Motivation 3. Problemfelt 5. Problemformulering 7. Begrebsafklaring 7 Brand 7 Brandevent 8 Oplevelse 8 Design 8 Kampagnedesign 9 Eventdesign 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation 3. Problemfelt 5. Problemformulering 7. Begrebsafklaring 7 Brand 7 Brandevent 8 Oplevelse 8 Design 8 Kampagnedesign 9 Eventdesign 9"

Transkript

1 Motivation 3 Præsentation af Grafisk Have 4 Grafiskhave.dk 5 Problemfelt 5 Problemformulering 7 Begrebsafklaring 7 Brand 7 Brandevent 8 Oplevelse 8 Design 8 Kampagnedesign 9 Eventdesign 9 Målgruppe 9 Succeskriterier 10 Videnskabsteori og metode 11 Hermeneutik 13 Phronesis 15 Case 16 Empiri 19 Afgrænsning 22 Forforståelser 25 Præsentation af kampagnen Have på Tur 26 Have på Tur 26 Kampagnedesign 28 Oplevelsesøkonomi 29 Branding 30 Eventdesign 41 Empirisk indsigt 42 Teoretisk indsigt 46 Praktisk indsigt 58 1

2 Diskussion 60 Installationen 61 Havefesten 66 Kampagnedesignet 70 Statistik 72 Branding som dynamisk felt 73 Brugbar viden om målgruppen 75 Konklusion 77 Perspektivering 80 2

3 Motivation Vi har fundet sammen i projektgruppen omkring en fælles interesse for eventdesign og branding. Da størstedelen af gruppens medlemmer har fulgt kurset Brand Events, ønsker vi med dette projekt at afprøve den teoretiske viden fra kurset i praksis. I forhold til faget Performance-design er det en vigtig kompetence, at man med afsæt i teoretisk refleksion forstår at udvikle et design for en performance eller event. Men det er lige så vigtigt, at man formår at iværksætte den praktiske planlægning og afvikling af eventen efter hensigten (Web 1: Studieordningen PD). Derfor er det yderst lærerigt for os som studerende på faget at gennemgå disse faser frem for blot at skrive et rent teoretisk projekt. Under gruppedannelsen blev vi præsenteret for et projektforslag fra kunstnernetværket Grafisk Have, og vi fandt det spændende at indgå et samarbejde med dem. Efter eventen er afholdt og projektet skrevet, forventer vi at have fået en erfaring med at løfte en reel arbejdsopgave i samarbejde med en organisation, med alt hvad det indebærer af mødekontakt, projektstyring, søgning af fondsmidler, organisering, formidling, kommunikation og PR. Samtidig mener vi, at man med fordel kan forene det akademiske perspektiv med det miljø, der venter på den anden side af universitetsmurerne. Vi ønsker at skabe en relation til en samarbejdspartner, for derved at arbejde inden for rammer, der ikke blot er sat af RUC, vores studieordning og forskellige teoretiske tilgange, men hvor vi også skal forholde os til de konkrete begrænsninger og præmisser, samarbejdspartneren er underlagt. 3

4 Præsentation af Grafisk Have Det frivillige kunstnernetværk Grafisk Have blev til i 2006 og fungerer som en online platform for ikke-etablerede kunstnere. Platformen giver mulighed for at kunstnere kan skabe faglige og kreative netværk på tværs af kunstneriske stilarter og udtryk. (Bilag 2: 9). Morten Leo, grafiker og stifter af Grafisk Have, formulerer formålet med netværket således: Der findes rigtig mange dygtige kunstnere, som har svært ved at blive etablerede og skabe et netværk [ ] Så det er det, der er pointen med Grafisk Have. (Bilag 1: 3). Oprindeligt satte Morten Leo projektet i gang, fordi han på egen krop erfarede, hvor svært det var at slå igennem som kunstner og grafisk designer. Af samme grund ønsker han, at Grafisk Have fremstår imødekommende og åben overfor alle: Grafisk Have er meget sådan et kærlighedssted. Der er ingen modstandere og konkurrenter. Det er ligesom vores gruppe af kreative tosser der gerne skulle blive meget større. (Bilag 1: 3). Grafiskhave.dk fungerer som udstillingsvindue, og det er tanken, at denne eksponering på sigt kan øge chancerne for, at kunstnerne får solgt deres værker. På den måde ønsker Grafisk Have at bringe de uetablerede kunstnere tættere på en professionel karriere indenfor den kreative branche (Bilag 2: 9). Morten Leo giver udtryk for ønsket om at opretholde et højt kvalitetsniveau på grafiskhave.dk for at kunne appellere til talentfulde kunstnere (Bilag 1: 6). 4

5 Grafisk Have eksisterer udelukkende på baggrund af frivilligt arbejde, og ifølge Morten Leo er det derfor vigtigt, at netværket bliver ved med at være interessant for de involverede. Grafisk Have kommer aldrig til at tjene kassen, det er ikke det, der driver værket (Bilag 1: 6). Grafisk Haves motivation ligger altså ifølge Morten Leo [ ] ikke i at tjene penge men [ ] i at hjælpe andre. (Bilag 1: 3). Grafiskhave.dk Sitet grafiskhave.dk er som nævnt åbent for alle, der har lyst til at være en del af netværket. På sitets forside er logoet (GH) skabt af en form for patchwork af værker fra de forskellige kunstnere i netværket. Det giver et billede af, hvor meget forskelligt kunst Grafisk Have spænder over (Bilag 3). Ved at klikke på et værk kan man se kunstnerens navn, kontaktoplysninger, netværk, galleri og evt. blog. På den måde gør Grafisk Have det muligt for kunstnere at skabe et portfolio og herigennem få eksponeret deres værker. Grafiskhave.dk skriver: Værkerne kan købes, lejes eller byttes internt mellem brugerne eller med andre interesserede. (Web 2: grafiskhave.dk). Udover at man kan blive en del af netværket og få eksponeret sin kunst, kan man også bruge grafiskhave.dk til at holde sig opdateret i forhold til nyheder og kommende events samt læse artikler og debattere i grupper (Web 3: grafiskhave.dk). Problemfelt Ifølge Emma H. Wood, docent i Festival- og Eventmarketing på Leeds Metropolitan University, er det gennem de seneste år blevet mere og mere almindeligt, at virksomheder brander sig gennem events. Overforbruget af branding gennem de traditionelle medier som fjernsyn og radio har resulteret i, at erhvervslivet har været nødsaget til at finde alternative måder at kommunikere med forbrugerne på. Det har gjort, at der er sket en vækst i 5

6 branding gennem oplevelser og events, hvilket ifølge Wood giver mange fordele. Dels er oplevelser og events med til at opfylde forbrugernes behov for individualisme og merværdi, og dels er det en fordel for virksomheden at bringe forbrugerne i følelsesmæssig kontakt med brandet. (Wood 2009: 252) En undersøgelse foretaget af eventbureauet Jack Morton Worldwide viser, at branding gennem events er en af de mest effektive markedsføringsmetoder, man kan anvende i ønsket om at påvirke forbrugernes adfærd (Wood 2009: 253). Ifølge Wood kan alle aktører drage nytte af at brande sig gennem events, hvad enten det er en privat virksomhed, en organisation eller det offentlige, der står bag, fordi det giver aktøren mulighed for at henvende sig direkte til målgruppen og give dem en speciel relation til brandet (Masterman & Wood 2006: 215). Denne tendens er at spore inden for mange brancher og kan muligvis være medvirkende til, at Morten Leo fra Grafisk Have en dag stod foran en sal fyldt med Performance-designere og sagde: Hej PD ere, vi på Grafisk Have vil gerne have, at I laver noget larm for os!. Vi finder det interessant at undersøge, hvilken form for larm Grafisk Have har brug for, og om en brandevent kan matche de behov, som Grafisk Have har. Vi vil derfor gå i dybden med, hvad en brandevent for Grafisk Have kan og undersøge mulighederne for at designe den, så den opfylder Grafisk Haves målgruppes behov. Vi er interesserede i at undersøge, hvem denne målgruppe er, hvilke behov de har, og hvordan man kan kommunikere med dem gennem en event. Derfor ønsker vi at foretage en undersøgelse, som bygger på en række kvalitative interviews foretaget med personer fra målgruppen. Med udgangspunkt i empirien og den udvalgte teori indenfor brandteori, eventteori og oplevelsesteori, vil vi designe, planlægge og afvikle 6

7 en event, som brander Grafisk Have. Formålet med brandeventen er at udbrede kendskabet til Grafisk Have samt forsøge at opbygge netværkets brand. Det er derfor i vores interesse at undersøge, hvordan en event skal udformes, for at den lever op til formålet. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. Problemformulering Vi ønsker at tilrettelægge og afvikle et kampagnedesign for Grafisk Have baseret på events. På baggrund heraf undersøger vi følgende: Hvordan kan events være medskabende i udviklingen af Grafisk Haves brand? Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi kort definere betydningen af de begreber, som vil spille en gennemgående central rolle for vores afsøgning af teoretiske perspektiver. Betydningen vil blive defineret ud fra vores brug af begreberne i rapporten og vil kun defineres kort, da der vil blive redegjort yderligere for begreberne i de efterfølgende afsnit. Brand Når vi benytter begrebet brand i rapporten, opererer vi ud fra markedsføringsprofessorerne Kevin Lane Keller og Susan Fournier, som har hver deres syn på brands og det afstedkommende begreb branding. Keller arbejder ud fra et virksomhedsorienteret synspunkt og mener, at brands tilfører værdi og mening til forbrugeren. Fournier mener, at det er gennem selve brugen af brandet, at brandet får mening for forbrugeren. 7

8 I forhold til hvordan branding adskiller sig fra markedsføring, ligger vores opfattelse af forskellene sig op ad medieforsker Preben Sepstrups definition: Hvis branding skal være andet end et ord for medieformidlet kommunikation (eller markedsføring), må vægten lægges på en forståelse af branding som tilføjelse af symbolske (mer)værdier, der skal indgå i modtagernes opfattelse af afsenderen. (Sepstrup 2007: 224). Brandevent Begrebet brandevent er hentet fra det førnævnte kursus af samme navn. I vores teori om emnet bliver vi præsenteret for lignende begreber, som Woods marketing events, og Wood & Mastermans promotional events, som begge handler om at benytte sig af events i forbindelse med markedsføring. Oplevelse Inspireret af oplevelsesøkonomien arbejder vi ud fra en betragtning om, at oplevelser i høj grad kan være med til at styrke et brand. Joseph Pine og James Gilmore taler om at skabe en oplevelse i forbrugerne for at sikre at budskabet kommer frem: People have become relatively immune to messages targeted at them. The way to reach your customers is to create an experience within them (Pine & Gilmore 2002: 3). Mihaly Csikszentmihalyi anvendes øvrigt til at diskutere begrebet oplevelse på et mere psykologisk plan. Design Dansk Design Center definerer design som [ ] resultatet af et bevidst og kreativt arbejde med en idé, et problem eller et ønske om forandring. 8

9 Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi. (Web 4: Dansk Design Center). Den måde vi anvender design på i rapporten er funderet i en performanceteoretisk kontekst, hvilket vil sige, at det refererer til skabelsen af rammerne for en performance. Kampagnedesign Kampagnedesign skal i rapporten forstås som tilrettelæggelsen af hele det overordnede forløb. Dvs. alle de valg vi har taget i forbindelse med tilrettelæggelsen af kampagnen, lige fra fra eventdesign til brugen af kommunikationsmidler. Eventdesign I rapporten vil begrebet eventdesign anvendes om den fysiske udformning af kampagnens events. Her beskæftiger vi os med, hvilke virkemidler vi anvender i forbindelse med den konkrete udformning af events. Målgruppe Grafisk Have er et netværk for kreative tosser og uetablerede kunstnere, der har brug for eksponering af deres værker. Det er Morten Leos ønske, at grafiskhave.dk skal indeholde et højt niveau af kvalitet, samtidig med at netværket er åbent for alle designere og kunstnere. Grafisk Haves målgruppe er altså meget bred, og ifølge Sepstrup kan det være en fordel at indskærpe denne målgruppe, så kommunikationen i højere grad kan målrettes (Sepstrup 2007: 207). Ud fra dette valgte vi at afgrænse målgruppen for vores kampagne til at omfatte de kreative uddannelser i København. Grundet kampagnens tidsmæssige begrænsning udvalgte vi Danmarks Design Skole og 9

10 Mediehøjskolen ud fra Grafisk Haves prioritering. I forbindelse med kampagnens sidste event, valgte vi dog at fokusere på en bredere målgruppe, ved at anvende en bred vifte af medier. Succeskriterier Med afsæt i problemformuleringen har vi formuleret en række succeskriterier for projektet, som vi ønsker at nå i løbet af processen. Succeskriterierne er ikke ment som en facitliste, men skal nærmere ses som et mål eller en mission for projektet, da det er vigtigt at klarlægge projektets retning. Først og fremmest ønsker vi at skabe en positiv og mindeværdig oplevelse af Grafisk Have iblandt vores målgruppe. Vi arbejder derfor hen imod at designe kampagnen for Grafisk Have, så den matcher målgruppens behov for oplevelse, og at den dermed vil blive oplevet som relevant og interessant. Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet, men der er dog forskellige muligheder for at erfare, om det lykkedes. Vi laver derfor en undersøgelse efter kampagnens afslutning, der kan være med til at give os et billede af, hvorvidt oplevelsen har haft en positiv virkning på personer fra målgruppen. I forlængelse heraf ønsker vi også, at kampagnen vil være med til at udbrede kendskabet til Grafisk Have, så flere kender til netværket efterfølgende. Det kan en efterundersøgelse ligeledes være med til at give et praj om. På det kvantitative område håber vi på, at kampagnen resulterer i flere klik og flere brugere på grafiskhave.dk. Men dette er et mere langsigtet succeskriterium, fordi der oftest kan gå lang tid før sådanne tendenser viser sig. Som Keller fastslår, er branding som markedsføringsstrategi en langsigtet 10

11 investering (Keller 1993: 15), og vi regner derfor ikke med at kunne se store ændringer få uger efter kampagnens afslutning. På det lærings- og forskningsmæssige område ønsker vi i dette projekt hovedsaligt at prøve kræfter med brandeventen som markedsføringsredskab, men vi har ingen intentioner om at nå frem til en generaliseret viden om styrker og svagheder ved brandeventen som redskab. Vi forholder os udelukkende til vores konkrete case, og vi håber på at opnå en større forståelse af, hvordan en brandevent skal designes i denne kontekst. Herunder ønsker vi, som beskrevet i motivationen, at oparbejde en både praktisk og teoretisk ballast, som vi kan gøre brug af i vores senere arbejdsliv. Videnskabsteori og metode Som beskrevet i motivationen vil dette projektarbejde bestå af både af en teoretisk analyse og en praktisk produktion. Selvom det praktiske arbejde ikke indgår som et projektkrav i vores studieordning på Performance-design, betragter vi det som en væsentlig del af fagets styrke, at der gennem koblingen af det praktiske og det teoretiske arbejde kan opstås nye erfaringer og diskussioner. Derfor består dette projektarbejde så at sige af tre spor: Ét, hvor vi forholder os refleksivt analyserende til teoretiske perspektiver, og et andet hvor vi løbende afsøger de reelle muligheder (og begrænsninger) for at materialisere disse perspektiver i en praktisk kontekst. Det tredje spor udgøres af vores empiriske dataindsamling før og efter vores kampagne, hvilket senere vil blive beskrevet. Ideelt set ville det formentlig have været mest overskueligt, hvis disse spor blev behandlet og beskrevet sekventielt, således at vi først 11

12 behandlede empirien, dernæst teorien og til sidst aktiverede den tilegnede viden i praksis. Men dette har ikke været hensigtsmæssigt i vores tilfælde, da vi i sagens natur må afstemme vores projekttilrettelæggelse med semestrets korte varighed. Eftersom en praktisk produktion er ressourcekrævende både i tid og økonomi, må arbejdet nødvendigvis iværksættes forholdsvis tidligt i projektforløbet, længe inden den empiriske og teoretiske afsøgning af genstandsfeltet er fuldendt. Realiteten er derfor, at de tre projektspor udvikles mere eller mindre simultant, hvormed vores teoretiske og empiriske refleksioner løbende vil lade sig afsmitte på vores praktiske produktion og omvendt. Den kontekstuelle ramme for dette projekt er meget specifik: Vi beskæftiger os med brandevents i relation til et dansk internetbaseret kunstnernetværk. Sammenligningsgrundlaget med andre allerede udførte projekter med en lignende kontekstuel ramme må siges at være temmelig begrænset. Vi bevæger os således på ukendt territorium, og derfor kan vi aldrig være helt sikre på, at vi på forhånd har identificeret alle de relevante problemstillinger for hverken det teoretiske eller det praktiske arbejde. Disse omstændigheder bevirker, at vi vil anlægge en videnskabsteoretisk tilgang og metode, som bygger på en eksplorativ analyse af vores genstandsfelt og case. Den eksplorative tilgang er ideel, fordi den bygger på, at ny viden opstår processuelt gennem afprøvede erfaringer. Det eksplorative rationale afspejler sig derfor også i vores metodiske design, som bygger på en kvalitativ tilgang, hvor vi gennemgående søger at skabe indsigt i casen gennem levede erfaringer frem for databaserede målinger. Vi vil i det følgende argumentere mere dybdegående for disse videnskabsteoretiske og metodiske valg. 12

13 Hermeneutik Vores analytiske tilgang til genstandsfeltet vil således hverken udelukkende tage udgangspunkt i empirien eller i teorien. I stedet vil vi forsøge at danne erfaringer gennem en vekselvirkning herimellem i en abduktiv metode. Det vil sige, at vi i udviklingen af rammerne for vores brandevent vil variere brugen af de valgte teorier og vores interviews og i et samspil derimellem forsøge at opnå en meningsfyldt forståelse. Fortolkning og forståelse er centrale begreber inden for hermeneutikken. Og idet vi anvender en kvalitativ metode i vores tilgang til brandeventen er denne videnskabsteoretiske tilgang ideel, fordi den tager højde for kontekst og forståelse. Det er vigtigt for forståelsen af vores informanter udsagn, at vi via fortolkning forsøger at sætte os ind i deres kontekst for til sidst at komme frem til en dækkende og sammenhængende mening, som kan bruges i designet af vores koncept. Fortolkning er altså meget relevant, fordi det i sidste ende er det, der fører til forståelse (Højberg 2004: 310). Den hermeneutiske cirkel beskriver den vekselvirkning, der foregår i mellem del og helhed i fortolkningsprocessen. Delen kan kun forstås i kraft af helheden og omvendt, og det er bevægelsen herimellem, der er meningsskabende. Cirkelbevægelsen stopper, når man opnår en dækkende og modsigelsesfri udlægning af det stof, man behandler (Højberg 2004: 312). Man taler om tre former for hermeneutiske tilgange inden for hermeneutikken; den metodiske, den filosofiske og den traditionelle. Det, der adskiller dem, er et spørgsmål om, hvor vekselvirkningen mellem del og helhed finder sted. 13

14 Vores projekt lægger sig tættest op af den metodiske hermeneutik, fordi det essentielle for vores projekt er forståelsen af informanternes og teoretikernes kontekst i forhold til de tekster eller udtalelser, vi anvender. Det centrale i den metodiske hermeneutik er forholdet mellem tekst og forfatter eller tekst og kontekst. Det interessante er, hvilke intentioner forfatteren har haft med teksten, og hvordan man via fortolkning kan komme frem til en forståelse af det (Højberg 2004: 313). Vi vil derfor forsøge at tage højde for de anvendte teorietikeres kontekst i teoriudvælgelsesprocessen. Her tænker vi blandt andet på at undersøge kontekstuelle elementer som uddannelsesmæssig baggrund, empirisk/teoretisk grundlag og intension i forsøg på at forstå, hvilket ærinde teoretikerne skriver teksterne i. Vores tilgang til udviklingen af en brandevent for Grafisk Have indeholder også elementer fra den filosofiske hermeneutik. Her mener man, at den hermeneutiske cirkelbevægelse foregår imellem fortolkeren og teksten. Fortolkeren vil altid være påvirket af den begrebsverden og kontekst, han befinder sig i. Vores baggrund som performance-designere vil derfor spille en rolle i den måde, vi fortolker og agerer i forhold til projektet (Højberg 2004: 313). Af tidsmæssige årsager har vi ikke mulighed for at undersøge og fortolke alle dele og problemstillinger i forbindelse med projektet. Derfor vil vi lade processen styre os hen imod de enkeldele, vi vil gå i dybden med. Som tidligere nævnt, er det i vekselvirkningen mellem del og helhed, at erkendelsen opstår, og vi vil derfor både lade teorien og empirien lede os hen imod et passende design for brandeventen. 14

15 Phronesis Med afsæt i den eksplorative tilgang vil den hermeneutiske erkendelsesproces således kunne udspille sig i mødet mellem teori og praksis. En udfordring i det praktiske arbejde kan give vores afsøgning af de teoretiske perspektiver nye retninger, og omvendt vil vi støde på teoretiske perspektiver, som kan give vores praktiske produktion yderligere kvalifikation. Med denne vægtning af samspillet mellem praksis og teoretisk erkendelse er vi endvidere inspireret af det, samfundsforskeren Bent Flyvbjerg kalder den phronetiske forskning (Flyvbjerg 2001: 164). Phronesis er et begreb, Flyvbjerg henter fra Aristoteles, og han bruger det til at etablere et nyt værdisæt for samfundsvidenskaberne, som, han mener, bør adskilles fra naturvidenskabernes idealer. Phronesis bygger kort fortalt på et vidensideal, som fremhæver den specifikke og situationsafhængige kontekst frem for universelle regler, og således opererer på grundlag af en praktisk rationalitet baseret på skøn og erfaringer (Flyvbjerg 2001: 72f). Med dette ønsker Flyvbjerg at fremhæve praktisk viden frem for epistemisk viden i studier af mennesker og samfund. Flyvbjergs forståelse af phronetisk forskning er således ganske betegnende for vores projektarbejde, idet vi med vores eksplorative case-studie netop udøver prioriteringen af det specifikke (Flyvbjerg 2001: 77) til fordel for det generelle. Når vi anlægger dette videnskabsteoretiske greb, skal det forstås, at vi med dette projekt ikke tilstræber at kunne frembringe universelle svar på spørgsmål vedrørende brugen af brandevents, hverken på et deskriptivt eller normativt niveau. Vi tilstræber derimod at frembringe kontekstuelle erfaringer og refleksioner, som kan give anledning til en mere nuanceret forståelse af 15

16 brandeventens muligheder og begrænsninger, samt ikke mindst at bidrage til nye og mere kvalificerede forskningsspørgsmål indenfor feltet. Som Flyvbjerg udtrykker det, er resultatet af phronetisk forskning en pragmatisk styret fortolkning af de iagttagne praksisser (Flyvbjerg 2001: 165). Det er hermed indlejret i den phronetiske forskning, at den ikke tilstræber den positivistiske objektivitet, men at den i stedet anlægger et fortolket perspektiv på det undersøgte i tråd med den tidligere omtalte hermeneutiske tilgang. Case Som beskrevet, udgør case-studiet selve grundlaget for denne projektrapport. Vi har allerede beskrevet den centrale betydning vi tillægger case-arbejdet i forhold til vores uddannelse. Og ifølge Flyvbjerg (2001: 161) er netop arbejdet med konkrete cases essentielt for den phronetiske forskning: Den praktiske rationalitet forstås bedst gennem cases erfarede eller fortalte ligesom skønnet bedst opdyrkes og kommunikeres gennem fremlæggelse af cases (Flyvbjerg 2001: 160). Det handler om at dykke ned i de små ting, praksisserne, og forstå dem i deres kontekst. Både den lille, lokale kontekst, som giver fænomenerne deres umiddelbare betydning og den større globale kontekst, hvori fænomenerne kan vurderes for deres begrebsmæssige betydning. Aktionsforskning Vores arbejde med den konkrete case er ud over phronesis inspireret af aktionsforskningens principper om, at forskning med fordel kan bedrives i samarbejde med virksomheder og organisationer, som eksisterer uden for universitetets institutionelle kontekst (Christiansen, et al 2004: 194). 16

17 Aktionsforskningen bygger på, at der kun gennem et dialektisk forhold mellem handling (praksis) og teori kan udvikles og testes ny viden, som kan udfordre eksisterende forestillinger og traditioner (Christiansen, et al 2004: 195). Forskningens succeskriterier flyttes hermed ud af det rent faglige felt, og sætter i stedet samarbejde og evaluering med involverede organisationer i højsædet. Målet med dette er at sikre, at den frembragte viden og erfaring er relevant og anvendelig, hvor relevans og anvendelighed refererer til, hvem der er den egentlige problem-ejer, også kaldet klient (jf. Lewin i Christiansen, et al 2004: 195). Vores klient er i dette tilfælde Grafisk Have det er deres udfordring, vi med dette projekt tager op og bedriver forskning omkring. Vores undersøgelsesresultat udgør således både en handling i forhold til Grafisk Haves udfordring, samt et afsæt for vores analytiske refleksion, hvilket er et særkende for denne type forskning: Resultatet bliver dermed både en række handlinger og et forskningsresultat, hvilket står i modsætning til mere traditionel forskning, som oftest søger at skabe viden om et givent genstandsfelt gennem observation og forklaring af handlinger ud fra eksisterende teorier, og hvor forskeren er passiv observatør (i det mindste i teorien). (Christiansen, et al 2004: 195) 17

18 (Tabel fra: Christiansen, et al 2004: 196) Ovenstående model illustrerer de grundlæggende forskelle mellem et traditionelt positivistisk vidensideal og aktionsforskningens alternative værdisæt. Aktionsforskningen bliver af skeptikere kritiseret for at udviske grænsen mellem forskning og konsulentarbejde, hvormed aktionsforskningen ifølge kritikken bliver uvidenskabelig (jf. Eden & Huxham i Christiansen, et al 2004: 196). Ligeledes påpeger kritikere, at aktionsforskningens muligheder for at tilvejebringe objektive generaliseringer er meget begrænsede. Aktionsforskere svarer på kritikken med argumentet om, at videnskabelige generaliseringer baseret på positivistisk forskning hverken er interessante eller vigtige, hvis vidensproduktionen er sket adskilt fra praksis, som en konsekvens af et virkelighedsfjernt ønske om objektivitet (Christiansen, et al 2004: 196). Vi vil her understrege, at aktionsforskningen i sig selv udgør en ny videnskabelig tradition, som vi ikke har til sinds at indskrive os helt og holdent 18

19 i med dette projektarbejde. Aktionsforskningen rummer nemlig en betragtelig mængde retningslinjer og normative anvisninger, som vi ikke har fundet anledning til at beskæftige os videre med i forbindelse med dette projekt. Vi har blot ladet os inspirere af det overordnede forskningsmæssige værdisæt, som aktionsforskningen fremsætter (jf. ovenstående tabel). Vi betragter det derfor ikke som et mål, at vores projekt skal kunne betegnes som aktionsforskning med alt, hvad dette indebærer. Empiri Interview som input til kampagnedesign Vi finder det vigtigt, at vi ikke udvikler et kampagnedesign udelukkende ud fra vores egne tanker og forforståelser, men at vi netop bestræber os på at skabe en kampagne, som har relevans og interesse både for målgruppen og for Grafisk Have. For at skabe et så nuanceret vurderingsgrundlag som muligt har vi fundet det hensigtsmæssigt at inddrage kvalitative interviews som guideline til vores designproces og som supplement til vores teoretiske perspektiver. Kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview er ifølge Steinar Kvale en ideel metode til at opnå en dybdegående og nuanceret forståelse for, hvilken betydning informanter tillægger bestemte fænomener. Både på et konkret, faktuelt plan og på et mere meningsorienteret plan, hvor livsverdenen og baggrunde for betydningsdannelse afdækkes (Kvale 2007: 41ff). Ifølge Kvale er det fordelagtigt at benytte sig af en interviewguide, dvs. at man inden selve interviewet gør sig klar, hvilken vinkel og hvilket fokus man ønsker, da det giver de bedste muligheder for at få relevante svar. Yderligere 19

20 er der selve interviewsituationen, hvor det er bedst at lade interviewet så vidt som muligt udvikle sig som en almindelig samtale. Forud for interviewene udarbejder vi en interviewguide, som danner udgangspunkt for samtalerne. Interviewguiden skal give samtalen retning, men ikke følges stringent, idet vi ønsker at skabe rum for at samtalen kan udvikle sig. (Kvale 2007: 60) Interview med Grafisk Have For at forstå Grafisk Haves vision og mission finder vi det relevant at interviewe Morten Leo. Interviewet danner sammen med Grafisk Haves manifest grundlag for, at vi på baggrund af empirisk materiale kan få dybere indsigt i organisationen Grafisk Have. Da det er vigtigt, at vores kampagnedesign er i tråd med Grafisk Haves vision, kan oplysninger fra interviewet være særdeles relevante for, at vi kan foretage velfunderede valg i designprocessen. Interview med målgruppen Som udgangspunkt vil vi have de studerende på de kreative uddannelser til at interagere aktivt og herved gøre de studerende til en del af eventen. Tanken bag denne tilgang er, at Grafisk Have er et netværk, som man kan tage del i, hvis man ønsker det. På samme måde skal de spirende kunstnere på de kreative uddannelser kunne tage del i vores event og måske udvikle et tilhørsforhold til Grafisk Have allerede i mødet med denne. Kort sagt vil vi give de studerende en følelse af, at Grafisk Have er en tilgængelig organisation, som baseres på brugernes aktive medvirken. Vi har derfor valgt at besøge Mediehøjskolen og Designskolen ganske tidligt i projektforløbet. Her vil vi fremlægge tre forskellige udkast til mulige eventdesign for et udvalg af studerende og spørge ind til deres tanker om de 20

21 respektive eventdesign. Dette gøres ikke for at opnå kvantitativ data, men i stedet for at søge indsigt i de studerendes præferencer, som i sammenspil med vores forforståelser og teori kan inspirere til udformningen af eventdesignet. Interview som output evaluering af kampagnen I arbejdet med at udforme og afvikle et kampagnedesign ville det være interessant at undersøge, hvorvidt vores kampagne, som ønsket, har bidraget til en udvikling af Grafisk Haves brand. Her kunne det have været interessant at foretage undersøgelser inkluderende en kvantitativ dataindsamling. Vi besidder dog ikke de fornødne ressourcer til at foretage en undersøgelse af denne art, og i relation til vores problemformulering samt videnskabsteoretiske tilgang må vi blot konstatere, at dette projektarbejde ikke vil bibringe målbar viden baseret på kvantitative undersøgelser. Vores ærinde er derimod at generere indsigt i og erfaring med brandeventen ud fra vores egne og målgruppens levede erfaringer hermed. Vi kan derfor ikke med sikkerhed fastslå, i hvilken grad vores kampagne vil bidrage til øget kendskab i målgruppen. Vi har alligevel valgt at interviewe studerende fra Mediehøjskolen og Danmarks Designskole både før og efter vores events. Vi ønsker, at disse opfølgende interviews skal bidrage med et menneskeligt output på kampagnen, dvs. en kvalitativ evaluering af vores kampagnedesign. Vi vil her spørge til de studerendes kendskab til og oplevelser med Grafisk Have. Ikke for at skabe nøjagtige målinger, men for at finde indikationer på, hvilke dele af vores kampagnedesign, der har været velfungerende, samt hvad vi eventuelt kunne have tilrettelagt bedre. I den forbindelse ser vi det igen som en fordel at anvende den kvalitative metode frem for kvantitative undersøgelser, fordi 21

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den rette ambassadør for dine produkter eller ydelser. Blogly gør det nemt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere