UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN"

Transkript

1 UDVIKLINGSSAMARBEJDETS POSITIVE SIDEEFFEKTER I DANMARK UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN

2 INDHOLD FORMÅLET MED DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE 3 DANIDA ER ET STÆRKT BRAND 5 EN BEDRE VERDEN OG ET MERE SIKKERT DANMARK 6 KLIMA, MILJØ OG SUNDHED 10 ØKONOMISK AKTIVITET I DANMARK 14 DANMARK PÅ DEN GLOBALE SCENE 19 UDVIKLINGSSAMARBEJDET ER EN INVESTERING I FREMTIDEN 20 2

3 FORMÅLET MED DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Danmark fører en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, der omfatter en udviklingspolitik med fattigdoms bekæmpelse som omdrejningspunkt. Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet. Den danske udviklingspolitiske strategi, Retten til et bedre liv, skaber et godt fundament for en fattigdomsorienteret udviklingspolitik. Udviklingssamarbejdet virker og har skabt store resultater i kampen mod fattigdom de senere år. Tabellen på næste side fremhæver en række eksempler på resultater, som det globale udviklingssamarbejde har bidraget til. Formålet med udviklingssamarbejdet er ikke, at udviklingssamarbejdet skal komme Danmark til gode eller skabe danske arbejdspladser. Når det er sagt, er det værd at have for øje, at udviklingssamarbejdet kan gavne Danmark selvom det ikke er det overordnede formål med den danske udviklingsindsats. I en mere global og tættere forbundet verden kan Danmarks engagement og ageren på den internationale scene have en positiv påvirkning og effekt på dagligdagen i Danmark. Vi får selv noget ud af det, og det danske udviklingssamarbejde, særligt synergien mellem handel og udvikling, kan således også have positive sideeffekter i Danmark. Det er regeringens målsætning at skabe større synergi mellem handel og udvikling. Noget lignende gælder i forhold til tilbagetagelse af egne statsborgere i lande med hvilke, vi har et udviklingssamarbejde. Dialogen om disse landes folkeretlige pligt til tilbagetagelse fremmes som en del af det samlede aftalegrundlag, vi har med landene. Udviklingssamarbejdet gavner Danmark det bidrager til nye muligheder og til en mere tryg, mere stabil og mere lige verden Udviklingssamarbejdet skaber gode handels- og vækstmuligheder, også for os selv. Når fattigdommen nedbringes, og når udviklingslande har økonomisk vækst, skabes der nye markeder for danske virksomheder 3

4 FN S 2015 UDVIKLINGSMÅL 1. Udryddelse af ekstrem fattigdom og sult RESULTATER OG MÅLOPFYLDELSE Andelen af mennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen, faldt fra 47 % i 1990 til 22 % i 2010 en reduktion på 700 mio. mennesker fra Grundskoleuddannelse til alle Nettoindskrivningen af børn i grundskolealderen i udviklingslande er steget fra 82 % i 2000 til 90 % i I Afrika syd for Sahara betyder det, at andelen af børn i skole er steget fra 60 % i 2000 til 77 % i Øge ligestilling mellem kvinder og mænd Der er opnået større ligestilling for drenge og pigers adgang til uddannelse. Forholdet mellem piger og drenge indskrevet på en grunduddannelse er vokset fra 91 (piger pr. 100 drenge) i 1999 til 97 (piger pr. 100 drenge) i 2011 for alle udviklingsregioner. 4. Mindske børnedødelighed På trods af befolkningstilvækst er børnedødeligheden for børn under fem år faldet fra 12 mio. i 1990 til 6,9 mio. i Forbedre mødresundhed Det estimeres, at der på verdensplan er sket et fald i mødredødelighed på 47 % fra 1990 til Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre udvikling af et bæredygtigt miljø 8. Globalt partnerskab for udvikling I slutningen af 2011 modtog 8 mio. mennesker behandling mod hiv i udviklingslande. På verdensplan er antallet af dødsfald i forbindelse med malaria faldet med 25 %. Andelen af mennesker med adgang til forbedrede vandkilder er steget fra 76 % i 1990 til 89 % i Mellem 1990 og 2010 har 2,1 mia. mennesker fået adgang til rene drikkevandskilder såsom beskyttede brønde og rørlagte vandkilder. Danmark, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Sverige har i 2012 fastholdt det globale 0,7 % bistandsmål. Kilde: Millennium Development Goals Report 2013, United Nations (June 2013) 4

5 DANIDA ER ET STÆRKT BRAND Danmark anses i det internationale samfund som en troværdig udviklingspartner. Vi opfylder vores internationale forpligtelser, for eksempel ved år efter år at opfylde det globale mål om at give mere end 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst i udviklingsbistand. Danida, som er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, er et kendt og velrenommeret brand i mange udviklingslande, ikke mindst i de danske prioritetslande. Det har skabt gode rammebetingelser og markedsadgang for danske virksomheder. Det tager lang tid og kræver mange ressourcer at opbygge tillid, og Danmark har gennem sin mangeårige indsats opbygget et godt ry. Udviklingssamarbejdet bidrager til en bred dansk interessevaretagelse. Det giver en solid platform for de danske virksomheders engagement i landene. Udviklingssamarbejdet kan bidrage til den globale udvikling ved at facilitere kommercielt samarbejde mellem udenlandske og danske virksomheder. Danske virksomheder er førende på flere områder og kan tilbyde løsninger på en række globale udfordringer inden for områder som sundhed, vand, energi, klima, miljø og fødevarer. Det kan på sigt være til gavn for vækst og beskæftigelse i både udviklingslande og i Danmark, at danske virksom heder er konkurrencedygtige inden for disse områder. Samspillet mellem dansk udviklingsbistand, handel og investeringer kan på sigt bidrage til vækst og beskæftigelse både i udviklingslande og i Danmark Danida er et kendt og velrenommeret brand i mange udviklingslande. Danmark er med sin høje bistandsprocent med til at presse andre lande til at levere mere Multilateral bistand Leverancer til FN-systemet FN-byen i København Danske ansatte i multilaterale organisationer DANIDA ET STÆRKT BRAND Danmark yder årligt ca. 3,2 mia. kr. i multilateral bistand, hvoraf størstedelen kanaliseres gennem FN, Verdensbanken og EU. I 2011 var FN-organisationernes samlede indkøb af varer og tjenester fra danske virksomheder på 2,2 mia. kroner. Danmark er dermed blandt de 10 største leverandører til FN-systemet. København er i dag den sjette største FN-by i verden. Op til personer vil være beskæftiget i FN-byen, heraf ca. to tredjedele lokalt ansatte danskere. Herudover kan omkring jobs i Danmark henføres til den økonomiske aktivitet i FN-byen og danske leverancer til FN-systemet. Omkring danskere er ansat i internationale organisationer verden over. Kilde: Udenrigsministeriet 5

6 EN BEDRE VERDEN OG ET MERE SIKKERT DANMARK Verdens fattigdomsproblemer er i stigende grad koncentreret i skrøbelige og konfliktramte stater, ikke mindst i Afrika. Over 80 procent af verdens fattigste forudses i 2025 at bo i skrøbelige stater, hvis udviklingen ikke vendes. Udviklingsudfordringerne i disse lande hænger tæt sammen med mangel på sikkerhed, stabilitet og retssikkerhed. Regeringen prioriterer indsatsen i skrøbelige stater ud fra grundlæggende målsætninger i dansk udviklingspolitik om at reducere fattigdom og styrke rettigheder. Samtidig er indsatsen en vigtig del af Danmarks forebyggende sikkerhedspolitik, hvor det danske udviklingssamarbejde er med til at fremme sikkerheden i Danmark ved at forebygge grobund for grænseoverskridende terrorisme, terrorceller og lovløshed i skrøbelige stater. For at styrke udviklingsindsatsen i skrøbelige stater har udviklingsministeren som repræsentant for OECD-landene påtaget sig medformandskabet for den Internationale Dialog om fredsopbygning og statsopbygning. Her ydes en aktiv dansk indsats på den internationale scene, som i dansk egeninteresse kan sikre en bæredygtig udvikling i skrøbelige stater. VÆBNEDE KONFLIKTER I VERDEN SIKKERHED I VERDEN OG I DANMARK Skrøbelige og konfliktramte stater udgør en stor udfordring for global fred og sikkerhed. Følgerne af det arabiske forår, fraværet af en statsmagt i Somalia og risikoen for, at et land som Afghanistan kan blive fristed for terrorister har også konsekvenser for Danmark. Udviklingssamarbejdet bidrager til, at Danmark bliver et mere sikkert sted at leve. Fokus i skrøbelige stater er på at give staterne egen kapacitet til at levere sikkerhed og serviceydelser over for deres befolkninger. Denne indsats er påkrævet for at mindske de grænseoverskridende problemer fra de skrøbelige stater. Amerika Afrika Asien Mellemøsten Danmark er et lille land, men en stormagt på udviklingsområdet. Det giver indflydelse, anseelse og muligheder for at fremme menneskerettigheder og kæmpe for en retfærdig verden, og det kan åbne døren for danske virksomheder PIRATERIET ER EN GLOBAL UDFORDRING Pirateriet er en udfordring af globalt omfang. For en søfartsnation som Danmark, der står for ca. 10 procent af den globale transport på verdenshavene målt i værdi, er problemet derfor mærkbart. Når Danmark er med til at bekæmpe pirateriet gennem langsigtede indsatser på jorden, er vi med til at skabe gunstige forhold og generel sikkerhed for dansk kommerciel aktivitet. Det har betydning for danske virksomheders vækstmuligheder og velstand Europa Kilde: Uppsala Universitet 6

7 Sikkerheden i Danmark fremmes ved at forebygge ustabilitet og grobund for terror i skrøbelige stater Danmark har været aktivt tilstede i Sahel-regionen i mange år og har et betydeligt udviklingssamarbejde med Mali, Burkina Faso og Niger. Udviklingssamarbejdet har fokus på områder som fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, vækst og landbrug. Disse indsatser arbejder således på det lange sigt med at styrke landenes sammenhængskraft og modstandsdygtighed og bidrager dermed bl.a. til at mindske risikoen for, at terrorgrupper kan få fodfæste. Danmark har engageret sig i Somalia, både når det gælder indsatsen mod pirater, styrkelse af retssektoren og politiet, en stærk humanitær indsats og udvikling af landbrugssektoren. Pirateri er fortsat en stor udfordring. Verdensbanken har i en nylig rapport anslået, at somaliske pirater siden 2005 har udført mere end angreb, hvoraf 218 angreb har resulteret i bortførsler af skibsbesætninger. Mere end søfarende er af Verdensbanken anslået at have været gidsler, tilbageholdt af somaliske pirater. Der er i det internationale samfund enighed om, at den militære indsats og særlige beskyttelsesforanstaltninger på handelsskibene har været hovedfaktorer i faldet i pirateri ud for Somalia. Samtidig er der dog bred enighed om, at en lang sigtet løsning kun kan opnås på land i Somalia. DET NYE SAHEL-INITIATIV Det nye Sahel-initiativ vil styrke det danske engagement i regionen betydeligt. Sahel-initiativet er et led i opprioriteringen af indsatsen inden for stabilisering af skrøbelige og konfliktramte stater. Samtidig udbygger initiativet det i forvejen betydelige danske engagement i Sahel-regionen inden for tre overordnede indsatsområder: Mægling og konfliktløsning, sikkerhedssektorreform samt forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. PIRATERI I TAL Antallet af indberettede pirattilfælde 250 Antallet af indberettede piratkapringer Somalia Vestafrika Andre Indonesien Caribien Kilde: Verdensbanken 7

8 Danmark er med til at afhjælpe de underliggende årsager til pirateriet ud for Somalias kyst, der bl.a. bunder i manglende vækst og beskæftigelse, generel lovløshed og skrøbelige politiske struk turer. Den danske indsats har bidraget til, at ca formodede pirater nu sidder fængslet eller er blevet dømt for pirateri ifølge FN s kontor for bekæmpelse af narkotika og kriminalitet (UNODC). Danmark har overdraget 41 pirater til retsforfølgelse, bl.a. som resultat af dansk støtte til rets- og sikkerhedssektor programmer, opbygning af fængsler i Somalia og støtte til øget kystbevogtning i Kenya. Den danske indsats har også en bredere sikkerhedsdimension, som ikke nødvendigvis er mærkbar i hverdagen, men ikke desto mindre har stor betydning for vores daglige liv. Ved at forebygge og bekæmpe radikalisering i udviklingslande fremmes sikkerheden i Danmark ved at forebygge grobunden for terrorisme og rekruttering til terrorceller og -netværk. I Afghanistan bidrager udviklingssamarbejdet til at opbygge statsstrukturer, styrke landets sociale udvikling, fremme vækst og beskæftigelse og sikre afghanske borgeres basale rettigheder. Det bidrager til den langsigtede stabilisering af Afghanistan. Samtidig har Ved at modvirke flygtningestrømme hjælper vi mennesker, hvor de er og bidrager til, at de har en fremtid at vende hjem til det danske udviklingssamarbejde været et vigtigt instrument til at nuancere synet på Danmark. Udviklingssamarbejdet har i denne sammenhæng kunnet anvendes som redskab i indsatsen for at imødegå radikalisering og fjendskab over for Danmark. ANDELEN AF BEFOLKNINGEN I AFGHANISTAN MED EN POSITIV OPFATTELSE AF STATENS INDSATS (PROCENT) Uddannelse Sundhed Sikkerhed AFGHANISTAN Den danske bistand i Afghanistan har målrettet forsøgt at styrke staten og dermed opbakningen til staten især på uddannelsesområdet. Omkring 90 procent af befolkningen ser nu positivt på staten inden for uddannelsesområdet, hvor Danmark har spillet en afgørende rolle. Det styrker levedygtigheden af den afghanske stat Økonomi Arbejdspladser Anti-korruption Kilde: Asia Foundation

9 MENNESKER SKAL HJÆLPES I DERES NÆROMRÅDER Danmarks udviklingssamarbejde er en investering blandt andet i fred og færre flygtninge. Antallet af fattige mennesker, der lever i skrøbelige stater, er steget hastigt i de senere år. Ustabiliteten i disse lande er kilde til regional ustabilitet, migration og øgede flygtningestrømme også til vores del af verden. Danmark har i mange år ydet en aktiv indsats for at beskytte flygtninge og internt fordrevne i deres umiddelbare nærområder, herunder ved at forbedre deres levevilkår, fremme deres selvforsørgelse og ved at støtte lokale værtsbefolkninger og styrke myndigheders kapacitet på flygtninge- og asylområdet. Danmark arbejder for en helhedsorienteret flygtninge- og asylpolitik med afsæt i vores forpligtelser i den humanitære folkeret og i flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne. Denne indsats bygger på, at det er bedre at hjælpe folk, hvor de er og sørge for, at der er en fremtid at vende hjem til, netop fordi den overvejende del af verdens flygtninge befinder sig i disse områder. Danmark arbejder multilateralt gennem FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Herudover har Danmark også et bilateralt samarbejde med en række regeringer. I Afghanistan støtter Danmark en række programmer, der fremmer tilbagevenden af afghanske flygtninge. Det omfatter blandt andet anskaffelse af bolig og retshjælp. Disse programmer gennemføres af den afghanske regering i samarbejde med organisationer som fx UNHCR og Norsk Flygtningehjælp. Danmark har således ydet et betydeligt bidrag til, at 5,7 mio. afghanere siden 2002 er vendt hjem til Afghanistan 2. Danmark vil arbejde for, at flygtningeindsatsen og globale migrationsspørgsmål behandles i et bredere udviklingsperspektiv. Det indebærer bl.a. at fokusere på underliggende årsager som konflikt, manglende beskæftigelse og ringe fremtidsudsigter for ungdomsgenerationer samt konstruktiv dialog om vores prioritets landes folkeretlige pligt til tilbagetagelse af egne statsborgere som led i det generelle samarbejde med disse lande. HJÆLP TIL FLYGTNINGE Danmark bistår flygtninge og internt fordrevne, når de vender hjem til deres oprindelsesland. Hjælpen skal sikre flygtninge og internt fordrevne tålelige forhold ved bl.a. etablering af boliger, sikring af drikkevand i nærheden af deres oprindelige hjemegn og fremme af deres tilbagevenden til hjemlandet. Det er håbet, at indsatsen vil mindske flygtningestrømmen til vestlige lande og bidrage til, at flest muligt kan vende hjem. Danmark bidrager årligt med 160 mio. kr. til FN s Flygtninge højkommissariat, UNHCR. UNHCR s indsats har betydning for de næsten 40 millioner flygtninge og internt fordrevne, der ifølge UNHCR er på verdensplan. FLYGTNINGETAL FOR UDVALGTE LANDE FLYGTNINGE Afghanistan Irak Mali * Syrien 1,851,572** Kilde: UNHCR statistical yearbook 2011 * ** Pr. 14. september 2013, jfr civil-udvikling-og-noedhjaelp/hjemvendte-flygtninge/ 9

10 KLIMA, MILJØ OG SUNDHED Danmark har et erklæret mål om at skabe en bæredygtig og grøn omstilling, som skal sikre både økonomiske gevinster, et bedre og sundere miljø og social sammenhængskraft. Bæredygtigheden skal være både økonomisk, grøn og social, og Danmark har en bunden opgave i at være med til at skabe en verden, som vi kan være bekendt at aflevere til vore efterkommere. Dansk engagement i den globale klima-, energi- og vækstdagsorden giver Danmark en grøn profil og skaber globale incitamenter for en grøn omstilling. Det er med til at dæmme op for globale klima forandringer og miljøproblemer. Det kommer også Danmark til gode. Støtte til bæredygtig vækst og grøn teknologi i udviklingslande modvirker klimaforandringer, der også vil ramme Danmark i form af forhøjede vandstande, ekstreme vejr forhold, skybrud og oversvømmede kældre GRØN PRODUKTION I DANMARK OG BETYDNINGEN FOR DANSK ØKONOMI Den grønne produktion tegner sig i 2010 for over 250 mia. kr. i omsætning, hvilket svarer til 9,2 % af den samlede omsætning i danske virksomheder med mindst en ansat. Den grønne eksport beløber sig til 80 mia. kr., hvilket svarer til 10,4 % af den samlede danske eksport. Den grønne andel af den samlede eksport er steget med godt 1 procentpoint fra 2005 til Den grønne eksport til vækstmarkederne BRIK og NEXT11 er steget væsentligt mere end den totale vareeksport til disse vækstmarkeder. Knapt var i 2010 beskæftiget med grøn produktion. Det svarer til, at 8,5 % af beskæftigelsen i danske virksomheder med mindst en ansat er relateret til grøn produktion. Det anslås, at ca virksomheder i Danmark producerer og sælger et eller flere grønne produkter (dvs. teknologier, varer og tjenesteydelser). De grønne produkter udgør i gennemsnit 40 % af omsætningen i de virksomheder, der sælger grønne produkter. På energiområdet er vedvarende energiteknologier det største grønne erhvervsområde med en omsætning på 104 mia. kr. i Pa miljøområdet er affaldshåndtering det største grønne erhvervsområde med en omsætning på 55 mia. kr. i Kilde: Grøn Produktion i Danmark, Erhvervsstyrelsen (November 2012) 10

11 KLIMAFORANDRINGER SOM GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROBLEM Stigende temperaturer og mere intense vejrfænomener påvirker millioner af mennesker på globalt plan. Udfordringernes grænseoverskridende natur betyder, at klimaforandringernes negative effekter skal afhjælpes gennem internationalt samarbejde. Danmark og ligesindede lande kan spille en positiv rolle og har allerede været med at til facilitere en global grøn omstilling, hvor der satses på grønne, energieffektive og bæredygtige løsninger. Det vil have en gavnlig effekt på den globale udledning af CO 2. Det vil også kunne skabe gode betingelser og eksportmuligheder for danske virksom heder. Den generelle befolkningstilvækst og øgede urbanisering i mange udviklingslande forstærker behovet for bæredygtig energi, grøn vækst og bedre infrastruktur. Det er områder, hvor danske virksomheder generelt står stærkt. Udviklingssamarbejdet medfinansierer en række vækstinitiativer, der giver bedre rammebetingelser for grønne investeringer for forbrugere og for producenter. Danske virksomheder har stærke kompetencer som leverandører af grønne løsnin- Miljøproblemer er ofte grænseoverskridende og kan ramme Danmark gennem importerede fødevarer, der ikke lever op til internationale standarder ger overalt i verden og har allerede vist, at de kan levere konkurrencedygtige miljøteknologier, bl.a. inden for vedvarende energi, energieffektivitet, vand, affaldshåndtering samt jord- og luftforurening. På disse områder vil der være et betydeligt vækstpotentiale i de kommende år. 3GF SKAL BIDRAGE TIL GRØN ØKONOMI 3GF (Global Green Growth Forum) er et dansk initiativ, der arbejder på at udvikle nye former for offentlig-private partnerskaber. Målet med 3GF er at bidrage til og accelerere omstillingen til en grønnere global økonomi gennem fokus på vækstpotentialet. 3GF er etableret som et globalt offentlig-privat partnerskab med deltagelse af Danmark, Sydkorea, Mexico, Kina, Qatar og Kenya samt en række multi na tionale virksomheder og internationale organisationer. DANMARK STØTTER KLIMA- OG ENERGIINDSATSER I VÆKSTØKONOMIER Danmark er indgået i et tæt samarbejde med bl.a. Vietnam og Sydafrika på klimaog energiområdet. Det omfatter energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi. I Vietnam fremmes energieffektivitet i små og mellemstore virksomheder for at fremme landets omstilling til et lavemissionssamfund. I Sydafrika satses på udbygning af vindenergi i landets bestræbelser på at blive mere grønt. Danmark er kendt for sine kompetencer på energiområdet, og det må forudses, at Danmarks samarbejde med udviklingslande om energieffektivisering og vedvarende energi også vil have en afledt effekt, som kan skabe nye forretningsmuligheder for danske virksomheder og dermed skabe arbejdspladser i Danmark. Der er allerede indgået store vindkontrakter med danske virksomheder i Sydafrika. Det er vurderingen, at de samlede danske leverancer til den sydafrikanske vindsektor vil have en værdi på 4-5 mia. kr. 11

12 ET GODT MILJØ I UDLANDET BETYDER BEDRE SUNDHED I DANMARK Mange miljøproblemer er ofte grænseoverskridende og kan have vidtrækkende konsekvenser. Den mest langsigtede måde at bekæmpe disse problemer på er gennem internationalt samarbejde. En række miljøområder er forankret i internationale konventioner og protokoller ofte med udspring i FN blandt andet inden for biodiversitet, affald, luftforurening, kemikalier og pesticider. På det udviklingspolitiske område er arbejdet med beskyttelse af natur- ressourcer og bæredygtig naturressourceforvaltning en prioritet. Det betyder, at Danmark arbejder aktivt for at sikre et bedre globalt miljø, og dette arbejde har også positive sideeffekter i Danmark bl.a. i form af sundere og mere sikre fødevarer i danske supermarkeder. Det er for eksempel vigtigt for både producenters globale afsætningsmuligheder og for danske forbrugere, at man kan have tillid til, at frugt og grønt fra udviklingslande lever op til internationale standarder. Derfor støtter Danida blandt andet træning i økologiske dyrkningsmetoder og forbedringer af arbejdsmiljøet, så lokale landmænd kan opnå økologisk certificering for eksempel af quinoa i Bolivia. Fremme af en global grøn omstilling gennem det internationale udviklingsarbejde skal bidrage til at forbedre udviklingslandenes økonomiske bæredygtighed baseret på en effektiv og bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer. Med teknologioverførsel og gunstige finansieringsordninger bistår Danmark med en udvikling, som bygger på vores egne erfaringer gode som dårlige. DANSK EKSPORT AF GRØNNE TEKNOLOGIER Mia. kr Kilde: DAMVAD 2012 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik) Handel Service Industri (inkl. bygge, anlæg og forsyning) SUNDE OG BÆREDYGTIGE PRODUKTER PÅ HYLDERNE I DANMARK Økologiske og ansvarligt producerede varer på markeder fjernt fra Danmark efterspørges i stigende grad af danske forbrugere. Danida Business Partnerships har medvirket til, at udbud og efterspørgsel kan gå hånd-i-hånd. Danidas støtte til samarbejder mellem danske virksomheder og lokale farmere har resulteret i, at økologisk yoghurt med frugt fra Uganda, certificeret skaldyr fra Vietnam og quinoa fra Bolivia er blevet fast inventar i danske supermarkeder til gavn for danske forbrugeres sundhed og samvittighed, lokale farmeres levevilkår og indtægtsmuligheder og ikke mindst miljøet. Danidas støtte til træning og aktiviteter til forbedring af arbejds- og miljøforhold har eksempelvis gjort det muligt for Butler s Choice, der handler med certificeret fisk og skaldyr, at opnå certificering i Vietnam under retningslinjerne for henholdsvis miljø (ISO 14001) og arbejdstager forhold (SA8000). Danidas starthjælp har dannet grobund for en fortsat vækst i den lille virksomhed, der nyligt er blevet valgt som leverandør til en stor nordisk kunde grundet SA8000-certificeringen. 12

13 GLOBAL INDSATS FOR SUNDHED En global indsats på sundhedsområdet, eksempelvis til vacciner, oplysning og information om folkesundhed og generelle advarselssystemer kan begrænse udbredelsen af pandemier som for eksempel svine- eller fugleinfluenza, der også ville kunne ramme Danmark. Danmark yder et større bidrag til Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det danske bidrag er med til at understøtte WHO s globale arbejde og har således en effekt i mange udviklingslande. Derudover yder WHO en afgørende indsats for at begrænse epidemier og pandemier, hvilket også har en gavnlig effekt for vores velfærd herhjemme. Danmark har derudover i mange år støttet en række bilaterale sundhedsprogrammer, som er med til at sikre borgerne adgang til basale sundhedsydelser og dermed et mere sundt og bedre liv for borgerne i udviklingslandene. Både via WHO og andre initiativer bidrager Danmark til at øge sundheden og standarden for sundhedsydelser samt til udviklingen af ny og bedre medicin. Det kan Danmark bl.a. via sin forsknings- og udviklings orienterede medicinalindustri, som vedvarende bidrager med udviklingen af bedre medicin og nye lægemidler. Vacciner og bedre information kan være med til at forebygge sygdomme og udbredelse af pandemier INNOVATIONSPROJEKT AF NOVO NORDISK I KENYA Novo Nordisk har innovativt arbejdet med et pilotprojekt om insulinleverancer til lavindkomstsegmenter (Base of the Pyramid, BOP) i Kenya, som adresserer eksplosionen i ikke-smitsomme sygdomme, manglen på diagnosticering, behandling af diabetes og medicin. Projektet i Kenya er gennemført som et kommercielt baseret innovationsprojekt af Novo Nordisk samt en række lokale partnere og nød stor gavn af sektorfaglig ekspertise fra ambassaden i Nairobi ikke mindst i forbindelse med kortlægningen af de mange interessenter i forsyningskæden samt som isbryder i dialogen mellem partnere, interessenter og myndigheder, der ikke traditionelt havde for vane at samarbejde. Således gik lokal, dansk tilstedeværelse, sektorfaglig ekspertise (baseret på eksistensen af et dansk-støttet sundhedssektorprogram i Kenya) og eksportfremmeinitiativer op i en højere enhed. Det er denne form for synergi mellem udviklingspolitisk samarbejde og kommercielle indsatser, som regeringen ønsker at styrke. 13

14 ØKONOMISK AKTIVITET I DANMARK Økonomisk krise, gældsbyrde og aldring af arbejdsstyrken i mange vestlige lande betyder, at den økonomiske vækst i verdensøkonomien i stigende grad vil blive trukket af en række nye markeder i Asien, Sydamerika og Afrika. Velstandsudviklingen i Danmark bliver derfor stadig tættere knyttet til de danske virksomheders engagement på de nye markeder. Den langvarige danske tilstedeværelse i udviklingslandene fungerer i denne sammenhæng som et godt brohoved for nuværende og fremtidige markedsindsatser. Udviklingssamarbejdet åbner markedsadgange og giver Danmark komparative fordele i forhold til andre lande, hvilket kan bruges kommercielt. De 20 lande, der forventes at vokse hurtigst i de kommende år, er alle blandt verdens udviklingslande og af Udviklingssamarbejdet og synergien med kommercielle indsatser åbner markedsadgange for danske virksomheder på fremtidens vækstmarkeder og kan skabe jobs i Danmark dem i Afrika. 3 I Afrika er væksten i mange lande stigende, hvilket betyder, at flere og flere afrikanere bliver en del af en købedygtig middelklasse. Den Afrikanske Udviklingsbank estimerer, at en tredjedel af den afrikanske befolkning i dag tilhører middelklassen. Det vil kunne skabe interessante forretnings- og afsætningsmuligheder for danske virksomheder i de kommende år. UNICOOL BÆRER DANSKE LEVERANDØRER IND PÅ DET AFRIKANSKE MARKED I 2006 blev UniCool East Africa Ltd etableret som et joint venture mellem UniCool A/S og en tanzaniansk partner med støtte fra Danida. I dag er UniCool East Africa Ltd en anerkendt leverandør af tekniske løsninger og køleanlæg i Tanzania. Virksomheden beskæftiger mere end 50 medarbejdere og forventer en samlet omsætning på mere end 40 mio. kr. i Succesen i Tanzania har været afsæt for ekspansion i Østafrika, inklusiv et nyt joint venture i Kenya. Samtidig har den lokale tilstedeværelse gjort det muligt for UniCool A/S at vinde nye projekter i Sudan, Etiopien, Zambia og Rwanda for bl.a. FN. Endelig har UniCool A/S åbnet det afrikanske marked for de mange danske leverandører, der leverer udstyr for millionbeløb til UniCool s forretninger i Østafrika. INVESTERING I UDVIKLINGSLANDE GAVNER DANSKE PENSIONSKUNDER To danske pensionskasser investerede i 2005 i etableringen af fonden Private Equity New Markets med støtte fra Danida. Fondens formål var at investere i lokale ikke-børsnoterede virksomheder i bl.a. Vietnam. Danida finansierede teknisk bistand til forundersøgelser, træningsaktiviteter og indsatser for at forbedre de vietnamesiske virksomheders sociale, etiske og miljømæssige forhold. Partnerskabet blev en succes. Der er investeret 355 millioner kr. i en lang række forskellige virksomheder. Der er en klar forventning om, at investeringerne vil komme de danske pensionskunder til gode. Pensions kasserne er nu gået sammen om etablering af yderligere fonde til investering i udviklingslande denne gang uden assistance fra Danida

UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN

UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN UDVIKLINGSSAMARBEJDETS POSITIVE SIDEEFFEKTER I DANMARK UDVIKLINGSSAMARBEJDET EN INVESTERING I FREMTIDEN INDHOLD FORMÅLET MED DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE 3 DANIDA ER ET STÆRKT BRAND 5 EN BEDRE VERDEN

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer. Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI PÅ ARBEJDE FOR DANSK ERHVERVSLIV Med 40 nye initiativer stiller alle ministre sig bag eksporten. Regeringen giver danske

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 Danida, Eksportrådet og IFU har opstillet følgende overordnede kriterier for tildeling af prisen: Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for

Læs mere

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Kenya: Fra Bistand til Business -Hvordan?

Kenya: Fra Bistand til Business -Hvordan? Kenya: Fra Bistand til Business -Hvordan? Kenya Landeprofil Nøgletal og økonomi Befolkning: 45 mio. Største og mest diversificerede økonomi i Østafrika Transportknudepunkt for Østafrika gennem havnen I

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund SMV erne og Kina Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund Temaer Hvorfor har regeringens en strategi for Kina? Konsekvenser for SMV ere Hvordan kommer man videre? Real 2005 US$ Verdens 10 største økonomier

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 59 endeligt svar på 6 spørgsmål 6 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål 6 af 29. januar 2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fra Finansudvalget. Aktstk.

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere