Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: /

Transkript

1 Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: / boliger skal bygges frem mod 2025 Vi bliver flere danskere, og vi klumper os sammen i byerne. Derfor er behov for at bygge flere boliger frem mod 2025 især i byerne. Der er brug for, at vi sætter de nye byudviklingsområder i spil tidligere, og vi skal inddrage funktionstømte bygninger i planerne, så de områder, hvor bygningerne er af tidssvarende kvalitet, får nyt liv Analysens resultater De mange tilflyttere til byerne og de demografiske forskydninger i Danmark skaber et behov for boliger foruden erstatningsbyggeri. Det svarer til, at der skal bygges knap boliger om året frem mod 2025 Knap 1,6 mio. danskere ønsker at bo i de fire største byer i 2025, hvis danskernes flyttemønstre bliver de samme. Det svarer til 27 % af Danmarks befolkning og er en stigning på knap personer i forhold til i dag Store dele af tilflytningen sker til områder, hvor befolkningen i forvejen bor på færre kvadratmeter per person. I gennemsnit har borgere i yderområderne i dag 20 kvadratmeter mere til rådighed per person end personer, der bor i hovedstaden. Kontakt Maria Schougaard Berntsen Økonomisk konsulent Tlf.: Mobil: msb@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Pressekonsulent Tlf.: Mobil: ans@danskbyggeri.dk Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 boliger skal bygges frem mod 2025 Danmark er præget af dobbelt urbanisering. Flere danskere flytter til storbyerne, men også lokalt flyttes der fra landsbyerne ind til den lokale hovedby. Dermed stiger antallet af borgere i byerne, mens færre bor i yderområderne. I 2025 vil godt 1 mio. danskere ønske at bo i yderområder. Dette er et lille fald på knap 1 % af det nuværende niveau, men skal ses i sammenhæng med, at Danmarks befolkning som helhed forventes af stige med 5 %. Yderområderne får således en mindre andel af befolkningstilvæksten end byområderne. De mange tilflyttere til byerne skaber behov for flere boliger. Samtidig er der demografiske forskydninger, hvor blandt andet flere ældre presser boligbehovet opad, da de typisk bor færre i hver husstand. Figur 1 viser, hvordan antallet af personer i aldersgrupperne år og 80+ år vokser med i alt personer allerede frem mod 2025, men også fortsætter stigningen derefter. Figur 1: Udviklingen i antallet af personer i aldersgrupper frem mod år år år år 80+ år Kilde: Danmarks Statistik Samlet set skaber den demografiske udvikling og urbaniseringen behov for boliger frem mod 2025 foruden erstatningsbyggeri. Det svarer til, at der skal bygges knap boliger om året. Urbaniseringen medfører dog, at efterspørgslen efter disse boliger er ujævnt fordelt i landet jf. figur 2. Hvis flyttemønstrene forbliver de samme, vil mange med tiden ønske at flytte mod byerne, mens færre boliger vil blive efterspurgt i yderområderne. Mere end hver fjerde dansker vil ønske at bo i de fire største byer i 2025, svarende til knap 1,6 mio. danskere. Det er en stigning på knap personer i forhold til i dag og skaber et boligbehov på mere end nye boliger i byerne. Omvendt vil der i yderområderne blive behov for langt færre nye boliger. Dog kan et område godt have negativ befolkningstilvækst, men stadig have brug for flere boliger fremadrettet, hvis sammensætningen af indbyggere i kommunen ændrer sig. Generelt bor børnefamilier på færre kvadratmeter per person og flere under hvert tag end fx pensionister. Figur 2 opsummerer det samlede behov for boliger i 2025 i kommunerne med den forventede udvikling i demografi og urbaniseringsgrad. Landkortet understreger, hvordan flere tiltrækkes af storbyerne og deres opland. Derfor er behovet for boliger størst i den østjyske millionby samt hovedstadsområdet og store dele af Sjælland, mens enkelte større byer som Esbjerg, Odense og Aalborg ikke er stærke nok til at trække oplandet uden for kommunegrænsen med op. Side 2 af 8

3 Figur 2: Antallet af nye boliger der bør bygges frem mod 2025 i kommunerne Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri De forhold, en typisk beboer i hovedstaden bor dog under, er dog forskellige fra livet i yderområderne. I gennemsnit har borgere i yderområderne i dag 20 kvadratmeter mere til rådighed per person end personer, der bor i hovedstaden. Tendensen til at have flere kvadratmeter til rådighed går på tværs af aldersgrupper jf. figur 3, således at både unge i yderområderne har mere plads end unge i byerne, og ligeledes har ældre i yderområderne flere kvadratmetre end ældre i byerne. Dog udligner forskellene sig for de ældste aldersgrupper blandt kommuner beliggende i yderområderne, mellemkommuner samt det østjyske bybånd og de øvrige storbykommuner, således at der er mindre forskel i antallet af tilgængelige kvadratmeter for de ældre i disse tre områder end hvis man sammenligner forskellen i unges boligforhold i de tre områder. Beboere i hovedstaden ligger dog langt under niveau i forhold til de øvrige landsdele uanset hvilken alder, de har. Jf. figur 2 sker store dele af tilflytningen netop til de områder, hvor befolkningen i forvejen bor på færre kvadratmeter per person. Side 3 af 8

4 Figur 3: Areal per person i forskellige landsdele Hovedstaden Østjysk bybånd og øvrige storbyer Mellemkommuner Yderområder år år år 80+ år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Den store forskel i kvadratmeterbrug skyldes blandt andet, at prisniveauet er højere per kvadratmeter i storbyerne, samt at demografien er forskellig landsdelene imellem. Jf. den grå kurve i figur 4 har personer over 60 år i gennemsnit 70 kvadratmeter eller mere til rådighed pr. person, mens personer under 30 år har maksimalt 55 kvadratmeter til rådighed. Dermed afhænger boligbehovet ikke alene af, hvor mange indbyggere der er i byen, men også deres præferencer fx i forhold til størrelsen på boligen. Figur 4: Arealbrug per alder og antal personer i aldersgruppen Alder Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Personer i aldersgruppen (venstre akse) Areal per person (højre akse) Side 4 af 8

5 Anbefalinger Kommunerne bør kortlægge sine fremtidige indbyggere for at sikre, at der er de boliger til rådighed, som kræves. Forskydninger i aldersprofilen er lige så væsentlige at holde øje med som til- og fraflytning Nye byudviklingsområder skal sættes i spil tidligere i byerne, så boligmarkedet ikke kommer under pres. Ligeledes bør funktionstømte bygninger inddrages i planlægningen af byen og gives nyt liv, hvor bygningen er af tidssvarende kvalitet I yderområderne bør der ses usentimentalt på bygningsmassen. Det kan forbedre bymiljøet og være en medvirkende faktor til vækst og fastholdelse af eksisterende borgere, at man river gamle faldefærdige huse ned og bygger nyt i stedet Tabel 1: Kommunernes status i 2016 og udviklingen frem mod 2025 Status i 2016 Udviklingen frem mod 2025 Region / kommune Indbyggere Boliger Areal pr. Vækst i indbyggertallet Ekstra boliger person Hele landet , Nordjylland , Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerland , Aalborg , Midt- og Vestjylland , Herning , Holstebro , Ikast-Brande , Lemvig , Ringkøbing-Skjern , Skive , Struer , Viborg , Østjylland , Favrskov , Norddjurs , Odder , Randers , Samsø , Side 5 af 8

6 Status i 2016 Udviklingen frem mod 2025 Region / kommune Indbyggere Boliger Areal pr. Vækst i indbyggertallet Ekstra boliger person Silkeborg , Skanderborg , Syddjurs , Aarhus , Horsens , Hedensted , Sydjylland , Fredericia , Kolding , Vejle , Billund , Esbjerg , Fanø , Varde , Vejen , Haderslev , Sønderborg , Tønder , Aabenraa , Fyn , Assens , Faaborg-Midtfyn , Kerteminde , Langeland , Middelfart , Nordfyns , Nyborg , Odense , Svendborg , Ærø , Lolland-Falster , Guldborgsund , Lolland , Sjælland , Faxe , Næstved , Stevns , Vordingborg , Holbæk , Kalundborg , Odsherred , Side 6 af 8

7 Status i 2016 Udviklingen frem mod 2025 Region / kommune Indbyggere Boliger Areal pr. Vækst i indbyggertallet Ekstra boliger person Ringsted , Slagelse , Sorø , Greve , Køge , Lejre , Roskilde , Solrød , Nordsjælland , Allerød , Egedal , Fredensborg , Frederikssund , Furesø , Gribskov , Halsnæs , Helsingør , Hillerød , Hørsholm , Rudersdal , Hovedstaden , Albertslund , Ballerup , Brøndby , Dragør , Frederiksberg , Gentofte , Gladsaxe , Glostrup , Herlev , Hvidovre , Høje-Taastrup , Ishøj , København , Lyngby-Taarbæk , Rødovre , Tårnby , Vallensbæk , Bornholm , Bornholm , Anm.: Samtlige værdier er beregnede værdier på baggrund af fremskrivningsmodellen. Modellen forudsætter viden om hvilke personer, der bor i boligen. Side 7 af 8

8 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Metode Boligbehovet fremskrives med udgangspunkt i Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning i perioden 2016 til 2025 og de nuværende boligpræferencer. Der beregnes således hvor stor en andel af en bolig, hver aldersgruppe i hver kommune benytter nu, hvormed der tages højde for fx 40 årige oftere bor i boliger med flere individer end ældre uden hjemmeboende børn. Dermed får en kommune ikke nødvendigvis samme behov for antal nye boliger, selvom der sker den samme stigning i beboerantallet som i en anden kommune, hvis personerne der tilflytter ikke har samme alder i begge kommuner. Boligpræferencerne antages at være konstante frem mod 2025 for et givent alderstrin i en given kommune. Det antages således, at kommuner med en stor tilstrømning, i nogen grad vil imødekomme dette, og der ikke opstår situationer, hvor priserne presser op i et prisniveau, der vil få præferencerne til at ændre sig hos de individer, der ønsker at flytte til kommunen. Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning fremskriver på baggrund af udviklingen de sidste 4 år. Nogle af de centrale forudsætninger er: Fertiliteten tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter for hver kommune Dødeligheden tager udgangspunkt i dødelighedshyppigheder efter køn og alder pr. landsdel. I beregningerne antages det at alle kommuner i samme landsdel har samme dødelighed Tilflytnings- og fraflytningshyppigheder er beregnet på baggrund af til- og fraflytning i de fire forudgående år. Hermed undgås tilfældige udsving påvirker for meget, men reelle skift vil derfor også først slå fuldt igennem, når det er gået fire år. Fremskrivningerne indeholder ikke den ekstraordinære stigning i antallet af flygtninge, Regeringen forventer frem mod Fremskrivningen antager derimod, at antallet af flygtninge vil følge udviklingen de forudgående fire år, hvorfor det må forventes at underestimere antallet. Klassifikationen af kommuner i henholdsvis hovedstadsområdet, storby-, mellem- og yderkommuner følger nedenstående fordeling: Hovedstaden Østjysk bybånd og øvrige storbyer Mellemkommuner Yderområder Side 8 af 8