skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

Transkript

1 skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

2 Indhold Skolesport på dagsordenen... 4 Skolesport er en invitaion til samarbejde på tværs...6 Skolesport i fremtidens skole...8 Skolesport som socialt redskab i skolen...12 Skolesport som fælles indsats i skolen Skolesport i overbygningen...20 Skolesport i kommunen...24 Skolesport i idrætsforeningen...28 Skolesport en succes med mange vindere SkoleSport - en succes med mange vindere Udgivet af TrygFonden, Dansk skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund Tekst og grafisk design: Jørn Moesgård as Grafisk Design & Kommunikation Trykning: EJ Graphic A/S Oplag: stk. Udgivelse: 2013 Flere eksemplarer kan bestilles på eller via mail til skolesport@skoleidraet.dk Idrætsusikre børn får mere bevægelse og dermed øget selvværd Ældre elever uddannes som junioridrætsledere og er rollemodeller Skoler og SFO er får et gennemprøvet bevægelseskoncept og et redskab til inklusion Kommunernes sundhedsog forebyggelsesstrategi udmøntes gennem samarbejde med skoler og idrætsforeninger Idrætsforeninger får synlighed og kontakt til nye, potentielle medlemmer og unge idrætsledere

3 skolesport på dagsordenen side 4 Succesen fortsætter! Siden 2004 har idrætslærere/sfo-pædagoger på mere end 225 skoler og mere end 250 foreninger sammen med tovholdere i 31 kommuner gjort Skolesport til en succes. En positiv idrætsoplevelse for mere end idrætsusikre elever i klasse og SFO. Skolesport er en indsats for de børn, der ikke er fysisk aktive og dermed ikke er en del af et socialt fællesskab i en idrætsforening. Mange af disse børn kan defineres som idrætsusikre børn - af fysiske/motoriske, sociale eller kulturelle grunde. Erfaringer viser, at disse børn har større risiko for at opleve dårlig trivsel. Det er en gruppe, som det kræver en speciel indsats at få i tale og i bevægelse. Men det kan lade sig gøre. Det har Skolesport bevist. Nu inviterer TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund endnu flere skoler, kommuner og foreninger til at deltage i en videreudvikling af projektet i perioden Dette hæfte henvender sig til skolens ledere og lærere samt til kommunerne inden for skole-, sundheds- og fritidsområdet. Målet er endnu flere vindere. Midlet er et anderledes tilbud om bevægelse og nye sociale relationer - med udgangspunkt i skolen. Kun 38 % af børn i indskolingen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Skolebørnsundersøgelsen, 2010 Børn mellem 7-11 år bruger i gennemsnit to timer om dagen foran tv eller computer og kun 20 minutter på motion. Rockwoolfonden, 2013 På en gennemsnitlig dag dyrker to ud af tre skolebørn slet ikke motion. Skolebørnsundersøgelsen, 2010

4 skolesport er en InvItatIon til samarbejde på tværs Skole kommune Konceptet er fleksibelt: Skolen kan etablere Skolesport på egen hånd - forankret enten i skolen eller SFO en. Initiativet til Skolesport kan tages af skolelederen, skolebestyrelsen, lærere eller SFO ud fra et ønske om en stærkere indsats ift. at fremme læring, inklusion og sundhed gennem bevægelse. Idrætsforening Kommunen kan tage initiativet med udgangspunkt i områderne skole, kultur/fritid og sundhed eller på tværs af forvaltninger og dermed være tovholder i et koordineret projekt for kommunens skoler. Initiativet til Skolesport kan tages af en konsulent/koordinator inden for ovennævnte områder - eller via kommunens skoler.

5 skolesport i fremtidens skole side 8 Når Skolesport kommer på tavlen Skolesport sætter handling bag ordene, når Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion 7 timer om ugen, 60 minutter om dagen skal efterleves. Skolernes og kommunernes sundhedsforebyggende strategi bliver håndgribelig, og indsatsen gøres synlig i dagligdagen i arbejdet mod lighed i sundhed. Børns trivsel, bevægelse og sundhed i skolen har bred opmærksomhed politisk. Der er brug for konkrete tiltag, og Skolesport er et godt bud på indhold i en sammenhængende skoledag med yderligere fokus på trivsel, bevægelse og sundhed for alle børn. Skolesport fanger de børn, der måske ikke af sig selv vil melde sig til en sportsaktivitet Katrine Bové, skolesportsleder Sdr. Bjert Centralskole

6

7 Skolesport som socialt redskab side 12 Skolesport giver større selvværd og bedre sociale kompetencer Skolesport er en vej til succesoplevelser for idrætsusikre børn. Her er der mulighed for at udfordre sig selv i et forum af ligeværdigt fællesskab - en udfordring, der både handler om frygten for at blive grinet af og kroppens evne til at præstere. Alle børn kan være med - men Skolesport tager udgangspunkt i de idrætsusikre børn og de forudsætninger, som disse børn har. Når man går til Skolesport, er man medlem af en gruppe med de krav, det stiller til adfærd. Så Skolesport er også øvelse i gensidigt hensyn og samarbejde. Hvad laver man til Skolesport? Der er typisk Skolesport 1-2 timer pr. uge fra september til maj. Det er på skolen, det sker. Det er typisk efter skoletid - men kan også være som aktivitetstid i løbet af skoledagen. Det handler om motorisk tilrettelagte aktiviteter tilpasset målgruppen. Det handler om introduktion til og samarbejde med lokale idrætsforeninger fx floorball, bordtennis, volleyball, gymnastik og taekwondo osv. Det handler om bevægelse gennem bevægelseslege fra sørøverleg og skattejagt til en kælketur i anlægget eller en tur på skøjtebanen. Der er yderligere forslag til aktiviteter i den årspakke, som alle skolesportsskoler modtager, og der udsendes løbende inspirationsmaterialer og tilbud fra Danmarks Idrætsforbunds specialforbund. Desuden udbyder Skolesport forskellige kurser. Skolesport er inklusion i praksis Erfaringerne viser, at Skolesport styrker selvtilliden hos mange idrætsusikre elever: Positive idrætsoplevelser giver øget selvværd. Vante sociale positioner i klassen får modspil af nye venskaber på tværs af klasser, og i mange situationer opleves skolesportsbørnene efterfølgende som mere positive og undervisningsparate i den almindelige idrætsundervisning. I Skolesport kan man blive set, hørt og bevæge sig i tryghed. Det giver mod og ofte mod på at prøve kræfter med mere idræt på foreningsniveau. Vi når børn, som ellers ikke får en positiv oplevelse med at bruge deres krop Torben Krogh Johansen, Skolesports tovholder Ringsted Kommune Eleverne er mere rolige og bogligt aktive i timerne Lærerevaluering fra Skolesport på Bornholm Skolesport kan etablere samarbejde med lokale idrætsforeninger og i den forbindelse få besøg eller besøge dem. Det sociale samvær kan også handle om frugt- og fællesspisning som udgangspunkt for en snak om sunde kostvaner, kropsbevidsthed m.m.

8 Idræt og bevægelse lærer eleverne at arbejde sammen, tage hensyn og løse konflikter Skolesport er noget, man går til

9 skolesport som fælles indsats i skolen side 16 Skolesport på hjemmebane Skolesport har skolen som omdrejningspunkt. Vante rammer og kendte lærere/pædagoger er et trygt fundament for noget, der kan være grænseoverskridende til en start. En skolesportsleder i spidsen Der står en skolesportsleder i spidsen for Skolesport på skolen evt. flere. Det kan være idrætslærere eller SFO-pædagoger, der kender værdien af idræt og bevægelse som motivation. Personer, der er igangsættere, tilrettelæggere og kontaktpersoner mellem alle involverede parter, og som er garant for faglig og menneskelig indsigt og med indgående kendskab til eleverne. En koordineret indsats Skolesport er bredt funderet på skolen. Skolesportslederen rekrutterer skolesportsbørnene i samarbejde med idræts- og klasselærere, sundhedsplejersker, motorikvejledere og SFO-personale ud fra en vurdering af barnets situation. Det giver mulighed for en koordineret indsats over for den enkelte elev. Hvad laver skolesportslederne? Skolesportslederne er nøglepersoner i Skolesport. Det er dem, der koordinerer tid og sted, deltager ved afvikling af alle aktiviteterne og tilrettelægger samarbejdet med junioridrætslederne og de lokale idrætsforeninger. Skolesportslederne er projektets lokale kontaktpersoner på skolerne og inviteres til deltagelse i netværksaktiviteter i Skolesport, fx kurser og en årlig netværksdag, hvor alle skolesportsledere, kommunale tovholdere og andre repræsentanter fra Skolesport over hele landet samles til erfaringsudveksling. Skolesportslederne er ansvarlige for at udarbejde en årlig status, der indsendes elektronisk og danner baggrund for lokale statusrapporter samt en samlet rapport på landsplan. Det anbefales, at hver skolesportsleder tildeles minimum 75 timer på årsbasis til Skolesport. Skolesport er blevet en implementeret del af dagligdagen på skolen, og hvert år finder jeg de midler, der er nødvendige, for at det her kan køre videre. Det er så få midler vi bruger på det i forhold til de store succeser, vi har med det og de glade børn, vi kan se hver mandag, hvor vi har Skolesport Thomas Kielgast, skoleleder Hastrupskolen, Køge

10 Elsker at gå til det! Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm Min datter er gået fra at være negativ over for idræt til at glæde sig til det. Hun er også startet til fodbold Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm 2010 Man er sammen med andre og laver idræt i stedet for bare at køre hjem fra skole Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm

11 skolesport i overbygningen side 20 Skolesport gør ældre elever til rollemodeller Uddannelse af ressourcestærke elever i klasse til junioridrætsledere i daglig tale JIL er en vigtig brik i Skolesport. Gennem uddannelsen får junioridrætslederne en praktisk og teoretisk ballast, der gør dem i stand til at planlægge, udvikle og igangsætte leg og aktiviteter og fungere som hjælpeinstruktører for skolesportslederne. Evaluering af Skolesport (2008) viser, at idrætsusikre børn motiveres og fastholdes af de ældre elever. Junioridrætslederne er i stand til at skabe respekt og følelse af fællesskab, der rækker ud over den voksne autoritet. Omvendt giver uddannelsen og erfaringerne som junioridrætsleder vigtige pædagogiske kompetencer og respekt for lærerrollen, og det gør de ældre elever til positive rollemodeller for de yngre. Hvad lærer man på uddannelsen til junioridrætsleder? Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolerne kan vælge at sende en lærer/pædagog e.a. på lærerkursus (udbydes af Skolesport), så uddannelsen af junioridrætsledere herefter kan ske lokalt. Skolerne kan også vælge at lade en instruktør fra Skolesport stå for uddannelsen. Uddannelsen til junioridrætsleder omfatter bl.a. undervisning i ledelse, idræt for børn og unge, fair play og det at være rollemodel. Undervisningen er opdelt i moduler fordelt på minimum 20 timer med sideløbende praktik i Skolesport, så teori kombineres med praksis. Skolerne vælger selv, om undervisningen udbydes som valgfag eller er i fritidsregi efter skoletid, i weekender eller som en kombination. Hvad kan en junioridrætsleder lave? Junioridrætslederen kan fx hente børnene og følge dem til Skolesport, klargøre redskaberne, forberede og gennemføre opvarmningsaktiviteter, bistå skolesportslederne med aktiviteter eller have fokus på de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed. En junioridrætsleder må ikke være alene om ansvaret for skolesportsbørnene. Junioridrætslederne er en ekstra ressource for skolerne og kan bruges som ekstra hænder ved idrætsdage, skolearrangementer, være dommere til idrætsstævner o.l. Uden for skolen kan de fungere som hjælpeinstruktører i idrætsforeningerne og bruges i SFO er, fritidsklubber og børnehaver. Vi har helt klart fået mere respekt for lærerne efter at have været junioridrætsledere. Det ville hjælpe mange elever til en bedre opførsel, hvis de selv prøvede at stå i lærerrollen. Trine Almskou og Marie Vlkova, Vestervangskolen i Glostrup Junioridrætslederne kan noget, som voksne ikke kan. De har en mere energisk og fantasifuld tilgang til børnene. Deres forhold er mere uformelt, så de har nemmere ved at give børnene lyst til at afprøve nye ting. Charlotte Onsborg, idrætslærer, Vestervangskolen i Glostrup

12 Vi har ikke råd til at lade være! Sanne Bendix Hyllekvist, skolesportsleder Usserød Skole Vi har en gruppe af børn, som vi har svært ved at gøre idrætsaktive. De er ikke i foreningerne, og vi har sat mange ting i gang for at nå dem, men lige netop med Skolesport har vi faktisk formået at fange dem Brian Jørgensen, Skolesports tovholder Odense Kommune Skolesport rammer alle de områder, vi arbejder med i kommunen: børn, unge, inklusion, sundhed og talentudvikling gennem uddannelsen af junioridrætsledere Karina H. Feddersen, Skolesports tovholder Køge Kommune

13 skolesport i kommunen side 24 Skolesport som kommunalt værktøj Skolesport er en målrettet indsats over for den gruppe af kommunens børn, der er inaktive. Det er et alternativ til den traditionelle foreningsidræt, som måske fravælges af sociale, fysiske eller kulturelle årsager af børnene eller deres familier. Med kommunen som tovholder Effekten af indsatsen kan styrkes, når Skolesport forankres i et samarbejde mellem skoler, idrætsforeninger og kommunen. Et synligt strategisk samarbejde med stor opmærksomhed ift. den forebyggende indsats. Etablering, dialog, koordinering og evaluering sikres med en kommunalt udpeget tovholder i front det kan være en konsulent eller koordinator inden for feltet idræt, fritid, bevægelse, sundhed, skole e.l. Tovholderen har ansvar for kontakt til skolesportslederne i kommunen og forvalter den tildelte støtte fra projektet. Han/hun er ansvarlig for opbygning af junioridrætslederuddannelsen og skaber netværk og samarbejde med idrætsforeninger. Tovholderen er den lokale kontakt for Skolesports projektledere og deltager i Skolesports netværk som kommunens repræsentant. Endelig er det tovholdernes opgave at sikre formidling og forankring i det kommunale og politiske bagland. På enkeltskoler uden en kommunal tovholder overtager den lokale skolesportsleder funktionen som tovholder for projektet.

14 SAMVÆR leg SPORT sjov BEVÆGELSE VENNER

15 skolesport i idrætsforeningen side 28 Fra Skolesport til foreningsidræt Skolesport sætter børn og foreninger stævne. Lokale foreninger får mulighed for at give smagsprøver på deres idræt og de oplevelser, der venter og børnene får måske smag for en idræt, de ellers ikke ville have mødt. Foreningerne stiller med instruktører på skolen eller børnene kommer på besøg på udebane. Idéer og forslag til aktiviteter omkring specifikke foreningsidrætter kan også findes i de materialer og undervisningstilbud, som Danmarks Idrætsforbunds specialforbund har udarbejdet målrettet til undervisning af børn og unge. Med Skolesport får idrætsforeningerne mulighed for lokal synlighed og omtale både når det handler om at profilere sig over for potentielle medlemmer og over for lokalsamfundet som partner i et socialt ansvarligt projekt. Etablering af samarbejde med de lokale idrætsforeninger bør understøttes af den kommunale tovholder. Desuden står Skolesports projektledere klar med vejledning og anbefalinger også for enkeltskoler. Talentjagt på junioridrætsledere Lokale idrætsforeninger kan benytte muligheden for at spotte potentielle instruktører gennem samarbejdet med Skolesport. Det kan åbne for, at junioridrætslederne efterfølgende kan videreudvikle deres viden og interesse som hjælpeinstruktører på foreningsniveau. Vi fik et gladere barn med mere selvtillid, som nu går til både fodbold og springgymnastik Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm

16 IdrætsusIkre elever har haft positive oplevelser med bevægelse og Idræt I skolesport

17 skolesport en succes med mange vindere side 32 Parat? Start! Målet er, at 15 % af alle landets skoler i 2018 tilbyder Skolesport. Det er midler fra Tryg- Fonden og indsats fra Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund, der skal være med til at videreudvikle projektet frem mod målet. Det er skolesportsledere på skoler, i SFO er og idrætsforeninger, der sammen med fremsynede kommuner og skoler skal på banen. For Skolesport er et projekt med mange vindere. På kan du læse mere om Skolesport og se små film, hvor nogle af de personer, der allerede deltager i projektet, fortæller om udbytte, udfordringer og perspektiver. Kan du også se perspektiverne, står projektlederne fra Skolesport klar som dine medspillere i alle faser af projektet på din skole og i din kommune. Når en skole tager initiativet Den enkelte skole kan selv etablere Skolesport. Hvis skolen ønsker at starte Skolesport, kræver det indledende, at man har udpeget én eller flere skolesportsledere (idrætslærere/sfo-pædagoger), som vil påtage sig den interne koordinering og etablering og er den lokale kontakt til Skolesports projektledere. Skolen skal udarbejde en målsætning for Skolesport, som indgår i den aftale, som laves med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om gode råd til skolesportsledernes funktion i Håndbogen for skolesportsledere, som kan downloades fra Når en kommune tager initiativet Skolesport kan igangsættes som et kommunalt koordineret initiativ på kommunens skoler. Kommunen udpeger en tovholder, der fungerer som lokal kontaktperson for Skolesports projektledere og er koordinator for projektet internt i kommunen. Det kan fx være en idræts-, bevægelses- eller skolekonsulent i kommunen. Derefter skal skolerne tages i ed, og hver enkelt skole skal udarbejde en målsætning med Skolesport, som indgår i den aftale, som kommunen laver med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om tovholderens opgaver i Håndbogen for tovholdere, som kan downloades fra Økonomi Skolesport yder gratis konsulentbistand ved opstart og forankring af projektet på skolen eller i kommunen Der udbetales kr. årligt i støtte til hver skole, som er med i projektet Deltagelse i lærerkursus til junioridrætslederuddannelsen er gratis Ønskes junioridrætslederuddannelsen i stedet varetaget af en instruktør fra Skolesport, er prisen kr. for et samlet kursus Skolen modtager en gratis årspakke med bl.a. inspirationsmaterialer og merchandise Det anbefales, at hver skole afsætter minimum 75 timer om året til skolesportslederens arbejde med Skolesport finansieret af enten skolen eller kommunen eller af parterne i fællesskab Den kommunale tovholder kan forvente et tidsforbrug på ca. 50 timer om året samt udgifter til møder i netværket omkring Skolesport (2-3 årlige møder) Junioridrætslederne kan tilknyttes Skolesport med eller uden aflønning. Ved aflønning følges overenskomst med KL svarende til taksten for bogopsættere ved andre aflønningsformer, fx gaver o.l. beskattes efter gældende regler for gaver/ personalegoder.

18 Skolesport er et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

19 Skolesport Dansk Skoleidræt Lindholm Havnevej Nyborg Tlf