Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A Materialekendskab Stål generelt Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1991

2 Materialekendska b Stål generel t 1. udgave, 2. oplag, Undervisningsministeriet - lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vede l Tryk : Rødgaard grafisk produktio n Teknologisk Institut Forlage t ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse

3 Materialekendskab - stål generelt Forord Historie 1 1 Anvendelse 1 7 Behandles i Sl-B og i S1- C Fremstilling 1 8 Højovnsprocessen 1 8 Elektrostålfremstilling Skemetallurgi Støbning 2 3 Metallurgi Metallernes krystalstruktur Definition af rene metaller Krystalopbygning i rene metaller Legeringers opbygning Krystalopbygning i tekniske legeringer Tilstandsdiagrammer og faseomdannelser Tilstande/faser og faseomdannelser Simple binære tilstandsdiagrammer Jern-kulstofdiagrammet Legeringselementernes indflydelse Klassificering af jern-kulstoflegeringer efte r legeringsmængde Legeringselementernes art og betydning Styrkeøgningsmekanismer Mikroskopiske ændringer som baggrund for styrkeøgning Styrkeøgning ved legering/opløsningshærdning Styrkeøgning ved legering/faseudskillelse Styrkeøgning ved kolddeformation (deformationshærdning) Styrkeøgning ved deformationsældning Styrkeøgning ved kornforfining 62

4 4.4.7 Styrkeøgning ved modningshærdning Styrkeøgning ved dispersionshærdning Styrkeøgning ved fiberforstærkning Styrkeøgning ved faseomdannelse Varmebehandling Formålet med varmebehandling Faseomdannelser og faseomdannelsesdiagrammer Varmebehandlinger ved temperaturer ove r austenitiseringstemperaturen Varmebehandlinger ved temperaturer under austenitiseringstemperaturen Hærdning af overflader Fysiske og mekaniske egenskaber Mekaniske egenskaber Slagpåvirkninger Udmattelsespåvirkninger Krybning Fysiske egenskaber Varmeegenskaber Elektriske egenskaber Legeringstyper 10 1 Behandles -i Sl-B og i S1-C Prøvning 10 2 Faktorer der påvirker provningsresultatet 10 3 Prøvningsforskrifter 10 5 Mekaniske provningsmetoder - en oversigt raekprovning 108 Charpy slagsejhedsprøvning (V-kærv) 11 3 Udmattelsesprøvning Hårdhedsmåling Hårdhedsmåling efter Vickers Hårdhedsmåling efter Brinell Hårdhedsmåling efter Rockwell 124

5 Brudmekanisk provning 126 Ikke destruktive provningsmetoder - en oversigt 129 Metallografiske provningsmetoder Kemiske analysemetoder Spektralanalyse EDXRF EDX Dokumentation (certifikater) 137 Behandles i Sl-B og S1-C Fordele/ulemper Overbelastningsbrud Sejt overbelastningsbrud Kløvningsbrud Interkrystallinsk brud Udmattelsesbrud 144 Sprodhedsformer 149 Krybning 150 Slid 15 1 Korrosion Leveringsformer 156 Behandles i Sl-B og i Sl- C 11 Prisforhold 15 7 Behandles i Sl-B og i Sl- C Stikord 158

6

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern,..tål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer ove r plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning o g konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontro l m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for e t emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vore s håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslags - bog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være for - synet med en tyk sort streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læser e med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse me d kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdesmappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, op - gaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 7

8 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksomhederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form a f klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt d e tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, september 1991 På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbese n (projektadministrator ) 8

9 Forord til S1 /A Modulet S1,»Materialekendskab - stål, høj styrkestål & støbe - jern«er af praktiske grunde opdelt i : S1/A : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (generelt ) S1/B : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (konstruktion) Si/C : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (værktøj ) Til hver af disse delmoduler er der udarbejdet en lærebog. Den foreliggende bog udgør sammen med en arbejdsmappe det kursusmateriale, som anvendes i S1-A. S1-A er en introduktion til jernmetallerne. I overensstemmelse hermed gennemgår bogen den grundlæggende metallære, som danner basis for kendskab til de ståltyper, som an - vendes i konstruktion og/eller til emnefremstilling (Sl/B) o g til værktøjsfremstilling (S1/C). Ved udarbejdelsen af materialet har flg. forfattere medvirket : Kim Glavind Rasmussen, Erik Ravnborg, Mariann e Schmidt, Kirsten Arndal Rotvel, Vagn Nielsen, Asger Sturlason, Dansk Teknologisk Institut og Helga Weise, Force Institutterne. Århus, september Kirsten Arndal Rotvel Civilingeniør Kim Glavind Rasmussen Civilingeniør 9

10

11 Historie 1 Kongen havde imidlertid et sværd, som hed Skrep og var s å ualmindelig hvast, at det med et hug kløvede, hvad det skul - le være, der var ikke den ting, som var så hård, at den kun - ne stå sig for dets æg. Videre hedder det i Saxos drabelige fortælling om kong Ver - mund og sønnen Uffe. Kæmpen kunne for skams skyld ikke andet end efterkomme opfordringen og rykkede ham nærmere på livet, hvorp å Uffe hug ham tværs over med sit første hug. Da Vermun d hørte det, kom der liv i ham... Denne beretning, hvor sakserhæren blev drevet tilbage, e r vel blandt de allerførste, der understreger stålets betydning i Danmark. Stålets betydnin g Stålets historie tager sit udspring i Indien år tilbage. Det fik historisk betydning i Lilleasien hvor, krigerfolket Hetitterne baserede krigskunsten herpå, senere Romerriget. Ud over våben har stål og jern haft betydning for en lan g række dagligting men, stål var dengang et meget kostbar t materiale, hvilket kan ses af, at et godt sværd kostede de t samme som en bondegård. Fremstillingsmetoderne har været baseret på reduktion af malm ved hjælp af trækul, og gennem tiden har man udviklet smelteprocesser, som i kraft af deres effektivitet har gjor t stålet mer og mer tilgængeligt. Højovnen, hvis historie går tilbage til middelalderen, kende - tegner denne udvikling. Fremstillingsmetodern e Højovne n På fig. 1.1 og 1.2 ses til sammenligning en middelalderov n og en moderne højovn. Jern- og stålproduktionen var helt op til år 1850 baseret p å jernmalm, som reduceredes og smeltedes ved hjælp af træ - kul og blæseluft. Ved reduktion forstås, at malmens ilt fjernes som kulilte under forbrug af kulstof. Jern- og stålproduktionen va r baseret på jernmal m 11

12 ~~ N 4r'"r Fig Trækuls-højovn, som blev brugt i Europa i flere århundrede. Råjern indeholder ca. 3% kulstof. Når dette kulstofindhol d bringes ned ved yderligere reduktion til omkring 1% eller mindre, taler vi om stål. Generelt er stål sejt, mens jern er sprødt. Her menes råjern eller støbejern, ikke at forveksle med grundstoffet jern, Fe. Råjernet omdannedes ved hjælp af blæseluft Stålfremstillingen begyndte i esser og digler og tog fart mid t i forrige århundrede med den såkaldte Bessemer-pære, hvor råjernet omdannedes ved hjælp af blæseluft, som ledte s gennem det flydende råjern. Herved fjernedes kulstof, hvorved jernet omdannedes, konverteres, til stål, se fig I 1879 forbedredes processen ved den såkaldte Thomaskonverter. I denne proces indgik kalk, hvorved det skadelige stof fosfor P, som indgår i malmen, kunne nedbringes væsentligt. Stålfremstilling i dag sker ved hjælp af flere mulige proces - ser, som skematisk er vist på fig

13 Gigtklokke Skorste n Gigtgas Luft - forvarme r Sinter (Malm ) Koks Kalksten Højovn Fig Højovn med luftforvarmer. Råjern itluy4s 1~ 1700 C ~t 1500 C 1400 C Varm luft fil C lagg Gigt - -' ga s Luft Kold luft fr a blæsekabin e Fig Bessemeres Pære fra Bessemers eget stålværk bygget ca Oxygenblæsning, dvs. blæsning med ren ilt, er meget an- Blæsning med ren ilt vendt. Her kan f.eks. 300 t råjern omdannes til stål på 2 0 min. Under processen sker der en afbrænding af kulstof, hvorve d der dannes kuloxider. Gasudviklingen, som sker i stålet, fører til kraftig omrøring, 13

14 Friskningsproce s (Konverterproces) Smelteproce s (Herdproces ) Chargering Chargering Flydende råjern : Skrot, jernsvamp : % 0-30% 0-70 % % 0 % 100% Oxygenblæsning Flammeopvarmning Elektrisk opvarmning OBM-konverter LD-konverter Siemens - Martin-ovn Lysbueovn Induktionsov n Sti gende oxygenpartial t ry k Fig Systematisk opstilling af stålfremstillingsprocesserne (Ref. 2) som godt kan sammenlignes med kulsyreudviklingen i e n sodavand, der rystes. Gammelt jer n SM processe n Lysbueovnen Fosfo r Svovl Induktionsovnen Gammelt jern, også kaldet skrot, kan genbruges ved smeltning, og her er der også med henvisning til fig. 1.4 flere processer at vælge imellem. I SM processen, hvilket er forkortet for Siemens-Martin processen, smeltes ved hjælp af gas eller oliebrændere. Procestider er typisk 8 timer. I lysbueovnen smeltes derimod ved hjælp af elektricitet. Energitilførsel til skrottet sker fra lysbuer, næsten som det e r kendt fra svejseelektroder. Her er elektroderne grafitstænger, og charger på 100 t kan fremstilles fra 2-3 timer. Disse smelteprocesser kan nedbringe fosfor men også i et vist mål svovl, S. Induktionsovnen er derimod en ren smelteovn, hvor de n kemiske sammensætning af smelten ikke påvirkes væsentligt. 14

15 Udstøbning af det flydende stål kan ske ved blokstøbning eller ved strengstøbning som, er taget i anvendelse i vor tid. Blokstøbnin g Strengestøbnin g Blokstøbning er vist på fig. 1.5 og strengstøbning på fig Fig Blokstøbnin g Fig Strengstøbnin g Flydend e stå l Størknet stål Vandkølin g Transportrulle r Strengstøbning giver generelt større udbytte end blokstøbning, hvor den såkaldte lunker, en sugning i toppen, må skæres bort. Efter nedkøling og genopvarmning til valsetemperatur, ca C, kan blokkene f.eks. valses til stålplader i et valse - værk, som skematisk er vist på fig Valsevær k 15

16 Reference r 1 Borris Pedersen og Mogens Rasmussen : Materialelære, Erhvervsskolernes Forlag, Odense Knud Aage Thorsen : Stål, Dansk Kemi

17 Anvendelse 2 For stål, højstyrkestål og støbejern behandles dette emne i kompendium S1-B og for værktøjsstål i kompendium S1-C. 17

18 3 Fremstilling I fortsættelse af introduktionen i 1. kapitel foretages en gen - nemgang af de moderne produktionsudstyr til fremstillin g af stål, med vægt på procesforløb og de dermed forbundn e metallurgiske karakteristika Råmaterialerne Hojovnsprocesse n Til råjernsfremstilling anvendes jernmalm, koks og kalksten og jernmalmen gerne i en oparbejdet form. Jernmalmen findes i forskellige kemiske forbindelser, hvilke t fremgår af tabel 3.1. Tabel 3. 1 Eksempler på jernmalme og deres sammensætninger (Ref. 1 ) Betegnelse Rød - jernsten Magnetjernsten Brunjernsten Spat - jernsten Kemis k forbindelse Findsted Fe 3O 4 Kiruna, Sverige Fe 2O 3 2Fe2O3, 3H2O Wabana, USA Bilba o Spanien FeCO 3 Sigerland, Tyskland Fe Malmens sammensætning i Gangarter Mn P Kvart s SiO 2 Lerjord Al 2O3 Kalk CaO ,04-0,02 0,2-2,5 0,1-7 0,3-1,2 1,7-8, ,15-0,25 0, , ,5-3, ,5-0,9 0,02-0, ,4-1,8 0,5-0, ,5-7,5-0, ,1-0,4 0,5-0,8 Det ses, at jernprocenten varierer meget fra malm til malm, og det bemærkes, at mangan, Mn, og fosfor, P, indgår i mal - mens sammensætning. Desuden indgår gangarter, som er følgestoffer bestående af kvarts, ler og kalk. Malmen opkoncentreres Inden malmen sættes på højovnen, sker en opkoncentrerin g blandt andet ved en sinterproces, hvilket er en brændin g under reducerende forhold. 18

19 I højovnen reduceres malmen med kulstof i form af koks. Reduceringsprocesserne er komplicerede og temperaturafhængige. Deri kemikyndige kan have glæde af at læse de kemiske reaktioner til højre på fig Fig Principskitse af højovn (Ref. 2 ) Skakt C CaCO 2 CaO + CO, CO 2 + C --2C O FeO+CO~Fe+CO Z MnO + C +[Mn] op, + C O SiO 2 + 2C -0[5i CO Kulsæ k Rast a) Indblæsning af forvarmet luft b) Tappehul for slagg e c) Tappehul for jer n Højovnen chargeres med oparbejdet malm, koks og kalk lagvis. Højovnen chargere s Forvarmet blæseluft sendes ned i hundregionen gennem dy - ser, som står i forbindelse med en ringledning. Helt i bun - den er taphullet for jern, og lidt højere taphullet for slagge. Forvarmet blæseluf t 19

20 Den varme gas, som kaldes gigtgas, trækkes af for oven og anvendes til at forvarme blæseluften. Typisk sammensætning I højovnens bund, hvor temperaturen når 1800 C, sker e n kraftig smeltning, og her beskytter den kalkholdige slagge mod oxidation. Slaggen har også til formål at fjerne fosfor. Det flydende råjern har under processen optaget silicium o g svovl, hvorved en typisk sammensætning kan være som vis t i tabel 3.2. Tabel 3.2 Typiske kemiske sammensætninger for råjern og konstruktionsstål. %C %Si %Mn %P %S %Fe Råjern 3,5-4,5 ca. 4 ca. 4 0,3 0,1 res t Stål 0,2 0,3 0,3 0,03 0,03 res t Hosstående er en typisk analyse for et konstruktionsstål anført til sammenligning. Massestå l Denne kemiske sammensætning kan opnås i en LD konverter under nedblæsning af kulstof med ilt og under passende tilsætning af ferrolegeringer, jf. kapitel 1. Konverterstål betegnes også massestål - store mængder - og stor produktivitet. Kombinationen højovn og konverter danner grundlaget for vel den væsentligste del af verdenstonnagen, men falder talen på konstruktionsstål, maskinstål og især værktøjsstål, indtager elektroovnen en væsentlig rolle. 3.2 Elektrostå Ifremsti I ling Elektroovnen er allerede omtalt i kapitel 1, men lad os her s e på de metallurgiske muligheder, som ovnen byder på og, hvordan stålets ønskede sammensætning opnås. Chargen består af en passende kombination af : skro t råjern, fast eller flydende evt. kok s malm eller anden jernoxid, f.eks. glødeskaller kalk Ovnen er vist i tre forskellige arbejdssituationer på fig

21 Fig Chargering, udtagning af prøve til analysebestemmelse, tapning i e n ske, afslagning i slaggepotte. Chargeringer sker ofte af 3 gange til en samlet chargevæg t på t. Smelteprocessen, som sker ved tilførsel af energi via grafit - elektroder, afsluttes med raffinering også kaldet ferskning, hvor kulstoffet bringes ned på det ønskede niveau ved oxidation ved hjælp af det tilsatte malm eller ved hjælp af e n iltlanse, som fører ren ilt ned i stålet. Herved sker der e n kraftig omrøring under udvikling af kuloxider. Smelteprocesse n I ovnen bringes tillige fosforindholdet ned, oftest unde r 0,03%, hvilket sker ved reaktion med den kalkholdige slagge 21

22 under oxiderende betingelser ved relativ lav temperatur. Afslagning forhindrer fosforreversion til stålet. Fosfo r Svov l Fosfor binder sig normalt til kalken i slaggen, men kan under visse forhold forskydes tilbage i det smeltede stål. Svovl lader sig mindre villigt fjerne i ovnen ved svovlraffinering, som kræver høj temperatur, kalk og reducerende forhold. I erkendelse heraf fjernes svovl ofte udenfor ovnen ved såkaldt skemetallurgi, se afsnit 3.3. Justering af manganindholdet Silicu m Inden stålet tappes, kan justering af manganindholdet ske ved tilsætning af ferromangan. De legerede stål bringes på tilsvarende vis nær det ønsked e ved tilsætning af ferrolegeringer til ovnen. Før eller under tapningen tilsættes yderligere ferrolegeringe r til skeen, som stålet tappes i. Silicium bør for de legerede stål være ca. 0,3%. Dette tilsætte s for at berolige stålet, hvilket opnås ved en kemisk reaktion mellem den opløste ilt og kuloxid, som findes i stålet, o g den tilsatte silicium. Dette gøres for at undgå gasudvikling under støbningen. Visse stål beroliges med aluminium, hvilket binder sig kraftigt til ilt, eller først med silicium og så aluminium. Stål behandlet således kaldes dobbeltberoligede. En væsentlig del af desoxydationsprodukterne havner i slaggen, som beskytter ståloverfladen mod iltning. Rækkefølgen af tilsætningen af ferrolegeringer er helt afgørende, eksempelvis vil bor B danne boroxid, hvis iltniveauet er for højt. Borlegeret stål skal indeholde opløst bor i de n rette mængde. Kvælstof Brint Elektrostål indeholder kvælstof i noget større mængder en d stål fra andre stålfremstillingsmetoder, fordi luftens kvælstof spaltes til atomart kvælstof i lysbuerne og opløses i stålet. Stålet kan dog beskyttes mod yderligere optagelse unde r tapning og støbning. Endelig har den tredie opløste gas brint, betydning for kvaliteten, idet brint kan forårsage brintrevner. Varmlagring ka n dog forhindre dette. En sidste justering af analysen kan ske under efterbehandlingen, under den såkaldte skemetallurgi. 22

23 Skemetallurgi 3. 3 Efterbehandling af stålet med sigte på at opnå en ønsket kemisk analyse kan foretages i skeen, inden stålet støbes. Afsvovling kan ligeledes foretages i skeen under tilsætning af kalk og evt. kalcium-silicium. Processen forløber under argoninjektion via en lanse. Herved opnås foruden afsvovling en homogenisering af det fly - dende stål. Værktøjsstål vacuumbehandles ofte. Skeen anbringes i et stort kammer, som pumpes ned til lav e tryk, hvorved de før omtalte uønskede opløste gasser reduceres væsentligt. Afsvovlin g Værktøjsstål vacuumbehandles ofte Støbning Stålet gøres nu klart til støbning ved evt. justering af støbe - temperaturen ved hjælp af køleskrot. Støbetemperaturen er en meget væsentlig kvalitetsparameter. Massestål udstøbes i dag i større og større udstrækning ved hjælp af strengstøbning, mens de legerede stål blokstøbes. Endelig kan stålet udstøbes til forstøvet pulver som formate - riale til pulvermetallurgiske stål, hvilket frembringer et meget homogent materiale. 3.4 Massestå l Pulvermetallurgiske stå l Men lad os her se på nogle kvalitetsparametre i forbindels e med traditionel støbning uden at skelne imellem, om det e r blokstøbning eller strengstøbning, det drejer sig om. Der fokuseres på fejl før, under og efter støbningen. Homogenitet. Normalt vil den kraftige omrøring under tapvingen sørge for tilstrækkelig analyseensartethed i skeen, men argonspuling kan hjælpe, især hvis store legeringsmængder tilsættes. Afbrand af aluminium forekommer, således at et fald i aluminium kan iagttages i relation til start og afslutning af støbningen. Sejring af stålet begrundes i, at nogle stoffer, f.eks. mangan og krom, har lavere opløselighed i fast fase end i flydende Homogenite t Afbrand Sej rin g 23

24 fase. Dette betyder, at disse stoffer vil blive opkoncentrered e i det stål, som størkner sidst. Dendritstruktu r Dendritstruktur er en træagtig struktur, som vokser fra de n ydre størknede skal ind mod centret af blokken, hvilket vil resultere i lokale analysevariationer i det færdige stål. Nedvalsning eller smedning samt efterglødning vil i en vi s udstrækning nedbryde disse variationer. Visse støbemaskiner er udstyrede med en induktiv omrører, som nedbryder dendritstrukturen. Sekvensstøbnin g Sugnin g Revne r Slagg e Lagdeling Sekvensstøbning anvendes ofte ved strengstøbning af massestål, hvilket kan resultere i analyseforskelle, hvor en char - ge følger den foregående. Her vil blandingsområdet være p å mange tons med kvalitetsproblemer til følge, hvis der er væsentlig forskel på chargerne. Sugning ses ved blokstøbning, hvilket betyder, at der so m følge af stålets sammentrækning ved størkning vil danne s en sugetragt ned i blokken. Støbepulver eller andet varme - isolerende materiale, kan forhindre større lunkedannelse, men det forekommer, at en ikke afskåret sugning resulterer i en lagdeling i det færdige produkt. Revner forekommer både som længderevner og som tvær - revner i den støbte blok eller slab. Disse henføres til termo - spændinger i forbindelse med støbningen, og med mindre de fjernes med en flammehøvl, kan de resultere i fejl i d e færdige produkter. Slagge findes både som overfladefejl og som indre fejl. Lagdeling i pladestål forekommer, men hvor det for bruge - ren er kritisk f.eks. ved tværblastning af pladen, kan en ultralydgaranti sikre, at en given maksimal fejlstørrelse. Referencer 1 Borris Pedersen og Mogens Rasmussen : Materialelære, Erhvervsskolernes Forlag, Odense, Knud Aage Thomsen : Stål, Dansk Kemi,

25 Metallurgi 4 Metallernes krystalstruktur 4.1 Når man i hverdagen taler om metaller, er det oftest metal - legeringer, dvs. blandinger mellem 2 eller flere metaller, som man hentyder til og ikke de rene metaller. Definition af rene metaller Rene metaller er grundstoffer. Mere end 75 af de godt 100 grundstoffer regnes for metaller, og herudover er der 9 grundstoffer, der betegnes som metalloider, dvs. metal-lignende Rene metaller er grundstoffe r Der er stor forskel på den industrielle udbredelse af de en - kelte rene metaller og deres legeringer. Jern- og jernlegeringer (stål og støbejern) har således langt den største betydning, men også aluminium, kobber, bly, zink, tin m.fl. (omtales under et som ikke-jernmetaller) finder stor praktisk anvendelse. Mere end halvdelen af de omtalte 75 rene metalle r anvendes imidlertid i ringe omfang og primært i forbindels e med forskning og udvikling. Der er ikke nogen klar og entydig definition af metaller, o g metallerne er snarere karakteriseret ud fra en række fælles træk. For det første udseendet, hvor man taler om en karakteristisk (sølvagtig) glans, der betegnes metalglans. Dernæst nogle fysiske egenskaber, såsom evnen til at lede elektricitet og varme. Og herudover den fælles bindingstype mellem atomerne i metallerne (metalbinding), som bl.a. medfører en generelt god deformationsevne set i relation til materiale r med andre bindingstyper. Fællestræk for metallerne Ud over metalbindinger findes der andre bindingstyper mellem atomer. lonbindinger og kovalente bindinger har ca. samme styrke so m metalbindinger, mens de såkaldte van der Waals- bindinger er svage - re bindinger. lonbindinger er aktuelle for en række metaloxider og -sulfider, de r optræder som slagger i stål. De kovalente bindinger optræder i kul - stof og silicium. 25

26 4.1.2 Krystalopbygning i rene metalle r Metalbindinger opstår mellem metalioner og de omkringliggende,frit bevægelige elektroner. Metallerne er opbygget som krystalgitre Metalionerne er ordnet i et regelmæssigt, 3-dimensional t mønster, der betegnes som et krystalgitter. De fleste faste stoffer har atomerne ordnet i krystalgitre, men der er forskel på, hvor tæt pakkede atomerne (eller ionerne) er, og hvorledes gitteret er bygget op. De fleste metaller er tæt pakkede eller næsten tæt pakked e og har bl.a. derfor høje massefylder. Dette skyldes, at metal - bindingen ikke er en retningsbestemt binding, som stille r særlige krav til pakningen. Forskellige typer krystalgitre Tæt pakkede krystalgitre Der findes mange forskellige typer krystalgitre, som de t fremgår af figur 4.1. For metaller er der 4 typer, som er aktuelle : Kubisk fladecentreret gitter (FCC ) Kubisk rumcentreret gitter (BCC) Hexagonalt tæt pakket gitter (HCP) Tetragonale gitre (T) FCC- og HCP-gitrene er tæt pakkede krystalgitre. Den rumlige fordeling af atomerne ses på fig Tæt pakkede krystalgitre kan betragtes som tæt pakkede lag (planer) af atomer stablet oven på hinanden, så de fylder mindst muligt. De tæt pakkede planers antal og placering i krystalgitrene e r interessant, fordi den plastiske (dvs. permanente) deformation foregår langs disse planer, som i den forbindelse betegnes slipplaner. En lang række metaller er opbygget af FCC- eller HCP-gitre som anført nedenfor : FCC- gitterstruktur :,y-jern, aluminium, kobber, bly, ß nik - kel, guld, sølv, platin m.fl. HCP-gitterstruktur : magnesium, a-titan, 3-krom, a-nikkel, zink, cadmium m.fl. BCC og T-gitrene er mindre tæt pakkede end de 2 førstomtalte gittertyper og fremkommer hos metaller, der ikke har en 100% ren metalbinding. Den rumlige fordeling af atomerne i et BCC-gitter ses på fig

27 All I ~, 101W liv Al p-,4' '7 jul, c Tetragonal OW ~ ~~ ~ L ~~ ~å>. b b \ N s /MVP ~ O Monokli n Ö~ I~ i Romboedris k fi - +. c c # b tik ~, ~, \/ a Fig Eksempler på forskellige krystalgitter-typer (Ref. 3) Kubisk Hexagonal Ortorombisk Triklin BCC-gitterets pakning afviger ikke meget fra de tiet pakked e gitre, men gitteret indeholder intet tæt pakket plan. T-gitrene er ikke tæt pakket. Blandt metallerne med disse gitre kan følgende omtales : BCC- gitterstruktur : cr-jern, natrium, kalium, 0-titan, vanadium, a-krom, molybdæn m.fl. T-gitterstruktur : tin, y-mangan, radium m.fl. Det fremgår af ovenstående, at flere metaller som f.eks. jern, står opført under 2 gitterstrukturer. Dette skyldes, at en række metaller kan eksistere med 2 eller flere forskellige gitter - strukturer. Dette fænomen betegnes allotropi. Allotrop i Gitterstrukturen for disse metaller er således afhængig a f temperatur og tryk, og omdannelse fra den ene til den an - 2 7

28 Fig Tæt pakkede gitre. (a) Kubis k fladecentreret gitter (FCC). (b) Hexagonalt tæt pakket gitte r (HCP)(Ref. 4) a b Fig Kubisk rumcentreret gitte r (BCC), som ikke er tæt pakket (Ref. 4) 28

29 den struktur kan medføre væsentlige ændringer i metallet s fysiske og mekaniske egenskaber. Metallernes allotrope former er markeret med foranstillede græske bogstaver, som det ses ovenfor. Der findes mange andre krystalgittertyper end de her omtalte. Faste stoffer med ionbindinger eller kovalente bindinger har således også tilknyttede krystalgitre. Legeringers opbygning Når man blander et rent metal med et eller flere andre ren e metaller eller andre grundstoffer, fremkommer de såkaldte legeringer, som udgør de teknisk interessante metalliske materialer, der anvendes i industrien. I forbindelse med legeringer er der ofte et metal, som udgø r den væsentligste del af sammensætningen, og som derfo r kan omtales som basismetallet. Ved stål er basismetallet eksempelvis jern. Herudover kan der være tale om et eller flere primære legeringselementer samt en række øvrige sekundære legeringselementer. For alt stål og støbejern er kulstof et primært legeringselement. For aluminium- og kobberlegeringer findes der flere forskellige primære legeringselementer. Jern basismetal for stå l Kulstof primært legerings - element for stå l Hvis der kun er tale om et primært legeringselement ud ove r basismetallet, betegnes legeringen som binær. Tilsvarend e kaldes legeringen ternær, hvis der er 2 primære legeringselementer ud over basismetallet. Ved legeringen er der dels mulighed for, at legeringselementerne går i fast opløsning i basismetallet, dels kan der dannes uopløste kemiske forbindelser (intermediære forbindelser) mellem de indgående elementer, og endelig kan de t rene metal forekomme, hvis der ikke er nogen eller kun be - grænset opløselighed. Fast opløsning vil sige, at der dannes et blandingskrystal mellem basismetallet og det opløste legeringselement. Begge har en krystalopbygning med en specifik gittertype som ovenfo r beskrevet, og ved den faste opløsning vil legeringselemen - tets atomer (ioner) placere sig i basismetallets krystalgitter. Fast opløsnin g 29

30 Denne placering kan være som indskudsatomer mellem basismetallets atomer (ioner). Dette kan kun lade sig gøre fo r meget små atomer som f.eks. atomer fra kulstof, oxygen (ilt), hydrogen (brint) og nitrogen (kvælstof), og basismetalgitteret kan kun rumme en meget begrænset andel indskudsatomer. En anden mulig placering er som erstatningsatomer (substitution) for et af basismetallets atomer (ioner) i gitteret. Kulstof opløses som indskuds- atomer Den første type fast opløsning ved hjælp af indskudsatome r kendes fra stål, hvor de små kulstofatomer anbringer sig i jern-krystalgitteret. Der er som nævnt en meget begrænse t opløselighed ved indskudsatomer. Opløseligheden har en grænse, som er afhængig af temperatur og tryk. Hvis man ved højere temperatur har en større opløselighed end ve d stuetemperatur, vil en mættet opløsning ved den høje temperatu r blive til en overmættet opløsning ved stuetemperatur. Denne overmættede tilstand er ustabil, men bruges undertiden bevidst som styrkeøgende mekanisme (modningshærdning). Den anden type fast opløsning ved hjælp af erstatnings - atomer er meget mere almindelig for metallegeringer og ha r ikke den samme meget begrænsede opløselighed. Opløseligheden ved erstatningsatomer er bl.a. afhængig af forskel - len på de forskellige atomers størrelse samt af en evt. forskel på ba - sismetallets og legeringselementets gittertyper. Der kan kun opnås fuld opløselighed, hvis de 2 krystalgitre er a f samme type. Messing og bronze er eksempler på fast opløsning ved erstatningsatomer Krystalopbygning i tekniske legeringe r Det er nu set, hvorledes legeringen af rene metaller med andre grundstoffer indvirker på krystalgitterets teoretisk set regelmæssige opbygning. Herudover optræder der hos krystalgitrene for virkelighedens metaller en række forskellige gitterfejl, hvorved gittersymmetrien ændres. 30

Materialer og Teknologi 1

Materialer og Teknologi 1 Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B Materialekendska b Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde mellem Danmarks

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G 1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Bearbejdning af rustfrit stål

Bearbejdning af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Kun de færreste anvender rustfrit stål uden at bearbejde det. Stålet skal klippes, bukkes, svejses, slibes eller på anden måde udsættes

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nøglefaktorer ved bearbejdning

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Lader du ozon angribe dit helbred?

Lader du ozon angribe dit helbred? 3 ODOROX MISON beskyttelsesgas odorized oxygen Lader du ozon angribe dit helbred? 02 MISON beskyttelsesgas Undgå skadelig ozon. brug MISON beskyttelsesgas hver gang du svejser. Hver gang du svejser, udvikles

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er det tætteste, man kan komme på en standardlegering til kritiske formål, og vore hjemlige køkkener er ingen undtagelser.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Ferritisk, rustfrit stål

Ferritisk, rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af. Ringe korrosionsbestandighed, ringe svejsbarhed og ringe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1 Materialekendska b Rustfrit stål, nikkel & titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi,

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Uddeholm A/S Kokmose 8 6000 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk UHB 11 Produkt- og egenskabsprofil Uddeholms

Læs mere

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO John christensen 10 år i rådgivende ingeniørfirma 20 år i AAB, København 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO Varmt vand Før og nu. Hvordan Hvilke udfordringer Denne metode har vi

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

TYROLIT. Perfekte løsninger til alle formål. Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com

TYROLIT. Perfekte løsninger til alle formål. Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com TYROLIT lamelskive PROGRAM Perfekte løsninger til alle formål Et selskab i SWAROWSKI Group www.tyrolit.com Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Piktogrammer Premium Longlife til stål 4-5 Premium Cerabond

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere