Aarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:
|
|
- Kaare Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indlagt. Nødvendig information før min operation: Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. o Operation. Risici for komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Regler for faste På Neurokirurgisk Afdeling før din operation. o Operation og bedøvelse Efter operationen. Udskrivelse. Smertebehandling. Hjælpeskema Information fra fysioterapeuterne Opereret for stenose/forsnævring i lænden. o Hvad skal der nu ske Kontaktoplysninger Hjælpeskema Side 1 af 17 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf Mail: NeurokirurgiskAfdelingNK@auh.rm.dk Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK
2 Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) Lidt om ryggen Rygsøjlen består af 24 hvirvler. Mellem de enkelte hvirvler ligger en bruskskive (diskus), der fungerer som støddæmper ved belastninger, fx gang, løb og løft. Bruskskiverne består yderst af en fast bindevævsring og indeni ligger en blød, geléagtig kerne. Ryghvirvlerne er forbundet med hinanden via små led (facetled), der sammen med ledkapsler og ledbånd giver rygsøjlen bevægelighed og stabilitet. Inde i rygsøjlen er rygmarvskanalen, der indeholder rygmarven og nerverne til ben og bækkenbund. Hvad er en forsnævring af rygmarvskanalen i lænden? En forsnævring af rygmarvskanalen skyldes ofte aldersbetingede forandringer i rygsøjlen med sammenfald af bruskskiver og slid på de små led mellem ryghvirvlerne. Dette medfører, at pladsforholdene til nerverne bliver påvirket med nervesmerter, sovende fornemmelser eller lammelser i benene til følge. På figur a ses normal På figur b ses aldersbetinget højde af bruskskive reduceret højde af bruskskive. mellem 2 ryghvirvler. Formålet med operationen er at skabe mere plads til nerverne i rygmarvskanalen. Dette gøres ved at fjerne knoglevæv og ledbånd, der generer nerverne. Operationen Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden foretages under fuld bedøvelse. Når du er faldet i søvn, vil du blive vendt om på maven. Der lægges et snit på cirka 8-10 cm nederst i lænden. For at nå ind til selve forsnævringen, er det nødvendigt at fjerne en lille del af den bagerste knoglebue på hvirvlen. Dette har ingen betydning for stabiliteten i lænden efter operationen. Herefter lukkes såret igen. Der er som regel en god effekt af operationen, hvor op mod 80 % får en forbedring af tilstanden i form af færre udstrålende smerter til benet og hermed bedre funktionsniveau. Side 2 af 17
3 Risici for komplikationer ved operationen Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer meget lav. Der er risiko for beskadigelse af rygmarvshinden på ca. 2-3 %. Dette vil betyde 1-2 dages ekstra sengeleje, men vil ikke påvirke det endelige resultat. Ligeledes er der risiko for betændelse i bruskskiven og i såret, men denne er minimal, da der gives antibiotika i forbindelse med indgrebet. Hvis rygmarven bliver skadet under operationen, kan det medføre nedsat funktion i benene, men dette ses yderst sjældent. Herudover er der en lille risiko for, at der opstår en blodansamling i såret, i døgnet efter operationen. Side 3 af 17
4 Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Du og din pårørende skal komme til samtale i NK-ambulatoriet før din operation. Her har I mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er vigtigt for jer i forbindelse med operationen. Du kommer også til at tale med en narkoselæge, hvor I planlægger din bedøvelse. Inden samtalen er det vigtigt, at du læser denne vejledning grundigt igennem og medbringer den gennem hele dit forløb. Inden operationen skal du have taget blodprøver. Det foregår bygning 9, stuen. Vigtige forberedelser: I dagene inden På operationsdagen Tager du blodfortyndende medicin eller Hjertemagnyl skal du holde pause op til operationen. Du aftaler med kirurgen hvor længe. Fiskeolie, hvidløgskapsler og Ginkgo Biloba skal du altid holde pause med i 14 dage op til operationen. Købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, samt Ipren 200 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen Kontakte din læge for at få opdateret din medicinliste inden indlæggelsen. Planlægge hverdagen hjemme efter operationen, hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm. Lave aftaler med pårørende. Du skal have en voksen pårørende hos dig indtil et døgn efter operation Planlægge transport til og fra sygehuset Hvis du har infektion i kroppen eller sår i nærheden af operationsområdet, skal du kontakte sekretær på NK-ambulatoriet Kontakt sekretær på NK-ambulatoriet senest en uge før operationsdagen, såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern smykker og piercinger, neglelak og make up. Tag den aftalte morgenmedicin. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Side 4 af 17
5 Regler for faste: Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der derfor risiko for at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før din tid til operation. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te Morgenmedicin: Du skal kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. Hvis ikke andet er aftalt, tages medicinen lige før kl med 1-2 glas saftevand. Er der ikke aftalt andet, må du spise normalt indtil kl. 02 natten før din operation og drikke sukkerholdige væsker indtil kl. 06. Side 5 af 17
6 På Neurokirurgisk Afdeling, NK før din operation Sidste hverdag før din operation bliver du ringet op af en sygeplejerske, som fortæller dig, hvornår du skal møde. Træffer vi dig ikke, skal du møde kl.7 Du skal møde på Modtagelsen, NK-ambulatoriet 5.sal bygning 10 Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astmamedicin medbringes til operationsgangen. Undlad at have kontaktlinser på. Din pårørende kan være sammen med dig, indtil du skal opereres. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I blive informeret herom. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Der er desuden adgang til trådløst internet. Operation og bedøvelse Når alt er klar, bliver du ledsaget til operationsstuen, hvor du modtages af en narkosesygeplejerske. Du hilser på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i ambulatoriet. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Narkosepersonalet lægger et drop i din hånd. Her i får du sovemiddel og smertestillende medicin. Samtidig får du ilt på en maske og få minutter efter sover du. Narkosepersonalet er hos dig under hele operationen. Efter operationen bliver du vækket. Narkosepersonalet følger dig til opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret tæt. Her må du spise og drikke. Side 6 af 17
7 Efter operationen På opvågningen har du brug for ro og hvile. Hvis du har behov for det kan én pårørende kort komme ind og hilse på dig. Når personalet vurderer, du er klar, følges du på sengeafdeling NSA. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i området som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Du må gerne komme op efter operationen, men du skal forvente, at have behov for hyppige hvil. Du må gerne gå på toilettet, når du har behov for det. Du bliver tilset af kirurgen inden udskrivelsen og bliver informeret om operationen. I nogle tilfælde er der anlagt et dræn ved operationssåret for at lede blod og væske væk fra operationsstedet. Dette fjernes almindeligvis dagen efter operationen. Side 7 af 17
8 Udskrivelsen Du kan forvente at blive udskrevet dagen efter din operation. Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Plasteret må fjernes dagen efter operationen. Hvis der sidder små strips under plasteret, skal de blive på, indtil de falder af, gerne først efter 8-10 dage. Du må gå i brusebad dagen efter operationen eller et døgn efter, at et evt. dræn er fjernet. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 8-10 dage efter operationen. Smertebehandling Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen. Smerterne aftager gradvist over 3-4 uger. Du får udleveret en liste over den smertestillende medicin, du skal tage i en periode efter operationen. Hvis du har behov for det, vil du ved udskrivelsen få en recept med på yderligere smertestillende medicin. Hjælpeskema Hjælpeskemaet er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Det er vigtigt, at du kigger på hjælpeskemaet flere gange i løbet af de første 8 uger. Side 8 af 17
9 Information fra fysioterapeuterne Mens du er sengeliggende Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne. Gentag mange gange om dagen. Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen. Her ses forslag til gode hvilestillinger: Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Den første gang, du skal ud af sengen, skal det ske i samarbejde med plejepersonalet. For at komme hensigtsmæssigt ud af sengen kan du anvende albueteknik. Se illustration. Albueteknik Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen kan du benytte samme teknik i omvendt rækkefølge. Side 9 af 17
10 Tiden efter operationen Du sætter selv grænser for dine aktiviteter. Generelt gælder det, at du skal undgå forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. Du bliver kontaktet af en fysioterapeut, ang. det videre forløb og hvordan du bedst kommer i gang med motion og hverdagsaktiviteter igen. Fysioterapeuten udarbejder en genoptræningsplan, der varetages af din hjemkommune. Retningslinjer efter operationen Det er vigtigt at variere mellem at ligge, stå, gå og sidde. Lyt til kroppens signaler og find en balance mellem aktivitet og hvile. Ryggen har godt af kortvarige hvil (gerne liggende) flere gange dagligt, således at der veksles mellem aktivitet og hvile. Dine vanlige aktiviteter kan gradvist genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eller jagende smerter i ryg, balde og ben. Løft Når du samler noget op fra gulvet, bør du gå ned i knæ med lige ryg. Du skal i de første uger efter operationen så vidt muligt undgå løft. Kan dette ikke undgås ved fx indkøb og lignende, bør du højst løfte 1-2 kg. i hver hånd eller anvende en rygsæk. Siddestilling Stolen bør ikke være for lav, blød eller med for dybt et sæde. Der bør være god lændestøtte. Brug eventuelt en pude i lænden. Når du skal sidde og spise, kan en skråkile være en hjælp. Det er vigtigt at holde ryggen ret. Når du sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler ved træthedsfornemmelse eller smerter i ryggen skiftes stilling. Seksuelt samvær Kan genoptages, når du er i stand til det, og smerterne ikke forværres herved. Transport Du kan køre i bil, bus eller tog i den udstrækning, du føler ryggen kan klare det. Mange giver udtryk for, at længere ture i bil er smerteprovokerende. Hyppige pauser undervejs kan være en hjælp. Du bør tidligst selv køre bil 3 uger efter operationen. Du skal være ude af stærkt smertestillende medicin (medicin med advarselstrekant) og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Tilbagevending til jobbet Du kan forvente at være sygemeldt 6 uger alt afhængig af arbejdets karakter. Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer, at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem og starte gradvist, eventuelt på nedsat tid i en kort periode. Du skal raskmeldes af din egen læge. Side 10 af 17
11 Den daglige træning For at opnå så godt et resultat som muligt efter operationen er det vigtigt, at du kommer stille og roligt i gang med at være aktiv og bruge kroppen i dagligdagen. I det følgende præsenteres først 2 øvelser, der skal styrke og udspænde dine benmuskler, og derefter beskrives de overordnede retningslinjer for træningen. Generelt gælder det for al aktivitet, at du altid skal lytte til din krop. Hvis du har haft smerter i lænd, balde eller ben efter en aktivitet, skal du træne lidt mindre næste gang eller skifte træningsform. Rejse-sætte sig øvelse Rejs dig op til stående med ret ryg støt eventuelt med hænderne på lårene. Sæt dig igen på samme måde. Gentag med det andet ben forrest. Start med 5-10 gentagelser med hvert ben. Arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt med små pauser undervejs. Udspændingsøvelse for lægmusklen Skridtstående mod væg. Fødderne skal pege lige frem. Bagerste ben skal være strakt og forreste ben bøjet. Flyt vægten frem på forreste ben. Pres hælen på det bagerste ben i gulvet og bøj knæet. Mærk udspændingen dybt i læggen på det bagerste ben. Ud over at lave øvelser er det en god idé at gå lidt omkring. Start med at gå rundt inden døre. Prøv dig frem med længere og længere ture også udendørs. Hyppighed, distance og tempo øges efterhånden i forhold til, hvad du kan mærke, du kan holde til. Side 11 af 17
12 Gode råd: Løft kun lette ting de første måneder. Fordel vægten ligeligt i begge hænder. Gør dine gåture længere og længere for hver dag. Sid med ret ryg, hvis du cykler. Start fx med at afprøve på en kondicykel. Træning i træningscenter/lettere sportsudøvelse/ gymnastik anbefales først efter 14 dage. Du må gå til svømning, når såret er helet. Begynd med rygsvømning Kontaktsport må genoptages efter 3-4 måneder. Husk at du selv har ansvaret for at overholde retningslinjer og træning. Det er grundlaget for det bedste resultat. Hvis du oplever væsentlig forbedring i din tilstand Før den planlagte indlæggelse Kontakt: Neurokirurgisk Ambulatorium sekretær: hverdage kl Ved spørgsmål til din indlæggelse Såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. Kontakt os senest en uge før din indlæggelse. Hvis du har infektion i kroppen, andre tilstødende sygdomme eller sår i nærhed af operationsområdet. For yderligere info se: Med venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling NK og Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen Side 12 af 17
13 Opereret for stenose / forsnævring i lænden - hvad skal der nu ske? I de første ca. 8 uger skal du holde øje med, hvordan du har det. Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Langt de flest af de gener/symptomer er helt forventelige, og går enten over af sig selv eller hvis du tager den lidt mere med ro. Der er dog få patienter, der får symptomer, som kræver professionel behandling. Hjælpeskemaet er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Når der er gået 8 uger efter operationen, kan du forvente, at dine gener fra operationen er næsten væk og at symptomerne fra før operationen, er blevet bedre, så du stille og roligt kan genoptage dit normale liv. Hvis det ikke er tilfældet, så skal du kontakte Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Når der er gået mere end 8 uger fra operationen, skal du kontakte egen læge, hvis du har problemer med ryggen. Side 13 af 17
14 Efter din operation opfordrer vi dig til at: Bruge hjælpeskemaet som støtte til vurdering af dine symptomer. Du kan bruge skemaet efter behov. Lave de øvelser som er udarbejdet af fysioterapeuter. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Det er også muligt at se øvelserne på video på: Lytte til din egen krop og dens signaler om træthed og smerter. Planlægge din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Være opmærksom på at din belastning af lænden er mindst i liggende stilling, stiger i stående, større i siddende og størst når du løfter. Øg kun gradvist dine aktiviteter. Tage den anbefalede smertestillende medicin, også til natten. Kontakte din praktiserende læge efter 2-3 uger og sammen med lægen lave en plan for, hvornår og hvordan du stopper med at tage din smertestillende medicin. Følge den genoptræningsplan, som er lavet fra sygehuset. Genoptræningen kan opstartes ca. 4 uger efter operationen og foregår i din hjemkommune. Hvis du ikke hører fra kommunen i forhold til genoptræning, kontakt NK ambulatoriet. Side 14 af 17
15 Her kan du læse om, hvad der er forventeligt efter din operation Det er normalt at: Du har brug for smertestillende medicin i 3-4 uger efter operationen. At dine symptomer bliver værre et par dage efter operationen pga. hævelse omkring operationsstedet. Det går normalt over igen efter få dage. Du er øm omkring dit operationssår. Der er lidt hævelse omkring operationssåret. At huden omkring dit operationssår bliver misfarvet ligesom et blåt mærke. Du har behov for flere hvileperioder, end du plejer. Er du bekymret, eller er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Kontaktoplysninger Neurokirurgisk Ambulatorium: Åbningstid: Hverdage kl Sekretær: Hverdage kl Telefon: Sygeplejerske: Ring helst mellem kl Telefon: Ved nyopståede problemer, som ikke kan vente, kan ringes til: NSA5: Side 15 af 17
16 Hjælpeskema Symptomerne viser sig yderst sjældent efter tredje uge. 1. Dit operationssår. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælp dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C målt i endetarmen Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: På hverdage mellem kl kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes vagtlægen. Du bedes informere Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. Spørgsmål 2-5 er oftest relevante de første 8 uger efter din operation. 2. Smerter i lænden Vurder din smerte på en skala fra 0 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værste tænkelige smerte: I hvile: Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: I aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur): Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig og scorer over 3 i hvile og over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Mange lændesmerter opstår pga. spændinger i musklerne eller overbelastning. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på om dine aktiviteter udløser forværring af smerterne. I så fald skal du holde igen med aktiviteter og holde flere pauser. Det er dog vigtigt, at du laver de medgivne øvelser udarbejdet af fysioterapeuter. Side 16 af 17
17 3. Udstrålende smerter smerter som trækker ud i ryg, baller og ben Hvis du har udstrålende smerter: Er dine smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine smerter det samme i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 5-7 dage stadig det samme i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Er dine smerter forværret i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 3-4 dage stadig forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. 4. Nedsat kraft / lammelse / føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder Hvis du har kraftnedsættelse og/eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder: Er kraftnedsættelsen mindre eller det samme end før operationen: Ingen grund til handling, afvent genoptræningsforløb. Er kraftnedsættelsen ændret eller forværret i forhold til ved udskrivelsen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes afdeling NSA5 5. Problemer med vandladning eller afføring Hvis du har nyopståede problemer med at lade vandet og/eller problemer med at holde på luft og afføring, er det vigtigt at søge hjælp samme dag. På hverdage mellem kl kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes afdeling NSA5 Side 17 af 17
Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig
Læs mereOperation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.
Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Hvad er forsnævring af rygmarvskanalen i lænden? Operation.
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereOperation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.
Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation for forsnævring/stenose i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereAarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig til
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips
Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden forløb på Neurokirurgisk Afdeling, NK Nødvendig information før min operation: Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Hvordan forbereder jeg mig
Læs mereAarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:
Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: 1. Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereDagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden
Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig og dine pårørende om operationen og dit ophold på patienthotellet. Ligeledes vil vi informere dig om forholdsregler
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du have
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Indlagt.
Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden Risici for komplikationer Din forberedelse til operation og
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi.
Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb.
Operation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. Din forberedelse til operation
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips
Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereOperation for prolaps i brysthvirvelsøjlen
Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen (Thorakal Prolaps) Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget MR scanning af rygsøjlen, evt. en kontrastundersøgelse med efterfølgende CT-scanning
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med overnatning på Patienthotel 1. Kontaktoplysninger 2. Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer 3. Hvordan forbereder
Læs mereNervus Vagus Stimulator - epilepsi
- epilepsi Hvad er en? En Nervus Vagus stimulator er en lille strømstimulator, der indopereres lige under kravebenet. Den kan være med til at stoppe eller afkorte epilepsianfald. Fra stimulatoren løber
Læs mereOperation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)
Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken) Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Hjerne- og Rygkirurgi. Inden operationen skal du have talt med en narkoselæge, en
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra) Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereOperation for svulst i rygsøjlen
Operation for svulst i rygsøjlen Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor svulsten sidder. Rygmarvssvulster sidder i reglen uden på rygmarven
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Udposning på hjernens blodkar. via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereOperation for stenose/diskusprolaps i nakken
Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: 1. Operation og mulige komplikationer 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereOperation for bunden rygmarv. (Tethered cord)
Operation for bunden rygmarv. Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs mereOperation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt
Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved
Læs mereStabiliserende operation i lænden
Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver
Læs mereOperation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose
Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereDagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden. Patientinformation
Dagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse
Læs mereStivgørende operation i nakken (Cervikal dese)
(Cervikal dese) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din
Læs mereDiskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation
Operation for diskusprolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereDiskusprolaps/forsnævring i nakken.
Diskusprolaps/forsnævring i nakken. Operation fra nakken. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der discusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig
Læs mereStabiliserende operation i lænden.
Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver
Læs mereBehandling for hjernesvulst.
Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Neurokirurgisk Ambulatorium. Her taler du med en neurokirurg
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereDiskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.
Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen. Indlagt. Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus) der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps
Læs mereBehandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom
Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom Hvad er et Hypofyseadenom? Hypofyseadenom er en godartet svulst i hypofysen. Den er ikke arvelig og opstår uden kendt årsag hos både mænd og kvinder, typisk
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereOperation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.
Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. sk forløb med overnatning på Patienthotel. Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer Din forberedelse til operation
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Hjerne- og Rygkirurgi, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Hjerne- og Rygkirurgisk
Læs mereTlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,
Læs mereDiskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation
Læs merePatientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen
Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereINFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen
Læs mereStabiliserende operation i lænden. Patientinformation
Stabiliserende operation i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende
Læs mereUrogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mere- STABILISERENDE RYGOPERATION
Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med
Læs mereSTIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN
PATIENTVEJLEDNING STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN 1 En stivgørende rygoperation kaldes også for stabiliserende rygoperation. Navnet skyldes, at formålet med operationen er at stabilisere/stivgøre ryggen
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereUrologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel
Urologisk Afsnit Fjernelse af den ene testikel Fjernelse af den ene testikel Du har fået konstateret en knude i den ene testikel, hvilket giver mistanke om testikelkræft. Vi fjerner derfor testiklen og
Læs merePatientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik
Patientinformation Laparotomi Underlivsoperation ved åbning af bughulen Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Laparotomi I denne pjece kan du læse om forløbet fra indlæggelse til udskrivning
Læs mereOperation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse
Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: Operation Mulige komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen?
Læs mereFjernelse af en nyre - nefrektomi
Urologisk Afdeling C2U - Fredericia Fjernelse af en nyre - nefrektomi Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre og derfor skal
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereSTIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)
STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping 1 Viborg KÆRE PATIENT, Hensigten med denne pjece er at give dig grundig information om, hvad der skal
Læs mereStivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2
Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation 6. december 2016 Version 2 Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereInformation til patienter med stabilt brud i ryggen.
Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereEkstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180
Ekstern Springhofte Seneforlængelse med Z plastik Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 6/2007-3593 patientinformation Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE patientinformation
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs mereInformation om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs mereFri-lægning af nerver i ryggen (dekompression)
Du er skal have foretaget en frilægning af nerver i ryggen, en såkaldt dekompression. Her kan du læse mere om både tiden op til operationen, selve operationen og tiden efter. Informationen er et supplement
Læs mereDISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs mereBrystfjernelse hos mænd
Patientinformation Brystfjernelse hos mænd www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystfjernelse hos mænd.
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mere