ReSTART LINDHOLM. Et godt liv i Lindholm. Helhedsplan. Udarbejdet af Kuben Byfornyelse Danmark. for Nykøbing F Boligselskab

Transkript

1 ReSTART LINDHOLM Et godt liv i Lindholm Helhedsplan Udarbejdet af Kuben Byfornyelse Danmark for Nykøbing F Boligselskab Boligselskabet Fjordparken Boligselskabet Vendersbo/Domea September 2007

2 FORORD OG LÆSEVEJLEDNING PROCESSEN INDTIL NU VISIONEN FOR LINDHOLM STRATEGI OG METODE EVALUERING OG OPFØLGNING/MILEPÆLE BESKRIVELSE AF LINDHOLM Beliggenhed, boliger og friarealer Beboerne i Lindholm GENERELT OM INDSATSOMRÅDERNE INDSATSOMRÅDE: BØRN OG UNGE Gademedarbejdere Uddannelses- og jobvejledning Aktiviteter på børne- og ungeområdet INDSATSOMRÅDE: IMAGE OG KOMMUNIKATION Pressehåndtering Intern formidling og forbedret kommunikation INDSATSOMRÅDE: KULTUR, SAMMENHOLD OG DIALOG I LINDHOLM Sommerbazar Kulturelle aktiviteter og undervisningsforløb INDSATSOMRÅDE: JOBVEJLEDNING/ÅBEN RÅDGIVNING En lokal jobvejledningsindsats INDSATSOMRÅDE: SUNDHED Sundhedsfremme i Lindholm Sundheds- og miljøuge En særlig indsats for handicappede INDSATSOMRÅDE: FRIE MIDLER FYSIK OG RENOVERING ORGANISERING AF HELHEDSPLANEN Fælles ledelsessekretariat Parterne Organisationen De enkelte medarbejdere i A-teamet: OPSTART OG TIDSPLAN BUDGET

3 Forord og læsevejledning Denne helhedsplan omfatter et boligområde i Lindholm, Nykøbing Falster med 1450 beboere fordelt på 734 boliger. Lindholm er en del af bydelen Østerbro i den sydøstlige del af Nykøbing Falster. De 734 boliger er fordelt på afd. 9 og 11, Nykøbing F Boligselskab, afd. 234, Boligselskabet Fjordparken og afd. 09/25, Boligselskabet Vendersbo/Domea. Formålet med helhedsplanen er at skabe grundlaget for en positiv udvikling for områdets beboere og opbygge netværk og kontakter beboerne imellem, som igen kan styrke sammenhold og initiativer i området. Der er mange parter involveret i virkeliggørelsen af denne plan, men den vigtigste og altafgørende part er beboerne, som kender området med de styrker og svagheder, der er. Dette kendskab, kombineret med ressourcer og engagement, skal være den drivende kraft, der kan forme, styre og udvikle processen. Helhedsplanen og de heri beskrevne indsatsområder og aktiviteter er centrale for en positiv udvikling og skal udgøre rammen, som beboerne, under støtte og vejledning af professionelle, kan udfylde med deres ideer og engagement. Helhedsplanen skal bidrage til at gøre de lokale initiativer realiserbare og målbare. Helhedsplanen skal gennemføres i et tæt samarbejde mellem beboerne, afdelingsbestyrelserne, boligorganisationerne og Guldborgsund Kommune, og også i tæt samspil med de eksisterende indsatser i området af social, kulturel og fritidsmæssig karakter. Første del af helhedsplanen, fra kapitel 1-4, beskæftiger sig med baggrunden for og formålet med helhedsplanen, og strategi og metode for indsatser og evaluering gennemgås. I kapitel 5 beskrives Lindholm og beboersammensætningen analyseres, hvorefter kapitel 6-11 omfatter de enkelte aktiviteter og indsatsområder. I kapitel 12 gennemgås kort de ønsker og behov, der er for fysisk genopretning i afdelingerne, som ikke omfattes af denne plan, men som søges løst særskilt. Kapitel 13 er en beskrivelse af den organisation, der skal varetage helhedsplanen og sikre samarbejdet mellem de involverede parter. I Kapitel 14 beskrives den opstartsfase, som igangsættes nu og kører til helhedsplanen træder i kraft samt en tidsplan for dette. Kapitel 15 er det samlede budget for den boligsociale indsats. 3

4 1 Processen indtil nu Den foreløbige helhedsplan, som blev indsendt til Landsbyggefonden i oktober 2006, blev udarbejdet af områdets aktivitetsmedarbejder Charlotte Frank Thuesen og beboerrådgiver Irfan Basic, som til daglig har til huse i Nykøbing F Boligselskabs beboerhus, Aktivitetshuset. Landsbyggefondens foreløbige tilsagn omfattede således kun Nykøbing F Boligselskabs afdelinger i området (afdeling 9 og 11). Efterfølgende er der imidlertid blevet etableret et samarbejde med de øvrige boligorganisationer i Lindholm, Fjordparken og Vendersbo/Domea, med det formål at igangsætte en udvikling, der styrker området som helhed gennem et formaliseret samarbejde mellem de ansvarlige parter, så hele Lindholm inddrages i udviklingen. Landsbyggefonden har anerkendt behovet for en samlet indsats i Lindholm og har anbefalet, at der udarbejdes én samlet plan snarere end 3 selvstændige for de enkelte boligorganisationer. Der har derfor gennem længere tid fundet forskellige møder og workshops sted mellem boligorganisationerne, afdelingsbestyrelserne og kommunen, med henblik på at få formuleret strategien og økonomien i det kommende samarbejde. Den proces, der har fundet sted, hvor flere parter langsomt har formuleret sig frem til et sæt af fælles mål og ønsker, er foregået konstruktivt og fremadrettet, og dermed har processen været et pilotprojekt, som tegner godt for det videre samarbejde. De økonomiske rammer Det samlede budget for helhedsplanen er på kr., og skal finansieres af Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Guldborgsund Kommune. Det oprindelige støttetilsagn, givet af Landsbyggefonden på baggrund af den foreløbige helhedsplan (der som sagt kun omfattede Nykøbing F Boligselskab), var på kr. I april måned 2007 blev denne ramme udvidet til kr. Betingelsen for støtten er en medfinansiering på mindst 25 %. Den samlede medfinansiering for den oprindelige men udvidede ramme (Nykøbing F Boligselskab) blev dermed på kr. Dette medførte en samlet investeringsramme på kr. I forbindelse med udvidelsen af området med Fjordparken og Vendersbo/Domea, har Landsbyggefonden på forhånd stillet sig positiv overfor en udvidelse af budgetrammen. Som det fremgår af budgettet (samlet budget, se side 45), kan udvidelsen af området med Fjordparken og Vendersbo/Domea, på baggrund af de nødvendige indsatser, budgetteres til kr., som medfører en øget medfinansiering på kr. Den samlede medfinansiering beløber sig dermed til kr. Samlet finansiering af helhedsplanen I alt kr. kr. pr. år i 5 år Landsbyggefonden Medfinansiering (25 %) I alt Tabel 1. Samlet budget 4

5 Der er mellem Nykøbing F Boligselskab, Boligselskabet Fjordparken, Vendersbo/Domea og Guldborgsund Kommune aftalt følgende fordelingsnøgle i forhold til medfinansieringen: Medfinansieringsfordeling I alt kr. kr. pr. år i 5 år Guldborgssund Kommune (50 %) * Nyk F. Boligselskab (34 %) Vendersbo/Domea (8 %) Fjordparken (8 %) I alt Tabel 2. Medfinansiering * Guldborgsund Kommunes medfinansieringsdel fordeles således, at de kr. gives som direkte tilskud, mens den resterende del erlægges i form af medarbejdertimer. Den boligsociale indsats, som helhedsplanen omfatter, suppleres efterfølgende med en ansøgning til Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning, med henblik på at få tilskud til bl.a. renovering og modernisering af udendørs opholdsarealer samt etablering af et fælleshus. 2 Visionen for Lindholm Vi har valgt at lade denne helhedsplan beholde det navn, som den foreløbige helhedsplan fik, fordi denne titel fortæller historien om, at der i Lindholm ligger mange ressourcer gemt, som skal aktiveres og gøres til en fælles styrke for hele området. Titlen er suppleret med undertitlen Et godt liv i Lindholm fordi det er en forudsætning for en positiv udvikling af området, at beboerne er glade for at bo i Lindholm og har lyst til at blive boende og tage del i udviklingen. En samlet vision kan aldrig rumme alle begreber og ønsker, men nedenstående er et bud på nogle af de væsentlige forhåbninger, der er til summen af de indsatser, som helhedsplanen rummer: at styrke netværk og samarbejde indadtil og brobygning udadtil så, flere beboere får lyst til at engagere sig og tage ansvar for eget liv og fælles rammer i Lindholm Lindholm kan vedblive at udvikle sig positivt og være et godt og rart sted at bo alle beboere børn, unge, voksne og ældre får de bedst mulige betingelser for at indgå i arbejdsliv og fritidsliv og tage aktiv del i samfundet i øvrigt 3 Strategi og metode I dette afsnit beskrives de grundlæggende redskaber eller pejlemærker, som indsatserne skal bygge på og orientere sig i forhold til. Dels er der en beskrivelse af de grundlæggende metoder, som indsatserne skal tilrettelægges ud fra, nemlig udviklings-, ressource-, og netværksorientering. Dels er der en uddybning af, hvorledes disse tankesæt skal udmøntes i det daglige arbejde med helhedsplanen i form af opsøgende, udadvendte og involverende indsatser. I sidste del af afsnittet beskrives den metode, som indsatserne undervejs skal evalueres ud fra. Evalueringen skal være en integreret del af processen, så der via erfaringsopsamling og efterfølgende justeringer kan sikres fokus og kvalitet i arbejdet samt tydeliggørelse af de opnåede succeser. 5

6 Udviklingsplan Lindholm er et stort område med mange beboere, som har mange interessenter og parter involveret, der på hver deres måde har en holdning til og mulighed for at påvirke området. Rammerne for indsatsen er definerede og parterne er til en hvis grad kendte selv om flere utvivlsomt kommer på banen i løbet af de næste år, efterhånden som indsatser og samarbejde foldes ud. Derfor er det også en grundtanke med denne indsats, at der skal tages udgangspunkt i de kendte ressourcer og kræfter i området, suppleret med en tydelig målsætning og en organisation der matcher dette. Derfor tilføres projektet også ekstra nøgleressourcer i form af medarbejdere, som kan sikre kontinuiteten og sammenhængskraften, så de netværk, der udvikles, får bedst mulige betingelser for at vokse. Som sådan kan den boligsociale indsats bedst beskrives som en udviklingsplan eller som udviklingsorienteret, idet det er hensigten, at parterne skal have mulighed for at være involveret og mulighed for at ændre og påvirke processerne undervejs. I særdeleshed er det vigtigt, at beboerne ser mulighederne i forbindelse med indsatserne og engagerer sig, for ellers er det meget svært at udvikle langtidsholdbare netværk, der på længere sigt vil være socialt bæredygtige. Da der som sådan er tale om en dynamisk proces, som konstant påvirkes af nye parter, erfaringsopsamling, økonomi mm. er det vigtigt at foretage formaliseret erfaringsopsamling, som kan (skal) danne udgangspunkt for ændringer og justeringer af indsatser, målsætninger og succeskriterier. Ressourceorientering Det centrale udgangspunkt for det boligsociale arbejde i Lindholm er de beboere, der bor i området og deres ressourcer. Frem for at fokusere på de problemer, der gør sig gældende i området, skal udgangspunktet for den boligsociale indsats være at gøre Lindholm til et godt sted at bo og leve. En ressourceorienteret indsats tager udgangspunkt i, at alle personer, beboergrupper og boligområder har flere ressourcer, end det umiddelbart kan aflæses i statistikker om beboernes uddannelses- og indkomstniveau, arbejdsmarkedstilknytning, osv. (som eksempelvis KÅS-statistikker centrerer sig om). Statistikker fortæller noget om de generelle tendenser, der gør sig gældende i f.eks. udsatte boligområder, og om de chanceuligheder, der er mellem forskellige befolkningsgrupper. Men de fortæller ikke noget om de ressourcer, som enkeltpersoner og grupper er i besiddelse af og om det sociale og menneskelige materiale, man kan bygge videre på i en forandringsproces i et boligområde. Når fokus lægges på de lokale ressourcer, er der ikke tale om at overse eller ignorere de boligsociale problemer, som præger mange udsatte boligområder. Der er derimod tale om at erkende, at potentialet til forandring er til stede, samtidig med - eller på trods af - de boligsociale problemer. Der er med andre ord tale om at få et nuanceret billede af den enkelte beboer og boligområdet som helhed, og forholde sig til de ressourcer, der gør forandring mulig. På kort sigt vil en ressourceorienteret tilgang sikre, at beboere selv involveres i udviklingsarbejdet, hvorved der - i modsætning til en behandlertilgang, der betragter folk som klienter - sikres en lokal forankring af de kompetencer og den læring, der finder sted. Beboerne selv er i fokus, bistået af professionelle kræfter. På længere sigt vil den enkelte og hele området udvikle en selvstændig og ligeværdig rolle i forhold til det omkringliggende samfund. 6

7 Netværksorientering Udviklingen af organisatoriske, sociale, kulturelle og professionelle netværk i forbindelse med de boligsociale tiltag skal sikre fremdrift i og koordinering af indsatsen. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen er der igangsat et samarbejde og en organisering, som på den ene side matcher en lokal helhedsorienteret indsats og på den anden side giver kommunens forvaltninger og boligorganisationerne det nødvendige overblik og mulighed for overordnet styring af beslutninger og økonomi. I realiseringen af helhedsplanen for Lindholm er det hensigten at udvikle den lokale netværksstrategi i tæt samspil mellem afdelingsbestyrelser, boligorganisationer og kommune. De aktiviteter, der gennemføres i de kommende år, vil blive gennemført og vurderet i dette perspektiv, og der vil være fokus på løbende at eksponere og udvikle de mange netværk, der eksisterer i og udenfor boligområdet. På lokalt plan er det vigtigt, at de lokale medarbejdere arbejder bevidst med at styrke og opbygge beboernes sociale netværk. Sociale netværk er en forudsætning for, at beboerne føler sig i stand til at handle selvstændigt og mobilisere sig kollektivt, hvilket ikke blot er centralt for arbejdet med helhedsplanen, men også for at beboerne på længere sigt kan forebygge yderligere social og økonomisk marginalisering. Den lokale projektgruppes opgave bliver at bistå med støtte og opbakning til den lokale udviklingsproces, ved at informere beboerne om eksisterende tilbud, animere dem til at engagere sig i deres boligområde samt støtte dem med at føre deres ideer ud i livet. Ligeledes er det vigtigt, at den lokale projektgruppe har et bredt netværk udenfor boligområdet, så de kan støtte beboerne med at komme i kontakt med ressourcebaser i det omkringliggende miljø og koordinere den lokale indsats med kommunale og private aktører. Opsøgende, udadvendte og involverende indsatser Helhedsplanen omfatter de fire afdelinger i de tre boligorganisationer, der ikke tidligere har haft et formaliseret samarbejde, og som ikke har de samme udfordringer. De personer, der ansættes i forbindelse med helhedsplanen, får i et vist omfang base i Aktivitetshuset, som er det nuværende beboerhus for afdeling 9 og 11. Dette er en udfordring, som parterne skal være bevidste omkring, og derfor skal der arbejdes aktivt på at udbrede indsatserne, så de dækker hele Lindholm, i den udstrækning det er relevant for alle afdelinger. Dermed ikke sagt at alle indsatser skal ramme bredt, da visse tiltag kan være af specifik relevans for én afdeling, frem for en anden. Det vil være op til de involverede medarbejdere at definere lokaliseringen og organiseringen af indsatserne, ud fra en vurdering af de behov og det engagement, der viser sig gældende. Men for at sikre samarbejdet, skal alle parter og i særdeleshed den lokale projektgruppe (Ateamet) arbejde fokuseret på at være opsøgende i forhold til områdets beboere og gøre aktiviteterne udadvendte. Ellers risikeres det, at lokaliseringen af medarbejderne ender med at gøre den boligsociale indsats til en del af Aktivitetshuset aktiviteter. Ligeledes skal alle parter basere aktiviteterne på beboerinvolvering, så indsatsen ikke laves for beboerne, men med og af beboerne. I forlængelse af dette er det op til det kommende A-team løbende at vurdere om deltagelse i de aktiviteter, der skal foregå, skal være gratis eller koste et vist beløb. En mindre egenfinansiering for beboernes vedkommende kan være med til at sikre, at der ikke opstår en opfattelse af, at indsatserne er et tilbud, som ikke kræver beboernes aktive deltagelse. På kort sigt vil en (symbolsk) betaling kunne medføre, at nogle beboere fravælger at deltage i nogle af aktiviteterne, men dette bør ikke føre til at man blot lader alle aktiviteter være gratis. Mang- 7

8 lende opbakning kan heller ikke isoleret set fortælle noget om succesen for den enkelte aktivitet, da det kan være mere værdifuldt at have et mindre antal deltagere, som til gengæld har taget stilling og aktivt indgår i projektet. 4 Evaluering og opfølgning/milepæle Evaluering er en integreret del af metoden og den løbende proces, som skal sikre at indsatser, mål og succeskriterier kan justeres undervejs, så de matcher hinanden og peger i retning af de overordnede visioner for helhedsplanen. I dette afsnit gennemgås formålet og de primære metoder til at evaluere helhedsplanen med. Landsbyggefonden har afsat midler til en overordnet evaluering af de indsatser, som skabes på baggrund af puljen for boligsociale tiltag. Der er dog endnu ikke så vidt vides taget stilling til, hvordan en overordnet evaluering vil finde sted, og hvilken rolle de enkelte indsatser konkret skal spille i den sammenhæng. Ved projektperiodens begyndelse er det imidlertid vigtigt med henblik på den endelige overordnede evaluering at få udviklet en systematik for den løbende dokumentation og registrering til brug for denne. Det forventes, at den overordnede evaluering vil have stor fokus på resultaterne, da Landsbyggefonden eksplicit har stillet krav om, at der for hvert indsatsområde skal udvikles målbare succeskriterier. Dette er søgt efterlevet, men det er vigtigt at påpege, at helhedsplanen er en plan, der skitserer nye projektforslag. I processen med at udvikle helhedsplanen har succeskriterierne løbende været diskuteret. Det er imidlertid vigtigt, at disse tages op til revision, når arbejdet skal i gang og de forskellige arbejdsgrupper er nedsat. Det er vigtigt, at der blandt de udførende parter er enighed om succeskriterierne og deres sammenhæng med målsætningerne for de enkelte indsatser. Hvis ikke succeskriterierne er almindeligt accepterede blandt de udførende parter, er de meningsløse som andet end formkrav. Projekterne vil ligeledes udvikle sig undervejs og succeskriterierne bør derfor løbende tages op til drøftelse, således at der kontinuerligt vil være sammenhæng mellem målsætninger og succeskriterier. Det kan vanskeliggøre den endelige resultat-evaluering, men en femårig indsatsperiode må nødvendigvis indebære en løbende og dynamisk udvikling af projekterne. Med henblik på at forankre gode erfaringer bør der arbejdes systematisk med procesevaluering. Procesevaluering har til formål at forbedre organisationers eller projekters resultater ved at udvikle og udbygge de involverede aktørers indflydelse på de områder, de arbejder med og har kompetence på. Procesevaluering er baseret på løbende selvevaluering og selvjustering indefra, gennem evalueringsseancer gennem hele projektperioden. Herved sikres en løbende refleksion over læringen i arbejdsprocessen. Udover løbende at forholde sig kritisk til projekternes mål og succeskriterier, bør den løbende procesevaluering sikre, at der sker en kontinuerlig refleksion over de erfaringer man gør sig hen ad vejen. Der skal spørges ind til, om der er sammenhæng mellem mål og midler, om aktiviteterne er rigtige i forhold til at løse områdets problemer og tilstrækkelige i forhold til at realisere målene. Den løbende procesevaluering kan blandt andet baseres på en logbog. Dette kan eksempelvis være et elektronisk redskab, hvor alle medarbejdere på de enkelte indsatsområder og aktiviteter har adgang til en fælles elektronisk platform. I logbogen skal betydelige overvejelser, beslutninger, problemer m.v. samt de gode historier dem man kan lære noget af skrives ned. Udover at sikre løbende refleksion over læringen i processen, kan logbogen også være egnet som vidensbank i forhold til den overordnede evaluering. Den kan endvidere være et værktøj, der sikrer, at eventuelt nye ansatte ikke mister værdifuld viden, hvis centrale kræfter ikke er gennemgående i de forskellige aktiviteter. En fælles platform sikrer i øv- 8

9 rigt, at alle involverede parter på et givent indsatsområde/i en given aktivitet kan følge fremdriften i de øvrige indsatsområder/aktiviteter og trække på andres erfaringer. For de enkelte indsatsområder/aktiviteter skal der tages stilling til, om der skal føres logbog og i så fald hvem, der har ansvaret for at det bliver gjort. Logbogen bør suppleres med møder og workshops, hvor de forskellige parter mødes og udveksler erfaringer og synspunkter. Det bør ske for de enkelte aktiviteters vedkommende, men også for den samlede indsats som helhed. Hvad angår de enkelte aktiviteter kan der arrangeres et årligt statusmøde. For den samlede indsats kan de fælles beboerarrangementer evt. indeholde en evalueringsdel, der halvvejs i indsatsen kan have form af en midtvejsevaluering og mod slutningen en stillingtagen til, hvad der skal ske fremover. Disse møder kan således fungere som milepæle og som et forum, hvor man sikrer social bæredygtighed og fortsat udvikling i området. 5 Beskrivelse af Lindholm 5.1 Beliggenhed, boliger og friarealer Beliggenhed Lindholm ligger i den østlige del af Nykøbing Falster i bydelen Østerbro, ca. 10 min. fra centrum og omfatter 700 almene boliger og et parcelhusområde. Området er præget af tressernes byggeaktivitet med de almene boligblokke i 2-3 etager omkranset af parcelhuse. I området findes der en kiosk, restaurant, bank, bager, apotek og selskabslokaler. Endvidere er der et plejecenter, et lægehus, en børnehave, en integreret institution og en skole. De almene boliger er fordelt mellem tre boligorganisationer, der alle er opført mellem 1966 og De tre boligorganisationers afdelinger er dog fysisk ikke bundet særlig godt sammen. Således er Fjordparken og Nykøbing Falsters afdelinger adskilt af et 2 meter højt trådhegn og Vendersbo/Domeas afdeling er lokaliseret på den modsatte side af Vendsysselvej, i forhold til de to andre. Boligerne Bygningskroppene er tidstypiske boligblokke i 2-3 etager, adskilt af grønne friarealer. Bygningerne er i varierende omfang blevet vedligeholdt og moderniseret gennem tiden. Boligselskab Antal lejligheder Antal vær. Str. m 2 Beboere Nyk. F. Boligselskab, afd ,5 98 & Nyk. F. Boligselskab, afd ,2,3 149* 248 Fjordparken, afd ,2,3, Vendersbo/Domea, afd. 09/ ,3, I alt Tabel 3. Antal lejligheder og størrelser og beboere *Heraf 40 ældreboliger I Afd. 9 er der forholdsvis nye køkkener og badeværelser. Badeværelserne er istandsat inden for de sidste 5 år og køkkenerne udskiftes jævnligt ved fraflytning. Lejlighederne i denne 9

10 afdeling er de største i området og tiltrækker mange børnefamilier, heraf en høj andel familier med anden etnisk baggrund end dansk. I Afdeling 11 er der et stort behov for nye køkkener og badeværelser, idet disse er fra afdelingens opførelse. Endvidere er der ønsker om miljøforbedringer i form af nye skure, nye dagrenovationsskure, omlægning af fliser, cykelstativer, videoovervågning mm. I afdeling 11 er økonomien dog ikke den bedste og afdelingen har derfor for nylig været igennem en kapitaltilførselssag, som dækkede opsamlet underskud og underfinansiering samt huslejenedsættelse. Der er elevatoradgang til alle ældreboligerne. Fælles for afdeling 9 og 11 er et beboerhus (Aktivitetshuset), som kan bruges af afdelingens beboere. Beboerrådgiveren og aktivitetsmedarbejderen er endvidere placeret i Aktivitetshuset. Fjordparkens afdeling 234 er i en god vedligeholdt stand og der er henlagt midler til planlagt og periodisk vedligeholdelse i nødvendigt omfang. Der er løbende foretaget køkkenrenovering siden ud af 240 er udført. Det vil være relevant at skulle foretage en renovering af lejlighedernes badeværelser indenfor en kort årrække. På længere sigt er der bl.a. planlagt etablering af en ny legeplads, renovering af flisearealer, asfaltering og ny beplantning. Vendersbo/Domeas afd. 09/25 i er også i god vedligeholdelsesmæssig stand og der bliver løbende ved fraflytning udskiftet køkkener, men der er behov for renovering af badeværelser samt vandforsyningsledninger og afløb. Der er endvidere ønsker om etablering af affaldscontainerbygninger med integrerede barnevognsrum og tanker omkring etablering af uderum ved beplantning af oaser med borde og bænke til fælles fornøjelser. Der er ikke beboerhus i Fjordparken eller Vendersbo/Domeas afdelinger. Friarealer Friarealerne er karakteristiske for almene boligområder opført i 60érne og 70érne, med typisk funktionsopdeling, bestående af store grønne græsplæner og parkeringsarealer, legepladser og fodboldbure. Friarealerne er generelt velholdte, men der kunne ønskes øgede muligheder for ophold i form af mindre hyggekroge, beplantning og legearealer. Der er dog stor forskel afdelingerne imellem. Afdeling 9, som har den største andel af børn og unge, er således mere indrettet med dette for øje og har de bedste børnefaciliteter af de 4 afdelinger. Dog er der som følge af anvendelsen af legepladserne en forholdsvis kraftig nedslidning. 5.2 Beboerne i Lindholm Hvad angår beboersammensætningen fremstår Lindholm som et boligområde, der på en række væsentlige punkter adskiller sig fra resten af kommunen. Nedenstående er en analyse af beboersammensætningen lavet på baggrund af boligsociale nøgletal (KÅS-tal) fra Danmarks Statistik fra 2004 og For det første er der en høj andel af børn og unge i området, sammenlignet med resten af kommunen, og mange af disse kommer fra enligt forsørgede hjem. Andelen af beboere under 18 år udgør således 30 % og ca. halvdelen af disse kommer fra hjem med kun en forsørger i Lindholm som helhed. Til sammenligning udgør gruppen af børn og unge i resten af kommunen 19 %, hvoraf 22,8 % er fra enligt forsørgede hjem. I afdeling 9 er 214 eller næsten 50 % af beboerne under 18 år. 10

11 Aldersfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afd. 9 Afd. 11 Vendersbo Fjordparken 67 år og ældre år år år år 7-17 år 0-6 år Figur 1. Aldersfordeling i Lindholm For det andet er der en høj andel af indvandrere i området. 31 % af områdets beboere er således indvandrere eller efterkommere af indvandrere, hvor det tilsvarende for kommunen er 6,7 %. Den relativt høje andel af indvandrere udgør ikke i sig selv et problem, men betegner blot en forskel, der skal tages i betragtning i afdækningen af beboernes ønsker og behov og i designet af de projekter og muligheder, der skal inkorporeres i helhedsplanen. For det tredje er der mange pensionister i området. Bortset fra i afdeling 9, er der flere pensionister end i Guldborgsund Kommune. Det lave antal i afdeling 9 skyldes naturligvis de store lejligheder, som henvender sig til børnefamilier og ikke pensionister. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Indvandrere/efterkommere af indvandrere Børnefamilier Pensionister 10,0 0,0 Afdeling 9 Afdeling 11 Fjordparken Vendersbo Kommunen Figur 2. Indvandrere/ efterkommere, børnefamilier og pensionister i Lindholm For det fjerde er den gennemsnitlige indkomst i de tre boligafdelinger lavere end i kommunen og varierer fra kr. i afdeling 9, kr. i afdeling 11, kr. i Vendersbo/Domea og kr. i Fjordparken. I kommunen som helhed er gennemsnitsindkomsten kr. Dette er ikke i sig selv en overraskelse, idet der er tale om alment boligbyggeri. Men det fortæller noget om det økonomiske råderum, beboerne har, og de behov, der gør sig gældende, hvilket under alle omstændigheder skal tænkes ind i arbejdet med helhedsplanen. 11

12 Kontanthjælp (over 17 år) Arbejdsløse (over 15 år) Varige indkomsterstattende ydelser Midertidige indkomsterstatende ydelser ET GODT LIV I LINDHOLM Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at gennemsnitsindkomsten er faldende i Lindholm og stigende i kommunen, hvorved forskellen øges, med den risiko til følge, at marginaliseringen af beboerne i Lindholm forstærkes. Gennemsnitlig indkomst Kommunen Nyk. F -afd. 9 Nyk. F -afd. 11 Vendersbo Fjordparken Figur 3. Gennemsnitlig Indkomst i Lindholm At den gennemsnitlig indkomst er lavere i Lindholm kan også ses i antallet af beboere, som er på midlertidige ydelser. Således er der flere på kontanthjælp og flere arbejdsløse end i kommunen. Som det fremgår af figur 4, er der dog flere i kommunen, som er på varige ydelser, hvilket delvis kan forklares ved, at gruppen af beboere på år er mindre i Lindholm end i kommunen. Indkomsterstattende ydelser (%) Guldborgsund Kommune Afd. 9 Fjordparken Vendersbo Figur 4. Indkomsterstattende ydelser (Tallene fra afd. 11 er ikke med i denne figur, da lovgivningen ikke tillader udtræk af disse tal for boligområder med under 100 modtagere) Trods generelle tendenser er der også en række væsentlige forskelle de fire afdelinger imellem, som bl.a. skyldes de forskellige lejlighedstyper, der er tale om. I afd. 9 er lejlighederne på 98 eller 117 m 2, og som sådan er de store og familieegnede. Derfor er det ganske natur- 12

13 ligt, at der i denne afdeling er den største gruppe af børn og unge. 214 personer, eller næsten halvdelen af beboerne er under 18 år i afdeling 9. I afd. 11 er der 40 ældreboliger, og derfor en naturlig høj andel af ældre beboere. Set i forhold til de statistiske nøgletal, kan det samlet siges, at der i afdeling 9 er de største sociale udfordringer, men omvendt er der i afdeling 9 også en gruppe af meget engagerede beboere, ikke mindst bestyrelsen, som gennem tiden har igangsat mange tiltag til gavn for bl.a. områdets børn og unge. 13

14 Generelt om indsatsområderne Udvælgelsen af indsatsområderne har fundet sted på baggrund af de møder og workshops, der har været afholdt med repræsentanter fra afdelingsbestyrelser, boligorganisationer og Guldborgsund Kommune og ud fra en vurdering af behovet på baggrund af de statistiske nøgletal. 6 Indsatsområde: Børn og unge Som det fremgår af afsnittet om beboersammensætningen, er der mange børn og unge i Lindholm (30 %), særligt i afdeling 9 i Nykøbing F Boligselskab (49 %), og gruppen af børn og unge er voksende. På trods af den store andel af børn og unge i området, er der meget få tilbud, der henvender sig til denne gruppe. Der er derfor et stort behov for at udvikle nye initiativer, der både omhandler de unges fritids- og foreningsliv og forbedrer deres chancer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Med den høje andel af indvandrerfamilier i området kræves et særligt fokus på de tosprogede børn. Børn og unge med indvandrerbaggrund er generelt underrepræsenteret på jobmarkedet og i uddannelsessystemet, og de deltager mindre i fritids- og foreningslivet end deres danskfødte aldersfæller. Aktivitetshuset i Lindholm har dog en god kontakt til områdets indvandrerbørn, der jævnligt kommer i huset og deltager i de kulturelle aktiviteter, der bliver igangsat her. Det er dog primært de mindre børn og sjældent de større børn og unge, der benytter sig af husets tilbud. I særdeleshed er der et behov for at få kontakt til en gruppe af større børn og unge i Lindholm, der kan betegnes som truede og som fordeler sig på to aldersgrupper: en gruppe af årige, der ifølge de ansatte i området skal gøres noget for omgående. Gruppen tæller i alt stk., hvoraf 4 er piger. En anden gruppe består af drenge på år, der allerede nu er så vanskelige, at de er svære at nå med almindelige tilbud. Begge grupper er sammensat af en blanding af danskfødte og tosprogede børn/unge. For at nå disse to grupper og for i det hele taget at få fat i dem, der ikke benytter sig af de eksisterende tilbud såvel kommunale tilbud som dem i Aktivitetshuset - kræves en opsøgende indsats, der tager fat i de unge der, hvor de er, både i fysisk og mental forstand. Der kræves en indsats, hvor de unge bliver opsøgt på deres egne præmisser, dér hvor de færdes og sætte dem i forbindelse med det etablerede system, både hvad angår deres fritidsliv og deres kontaktflade til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det helt centralt, at forældrene inddrages i arbejdet, da en positiv udvikling for de unge er betinget af forældrenes opbakning og støtte. Set i lyset af situationen i Lindholm er det hensigtsmæssigt at sætte ind med opsøgende og forebyggende arbejde for at sikre, at områdets børn og unge får mulighed for at fortsætte en positiv udvikling til gavn for dem selv, deres familier, boligområdet og samfundet generelt. 6.1 Gademedarbejdere For at få fat i de større børn og unge, der ikke benytter sig af de traditionelle tilbud, skal der ansættes to gademedarbejdere, der arbejder på forskudte tidspunkter af døgnet og opsøger de unge i deres lokalmiljø. Erfaringerne fra området viser, at tilstedeværelsen af engagerede og upartiske voksne, der arbejder på tværs af institutionelle faggrænser, kan skabe basis for en mere åben og direkte dialog med de unge. De opsøgende gademedarbejdere skal være synlige og tilgængelige i området og deltage i sports- og kulturarrangementer på skolen, i SFO en, i Fritidsklubben, på Ungdomsskolen, i det lokale foreningsliv samt ved kulturelle arrangementer og byfester i området. Det er vigtigt, at gademedarbejderne har en bred kontaktflade på børn- og ungeområdet blandt f.eks. SSP- 14

15 medarbejdere, sagsbehandlere, relevante kommunale forvaltninger, mv. samt at de koordinerer indsatsen med de øvrige medarbejdere i A-teamet, herunder den nedenfor anførte uddannelsesvejleder. Ligeledes er det centralt, at gademedarbejderne er rustede til både at tilgodese den brede gruppe af børn og unge, kategorien af truede børn og unge samt problematikken omkring de tosprogede familier. For at indsatsen overfor de unge skal lykkes, er det afgørende at gademedarbejderne etablerer en tæt og løbende dialog med forældrene. Familiens accept og støtte er en forudsætning for, at der kan ske den ønskede udvikling i de unges liv. Uden familiens inddragelse risikerer man at møde modstand i forældregenerationen og skabe unødvendig splid i familierne. Gademedarbejderne ansættes i hele projektperioden. Der vil altså være tale om en indsats: Mål der finder sted på skæve tidspunkter af døgnet og som kommer de større børn og unge i møde, dér hvor de er der både har fokus på de truede og de normalt fungerende børn og unge, og som retter særlig opmærksomhed på problematikken omkring de tosprogede familier hvor familierne inddrages i arbejdet med det enkelte barn/den unge der primært er rettet mod de unges fritidsliv, men som er koordineret med uddannelsesvejledningen og A-teamet i forhold til at få målgruppen engageret i aktiviteter på de øvrige indsatsområder der er baseret på et bredt samarbejde mellem relevante aktører på børn- og ungeområdet at flere af områdets børn og unge er engagerede i lokale fritidsaktiviteter og har kontakt til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, samt at færre unge færdes i området uden gøremål, og at trygheden dermed øges Succeskriterier Milepæle at der etableres løbende kontakt til 90 % af de truede børn og unge, og til 40 % af de øvrige børn og unge i området at 75 % af de truede børn og unge deltager i fritidsaktiviteter eller bliver sat i forbindelse med uddannelses- eller arbejdsmarkedsinstitutioner at mindst to forældre er inddraget i arbejdet at mindst en repræsentant for hver etnisk gruppe/beboergruppe (f.eks. en araber, en tyrker, en dansker osv.) er inddraget i arbejdet 1. september 2008 er der nedsat et børne- og ungeudvalg bestående af 5-10 institutioner samt en gruppe aktive forældre og unge fra Lindholm i løbet af foråret 2009 udarbejder gademedarbejderne i samarbejde med interesserede unge, en plan for hvilke aktiviteter, der skal finde sted på børne- og ungeområdet det kommende år, herunder evt. etableringen af en klub for de truede børn og unge Organisering Gademedarbejderne er en del af A-teamet og har fast kontorplads i Aktivitetshuset. 15

16 6.2 Uddannelses- og jobvejledning Den opsøgende indsats, som gademedarbejderne og de øvrige medarbejdere i A-teamet står for, kan ikke stå alene i spørgsmålet om at udvide de unges chancer for at få en uddannelse og et arbejde. Her kræves en særlig og målrettet indsats, der bygger videre på de erfaringer, man har gjort sig i området. De seneste år har der været igangsat et uformelt initiativ i Lindholm, hvor en række lokale ildsjæle har gjort en enestående indsats for at vejlede områdets unge i forhold til job og uddannelse. Gennem dette lokale engagement har ildsjælene fået opbygget tillid blandt de unge i området og et værdifuldt netværk til aktører på det lokale uddannelses- og jobmarked. Initiativet har været en kæmpe succes, der udover 23 job til voksne, har skaffet 48 fritidsjob til de større børn og unge i området. Men initiativet hviler i høj grad på personligt engagement, hvilket giver en stærk fremdrift, men også en umiskendelig sårbarhed i indsatsen: Forsvinder initiativtagerne, er der risiko for at indsatsen forsvinder. Der er derfor et behov for at få det arbejde, der lægges for dagen af de lokale ildsjæle forankret i en organisation, der kan sikre kontinuitet i indsatsen, uden at det sker på bekostning af gejsten og engagementet. For at nå dette mål skal ildsjælenes arbejde kobles til en opsøgende indsats, hvor en kommunalansat uddannelses- og jobvejleder får base i området ca. én gang om ugen. Uddannelsesvejlederen skal trække på den kontaktflade og de tillidsrelationer, som de lokale ildsjæle, gademedarbejderne og de øvrige medarbejdere i A-teamet har oparbejdet til områdets unge, og bygge bro mellem den lokale indsats og aktører i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Til dette formål vil uddannelsesvejlederen f.eks. kunne arrangere virksomhedsbesøg og besøg på diverse relevante jobmesser, samt evt. oprette et lokalt jobforum, hvor der udover de lokale ildsjæle, gademedarbejderne og den lokale projektgruppe, kunne sidde repræsentanter fra kommunen og erhvervslivet, herunder interesserede rekrutterings- og vikarbureauer. Ligeledes vil uddannelsesvejlederen kunne søge at oprette et lokalt korps af rollemodeller, der kan inspirere områdets unge i deres valg af uddannelse og job. Uanset hvordan indsatsen tilrettelægges, er det af allerhøjeste betydning, at uddannelsesvejlederen opbygger en konstruktiv dialog til de unges forældre, i særdeleshed i de tosprogede familier, så disse kan støtte op om de interesser, de unge giver udtryk for og de valg, de træffer i forbindelse med deres uddannelse og arbejdsliv. Som gademedarbejderne betyder det, at uddannelses- og jobvejlederen skal indgå tæt samarbejde med den lokale familierådgiver. Der vil altså være tale om en indsats, hvor: Mål en kommunalansat uddannelses- og jobvejleder arbejder opsøgende i området ca. 1 dag om ugen der ydes støtte til de unge i overgangen fra f.eks. skole til praktik og lignende der trækkes på det netværk og de erfaringer som de lokale ildsjæle, gademedarbejderne og det øvrige A-team har opbygget det lokale initiativ forankres blandt ildsjælene i det kommunale system og i de eksisterende uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv der i tillæg til andre metoder planlægges virksomhedsbesøg, besøg på jobmesser, nedsætter et lokalt jobforum, oprettes et korps af lokale rollemodeller, mv. at alle områdets børn og unge er i uddannelse eller arbejde 16

17 Succeskriterier Milepæle 80 % af de truede børn og unge samt 25 % af den øvrige gruppe af årige i Lindholm har haft kontakt til uddannelsesvejledningen 90 % af alle børn og unge er enten i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb inden efteråret 2008 er der etableret et lokalt jobforum, der som minimum består af gademedarbejderne, uddannelsesvejlederen, de lokale ildsjæle samt repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv inden efteråret 2009 er der foretaget mindst 5 virksomhedsbesøg samt deltagelse i mindst 2 jobmesser eller andre uddannelses- eller jobformidlende arrangementer inden sommeren 2010 er der oprettet et rollemodelkorps Organisering Uddannelses- og jobvejlederen er kommunalt ansat, men tilbringer ca. 1 dag om ugen i Lindholm og koordinerer indsatsen med kommunen, A-teamet, erhvervslivet samt de lokale ildsjæle. 6.3 Aktiviteter på børne- og ungeområdet Som supplement til den opsøgende indsats, som gademedarbejderne og uddannelsesvejlederen forestår lokalt, skal der igangsættes en række aktiviteter, der kan skabe oplevelser og muligheder for områdets børn og unge. På baggrund af deres erfaring med de unge og gennem indsigt i de behov og ønsker, de måtte have, vil det være op til gademedarbejderne og uddannelsesvejlederen, samt koordinatoren og de øvrige medarbejdere i A-teamet, at definere det præcise indhold i aktiviteterne. Nedenfor er dog anført en række konkrete forslag til aktiviteter, som beboere og medarbejdere i og udenfor boligområdet gennem processen med at definere indholdet i helhedsplanen, har fremhævet som relevante i forhold til områdets børn og unge. Fritidsjob/lommepengeprojekt Det er blevet fremført som idé at igangsætte et lokalt fritidsjobinitiativ, der på den ene side kan give områdets større børn og unge erfaring med at være i arbejde og tjene penge og på den anden side kan give medarbejdere i Lindholm en støtte i det daglige arbejde. Interesserede børn og unge under 18 år kan ansøge om at få en kontraktansættelse, hvor de et par timer om ugen kan indgå i løsningen af forskellige praktiske arbejdsopgaver i Lindholmområdet. Det kunne f.eks. være at assistere ejendomsfunktionærerne med oprydning, renholdelse og vedligeholdelse af områdets fællesarealer eller at betjene Aktivitetshusets lille café. Tanken bag fritidsjobinitiativet er, at de større børn og unge på én gang kan opnå erfaring med at være i arbejde samtidig med at de opbygger lokale netværk blandt områdets beboere og ansatte samt opnår større lokalkendskab og ansvarsfølelse overfor de fælles arealer. For at skabe et bindeled mellem fritidsjobinitiativet og uddannelsesvejledningen, kan det være en idé at stille krav om, at interesserede børn og unge forfatter en mindre, simpel ansøgning. Derved vil læringsaspektet blive indbygget i initiativet, idet de involverede børn og unge 17

18 ikke blot får generel erfaring med at være i arbejde, men også træning i at skrive en ansøgning, opstille et CV mv. Hvis et fritidsjobinitiativ igangsættes, vil der være tale om en indsats hvor: en gruppe større børn og unge gennem tæt tilknytning til en ejendomsfunktionær eller andre medarbejdere i Lindholm, får mulighed for at tjene penge ved at assistere vedkommende i løsningen af praktiske opgaver koordinatoren er ansvarlig for at administrere puljen, men hvor ansvaret for tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og sikringen af en tilfredsstillende løsning af disse ligger hos den medarbejder, der opnår assistance gennem initiativet den lokale uddannelsesvejleder assisterer de unge i at forfatte en ansøgning med dertil hørende CV, hvorved de unge får kendskab til uddannelsesvejledningen og opbygger almen erfaring i jobsøgning Etablering af hobbyrum En anden fremført idé er at etablere et hobbyrum, hvor områdets større børn og unge kan komme én eller flere gange om ugen og reparere deres cykler og knallerter samt foretage sig andet, der kræver et værksted. Et hobbyrum vil være til glæde for områdets børn og unge generelt, men i særdeleshed være et initiativ, der taler til gruppen af truede børn og unge, der som sagt er meget utilpassede og står udenfor de eksisterende tilbud. Hobbyrummet kan dels fungere som en platform, hvor de unge kan mødes om en fælles interesse og foretage sig noget, de er gode til, dels være et sted, hvor gademedarbejderne, uddannelsesvejlederen og de øvrige medarbejde i A-teamet kan etablere kontakt til de unge, der ellers er meget svære at nå ad traditionelle kanaler. Hvis idéen om at etablere et hobbyrum føres ud i livet, er det vigtigt, at det placeres centralt i området og holdes åbent mindst én gang om ugen - gerne to. Det kan evt. være gademedarbejdernes ansvar at holde hobbyrummet åbent en aften om ugen. Men hvis interessen for hobbyrummet bliver stor, kan der også indgås aftaler med forældre og andre frivillige om at udvide åbningstiderne. Hvis der etableres et hobbyrum, vil der altså være tale om en indsats hvor: områdets unge kan mødes omkring en hobby og indgå i konstruktive relationer med voksne gademedarbejdere og andre med tilknytning til børn og unge, kan komme i kontakt med dem, der ikke benytter sig af de traditionelle tilbud Køkkenhaver for børn En anden mindre aktivitet på børne- og ungeområdet kan være at etablere køkkenhaver for børn, anlagt på nogle af de mange uudnyttede græsplæner i området. Med et sådant projekt kan der blive skabt bedre liv omkring de udendørs arealer og større mulighed for samvær og social kontakt på tværs af alder og etnicitet mellem beboerne i de fire afdelinger. Hvis et sådant projekt føres ud i livet, er det være centralt, at nogen tager direkte ansvar for haverne, så børnene får den nødvendige støtte og man undgår misbrug og hærværk. Det kan f.eks. være en mulighed at involvere en gruppe (hjemmegående) forældre i projektet. 18

19 Udflugter/lejrskole En anden mindre aktivitet på børne- og ungeområdet kunne være at arrangere udflugter og lejrskoler for udvalgte grupper af børn og unge i området. Afhængigt af hvilke aktiviteter børnene og de unge er involveret i, vil det være en fordel at have et vist økonomisk råderum til at arrangere ture enten med et fagligt eller socialt indhold. Samlet målsætning for aktiviteterne på børne- og ungeområdet at skabe flere lokale udfoldelsesmuligheder for områdets børn og unge, således at de opnår større selvtillid, får udbygget deres sociale netværk og højnet deres ansvarsfølelse overfor hinanden og området som helhed Succeskriterier Milepæle at 40 % af områdets børn og unge deltager i de lokale aktiviteter at der tilbydes mindst 2 udflugter årligt. Udflugterne skal have et indhold af rekreativ og samfundsoplysende karakter at der arrangeres mindst 2 temadage om året at mindst 10 % af områdets børn/unge er blevet introduceret til øvrige fritidstilbud i Guldborgsund at der bliver afviklet temadage med sport, hvori der deltager repræsentanter fra de forskellige sportstilbud i Guldborgsund. Her deltager 70 % af sportsklubberne at der kvartalsvis i projektperioden afholdes mindst 1 længere kulturelt/kreativt forløb, der afsluttes med et fællesarrangement at forældregruppen bliver involveret i aktiviteterne og at der deltager mindst 2 voksne i hvert af de længere forløb inden efteråret 2008 er der truffet beslutning om og lagt en plan for hvilke aktiviteter der skal igangsættes på børne- og ungeområdet de følgende 2 år inden årsskiftet 2008/2009 skal der være uddelt flyers til samtlige husstande med børn og unge, om de planlagte aktiviteter inden udgangen af 2008 skal der være igangsat mindst 2 børne- og ungeaktiviteter Organisering Aktiviteterne organiseres og administreres af den/de medarbejder(e) i A-teamet, der er involveret i børn- og ungeindsatsen. 19

20 7 Indsatsområde: Image og Kommunikation Beboerne i Lindholm oplever, at omverdenen har et dårligt indtryk af området. På trods - eller måske netop på grund af - at de færreste har sat deres ben i området, hersker der en forestilling om, at der er mange problemer af både social og etnisk karakter i området. Dette til trods for at boligområdet er velholdt og nydeligt, om end noget uudfoldet hvad angår udendørsarealerne. Beboerne selv er glade for at bo i området og for de mange faciliteter i nærmiljøet: Udover de gode og velholdte bygninger, ligger Lindholmcentret klods op af boligområdet og giver gode indkøbsmuligheder for beboerne. Der ligger en lokal skole og to daginstitutioner i området og en kirke med en meget engageret præst, ligesom der ligger en golfbane 1,5 km derfra. Forskellen på, hvordan beboerne oplever at bo i Lindholm og udefrakommendes syn på området, skyldes bl.a. den negative omtale i de lokale medier og myter, der stammer fra tidligere tider. Områdets medarbejdere gør, hvad de kan for at få de gode historier frem: De forsøger at orientere pressen om de kvaliteter, der gør sig gældende i området og tiltrække de øvrige borgere i Nykøbing Falster til området i forbindelse med forskellige events som f.eks. den Etniske Festival. På trods af de mange forsøg og den gode relation til Ugeavisen og TV2 Øst, der efterhånden er blevet opbygget, er der et stort behov for at arbejde målrettet på at forbedre områdets image udadtil, bl.a. ved en mere professionel håndtering af den lokale presse. Dette er påkrævet, dels for at sikre konkurrenceevnen på et boligmarked, hvor stadigt flere har fået mulighed for at flytte i eget hus, dels for at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere til området. En indsats for at forbedre områdets image handler imidlertid ikke kun om at få de gode historier frem, men også om at undgå, at beboerne udvikler et negativt selvbillede. I et boligområde som Lindholm er der risiko for, at beboerne overtager omverdenens stigmatisering og oparbejder en negativ selvopfattelse, hvor de betragter dem selv som problemramte og dårligt integrerede i det danske samfund. Ved at fokusere målrettet på de kvaliteter, der gør sig gældende i Lindholm og ved at fremhæve mangfoldighed som en ressource, vil der blive skabt basis for, at beboerne føler sig stolte af at bo, hvor de bor - og at omverden får det at vide. 7.1 Pressehåndtering I bestræbelsen på at forbedre områdets image og oparbejde en stærk lokal identitet, skal der udarbejdes en klar strategi for at få de gode historier om Lindholm ud i den lokale presse. Der skal løbende produceres avisindlæg og -artikler, ligesom det kan være et konkret mål at producere et avistillæg, der en gang årligt lægges ind i den lokale Ugeavis. Koordinatoren vil være ansvarlig for den lokale pressehåndtering og med input fra de andre medarbejdere i A-teamet - være opmærksom på at få identificeret de gode historier og få dem formidlet ad de rette kanaler. I den forbindelse er det centralt, at koordinatoren forholder sig proaktivt til pressedækningen af området, ved at opbygge et bredt netværk blandt lokale journalister og sikre, at de er velorienterede om forholdene i Lindholm. Koordinatoren skal sørge for at holde en løbende dialog med de lokale journalister, invitere dem til diverse arrangementer i Lindholm og sikre, at mindst muligt stof videreformidles, uden det først har været omkring koordinatoren. Der vil altså være tale om en indsats hvor: koordinatoren arbejder målrettet og proaktivt i forhold til at få de gode historier ud i pressen, især på TV2 Øst, Ugeavisen og Folketidende. Det skal vurderes, om der er behov at supplere det løbende pressearbejde med et årligt avistillæg i en af de lokale gratisaviser 20