SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport fsb Pallesvej 20 Pallesvej København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. april 2013 Til den 10. april Energimærkningsnummer

2 ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget i bygningen er vist her. Med venlig hilsen Svend Jørgen Skotte Alectia A/S Teknikerbyen 34, 2830 Virum sjs@alectia.com tlf Mulighederne for Pallesvej 20, 2300 København S Varmefordeling VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget til ventilationsaggregat I4 er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 270 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type Pumpen kørte på trods af, at ventilatonsanlægget var slukket. FORBEDRING Pumpe på ventilationsaggregat I4 bør slukkes når aggregatet ikke er i drift. 500 kr kr. 1,25 ton CO₂ Ventilation VENTILATION Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg, der ventilerer værksted og vaskeri i kælder. Aggregatet, der er med krydsvarmeveksler, er placeret i værkstedet. Aggregatets maksydelse er på 1200 m3/h. Aggregatet kørte ved besøget på høj hastighed og der var ingen som havde kendskab til driften. FORBEDRING Udarbejdelse af en driftsstrategi, herunder etablering af behovsstyring svarende til skønsmæssigt en halvering af luftmængden kr kr. 1,62 ton CO₂ Energimærkningsnummer

3 Varmefordeling VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget til ventilationsanlæg er monteret en automatisk modulerende pumpe med en maks. effekt på 900 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna Pumpen virker overdimensioneret til forholdene og bør kunne sænkes i indstillingsniveau. Ved en fremtidig udskiftning bør pumpen udskiftes til en mindre type. FORBEDRING Det vurderes, at pumpen til forsyning af ventilationsanlæg kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Indtil da, bør pumpens indstilling reduceres mest muligt kr kr. 1,13 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygninger, der opfylder energirammen i bygningsreglementet for 2010 (BR10), har energimærke A1 eller A2. A1 repræsenterer bygningsreglementets krav til lavenergibygninger i A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglements almindelige krav til energirammen. På energimærkningsskalaen vises bygningens energimærke. Beregnet varmeforbrug pr. år: 610,48 MWh fjernvarme kr. 86,08 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer

5 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energirne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energir, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve sforslaget. For hvert sforslag er anført den årlige i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energin kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i n, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række sforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft FLADT TAG Det flade tag over boligblokken er udført som 200 mm betondæk med 80 mm styren. Det flade tag over den lave del er built-up tag isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge HULE YDERVÆGGE Ydervægge i boligfløjen samt lav østgavl er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er isoleret med mineraluld. Ydervægge i den lave del er med enkelte undtagelser udført i sandwichelementer med anslået ca. 50 mm mineraluld. MASSIVE VÆGGE MOD UOPVARMEDE RUM Væg i kælder mod uopvarmet rum består af 12 cm massiv teglvæg. LETTE YDERVÆGGE Facadeelementer i vindueslysninger er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 40 mm mineraluld. Lette ydervægge i høj del af køkken og pavilloner er udført som let konstruktion isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Energimærkningsnummer

6 KÆLDER YDERVÆGGE Kælderydervægge mod jord i opvarmede rum er udført som dobbeltvæg med 25 cm beton, 7 cm singels og 10 cm beton. Vinduer, døre ovenlys mv. VINDUER Vinduesbånd i lav del, dørpartier og gavlvinduer er alle med gamle termoruder. Nordvendt vinduesparti mod udestue. Vinduer er med gamle termoruder. Vinduer i sydgavl og vinduespartier i pavilloner er alle med gamle termoruder. Sydvendte vinduer mod havestue er med gamle termoruder. Kældervinduer i opvarmet del af kælder er monteret med tolags termoruder. Vestvendte vinduer i boligfløj er nyere med energiglas. Vestvendte vinduer i pavilloner mod havestue er med med gamle termoruder. Vestvendte vinduer i pavilloner og dørpartier i boligfløj er med med gamle termoruder. Østvendte vinduer og dørpartier i fællesområder boligfløj er hovedsaglig nyere partier med energiglas. Østvendte vinduer i boligfløj og vinduesbånd i pavilloner er med alm. termoglas. OVENLYS Ovenlysvinduer i pavilloner og fællesområder i den lave del er beregningsmæssigt regnet som som udført i tolags alm. termoruder. Små ovenlys over fællesområder er nyere plastkupler, mens ovenlys i pavilloner er de oprindelige fra ejendommens opførelse. Gulve TERRÆNDÆK Terrændæk under pavilloner er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100/150 mm letklinker under betonen. Energimærkningsnummer

7 ETAGEADSKILLELSE Gulv mod uopvarmet kælder i boligdel består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Gulv mod uopvarmet kælder i dagcenter (lav del) består af 20 cm betondæk. KÆLDERGULV Kælderdæk i opvarmet kælder er udført som en dobbeltkonstruktion med 25 cm jernbeton, 15 cm singels og 10 cm råbeton med afretning. Ventilation VENTILATION Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg, der ventilerer værksted og vaskeri i kælder. Aggregatet, der er med krydsvarmeveksler, er placeret i værkstedet. Aggregatets maksydelse er på 1200 m3/h. Aggregatet kørte ved besøget på høj hastighed og der var ingen som havde kendskab til driften. FORBEDRING Udarbejdelse af en driftsstrategi, herunder etablering af behovsstyring svarende til skønsmæssigt en halvering af luftmængden kr kr. 1,62 ton CO₂ VENTILATION I kælderen er der der installeret tre indblæsningsaggregater, der alle stammer fra bygningens opførelse. Det ene aggregat har tidligere betjent det nu nedlagte køkken, mens de to øvrige har betjent henholdsvis kantine og fællesområder i den lave del. Kun indblæsningsaggregat for kantineområdet var i drift ved besøget (oprindeligt udlagt for 6000 m3/h, hvilket er anvendt ved beregning af mærket). Det skal bemærkes, at der var varme på varmeflade i aggregat som ikke var i drift (fællesområder i den lave del). Under pumper er medtaget forslag om stop af cirkulationspumpe når aggregatet ikke er i drift. Herudover bør styringen kontrolleres og der bør være en driftsstrategi. Udsugning sker via 4 stk. nyere tagventilatorer alle fabrikat Exhausto type DTV 400 (max 4500 m3/h), type DTV 315 (max 2870 m3/h), type DTV 450 (max 6170 m3/h) og DTH 250 (max 1270 m3/h) FORBEDRING Ventilationssystemet for fællesområder ekskl. pavilloner omlægges og der monteres et nyt aggregat med varmegenvinding kr kr. 36,46 ton CO₂ Energimærkningsnummer

8 VENTILATION Der er mekanisk ventilation i boligdelen via udsugning fra badeværelser og central indblæsning i fællesområder, hvor der tillige er etableret ballanceret ventilation. Ventilationsaggregat er et nyere aggregat fab. Systemair, type Danvent Time 15. Aggregatet der er med rotorveksler til varmegenvinding, er placeret på taget. Aggregatleverandøren har oplyst luftmængden til 3050 m3/h. Vi bemærkede ved besøget, at der er forholdsvis lange varmeledninger ført på tag til forsyning af varmefladen. Et forhold der øger varmetabet og risikoen for frostsprængninger på installationerne, hvilket man bør være opmærksom på ved overvågning af driften. Ifølge det oprindelige tegningsmateriale er der monteret to ventilationsaggregater i hver af de tre pavilloner, hvor den ene alene fungerer som et luftvarmeaggregat med fuld recirkulation uden mulighed for frisklufttilførsel, mens formålet med den anden ventilator er ukendt, idet denne tilsyneladende ligeleds recirkulerer luften i rummet, men uden opvarmning. Vi har hverken via tegninger eller registreringer på stedet kunnet lokalisere ventilationsafkast til det fri, hvorfor vi i pavillonerne har regnet med naturlig ventilation via døre og vinduer. Det skal bemærkes, at det er yderst vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende komfor i pavillonerne, hvor der enten er for koldt eller varmt. VENTILATIONSKANALER Ventilationskanaler og aggregat på tag over boliger, er medregnet som 160 m Ø 500 kanal med 80 mm isolering. Energimærkningsnummer

9 VARMEANLÆG Varmeanlæg FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isolerede varmevekslere og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmecentralen forsyner foruden døgnistitutionen 8 boligblokke. Idet dette sker via egen fjernvarmeforsynet veksler der er forsynet med bimåler, er disse installationer eller forbrug ikke medregnet i mærket. Det anbefales at bimåler erstattes med HOFOR afregningsmåler i forbindelse med den igangværende opdeling af bygningskomplekset. Varmeforsyning af centeret sker via to vekslere der forsyner henholdsvis centralvarmeanlægget og ventilationsvarmeflader. Fjernvarmeafkølingen har det seneste år været 35,4 gr. C. HOFOR,s krav til årsafkøling er for C. Varmefordeling VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. I pavilloner er varmeanlægget dog opbygget med gulvkonvektorer til primært, at modvirke kuldenedfald fra store vinduespartier og lokale luftvarmeanlæg til rumopvarmning. VARMERØR Varmefordelingsrør i den uopvarmede del af kælderen er regnet udført som 600 m DN 40 stålrør med ca. 40 mm isolering. Varmefordelingsrør til ventilationsaggregat på tag over boliger er regnet udført som 40 m DN 25 stålrør med 60 mm isolering. VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget til ventilationsaggregat I4 er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 270 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type Pumpen kørte på trods af, at ventilatonsanlægget var slukket. FORBEDRING Pumpe på ventilationsaggregat I4 bør slukkes når aggregatet ikke er i drift. 500 kr kr. 1,25 ton CO₂ Energimærkningsnummer

10 VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget til ventilationsanlæg er monteret en automatisk modulerende pumpe med en maks. effekt på 900 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna Pumpen virker overdimensioneret til forholdene og bør kunne sænkes i indstillingsniveau. Ved en fremtidig udskiftning bør pumpen udskiftes til en mindre type. FORBEDRING Det vurderes, at pumpen til forsyning af ventilationsanlæg kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Indtil da, bør pumpens indstilling reduceres mest muligt kr kr. 1,13 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER Pavilloner opvarmes primært via decentrale luftvarmeaggregater. Luftstrømmene er dimensioneret til ca m3/h pr. anlæg. Vi vil på baggrund heraf (med gamle ventilatorer) skønne effekten på ventilatorerne til ca. 0,8 kw pr. anlæg. FORBEDRING Nedlægning af luftvarmeaggregater i pavilloner og etablering af ekstra radiatorer inkl. central styring kr kr. 13,71 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget til ventilationsaggregat I2 er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type FORBEDRING VED RENOVERING Det er vor opfattelse at pumpen kører konstant. Der bør etableres styring, således, at pumpen alene kører når der er er varmebehov på indblæsningsanlæg. 200 kr. 0,06 ton CO₂ VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en maks. effekt på 450 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna Energimærkningsnummer

11 VARMT VAND Varmt vand VARMT VAND Det samlede varmtvandsforbrug for 2011 lå på 888 m3, heri indgår varmtvandsforsyning til 8 blokke med boliger. Vor umiddelbare opfattelse er, at ca halvdelen af forbruget (111 l/m2) går til blokkene og resten til døgninstitutionen. VARMTVANDSRØR Brugsvandsrør og cirkulationsledning i uopvarmede områder er udført som ca. 400 m DN 32 stålrør med 40 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i opvarmede områder er regnet udført som ca. 300 m DN 25 stålrør med 40 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er regnet udført som 30 m DN 25 stålrør med ca. 40 mm isolering. VARMTVANDSPUMPER På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en maks. effekt på 430 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type Magna VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 4000 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Beholderen er af fabrikat K&B, type 4011 KT med 11 m2 hedeflade. Afkølingen af fjernvarmevandet var fremragende under besøget (returtemperatur 18 gr.). Beholderen syntes meget stor i forhold til det samlede aktuelle varmtvandsforbrug, et forhold som kan forventes forværret, såfremt der i forbindelse med opdeling af komplekset opsættes en separat beholder for boligblokkene. Som nævnt i det ovenstående leverer beholderen tillige varmtvand til 8 boligblokke som ikke indgår i nærværende mærke. Energimærkningsnummer

12 EL El BELYSNING Idet der er tale om en døgninstitution der hører under hovedkategorien boliger, er belysning medregnet under "Internt varmetilskud". Registreringer under bygningsgennemgangen viste, at belysningsanlæggene i de renoverede dele af bygningen er forholdsvis moderne og velfungerende anlæg med en installeret effekt på omkring 10 W/m². I pavillonerne og enkelte gangarealer er der ældre kassearmaturer med hver tre lyskilder (11 W energipærer). Hovedparten af armaturerne brændte generelt under vort besøg selvom der ikke var behov herfor. ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER EJENDOMMEN I ENERGIMÆRKET Energimærkningen omfatter Plejecentret Bomi-parken beliggende på adressen Pallesvej, 2300 København S. KORT BYGNINGSBESKRIVELSE Ejendommene, som opført i 1973, består af en 2 etages boligfløj med værelser samt en lav del, der fungerer som dagcenter. Med undtagelse af området under to af pavillonerne er der fuld kælder under ejendommen. Kun en mindre del af kælderen er dog opvarmet, hvilket drejer sig om lokaler under dagcentret, der anvendes som værksted, vaskeri og omklædning. Den resterende del er primært anvendt som pulterrum og enkelte teknikrum. Ejendommen er på det seneste udmatrikuleret i to ejerlejligheder, hvor det ene lejemål alene omfatter hovedparten af af kælderen under boligfløjen, mens det andet lejemål omfatter den resterende del af institutionen, som nærværende energimærke dækker. Kælder under boligfløjen, der indeholder teknik- og pulterrum, skal fremover primært fungere som kælderrum for de bagvedliggende boligblokke. Det skal bemærkes, at lejemålet i kælderen ikke er mærkningspligtigt, idet kælderen er uopvarmet. Ejendommen har gennem de seneste år gennemgået delrenoveringer omfattende nye vinduespartier i boligfløjens vestside, dørpartier i boligfløjens østside samt nyt ventilationsanlæg i samme fløj. Hertil diverse nyindretninger i hele institutionen, der tillige omfatter nye moderne belysningsanlæg i de berørte områder. Nye energitiltag på ejendommens klimaskærm er generelt ikke fundet rentable, når man alene ser på tilbagebetalingstiden. Medregnes derimod komfortforbedringer og reducerede vedligeholdelsesudgifter, kunne eksempelvis en udskiftning af de resterende vinduer og døre i boligfløjen være nærliggende. Det mest iøjnefaldende forhold vi konstaterede ved besøget, var det dårlige indeklima i pavillonerne (meget varmt ved besøget og ringe mulighed for at regulere temperaturen, ligesom der var støj fra Energimærkningsnummer

13 ventilationsaggregaterne). ENERGIMÆRKNINGENS OMFANG Energimærket omfatter ejendommens konstruktioner og basis-installationer, dvs. de installationer der er nødvendige for bygningens drift. KONKLUSION Det samlede specifikke energiforbrug (varme og el) relateret til bygningsdriften er beregnet til: 152,7 kwh/m² for varme og 17,6 kwh/m² for el. El bliver beregningsmæssigt belastet med en faktor 2,5, dermed bliver det resulterende beregnede energibehov 196,6 kwh/m². Ejendommen har fået tildelt energimærket "F", hvilket er i den noget høje ende af skalaen. Såfremt alle rentable energibesparende tiltag gennemføres, vil energimærket ændres til et "D". Vi har medtaget et forslag til ombygning af varmeanlæggene i pavillonerne, men vil dog tillige anbefale, at der tillige ses på en forbedring af ventilationsforholdene, selvom sidstnævnte tiltag muligvis medføre et øget energiforbrug, men samtidig en væsentlig komfortforbedring. ENERGIFORBRUG, BEREGNET OG OPLYST Det årlige varmeforbrug er beregnet til 610,5 MWh, tallet fremgår på side 4. Det faktiske varmeforbrug er hentet fra FSB energistyringsprogram MinEnergi (bimålere) til 635 MWh hvilket svarer til 619,1 MWh for et klima-normalår. Der er således fin overensstemmelse mellem det beregnede og faktiske forbrug. ALTERNATIV ENERGIFORSYNING Da ejendommen ligger i fjernvarmedistrikt, er det ikke relevant med solvarmeanlæg. FSB er ved at foretage en særskilt screening for at afdække muligheder for solceller på tage. GENERELLE KOMMENTARER Energimærkningen er udført iht. følgende retningslinier: - Håndbog for Energikonsulenter, seneste revision. - Beregnings- og indberetningsprogram Energy 10, seneste version. Energimærkningen (energibehovsberegningen) er udført på baggrund af en gennemgang af bygningskonstruktioner og -installationer i marts 2013 samt tegningsmateriale udleveret af ejendomsejer. Der er ikke udført destruktive undersøgelser. Ved vurdering af konstruktioners isoleringsevne er der taget udgangspunkt i det udleverede materiale, samt hvad der i øvrigt har kunnet klarlægges ved bygningsgennemgangen. Hvor en konstruktions isoleringsevne ikke kunne klarlægges visuelt eller ved tegninger, er der taget udgangspunkt i bygningsreglementets krav på opførelsestidspunktet. Ved estimering af investering er der taget udgangspunkt i erfaringstal, leverandøroplysninger samt V&S Prisbog, Husbygning - Renovering og Drift - seneste udgave. Energimærkningsnummer

14 Ejendommens lejligheder LEJLIGHEDSTYPER OG DERES GENNEMSNITLIGE VARMEUDGIFTER Boliger i døgncenter Bygning Alm. boliger Adresse Pallesvej 20 m² 29 Antal 44 Kr./år Boliger i døgncenter Bygning Store boliger Adresse Pallesvej 20 m² 37 Antal 2 Kr./år Øvrige arealer Bygning Arealer som ikke indgår i boliger Adresse Pallesvej 20 m² 2648 Antal 1 Kr./år Energimærkningsnummer

15 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energir der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at n kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og sforslaget anses at være rentabel hvis n kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis sforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og sforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert sforslag vises investeringen, n i energi og n i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis sforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Bygning i energienheder Ventilation Behovsstyring af ventilationsanlæg for værksted og vaskeri kr. 4,99 MWh fjernvarme kwh el kr. Ventilation Udskiftning af ventilationsaggregat der ventilerer lav del af fællesområde (ekskl. pavilloner) kr. 168,40 MWh fjernvarme kwh el kr. Varmeanlæg Varmefordelings pumper Sluk pumpe på ventilationsaggregat I4 500 kr kwh el kr. Varmefordelings pumper Montering af ny cirkulationspumpe på varmeforsyning til ventilationsanlæg kr kwh el kr. Varmefordelings pumper Ombygning af varmeanlæg og ny styring heraf i pavilloner kr. 23,32 MWh fjernvarme kr kwh el Energimærkningsnummer

16 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises sforslag hvor energin ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse sforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. en til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med sforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag i energienheder Varmeanlæg Varmefordelings pumper Tidsstyring af pumpe på ventilationsaggregat I2 88 kwh el 200 kr. Energimærkningsnummer

17 BAGGRUNDSINFORMATION OPLYST FORBRUG INKL. AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Fjernvarme Varmeudgifter kr. i afregningsperioden Fast afgift kr. pr. år Varmeudgift i alt kr. Varmeforbrug ,00 MWh fjernvarme i afregningsperioden Aflæst periode til OPLYST FORBRUG OMREGNET TIL NORMALÅRS FORBRUG Her vises det oplyste forbrug omregnet til et normalt gennemsnitsår. Det er normalårets forbrug der kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Varmeudgifter kr. pr. år Fast afgift kr. pr. år Varmeudgift i alt kr. pr. år Varmeforbrug ,33 MWh fjernvarme pr. år CO2 udledning... 84,79 ton CO₂ pr. år ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energir anvendes nedenstående energipriser: Varme ,00 kr. pr. MWh fjernvarme kr. i fast afgift pr. år for fjernvarme El... 2,20 kr. pr. kwh Vand... 39,11 kr. pr. m³ FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets sforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer

18 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Pallesvej 20 BBR nr Bygningens anvendelse... Døgninstitution (160) Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... F HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte sforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energir i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energir. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: Alectia A/S Teknikerbyen 34, 2830 Virum sjs@alectia.com tlf Ved energikonsulent Svend Jørgen Skotte KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede Energimærkningsnummer

19 energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

20 Energimærke for Pallesvej København S Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 10. april 2013 til den 10. april 2020 Energimærkningsnummer