skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund"

Transkript

1 skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

2 Indhold Skolesport på dagsordenen... 4 Skolesport er en invitaion til samarbejde på tværs...6 Skolesport i fremtidens skole...8 Skolesport som socialt redskab i skolen...12 Skolesport som fælles indsats i skolen Skolesport i overbygningen...20 Skolesport i kommunen...24 Skolesport i idrætsforeningen...28 Skolesport en succes med mange vindere SkoleSport - en succes med mange vindere Udgivet af TrygFonden, Dansk skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund Tekst og grafisk design: Jørn Moesgård as Grafisk Design & Kommunikation Trykning: EJ Graphic A/S Oplag: stk. Udgivelse: 2013 Flere eksemplarer kan bestilles på eller via mail til Idrætsusikre børn får mere bevægelse og dermed øget selvværd Ældre elever uddannes som junioridrætsledere og er rollemodeller Skoler og SFO er får et gennemprøvet bevægelseskoncept og et redskab til inklusion Kommunernes sundhedsog forebyggelsesstrategi udmøntes gennem samarbejde med skoler og idrætsforeninger Idrætsforeninger får synlighed og kontakt til nye, potentielle medlemmer og unge idrætsledere

3 skolesport på dagsordenen side 4 Succesen fortsætter! Siden 2004 har idrætslærere/sfo-pædagoger på mere end 225 skoler og mere end 250 foreninger sammen med tovholdere i 31 kommuner gjort Skolesport til en succes. En positiv idrætsoplevelse for mere end idrætsusikre elever i klasse og SFO. Skolesport er en indsats for de børn, der ikke er fysisk aktive og dermed ikke er en del af et socialt fællesskab i en idrætsforening. Mange af disse børn kan defineres som idrætsusikre børn - af fysiske/motoriske, sociale eller kulturelle grunde. Erfaringer viser, at disse børn har større risiko for at opleve dårlig trivsel. Det er en gruppe, som det kræver en speciel indsats at få i tale og i bevægelse. Men det kan lade sig gøre. Det har Skolesport bevist. Nu inviterer TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund endnu flere skoler, kommuner og foreninger til at deltage i en videreudvikling af projektet i perioden Dette hæfte henvender sig til skolens ledere og lærere samt til kommunerne inden for skole-, sundheds- og fritidsområdet. Målet er endnu flere vindere. Midlet er et anderledes tilbud om bevægelse og nye sociale relationer - med udgangspunkt i skolen. Kun 38 % af børn i indskolingen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Skolebørnsundersøgelsen, 2010 Børn mellem 7-11 år bruger i gennemsnit to timer om dagen foran tv eller computer og kun 20 minutter på motion. Rockwoolfonden, 2013 På en gennemsnitlig dag dyrker to ud af tre skolebørn slet ikke motion. Skolebørnsundersøgelsen, 2010

4 skolesport er en InvItatIon til samarbejde på tværs Skole kommune Konceptet er fleksibelt: Skolen kan etablere Skolesport på egen hånd - forankret enten i skolen eller SFO en. Initiativet til Skolesport kan tages af skolelederen, skolebestyrelsen, lærere eller SFO ud fra et ønske om en stærkere indsats ift. at fremme læring, inklusion og sundhed gennem bevægelse. Idrætsforening Kommunen kan tage initiativet med udgangspunkt i områderne skole, kultur/fritid og sundhed eller på tværs af forvaltninger og dermed være tovholder i et koordineret projekt for kommunens skoler. Initiativet til Skolesport kan tages af en konsulent/koordinator inden for ovennævnte områder - eller via kommunens skoler.

5 skolesport i fremtidens skole side 8 Når Skolesport kommer på tavlen Skolesport sætter handling bag ordene, når Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion 7 timer om ugen, 60 minutter om dagen skal efterleves. Skolernes og kommunernes sundhedsforebyggende strategi bliver håndgribelig, og indsatsen gøres synlig i dagligdagen i arbejdet mod lighed i sundhed. Børns trivsel, bevægelse og sundhed i skolen har bred opmærksomhed politisk. Der er brug for konkrete tiltag, og Skolesport er et godt bud på indhold i en sammenhængende skoledag med yderligere fokus på trivsel, bevægelse og sundhed for alle børn. Skolesport fanger de børn, der måske ikke af sig selv vil melde sig til en sportsaktivitet Katrine Bové, skolesportsleder Sdr. Bjert Centralskole

6

7 Skolesport som socialt redskab side 12 Skolesport giver større selvværd og bedre sociale kompetencer Skolesport er en vej til succesoplevelser for idrætsusikre børn. Her er der mulighed for at udfordre sig selv i et forum af ligeværdigt fællesskab - en udfordring, der både handler om frygten for at blive grinet af og kroppens evne til at præstere. Alle børn kan være med - men Skolesport tager udgangspunkt i de idrætsusikre børn og de forudsætninger, som disse børn har. Når man går til Skolesport, er man medlem af en gruppe med de krav, det stiller til adfærd. Så Skolesport er også øvelse i gensidigt hensyn og samarbejde. Hvad laver man til Skolesport? Der er typisk Skolesport 1-2 timer pr. uge fra september til maj. Det er på skolen, det sker. Det er typisk efter skoletid - men kan også være som aktivitetstid i løbet af skoledagen. Det handler om motorisk tilrettelagte aktiviteter tilpasset målgruppen. Det handler om introduktion til og samarbejde med lokale idrætsforeninger fx floorball, bordtennis, volleyball, gymnastik og taekwondo osv. Det handler om bevægelse gennem bevægelseslege fra sørøverleg og skattejagt til en kælketur i anlægget eller en tur på skøjtebanen. Der er yderligere forslag til aktiviteter i den årspakke, som alle skolesportsskoler modtager, og der udsendes løbende inspirationsmaterialer og tilbud fra Danmarks Idrætsforbunds specialforbund. Desuden udbyder Skolesport forskellige kurser. Skolesport er inklusion i praksis Erfaringerne viser, at Skolesport styrker selvtilliden hos mange idrætsusikre elever: Positive idrætsoplevelser giver øget selvværd. Vante sociale positioner i klassen får modspil af nye venskaber på tværs af klasser, og i mange situationer opleves skolesportsbørnene efterfølgende som mere positive og undervisningsparate i den almindelige idrætsundervisning. I Skolesport kan man blive set, hørt og bevæge sig i tryghed. Det giver mod og ofte mod på at prøve kræfter med mere idræt på foreningsniveau. Vi når børn, som ellers ikke får en positiv oplevelse med at bruge deres krop Torben Krogh Johansen, Skolesports tovholder Ringsted Kommune Eleverne er mere rolige og bogligt aktive i timerne Lærerevaluering fra Skolesport på Bornholm Skolesport kan etablere samarbejde med lokale idrætsforeninger og i den forbindelse få besøg eller besøge dem. Det sociale samvær kan også handle om frugt- og fællesspisning som udgangspunkt for en snak om sunde kostvaner, kropsbevidsthed m.m.

8 Idræt og bevægelse lærer eleverne at arbejde sammen, tage hensyn og løse konflikter Skolesport er noget, man går til

9 skolesport som fælles indsats i skolen side 16 Skolesport på hjemmebane Skolesport har skolen som omdrejningspunkt. Vante rammer og kendte lærere/pædagoger er et trygt fundament for noget, der kan være grænseoverskridende til en start. En skolesportsleder i spidsen Der står en skolesportsleder i spidsen for Skolesport på skolen evt. flere. Det kan være idrætslærere eller SFO-pædagoger, der kender værdien af idræt og bevægelse som motivation. Personer, der er igangsættere, tilrettelæggere og kontaktpersoner mellem alle involverede parter, og som er garant for faglig og menneskelig indsigt og med indgående kendskab til eleverne. En koordineret indsats Skolesport er bredt funderet på skolen. Skolesportslederen rekrutterer skolesportsbørnene i samarbejde med idræts- og klasselærere, sundhedsplejersker, motorikvejledere og SFO-personale ud fra en vurdering af barnets situation. Det giver mulighed for en koordineret indsats over for den enkelte elev. Hvad laver skolesportslederne? Skolesportslederne er nøglepersoner i Skolesport. Det er dem, der koordinerer tid og sted, deltager ved afvikling af alle aktiviteterne og tilrettelægger samarbejdet med junioridrætslederne og de lokale idrætsforeninger. Skolesportslederne er projektets lokale kontaktpersoner på skolerne og inviteres til deltagelse i netværksaktiviteter i Skolesport, fx kurser og en årlig netværksdag, hvor alle skolesportsledere, kommunale tovholdere og andre repræsentanter fra Skolesport over hele landet samles til erfaringsudveksling. Skolesportslederne er ansvarlige for at udarbejde en årlig status, der indsendes elektronisk og danner baggrund for lokale statusrapporter samt en samlet rapport på landsplan. Det anbefales, at hver skolesportsleder tildeles minimum 75 timer på årsbasis til Skolesport. Skolesport er blevet en implementeret del af dagligdagen på skolen, og hvert år finder jeg de midler, der er nødvendige, for at det her kan køre videre. Det er så få midler vi bruger på det i forhold til de store succeser, vi har med det og de glade børn, vi kan se hver mandag, hvor vi har Skolesport Thomas Kielgast, skoleleder Hastrupskolen, Køge

10 Elsker at gå til det! Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm Min datter er gået fra at være negativ over for idræt til at glæde sig til det. Hun er også startet til fodbold Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm 2010 Man er sammen med andre og laver idræt i stedet for bare at køre hjem fra skole Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm

11 skolesport i overbygningen side 20 Skolesport gør ældre elever til rollemodeller Uddannelse af ressourcestærke elever i klasse til junioridrætsledere i daglig tale JIL er en vigtig brik i Skolesport. Gennem uddannelsen får junioridrætslederne en praktisk og teoretisk ballast, der gør dem i stand til at planlægge, udvikle og igangsætte leg og aktiviteter og fungere som hjælpeinstruktører for skolesportslederne. Evaluering af Skolesport (2008) viser, at idrætsusikre børn motiveres og fastholdes af de ældre elever. Junioridrætslederne er i stand til at skabe respekt og følelse af fællesskab, der rækker ud over den voksne autoritet. Omvendt giver uddannelsen og erfaringerne som junioridrætsleder vigtige pædagogiske kompetencer og respekt for lærerrollen, og det gør de ældre elever til positive rollemodeller for de yngre. Hvad lærer man på uddannelsen til junioridrætsleder? Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolerne kan vælge at sende en lærer/pædagog e.a. på lærerkursus (udbydes af Skolesport), så uddannelsen af junioridrætsledere herefter kan ske lokalt. Skolerne kan også vælge at lade en instruktør fra Skolesport stå for uddannelsen. Uddannelsen til junioridrætsleder omfatter bl.a. undervisning i ledelse, idræt for børn og unge, fair play og det at være rollemodel. Undervisningen er opdelt i moduler fordelt på minimum 20 timer med sideløbende praktik i Skolesport, så teori kombineres med praksis. Skolerne vælger selv, om undervisningen udbydes som valgfag eller er i fritidsregi efter skoletid, i weekender eller som en kombination. Hvad kan en junioridrætsleder lave? Junioridrætslederen kan fx hente børnene og følge dem til Skolesport, klargøre redskaberne, forberede og gennemføre opvarmningsaktiviteter, bistå skolesportslederne med aktiviteter eller have fokus på de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed. En junioridrætsleder må ikke være alene om ansvaret for skolesportsbørnene. Junioridrætslederne er en ekstra ressource for skolerne og kan bruges som ekstra hænder ved idrætsdage, skolearrangementer, være dommere til idrætsstævner o.l. Uden for skolen kan de fungere som hjælpeinstruktører i idrætsforeningerne og bruges i SFO er, fritidsklubber og børnehaver. Vi har helt klart fået mere respekt for lærerne efter at have været junioridrætsledere. Det ville hjælpe mange elever til en bedre opførsel, hvis de selv prøvede at stå i lærerrollen. Trine Almskou og Marie Vlkova, Vestervangskolen i Glostrup Junioridrætslederne kan noget, som voksne ikke kan. De har en mere energisk og fantasifuld tilgang til børnene. Deres forhold er mere uformelt, så de har nemmere ved at give børnene lyst til at afprøve nye ting. Charlotte Onsborg, idrætslærer, Vestervangskolen i Glostrup

12 Vi har ikke råd til at lade være! Sanne Bendix Hyllekvist, skolesportsleder Usserød Skole Vi har en gruppe af børn, som vi har svært ved at gøre idrætsaktive. De er ikke i foreningerne, og vi har sat mange ting i gang for at nå dem, men lige netop med Skolesport har vi faktisk formået at fange dem Brian Jørgensen, Skolesports tovholder Odense Kommune Skolesport rammer alle de områder, vi arbejder med i kommunen: børn, unge, inklusion, sundhed og talentudvikling gennem uddannelsen af junioridrætsledere Karina H. Feddersen, Skolesports tovholder Køge Kommune

13 skolesport i kommunen side 24 Skolesport som kommunalt værktøj Skolesport er en målrettet indsats over for den gruppe af kommunens børn, der er inaktive. Det er et alternativ til den traditionelle foreningsidræt, som måske fravælges af sociale, fysiske eller kulturelle årsager af børnene eller deres familier. Med kommunen som tovholder Effekten af indsatsen kan styrkes, når Skolesport forankres i et samarbejde mellem skoler, idrætsforeninger og kommunen. Et synligt strategisk samarbejde med stor opmærksomhed ift. den forebyggende indsats. Etablering, dialog, koordinering og evaluering sikres med en kommunalt udpeget tovholder i front det kan være en konsulent eller koordinator inden for feltet idræt, fritid, bevægelse, sundhed, skole e.l. Tovholderen har ansvar for kontakt til skolesportslederne i kommunen og forvalter den tildelte støtte fra projektet. Han/hun er ansvarlig for opbygning af junioridrætslederuddannelsen og skaber netværk og samarbejde med idrætsforeninger. Tovholderen er den lokale kontakt for Skolesports projektledere og deltager i Skolesports netværk som kommunens repræsentant. Endelig er det tovholdernes opgave at sikre formidling og forankring i det kommunale og politiske bagland. På enkeltskoler uden en kommunal tovholder overtager den lokale skolesportsleder funktionen som tovholder for projektet.

14 SAMVÆR leg SPORT sjov BEVÆGELSE VENNER

15 skolesport i idrætsforeningen side 28 Fra Skolesport til foreningsidræt Skolesport sætter børn og foreninger stævne. Lokale foreninger får mulighed for at give smagsprøver på deres idræt og de oplevelser, der venter og børnene får måske smag for en idræt, de ellers ikke ville have mødt. Foreningerne stiller med instruktører på skolen eller børnene kommer på besøg på udebane. Idéer og forslag til aktiviteter omkring specifikke foreningsidrætter kan også findes i de materialer og undervisningstilbud, som Danmarks Idrætsforbunds specialforbund har udarbejdet målrettet til undervisning af børn og unge. Med Skolesport får idrætsforeningerne mulighed for lokal synlighed og omtale både når det handler om at profilere sig over for potentielle medlemmer og over for lokalsamfundet som partner i et socialt ansvarligt projekt. Etablering af samarbejde med de lokale idrætsforeninger bør understøttes af den kommunale tovholder. Desuden står Skolesports projektledere klar med vejledning og anbefalinger også for enkeltskoler. Talentjagt på junioridrætsledere Lokale idrætsforeninger kan benytte muligheden for at spotte potentielle instruktører gennem samarbejdet med Skolesport. Det kan åbne for, at junioridrætslederne efterfølgende kan videreudvikle deres viden og interesse som hjælpeinstruktører på foreningsniveau. Vi fik et gladere barn med mere selvtillid, som nu går til både fodbold og springgymnastik Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm

16 IdrætsusIkre elever har haft positive oplevelser med bevægelse og Idræt I skolesport

17 skolesport en succes med mange vindere side 32 Parat? Start! Målet er, at 15 % af alle landets skoler i 2018 tilbyder Skolesport. Det er midler fra Tryg- Fonden og indsats fra Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund, der skal være med til at videreudvikle projektet frem mod målet. Det er skolesportsledere på skoler, i SFO er og idrætsforeninger, der sammen med fremsynede kommuner og skoler skal på banen. For Skolesport er et projekt med mange vindere. På kan du læse mere om Skolesport og se små film, hvor nogle af de personer, der allerede deltager i projektet, fortæller om udbytte, udfordringer og perspektiver. Kan du også se perspektiverne, står projektlederne fra Skolesport klar som dine medspillere i alle faser af projektet på din skole og i din kommune. Når en skole tager initiativet Den enkelte skole kan selv etablere Skolesport. Hvis skolen ønsker at starte Skolesport, kræver det indledende, at man har udpeget én eller flere skolesportsledere (idrætslærere/sfo-pædagoger), som vil påtage sig den interne koordinering og etablering og er den lokale kontakt til Skolesports projektledere. Skolen skal udarbejde en målsætning for Skolesport, som indgår i den aftale, som laves med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om gode råd til skolesportsledernes funktion i Håndbogen for skolesportsledere, som kan downloades fra Når en kommune tager initiativet Skolesport kan igangsættes som et kommunalt koordineret initiativ på kommunens skoler. Kommunen udpeger en tovholder, der fungerer som lokal kontaktperson for Skolesports projektledere og er koordinator for projektet internt i kommunen. Det kan fx være en idræts-, bevægelses- eller skolekonsulent i kommunen. Derefter skal skolerne tages i ed, og hver enkelt skole skal udarbejde en målsætning med Skolesport, som indgår i den aftale, som kommunen laver med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om tovholderens opgaver i Håndbogen for tovholdere, som kan downloades fra Økonomi Skolesport yder gratis konsulentbistand ved opstart og forankring af projektet på skolen eller i kommunen Der udbetales kr. årligt i støtte til hver skole, som er med i projektet Deltagelse i lærerkursus til junioridrætslederuddannelsen er gratis Ønskes junioridrætslederuddannelsen i stedet varetaget af en instruktør fra Skolesport, er prisen kr. for et samlet kursus Skolen modtager en gratis årspakke med bl.a. inspirationsmaterialer og merchandise Det anbefales, at hver skole afsætter minimum 75 timer om året til skolesportslederens arbejde med Skolesport finansieret af enten skolen eller kommunen eller af parterne i fællesskab Den kommunale tovholder kan forvente et tidsforbrug på ca. 50 timer om året samt udgifter til møder i netværket omkring Skolesport (2-3 årlige møder) Junioridrætslederne kan tilknyttes Skolesport med eller uden aflønning. Ved aflønning følges overenskomst med KL svarende til taksten for bogopsættere ved andre aflønningsformer, fx gaver o.l. beskattes efter gældende regler for gaver/ personalegoder.

18 Skolesport er et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

19 Skolesport Dansk Skoleidræt Lindholm Havnevej Nyborg Tlf

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Nyborg d. 2. september 2013 Journ.nr. 13-156u/lj Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Skole/SFO Årupskolen Adresse Møllebakken 31 5560 Aarup Skolesportsleder Hver skole har en skolesportsleder (en lærer/sfo-pædagog),

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt.

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt. Kommune Drømmescenarie Hvad gør vi nu? Hvordan når vi dertil? Motion og bevægelse i mindst 45 min hver dag Vi søger fondsmidler for alle elever med høj kvalitet, placeret Starter ledelsesprocesser i alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse... 10 Fælles afsæt... 10 SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER...

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd

Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Halinspektørerne er ikke positive over øget brug Profilskoleforløb via DGI rne har andet at tænke på end foreningerne Samarbejde mellem

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Aalykkeskolens SFO. ...en god start

Aalykkeskolens SFO. ...en god start Aalykkeskolens SFO...en god start Velkommen til Aalykkeskolens SFO Aalykkeskolens SFO består af 180 dejlige børn og ca. 14-16 voksne. At starte i SFO: Det er en stor omvæltning at komme fra børnehave til

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne 2 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER

MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER MOTIVERENDE MØDER HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER OPLEV MØDEBUDSKABET OG SKAB STØRRE VÆRDI... Comwell og CoastZone en af Danmarks største udbydere af teamudvikling og aktiv læring

Læs mere

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere