Vejledning på tværs #3: Gennem nåleøjet på kvote 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning på tværs #3: Gennem nåleøjet på kvote 2"

Transkript

1 Indhold Vejledning på tværs #3: Gennem nåleøjet på kvote Klar til optagelse: Turbokursus på højskole kan bane vej til drømmestudiet... 2 Kvote 2: Relevant erhvervserfaring er ikke nok... 5 Nye kvote 2-regler har ikke ændret noget... 8 Studievejledning på højskole: Gruppevejledning og kollektive narrativer Kommende sygeplejersker og læger: Højskoleophold giver både faglig indsigt og menneskeligt udsyn Kunstnerisk uddannelsessamarbejde på Solskinsøen Debatindlæg: Kvote 2-studerende klarer sig bedre... 17

2 Vejledning på tværs #3: Gennem nåleøjet på kvote 2 Klar til optagelse: Turbokursus på højskole kan bane vej til drømmestudiet Rekordmange unge har denne sommer fået afslag på drømmeuddannelsen, heriblandt en række journalist- og arkitektspirer. Fire ugers højskole på et intensivt kursus kan øge chancerne markant for næste år at slippe gennem nåleøjet. Af Marie Ørbæk Christensen Et højskoleophold er en oplagt mulighed, hvis man gerne vil forberede sig fagligt og personligt til en videregående uddannelse. Og hvis fokus er på uddannelsesforberedelse og optagelsesprøver, behøver højskoleopholdet ikke vare et halvt år afslag I år har i alt potentielle studerende modtaget et skuffende svar gennem Den Koordinerede Tilmelding. Det svarer gennemsnitligt til 23,4 % af samtlige ansøgere. Blandt de uddannelser, hvor efterspørgslen er størst, findes arkitekt- og journalistuddannelserne. I år er det kun lykkedes 12 % af ansøgerne at få en studieplads på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus og København, mens 21,1 % af ansøgerne har fået et ja fra Journalistik på Syddansk Universitet. På landets to arkitektskoler har der ligeledes været rift om pladserne, hvilket har betydet, at 18,2 % af ansøgerne har fået plads i København, mens kun 16,9 % er kommet ind i Århus. I alt unge har fået afslag fra de fire uddannelser og må altså derfor tænke i andre baner i hvert fald indtil næste år og næste optagelsesrunde. Højskole i højt tempo De fleste er allerede klar over, at et højskoleophold kan være en både afklarende og opkvalificerende mulighed, hvis chancerne til næste års optagelsesprøve skal forbedres. Et halvt år på Askov Højskoles journalistlinje giver således 80 % sandsynlighed for at komme ind på en af landets journalistuddannelser. Og efter et halvt år på Krabbesholm Højskole kan man med 75 % sikkerhed komme ind på en af de to arkitektskoler. 1 Men hvis hverken tiden eller økonomien rækker til et halvt år på højskole, findes der andre muligheder. Flere højskoler udbyder turbokurser målrettet de eftertragtede uddannelser med optagelsesprøver, og på et fire ugers forløb i januar kan håbefulde unge således opkvalificere sig til næste års optagelsesprøve, denne gang med væsentligt bedre chancer. Journalistik på fire eller otte uger På Vallekilde Højskole har underviser, Michael Strangholt, gjort sig gode erfaringer med skolens journalistkurser, både de længere forløb og de intensive turbokurser. I foråret 2013 havde vi eksempelvis 90 elever på journalistfagene, hvoraf cirka 45 elever kom og tog del i de fire ugers intensive forløb. Programmet for de fire uger foregår udelukkende på højskolen og ligger lige 1 Kilder: og

3 op til optagelsesprøven. Kursets fokus er derfor teoretisk og direkte målrettet optagelsesprøven, forklarer Michael Strangholt, men tilføjer, at det også er muligt at tage et otte ugers kursus på højskolen. Vælger man otte uger, begynder man på højskolen fire uger tidligere, og her er man med på to forskellige projekter sammen med eleverne på forårets lange kursus. I foråret 2013 var de to projekter eksempelvis dels i samarbejde med et nyhedsbureau, og dels et samarbejde med hjemløseavisen, Hus Forbi. På de otte uger starter man altså med praksis, hvor man også får offentliggjort noget af det, man skriver, og derefter kaster man sig så over teorien. Et særligt arkitektonisk sprog På Rødding Højskole underviser arkitekt, Anders Søren Nielsen, til januar på et helt nyt turbokursus, der fokuserer på optag på landets to arkitektskoler. Han har tidligere undervist i temakurser om arkitektur på højskolen, men for første gang tilrettelægger han nu et kursus på fire uger, der er direkte målrettet optagelsesprøverne. Vi har aldrig før haft kurset om arkitektur, men Rødding Højskole har tidligere og med stor succes haft intensive kurser om grafisk design og medier, og det er her idéen kommer fra, forklarer Anders Søren Nielsen, der på turbokurset vil fokusere på det særlige, abstrakte sprog, der er nødvendigt at forstå, hvis man drømmer om at blive arkitekt. Arkitektur handler blandt andet om at forstå og arbejde med en abstraktion. Og det er faktisk dét, vi bruger de fire uger på. Som eksempel skal eleverne ud i en skov og opfatte de rum, de er i, og dernæst tegne dem rumligt. En sådan øvelse handler netop om abstraktionsforståelse, og evnen til at bevæge sig i abstrakte og konkrete niveauer og det er en evne, der er efterspurgt på arkitektskolerne. Selvfølgelig arbejder vi også med tegning og modelbygning i de stillede opgaver, men hvis eleverne ingen forudgående forståelse har for faget, er det vigtigste i første omgang at introducere dem til det arkitektoniske sprog. Fuld fart og stadig tid til fordybelse Både Michael Strangholt og Anders Søren Nielsen påpeger, at selvom kurserne er korte og intensive, er højskolens fokus på fordybelse stadig en væsentlig del af opholdet. For Michael Strangholt er det derfor meget vigtigt, at man under opholdet også retter blikket mod andet end optagelsesprøver. Man har altid andre fag og valgfag undervejs, for eksempel idræt, så hovedet ikke koger fuldstændig over. Og så er det en vigtig del af højskoleopholdet, at der er tid til at diskutere og fordybe sig. Mange af eleverne har indtil nu været vant til tavleundervisning på gymnasiet, hvor man får point for at sige det rigtige. Her skal højskoleopholdet være et alternativ, også selvom det kun er for fire uger, påpeger han. Anders Søren Nielsen understeger at turbokurset på Rødding Højskole på mange måder minder om et almindeligt langt kursus på højskole. På kurset får de mulighed for at dykke ned i arkitekturen, og på den måde er det et meget klassisk højskolekursus. Det handler om fordybelse, ligesom længere højskolekurser også gør, og en måneds fordybelse i arkitektur gør eleverne bedre stillet, når de senere skal til optagelsesprøve på en arkitektskole. Lidt er godt mere er bedre Selvom de korte turbokurser forbedre chancerne for at komme ind på drømmeuddannelserne,

4 understreger Michael Strangholt, at såfremt pengene og tiden rækker til det, vil han nu alligevel anbefale et langt højskoleophold frem for et turbokursus. Vi kan se, at kursisterne på de lange ophold klarer sig en smule bedre, end kursisterne på de kortere og mere intensive forløb. Gennemsnitligt bliver mellem % af kortkursuseleverne optaget på en journalistuddannelse efterfølgende, mens % af eleverne på de lange kurser kommer ind efter opholdet, fortæller han og fortsætter: Uddannelserne i både Århus og Odense opererer meget med samtaler, og de lægger derfor stor vægt på, om ansøgerne har tænkt over branchen. Og jo længere tid, de har brugt på at overveje og udvikle deres syn på journalistfaget forud for optagelsessamtalerne, jo bedre er de forberedt, og jo bedre klarer de sig også. Dog kan man også selv gøre meget for at forbedre sine chancer, hvis man nøjes med et fire ugers journalistkursus, forklarer Michael Strangholt afslutningsvis. Vi kan generelt sige, at de, der tager ud at rejse, og derefter kommer hjem til fire ugers intensivt kursus, ikke klarer sig særligt godt, fordi de simpelthen ikke er opdateret på, hvad der sker i nyhedsstrømmen. Hvis man vil nøjes med fire uger, er man nødt til at træne sig selv til at blive en god mediebruger, så man også i forhold til viden er rustet til optagelsesprøverne. Kort og godt søgte i år ind på Kunstakademiets Arkitektskole i København. 199 (18,2 %) blev tilbudt en plads. 925 søgte ind på Arkitektskolen i Århus. 156 (16,9 %) fik tilbudt en plads søgte i år ind på journalistik på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). 252 (16,1 %) blev tilbudt en plads. 436 søgte ind på journalistik på SDU (Syddansk Universitet). 92 (21,1 %) blev tilbudt en plads. Over en tredjedel af de studerende på journalistik på SDU i Odense har tidligere gået på Vallekilde Højskoles journalistlinje. Vil du vide mere Du kan læse mere om Vallekilde Højskoles turbokursus om journalistik her: Du kan læse mere om Rødding Højskoles turbokursus om arkitektur her:

5 Kvote 2: Relevant erhvervserfaring er ikke nok Målet med kvote 2 er at sikre studenter uden høje karaktergennemsnit en mulighed for alligevel at komme ind på deres drømmeuddannelse. Men at kvalificere sig til optag på kvote 2 kan være sværere end som så også selvom erhvervserfaringen er i top. Af Marie Ørbæk Christensen Emil Christiansens hjerte banker for dramaturgi. Det har det gjort, siden han i gymnasiet opdagede, at glæden ved at optræde kunne overføres til en karriere og til drømmen om at uddanne sig til dramaturg. I 3.g opdagede jeg et flair for at skrive og for at bruge min forestillingsevne til at omsætte idéer til virkelighed. Men fordi det først i 3.g var gået op for mig, at jeg ville læse dramaturgi, var jeg også bange for, at jeg var bagud med de rette erfaringer. Derfor brugte jeg et halvt år efter gymnasiet på at arbejde på forskellige forestillinger på Huset i Magstræde, og efterfølgende et halvt år på teaterlinjen på Testrup Højskole, fortæller Emil, der brugte højskoleopholdet til at stille skarpt på dramaturgien og på at lære sig selv bedre at kende. På højskolen lærte jeg sindssygt meget om mig selv, og om hvordan man opfattes af andre mennesker. Jeg havde nogle fantastiske lærere på teaterlinjen, hvor to af lærerne var uddannede dramaturger og meget inspirerende for mig. Med et års relevant erfaring søgte Emil i 2012 ind via kvote 1 på Århus Universitet og kom ind. Snittet det år var på 7,5 og Emils var på 7,0. Men fordi han kunne gange mit snit opad på grund af studiestart inden for to år, kom han op på 7,7 og blev altså tilbudt en plads på dramaturgi. De allerbedste i branchen Pladsen takkede han dog nej til, da en enestående chance pludselig viste sig. Gennem en kontakt fra højskolen, fik jeg mulighed for at være assistent for Nikolaj Cederholm på Beatlesforestillingen, Hey Jude. Så jeg afslog pladsen på dramaturgi, fordi der pludselig viste sig en mulighed for at arbejde for og med de allerbedste inden for branchen, forklarer Emil, der arbejdede for Nikolaj Cederholm fra oktober 2012 og fire måneder frem. Jeg fik lov at være med i en masse instruktioner, og at sætte en finger på stykket. Jeg arbejdede uafbrudt, men til gengæld fik jeg muligheden for en gang i mellem at være Nikolaj Cederholms øjne og give ham gode råd under tilblivelsen af forestillingen. Med endnu mere erfaring i rygsækken var Emil i 2013 motiveret og klar til at kaste sig over dramaturgistudiet på Århus Universitet. Men fordi snittet på kvote 1 var steget til 7,9, satte Emil derfor sin lid til kvote 2 men fik afslag. Opkvalificeret men dårligere stillet Afslaget kom bag på Emil, der godt var klar over, at et fagsnit blandt relevante fag tæller med i behandlingen af kvote 2-ansøgningerne, men ikke vidste, hvor stor betydning snittet har.

6 Jeg vidste på forhånd, at man på kvote 2 lægger karaktererne fra dansk, historie og engelsk sammen, men jeg anede ikke, at fagsnittet ville blive vægtet så højt. Og lige præcis de tre fag gjorde hverken mit snit værre eller bedre jeg lå stadig på 7,0. Snittet for de relevante fag på kvote 2 i dette tilfælde dansk, historie og engelsk kendes ikke på forhånd, men udregnes ud fra samtlige ansøgninger, uddannelsen modtager. I år er det vejledende fagsnit på dramaturgi på Århus Universitets hjemmeside offentliggjort som 7,0. Souschef hos Vejledning og studieinformation, Anne Teglborg, forklarer, at det altid har været sådan, og at man sagtens kan risikere ikke at blive optaget igen, hvis man takker nej til en studieplads. Som vejledere gør vi meget ud af at sige til ansøgere, at adgang et år ikke er garanti for adgang næste år. Det afhænger af hvem der søger ind det pågældende år, og det er derfor adgangskvotienterne svinger, forklarer hun og tilføjer: Der er ikke noget nyt i, at man bliver tilbudt plads et år, og så bliver nægtet adgang det efterfølgende år. Derfor er det så vigtigt, at man på forhånd sætter sig godt ind i reglerne, så man ved hvad man bliver vurderet på. Det tager ærligt talt lidt modet fra mig Afslaget ærgrer Emil Christiansen, der ikke kan se, hvordan bedre karakterer i historie og dansk skulle kvalificere ham til læse dramaturgi. Afslaget provokerede mig faktisk, for jeg kunne da godt forsøge mig med at opkvalificere mine karakterer fra dansk, samfundsfag og historie. Men for det første er det er ikke særligt realistisk, at jeg ville kunne få høje karakterer i alle tre fag, og for det andet vil jeg da hellere bruge min tid på at få de erfaringer, som jo netop skulle have betydning for at blive optaget på kvote 2. Dette års afslag har fået Emil Christiansen til at genoverveje, om han overhovedet skal gå på universitetet. Det tager ærligt talt lidt modet fra mig, for jeg er ellers så motiveret til det her. Og jeg tror næsten, at det er det værste ved det hele. Følelsen af at blive presset på ambitioner, man allerede har men man kan ikke få lov. Jeg frygter, at presset ved sådan et afslag kan betyde, at jeg risikerer til sidst at give op, fordi jeg ikke orker flere nederlag. Kort og godt Optagelsen gennem kvote 2 er for de ansøgere, som af forskellige grunde ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet. Det er uddannelsesstedet, der for den enkelte uddannelse fastlægger de kvote 2-kriterier, som der udvælges efter. Uddannelsesstedet optager på baggrund af en konkret individuel vurdering af hver enkel kvote 2-ansøgning. Kriterierne kan være forskellige fra uddannelse til uddannelse. Vil du vide mere

7 Læs mere om kvote 2 på Århus Universitet her: Sådan udregnes gennemsnittet for kvote 2 på Århus Universitet:

8 Nye kvote 2-regler har ikke ændret noget Selvom universiteterne nu frit råder over, hvor mange studerende de vil optage via kvote 2, og syv ud af otte universiteter har fået godkendt at øge optaget af kvote 2-ansøgere, har det i praksis ikke haft den store betydning. På ni ud af ti uddannelser er det stadig karaktergennemsnittet, der afgør, hvem der kommer ind. Af Marie Ørbæk Christensen I sidste nummer af Vejledning på tværs (marts 2013) kunne vi fortælle om de nye kvote 2-regler, der giver universiteterne frit spil i forhold til, hvor mange studerende de vil optage på kvote 2. Hvor loftet for kvote 2-optag siden 2008 har ligget på 10 procent, er det således nu helt op til uddannelsesinstitutionerne, hvordan de vil fordele pladserne. Da reglerne i marts 2012 trådte i kraft, havde universiteterne blot otte dage til reagere inden udløb. Derfor var der ikke mange universiteter, der i 2012 benyttede sig af regelændringerne. Til gengæld kunne Uddannelsesministeriet oplyse, at syv ud af otte universiteter i år fik godkendt deres ansøgning om at optage flere studerende på kvote 2. Ingen ændring i praksis Derfor skulle man tro, at der blandt denne sommers nyoptagne studerende, var væsentligt flere, som var blevet optaget gennem kvote 2. Det viser sig dog, at selvom universiteterne har fået godkendt et større optag på kvote 2, er de kvote 2-studerende rent statistisk ikke til at få øje på. På langt de fleste uddannelser på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er fordelingen stadig 90 procent kvote 1 og 10 procent kvote 2. På Københavns Universitet er hele 75 ud af de 82 udbudte studier således uberørt af de nye regler. Copenhagen Business School er undtagelsen Kun på Copenhagen Business School har man til gengæld draget stor nytte af de nye kvote 2-regler. CBS var desuden den eneste af landets universiteter, der allerede i 2012 nåede at øge optaget af kvote 2- studerende, således at alle dansksprogede uddannelser nu optager 20 procent kvote 2-studerende. Og det er ikke tilfældigt at, at CBS prioriterer ansøgere på kvote 2, forklarer studiechef, Rie Snekkerup: Det handler om at sikre den bedst mulige kvalitet af de studerende, der kommer ind på vores uddannelser. Det kan justeringerne i optagelsesprocessen være med til at styrke, fortæller hun og tilføjer, at det også handler om motivation. De nye regler for kvote 2-optag giver mulighed for at få en mere broget flok af studerende, der kan bidrage med andet end et højt gennemsnit, fordi flere af dem vil kommer med en masse erfaringer fra deres arbejdsliv. Flere kvote 2-studerende giver ikke flere pladser Studiechef på Københavns Universitet, Claus Nielsen forklarer det lave kvote 2-optag med den generelt store efterspørgsel på universitetets uddannelser. I august 2012 sagde han således følgende til Politiken:

9 "Hvis vi ændrede forholdene, ville vi indirekte skærpe optagelseskravene for de studerende, der søgte ind på kvote 1 i år, for der bliver ikke flere studiepladser af, at man omfordeler kvoterne." Kort og godt Optagelsen gennem kvote 2 er for ansøgere, som af forskellige grunde ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet. Der er hvert år ansøgningsfrist på kvote 2 den 15. marts klokken Det er ikke alle studier, der giver mulighed for at søge ind via kvote 2 - og der er forskel på, hvor mange der bliver optaget. Der er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der bliver lagt vægt på. Det kan for eksempel være eksamensgennemsnittet, højskoleophold og relevant erhvervserfaring. Vil du vide mere Læs mere om kvote 2-optaget på CBS her: Læs mere om kvote 2 generelt her: _optagelsesregler_i_kvote_2.aspx#fold2

10 Studievejledning på højskole: Gruppevejledning og kollektive narrativer Vejledningsrummet på en højskole er præget af tryghed og samvær, og ofte er det svært at afgøre, hvornår snakken stopper og vejledningen begynder. Ikke mindst i forhold til gruppevejledning og sociale processer, som flere højskolevejledere vægter højt i vejledningen. Af Marie Ørbæk Christensen Siden 2004 har det været lovpligtigt for alle danske højskoler at udbyde uddannelses- og erhvervsvejledning under de lange højskolekurser af 12 ugers varighed eller mere. I bekendtgørelsen om lov om frie kostskoler fremgår det, at højskolerne skal vejlede deres elever om valg af uddannelse og erhverv. På trods af det lovpligtige krav om vejledning, er der ikke formuleret særlige retningslinjer til organiseringen og afviklingen af studie- og erhvervsvejledning på højskolerne. Studievejledningen spænder fra at være en del af skolens fagudbud til åbne træffetider, hvor vejlederen er tilgængelig på sit kontor. Flere højskolevejledere arbejder desuden med gruppevejledning, eftersom det for rigtig mange højskoleelever netop er i mødet med den anden, at refleksionen finder sted. Vejledning som en tretrinsraket Når højskolevejlederne arbejder med metode, er det især med et fokus på sociale processer og fællesskab, og vejledning i fællesskaber er derfor et ligeså væsentligt værktøj som vejledningen af den enkelte. Det mener blandt andre Helle Terkelsen, der er studievejleder på Ry Højskole, og i sin vejledning skelner mellem elevernes forskellige stadier i vejledningsbehov. Hvor nogle elever blot er i tvivl om, hvorvidt uddannelsen skal hedde Dansk eller Lingvistik, står andre elever på helt bar bund i forhold til, om de overhovedet skal studere. Helle Terkelsen forklarer sin vejledningsstrategi som en tretrinsraket, og her spiller højskolens forpligtende fællesskab en væsentlig rolle. Første trin er et besøg fra Studievalg med oplæg om faktuel viden i forbindelse med optagelse og ansøgning. Andet trin er en workshopdag med gruppevejledning, hvor ideen er, at eleverne reflekterer sammen og bruger hinanden som sparringspartnere. Derudover bliver der oprettet forskellige workshops i for eksempel motiveret ansøgning eller boligjagt. På tredje trin er der mulighed for en personlig samtale med mig. Nuværende og fremtidige fællesskaber Mette Øyås Madsen, der er studievejleder og mentor på Brandbjerg Højskole, har siden 2009 arbejdet med gruppevejledning funderet på kollektiv, narrativ praksis. Initiativet er en del af skolens særlige indsats for at skabe intense og vedkommende fællesskaber, hvor elever mødes på tværs af personlighed, social og kulturel kontekst samt faginteresse. Det kontinuerlige forløb på tre sammenhængende, ugentlige timer giver eleven mulighed for at vende tilbage til det samme trygge refleksionsrum og bygge videre på egen udvikling fra gang til gang. I dette fortrolige rum har den enkelte elev adgang til en stor fællesmængde af ressourcer. De ekstra redskaber letter arbejdet med at finde ud af, hvem de selv er, hvordan de forholder sig til fællesskabet og hvordan de bedst udnytter egne ressourcer til at opnå høj livskvalitet, forklarer Mette Øyås Madsen.

11 I undervisningen foretages to sidestillede bevægelser: Man søger den enkeltes særlige kerne og man omsætter kernen til meningsgivende fremtidsvalg. Gennem valg, der tager udgangspunkt i den man er, og den man ønsker at blive, medvirker eleverne til at skabe deres egen livskvalitet. Den helt store gevinst ved den kollektive narrative praksis i højskolens rum er, at ressourcestærke og ressourcesvage elever mødes på lige fod og med stort gensidigt udbytte. Her deler de fortællinger, træner selvværd og skaber nye indsigter. Foruden det individuelle identitetsarbejde peger eleverne på glæden ved at deltage i hinandens udvikling som et stort aktiv. Det udvider deres verdensbillede og bidrager væsentligt til at smidiggøre deres rolle i fremtidige fællesskaber. Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel af samme forfatter bragt i magasinet, Vejlederen, i juni Vejlederen udgives af Danmarks Vejlederforening.

12 Kommende sygeplejersker og læger: Højskoleophold giver både faglig indsigt og menneskeligt udsyn Rækker gennemsnittet ikke til drømmeuddannelsen på medicin- eller sygeplejerstudiet, er der mulighed for at opkvalificere sin kvote 2-ansøgning gennem et ophold på højskole. Her møder kommende studerende både faglige udfordringer og mennesker med helt andre forudsætninger end dem selv. Af Marie Ørbæk Christensen Fysiologi og anatomi lyder måske ikke umiddelbart som klassiske højskolefag. Ikke desto mindre kan man på flere af landets højskoler vælge fag og linjer, der er direkte målrettet unge, som drømmer om at læse til eksempelvis sygeplejerske, jordemor eller læge. At forberede sig til eksempelvis sygeplejerskestudiet handler dels om at opbygge en faglig viden og dels om at få en fornemmelse af, hvad studietiden samt fremtiden som færdiguddannet sygeplejerske kan bringe. Den viden kan man blandt andet få på Rønde Højskole, hvor man på skolens sygepleje- og medicinlinje kan afprøve en række fag og samtidig forbedre sine chancer for optag på uddannelserne. Søger man ind via kvote 2, er der desuden points at hente gennem højskoleopholdet. Fagligt fokus og personlig afklaring Danny Sannem, der er kommunikationsmedarbejder på Rønde Højskole, forklarer her, hvorfor kombinationen af høj faglighed og frie rammer er et ideelt springbræt for kommende studerende. På sygepleje- og medicinlinjen snuser højskoleeleverne til en del af de fag, som man også præsenteres for på de videregående sundhedsuddannelser. Den prøvefrie undervisningsform uden fast pensum giver dem lejlighed til at mærke efter, hvad de brænder for, og hvad der vækker deres nysgerrighed. Eleverne oplever stor værdi i kombinationen af den fagligt fokuserede og personlige afklaringsproces, som et studieforberedende højskoleforløb giver dem, fortæller han. Lotte Kvistgård, der i dag læser til sygeplejerske i Århus, supplerer Dannys beskrivelse med sit eget højskoleophold, hvor hun netop blev afklaret på det efterfølgende studievalg: Jeg synes, det var alle tiders at få indblik i det praktiske arbejde omkring sygepleje og så trængte jeg til at få opfrisket biokemien. Jeg havde ikke endeligt bestemt mig for, hvad jeg ville, men i løbet af højskoleopholdet blev jeg sikker på, at jeg skulle være sygeplejerske. At erkende og nedbryde sine fordomme Også på Egmonthøjskolen, der er rummelig i mere end en forstand, er der mulighed for at forberede sig fagligt til en sundhedsuddannelse. Blandt højskolens 180 elever har knap halvdelen af eleverne særlige forudsætninger og forskellige fysiske handicap. For kommende sygeplejersker eller læger kan mødet med mennesker, der dagligt oplever praktiske udfordringer, være en meget lærerig proces, forklarer Michael Kirch Jensen, der er studievejleder på Egmonthøjskolen. Først og fremmest lærer man at kommunikere med patienter gennem en empatisk tilgang og en professionel distance. Man lærer at håndtere en udfordrende hverdag for mennesker med svære fysiske handicap, og i de tætte relationer, der jo opstår på en højskole, lærer man at møde mennesket før diagnosen, fortæller han.

13 Det billede kan Sofie Larsen Rasmussen godt genkalde sig. Hun var elev på Egmonthøjskolen i 2006 og er om halvandet år færdiguddannet som læge. Det adgangsgivende snit steg med 0,3, da hun første gang søgte ind på medicinstudiet, og hun valgte derfor et højskoleophold for at opkvalificere sin kvote 2- ansøgning. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor mange fordomme, jeg opdagede hos mig selv, da jeg først begyndte på højskolen. Jeg har altid opfattet mig selv som temmelig fordomsfri, men da jeg pludselig blev konfronteret med så mange forskellige mennesker med så mange forskellige handicap, gik det op for mig, at jeg nok indtil da har haft en tendens til at sætte alle handicappede i samme bås, fortæller Sofie og tilføjer: På Egmonthøjskolen blev jeg konfronteret med mine fordomme, som selvfølgelig blev gjort til skamme, og jeg lærte at se igennem fysiske forskelligheder og lære mennesket bagved at kende. På højskolen havde vi fag sammen, festede sammen og kom ind på livet af hinanden, uanset vores forskellige forudsætninger. Mennesket i fokus For Sofie Larsen Rasmussen var målet med højskoleopholdet at komme ind på medicinstudiet på Københavns Universitet, som er den mest eftertragtede af landets fire medicinuddannelser. Derfor var hendes motivation for at tage på højskole også ganske enkelt at forbedre sine muligheder for optag. I dag, mange år efter højskoleopholdet, er det dog andre oplevelser og erfaringer, Sofie husker, når hun tænker tilbage på højskoleopholdet, og som hun tager med sig, både til forelæsninger, men også med ud på klinik. Den erfaring handler ikke mindst om, at huske mennesket bag diagnosen. Det værste en læge kan gøre er at dømme en patient uden at lytte til vedkommendes historie. Og den fejl tror jeg ikke, jeg vil begå, efter mine erfaringer fra opholdet på Egmonthøjskolen. Jeg dømmer og diagnosticerer ikke folk, før jeg har hørt deres historie. Faktaboks: Du kan læse medicin på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. I 2013 var landets laveste adgangskvotient for kvote 2-ansøgere 10,3 på Aarhus Universitet. Du kan læse til sygeplejerske i 21 forskellige byer i Danmark. Vil du vide mere: Læs mere om Rønde Højskoles sygepleje- og medicinlinje her: Læs mere om Egmonthøjskolen her: Læs mere om adgangskravene for de forskellige medicinuddannelser i Danmark her: eligebacheloruddannelser/medicin.aspx#fold6

14 Læs mere om adgangskravene for de forskellige sygeplejerskeuddannelser i Danmark her: geplejerske.aspx#fold5

15 Kunstnerisk uddannelsessamarbejde på Solskinsøen Drømmer man om at uddanne sig til keramik- eller glaskunstner, foregår det på Kunstakademiets Designskole i Nexø. Og vil man optimere sine chancer for at blive optaget på skolen kan man gøre det lige om hjørnet på Bornholms Højskole. Af Marie Ørbæk Christensen I hjertet af Bornholm, midt på øen, ligger Bornholms Højskole. Og ikke mere end 15 kilometer derfra ligger Kunstakademiets Designskole, den tidligere Glas- og keramikskole. Højskolen og Designskolen er ikke kun fysisk tæt forbundet. De to har nemlig indgået et uformelt samarbejde, så elever på højskolen kan bruge deres ophold som et springbræt til at komme ind på glas- og keramikeruddannelsen på Designskolen. På Bornholms Højskole kan man vælge mellem fire linjer: Glas, keramik, billedkunst og musik. Glas- og keramiklinjen er udarbejdet i samarbejde med undervisere fra Designskolen, ligesom der også er overlap blandt lærerne, der gerne underviser både i Aakirkeby og i Nexø. Årligt bliver mellem tre og fem elever fra Bornholms Højskole optaget på Kunstakademiets Designskole, der i alt optager 28 studerende om året. Et samarbejde der falder i hak Samarbejdet mellem højskolen og Designskolen har eksisteret i cirka fem år og bliver løbende udbygget. Samarbejdet består blandt andet af gensidige besøg, ligesom højskolens lærere hjælper aspirerende keramikere og glaskunstnere med at udarbejde deres portefølje. Desuden besøger lærere og studerende fra Designskolen højskolen for at besvare de spørgsmål, højskoleeleverne måtte have om uddannelse, optagelsesprøve og eksamensform. Forstander på Bornholms Højskole, Axel Lasthein-Madsen, er begejstret for samarbejdet, som i hans øjne fungerer, fordi det giver mening for begge parter: I det hele taget fylder glaskunst og keramik meget på Bornholm, og derfor er det så oplagt, at vi taler med hinanden, når nu vi deler en fælles interesse. Vi kan trække på hinandens kompetencer, og her på højskolen kan vi give eleverne nogle erfaringer, der markant øger deres chancer markant for at komme ind på Designskolen, forklarer han og tilføjer: Selvfølgelig kan vi ikke garantere et optag hundrede procent, men vi kan påpege, at der er en tradition for, at elever fra Bornholms Højskole efterfølgende kommer ind på Designskolen. Et uformelt samarbejde Det er en vigtig pointe for Axel Lasthein-Madsen at samarbejdet mellem de to skoler er af uformel karakter, og derfor primært bygger på fælles interesser og faglige overlap: Samarbejdet kan aldrig blive et decideret formelt samarbejde, fordi vi er to så forskellige institutioner. Men vi besøger hinanden og trækker på hinandens erfaringer og kompetencer, og det har vi haft en mangeårig tradition for, fortæller han. Vores samarbejde minder på den måde om andre samarbejder mellem højskoler og videregående uddannelser, hvor højskolen fungerer som en slags forskole for uddannelsen. Det kan være inden for journalistik og arkitektur, men det kan også være inden for glaskunst og keramik som hos os. Kort og godt

16 På Bornholms Højskole vælger man mellem fire linjer: Glas, keramik, billedkunst og musik. Derudover udbyder højskolen en række valgfag. Kunstakademiets Designskole udbyder en treårig kunsthåndværkeruddannelse i glas og keramik. Undervejs i uddannelsesforløbet specialiserer eleverne sig inden for enten glas eller keramik. Vil du vide mere Læs mere om Bornholms Højskole og samarbejdet med Designskolen her: Læs mere om kunsthåndværkeruddannelsen på Kunstakademiets Designskole her:

17 Debatindlæg: Kvote 2-studerende klarer sig bedre CBS har samlet et stort datamateriale, som viser, at studerende optaget via kvote 1 bliver hurtigere færdig med studierne, men til gengæld falder de oftere fra end studerende optaget via kvote 2. Det skriver prodekan, Sven Bislev, og specialkonsulent, Michael Møller Nielsen, i et indlæg og peger på, at debatten om kvote 1 og kvote 2 foregår på et faktuelt skrøbeligt grundlag. Debatindlægget blev første gang bragt på Altinget (www.altinget.dk) 18. juni Af Michael Møller Nielsen, specialkonsulent ved CBS og Sven Bislev, prodekan ved CBS Diskussionen om kvote 1 kontra kvote 2 og gennemførelsestid blusser op igen og igen. Senest i Politiken 30. maj, hvor tal fra Uddannelsesministeriet bruges til at vise, at studerende optaget gennem kvote 1 er hurtigere til at gennemføre deres uddannelse. Men desværre giver debatten igen et skævt billede af styrker og svagheder. Vi har på CBS samlet et meget omfattende datamateriale. Det viser, at ganske vist bliver kvote 2 studerende lidt hyppigere forsinket i studieforløbet end kvote 1 men til gengæld falder de ikke så ofte fra. Hvis alle studerende, som begyndte på en bachelor optaget via kvote 1 og kvote 2, tælles med, er tendensen, at flere kvote 2-optagne end kvote 1-optagne gennemfører til tiden. Uddannelsesministeriets nye tal har også det problem, at ministeriet regner på femårige studietider, mens danske universitetsstudier enten er 3-årige (bachelor) eller 2-årige (kandidat). Det er kun på de 3-årige studier, man optages på en kvote. På de toårige kandidatstudier er der som hovedregel fri adgang for kvalificerede ansøgere. Derfor giver ministeriets tal for gennemførelsestider ikke et dækkende billede. På CBS kommer halvdelen af de kandidatstuderende fra andre danske universiteter og udlandet og ministeriets tal giver formentlig heller ikke et retvisende billede for flere andre studieområder på andre universiteter. Argumenterne imod kvote 2 bygger på forestillingen om, at man kan få studerende til at suse gennem studierne og ud på arbejdsmarkedet, hvis man begrænser mulighederne for omveje og afstikkere. Men ligesom i trafikken fører høj hastighed til kortere rejsetid og flere ulykker! Omsat til uddannelsesvæsen betyder det, at kvote 1 studerende løber hurtigere men falder fra i større tal. Og nettoresultatet er, at færre når destinationen. Vi bruger kvote 2 og er glade for at have fået lov, og det er skuffende, hvis ensidigt fokus på gennemførelseshastigheden fører til, at muligheden for optag via kvote 2 begrænses. De to gruppers adfærdsmønstre har den klare forskel, at hvor kvote 1 studerende groft sagt reagerer på problemer ved at droppe ud, så bider kvote 2 studerende tænderne sammen og har større risiko for at blive forsinkede men de gennemfører. For flere oplysninger kontakt prodekan Sven Bislev på

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE ARKITEK- TUR 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE DRØMMER DU OM AT ARBEJ DE MED ARKITEK- TUR? Drømmer du om at komme ind på Arkitektskolen Aarhus eller Kunstakademiets

Læs mere

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND Ansøgning og optagelse 2014 Er du klar til at vælge? Ved Ved du, du, hvilke(n) hvilken uddannelse(r) du du vil vil søge søge ind ind på? på? Ja Nej Kender du uddannelsens: Indhold? Opbygning? Arbejdsformer?

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

ANSØGNING OG OPTAGELSE

ANSØGNING OG OPTAGELSE 1 ANSØGNING OG OPTAGELSE Program www.optagelse.dk Kvote 1 og kvote 2 Adgangskvotienter Tidslinje Suppleringskurser Økonomi og bolig FAQ Åbent hus 2 www.optagelse.dk søg online med NemID søg uden NemID

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: 30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og virkelighed Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2 som blændværk? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Alternativer

Læs mere

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og realiteter Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Eller gør de? Alternativer

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012 Miniguide - optagelse på videregående uddannelser 2012 Adgangskvotient: Hvis en uddannelse får flere ansøgere, end der er pladser til, vil den få en adgangskvotient. Adgangskvotienten er det karaktergennemsnit,

Læs mere

Det bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt:

Det bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt: Det bedste match Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild Kontakt: mcv@sdu.dk Projekt: SDU Modellen for Testbaseret Bacheloroptag Januar 2015 Oktober

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? ARKITEKTUR / DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES TEKSTIL / MØBLER / BYER OG RUM / ILLUSTRATION INTERAKTIONSDESIGN / GRAFISK DESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN LÆRT AT TEGNE, MEN OGSÅ UDVIKLET

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektrapport, indhold: 1. Formål, tidsplan og økonomi...2 2. Afdækning af årsager til forlængelser...3 3. Andre institutioners erfaringer...4

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Birgitta Wallstedt Enheden for Uddannelsesudvikling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Hvad er meningen med kvote 2? Den adgangsgivende

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Adgangskrav. Adgangskrav til de videregående uddannelser i 2016 og varslede ændringer i adgangskrav for 2017 og 2018.

Adgangskrav. Adgangskrav til de videregående uddannelser i 2016 og varslede ændringer i adgangskrav for 2017 og 2018. Adgangskrav Adgangskrav til de videregående uddannelser i 2016 og varslede ændringer i adgangskrav for 2017 og 2018. Indhold 1. Indledning 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser 4 3.

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer Februar 2009 Velkommen til uddannelse i virkeligheden Af: Niels Horsted, rektor Kære nye studerende > Nyhedsbrev for UCN

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Svenske ansøgere søger optagelse til bacheloruddannelser i fri konkurrence med danske ansøgere. Der er ingen særlige kvoter

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

MASTER i. offentlig ledelse

MASTER i. offentlig ledelse E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer August 2008 Velkommen til uddannelse i virkeligheden > Nyhedsbrev for UCN > Junivørsiti kålædsj > Vores uddannelser > Nordjyllands

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

IBC International Business College

IBC International Business College IBC International Business College e v i l b n a Vi k t, vi e d t l a m o r e m m ø r d Din fremtid er åben Det, du drømmer om i dag, behøver ikke være det samme senere. EUX Business er en erhvervsfaglig

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere