Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer"

Transkript

1 Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

2 Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Major Nicolai Stahlfest Møller, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Tlf.: Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet er dansk forsvars internationale videncenter, og vi forsker i et bredt felt af militære emner. Vores forskningsmæssige prioriteringer, deriblandt overordnede emner og ressourcefordeling, fastsættes af chefen for Forsvarsakademiet. Chefen støttes i det arbejde af et forskningsråd. Forsvarsakademiets forskning skal oplyse og udfordre brugerne, hvad enten de er i forsvaret eller i det omkringliggende samfund. Det kan kun opnås, hvis den enkelte medarbejder har frihed til at tilrettelægge sine forskningsprojekter og til at drage sine egne konklusioner. Det er et princip, som hyldes ved Forsvarsakademiet. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København august 2008 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Grafisk Design: Bysted ISBN: Udkommer kun i elektronisk form

4 Strategi som fag på forsvarets uddannelser Nogle tanker om strategi og dets placering som fag på stabskursus og forsvarets øvrige uddannelser Af major Nicolai S. Møller Hensigten med dette debatoplæg er ikke at fremprovokere en radikal omlægning af det fremtidige Stabskursus men derimod at være med til at starte en fremadrettet debat om strategis betydning og indflydelse på officersuddannelserne. Nedenstående er udtryk for forfatterens egne tanker, og de fremprovokeret af deltagelsen i en konference om Grand Strategy i USA. Debatoplægget bør læses med et åbent sind og uden bindinger for, hvad der er virkeligheden for Stabskursus og forsvaret som helhed lige nu. For at udvikle strategi som fag på forsvarets højeste uddannelse er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker om, hvad strategi er og hvad vi vil med undervisningen i strategi. Hvad er strategi? Der kan med lethed præsenteres forskellige definitioner på strategi her. På Forsvarsakademiet (FAK) anvendes p.t. hovedsagelig Colin Grays definition på strategi, som siger, at strategy is the bridge that relates military power to political purpose og B.H. Liddell-Harts definition på Grand Strategy, ifølge hvilken the role of Grand Strategy is to coordinate and direct all the resources of a nation, or band of nations, towards the attainment of the political object of the war.... Med afsæt i ovenstående vil denne artikel diskutere, hvad strategi er i en dansk kontekst. Jeg har adskillige gange de seneste to år oplevet elever, deriblandt også tidligere sagsbehandlere fra Forsvarskommandoen, hævde, at strategisk teori er af mindre betydning. Dette står i skærende kontrast til den aktive udenrigspolitiske rolle, som Danmark har påtaget sig gennem de seneste ti år. Hvis Danmark ønsker at føre en sammenhængende udenrigspolitik, hvor der kan ses en linje imellem de mål, vi sætter os, og de midler, som vi kan afse samt de politiske begrænsninger, som fastlægges ift. den førte politik, så er evnen til at kunne tænke strategisk blandt officerskorpset et must. Pga kompleksiteten i konflikterne i dag kræves det altså, at officerskorpset i højere grad og på alle niveauer skal kunne forstå sammenhængen mellem policy og den deraf følgende strategiske planlægning. For at forsvaret skal kunne leve op til de politiske ønsker, fordrer det faktisk, at vi på en lang række områder bliver bedre til at udvikle strategier. Lige nu deltager forsvaret i udviklingen af en Helmand-strategi, en Afrika-strategi for kapacitetsopbygning og ud- 3

5 viklingen af NATO s Comprehensive Approach (hvorvidt det er en strategi eller blot en metode er nok diskutabelt). Mine egne få erfaringer med området peger på, at vi helt sikkert kan blive bedre til at tænke bredt og ikke låse os fast på den løsning, vi tror politikerne gerne vil have, eller den løsning, der ressourcemæssigt er mest hensigtsmæssig. Hvordan kan vi gøre det bedre? Først og fremmest ved at bygge vores uddannelsesstruktur op, så vi understøtter den læring, der skal til for at udvikle strategisk tænkning. Samtidig skal vi i forsvaret, både på tværs af værn og mellem niveauerne (helst i også i andre ministerier) blive enige om, hvad strategi er. Det er to meget store opgaver, der her er listet. Nogle vil hævde, det er umulige opgaver. For tiden ses strategi som logisk niveaudelt ift. taktik og policy. 1 Der undervises p.t. ud fra en tanke om, at der findes et Grand Strategy niveau med en række underliggende niveauer: Militær strategisk, økonomisk strategisk osv. Inden for den enkelte fagsøjle, f.eks. militær strategi, findes der en række understrategier (f.eks. theater strategy). Det skal dog her understreges, at Danmark er en småstat og derfor næppe har ressourcerne til selv at udføre grand strategies. Men da Danmark som oftest indgår i koalitioner eller organisationer, hvor der formuleres en grand strategy, så bliver det alligevel relevant for danske beslutningstagere og deres rådgivere at kunne forstå en grand strategy og kunne analysere Danmarks rolle heri samt tilpasse danske strategier i forhold hertil. I mellem understrategierne og den regulære taktik findes det operative niveau. Det gælder i hvert fald, når der diskuteres ud fra et verdensbillede præget af konflikter og krige mellem industrielt udviklede lande. Men giver denne skarpe niveaudeling også mening ift. den komplekse verden af konflikter, som mange industrielt udviklede lande skal forholde sig til i den tredje verden i dag? Der er i dag mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at både operatører i felten og stabsofficerer i hovedstæder og i hovedkvarterer forstår præmisserne for en strategi, og at de selv kan se egen rolle og egne opgaver i forhold hertil. Jeg vil kort runde Afghanistan som et eksempel. Der sidder lige nu danskere i NA- TO s hovedkvarter og arbejder med strategien for International Security Assistance Force (ISAF), og der sidder danske stabsofficerer i begge NATO s strategiske kommandoer, hvor de skal formidle samt evaluere NATO s strategier. Endvidere er der naturligvis en lang række personer på tværs af diverse danske ministerier, som udvikler national policy og suppleringsstrategier, som f.eks. Helmand-strategien. Dette er kun listen over personer på strategisk niveau. (1) I mangel af et entydigt dansk ord bruger jeg begrebet policy til at beskrive de overordnede retningslinjer og begrænsninger, som er pålagt fra den politiske ledelse ift. forslag om en ønsket strategi. 4

6 Hvis vi nu bevæger os ned på det operative niveau, så møder vi allerede i NATO s operative hovedkvarterer, som f.eks. Joint Forces Headquater (JFHQ) Brunssum og Headquarter (HQ) ISAF i Kabul, danske officerer, der skal kunne omsætte en strategi til konkrete planer og tilvejebringelse af nødvendige kapaciteter. I Danmark er der ligeledes krav om, at vores nationale operative kommandoer (i dette tilfælde primært Hæren og Flyvevåbenet) skal kunne forstå både den nationale strategi, alliancens strategi og de afledte krav til tilvejebringelse af danske kapaciteter. Forhåbentligt vil der også snart være et tilsvarende krav om, at udenrigsministeriet og justitsministeriet vil bevæge sig ind på deres respektive operative niveauer og begynde at arbejde med tilvejebringelse af kapaciteter, hvis strategien stiller krav om det. Bevæger vi os videre ned på det taktiske niveau, så vil jeg argumentere for, at kravene til de unge officerer og soldaterne om at kunne omsætte strategi til konkrete handlinger kke er mindre. Der foregår i dag en langt større kommunikation mellem de taktiske og strategiske niveauer, end der nogensinde har gjort, og begrebet den strategiske korporal giver faktisk god mening, fordi vores styrker på jorden i Afghanistan og deres handlinger dybest set er det målbare resultat af den udviklede strategi. For at vores styrker på jorden handler rigtigt, kræver det udover den førnævnte kommunikation også en målrettet og korrekt træning, før enhederne tager af sted. Men forud for denne træning der skal, i særdeleshed, førerne være uddannet. Dette fremhæves fordi træning er de konkrete tiltag man gør ift. at kunne udføre specifikke handlinger i en specifik situation, hvorimod uddannelse er den generelle læring som sætter officeren i stand til at forstå den ramme han agerer i. Uddannelse derimod er det vi forstår som vores ballast af viden, som kan omsættes til en bredere vifte af handlinger. Særligt officerernes uddannelse er vigtig i Danmark, da vi ønsker at bruge begrebet auftragstaktik som en del af vores selvforståelse i officerskorpset. Selvom ordet peger i retning af det taktiske niveau, så dækker ordet reelt over den måde, vi ønsker officerer på alle niveauer skal optræde på. Derfor peger ovenstående på, at uddannelsen i strategisk tænkning bør være et projekt som søsættes allerede på Officersgrunduddannelsen med en gradvis udvikling af sværhedsgraden i at vurdere variablers (forskellige faktorers) indflydelse på det strategiske miljø. Inden vi kan diskutere, hvordan uddannelsen i strategi skal være opbygget, er det dog nødvendigt at fastlægge, hvad ambitionsniveauet for danske officerers viden om strategi skal være. Det overordnede spørgsmål er, om danske officerer skal være vidende OM strategi, eller om danske officerer skal kunne UDVIKLE strategi? Såfremt vores fokus skal være at øge elevernes viden OM strategi, kan den nuværende model på alle uddannelser stort set fortsættes. Jeg er dog absolut fortaler for, at danske officerer bør uddannes til at kunne medvirke i formulering af strategier, både rent militære og grand strategies eller samtænkning om man vil. Det stiller naturligvis nogle krav til vores uddan- 5

7 nelsesstruktur, som kan have vidtrækkende konsekvenser og være dyre at implementere. Fokus for dette debatoplæg vil være de mulige konsekvenser for Stabskursus, men jeg vil indledningsvis kort berøre Officersgrunduddannelsen (OGU), Videreuddannelse trin-i (VUT-I) og et evt. Videreuddannelse trin-iii (VUT-III). For at understøtte officerens evne til at tænke strategisk bør prægningen starte allerede under grunduddannelsen, hvor der allerede nu undervises i både militær historie og statskundskab. Amerikanske erfaringer med voksenuddannelser peger på, at brugen af case studies og skriftlige øvelser i applicering af teori på cases giver en virkelig god læring under forudsætning af, at den studerende gives den fornødne tid til selvstudier. Det bør også afspejle sig på OGU, idet vægten naturligt bør ligge på betydningen af strategien for officeren som udførende led i et missionsområde. Det stiller efter min opfattelse krav om, at undervisningen i højere grad end i dag gøres tværfaglig med fokus på det taktiske leds indsættelse som bærende element. Et eksempel på en god case study kunne være brugen af Falklandskrigen, hvor undervisningen kunne bygges op om den taktiske indsættelse af en enhed eller en platform. Som støtte herfor undervises der i f.eks. mandatering af operationen, støtte fra allierede, teoretiske forklaringsmodeller på årsagen til konflikten, undervisning i reelle erfaringer fra operationen på taktisk niveau (militær historie) og inddragelse af ledelsesmæssige aspekter, herunder kamppsykologi, stress reaktioner etc. På OGU bør den studerende primært udsættes for samlede formulerede strategier, der underbygges af lærere med indsigt i præmisserne for strategien og de bagved liggende analyser. Tilsvarende opbygning burde afspejle sig på VUT-I, idet udgangspunktet her bør være vilkårene for den yngre stabsofficer og underafdelingschef. 2 Der bør være flere usikkerhedsfaktorer, som influerer på opgavens løsning, end på VUT-I; det vil være et naturligt skridt i den gradvise udvikling af den studerendes evne til at tænke strategisk. Et eksempel på et relevant case study på VUT-I for Hæren kunne være kampgruppens erfaringer fra Irak, herunder også krav til løsning ift. genopbygning og træning af irakiske styrker. For Søværnet kunne udgangspunktet være erfaringen fra deltagelsen i UNIFIL-missionen ud for Libanons kyst. På VUT-I bør den studerende fortsat primært arbejde med fuldt formulerede strategier, idet der dog bør indlægges en større grad af usikkerhed end på OGU. Den studerende bør også udsættes for opgaver, hvor en formuleret strategi skal nedbrydes og omsættes til konkrete operationer på det taktiske niveau. Altså at kunne omsætte de fine ord til konkrete handlinger. Kravene til lærerne vil være de samme som på OGU. (2) Hermed hentydes også til det tilsvarende niveau i FLV og SVN. 6

8 Forsvarets højeste uddannelse hedder Stabskursus 3, og det er en 11 måneders uddannelse beregnet på at uddanne stabsofficerer og kommende chefer. Kurset skal akkrediteres til en Master i Militære og Strategiske Studier i Uddannelsen et p.t. opbygget med tre store moduler og en fælles afslutningsperiode 4. Det er ikke klart defineret, om uddannelsen sigter på at uddanne til det operative eller det strategiske niveau, og det må derfor antages, at man ønsker, at de studerende efter uddannelsen kan virke på begge niveauer. Undervisningen i strategi udgør ca. 200 lektioner på uddannelsen og er placeret cirka midt i forløbet. Undervisningen i strategi dækker områderne: Strategi (militær og Grand Strategy ), International Politik, konflikthåndtering og folkeret. Optimalt set ville strategiundervisningen på dette niveau være opbygget med et grundforløb, hvor de studerende ville lære om de militære, politiske, økonomiske, informationsmæssige og sociale dimensioner, som influerer på formuleringen af strategi. Herefter ville man begynde at se, hvordan de ovennævnte dimensioner konkret kan influere på strategier i form af case studies for til sidst at arbejde med formulering af Grand Strategy på egen hånd eller som del af en stab. Som en naturlig fortsættelse af de tidligere uddannelser vil graden af usikkerhed stige på Stabskurset, og kravet om at egne analyser skal udgøre grundlaget for strategiformulering eller tolkningen af et bredt direktiv være det typiske, som den studerende møder. Udfordringen på Stabskursus er altså at skabe forbindelsen mellem strategiske teorier, historiske erfaringer og de nuværende udfordringer i at lave strategier. Sagt på en anden måde, så skal de studerende have opbygget viden om empiri og teori og så tvinges til at omsætte teorien på aktuelle situationer selv. Til det formål har Institut for Strategi (IFS) siden 2006 arbejdet med udviklingen af en strategisk analysemodel, som meget taler for fortsat skal udvikles og bruges som et integreret værktøj i undervisningen. Det kræver så, at de enkelte dele af undervisningen retter sig ind ift. hvordan denne model skal bruges. Filosofien bag det nuværende Stabskursus er, at de studerende skal bringe deres erfaringer i spil i de syndikater, som de er organiseret i. Som sidegevinst er målet at opnå et netværk på tværs af værnene og skabe en synergieffekt af hinandens viden og evner. Behovet for denne filosofi er særligt synlig i modulet for militære operationer. Lidt populært kan det siges, at det nuværende Stabskursus afspejler ideen om, at officererne skal kunne optræde i rollen som kriger, diplomat og virksomhedsleder, hvor Institut for Militære Operationer (IMO) dækker krigerrollen, IFS dækker diplomatrollen og Institut for Ledelse og Organisation (ILO) dækker virksomhedslederrollen. Men betyder det, at der skal være en helt lige tredeling af rollerne i (3) Operations-og føringsuddannelse (OFU) for Hæren behandles ikke, da der ikke findes tilsvarende kurser for øvrige værn. (4) Et modul i moderne ledelse, et modul om strategi samt et modul i militære operationer på det værnsfælles niveau. 7

9 tre moduler? Udviklingen af de senere års operationer taler jo netop for, at koblingen mellem Grand Strategy niveauet og den værnsfælles operative indsættelse af militære enheder bliver tættere og tættere, og Stabskursus bør derfor tage denne udvikling op til overvejelse ift. egen struktur. Er det nu rent faktisk en rimelig vægtning, at de tre nuværende moduler skal være lige lange og nogenlunde ens opbygget med vægt på læring i syndikatet? Den nuværende modulstruktur bør genanalyseres i forhold til de erhvervede erfaringer med modulariseringen og en fornyet analyse af ILO, IMO og IFS rolle på Stabskursus i forhold til de nuværende krav til uddannelsen af majorer og orlogskaptajner. Nedenstående forholder sig primært til strategi, som er temaet for dette brief. Er megen tilstedeværelse og megen plenumundervisning fulgt af syndikatdiskussioner den bedste måde at åbne elevernes sind for strategisk tænkning? Det er muligvis en farbar vej, men når 200 lektioner skal komprimeres til 2½ måneds koncentreret undervisning i strategi for derefter ca. 3 måneder senere at skulle skabe en sammenhæng i et tværfagligt fællesprojekt, så er der noget som taler for, at en del læring går tabt. Erfaringerne fra USA med undervisning i strategi peger på, at de studerende skal have god tid til selvstudier af strategisk teori, have skriftlige opgaver i at applicere teori på empiri foruden også undervisning, der er diskussionsbaseret. De amerikanske erfaringer peger også på, at der bør være en karriereplan for særligt de civilt ansatte, der åbner mulighed for rotationstjeneste mellem praktisk virke på strategisk niveau og muligheden for at komme tilbage til instituttet og videreformidle egne erfaringer til et kursus på masterniveau. Desuden peger de amerikanske erfaringer på, at det kan være en fordel for et institut som IFS at have en fast mentor, der ikke er direkte foresat for instituttet, men som har erfaring med at arbejde og træffe beslutninger på strategisk niveau (gerne i internationalt miljø). Det kræver læsning af et forholdsvis stort pensum, hvis de studerende skal opnå en kritisk stillingtagen til strategiske teorier, idet man nødvendigvis må læse flere kilder, der behandler hver teori forskelligt for at få det bedste faglige udgangspunkt. Det nuværende modul for strategi er dybest set optimeret til at give den studerende viden OM strategi og forsøger at give den studerende en vis viden om at UDVIKLE strategi i vores strategiske analysemodel. En omlægning som ovenfor beskrevet kunne have følgende ingredienser: Bibeholdelse af modulerne i ledelse og militære operationer, idet disse udvides i længden af deres moduler, men med færre timer pr. uge. De 200 lektioners strategiundervisning strækkes ud over hele kurset med det formål at give den studerende bedre mulighed for refleksion og for at se integrationen mellem strategi og ledelse samt strategi og (moderne) militære operationer. Alle scenarier i militære operationer vil så forudgående skulle behandles på strategisk niveau med IFS timer. 8

10 Under ledelsesmodulet vil IFS timer typisk være fokuseret på indledende opbygning af viden om cases samt opbygning af viden om strategisk teori og de ovennævnte dimensioner, som influerer på formuleringen af strategi. Endvidere vil der også være nogle teoretiske koblinger, som vil være gode at bringe i spil. F.eks. bruges der nogen tid i ILO på socialkonstruktivisme, som også har inspireret konstruktivismen inden for IP-teori. Beskrivelse og forhandling med Forsvarets PersonelTjeneste om en reel karriereplanlægning for civilt ansatte undervisere, der kan give mulighed for vekslen mellem undervisning og praktisk tjeneste f.eks. på ministerieniveau eller i en international stab eller som Political Advisor i et missionsområde. Øget brug af en højtstående mentor, der selv har arbejdet på strategisk niveau, gerne i en mission som f.eks. i NATO s militære stab, EU s militærkomite eller Department of Peacekeeping Operations i FN, alternativt siddet som højtstående rådgiver i en koalitionsstyrke. Det er naturligvis en radikal omlægning, som vil udfordre mange af de gængse antagelser om måden, Stabskursus er opbygget på. Nogle vil givet hævde, at det vil skævvride uddannelsen til fordel for strategiundervisningen, og det kan der være en pointe i, men måske er en af uddannelsens få svagheder, at der justeres meget ift. elevernes tilbagemeldinger og knap så meget ift. brugernes ønsker. Det skal dog hertil anføres, at der ikke kommer mange ønsker fra brugerne, og at der næppe er så meget grundlag at vurdere modulmodellen på, da der ikke er udnævnt nogen til chefniveauet endnu, som har gennemgået den modulariserede undervisning. Endvidere kan det anføres, at man hurtigt ender i en form for cirkulær argumentation, når man diskuterer brugernes ønsker, da de fleste brugere er uddannet efter den vægtning, som strategi har i dag, dvs. de har opbygget viden OM strategi. Alligevel er det min vurdering, at evnen til at tænke i helheder og forstå strategiske beslutningsprocesser bliver et stadig vigtigere krav til uddannelsen fromover, og det er ikke kun IFS, der bidrager til at forme eleverne til at udvise denne forståelse. Det er uddannelsens hele sammenhæng. Dernæst kan det anføres, at både ILO og IMO er moduler, hvor det faktisk er en fordel (for IMO et krav), at de studerende er meget til stede, men det betyder ikke, at det er optimalt for IFS, hvilket jeg faktisk vurderer, det ikke er. Grunden hertil skal findes i instituttets erfaringer med det komprimerede modul, hvor de studerende for manges vedkommende har svært ved at nå at bearbejde og reflektere over de gennemgåede teorier. Der har de seneste to år været talt en del om brugen af skriftlige opgaver på uddannelsen, men det er næppe en hemmelighed, at en 24 timers uge med i snit 3-4 timers forberedelse pr. dag ikke levner meget plads til, at de studerende kan udfordres skriftligt og udbygge deres skriftlige færdigheder andet end i forbindelse med specialeprocessen og de to metodeopgaver, som desværre ikke er blevet vel modtaget. Det betyder, at IMO i dag er eneste institut, der reelt afprøver de 9

11 studerendes skriftlige færdigheder individuelt. Personligt har jeg stor respekt for den opgavetype, som IMO lærer de studerende at løse, men hvis man skal udvikle de studerendes skrivefærdigheder under uddannelsen er en opgaveanalyse af en værnsfælles operation, skrevet under tidspres, vel næppe den eneste type opgave, man bør anvende. Det vil næppe betyde noget for den akkreditering, som Stabskursus står for at skulle igennem, da et strategimodul, der skal kunne tiltrække studerende udefra, også vil kunne gøre det ved at have et forløb med cirka en dags undervisning pr. uge. Det er jo ikke anderledes end at tage et fag på de civile masteruddannelser. Det vil naturligvis øge kravet til planlægning og koordination mellem de relevante projektofficerer i de enkelte institutter. Man kunne så frygte, at en sådan omlægning vil medføre et dårligere bedømmelsesgrundlag af eleverne. Det er næppe tilfældet, da både ILO og IMO vil have de studerende i længere tid, og IFS vil have eleverne over et langt forløb. Det vil medføre, at der faktisk vil være overlappende bedømmelser af eleverne, hvilket kan være en fordel. Det vil dog betyde, at samtaleregimet skal gennemtænkes igen. Internt i IFS kunne man frygte, at et modul spredt over hele året vil gøre det sværere at skabe sammenhæng ift. instituttets øvrige opgaver og produktion. Men med ca. 1-2 undervisningsdage pr. uge, så er det næppe tilfældet, idet både undervisere og syndikatledere vil have bedre mulighed for at forberede sig og stadig kunne finde tid til forskning samt løsning af driftsorienterede opgaver. Instituttet har en sådan størrelse, at det langt fra vil være hele instituttet som berøres af en ugentlig undervisningsdag. Erfaringen fra de seneste to hold ( og ), har været, at hele instituttet stort set har været lagt ned kun med fokus på Stabskursus, og vi har skubbet øvrige opgaver og til tider haft svært ved at holde egen viden ajour under modulet. Det at holde egen viden ajour under modulet er en særlig udfordring, da det bør være en af instituttets fremmeste opgaver at følge den aktuelle udvikling i verden. Det sidste spørgsmål denne artikel vil stille er om det er godt nok, at al opbygning af viden om strategi for diplomaten og krigeren stopper med VUT-II? Mange af vores topchefer trækker jo på en teoretisk ballast, der kan være op til 25 år gammel, med mindre de har været så heldige at få lov til at tage en højere uddannelse på et amerikansk war college eller tilsvarende, hvilket langt fra alle på chefniveauet får adgang til. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at man på chefniveauet kun uddanner i strategisk virksomhedsledelse, når vi sender styrker i krig og fredsskabende missioner. Såfremt Danmark ikke har ressourcer til selv at uddanne vores chefer i strategisk tænkning inden for alle tre roller 5, hvad der kan (5) Hermed menes der: Krigeren, diplomaten og virksomhedslederen. 10

12 være mange gode grunde til, at vi ikke kan, så bør det sikres, at vores topchefer ikke løber så stærkt, at de ikke får tid til og mulighed for videre uddannelse. Hermed er bolden forhåbentlig givet op til en diskussion af forsvarets uddannelsesstruktur og ikke mindst sammenhængen i uddannelsesstrukturen i forhold til den type opgaver, som vi forventeligt kommer til at sende soldater ud i de næste mange år

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11 (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.) Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold

Læs mere

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Effektiv eksekvering og implementering af strategi Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Bilag 16. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser

Bilag 16. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 16 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser Indholdsfortegnelse

Læs mere

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Strategisk ledelse, E13

Strategisk ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Januar 2010 OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR 2011-2014 FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Center for Militære Studier Center for Militære Studier er en nyskabelse, der har til opgave at

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år

Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år Viden og Fremsyn Indhold Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år... 3 Forsvarsakademiet 2005-2009... 4 Mission og vision... 6 Enheder ved Forsvarsakademiet... 7 Fakultet for Strategi og Militær

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Den perfekte vekselvirkning

Den perfekte vekselvirkning Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Baggrund for uddannelse for fremtidens medarbejdere i Teknik og Miljø

Baggrund for uddannelse for fremtidens medarbejdere i Teknik og Miljø NOTAT Baggrund for uddannelse for fremtidens medarbejdere i Teknik og Miljø KL har udviklet et uddannelsesforløb, som har det formål at styrke en række kompetencer hos medarbejdere i teknik- og miljøforvaltningerne.

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)

Læs mere

Lederen som resultatskaber

Lederen som resultatskaber Lederen som resultatskaber Ledelse med fokus på performance opnår resultater Det er ikke svært at fastsætte høje KPI er for sine medarbejdere. Kunsten er at hjælpe dem med at leve op til disse mål. Dette

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Gl. Strand Lok. 50, København januar marts 25. april 16. maj 16. nov. LØSNING. Gl. Strand Lok. 50, København

Gl. Strand Lok. 50, København januar marts 25. april 16. maj 16. nov. LØSNING. Gl. Strand Lok. 50, København Kurser 2017 Forløb VÆRKTØJ FORHANDLING KONFLIKT- LØSNING SERVICE EFTERSYN OPFØLGNING 1 Hotel First Grand, Odense Severin Kursuscenter, Middelfart Lok. 50, 17.-19. januar 14. 16. marts 25. april 16. maj

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Evaluering, Kommunal topledelse, F15

Evaluering, Kommunal topledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere