Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt

Transkript

1 g n i l o k inds eriale kursusmat Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt

2 Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt September udgave Materialet er udarbejdet af Lise Sohl Jeppesen og Martin Gertz fra Dansk Skoleidræt Grafisk design: Kasper Berens, Berens Bureau Illustration: Line Jensen, Smoke & Mirrors Studio Copyright Dansk Skoleidræt 2014

3 Velkommen på kursus i Sæt Skolen i Bevægelse! Aarhus Kommune og Dansk Skoleidræt har indgået et samarbejde om kompetenceudvikling af lærere på de aarhusianske skoler. Her introduceres konkret øvelser, rammer, didaktik, og materialer i forhold til at arbejde med bevægelse ind i fagene. Dette kursusmateriale er udgangspunktet for det kursus, der udbydes til lærere i indskolingen og opsummerer de øvelser, der laves på kurset, samt supplerende øvelser, man selv kan give sig i kast med. Ydereligere materialer og ideer, der opdateres løbende, vil være at finde på indhold Kolofon Forord - Velkommen Hvorfor er bevægelse i skolen vigtigt? Gode råd og vigtige pointer Bevægelsespauser Stole Cowboyduellen Tinas Klappeleg Hvem var det nu du var? Cirkeløvelser Forholdsord kropsliggjort Skriv med kroppen Rundkreds reaktionsleg Stafetter Birgittes talstafet Billedkunst stafet Kryds og bolle stafet Work shop-øvelser Stratego Stikbold med repetition Bankospil Control the robot Stav og byt Hop tiere og ettere Træk og slip Halli hallo Refleksioner Didaktik Andre materialer indskoling 3

4 Hvorfor er bevægelse i skolen vigtigt? > Mange børn bevæger sig for lidt. Hvert 6. barn i alderen 7-15 år dyrker ikke idræt i fritiden og har en stillesiddende livsstil. Så skolens idrætstimer er stort set den eneste motion de får 1. > Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed 2. > Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varierende og indebærer succesoplevelser 2. > Fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisningen har vist sig at fremme læring 2. > Bunkeflo-projektet viste, at børn, der fik en times ekstra idræt om dagen, forbedrede deres præstationer i svensk og matematik, blev gladere og havde lettere ved at koncentrere sig. For klasser som bevægede sig mere, blev det sociale klima bedre med mindre mobning og større selvforståelse hos eleverne 3. > Forskellige børn har forskellige læringsstile (Dunn og Dunn). Børn kan groft sagt deles op i typer der lærer med henholdsvis øjne, ører, hænder og krop 4. > Når man laver undervisning kombineret med bevægelse, bliver der bedre plads i klassen til de børn, som har uro i kroppen. De er ikke så synlige i alt mylderet, de bliver mere rolige efter en leg 5. > De børn, som er bedre fysiske, får en succesoplevelse i undervisningen 5. > De stille og dygtige piger oplever, at de ikke altid er bedst i klassen 5. 1: Idrættens Analyseinstitut, : Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, : Ericsson, Ingegerd (2007), Effects of increased Physical Activity and Motor Training on Motor Skills. Attention and Learning: An Intervention Study in School Years 1-3 in Sweden. 4: Svend Erik Schmidt: Nu kan de lære det, Alinea (2008). 5: Cathinthed, T, Evaluering af Move@school , en kvantitativ og kvalitativ evaluering med hovedvægt på implementeringstrategien og den aktivitet der indtil 2011 hed Bevægelse i undervisningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, København, indskoling

5 Gode råd og vigtige pointer Instruktion og øvelser > Når man instruerer elever, er det en god idé, at illustrere øvelserne med kroppen. Den mere visuelle kommunikation fremmer forståelsen af øvelser og opgaver med op til 25 %, jf. læringspyramiden > Husk, at evaluere med eleverne efter en øvelse (sikrer faglig læring), fx hvilke ordklasser bliver brugt mest, hvad har de lært, hvad er nemt/ svært? > Det er en god idé, hvis du som lærer er med i øvelsen og skaber en dynamik, især med de små elever (du er rollemodel). > Det er godt, hvis eleverne er med til at forberede øvelserne (lægge rekvisitter frem mm.) og rydde op efter sig. Involveres de i at videreudvikle øvelsen og producere fx ordkort, så er det endnu bedre. > Når eleverne har lavet øvelsen et par gange, kan man godt sende en lille gruppe ud og arbejde selv, hvis man vurderer, at det kan de håndtere. > For specielt de yngste klasser er det vigtigt, at reglerne ikke er for komplicerede, når man introducerer øvelsen første gang. Start med få og simple regler, og når du og eleverne er blevet mere fortrolige med øvelsen, kan det gøres mere kompliceret med flere regler og variationer. > Ift. pauser er det fint at overlade det til eleverne at finde på dagens break. > At give slip på kontrollen: Der må gerne være kaos. Elever og lærere skal vænne sig til det, men med tiden bliver det en naturlig ramme for nogle af øvelserne. > Det er en god idé at afslutte øvelsen med en opgave, som sænker det forhøjede aktivitetsniveau igen. Gå tilbage på jeres pladser og skriv alle de ord ned, som I fandt rundt i skolegården Afspændingsøvelser er en anden mulighed. > Brug aktivitetshjulet som en hjælp til at tilpasse lege/aktiviteter. indskoling 5

6 Fastholdelse > Skriv bevægelse i undervisningen ind i årsplanen. > Gør bevægelse i undervisningen til et fast punkt på fagudvalgs-møderne (dele gode oplevelser, give hinanden gode idéer, sparring.) I kan evt. skiftes til at have ansvaret for, at mindst en øvelse bliver præsenteret eller diskuteret på mødet. > I fagudvalgene kan i lave pakke-løsninger på lege, som kan lånes ud til hinanden (hvor en bestemt leg er beskrevet og alle rekvisitter er lagt ved). Sådan en pakke skal helst tilhøre én person, som de andre låner fra, så rekvisitterne ikke forsvinder. > Skemasæt den aktive undervisning fx I hver dobbeltlektion skal jeg have bevægelse i min undervisning eller udnævn nogle fx dansktimer til at være bevægelses-dansk. Lav her træning i ting, som er indlært i mere stillesiddende situationer. På den måde kan man dosere og også tilvælge tradtionel undervisningsform, når det passer sig bedst. > Indlæg bevægelsesbånd på skolen: F.eks. fra hver dag, skal hele skolen benytte bevægelse i undervisningen. Dette kan lade sig gøre ved, at hver af de 4 første lektioner afgiver 5 min af deres lektion. Redskaber og materialer > Det er bedst, hvis redskaberne er lige ved hånden i klasselokalet. > Det er bedst med forholdsvist små rekvisitter. > Kridt til at optegne baner i skolegården er en god ting, da det involverer eleverne i at forberede øvelsen og alle kan få deres egen bane, fx lommeregner til at hoppe på. > Tænk ud af boksen ift. hvad, der kan bruges omvendte skraldespande skærmer opgavekort for vinden, madelastikker kan bruge til at forme geometriske figurer, sammen krøllede aviser er gode som papirkugler ect. > Hav en god systematik i opgavekort, ark mv. Laminer, så det kan anvendes flere gange i flere klasser. > Hav fælles skabe/kasser tæt på klasserne til fælles ting, fx på årgangen. 6 indskoling

7 Faglighed og bevægelseskvalitet > Husk at fælles mål altid er fagligt afsæt for bevægelse i undervisningen. > Husk at noget fagligt stof egner sig bedre end andet til at blive koblet med bevægelse hver ting til sin tid både i kombination og adskilt. > Husk at være kvalitetsbevist også med bevægelsen. Stafet og løb er en god ting, men der er også mange spændende muligheder med motorikken løbe baglæns, sidelæns, over og under, kravle, hinke, drible, slå kolbøtter, tumle, klappe, liste, tromme og meget mere. Alt dette kan også lægges ind faglige øvelser. > Husk at kropsliggøre læringen. Kroppen husker og sanser ubevist meget mere, end vi er klar over. Gør de engelske verber mens i siger dem, form bogstaverne i stort format og få fornemmelse for hvad vej et 6-tal vender, hop ettere og tiere, skaler ned og lad fingeren tælle ettere og tiere på bordet, når I regner. indskoling 7

8 Bevægelsespauser Powerpause, brain break, mind break, energizer eller bevægelsespause. Kært barn har mange navne. Det er heldigvis blevet praksis hos rigtig mange lærere at indlægge pauser med plads til lidt fysisk aktivitet og bevægelse i de mere stillesiddende fag. Det er der god mening i, for efter ca. 20 minutters inaktivitet, begynder hjernen at lukke ned og tilførslen af ilt og blod mindskes. Det betyder at de læringsmæssige processer i hjernen ikke forløber optimalt. Det er heldigvis nemt at gøre noget ved det! En kort pause, hvor eleverne bevæger sig og får fokus væk fra det faglige, er af stor betydning for koncentration og indlæring i resten af timen. Ilt og blod til hjernen forøges igen og resten af timen kan gennemføres med bedre koncentration hos eleverne. En lille pauseøvelse, med et aspekt af samarbejde, motorik og koordination, vil også stimulere det sociale miljø og trivslen i klassen Eleverne er to og to sammen og står overfor hinanden. De skal skiftes til at sige tallene i en sløjfe. Person A siger 1, person B siger 2, person A siger 3 og så fremdeles. Efter lidt tid skiftes 2 ud med en bevægelse (bøj i knæ og klap på låret). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A siger 3 og så fremdeles. Så skiftes 3 ud med en piruette (drej en omgang på stedet). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A drejer en omgang på stedet og så fremdeles. Det er VIGTIGT at tallet ikke siges sammen med bevægelsen. Således er der kun lyd på 1 til sidst!! Bevægelserne kan være vidt forskellige og variere fra gang til gang man laver denne øvelse som bevægelsespause. Fx lille hop, to nik, knus dig selv, bølge gennem armene, ned og røre gulvet. Få eleverne til at være med til at finde på flere. 8 indskoling

9 Stole Alle stole skal ud og stå så frit som muligt. Eleverne går raskt rundt imellem stolene og ved et signal skal de finde en stol at sidde på. Denne er fra nu af elevens stol nr. 1. (bed dem om at huske godt på det) Ny runde; Eleverne går rundt igen mellem stolene og finder på signal en ny stol. Denne er nu elevens stol nr. 2. Dette gentages og denne gang er det elevens stol nr. 3. Så ændres signal og når der siges enten 1, 2 eller 3, så skal eleverne huske hvor de tre stole er og sætte sig et af stederne afhængig af signal. Forsøg evt. kun med stol 1 og 2 først. Man kan i den sidste runde af denne leg, udstyre børnene med en oppustet ballon hver. Når de sætter sig på 3, så skal de sætte sig på ballonen på stolen, så der lyder et stor fælles ballon-brag. Alle indskolingselever elsker denne afslutning! Cowboyduellen Eleverne er to og to sammen og står overfor hinanden. Læreren giver en malerisk beskrivelse af en duel mellem to hard core cowboys fra det vilde vesten, som er i skudduel. Eleverne står med hænderne ned langs med kroppen klar til at skyde. Læreren kan komme kommer med kommandoen: 1: Her mødes højrehænder i et klap 2: Her mødes venstrehænder i et klap. 3: Dobbelt high five (hop begge to og klap hinandens hænder over hovedet) Start med at sige 1 og 2, kør det i en rytme og når de har vænnet sig til det siger man 1 to gange i træk og hvis de er rigtig gode kommando 3. Tinas Klappeleg Alle øver sig først på applaus-klap, altså helt almindeligt klap, men med strakte arme. Efterfølgende øver alle sig på krokodille-klap, som er klap med strakte arme men i lodret retning. indskoling 9

10 Herefter går eleverne sammen i par, står overfor hinanden med en armslængde afstand og forsøger at klappe på skift, hvor den ene klapper applaus i vandret retning og den anden klapper krokodille i lodret retning. Selve klappet sker i et fælles felt midt imellem de to elever. Når denne rytme kører, kan man vælge forskellige varianter: Skifte retning på kommando Klappe tal, tabeller, remser, bogstaver, hvor man på skift, samtidig med at man klapper, siger fx 5- tabellen. Hvem var det nu du var? Navneleg med ærteposer, hvor man træner arbejdshukommelsen. Op til 10 elever står i en cirkel. Der er tre ærteposer i spil, som kastes i samme faste mønster, rundt på kryds og tværs af cirklen, så alle når at have alle ærteposer. Blå ærtepose: Man siger sit eget navn og kaster ærteposen videre. Når den blå ærteposes rute er godt indøvet, lægger man den blå ærtepose ned og indøver en ny rute med en grøn ærtepose. Grøn ærtepose: Posen kastes i en anden rute end den blå ærtepose, og her siges navnet på den, man kaster til. Så kan man lade den blå og den grønne pose blive kastet i deres to ruter på samme tid. Når det kører, kan man sætte en rød ærtepose ind i legen. Rød ærtepose: Denne ærtepose har eget sit kærlige liv omme på ryggen, og leveres blot rundt i urets retning. Når eleven mærker den, gives den videre bag ryggen, imens man kaster de andre ærteposer efter ovenstående principper. Denne øvelse er sjov både når man kender hinandens navne i forvejen, og når man ikke kender de andres navne på forhånd. Øvelsen er ligeledes en kaste-gribe-øvelse for de mindste. 10 indskoling

11 Cirkel-øvelser Forholdsord kropsliggjort Alle står i en rundkreds og har deres plads markeret med et spot på gulvet. En kegle, viskelæder, gummi-twister el. lign. Udendøre kan et kryds på asfalten fungere fint. Læreren siger nu, at alle skal tænke på en af de andre i kredsen. Så skal de løbe ind og rundt om denne person, for herefter at returnere til deres egen plads. Dette gentages med at kravle under en person og kravle over en person. Man kan slutte af med at gøre flere af tingene i rækkefølgen over/under/rundt om, før man returnerer til sin egen plads. Skriv med kroppen Alle står i en rundkreds og har deres plads markeret med et spot på gulvet. Læreren stiller nu nogle opgaver fx: Gå sammen i grupper af fire og dan sammen et K Gå sammen i grupper af tre og dan et 10-tal. Den måde man danner bogstavet eller tallet på er, at man lægger sig ned på gulvet og former det, man har fået til opgave. Rundkreds reaktionsleg 1. Alle står i en rundkreds og kan nå hinanden med armene 2. Alle står med begge hænder ud til siden med håndfladen opad 3. Alle peger nu venstre hånds pegefinger ned i naboens højre håndflade 4. På givent signal handler det om, samtidig at trække egen venstre pegefinger op uden, at den bliver fanget af sidemandens højre hånd, og selv med højre hånd fange naboens pegefinger. indskoling 11

12 Stafetter Stafetter kombineret med motoriske øvelser fungerer rigtigt godt. Niveaumæssigt kan man skele til Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK), som fx bruges på Team Danmarks idrætsskoler. Birgittes talstafet Eleverne er samme i hold og har et tomt ark med 12 kasser pr. hold. De står i den ene ende af hallen/klassen. I den anden ende ligger et tilsvarende ark med kasser, hvori der står regnestykker. Eleverne skal på skift løbe ned til regnestykkerne, regne et stykke og huske facit på hjemvejen og skrive svaret i den tilsvarende tomme kasse. Når øvelsen er færdig, passer svar i den samme kasse, som regnestykkerne er i, i den modsatte ende. Billedkunst stafet Samme princip som ovenfor, her ligger der blot en streg-tegning i den ene ende og holdene har blanke ark i den anden ende. Man løber igen på skift og skal forsøge at tegne en tro kopi. Hver deltager må kun tegne to streger af gangen. Kryds og bolle stafet Man spiller sammen i par. Hvert par har en kryds og bolle plade i den ene ende af lokalet og parret befinder sig i den anden ende. Man skal på skift løbe ned og placere en brik af gangen, indtil alle 6 brikker er i spil. Herefter løber man på skift ned og gør et træk, indtil en af spillerne har tre på stribe. Man kan spille, hvor man slet ikke kan se pladen, altså hvor den befinder sig uden for døren. Eller man kan spille, hvor pladen er så stor, at man bruger kegler som brikker, hvor man har godt overblik over, hvordan ens brikker står placeret. 12 indskoling

13 Workshopøvelser indskoling 13

14 Stratego Læringsaspekt Dansk stratego: Eleverne arbejder med ordlæsning, bl.a. ordklasser og orddele (rodmorfemer) i sammensatte ord. Regnestratego kan bruges til træning af fx regnearter. Materialer 2 sæt ordkort med forskellige antal stavelser eller kort med regnestykker (incl. bomber og fane), i to forskellige farver, gerne på karton og lamineret. Øvelsens forløb Klassen inddeles i 2 hold. På hvert hold udnævnes en holdkaptajn og holdet får udpeget en base i hver sin ende af banen. Holdkaptajnens opgave er, at uddele kort til holdet og at samle vundne kort fra modstanderholdet. Der løbes på banen, som er et på forhånd aftalt område (gerne med gode gemmemuligheder). Når man møder en fra det modsatte hold, skal vedkommende tikkes, før man må se deres kort. Den, der har det ordkort med flest stavelser, må tage modstanderens kort med retur til holdlederen på basen. På kortene kan der f.eks. stå hhv.: wienerbrød og bronzemedalje. Man kan tælle/klappe stavelserne sammen, og den med det højeste resultat får modstanderns kort med tilbage til basen. Hvis begge har et kort med det samme antal stavelser, byttes kortene. Møder man en fra det andet hold på vej retur med et kort, kan denne ikke tikkes. Det kan være en fordel at huske det taktiske element, ved fx at melde tilbage til holdlederen hvem, der har hvilke kort på det modsatte hold. Der må ikke byttes kort, dvs. først hvis man mister sit kort, må man få et nyt fra holdlederen. Det gælder, om at samle alle modstanderens kort incl. fanen, som sættes ind til sidst. Bomberne kan slå alle, men må ikke selv fange. De skal vente på at blive fanget. Variation Eleverne kan være med til at lave kortene, danne ord med mange stavelser og skrive dem på pc. Det samme i matematik, hvor eleverne er med til fx at lave et sæt stratego med gangestykker. 14 indskoling

15 Stikbold med repetition Der spilles helt almindelig stikbold, og når man dør (bliver ramt), går man ud til siden, hvor læreren eller fire centrale spillere står og stiller repetitionsspørgsmål fx til en tekst eller noget fagligt stof, man har arbejdet med. Når spørgsmålene er besvaret, kan man returnere til legen igen. indskoling 15

16 Bankospil Eleverne deles i fire grupper, som fx har hjemme i hvert sit hjørne af lokalet. Hver gruppe har en bankoplade med fx 6 dyretegninger. Midt i lokalet ligger dyrebrikker i et antal der passer til bankopladerne. Man kan blot producere to sæt plader og klippe det ene sæt op i brikker. En elev fra gruppen løber ind og henter en brik, løber ud til gruppen og mimer dyret for gruppen, som skal gætte hvilket dyr, det er. Hvis man har dyret på sin plade, må man lægge det på. Hvis dyret ikke er på pladen, skal en ny fra gruppen løbe ind og lægge brikken tilbage i bunken og ta en ny brik, som så skal mimes for gruppen osv. Dette fortsættes indtil der er banko. Øvelsen kan også laves som regnebanko, bogstavbanko el. lign. 16 indskoling

17 Control the Robot Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at tale og forstå engelsk og indgå i en sprogleg. Materialer Tørklæder som bind for øjnene. Bolde eller kugler lavet af avispapir/sølvpapir. Grankogler eleverne selv har fundet. Opgavens forløb Læreren fordeler kuglerne på et græsareal med god plads. Eleverne er sammen to og to. Den ene med bind for øjnene. Den seende giver den blinde ordrer om hvad vej han/hun skal gå, eks. walk, walk, run, stop, stoop (bøj ned), pick up the ball. Parrene skal samle så mange bolde sammen som muligt og tælle dem på engelsk. Når alle har talt, fordeles boldene igen og parrene bytter roller. Alle samles til sidst og hvert par fortæller (på engelsk) hvor mange bolde de i alt fik. Variation Kan også laves i tysk på mellemtrinet. indskoling 17

18 Stav og byt Læringsaspekt Formålet er, at eleverne øver sig i at stave lydrette og hyppige ord. Materialer Ordkort med staveord, eks. Fra et tema I arbejder med. Afspiller med musik. Kegler og evt. kridt til at optegne bane med. Opgavens forløb Banen stilles op. Den kan være i på et gangareal, i hallen eller i skolegården/på græsareal. Den består af fire lige store felter og til hvert felt knytter der sig en øvelse: 1. Eleverne balancerer overfor hinanden på et ben og skal på skift bukke sig ned og klappe bag makkerens underben fem gange. 2. Eleverne skal i par og på skift dreje hinanden rundt, fem gange i hver retning. 3. Sidehop parvis over en streg. Eleverne hopper fem hop til hver side med ansigtet mod hinanden. 4. Eleverne står parvis ryg mod ryg i armkrog. De skal samtidig gå 5 gange ned i knæ Banen Når de 4 felters øvelser er forklaret, få alle elever et ordkort. Til musik mingler eleverne rundt mellem hinanden. Når musikken stopper mødes man to og to i et af de fire felter. Eleverne hører hinanden i ordene staver ordene højt for hinanden. Ved rigtig stavning af begge ord eller det ene ord, laves øvelsen i feltet og man bytter bagefter kort. Ved forkert stavning hos begge elever, er der valgfrit felt med øvelse og man beholder sit eget kort. Så startes musikken igen og så fremdeles. Øvelsen gentages et valgfrit antal gange og rundes af med, at læreren siger ordene, og de skrives af elever på papir, på tavle eller med bogstavkort. 18 indskoling

19 Hop tiere og ettere Læringsaspekt Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge. Materialer Mælkelåg, sten el.lign. som man kan skrive tal på. Kridt til at tegne på asfalten med. Opgavens forløb På hvert mælkelåg skrives et tal mellem 1-99 som lægges rundt omkring. Eleverne går sammen tre og tre. De løber ud og henter et mælkelåg hver, og mødes igen der hvor de startede. På dette sted, er der tegnet en firkant hvori der står 10 er og et felt hvori der står 1 er Hvis en af dem fx har hentet tallet 48, skal vedkommende hoppe 4 gange på feltet 10 er og 8 gange på feltet 1 er. Dette gøres med alle tre tal som de har hentet. Herefter lægges lågene ud igen og gruppen henter 3 nye låg. Variationer I stedet for at hoppe i feltet kan man lave forskellige øvelser. Eksempelvis sprællemand, armstrækninger osv. Mælkelågene kan blive placeret udfordrende steder således at børnene skal bevæge sig mere. Eksempelvis under en bænk, oppe i et træ osv. Øvelsen kan udvides, så man tager hundrede og tusinder med. Så skal tallene på mælke- lågene være tilsvarende højere. Eller man kan hente tre tal og lave det til et hundrede-tal, som man så hopper. indskoling 19

20 Træk og slip Læringsaspekt Formålet er at træne eleverne i hovedregning inden for emnerne addition, subtraktion og forberedende multiplikation. Materialer Bevægelsesterning, 4 kegler, 2 overtrækstrøjer, bolde. Har man ikke en bevægelsesterning, kan en bunke kort med forskellige bevægelsesformer bruges til at trække fra. Øvelsens forløb Der opstilles en kvadratisk eller rektangulær bane. Alle elever samles på banen, og to elever udvælges til fangere. Bevægelsesterningen kastes, og alle - inkl. fangerne - bevæger sig, som terningen viser. Når fangerne berører en elev, siges der træk, og den, der er blevet fanget, sætter sig, så kroppen danner et toilet (højre arm vinkelret i luften som trækkes der i en snor, højre knæ i gulvet, venstre fod i gulvet, så venstre ben danner en vinkel på 90 grader og tager form som et sæde). Stillingen holdes, indtil en fri elev sætter sig på sædet og giver den tilfangetagne et regnestykke inden for et aftalt område og en aftalt sværhedsgrad (addition, subtraktion, multiplikation). Løses stykket korrekt, råber den frie elev slip, hvorefter den tilfangetagne er med i legen på ny. Er stykket forkert, må den tilfangetagne vente på et nyt regnestykke fra en ny fri elev. Aktiviteten spilles på tid. Når tiden er gået, kastes terningen igen, og det nye læringsområde aftales. Variation Stillingen kan varieres, jf. almindelig ståtrold. Den matematiske opgave kan gives af den, der er blevet fanget og danner toilet. Opgaven kan også trækkes fra en bunke, hvis det er med helt små elever, legen laves, eller hvis man ønsker at træne et bestemt fagområde. Øvelsen kan anvendes som færdighedstræning på mellemtrinnet. Kan anvendes i dansk, hvor toilettet må slippe, når denne fx har nævnt 5 substantiver, verber, adjektiver el. lign., eller når vedkommende har stavet et diktatord korrekt. 20 indskoling

21 Halli Hallo Læringsaspekt Formålet er at styrke eleverne i at stave og samtidig øge deres kendskab til ordklasser. Materialer Ting, man kan kaste til hinanden (bolde, ærteposer, en t-shirt med en knude på, lille pude eller lignende). Opgavens forløb Eleverne deles i grupper af fem til seks elever. I de enkelte grupper stiller alle op på en række - undtagen én fra hver gruppe, der har bolden. Eleven med bolden beslutter sig for et dyr, som de andre skal gætte. For at hjælpe de andre, giver eleven forbogstavet ved eksempelvis at sige: Et dyr med K?. Herefter kaster eleven bolden til den første i rækken. Denne svarer eksempelvis Ko, og kaster bolden tilbage til spørgeren. Gættes der forkert, kaster spørgeren bolden til den næste i rækken osv. Hvis hele rækken får lov at gætte uden at gætte rigtigt, må spørgeren give et bogstav mere og starte først i rækken igen. Når det rigtige dyr gættes, slår spørgeren bolden hårdt i jorden eller kaster den højt op i luften og råber Halli, hvorpå han løber væk fra rækken. Eleven, som gættede rigtigt, skal hurtigt få fat i bolden og råbe Hallo. Spørgeren - som er løbet væk - skal stoppe på Hallo og danne en basketkurv med armene. Eleven med bolden må tage tre skridt. Ved det tredje skridt skal eleven stå stille og forsøge at kaste bolden ned gennem spørgerens arme. Hvis eleven rammer igennem armene, bliver denne ny spørger og skal finde på et nyt bogstav og dyr. Variation Der kan desuden gættes mange forskellige kategorier eller ordklasser som f.eks. navneord eller udsagnsord. For ældre elever kan man lave mere komplicerede kategorier eller lege legen på engelsk eller tysk. En anden variationsmulighed er, at man skal stave det ord man gætter på. Legen går bedst udendørs eller i en hal. indskoling 21

22 Refleksioner 1. Hvilke erfaringer har I med at integrere bevægelse og læring? 2. Hvilke forhindringer kunne der være for gøre det til en fast del af din undervisning? 3. Hvordan vil dine elever reagere på denne type undervisning? 4. Hvad gør du anderledes i morgen? 5. Hvad tænker du, at du gør anderledes om ½ år? 22 indskoling

23 Didaktik (Hovgaard 2009) Aktivitetshjulet er et didaktisk værktøj, der kan bruges, når du udvikler egne øvelser eller når du skal justere en øvelse du allerede har brugt og ønsker at tilpasse en anden målgruppe eller et andet formål. De fleste kategorier ( knapper ) kan der justeres på, så øvelsen bliver anderledes ift. fokus,rammer mm. indskoling 23

24 Energi Går det godt/ er stemningen god, eller skal der ændres på noget? Fokus Hvad er formålet med denne øvelse? Skal noget ændres, så det passer bedre på formålet (fx er der for meget konkurrence ift. læring?) Eksplicit læring Få fat i de vilde drenge/ få gang i de stille piger Energi Samarbejde og movitation Krop Hvad er formålet ift. kroppen? At bruge kroppen Puls Motorik (balance, krydsbevægelse mm.) Tid En strammere tidsramme kan gøre eleverne mere effektive, en løsere tidsramme kan give plads til fordybelse. Rum Kan aktiviteten tilpasse rummet ved fx at ændre regler, eller kan rummet tilpasses aktiviteten fx ved at rykke rundt på borde eller gå udenfor. Endelig kan en øvelse ændre sig helt, hvis man flytter den til et andet rum. Fra lokale til hal/udendørs, der opskaleres ift. afstande, variationsmuligheder med bevægelse. Relationer Hold mod hold, to sammen, samarbejde/individuelt. Juster øvelsen, så udfordringen er tilpas Rekvisitter Andre rekvisitter, ingen rekvisitter, flere rekvisitter. Øvelsen kan tilpasses de rekvisitter man har, eller man kan skaffe andre rekvisitter, hvis man vil ændre på øvelsen. 24 indskoling

25 Retningslinjer Skal reglerne være anderledes/ tilpasses. Start med få regler og tilføj flere senere, når eleverne er mere fortrolige med øvelsen. Lav evt. reglerne om ift. fokus eller energien (er de trætte/ trænger de til at få brændt krudt af?), (skal vi fokusere på samarbejde/trivsel i stedet for konkurrence?). Feedback Blev fokus fastholdt?. Hvad skal ændres, så fokus fastholdes i højere grad? Bliver det konkurrence i stedet for faglig læring. Fik vi rundet øvelsen godt af, så den faglige del blev bundfældet? Tænk også i differentieringsmuligheder (forskellige elever med forskelligt niveau/ egenskaber). indskoling 25

26 Andre materialer Temahæfte: Læring i bevægelse Dansk Skoleidræt har udgivet et temahæfte, der på en let og overskuelig måde opsummerer de centrale konklusioner fra Kulturministeriets Idrætsforskningsudvalgs konsensuskonference i Temahæftet indeholder syv artikler, der dels giver overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på børn og unges kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling, dels ser nærmere på, hvordan den daglige bevægelse kan tilrettelægges, så det fremmer læring. Temahæfte: Ny Skole i bevægelse Dansk Skoleidræt har udgivet et temahæfte, der opridser muligheder og ideer til hvordan man implementerer 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hæftet er inddelt i fire overordnede afsnit: Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, øvrige understøttende aktiviteter og ugeskemaer. Motion i klassen Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller -dage). Motion i klassen er udarbejdet af Københavns Kommune og bruges til move@school Aktiv læring - hjernenæring Et flot inspirationskatalog med ca. 50 ideer til aktiviteter i fagene dansk, matematik og sprogfag. Materialet fokuserer på at vise lettilgængelige aktiviteter, der kan bruges som variation undervisningen. Ideerne er opridset på en meget overskuelig måde med fokusområder, materialer og de fag aktiviteten kan bruges i. Ideerne støttes af flotte tegninger, der hjælper med til at få et billede af organiseringen af ideerne. Aktiv læring - hjernenæring er udarbejdet af Tønder Kommune. 26 indskoling