Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A Materialekendskab Stål generelt Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1991

2 Materialekendska b Stål generel t 1. udgave, 2. oplag, Undervisningsministeriet - lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vede l Tryk : Rødgaard grafisk produktio n Teknologisk Institut Forlage t ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse

3 Materialekendskab - stål generelt Forord Historie 1 1 Anvendelse 1 7 Behandles i Sl-B og i S1- C Fremstilling 1 8 Højovnsprocessen 1 8 Elektrostålfremstilling Skemetallurgi Støbning 2 3 Metallurgi Metallernes krystalstruktur Definition af rene metaller Krystalopbygning i rene metaller Legeringers opbygning Krystalopbygning i tekniske legeringer Tilstandsdiagrammer og faseomdannelser Tilstande/faser og faseomdannelser Simple binære tilstandsdiagrammer Jern-kulstofdiagrammet Legeringselementernes indflydelse Klassificering af jern-kulstoflegeringer efte r legeringsmængde Legeringselementernes art og betydning Styrkeøgningsmekanismer Mikroskopiske ændringer som baggrund for styrkeøgning Styrkeøgning ved legering/opløsningshærdning Styrkeøgning ved legering/faseudskillelse Styrkeøgning ved kolddeformation (deformationshærdning) Styrkeøgning ved deformationsældning Styrkeøgning ved kornforfining 62

4 4.4.7 Styrkeøgning ved modningshærdning Styrkeøgning ved dispersionshærdning Styrkeøgning ved fiberforstærkning Styrkeøgning ved faseomdannelse Varmebehandling Formålet med varmebehandling Faseomdannelser og faseomdannelsesdiagrammer Varmebehandlinger ved temperaturer ove r austenitiseringstemperaturen Varmebehandlinger ved temperaturer under austenitiseringstemperaturen Hærdning af overflader Fysiske og mekaniske egenskaber Mekaniske egenskaber Slagpåvirkninger Udmattelsespåvirkninger Krybning Fysiske egenskaber Varmeegenskaber Elektriske egenskaber Legeringstyper 10 1 Behandles -i Sl-B og i S1-C Prøvning 10 2 Faktorer der påvirker provningsresultatet 10 3 Prøvningsforskrifter 10 5 Mekaniske provningsmetoder - en oversigt raekprovning 108 Charpy slagsejhedsprøvning (V-kærv) 11 3 Udmattelsesprøvning Hårdhedsmåling Hårdhedsmåling efter Vickers Hårdhedsmåling efter Brinell Hårdhedsmåling efter Rockwell 124

5 Brudmekanisk provning 126 Ikke destruktive provningsmetoder - en oversigt 129 Metallografiske provningsmetoder Kemiske analysemetoder Spektralanalyse EDXRF EDX Dokumentation (certifikater) 137 Behandles i Sl-B og S1-C Fordele/ulemper Overbelastningsbrud Sejt overbelastningsbrud Kløvningsbrud Interkrystallinsk brud Udmattelsesbrud 144 Sprodhedsformer 149 Krybning 150 Slid 15 1 Korrosion Leveringsformer 156 Behandles i Sl-B og i Sl- C 11 Prisforhold 15 7 Behandles i Sl-B og i Sl- C Stikord 158

6

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern,..tål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer ove r plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning o g konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontro l m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for e t emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vore s håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslags - bog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være for - synet med en tyk sort streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læser e med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse me d kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdesmappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, op - gaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 7

8 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksomhederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form a f klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt d e tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, september 1991 På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbese n (projektadministrator ) 8

9 Forord til S1 /A Modulet S1,»Materialekendskab - stål, høj styrkestål & støbe - jern«er af praktiske grunde opdelt i : S1/A : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (generelt ) S1/B : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (konstruktion) Si/C : Materialekendskab - stål, højstyrkestål & støbejern (værktøj ) Til hver af disse delmoduler er der udarbejdet en lærebog. Den foreliggende bog udgør sammen med en arbejdsmappe det kursusmateriale, som anvendes i S1-A. S1-A er en introduktion til jernmetallerne. I overensstemmelse hermed gennemgår bogen den grundlæggende metallære, som danner basis for kendskab til de ståltyper, som an - vendes i konstruktion og/eller til emnefremstilling (Sl/B) o g til værktøjsfremstilling (S1/C). Ved udarbejdelsen af materialet har flg. forfattere medvirket : Kim Glavind Rasmussen, Erik Ravnborg, Mariann e Schmidt, Kirsten Arndal Rotvel, Vagn Nielsen, Asger Sturlason, Dansk Teknologisk Institut og Helga Weise, Force Institutterne. Århus, september Kirsten Arndal Rotvel Civilingeniør Kim Glavind Rasmussen Civilingeniør 9

10

11 Historie 1 Kongen havde imidlertid et sværd, som hed Skrep og var s å ualmindelig hvast, at det med et hug kløvede, hvad det skul - le være, der var ikke den ting, som var så hård, at den kun - ne stå sig for dets æg. Videre hedder det i Saxos drabelige fortælling om kong Ver - mund og sønnen Uffe. Kæmpen kunne for skams skyld ikke andet end efterkomme opfordringen og rykkede ham nærmere på livet, hvorp å Uffe hug ham tværs over med sit første hug. Da Vermun d hørte det, kom der liv i ham... Denne beretning, hvor sakserhæren blev drevet tilbage, e r vel blandt de allerførste, der understreger stålets betydning i Danmark. Stålets betydnin g Stålets historie tager sit udspring i Indien år tilbage. Det fik historisk betydning i Lilleasien hvor, krigerfolket Hetitterne baserede krigskunsten herpå, senere Romerriget. Ud over våben har stål og jern haft betydning for en lan g række dagligting men, stål var dengang et meget kostbar t materiale, hvilket kan ses af, at et godt sværd kostede de t samme som en bondegård. Fremstillingsmetoderne har været baseret på reduktion af malm ved hjælp af trækul, og gennem tiden har man udviklet smelteprocesser, som i kraft af deres effektivitet har gjor t stålet mer og mer tilgængeligt. Højovnen, hvis historie går tilbage til middelalderen, kende - tegner denne udvikling. Fremstillingsmetodern e Højovne n På fig. 1.1 og 1.2 ses til sammenligning en middelalderov n og en moderne højovn. Jern- og stålproduktionen var helt op til år 1850 baseret p å jernmalm, som reduceredes og smeltedes ved hjælp af træ - kul og blæseluft. Ved reduktion forstås, at malmens ilt fjernes som kulilte under forbrug af kulstof. Jern- og stålproduktionen va r baseret på jernmal m 11

12 ~~ N 4r'"r Fig Trækuls-højovn, som blev brugt i Europa i flere århundrede. Råjern indeholder ca. 3% kulstof. Når dette kulstofindhol d bringes ned ved yderligere reduktion til omkring 1% eller mindre, taler vi om stål. Generelt er stål sejt, mens jern er sprødt. Her menes råjern eller støbejern, ikke at forveksle med grundstoffet jern, Fe. Råjernet omdannedes ved hjælp af blæseluft Stålfremstillingen begyndte i esser og digler og tog fart mid t i forrige århundrede med den såkaldte Bessemer-pære, hvor råjernet omdannedes ved hjælp af blæseluft, som ledte s gennem det flydende råjern. Herved fjernedes kulstof, hvorved jernet omdannedes, konverteres, til stål, se fig I 1879 forbedredes processen ved den såkaldte Thomaskonverter. I denne proces indgik kalk, hvorved det skadelige stof fosfor P, som indgår i malmen, kunne nedbringes væsentligt. Stålfremstilling i dag sker ved hjælp af flere mulige proces - ser, som skematisk er vist på fig

13 Gigtklokke Skorste n Gigtgas Luft - forvarme r Sinter (Malm ) Koks Kalksten Højovn Fig Højovn med luftforvarmer. Råjern itluy4s 1~ 1700 C ~t 1500 C 1400 C Varm luft fil C lagg Gigt - -' ga s Luft Kold luft fr a blæsekabin e Fig Bessemeres Pære fra Bessemers eget stålværk bygget ca Oxygenblæsning, dvs. blæsning med ren ilt, er meget an- Blæsning med ren ilt vendt. Her kan f.eks. 300 t råjern omdannes til stål på 2 0 min. Under processen sker der en afbrænding af kulstof, hvorve d der dannes kuloxider. Gasudviklingen, som sker i stålet, fører til kraftig omrøring, 13

14 Friskningsproce s (Konverterproces) Smelteproce s (Herdproces ) Chargering Chargering Flydende råjern : Skrot, jernsvamp : % 0-30% 0-70 % % 0 % 100% Oxygenblæsning Flammeopvarmning Elektrisk opvarmning OBM-konverter LD-konverter Siemens - Martin-ovn Lysbueovn Induktionsov n Sti gende oxygenpartial t ry k Fig Systematisk opstilling af stålfremstillingsprocesserne (Ref. 2) som godt kan sammenlignes med kulsyreudviklingen i e n sodavand, der rystes. Gammelt jer n SM processe n Lysbueovnen Fosfo r Svovl Induktionsovnen Gammelt jern, også kaldet skrot, kan genbruges ved smeltning, og her er der også med henvisning til fig. 1.4 flere processer at vælge imellem. I SM processen, hvilket er forkortet for Siemens-Martin processen, smeltes ved hjælp af gas eller oliebrændere. Procestider er typisk 8 timer. I lysbueovnen smeltes derimod ved hjælp af elektricitet. Energitilførsel til skrottet sker fra lysbuer, næsten som det e r kendt fra svejseelektroder. Her er elektroderne grafitstænger, og charger på 100 t kan fremstilles fra 2-3 timer. Disse smelteprocesser kan nedbringe fosfor men også i et vist mål svovl, S. Induktionsovnen er derimod en ren smelteovn, hvor de n kemiske sammensætning af smelten ikke påvirkes væsentligt. 14

15 Udstøbning af det flydende stål kan ske ved blokstøbning eller ved strengstøbning som, er taget i anvendelse i vor tid. Blokstøbnin g Strengestøbnin g Blokstøbning er vist på fig. 1.5 og strengstøbning på fig Fig Blokstøbnin g Fig Strengstøbnin g Flydend e stå l Størknet stål Vandkølin g Transportrulle r Strengstøbning giver generelt større udbytte end blokstøbning, hvor den såkaldte lunker, en sugning i toppen, må skæres bort. Efter nedkøling og genopvarmning til valsetemperatur, ca C, kan blokkene f.eks. valses til stålplader i et valse - værk, som skematisk er vist på fig Valsevær k 15

16 Reference r 1 Borris Pedersen og Mogens Rasmussen : Materialelære, Erhvervsskolernes Forlag, Odense Knud Aage Thorsen : Stål, Dansk Kemi

17 Anvendelse 2 For stål, højstyrkestål og støbejern behandles dette emne i kompendium S1-B og for værktøjsstål i kompendium S1-C. 17

18 3 Fremstilling I fortsættelse af introduktionen i 1. kapitel foretages en gen - nemgang af de moderne produktionsudstyr til fremstillin g af stål, med vægt på procesforløb og de dermed forbundn e metallurgiske karakteristika Råmaterialerne Hojovnsprocesse n Til råjernsfremstilling anvendes jernmalm, koks og kalksten og jernmalmen gerne i en oparbejdet form. Jernmalmen findes i forskellige kemiske forbindelser, hvilke t fremgår af tabel 3.1. Tabel 3. 1 Eksempler på jernmalme og deres sammensætninger (Ref. 1 ) Betegnelse Rød - jernsten Magnetjernsten Brunjernsten Spat - jernsten Kemis k forbindelse Findsted Fe 3O 4 Kiruna, Sverige Fe 2O 3 2Fe2O3, 3H2O Wabana, USA Bilba o Spanien FeCO 3 Sigerland, Tyskland Fe Malmens sammensætning i Gangarter Mn P Kvart s SiO 2 Lerjord Al 2O3 Kalk CaO ,04-0,02 0,2-2,5 0,1-7 0,3-1,2 1,7-8, ,15-0,25 0, , ,5-3, ,5-0,9 0,02-0, ,4-1,8 0,5-0, ,5-7,5-0, ,1-0,4 0,5-0,8 Det ses, at jernprocenten varierer meget fra malm til malm, og det bemærkes, at mangan, Mn, og fosfor, P, indgår i mal - mens sammensætning. Desuden indgår gangarter, som er følgestoffer bestående af kvarts, ler og kalk. Malmen opkoncentreres Inden malmen sættes på højovnen, sker en opkoncentrerin g blandt andet ved en sinterproces, hvilket er en brændin g under reducerende forhold. 18

19 I højovnen reduceres malmen med kulstof i form af koks. Reduceringsprocesserne er komplicerede og temperaturafhængige. Deri kemikyndige kan have glæde af at læse de kemiske reaktioner til højre på fig Fig Principskitse af højovn (Ref. 2 ) Skakt C CaCO 2 CaO + CO, CO 2 + C --2C O FeO+CO~Fe+CO Z MnO + C +[Mn] op, + C O SiO 2 + 2C -0[5i CO Kulsæ k Rast a) Indblæsning af forvarmet luft b) Tappehul for slagg e c) Tappehul for jer n Højovnen chargeres med oparbejdet malm, koks og kalk lagvis. Højovnen chargere s Forvarmet blæseluft sendes ned i hundregionen gennem dy - ser, som står i forbindelse med en ringledning. Helt i bun - den er taphullet for jern, og lidt højere taphullet for slagge. Forvarmet blæseluf t 19

20 Den varme gas, som kaldes gigtgas, trækkes af for oven og anvendes til at forvarme blæseluften. Typisk sammensætning I højovnens bund, hvor temperaturen når 1800 C, sker e n kraftig smeltning, og her beskytter den kalkholdige slagge mod oxidation. Slaggen har også til formål at fjerne fosfor. Det flydende råjern har under processen optaget silicium o g svovl, hvorved en typisk sammensætning kan være som vis t i tabel 3.2. Tabel 3.2 Typiske kemiske sammensætninger for råjern og konstruktionsstål. %C %Si %Mn %P %S %Fe Råjern 3,5-4,5 ca. 4 ca. 4 0,3 0,1 res t Stål 0,2 0,3 0,3 0,03 0,03 res t Hosstående er en typisk analyse for et konstruktionsstål anført til sammenligning. Massestå l Denne kemiske sammensætning kan opnås i en LD konverter under nedblæsning af kulstof med ilt og under passende tilsætning af ferrolegeringer, jf. kapitel 1. Konverterstål betegnes også massestål - store mængder - og stor produktivitet. Kombinationen højovn og konverter danner grundlaget for vel den væsentligste del af verdenstonnagen, men falder talen på konstruktionsstål, maskinstål og især værktøjsstål, indtager elektroovnen en væsentlig rolle. 3.2 Elektrostå Ifremsti I ling Elektroovnen er allerede omtalt i kapitel 1, men lad os her s e på de metallurgiske muligheder, som ovnen byder på og, hvordan stålets ønskede sammensætning opnås. Chargen består af en passende kombination af : skro t råjern, fast eller flydende evt. kok s malm eller anden jernoxid, f.eks. glødeskaller kalk Ovnen er vist i tre forskellige arbejdssituationer på fig

21 Fig Chargering, udtagning af prøve til analysebestemmelse, tapning i e n ske, afslagning i slaggepotte. Chargeringer sker ofte af 3 gange til en samlet chargevæg t på t. Smelteprocessen, som sker ved tilførsel af energi via grafit - elektroder, afsluttes med raffinering også kaldet ferskning, hvor kulstoffet bringes ned på det ønskede niveau ved oxidation ved hjælp af det tilsatte malm eller ved hjælp af e n iltlanse, som fører ren ilt ned i stålet. Herved sker der e n kraftig omrøring under udvikling af kuloxider. Smelteprocesse n I ovnen bringes tillige fosforindholdet ned, oftest unde r 0,03%, hvilket sker ved reaktion med den kalkholdige slagge 21

22 under oxiderende betingelser ved relativ lav temperatur. Afslagning forhindrer fosforreversion til stålet. Fosfo r Svov l Fosfor binder sig normalt til kalken i slaggen, men kan under visse forhold forskydes tilbage i det smeltede stål. Svovl lader sig mindre villigt fjerne i ovnen ved svovlraffinering, som kræver høj temperatur, kalk og reducerende forhold. I erkendelse heraf fjernes svovl ofte udenfor ovnen ved såkaldt skemetallurgi, se afsnit 3.3. Justering af manganindholdet Silicu m Inden stålet tappes, kan justering af manganindholdet ske ved tilsætning af ferromangan. De legerede stål bringes på tilsvarende vis nær det ønsked e ved tilsætning af ferrolegeringer til ovnen. Før eller under tapningen tilsættes yderligere ferrolegeringe r til skeen, som stålet tappes i. Silicium bør for de legerede stål være ca. 0,3%. Dette tilsætte s for at berolige stålet, hvilket opnås ved en kemisk reaktion mellem den opløste ilt og kuloxid, som findes i stålet, o g den tilsatte silicium. Dette gøres for at undgå gasudvikling under støbningen. Visse stål beroliges med aluminium, hvilket binder sig kraftigt til ilt, eller først med silicium og så aluminium. Stål behandlet således kaldes dobbeltberoligede. En væsentlig del af desoxydationsprodukterne havner i slaggen, som beskytter ståloverfladen mod iltning. Rækkefølgen af tilsætningen af ferrolegeringer er helt afgørende, eksempelvis vil bor B danne boroxid, hvis iltniveauet er for højt. Borlegeret stål skal indeholde opløst bor i de n rette mængde. Kvælstof Brint Elektrostål indeholder kvælstof i noget større mængder en d stål fra andre stålfremstillingsmetoder, fordi luftens kvælstof spaltes til atomart kvælstof i lysbuerne og opløses i stålet. Stålet kan dog beskyttes mod yderligere optagelse unde r tapning og støbning. Endelig har den tredie opløste gas brint, betydning for kvaliteten, idet brint kan forårsage brintrevner. Varmlagring ka n dog forhindre dette. En sidste justering af analysen kan ske under efterbehandlingen, under den såkaldte skemetallurgi. 22

23 Skemetallurgi 3. 3 Efterbehandling af stålet med sigte på at opnå en ønsket kemisk analyse kan foretages i skeen, inden stålet støbes. Afsvovling kan ligeledes foretages i skeen under tilsætning af kalk og evt. kalcium-silicium. Processen forløber under argoninjektion via en lanse. Herved opnås foruden afsvovling en homogenisering af det fly - dende stål. Værktøjsstål vacuumbehandles ofte. Skeen anbringes i et stort kammer, som pumpes ned til lav e tryk, hvorved de før omtalte uønskede opløste gasser reduceres væsentligt. Afsvovlin g Værktøjsstål vacuumbehandles ofte Støbning Stålet gøres nu klart til støbning ved evt. justering af støbe - temperaturen ved hjælp af køleskrot. Støbetemperaturen er en meget væsentlig kvalitetsparameter. Massestål udstøbes i dag i større og større udstrækning ved hjælp af strengstøbning, mens de legerede stål blokstøbes. Endelig kan stålet udstøbes til forstøvet pulver som formate - riale til pulvermetallurgiske stål, hvilket frembringer et meget homogent materiale. 3.4 Massestå l Pulvermetallurgiske stå l Men lad os her se på nogle kvalitetsparametre i forbindels e med traditionel støbning uden at skelne imellem, om det e r blokstøbning eller strengstøbning, det drejer sig om. Der fokuseres på fejl før, under og efter støbningen. Homogenitet. Normalt vil den kraftige omrøring under tapvingen sørge for tilstrækkelig analyseensartethed i skeen, men argonspuling kan hjælpe, især hvis store legeringsmængder tilsættes. Afbrand af aluminium forekommer, således at et fald i aluminium kan iagttages i relation til start og afslutning af støbningen. Sejring af stålet begrundes i, at nogle stoffer, f.eks. mangan og krom, har lavere opløselighed i fast fase end i flydende Homogenite t Afbrand Sej rin g 23

24 fase. Dette betyder, at disse stoffer vil blive opkoncentrered e i det stål, som størkner sidst. Dendritstruktu r Dendritstruktur er en træagtig struktur, som vokser fra de n ydre størknede skal ind mod centret af blokken, hvilket vil resultere i lokale analysevariationer i det færdige stål. Nedvalsning eller smedning samt efterglødning vil i en vi s udstrækning nedbryde disse variationer. Visse støbemaskiner er udstyrede med en induktiv omrører, som nedbryder dendritstrukturen. Sekvensstøbnin g Sugnin g Revne r Slagg e Lagdeling Sekvensstøbning anvendes ofte ved strengstøbning af massestål, hvilket kan resultere i analyseforskelle, hvor en char - ge følger den foregående. Her vil blandingsområdet være p å mange tons med kvalitetsproblemer til følge, hvis der er væsentlig forskel på chargerne. Sugning ses ved blokstøbning, hvilket betyder, at der so m følge af stålets sammentrækning ved størkning vil danne s en sugetragt ned i blokken. Støbepulver eller andet varme - isolerende materiale, kan forhindre større lunkedannelse, men det forekommer, at en ikke afskåret sugning resulterer i en lagdeling i det færdige produkt. Revner forekommer både som længderevner og som tvær - revner i den støbte blok eller slab. Disse henføres til termo - spændinger i forbindelse med støbningen, og med mindre de fjernes med en flammehøvl, kan de resultere i fejl i d e færdige produkter. Slagge findes både som overfladefejl og som indre fejl. Lagdeling i pladestål forekommer, men hvor det for bruge - ren er kritisk f.eks. ved tværblastning af pladen, kan en ultralydgaranti sikre, at en given maksimal fejlstørrelse. Referencer 1 Borris Pedersen og Mogens Rasmussen : Materialelære, Erhvervsskolernes Forlag, Odense, Knud Aage Thomsen : Stål, Dansk Kemi,

25 Metallurgi 4 Metallernes krystalstruktur 4.1 Når man i hverdagen taler om metaller, er det oftest metal - legeringer, dvs. blandinger mellem 2 eller flere metaller, som man hentyder til og ikke de rene metaller. Definition af rene metaller Rene metaller er grundstoffer. Mere end 75 af de godt 100 grundstoffer regnes for metaller, og herudover er der 9 grundstoffer, der betegnes som metalloider, dvs. metal-lignende Rene metaller er grundstoffe r Der er stor forskel på den industrielle udbredelse af de en - kelte rene metaller og deres legeringer. Jern- og jernlegeringer (stål og støbejern) har således langt den største betydning, men også aluminium, kobber, bly, zink, tin m.fl. (omtales under et som ikke-jernmetaller) finder stor praktisk anvendelse. Mere end halvdelen af de omtalte 75 rene metalle r anvendes imidlertid i ringe omfang og primært i forbindels e med forskning og udvikling. Der er ikke nogen klar og entydig definition af metaller, o g metallerne er snarere karakteriseret ud fra en række fælles træk. For det første udseendet, hvor man taler om en karakteristisk (sølvagtig) glans, der betegnes metalglans. Dernæst nogle fysiske egenskaber, såsom evnen til at lede elektricitet og varme. Og herudover den fælles bindingstype mellem atomerne i metallerne (metalbinding), som bl.a. medfører en generelt god deformationsevne set i relation til materiale r med andre bindingstyper. Fællestræk for metallerne Ud over metalbindinger findes der andre bindingstyper mellem atomer. lonbindinger og kovalente bindinger har ca. samme styrke so m metalbindinger, mens de såkaldte van der Waals- bindinger er svage - re bindinger. lonbindinger er aktuelle for en række metaloxider og -sulfider, de r optræder som slagger i stål. De kovalente bindinger optræder i kul - stof og silicium. 25

26 4.1.2 Krystalopbygning i rene metalle r Metalbindinger opstår mellem metalioner og de omkringliggende,frit bevægelige elektroner. Metallerne er opbygget som krystalgitre Metalionerne er ordnet i et regelmæssigt, 3-dimensional t mønster, der betegnes som et krystalgitter. De fleste faste stoffer har atomerne ordnet i krystalgitre, men der er forskel på, hvor tæt pakkede atomerne (eller ionerne) er, og hvorledes gitteret er bygget op. De fleste metaller er tæt pakkede eller næsten tæt pakked e og har bl.a. derfor høje massefylder. Dette skyldes, at metal - bindingen ikke er en retningsbestemt binding, som stille r særlige krav til pakningen. Forskellige typer krystalgitre Tæt pakkede krystalgitre Der findes mange forskellige typer krystalgitre, som de t fremgår af figur 4.1. For metaller er der 4 typer, som er aktuelle : Kubisk fladecentreret gitter (FCC ) Kubisk rumcentreret gitter (BCC) Hexagonalt tæt pakket gitter (HCP) Tetragonale gitre (T) FCC- og HCP-gitrene er tæt pakkede krystalgitre. Den rumlige fordeling af atomerne ses på fig Tæt pakkede krystalgitre kan betragtes som tæt pakkede lag (planer) af atomer stablet oven på hinanden, så de fylder mindst muligt. De tæt pakkede planers antal og placering i krystalgitrene e r interessant, fordi den plastiske (dvs. permanente) deformation foregår langs disse planer, som i den forbindelse betegnes slipplaner. En lang række metaller er opbygget af FCC- eller HCP-gitre som anført nedenfor : FCC- gitterstruktur :,y-jern, aluminium, kobber, bly, ß nik - kel, guld, sølv, platin m.fl. HCP-gitterstruktur : magnesium, a-titan, 3-krom, a-nikkel, zink, cadmium m.fl. BCC og T-gitrene er mindre tæt pakkede end de 2 førstomtalte gittertyper og fremkommer hos metaller, der ikke har en 100% ren metalbinding. Den rumlige fordeling af atomerne i et BCC-gitter ses på fig

27 All I ~, 101W liv Al p-,4' '7 jul, c Tetragonal OW ~ ~~ ~ L ~~ ~å>. b b \ N s /MVP ~ O Monokli n Ö~ I~ i Romboedris k fi - +. c c # b tik ~, ~, \/ a Fig Eksempler på forskellige krystalgitter-typer (Ref. 3) Kubisk Hexagonal Ortorombisk Triklin BCC-gitterets pakning afviger ikke meget fra de tiet pakked e gitre, men gitteret indeholder intet tæt pakket plan. T-gitrene er ikke tæt pakket. Blandt metallerne med disse gitre kan følgende omtales : BCC- gitterstruktur : cr-jern, natrium, kalium, 0-titan, vanadium, a-krom, molybdæn m.fl. T-gitterstruktur : tin, y-mangan, radium m.fl. Det fremgår af ovenstående, at flere metaller som f.eks. jern, står opført under 2 gitterstrukturer. Dette skyldes, at en række metaller kan eksistere med 2 eller flere forskellige gitter - strukturer. Dette fænomen betegnes allotropi. Allotrop i Gitterstrukturen for disse metaller er således afhængig a f temperatur og tryk, og omdannelse fra den ene til den an - 2 7

28 Fig Tæt pakkede gitre. (a) Kubis k fladecentreret gitter (FCC). (b) Hexagonalt tæt pakket gitte r (HCP)(Ref. 4) a b Fig Kubisk rumcentreret gitte r (BCC), som ikke er tæt pakket (Ref. 4) 28

29 den struktur kan medføre væsentlige ændringer i metallet s fysiske og mekaniske egenskaber. Metallernes allotrope former er markeret med foranstillede græske bogstaver, som det ses ovenfor. Der findes mange andre krystalgittertyper end de her omtalte. Faste stoffer med ionbindinger eller kovalente bindinger har således også tilknyttede krystalgitre. Legeringers opbygning Når man blander et rent metal med et eller flere andre ren e metaller eller andre grundstoffer, fremkommer de såkaldte legeringer, som udgør de teknisk interessante metalliske materialer, der anvendes i industrien. I forbindelse med legeringer er der ofte et metal, som udgø r den væsentligste del af sammensætningen, og som derfo r kan omtales som basismetallet. Ved stål er basismetallet eksempelvis jern. Herudover kan der være tale om et eller flere primære legeringselementer samt en række øvrige sekundære legeringselementer. For alt stål og støbejern er kulstof et primært legeringselement. For aluminium- og kobberlegeringer findes der flere forskellige primære legeringselementer. Jern basismetal for stå l Kulstof primært legerings - element for stå l Hvis der kun er tale om et primært legeringselement ud ove r basismetallet, betegnes legeringen som binær. Tilsvarend e kaldes legeringen ternær, hvis der er 2 primære legeringselementer ud over basismetallet. Ved legeringen er der dels mulighed for, at legeringselementerne går i fast opløsning i basismetallet, dels kan der dannes uopløste kemiske forbindelser (intermediære forbindelser) mellem de indgående elementer, og endelig kan de t rene metal forekomme, hvis der ikke er nogen eller kun be - grænset opløselighed. Fast opløsning vil sige, at der dannes et blandingskrystal mellem basismetallet og det opløste legeringselement. Begge har en krystalopbygning med en specifik gittertype som ovenfo r beskrevet, og ved den faste opløsning vil legeringselemen - tets atomer (ioner) placere sig i basismetallets krystalgitter. Fast opløsnin g 29

30 Denne placering kan være som indskudsatomer mellem basismetallets atomer (ioner). Dette kan kun lade sig gøre fo r meget små atomer som f.eks. atomer fra kulstof, oxygen (ilt), hydrogen (brint) og nitrogen (kvælstof), og basismetalgitteret kan kun rumme en meget begrænset andel indskudsatomer. En anden mulig placering er som erstatningsatomer (substitution) for et af basismetallets atomer (ioner) i gitteret. Kulstof opløses som indskuds- atomer Den første type fast opløsning ved hjælp af indskudsatome r kendes fra stål, hvor de små kulstofatomer anbringer sig i jern-krystalgitteret. Der er som nævnt en meget begrænse t opløselighed ved indskudsatomer. Opløseligheden har en grænse, som er afhængig af temperatur og tryk. Hvis man ved højere temperatur har en større opløselighed end ve d stuetemperatur, vil en mættet opløsning ved den høje temperatu r blive til en overmættet opløsning ved stuetemperatur. Denne overmættede tilstand er ustabil, men bruges undertiden bevidst som styrkeøgende mekanisme (modningshærdning). Den anden type fast opløsning ved hjælp af erstatnings - atomer er meget mere almindelig for metallegeringer og ha r ikke den samme meget begrænsede opløselighed. Opløseligheden ved erstatningsatomer er bl.a. afhængig af forskel - len på de forskellige atomers størrelse samt af en evt. forskel på ba - sismetallets og legeringselementets gittertyper. Der kan kun opnås fuld opløselighed, hvis de 2 krystalgitre er a f samme type. Messing og bronze er eksempler på fast opløsning ved erstatningsatomer Krystalopbygning i tekniske legeringe r Det er nu set, hvorledes legeringen af rene metaller med andre grundstoffer indvirker på krystalgitterets teoretisk set regelmæssige opbygning. Herudover optræder der hos krystalgitrene for virkelighedens metaller en række forskellige gitterfejl, hvorved gittersymmetrien ændres. 30

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Varmebehandling af stål

Varmebehandling af stål Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

Materialer og Teknologi 1

Materialer og Teknologi 1 Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B Materialekendska b Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde mellem Danmarks

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08 Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern

Læs mere

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation

Læs mere

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G 1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning

Læs mere

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163)

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) juli 2013 Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 13-3 KONKLUSION To forglassede lerstykker og 6 klumper af metal blev analyseret. Lerstykkerne stammer

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer

Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes atomare struktur og tilstandsformer Metallernes struktur, opbygning og tilstandsformer For at få en forståelse af metallernes særlige måde at opføre sig på i forhold til andre materialer, er

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Stålets legeringsstoffer

Stålets legeringsstoffer Stålets legeringsstoffer Generelt De metaller, vi til daglig anvender i maskinindustrien, har mange forskellige egenskaber. Ser vi kun på f.eks. jern- og området, ved vi, at materialerne, når de skal bearbejdes,

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Valg af stål til varmforzinkning

Valg af stål til varmforzinkning Valg af stål til varmforzinkning Hvilke specielle krav skal man stille til stål, for at det skal være egnet til varmforzinkning? Spørgsmålet bør besvares allerede under projekteringen af såvel større som

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Den smarte hærdemetode Niels Lyth

Den smarte hærdemetode Niels Lyth Induktionshærdning FMV 4. Nov 2010 Den smarte hærdemetode Niels Lyth Hvorfor overfladehærdning Høj hårdhed imødegåelse af slid Hård overflade sej kerne Trykspændinger i overflade forbedret udmattelsesstyrke

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling

Læs mere

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer. Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

ALUMINIUM OG VARER DERAF

ALUMINIUM OG VARER DERAF Kapitel 76 ALUMINIUM OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»stænger«valsede, strengpressede, trukne eller smedede produkter, ikke i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang

GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING Dagens emner: Repetition fra 1. kursusgang Atombindingstyper Interatomare kræfter Atompakning Metaller

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

A14 3 Magnetiske egenskaber

A14 3 Magnetiske egenskaber A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Metalli as. Materiale Sikkerhedsdatablad (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015

Metalli as. Materiale Sikkerhedsdatablad (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015 Juni 15 (MSDB) : Bronzelod Metalli as (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015 Side 1 af 5 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2 SØLVLEGEREDE

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus 51/ C. Materialekendska b. Værktøjsstå l

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus 51/ C. Materialekendska b. Værktøjsstå l Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus 51/ C Materialekendska b Værktøjsstå l Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Elisabeth Møller

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

M e t a l l i - S c a n d i n a v i a

M e t a l l i - S c a n d i n a v i a M e t a l l i - S c a n d i n a v i a @ Copyright, Metalli as - Danmark, 2010. MATERIALE SIKKERHEDS DATA BLADE ( M S D B ) M e t a l l i - S c a n d i n a v i a e FILE: F:\DATABLAD\MSDB1-3 INDEX OG REVISIONSSTATUS

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

ved sejhærdning af Carsten Jensen FORCE Technology, Afd. for korrosion & Metallurgi

ved sejhærdning af Carsten Jensen FORCE Technology, Afd. for korrosion & Metallurgi Dimensionsændringer i stål ved sejhærdning af Carsten Jensen FORCE Technology, Afd. for korrosion & Metallurgi Torsdag den 5. november, 2009 Hvorfor er det interessant at styre dimensionsændringer ved

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

C2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder

C2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder C2 1 Stig Rubæk Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6 C2.6 Standarder Med henblik på at styre de mange forskellige typer af aluminiumlegeringers sammensætning

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner. Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme

Læs mere

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde. Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der

Læs mere

skærende værktøj 2013 / 14

skærende værktøj 2013 / 14 skærende værktøj 2013 / 14 Hulsave i sæt Hulsave HSS M3 Bi-Metal Combitand 4/6. Til hulskæring i legeret og ulegeret stål, aluminium, støbejern, rustfri, kobber, bronze, træ og plast. 60 261 125 60 261

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK

BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK Fordelene ved KÖCO-Boltesvejseteknik 2 KÖCO-Boltesvejsning er en sikker og meget stærk befæstigelsesmetode, der ydermere tilbyder enorme besparelses muligheder. Ved

Læs mere

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4 Dimensionsområde PN Temperaturområde Materialer DN 15 - DN 150, 1/2" - 2" 16/64 Max. 400 C Støbejern Bronze Stål Anvendelse Type G4 er specielt egnet til damp, luft og gasser. Kvalitetssikring Alle ventiler

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nøglefaktorer ved bearbejdning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere