Indhold. 100 året for Alzheimers opdagelse. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr årgang Maj 2006 Særnummer. Fars sygdom skal ikke være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 100 året for Alzheimers opdagelse. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 2 16. årgang Maj 2006 Særnummer. Fars sygdom skal ikke være"

Transkript

1 Indhold Fars sygdom skal ikke være forgæves - interview med Henrik, der vil ud til unge og fortælle om sin fars sygdom - Ferieophold giver ny energi og højt humør Til tops i sagens tjeneste - Sygeplejerske bestiger Kilimanjaro til støtte for Alzheimerforeningen Nr årgang Maj 2006 Særnummer 100 året for Alzheimers opdagelse Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 flyer_alzheimer.indd /03/06 21:37:18 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf: Fax: Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Aase Stær Leder af landsformand Aase Stær 3 Ikke 100 år mere med Alzheimers sygdom Foreningen der gør en forskel 4 15 år med Alzheimerforeningen Opslagstavlen 7 Fars sygdom skal ikke være forgæves 8 Interview: Henrik vil ud til unge og fortælle om sin fars sygdom Kort Nyt Nyheder og information fra demensområdet Til tops i sagens tjeneste 12 Sygeplejerske Hanne Sørensen bestiger Kilimanjaro Uvidenhed giver negative følelser 14 Eksperten skriver, gerontopsykiater og overlæge Rolf Bang Olsen Ferieture giver ny energi og højt humør 16 Demente og pårørende får et pusterum på foreningens ferieture Landet rundt 18 Nyt fra hele landet Aktiviteter Kalender for lokalforeningernes arrangementer Adresseliste 23 Hovedbestyrelsen og lokalforeningerne Redaktion Gitte Bisse Bertelsen, journalist (dj) ADventure Design og produktion ADventure Grafisk design: Torben Seifert Tryk PE-Offset Oplag: ISSN: Magasinet Demens udkommer fire gange årligt. Næste gang: 1. september Deadline for materiale: 6. august Indlæg til arrangementer i lokalforeningerne bedes sendt til: Alzheimerforeningen att. Karin Rosenquist SEKRETARIATET Merete Jensen Cand. jur. sekretariatsleder Viera Knipschildt Bogholder Lotti Larsen Socialrådgiver - Demenslinien Karin Rosenquist Kontorfuldmægtig SÅDAN MELDER DU DIG TIL FORESTILLINGEN: STØTTEFORESTILLINGEN Du kan bestille adgangskort ved henvendelse til Alzheimerforeningen på GRIB eller telefon NUET Først til mølle princippet gælder for fordelingen af pladserne. Som bekræftelse på bestillingen får du oplyst et nummer, som skal anføres ved indbetaling af et støttebeløb på minimum 100 kr. pr. deltager til Alzheimerforeningens demensarbejde på girokort eller via netbank: reg. nr kontonr Udover tilmeldingsnummeret bedes venligst oplyst det antal personer, der ønsker at deltage! PÅ NØRREBROS Derefter får du tilsendt ét adgangskort pr. person, som træder TEATER i stedet for billetter og skal afleveres ved indgangen. Pladserne er unummererede. (bemærk: dørene til foyeren åbnes kl. 14 adgang til salen umiddelbart før Ravnsborggade forestillingen 3, Da der er 2200 tale om en traditionel København teatersal, er der ikke kørestolsadgang og gangbesværede bedes bemærke, at der er mange trapper og N ingen elevator) søndag den 7. maj 2006 kl I anledning af ALZHEIMERFORENINGEN 100 året for opdagelsen af Alzheimers sygdom Program Kl afdeling: Forestillingen Esters bog ved Iben Nagel Rasmussen. Esters bog handler om Iben Nagel Rasmussens mors skæbne fra ægteskabet med det poetiske geni Halfdan Rasmussen til de sidste omtågede dage fanget i demensens uløste gåde. Kl Pause Kl afdeling: Festlig underholdning ved en række kendte kunstnere, bl.a. Bodil Udsen Forestillingen overværes af foreningens protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Sådan melder du dig til forestillingen: Du kan bestille adgangskort ved henvendelse til Alzheimerforeningen på eller telefon år -100 kr. til fremtidens demensarbejde

3 LEDER Ikke 100 år mere med Alzheimers sygdom Alzheimerforeningen er taknemmelig for en bred opbakning fra annoncører, sponsorer, frivillige bidragydere og selvfølgelig fra medlemmerne, som udgør den nødvendige basis for, at foreningen kan opretholde det vigtige arbejde for demenssagen. Støtteforestilling på Nørrebros Teater 2006 er 100 året for opdagelsen af Alzheimers sygdom, og foreningen vil benytte lejligheden til i løbet af året at få sat yderligere fokus på demens: Hvor langt er vi kommet, hvad har vi opnået, og hvordan kommer vi videre? Det sker bl.a. ved en støtteforestilling på Nørrebros Teater, hvor vi med opbakning fra frivillige aktører søndag den 7. maj 2006 sætter fokus på demens under temaet: GRIB NUET Alvor og glæde - humor og åbenhed Støtteforestillingen skal først og fremmest skabe opmærksomhed om, at op mod mennesker i Danmark lider af en demenssygdom, og at antallet er stærkt voksende med den højere levealder. Samtidig ønsker foreningen at benytte lejligheden til at styrke det frivillige arbejde for demente og deres pårørende, og endelig mener vi, at demente sammen med deres familier også skal have gode stunder midt i al alvoren omkring deres sygdom. 100 året synes en god anledning til at forfølge disse intentioner. Bidrag fra fonde og private sponsorer skal dække de nødvendige omkostninger og publikum anmodes om at indbetale et beløb til demensarbejdet. Skuespillerne Karsten Jansfort og Bente Eskesen og kunstneren Lisbeth Van Deurs, der alle er pårørende til demente, er hovedinitiativtagere til arrangementet og deltager på frivillig basis, ligesom Iben Nagel Rasmussen fra Odin Teatret og de øvrige medvirkende ved forestillingen optræder uden honorar. Direktør Per Pallesen har velvilligt stillet salen på Nørrebros Teater til rådighed uden omkostninger, og mange medarbejdere bidrager ulønnet til gennemførelse af arrangementet. Alzheimerforeningen takker varmt de medvirkende, Nørrebros Teater, sponsorer og ikke mindst initiativtagerne, som med et kæmpe engagement og utrættelig energi har lagt op til en så spektakulær og begivenhedsrig markering af dagen, som den alvorlige sag og den frivillige indsats fortjener. Demens rammer bredt, og fremskridt i forskning og behandling er påkrævet for at undgå en voldsom vækst i udbredelse af demenstilfælde. Alzheimerforeningen er her for at forhindre, at der kommer til at gå 100 år mere, før vi får løst demensens gåde. Aase Stær Landsformand Alzheimerforeningen 3

4 Foreningen der gør en forskel I år er det hundrede år siden, at Alzheimers sygdommen blev diagnosticeret for første gang - og 15 år siden, at Alzheimerforeningen blev stiftet i Danmark. Mange har i årenes løb haft god gavn af Alzheimerforeningen. Først og fremmest mennesker der enten selv er berørt af en demenssygdom eller deres pårørende - men også læger, forskere, plejepersonale og landets socialminister benytter sig af foreningen. Vi har spurgt nogle af dem, hvad de har ud af den, hvad de selv bidrager med, og hvad der skal til for at gøre foreningen endnu bedre. Læs miniportrætterne her og på de næste sider... Susanne Jensen Susanne Jensen, 40 år og ansat som demenskonsulent på ældrecentret Æblehaven i Brøndby kommune. Jeg har været i kontakt med Alzheimerforeningen gennem flere år, og i 2001 blev jeg frivillig afløser på Demenslinien. Her i april er jeg for 3. år i træk medarrangør af Samsøturen, som er et feriekursus-tilbud til ægtepar, hvor den ene er demensramt. Det giver mig nye input til mit daglige arbejde i Brøndby Kommune, og jeg mærker, hvad der rører sig rundt omkring i landet. Samsøturen giver ligeledes inspiration og oplevelsen af, at man gør en forskel. Mange oplever, at når de ikke har Alzheimers, så er foreningen ikke for dem, men jeg mener, at foreningen skal blive endnu bedre til at markere, at den er et tilbud til alle. Karsten Jansfort Karsten Jansfort, 42 år skuespiller og søn til far med Alzheimers. For syv år siden blev min far ramt af Alzheimers. Det var naturligvis et hårdt slag, ikke mindst for far, men for hele familien, og vi har siden søgt hjælp hos bl.a. foreningen. Jeg fik mulighed for at underholde ved et af foreningens arrangementer, og det er efterfølgende blevet til et samarbejde på flere områder bl.a. støttearrangementet på Nørrebros Teater den 7. maj. Samarbejdet med foreningen giver mig en taknemmelighed over at kunne sprede glæde blandt mennesker, der bestemt ikke bør afskæres fra at more sig og have det rart sammen. At gribe nuet, opleve demente glæde sig sammen med ligestillede. At synge og grine sammen. Ved at underholde, og fortælle om familiens oplevelser med sygdommen forsøger jeg at være med til at fjerne de tabuer, der er omkring Alzheimers. Det er ikke nogen skam at være dement!! Flere penge fra det offentlige kan gøre foreningen bedre!! Og det, at den brede befolkning accepterer sygdommen. Det er en sygdom, der kræver opmærksomhed og penge til forskning i helbredelsesmetoder og præventive behandlingsformer. 4 Karin Rosenquist Karin Rosenquist 45 år, ansat i Alzheimerforeningen - gift og har to sønner. Siden december 1998 har jeg været ansat i Alzheimerforeningens sekretariat som kontorfuldmægtig. Jeg har tidligere læst til sygeplejerske og derfor faldt stillingsannoncen fra Alzheimerforeningen mig i øjnene det var jo en mulighed for at opfylde mit ønske om at kombinere det administrative arbejde med den menneskelige kontakt. I det hele taget føles det godt at arbejde i en organisation, som gør en forskel for mennesker, der har brug for råd og vejledning i en svær situation. Med de syv og et halvt år jeg har arbejdet for foreningen, kan det ikke undgås også at blive personligt engageret i demenssagen.

5 Foto: Jens Honoré Elsebeth Kjærgaard Elsebeth Kjærgaard 50 år, sygeplejerske og ansat som demenskoordinator i Odense Kommune. Medlem af bestyrelsen for Alzheimerforeningens lokalafdeling i Fyns Amt fra 2002 til april I mit job som demenskoordinator er det meget fint, udover de almindelige kommunale tilbud, at kunne henvise til centret, der har tilbud om pårørendeskoler og pårørendegrupper, samt åbne aktiviteter for tidligt demensramte. Ved at være personligt medlem af Alzheimerforeningen og deltage i de lokale Per Arnoldi Per Arnoldi 65 år, kunstner og designer Arnoldis far havde Alzheimers. Efter fem års mørke døde min far af Alzheimers. Ved stiftelsen af Alzheimerforeningen blev jeg bedt om at tegne foreningens logo. Mine grafiske bidrag kan forhåbentlig medvirke til foreningens synliggørelse. Eva Kjer Hansen Eva Kjer Hansen, 41 år, socialminister (V) Som minister er jeg ansvarlig for den sociale indsats for bl.a. mennesker med demens og deres pårørende. På dette felt er Alzheimerforeningen en meget central forening, så jeg følger foreningens arbejde og virke, bl.a. via dette blad. Alzheimerforeningen bidrager til at synliggøre de problemer som mennesker, der har demens inde på livet, møder. Ved at oplyse, rådgive og støtte gør foreningen sit til at aftabuisere det at være ramt af demens. Foreningen spillede fx en vigtig rolle i informationskampagnen Demens2004, hvor Socialministeriet, Alzheimerforeningen og Sundhedsstyrelsen sammen gennemførte en meget vellykket kampagne for at styrke befolkningens viden om demens. arrangementer, kommer jeg på en anden måde, end den rent professionelle, i kontakt med demensramte og deres pårørende. Dette giver et større perspektiv i mit arbejde. Og som fagperson kan jeg være med til at udbrede kendskabet til foreningen ved at udlevere foreningens materiale. Foreningen kan blive bedre ved at drive et større oplysningsarbejde overfor fagpersoner ansat i hjemmepleje, plejeboliger samt hospitalspersonale. Det kan for eksempel gøres ved at invitere fagpersoner til at skrive artikler til hjemmesiden og fagblade. Stephanie Bache Stephanie Bache 19 år, færdig med gymnasiet i sommeren 2005 Stephanies mormor har Lewy Body demens. Jeg kom i kontakt med Alzheimerforeningen, da vi fandt ud af, at min mormor havde fået en form for demens. Vi kom med i DAISY projektet, som var en stor succes og hjælp til at forstå sygdommen. Vi benytter os også af Alzheimerforeningen, når vi har spørgsmål til min mormors lidt unormale opførsel. Medlemsskabet har hjulpet mig til at forstå, hvad det er, der sker med min mormor - og at vi ikke er alene med det her. Jeg har været med Alzheimerforeningen ude på to gymnasier og holde foredrag om min mormor og de følelser, der er involveret i at være pårørende til en demensramt, hvilket var en god oplevelse, da eleverne var meget positive og lyttende under foredraget. Men med flere penge ville det være muligt at gøre mere for de demens-ramte og deres pårørende, men indtil videre synes jeg, foreningen klarer det rigtig godt, og jeg ved, at den er til stor hjælp for mange. Foto: Jens Honoré Vi gør en forskel 5

6 6 Kim og Anni Gommesen Kim Gommesen, 46 år fik konstateret Alzheimers for et år siden, gift med Anni Gommesen. Jeg fik det bare at vide og så ned af trapperne - og der stod vi så, vi havde ikke fået noget at vide om, hvor vi kunne henvende os, eller hvad vi skulle gøre. Kirsten Gotfredsen Kirsten Gotfredsen, 53 år. Indehaver af konsulentvirksomheden Masterclass på demensområdet. Jeg har altid fulgt med i Alzheimerforeningens arbejde, men kontakten er blevet meget tættere, efter jeg til der dannes lokalforeninger i landets 14 amter og i Københavns og Frederiksberg Kommune Foreningens medlemsblad udkommer første gang. I 2004 får det nyt design og det nuværende navn: Magasinet Demens Udgivelser; pjecer, bøger, magasiner, video. I de første mange år udgav foreningen det eneste eksisterende oplysningsmateriale på området. 1994: Demenslinien åbner og fik for nylig et nyt let tlf.: : Oprettelse af Alzheimer- Forskningsfonden. 1998: Første ferie-kursusture for Jeg kendte en fra Førtidspensionisterne som hjalp os videre. Først til kommunen, hvor vi mødte Britta, der hjalp os med kontakt til Alzheimerforeningen. Kerteminde Kommune havde ikke noget at tilbyde mig, da jeg er 46 år, så derfor var Alzheimerforeningen det eneste. Jeg bruger foreningen til at få oplysning om Alzheimers, og hvad det indebærer at have sygdommen. Jeg er med i en studiekreds, hvor vi er tre yngre ægtepar, som sammen snakker om livet med sygdommen, vi har også haft fagpersoner inde for at fortælle om Alzheimers. Jeg er også med i en ODS-gruppe (Oplysning omkring Demens til Samfundet), som tager ud og holder foredrag. Lille forening stor indflydelse - highlights Alzheimerforeningen i 15 år ægtefæller, i dag videreført som Samsøkursus. 1999: Post Danmark udgiver et frimærke til fordel for Alzheimerforeningen. 2001: Odense: Start af det første værested for yngre mennesker med demens og tidligt diagnosticerede. 2001: Hendes Højhed Prinsesse Benedikte bliver foreningens protektor. 2001: Forskningsfonden medvirker til oprettelse af landets første professorat i demens, ved H:S Hukommelsesklinikken. 2004: Udgivelse af bogen Forstå Demens i et sprog, der kan forstås af lægfolk. Kims kone, Anni er med i en pårørendegruppe. Hun skriver: Vi kan græde og fortælle om alle vores følelser, jeg er også med i studiekredsen og tager sommetider med Kim ud, når han holder foredrag. Og så deltager jeg bl.a. i sangkoret (Heimerkoret). Foreningen giver os opbakning, hvis vi har problemer med kommunen - de er behjælpelige med alt inden for Alzheimers, og de problemer vi løber ind i med tiden. Foreningen kan blive bedre ved at oplyse mere til kommunerne og læger og hospitaler, så de er klar over, at der mangler samarbejde mellem de forskellige instanser - de snakker slet ikke sammen! Men, foreningen har jo ikke så mange midler at gøre godt med. min meget store glæde fik Alzheimerforeningens forskningspris i Siden 2005 har jeg således siddet i Alzheimerforeningens forretningsudvalg. Jeg håber, at Alzheimerforeningen kan bruge min erfaring og viden om mennesker, med meget svær demens og om demente, som reagerer med forskellige typer af vanskelig adfærd. Det er min opfattelse at foreningen først og fremmest skal være endnu mere synlig både i mediebilledet og i det almindelig hverdagsliv Kampagnen Demens2004. Med hjælp fra Lokalforeningerne holdes der åbne informationsmøder over hele landet Foreningen medvirker med forslag og inspiration ved tilblivelsen af loven om plejetestamenter Inddragelse af demente - der arbejdes på at gennemføre en konference for mennesker med demens. Mere om foreningens bedrifter på under Alzheimerforeningen/historie. Vi gør en forskel

7 OPSLAGSTAVLEN Danmark og Sverige går sammen på Den Internationale Alzheimerdag I anledning af 100 året for beskrivelsen af Alzheimers sygdom forbereder Alzheimerforeningerne i Sverige og Danmark et fælles svensk-dansk arrangement hen over Sundet. Arrangementet finder sted i Malmø den 21. september under temaet Alzheimerforskningen i 100 år. Initiativet kommer fra Sverige, hvor Alzheimerföreningen også fejrer 20-året for sin etablering. Til sammenligning har den danske Alzheimerforening eksisteret i 15 år. Til arrangementet forventes deltagelse fra det svenske kongehus, idet Dronning Silvia er protektor for den svenske forening, fra Danmark håber vi på at se den danske forenings protektor, Prinsesse Benedikte. Der arbejdes på at skabe et tre timers program fra kl til kl med samtidig web-tv transmission af begivenheden. Ved samme lejlighed vil der, som tidligere år, være overrækkelse af forskerpriser ved Alzheimer Forskningsfonden. Der bliver tilbud om bustransport fra Danmark. Vi glæder os til samarbejdet med de engagerede folk Alzheimer i Sverige. ann 11/08/05 10:44 Side 1 Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø, Tlf , fax AUG 05 NEU 01 Peter Johannsen, læge H:S Hukommelsesklinikken Ny vaccineforskning i Danmark I april måned går H:S Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og medicinalfirmaet Roche sammen i gang med ny forskning, der skal undersøge vaccinationsbehandling af Alzheimers sygdom. Ved en såkaldt passiv vaccination tilføres kroppen antistoffer, der skal bekæmpe sygdomsprocessen i hjernen. Undersøgelser af mus har vist, at behandlingen kan fjerne proteinet amyloid fra hjernen. Amyloid er et af de skadelige proteiner som ophobes i hjernen ved Alzheimers sygdom. I den første undersøgelse indgår udover Rigshospitalet kun fire andre hospitaler, i henholdsvis Stockholm, Malmø, Paris og i Cardiff, England. Hvis medicinen virker, håber man på at behandlingen kan bremse eller stoppe Alzheimers sygdom og måske endda fjerne nogle af sygdomsforandringerne fra hjernen. Hvis behandlingen er virksom og sikker vil der fortsat gå flere år, før den vil kunne være tilgængelig på apoteket Peter Johannsen, læge H:S Hukommelsesklinikken Rigshospitalet. Arvelig Alzheimers rigtigt og forkert Pressen har de seneste måneder omtalt en svensk undersøgelse af arvelighed ved Alzheimers sygdom. Overskrifterne har bl.a. været, at 80 procent af Alzheimers sygdom skulle være arvelige. Det er en sandhed med modifikation. Den svenske undersøgelse af tvillinger har beregnet, at otte ud af 10 tilfælde af Alzheimers sygdom kan forklares ud fra generne, MEN det er ikke det samme, som det man forstår ved en arvelig sygdom. Ved en arvelig sygdom forstå man normalt, at ændringer i ét gen (arveanlæg) udløser sygdommen. Ved Alzheimers sydom er det stadig kun omkring tre procent af tilfældene, der er egentlig arvelige. Det ændrer den svenske undersøgelse ikke på. Svenskerne har beregnet, at vores gener har en betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom, men vi ved ikke, hvilke gener der er tale om. Risikoen i disse tilfælde er ikke 50 procent, som den er ved en dominant arvelig sygdom. Af de tre procent egentlige arvelige tilfælde af Alzheimers sygdom, kender vi genet i ca. 85 procent af tilfældene. Disse gener kan man i dag undersøge for. Undersøgelsen foregår på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, hvilket gælder for alle i hele Danmark. Alle praktiserende læger kan henvise direkte til Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, når det drejer sig om (mistanke om) arvelig demens. Man skal selvfølgelig kun undersøges, hvis man ønsker det. Oftest vil man kun blive tilbudt undersøgelse, hvis der er tre tilfælde af sygdommen i mindst to generationer, men det afhænger også af, i hvor ung en alder sygdommen har vist sig. Du kan læse mere om arvelighed og Alzheimers sygdom på Peter Johannsen, læge H:S Hukommelsesklinikken Rigshospitalet. 7

8 En lette at tale om 8 Sidste år i september døde Henrik Jensens far af Alzheimers efter, at han i mange år havde forsøgt at skjule sygdommen for familien. Farens sygdom og død skal ikke være forgæves, så nu tilbyder Henrik Jensen at holde foredrag om familiens erfaringer og oplevelser hans ønske er at nå ud til især børn og unge. Privatfoto Af Gitte Bisse Bertelsen Da familien endelig fandt ud af, at Henrik Jensens far havde Alzheimers, var sygdommen så fremskreden, at han kort tid efter flyttede på plejehjem. I tiden efter ryddede Henrik, hans to brødre og mor op i farens ting, og her fandt de små gule huskesedler overalt. I hans pung, inde i Henrik Jensen tager i dag ud og holder foredrag om sin fars sugdom. bøger, i skrivebordsskuffer og andre steder, hvor de ikke umiddelbart var synlige for andre end ham selv. På sedlerne stod de fulde navne på hans børn, hans adresse, telefonnumre og andre ting, som var vigtige at huske. Han må jo have vidst, at der var noget galt, og har forsøgt at skjule det for os. Men hvad han har tænkt, og hvor bange han har været, kan vi kun gætte på, siger Henrik Jensen, der er 33 år og uddannet folkeskolelærer og bosiddende i Haderslev. Henriks far var elektriker og arbejdede i mange år for TDC, hvor han bl.a. var overtelegrafmester. Han var en rigtig handymand, der kunne reparere alting selv, han var aktiv og velanset i lokalsamfundet, og så var det også altid ham der fandt vej, når familien tog bilen til Norge for at besøge morens bror, som bor deroppe. Min far var et rigtigt familiemenneske, og vi har altid holdt meget tæt kontakt i vores familie, men han har aldrig indviet os særligt meget i sine følelser og tanker, fortæller Henrik. Det fungerede jo udadtil Selvom det går godt for Henriks far, bliver det på et tidspunkt sværere for ham at klare jobbet hos TDC. For eksempel falder det ham utroligt svært, da han skal tage et pc-kørekort, og efter fælles overenskomst ender det med, at han får en særlig fratrædelsesaftale. Måske var han allerede syg dengang, men vi talte ikke om det og fandt det nok bare naturligt, at han ikke kunne følge med de nye udfordringer, siger Henrik Jensen. Henriks mor er hjemmegående, og da det begynder at knibe for hendes mand at klare de dagligdags ting, tager moren automatisk mere og mere over og dækker på den måde for farens vanskeligheder og langsomt forsvindende evner. Vi brødre havde jo også travlt og var i fuld gang med at leve vores egne liv med små børn, arbejde osv., så vi registrerede heller ikke, at der var noget alvorligt galt, tingene fungerede jo også ok udadtil, forklarer Henrik. Hverken han, brødrene eller hans mor kendte på det tidspunkt til Alzheimers. Det var en lungebetændelse og Henriks kone, der vidste lidt om sygdommen, som til sidst satte familien på sporet. Lungebetændelsen fik Henriks far i marts 2003, og den rammer ham så alvorligt, at han til sidst bliver indlagt på sygehus. Indlæggelsen gør ham forvirret, og giver ham endnu større problemer med hukommelsen. Mor har fødselsdag den 8. marts, men når vi fortalte det til ham, vidste han ikke, hvad vi talte om, fortæller Henrik. På sygehuset bliver man hurtigt klar over, at der er noget andet galt end lungebetændelsen, og efter nærmere undersøgelser får Henriks far stillet diagnosen Alzheimers. Han kommer hurtigt i medicinsk behandling og får det lidt bedre, men der går ikke læn- MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 ALZHEIMERFORENINGEN

9 lse fars sygdom Da farfar endnu kunne glæde sig over familiens børnebørn. Foto: Henrik Jensen Kontakt: Ønsker du at lave en aftale med Henrik om et foredrag, kan du kontakte ham her: Henrik Jensen - Fastnetnr.: Mobilnr.: Henriks mor har også langsomt fået energien tilbage efter hendes mands sygdom. I dag er hun aktiv i en pårørendegruppe, hvor hun gavmildt deler sin erfaring med kvinder, der er ægtefæller til mænd med Alzheimers. ge, før det bliver nødvendigt at flytte ham til plejehjem. Han er indimellem meget vred og aggressiv, går hjemmefra, kan ikke kende Henrik og resten af familien, siger sårende ting og føler sig forfulgt de klare øjeblikke er få og kortvarige. Han falder dog ikke til på de plejehjem, han får tilbudt og bliver flyttet en del rundt. Efter et par ekstremt hårde år og et utroligt intensivt sygeforløb rammes Henriks far igen af lungebetændelse, og det er mere end hans stærkt medtagne krop kan klare. Familien sidder hos ham i fem dage, og en tirsdag morgen i september forrige år dør Henriks far. Far er med på sidelinjen Man kan sige, at det startede og sluttede med en lungebetændelse siger Henrik, som efter farens død har besluttet sig for at bruge den ulykkelige situation på en positiv måde. Der er mange, som ikke kender til Alzheimers og alle de svære følelser og oplevelser, man kommer igennem i sådan et forløb, så hvis jeg kan bidrage ved at fortælle om mine erfaringer, har fars sygdom og død ikke været forgæves, siger Henrik. I første omgang ønsker Henrik at komme i snak med børn og yngre mennesker, fordi han tror, at de ofte går meget alene med tingene og er en overset gruppe, når det gælder information. Mange af Henriks venner har spurgt ham, om det ikke er alt for hårdt at tage ud og fortælle, her mindre end et år siden hans fars død. Selvfølgelig bringer det sorgen frem, men det har faktisk været rart at fortælle, og jeg har følt en vældig stor lettelse ved at gøre det, siger han. Et af de vigtigste budskaber Henrik har til andre er, at man skal acceptere sygdommen og den demente fuldt ud. Når han i dag tager ud og fortæller sin personlige historie, er det da også i følgeskab med sin far. Jeg har et billede af ham stående nær mig, og det er en god fornemmelse, at han er med på sidelinien. Jeg ved, at jeg gør noget, han ville være stolt af, og det får mig til at føle, at jeg handler rigtigt, siger Henrik. 9

10 Alzheimers sygdom.indd 1 08/03/06 12:08:10 Frontotemporal demens NY.indd 1 08/03/06 12:06:49 KORT NYT Nye pjecer fra foreningen Alzheimerforeningen søger løbende tilskud fra Tips- og Lottomidlerne og fra private sponsorer til udgivelse af foreningens oplysende pjecer. Igennem det seneste år er pjecerne opdateret i et moderne design, men der er også blevet plads til nyudgivelser. Med pjecen om Frontotemporal-demens (FTD) tog vi sidste år hul på en ny serie pjecer om de mest udbredte demenssygdomme. FTD-pjecen er blevet mødt med stor interesse og er nok foreløbig den eneste lettilgængelige oplysning om denne forholdsvis nyopdagede type demens. I 100 året for den første beskrivelse af Alzheimers sygdom udgiver foreningen nu for første gang en selvstændig pjece om Alzheimers sygdom. Den supplerer pjecen om FTD, som netop er udkommet i nyt design. Kommende udgivelser i serien bliver om vaskulær demens og Lewy Body demens. Foreningens pjecer formidles via plejesektoren, af det forebyggende personale i kommunerne, på udredningsafdelinger og af sundhedspersonale i deres informationsarbejde. Alle pjecerne og foreningens øvrige materiale kan bestilles via hjemmesiden under: Bestil materialer Alzheimers sygdom Den hyppigste demenssygdom ALZHEIMERFORENINGEN Frontotemporal demens Den oversete demenssygdom, der rammer alle aldersgrupper ALZHEIMERFORENINGEN 10 International fotokonkurrence og journalistpris Den Internationale Alzheimerforening, ADI har igangsat en fotokonkurrence med temaet: At leve med Demens. Konkurrencen løber frem til oktober dette år og både professionelle og amatør-fotografer har mulighed for at deltage. ADI arbejder i øjeblikket for at skaffe sponsorer til prisen og har rekrutteret enkelte højprofilerede fotografer til at deltage i dommerpanelet. Afhængig af sponsoraftale, planlægger ADI at producere en kalender og/eller fotomappe med de udstillede vinderfotos. Konkurrencens fokus er at give demens et mere positivt, humant image. I samme forbindelse sætter ADI fokus på det skrevne ord, og vil præmiere artikler, der på bedste måde har formået at informere læserne om sygdommen. Dette er en god måde at udbrede kendskabet til demens, men også en måde at opmuntre journalister til at give sig i kast med emnet. Læserne opfordres til at knipse lidt billeder og må også meget gerne opmuntre professionelle fotografer til at deltage i konkurrencen, ligesom vi også opfordrer medlemmer til at udvælge en eller flere artikler, som man ønsker at indstille til prisen. Deadline for tilsendelse af artikler til ADI er fredag den 1. september. Herhjemme arbejder Alzheimerforeningen på at lave en national pendant til ADIs initiativ. Nærmere information hos den danske Alzheimerforening BØGER Værd at vide 2006 Håndbogen, der bør findes i ethvert hjem Nyrevideret og opdateret håndbog, hvor du kan finde svar på næsten alle spørgsmål af social og juridisk karakter. Skrevet af fagfolk med stor ekspertise. Ældresagen / Munksgaard Danmark ISBN Pris: 148,- kr.

11 KORT NYT Tillykke - Gunhild Waldemar udnævt til professor i neurologi Forskningsprofessor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar er blevet udnævnt til professor i neurologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet. Som medlem af Alzheimerforeningens Hovedbestyrelse har Gunhild Waldemar siden foreningens stiftelse deltaget med et stort engagement i foreningens arbejde, ligesom vi altid har kunnet trække på hendes omfattende faglige viden inden for demensområdet. Alzheimerforeningen ønsker Gunhild Waldemar til lykke med professoratet. Lovændringer Nye regler på vej om skærpet test ved fornyelse af kørekort Der har i flere år været ændringerne undervejs i reglerne om, hvordan lægen skal undersøge personer over 70 år, der ønsker fornyelse af kørekortet. Man er nu kommet så langt, at en ny bekendtgørelse har været sendt ud til høring. De nye bestemmelser præciserer, hvad der skal til for at kunne opnå fornyelse af kortet, og hvilke undersøgelser der skal foretages ved lægeundersøgelsen. De ændringer, der handler om psykiske svækkelser - herunder demenssygdomme, udgør kun en lille del af den nye bekendtgørelse. Der er fx også ændringer og stramninger, når det gælder hjertesygdomme og epilepsi. Det har flere gange i dagspressen været fremme, at de nye bestemmelser er udtryk for, at man efter 70-årsalderen skal til en demenstest i forbindelse med fornyelse af kørekortet. Det er langt fra korrekt. De foreslåede undersøgelser er en screening for kognitiv (intellektuel) svækkelse og kan ikke gøre det ud for en undersøgelse for demens. En undersøgelse for demens bør indeholde mere end de her foreslående tests. I en vejledning til reglerne orienteres de praktiserede læger da også om, at de skal tilbyde yderligere undersøgelser, hvis en person ikke kan få sit kørekort fornyet. Ny bekendtgørelse kræver større sammenhæng i sygdomsbehandlingen Nye bestemmelser om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler skal styrke samarbejdet imellem regioner og kommuner om indsatsen overfor patienter, der har brug for ydelser fra både sygehusvæsenet, praktiserende læge og kommunerne. Koordinationsudvalgene skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb og den rigtige udnyttelse af ressourcerne, når sundhedsopgaverne skal løses. Sundhedsaftalerne fastlægger rammerne for, at regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser får indgået aftaler om et løbende samarbejde, når det drejer sig om tværgående sygdomsforløb. Der skal fastlægges krav til udskrivningsforløb for svage ældre patienter, indlæggelsesforløb, træning, hjælpemidler og forebyggelse og til indsatsen for mennesker med sindslidelser. I et høringssvar til de nye regler har Alzheimerforeningen peget på, at demensindsatsen med udredning, behandling og opfølgning er et at de væsentlige samarbejdsområder for sundhedsvæsenet og den kommunale sektor. Målgruppen med op til berørte patienter bør derfor have sit eget aftaleområde svarende til de sidnslidende. 11

12 Til tops for 12 Sammen med ni andre deltagere skal den danske sygeplejerske Hanne Sørensen fra H:S Hukommelsesklinikken bestige Kilimanjaro til fordel for mennesker med en demenssygdom. Det udvalgte hold af bjergbestigere planlægger at nå til tops på den Internationale Alzheimers dag den 21. september. Af Gitte Bisse Bertelsen I februar måned modtog Hanne Sørensen, der er sygeplejerske og demenskonsulent en særlig fra den Internationale Alzheimers Forening. I den stod der, at hvis hun ville, var hun udvalgt til at deltage i et team, som skulle bestå af 10 forskellige personer fra 10 forskellige lande. Sammen skulle holdet nå toppen af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, og bjergtoppen er planlagt at skulle betrædes netop den 21. september på Den Internationale Alzheimerdag. Jeg blev meget glad for, at det var mig der var udtaget til at repræsentere Danmark. Jeg har nu en enestående mulighed for at gøre opmærksom på alle de mange mennesker verden over, som lider af en demenssygdom, siger Hanne Sørensen der er 46 år, mor til tre børn og ansat på H:S Hukommelsesklinikken på syvende år. Bestigningen af Kilimanjaro er den internationale Alzheimerforenings ekstraordinære måde at markere, at det i år er 100 år siden, Dr. Alois Alzheimer første gang beskrev sygdommen, som vi jo i dag kender som Alzheimers Sygdom. Hanne Sørensen, sygeplejerske Udover at skaffe opmærksomhed omkring sygdommen, er et andet mål med projektet at indsamle penge, som skal bruges til at forstærke demensarbejdet. Projektet går derfor også ud på at finde sponsorer, som har lyst til at bidrage med kontanter. Hver af de deltagende nationale foreninger får andel i de indsamlede penge - og dermed også den danske Alzheimerforening. I oplægget til det stort anlagte projekt anslås det, at hver deltager vil indbringe ca $ (lidt over danske kroner) til deres nationale forening. Foto: The Alzheimer Society of B.C. Pengene skal gå til de patienter og pårørende som jeg møder i mit daglige arbejde på Hukommelsesklinikken og til alle andre mennesker, der har en demenssygdom og bor i Danmark, fortæller Hanne Sørensen. Selvom bjergbestigningen ikke kræver at deltagerne har særlige klatrefærdigheder, skal de alligevel være i god form, og inden turen skal de fremvise lægeattest på, at de er fit for fight og kan klare strabadserne. I min fritid dyrker jeg én til to timers motion næsten dagligt, men selvfølgelig bliver der da tale om en personlig udfordring - til gengæld vil jeg gøre alt for at nå Kilimanjaros top, så opmærksomheden kan rettes mod alle de mennesker, der har en demenssygdom, siger Hanne Sørensen. Foto: The Alzheimer Society of B.C.

13 sagen Temadage MENNESKET BAG DEMENSEN Den 12. & 13. september 2006 Rosengården - Bodernevej 28, 3720 Aakirkeby Temadagene henvender sig til alle der i dagligdagen arbejder med eller er i berøring med borgere der har en demenssygdom, elever, studerende og lærere på Sundheds- og Sygeplejeskolen, virksomhedsledere, pleje- og omsorgspersonale, demente & pårørende, embedsmænd, politikere m.fl. Pris: kr. Frokost og kaffe 230 kr. Max. 60 deltagere Fakta: Kilimanjaro Turen finder sted fra den september. Turen er arrangeret af den internationale Alzheimers forening: Alzheimer s Disease International (ADI) i samarbejde med Alzheimers Society of British Columbia, Canada. Kilimanjaro, er afrikas højeste bjerg, ligger i Tanzania og måler 5,895 m. Udover danske Hanne Sørensen, deltager ni andre fra hvert sit land. Du kan støtte projektet Bestig Kilimanjaro - og dermed Alzheimerforeningen det gør du ved at indbetale dit personlige sponsorat på giro nr mærket: Kilimanjaro. Læs mere her: Tilmelding: Jens Rehfeld, Nørregade 35, 3700 Rønne Senest den 11. august Tilmeldingen er kun gyldig ved indbetaling i Nordea Bank på konto med navn og mærket temadage Se mere på Hjælpemidler til mennesker med demens temadage Hjælpemiddelinstituttet v. konsulenterne Lilly Jensen og Mogens Høeg afholder hhv. 30 maj og 1. juni (i Århus & Tåstrup) temadage, der henvender sig til alle, der indgår i pleje og omsorg af mennesker med demens, fx pårørende, demenskoordinatorer, social- og sundhedsassistenter/hjælpere, Temadagen formidler viden om hjælpemidler, tilgængeligt miljø, tryghedsalarmer med søgemulighed og personsikringsudstyr med det formål at kvalificere plejen og omsorgen for mennesker med demenssymptomer. Både teori og praksis flettes ind, og der vil være mulighed for selv at se og afprøve nogle af de produkter, der lige nu findes inden for området. Foto: The Alzheimer Society of B.C. Her kan du læse mere om arrangementet: Bogen Hjælpemidler til mennesker med demens af Mogens Høeg og Lilly Jensen udleveres til alle deltagere. 13

14 Af Rolf Bang Olsen, gerontopsykiater og overlæge ved Middelfart Sygehus Uvidenhed giver negative oplevelser 14 Uden viden og indsigt i demenssygdommens væsen rammes familier tit af usikkerhed og afmagt. Nogle reagerer også med flovhed og skyldfølelse og risikerer at føle sig alene i verden, derfor er Alzheimerforeningens kurser så vigtige for de pårørende, skriver en af kursernes meget populære undervisere, Rolf Bang Olsen. Den sygdom man ikke snakker om Ordene stammer fra en deltager i et kursus for pårørende til demensramte. Den pårørende udtrykte flovhed og afmagt men vidste ikke, hvor man kunne få hjælp. Udtalelsen er typisk for mange pårørende, der ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få mere information og viden om en sygdom, der langsomt fratager den demensramte stadig flere funktioner. Demens er betegnelse for en tilstand, hvor der sker en forringelse af menneskets evne til at tænke klart. En konsekvens bliver svækket funktionsevne i dagligdagen. Hvilke symptomer, der opstår afhænger af, hvilken del af hjernen, der rammes. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers, der udover en svækket nutidshukommelse også fører med sig en svækkelse af funktionsevne, for eksempel sprog samt evne til at finde rundt. Når det sociale kørekort rammes I dag er der øget opmærksomhed på, at også andre dele af hjernen kan rammes. Hvor Alzheimers rammer den bageste del af hjernen tales i dag om, at også pandelapperne kan rammes. Dette område rummer blandt andet det sociale kørekort. Ved sygdom mistes evnen til at følge Emma Gad. Sygdommen benævnes FTD, en forkortelse for Frontotemporal Demens. Ordene henviser til, at pande- og tindingelap er ramte. Bagved demenslidelserne ligger en række af forskellige sygdomme, hvoraf de fleste ikke kan helbredes. I Danmark anslår man, at op mod mennesker er ramt af demens, hvilket betyder, at man næsten kan tale om en folkesygdom. Trods disse kendsgerninger, er demens fortsat en sygdom, hvor der er behov for stor informationsindsats. Uden støtte og viden står den demensramte og familien med en række negative oplevelser. Det virker som om, at de uskrevne spilleregler i familien bliver brudt. Normalt er der en klar rollefordeling i de opgaver, der skal løses, men med demenslidelser følger et stigende behov for rolleændring. Familien må tage mere over i områder, der før har tilhørt den demensramte for eksempel økonomiske dispositioner, bilkørsel med mere. Et kendetegn ved demens er, at der ofte ikke foreligger sygdomsindsigt. For den demensramte betyder det en oplevelse af, at familien trænger sig ind på hans område, uden at han bedt om det. Der er i følge den demensramte tale om brud på spillereglerne, hvorfor det let fører til oprør. For familien er der tale om usikkerhed og afmagt. Også uden for hjemmet melder der sig problemer. Ved nogle demensformer mister den sygdomsramte sin sociale følesans og kommer let til at virke sårende. For eksempel kan den demensramte i større forsamlinger højlydt og upassende kommentere et andet menneskes udseende. Familien reagerer med flovhed og skyldfølelse. Familien vil stå med en følelse af, at de er helt alene i verden. Tal med andre i samme situation Et af de hjælpemidler der i dag tilbydes familien er pårørendekursus, som blandt andet udbydes fra Alzheimerforeningen. Et væsentligt element i disse kurser er, at man møder andre i samme situation. Familien vil ikke længere føle sig alene i verden men kunne drøfte dagligdagens problemer med ligestillede. Ved kurserne er der oplæg fra fagfolk, som søger at afdække og forklare situationer, der giver vanskeligheder i dagligdagen.

15 EKSPERTEN SKRIVER I mange år talte man kun om de problemstillinger, der var gældende ved Alzheimers demens. Ved denne sygdom synes personligheden rimelig bevaret. Ved Frontotemporal Demens (FTD), er problemstillingen modsat. Her er der primært tale om en personlighedsændring. Mødet med ligestillede vil være afhængig af, hvilken demenstype der er tale om, og ikke blot at der er en demenslidelse. De kursustilbud, der udbydes må derfor være målrettet disse typer. Gennem øget indsigt i og forståelse af demenssygdommens væsen, mindskes familiens afmagt og flovhed, hvilket er et vigtigt mål til gavn også for den demensramte. Alzheimerforeningens temadage og feriekursus Hvert år søger Alzheimerforeningen penge til temadage og et feriekursus fra forskellige puljer bl.a. tips- og lottomidlerne. Der er rift om pengene, og foreningen får da også kun en del af det, den søger tilskud til. Af Lotti Larsen, Alzheimerforeningen I kursusåret 2005/06 har foreningen bl.a. modtaget midler til at gennemføre tre temadage om demenssygdomme for pårørende og et feriekursus for hjemmeboende ægtepar, hvoraf den ene har en demenssygdom. Det forløbne års kurser Temadagene holdes for en mindre gruppe på ca. 25 pårørende og er gratis for medlemmer af foreningen. Vi har valgt et forholdsvis lille antal deltagere, fordi der på den måde skabes en tryg atmosfære blandt deltagerne. På temadagene underviser en læge/gerontopsykiater i sygdommen og dens symptomer. Der undervises også i kommunikation med den demente og i sociale og juridiske problemstillinger. De svære følelser, der opstår i kølvandet af sygdommen, tager en psykolog sig af og rådgiver samtidig om, hvordan man kan mestre hverdagen. Målet er, at de pårørende, når dagen er slut, har fået svar på stort set alle deres spørgsmål, og dermed forhåbentlig føler sig bedre rustet til fremtiden. Foreningens feriekursus varer seks dage og er en kombination af afslapning og undervisning samt et ophold i trygge rammer med andre ægtepar i samme situation. Vi tager til Samsø med 10 ægtepar og to medarbejdere fra Alzheimerforeningen. Ægtepar der deltager skal tilsammen være selvhjulpne. Under kurset er der undervisning om demenssygdomme og om at mestre dagligdagen med alvorlig sygdom. Opholdet byder desuden på udflugter rundt på øen, musik og dans. På grund af tilskud fra puljemidlerne kan prisen for opholdet gøres så rimelig, at alle kan være med. Nye tilbud i 2006/07 I kursusåret 2006/07 har foreningen søgt penge til: Feriekursus ophold for hjemmeboende demente og rask ægtefælle. To temadage/aftener for pårørende til mennesker med en demenssygdom. Pilotprojekt om oprettelse af pårørendegrupper i foreningsregi. Et landsdækkende seminar for yngre/tidligt demensramte. Hvis du allerede nu er interesseret i et af de kommende arrangementer, kan du henvende dig til Alzheimerforeningen og blive noteret, så du får tilsendt nærmere information, når arrangementet er planlagt. Du kan også holde dig orienteret via vores hjemmeside: Under menupunktet Aktiviteter kan du gå ind på kursuskalender Udtalelser fra en anonym evaluering af foreningens temadage: En utrolig god dag, lægen var rigtig god, talte et sprog alle kunne forstå Man er fyldt op, men det er spændende Et virkelig godt kursus med meget kompetente undervisere Jeg fik mere viden om min mands situation 15

16 LANDET RUNDT Ferieture fornyer energien og løfter humøret Ferie rimer for de fleste på glæde, afslapning og det at opleve noget andet, end man er vant til noget, der kan være særligt tiltrængt, hvis man lever med demenssygdom tæt inde på livet. 16 Mange demente og pårørende har fået øje for det pusterum, det kan være at holde ferie med andre i samme situation, og efterhånden er udbuddet også vokset. Alzheimerforeningen tilbyder et årligt tilbagevendende feriekursus på Samsø, men også Demenskoordinatorerne og Samvirkende Menighedsplejer udbyder ferieophold. De seneste år er også Alzheimerforeningens lokalforeninger begyndt at få tradition for ferieophold. Det anderledes samvær der opstår, når man er væk hjemmefra og sammen med andre med demens, pårørende og hjælpere giver alle parter nogle helt særlige oplevelser, som tilfører fornyet energi, der mærkes i lang tid bagefter. Her får du et blik ind i nogle af de ferieaktiviteter, som Alzheimerforeningens Lokalforeningerne tilbyder. Der var god tid til en slapper i det høje græs på Musholm-ferien. Vestsjællands Amt: Lykke på Musholm Bugt Feriecenter Lokalforeningen har gennem de senere år skaffet midler til afholdelse af et ferie/kursusophold i august måned for hjemmeboende demensramte og deres ægtefælle/samlever. Opholdet er kun for medlemmer af Alzheimerforeningen, der er begrænset deltagerantal og brugerbetaling. Sagt af pårørende efter at have været på Musholm-ferien: At dele sine oplevelser med andre som har samme baggrund, og høre hvordan de klarer problemerne, hjælper til bedre at klare hverdagen. Vi er sammen med ligestillede og skal derfor ikke komme med så mange forklaringer. En stor lykke at se hvordan min mand liver op og ser med glade øjne på mig. Storstrøms Amt: Ferieophold gav nyt netværk Via pårørendegruppen havde vi fået kontakt til nogle yngre mennesker med demens, og vi besluttede at leje et stort sommerhus i Marienlyst på Falster, hvor vi inviterede både demensramte og pårørende på et ferieophold. Formålet var dels at de demenssyge skulle lære hinanden at kende og dels at få skabt et netværk familierne imellem, som kunne bruges efterfølgende. Deltagerne skulle derfor bo tæt på hinanden for at få det optimale ud af netværket. Og det lykkedes at få sammensat sådan en

17 gruppe. Ferien blev helt vidunderlig! Med fem yngre demensramte, tre pårørende og to hjælpere som efter fire skønne dage i Marienlyst skulle tage afsked med hinanden - det var lidt hårdt. Men vi fik skabt det forventede netværk familierne imellem, som har været til gavn og glæde. De demenssyge kom med ønske om, at ville fortsætte samværet - bare dem alene - uden pårørende. Vi arbejdede på det og kunne i november sidste år slå dørene op for Lørdagsklubben. Her samler vi de yngre med demens den første lørdag i måneden fra kl Og det er blevet rigtig, rigtig godt - vi elsker alle sammen disse dage. Vi hygger os, griner utroligt meget og det er et fristed, hvor tingene foregår helt efter de demensramtes præmisser. Hver 3. måned mødes vi alle, både pårørende og demensramte, til en ekstra god frokost. Vi har selvfølgelig lejet huset igen i år og glæder os alle til at gensynet med Marienlyst. Kate Kristensen. Vejle Amt: Ferietur til Bork ingen stress og masser af nærvær I september sidste år var Torsdagscafeen i Vejle på ferietur til Bork. Vi blev kørt direkte til feriestedet og alt foregik i rolig atmosfære. Intet stress og jag, ingen arrangerede udflugter men gode traveture i naturen, lidt bytur og masser af nærvær. Alle hjalp med de daglige gøremål og Rita Nielsen slapper af i solen. ydede efter lyst og overskud. Der var mulighed for at deltage enten i hele perioden, enkelte døgn eller komme på dagbesøg, med eller uden ægtefælle. Det er fantastisk at komme på ferie, hverdagene er borte og feriedagene nydes. Igen i år arrangeres der ferietur til Bork, denne gang fra den 28. august -1. september. Roskilde Amt: Fandt bortgemte ressourcer frem I oktober sidste år holdt vi et tre dages ferieophold på Musholm Bugt Feriecenter, opholdet var for demente på egen hånd og for ægtepar, hvor den ene har en demenssygdom. En del af deltagerne kendte allerede hinanden gennem lokalforeningens støttegruppe, der holder til i autocamperen. Det væsentlige på turen var nærvær, fællesskab, frihed, tryghed, tid til at hjælpe hinanden og det at komme af sted hjemmefra - og at finde ressourcer frem, som man ikke troede var der. Planlægningen af opholdet tog hele tiden udgangspunkt i den enkeltes ønsker og muligheder. Opholdet var en succes, så næste tur er allerede planlagt. Fra den 29. maj - 1. juni tager i alt 16 personer fra støttegruppen i Roskilde Amt til Bornholm. Øen er valgt udfra et stort ønske om at gense kendte steder på Bornholm. Vi bor i Dansk Folke Feries boliger ved Allinge, som giver mulighed for fællesskab og tryghed. Vi støtter op om demensramte og deres pårørende, så turen kan gennemføres. Mona Gravlev. Hyggeligt samvær med kaffe og lagkage. 17

18 LANDET RUNDT Nordjysk Alzheimerpris til Taxi-selskab For første gang nogensinde uddelte Lokalforeningen i Nordjylland i år en pris for at have gjort hverdagen bedre for en person med demens. Det var nogle glade taxi-chauffører, der på Lokalforeningens generalforsamling i marts tog imod prisen for at have gjort hverdagen bedre for, ikke bare én men, mange personer med demens. Valget faldt på Hou-Ulsted-Hals Taxi, da de med deres smil og gode humør er med til at få glæde frem hos de demente. Det gode humør bevirker, at selv den mest vanskelige arm let kan smutte i ærmet og de mest stive ben kan tage trinnet ind i taxaen. Kort sagt udviser chaufførerne stor opmærksomhed. Også under deres kørsel i området er de opmærksomme, hvis de møder demente borgere, som har problemer med at finde vej. Formålet med prisen er en påskønnelse til en person/personer, som ved sit humør, nærvær, omsorg og hjælpsomhed har medvirket til at gøre hverdagen bedre for en dement. Den Nordjyske Alzheimerpris blev stiftet i 2005, og Hou-Ulsted-Hals Taxi blev dermed de første modtagere af prisen, som Glade prismodtagere fra selskabet Hou-Ulsted-Hals Taxi. består af en stenskulptur fremstillet af Bent Bruun, Brønderslev. Der er tale om en vandrepokal, som skal bringes videre til næste års prismodtager. Tak til ildsjælene bag Café Palmehaven og Duo Confetti Den første onsdag i måneden kan man uden for Herlevgård Center sådan ved 18-tiden se en del mennesker, der målbevidst stiler imod Café Palmehaven i centrets kantine. Hvad skal de mon og hvem er de...? Først kommer en del modne og energiske kvinder. Derefter kommer et yngre ægtepar, han har violinkassen under armen. Og så kommer der en masse - gennemgående - lidt ældre mennesker, men der er dog også yngre, og af og til børn iblandt. De er på vej til Café-aften for demente, hvis mål er at give demente og deres pårørende mulighed for socialt og hyggeligt samvær med andre ligestillede. At det kan lade sig gøre skyldes den første gruppe der ankommer: Det er bestyrelsen for Alzheimerforeningen i Københavns amt, hvoraf en del tillige er demenskoordinatorer i kommunerne i Københavns Amt, samt frivillige hjælpere. Alle er ulønnede. Sammen sørger de for borddækning, kaffe, kage, øl og vand. De næste der kommer, er Duo Confetti, Ellen Margrethe Krabbe og John Hansen. Og endelig kommer dem, som det hele er arrangeret for: En gruppe demente og deres pårørende. De pårørende kan være ægtefæller, børn og børnebørn. Fra en spæd start i februar 2003 med meget få deltagere, er der nu op mod 46 mulige brugere. Kender du én der kan have fornøjelse af at deltage, så tøv ikke. Der er plads til flere. 18 Uddrag af læserindlæg fra Anne Arndal, Charlottenlund. Læs brevet i sin helhed på lokalforeninger/københavns Amt

19 Hastig udvikling i tilbud til yngre demente Siden slutningen af 90 erne har Alzheimerforeningen arbejdet for at få væresteder for yngre demente og tidligt diagnosticerede. Derfor vækker det stor glæde, at der afsættes endnu 3 millioner kroner i en særlig pulje til at styrke området yderligere. Sammen med Odense Kommune var Alzheimerforeningen med til at starte landets første værested for yngre demente og tidligt diagnosticerede. Siden da har foreningen brugt enhver lejlighed til at pege på de særlige behov, som yngre og tidligt diagnosticerede har for væresteder, der er særligt indrettet for målgruppen. Efterhånden er der da også kommet en del af slagsen i en række byer rundt om i landet, og for tre år siden kunne der dannes et fagligt netværk for væresteder med deltagelse fra: Ikast, Århus, Ribe, Odense, Vestsjælland og Roskilde alle med forskellig forankring i enten offentligt eller foreningsmæssigt regi. Den utrættelige indsats har givetvis haft indflydelse på regeringens beslutning, da den i 2003 valgte at afsætte en særlig økonomisk pulje til etablering af dag- og aktiveringstilbud for yngre demente. Efter to ansøgningsrunder er der nu sat gang i en hastig knopskydning og etablering af aktivitetsbaser, rådgivnings- og væresteder, mobile væresteder, fleksible dagtilbud, netværk, mødesteder/cafeer, ledsage-ordninger, daghjem og mange andre former for væresteder/aktiviteter for yngre mennesker med demens. Alle på vej, eller allerede gennemført som forskningsprojekter rundt i landet. Aktuelt er Servicestyrelsen i gang med en evaluering af de projekter, der allerede har fået støtte fra de uddelte puljemidler, men behovet er større end som så, og i løbet af efteråret/vinteren bliver der søsat en tredje ansøgningsrunde, hvor ansøgningspuljen bliver på i alt 3 millioner kroner. Den tredje runde bliver baseret på resultaterne fra evalueringen af de tidligere projekter, derfor er det endnu ikke muligt at sige noget nærmere om de konkrete krav, der vil blive opstillet som betingelser for at søge puljen. Læs mere om væresteder for yngre demente på under aktiviteter/for sundhedspersonale. Offentliggørelse af puljen og beskrivelse af betingelserne vil blive lagt på hjemmesiden for Styrelsen for Social Service, som hører under Socialministeriet: 19

20 AKTIVITETER 20 LOKALFORENINGEN FREDERIKSBORG AMT Værestedet DemensKontakten fritids-, aktivitets- og støttetilbud til personer med tidligt demens. Har du demens tidligt i sygdomsforløbet eller er du pårørende til en person med tidlig demens er du velkommen til at kontakte os i Huset Syrevej 41, 3300 Frederiksværk og Mødestedet, Bragesvej 5, 3000 Helsingør. Kontakt Poul Lynderup, tlf: Henvendelse på om alle DemensKontaktens aktiviteter: DemensKontakten har følgende faste aktiviteter: Demensundervisnings- og støttegruppe for ægtefæller til personer med tidligt demens på Mødestedet, Bragesvej Helsingør, Kontakt Karen Skjøtt, tlf: Netværksgruppe for børn / unge med demensramte forældre, Kontakt Poul Lynderup, tlf: Demensundervisning for voksne børn som har yngre demensramte forældre, Kontakt Karen Skjøtt, tlf: juni cafémøde for børn og unge med forældre med demens Se nærmere på Alzheimerforeningens hjemmeside under Frederiksborg Amt, eller kontakt formand Karen Skjøtt tlf Ud og gå 10. september I anledningen af 100 året for opdagelsen af Alzheimers sygdom holdes den 10. september en Sponsored Walk til støtte for demensramte i Frederiksborg Amt. Se nærmere på Alzheimerforeningens hjemmeside under Frederiksborg amt eller kontakt formand Karen Skjøtt tlf LOKALFORENINGEN FYNS AMT Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej 58, Odense M Tlf Leder, Ulla Thomsen Åbent mandag-torsdag fredag 10 14, samt efter aftale. Telefontid mandag onsdag kl og torsdag kl tlf Er du pårørende, har du demens tidligt i sygdomsforløbet, er du fagperson og vil du gerne vide mere om støttemuligheder og interessetilbud så kontakt Centret eller få aktivitetskalenderen tilsendt. Faste aktiviteter: Søndagscafe med underholdning, pårørendecafe den 1. tirsdag i måneden, pårørende vandgymnastik, styrketræning, badminton akvarelmaling og studiekreds. Har du demens eller er pårørende og har lyst til at synge, så kom og vær med i centrets Heimerkor. Pårørendeskole starter igen den 15. marts. Info Cafe for unge pårørende Demens i familien, hvad gør jeg? - For unge i alderen år, som er berørt af demens i familien. Her er en mulighed for at mødes til hyggeligt samvær med andre unge, der står i samme situation og få oplysning om sygdommen. Information og tilmelding til Ulla Thomsen eller Susanne Löwenstein. Adresse og telefon, se ovenfor. Pårørendemøde onsdag den 3. maj kl De svære følelser v. hospitalspræst Solveig Refsgaard. Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende: Kallerupvej 58, Odense M Sommerafslutning m. Heimerkoret søndag den 11. juni kl Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende: Kallerupvej 58, Odense M LOKALFORENINGEN RIBE AMT Maj - foredrag: Foredragsholder: Læge Rolf Bang Olsen Emne: Diagnose og behandling af demens Sted: Arnbjerg Hotel, Varde Tidspunkt: 2. maj kl Juni og september: Rådgivning for pårørende og demensramte. Sted: Plejecenteret Mødestedet, Nygade 29, 7200 Grindsted Onsdag d. 7. juni kl og onsdag d. 6 september kl September - foredrag Foredragsholder: Mette Søndergård. Emne: Det gode hverdagsliv for mennesker med demens. Sted: Vejen Idrætscenter, Vejen. Tidspunkt: 14. september kl

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland *** Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen ønsker alle vores medlemmer, familie og venner en rigtig god sommer Nyhedsbrev Juli 2014 Aktivitetskalender 3. kvartal 2014 Torsdagscafé hver

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening Jyllinge JyllingeGundsømagle Jyllinge RoskildeGundsømagle 13 8. årgang 13 13 8. årga Viby Roskilde Gundsømagle Roskilde Viby Viby Roskilde Lokalforening Aktivitetsprogram Roskilde Lokalforening Roskilde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter For tidligt fødte børn I Danmark fødes ca. 7,5 % af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4.500 børn om året eller ca.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Nyhedsbrev September 2014

Nyhedsbrev September 2014 Nyhedsbrev September 2014, Formand Efter en rigtig god sommer er efteråret kommet over os Det betyder også mere indeliv, hvilket giver os mulighed for at løse nogle af de opgaver, vi har givet os selv.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011

guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011 guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011 Oplæg: Præsentation Guldborgsund Kommune kort Demens i Guldborgsund Kommune Projekt: Mobilt tilbud til yngre demente Bistået af demenskoordinator Lisbeth Rask Nielsen

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere