skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund"

Transkript

1 skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

2 Indhold Skolesport på dagsordenen... 4 Skolesport er en invitaion til samarbejde på tværs...6 Skolesport i fremtidens skole...8 Skolesport som socialt redskab i skolen...12 Skolesport som fælles indsats i skolen Skolesport i overbygningen...20 Skolesport i kommunen...24 Skolesport i idrætsforeningen...28 Skolesport en succes med mange vindere SkoleSport - en succes med mange vindere Udgivet af TrygFonden, Dansk skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund Tekst og grafisk design: Jørn Moesgård as Grafisk Design & Kommunikation Trykning: EJ Graphic A/S Oplag: stk. Udgivelse: 2013 Flere eksemplarer kan bestilles på eller via mail til Idrætsusikre børn får mere bevægelse og dermed øget selvværd Ældre elever uddannes som junioridrætsledere og er rollemodeller Skoler og SFO er får et gennemprøvet bevægelseskoncept og et redskab til inklusion Kommunernes sundhedsog forebyggelsesstrategi udmøntes gennem samarbejde med skoler og idrætsforeninger Idrætsforeninger får synlighed og kontakt til nye, potentielle medlemmer og unge idrætsledere

3 skolesport på dagsordenen side 4 Succesen fortsætter! Siden 2004 har idrætslærere/sfo-pædagoger på mere end 225 skoler og mere end 250 foreninger sammen med tovholdere i 31 kommuner gjort Skolesport til en succes. En positiv idrætsoplevelse for mere end idrætsusikre elever i klasse og SFO. Skolesport er en indsats for de børn, der ikke er fysisk aktive og dermed ikke er en del af et socialt fællesskab i en idrætsforening. Mange af disse børn kan defineres som idrætsusikre børn - af fysiske/motoriske, sociale eller kulturelle grunde. Erfaringer viser, at disse børn har større risiko for at opleve dårlig trivsel. Det er en gruppe, som det kræver en speciel indsats at få i tale og i bevægelse. Men det kan lade sig gøre. Det har Skolesport bevist. Nu inviterer TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund endnu flere skoler, kommuner og foreninger til at deltage i en videreudvikling af projektet i perioden Dette hæfte henvender sig til skolens ledere og lærere samt til kommunerne inden for skole-, sundheds- og fritidsområdet. Målet er endnu flere vindere. Midlet er et anderledes tilbud om bevægelse og nye sociale relationer - med udgangspunkt i skolen. Kun 38 % af børn i indskolingen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Skolebørnsundersøgelsen, 2010 Børn mellem 7-11 år bruger i gennemsnit to timer om dagen foran tv eller computer og kun 20 minutter på motion. Rockwoolfonden, 2013 På en gennemsnitlig dag dyrker to ud af tre skolebørn slet ikke motion. Skolebørnsundersøgelsen, 2010

4 skolesport er en InvItatIon til samarbejde på tværs Skole kommune Konceptet er fleksibelt: Skolen kan etablere Skolesport på egen hånd - forankret enten i skolen eller SFO en. Initiativet til Skolesport kan tages af skolelederen, skolebestyrelsen, lærere eller SFO ud fra et ønske om en stærkere indsats ift. at fremme læring, inklusion og sundhed gennem bevægelse. Idrætsforening Kommunen kan tage initiativet med udgangspunkt i områderne skole, kultur/fritid og sundhed eller på tværs af forvaltninger og dermed være tovholder i et koordineret projekt for kommunens skoler. Initiativet til Skolesport kan tages af en konsulent/koordinator inden for ovennævnte områder - eller via kommunens skoler.

5 skolesport i fremtidens skole side 8 Når Skolesport kommer på tavlen Skolesport sætter handling bag ordene, når Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion 7 timer om ugen, 60 minutter om dagen skal efterleves. Skolernes og kommunernes sundhedsforebyggende strategi bliver håndgribelig, og indsatsen gøres synlig i dagligdagen i arbejdet mod lighed i sundhed. Børns trivsel, bevægelse og sundhed i skolen har bred opmærksomhed politisk. Der er brug for konkrete tiltag, og Skolesport er et godt bud på indhold i en sammenhængende skoledag med yderligere fokus på trivsel, bevægelse og sundhed for alle børn. Skolesport fanger de børn, der måske ikke af sig selv vil melde sig til en sportsaktivitet Katrine Bové, skolesportsleder Sdr. Bjert Centralskole

6

7 Skolesport som socialt redskab side 12 Skolesport giver større selvværd og bedre sociale kompetencer Skolesport er en vej til succesoplevelser for idrætsusikre børn. Her er der mulighed for at udfordre sig selv i et forum af ligeværdigt fællesskab - en udfordring, der både handler om frygten for at blive grinet af og kroppens evne til at præstere. Alle børn kan være med - men Skolesport tager udgangspunkt i de idrætsusikre børn og de forudsætninger, som disse børn har. Når man går til Skolesport, er man medlem af en gruppe med de krav, det stiller til adfærd. Så Skolesport er også øvelse i gensidigt hensyn og samarbejde. Hvad laver man til Skolesport? Der er typisk Skolesport 1-2 timer pr. uge fra september til maj. Det er på skolen, det sker. Det er typisk efter skoletid - men kan også være som aktivitetstid i løbet af skoledagen. Det handler om motorisk tilrettelagte aktiviteter tilpasset målgruppen. Det handler om introduktion til og samarbejde med lokale idrætsforeninger fx floorball, bordtennis, volleyball, gymnastik og taekwondo osv. Det handler om bevægelse gennem bevægelseslege fra sørøverleg og skattejagt til en kælketur i anlægget eller en tur på skøjtebanen. Der er yderligere forslag til aktiviteter i den årspakke, som alle skolesportsskoler modtager, og der udsendes løbende inspirationsmaterialer og tilbud fra Danmarks Idrætsforbunds specialforbund. Desuden udbyder Skolesport forskellige kurser. Skolesport er inklusion i praksis Erfaringerne viser, at Skolesport styrker selvtilliden hos mange idrætsusikre elever: Positive idrætsoplevelser giver øget selvværd. Vante sociale positioner i klassen får modspil af nye venskaber på tværs af klasser, og i mange situationer opleves skolesportsbørnene efterfølgende som mere positive og undervisningsparate i den almindelige idrætsundervisning. I Skolesport kan man blive set, hørt og bevæge sig i tryghed. Det giver mod og ofte mod på at prøve kræfter med mere idræt på foreningsniveau. Vi når børn, som ellers ikke får en positiv oplevelse med at bruge deres krop Torben Krogh Johansen, Skolesports tovholder Ringsted Kommune Eleverne er mere rolige og bogligt aktive i timerne Lærerevaluering fra Skolesport på Bornholm Skolesport kan etablere samarbejde med lokale idrætsforeninger og i den forbindelse få besøg eller besøge dem. Det sociale samvær kan også handle om frugt- og fællesspisning som udgangspunkt for en snak om sunde kostvaner, kropsbevidsthed m.m.

8 Idræt og bevægelse lærer eleverne at arbejde sammen, tage hensyn og løse konflikter Skolesport er noget, man går til

9 skolesport som fælles indsats i skolen side 16 Skolesport på hjemmebane Skolesport har skolen som omdrejningspunkt. Vante rammer og kendte lærere/pædagoger er et trygt fundament for noget, der kan være grænseoverskridende til en start. En skolesportsleder i spidsen Der står en skolesportsleder i spidsen for Skolesport på skolen evt. flere. Det kan være idrætslærere eller SFO-pædagoger, der kender værdien af idræt og bevægelse som motivation. Personer, der er igangsættere, tilrettelæggere og kontaktpersoner mellem alle involverede parter, og som er garant for faglig og menneskelig indsigt og med indgående kendskab til eleverne. En koordineret indsats Skolesport er bredt funderet på skolen. Skolesportslederen rekrutterer skolesportsbørnene i samarbejde med idræts- og klasselærere, sundhedsplejersker, motorikvejledere og SFO-personale ud fra en vurdering af barnets situation. Det giver mulighed for en koordineret indsats over for den enkelte elev. Hvad laver skolesportslederne? Skolesportslederne er nøglepersoner i Skolesport. Det er dem, der koordinerer tid og sted, deltager ved afvikling af alle aktiviteterne og tilrettelægger samarbejdet med junioridrætslederne og de lokale idrætsforeninger. Skolesportslederne er projektets lokale kontaktpersoner på skolerne og inviteres til deltagelse i netværksaktiviteter i Skolesport, fx kurser og en årlig netværksdag, hvor alle skolesportsledere, kommunale tovholdere og andre repræsentanter fra Skolesport over hele landet samles til erfaringsudveksling. Skolesportslederne er ansvarlige for at udarbejde en årlig status, der indsendes elektronisk og danner baggrund for lokale statusrapporter samt en samlet rapport på landsplan. Det anbefales, at hver skolesportsleder tildeles minimum 75 timer på årsbasis til Skolesport. Skolesport er blevet en implementeret del af dagligdagen på skolen, og hvert år finder jeg de midler, der er nødvendige, for at det her kan køre videre. Det er så få midler vi bruger på det i forhold til de store succeser, vi har med det og de glade børn, vi kan se hver mandag, hvor vi har Skolesport Thomas Kielgast, skoleleder Hastrupskolen, Køge

10 Elsker at gå til det! Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm Min datter er gået fra at være negativ over for idræt til at glæde sig til det. Hun er også startet til fodbold Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm 2010 Man er sammen med andre og laver idræt i stedet for bare at køre hjem fra skole Elevevaluering fra Skolesport på Bornholm

11 skolesport i overbygningen side 20 Skolesport gør ældre elever til rollemodeller Uddannelse af ressourcestærke elever i klasse til junioridrætsledere i daglig tale JIL er en vigtig brik i Skolesport. Gennem uddannelsen får junioridrætslederne en praktisk og teoretisk ballast, der gør dem i stand til at planlægge, udvikle og igangsætte leg og aktiviteter og fungere som hjælpeinstruktører for skolesportslederne. Evaluering af Skolesport (2008) viser, at idrætsusikre børn motiveres og fastholdes af de ældre elever. Junioridrætslederne er i stand til at skabe respekt og følelse af fællesskab, der rækker ud over den voksne autoritet. Omvendt giver uddannelsen og erfaringerne som junioridrætsleder vigtige pædagogiske kompetencer og respekt for lærerrollen, og det gør de ældre elever til positive rollemodeller for de yngre. Hvad lærer man på uddannelsen til junioridrætsleder? Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolerne kan vælge at sende en lærer/pædagog e.a. på lærerkursus (udbydes af Skolesport), så uddannelsen af junioridrætsledere herefter kan ske lokalt. Skolerne kan også vælge at lade en instruktør fra Skolesport stå for uddannelsen. Uddannelsen til junioridrætsleder omfatter bl.a. undervisning i ledelse, idræt for børn og unge, fair play og det at være rollemodel. Undervisningen er opdelt i moduler fordelt på minimum 20 timer med sideløbende praktik i Skolesport, så teori kombineres med praksis. Skolerne vælger selv, om undervisningen udbydes som valgfag eller er i fritidsregi efter skoletid, i weekender eller som en kombination. Hvad kan en junioridrætsleder lave? Junioridrætslederen kan fx hente børnene og følge dem til Skolesport, klargøre redskaberne, forberede og gennemføre opvarmningsaktiviteter, bistå skolesportslederne med aktiviteter eller have fokus på de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed. En junioridrætsleder må ikke være alene om ansvaret for skolesportsbørnene. Junioridrætslederne er en ekstra ressource for skolerne og kan bruges som ekstra hænder ved idrætsdage, skolearrangementer, være dommere til idrætsstævner o.l. Uden for skolen kan de fungere som hjælpeinstruktører i idrætsforeningerne og bruges i SFO er, fritidsklubber og børnehaver. Vi har helt klart fået mere respekt for lærerne efter at have været junioridrætsledere. Det ville hjælpe mange elever til en bedre opførsel, hvis de selv prøvede at stå i lærerrollen. Trine Almskou og Marie Vlkova, Vestervangskolen i Glostrup Junioridrætslederne kan noget, som voksne ikke kan. De har en mere energisk og fantasifuld tilgang til børnene. Deres forhold er mere uformelt, så de har nemmere ved at give børnene lyst til at afprøve nye ting. Charlotte Onsborg, idrætslærer, Vestervangskolen i Glostrup

12 Vi har ikke råd til at lade være! Sanne Bendix Hyllekvist, skolesportsleder Usserød Skole Vi har en gruppe af børn, som vi har svært ved at gøre idrætsaktive. De er ikke i foreningerne, og vi har sat mange ting i gang for at nå dem, men lige netop med Skolesport har vi faktisk formået at fange dem Brian Jørgensen, Skolesports tovholder Odense Kommune Skolesport rammer alle de områder, vi arbejder med i kommunen: børn, unge, inklusion, sundhed og talentudvikling gennem uddannelsen af junioridrætsledere Karina H. Feddersen, Skolesports tovholder Køge Kommune

13 skolesport i kommunen side 24 Skolesport som kommunalt værktøj Skolesport er en målrettet indsats over for den gruppe af kommunens børn, der er inaktive. Det er et alternativ til den traditionelle foreningsidræt, som måske fravælges af sociale, fysiske eller kulturelle årsager af børnene eller deres familier. Med kommunen som tovholder Effekten af indsatsen kan styrkes, når Skolesport forankres i et samarbejde mellem skoler, idrætsforeninger og kommunen. Et synligt strategisk samarbejde med stor opmærksomhed ift. den forebyggende indsats. Etablering, dialog, koordinering og evaluering sikres med en kommunalt udpeget tovholder i front det kan være en konsulent eller koordinator inden for feltet idræt, fritid, bevægelse, sundhed, skole e.l. Tovholderen har ansvar for kontakt til skolesportslederne i kommunen og forvalter den tildelte støtte fra projektet. Han/hun er ansvarlig for opbygning af junioridrætslederuddannelsen og skaber netværk og samarbejde med idrætsforeninger. Tovholderen er den lokale kontakt for Skolesports projektledere og deltager i Skolesports netværk som kommunens repræsentant. Endelig er det tovholdernes opgave at sikre formidling og forankring i det kommunale og politiske bagland. På enkeltskoler uden en kommunal tovholder overtager den lokale skolesportsleder funktionen som tovholder for projektet.

14 SAMVÆR leg SPORT sjov BEVÆGELSE VENNER

15 skolesport i idrætsforeningen side 28 Fra Skolesport til foreningsidræt Skolesport sætter børn og foreninger stævne. Lokale foreninger får mulighed for at give smagsprøver på deres idræt og de oplevelser, der venter og børnene får måske smag for en idræt, de ellers ikke ville have mødt. Foreningerne stiller med instruktører på skolen eller børnene kommer på besøg på udebane. Idéer og forslag til aktiviteter omkring specifikke foreningsidrætter kan også findes i de materialer og undervisningstilbud, som Danmarks Idrætsforbunds specialforbund har udarbejdet målrettet til undervisning af børn og unge. Med Skolesport får idrætsforeningerne mulighed for lokal synlighed og omtale både når det handler om at profilere sig over for potentielle medlemmer og over for lokalsamfundet som partner i et socialt ansvarligt projekt. Etablering af samarbejde med de lokale idrætsforeninger bør understøttes af den kommunale tovholder. Desuden står Skolesports projektledere klar med vejledning og anbefalinger også for enkeltskoler. Talentjagt på junioridrætsledere Lokale idrætsforeninger kan benytte muligheden for at spotte potentielle instruktører gennem samarbejdet med Skolesport. Det kan åbne for, at junioridrætslederne efterfølgende kan videreudvikle deres viden og interesse som hjælpeinstruktører på foreningsniveau. Vi fik et gladere barn med mere selvtillid, som nu går til både fodbold og springgymnastik Forældreevaluering fra Skolesport på Bornholm

16 IdrætsusIkre elever har haft positive oplevelser med bevægelse og Idræt I skolesport

17 skolesport en succes med mange vindere side 32 Parat? Start! Målet er, at 15 % af alle landets skoler i 2018 tilbyder Skolesport. Det er midler fra Tryg- Fonden og indsats fra Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund, der skal være med til at videreudvikle projektet frem mod målet. Det er skolesportsledere på skoler, i SFO er og idrætsforeninger, der sammen med fremsynede kommuner og skoler skal på banen. For Skolesport er et projekt med mange vindere. På kan du læse mere om Skolesport og se små film, hvor nogle af de personer, der allerede deltager i projektet, fortæller om udbytte, udfordringer og perspektiver. Kan du også se perspektiverne, står projektlederne fra Skolesport klar som dine medspillere i alle faser af projektet på din skole og i din kommune. Når en skole tager initiativet Den enkelte skole kan selv etablere Skolesport. Hvis skolen ønsker at starte Skolesport, kræver det indledende, at man har udpeget én eller flere skolesportsledere (idrætslærere/sfo-pædagoger), som vil påtage sig den interne koordinering og etablering og er den lokale kontakt til Skolesports projektledere. Skolen skal udarbejde en målsætning for Skolesport, som indgår i den aftale, som laves med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om gode råd til skolesportsledernes funktion i Håndbogen for skolesportsledere, som kan downloades fra Når en kommune tager initiativet Skolesport kan igangsættes som et kommunalt koordineret initiativ på kommunens skoler. Kommunen udpeger en tovholder, der fungerer som lokal kontaktperson for Skolesports projektledere og er koordinator for projektet internt i kommunen. Det kan fx være en idræts-, bevægelses- eller skolekonsulent i kommunen. Derefter skal skolerne tages i ed, og hver enkelt skole skal udarbejde en målsætning med Skolesport, som indgår i den aftale, som kommunen laver med Skolesport. I etableringsfasen står Skolesports projektledere til rådighed med hjælp og vejledning. Læs mere om tovholderens opgaver i Håndbogen for tovholdere, som kan downloades fra Økonomi Skolesport yder gratis konsulentbistand ved opstart og forankring af projektet på skolen eller i kommunen Der udbetales kr. årligt i støtte til hver skole, som er med i projektet Deltagelse i lærerkursus til junioridrætslederuddannelsen er gratis Ønskes junioridrætslederuddannelsen i stedet varetaget af en instruktør fra Skolesport, er prisen kr. for et samlet kursus Skolen modtager en gratis årspakke med bl.a. inspirationsmaterialer og merchandise Det anbefales, at hver skole afsætter minimum 75 timer om året til skolesportslederens arbejde med Skolesport finansieret af enten skolen eller kommunen eller af parterne i fællesskab Den kommunale tovholder kan forvente et tidsforbrug på ca. 50 timer om året samt udgifter til møder i netværket omkring Skolesport (2-3 årlige møder) Junioridrætslederne kan tilknyttes Skolesport med eller uden aflønning. Ved aflønning følges overenskomst med KL svarende til taksten for bogopsættere ved andre aflønningsformer, fx gaver o.l. beskattes efter gældende regler for gaver/ personalegoder.

18 Skolesport er et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

19 Skolesport Dansk Skoleidræt Lindholm Havnevej Nyborg Tlf

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Nyborg d. 2. september 2013 Journ.nr. 13-156u/lj Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Skole/SFO Årupskolen Adresse Møllebakken 31 5560 Aarup Skolesportsleder Hver skole har en skolesportsleder (en lærer/sfo-pædagog),

Læs mere

Skolesport. Mod til bevægelse

Skolesport. Mod til bevægelse Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Aktiviteterne i Skolesport består dels af et målrettet motorikforløb samt et særligt bevægelseskoncept for de idrætsusikre børn. Her får

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Skolesport. Projektbeskrivelse. Styregruppeformand Per Høxbroe Dokumentstatus Godk. Afvist Projektleder Anne Mi Svarrer 1: Idé-screening Skolelederne

Skolesport. Projektbeskrivelse. Styregruppeformand Per Høxbroe Dokumentstatus Godk. Afvist Projektleder Anne Mi Svarrer 1: Idé-screening Skolelederne Skolesport Projektbeskrivelse Projektets stamoplysninger Styregruppeformand Per Høxbroe Dokumentstatus Godk. Afvist Projektleder Anne Mi Svarrer 1: Idé-screening Skolelederne 28.10. 2010 Godkendelsesdato

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.

Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder

Skolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder Skolesport Leg, Liv og Læring Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder Hun var så glad for at svømme, at hun hele ugen snakkede om at hun skulle svømme. Det første hun gjorde

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

DIF, uddannelse og Elitekommuner

DIF, uddannelse og Elitekommuner DIF, uddannelse og Elitekommuner Østerbro stadion, 17/11 2011 Indledning Hvad kan trænere bruge uddannelse til? Hvad kan I opnå ved hjælp af uddannelse? DIF og uddannelse 1,7mill udøvere Ca. 12.000 klubber

Læs mere

Læringsforløb for frivillige

Læringsforløb for frivillige Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Kommunikation, trivsel og læring

Kommunikation, trivsel og læring Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt.

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt. Kommune Drømmescenarie Hvad gør vi nu? Hvordan når vi dertil? Motion og bevægelse i mindst 45 min hver dag Vi søger fondsmidler for alle elever med høj kvalitet, placeret Starter ledelsesprocesser i alle

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere