Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer"

Transkript

1 Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

2 Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Major Nicolai Stahlfest Møller, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Tlf.: Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet er dansk forsvars internationale videncenter, og vi forsker i et bredt felt af militære emner. Vores forskningsmæssige prioriteringer, deriblandt overordnede emner og ressourcefordeling, fastsættes af chefen for Forsvarsakademiet. Chefen støttes i det arbejde af et forskningsråd. Forsvarsakademiets forskning skal oplyse og udfordre brugerne, hvad enten de er i forsvaret eller i det omkringliggende samfund. Det kan kun opnås, hvis den enkelte medarbejder har frihed til at tilrettelægge sine forskningsprojekter og til at drage sine egne konklusioner. Det er et princip, som hyldes ved Forsvarsakademiet. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København august 2008 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Grafisk Design: Bysted ISBN: Udkommer kun i elektronisk form

4 Strategi som fag på forsvarets uddannelser Nogle tanker om strategi og dets placering som fag på stabskursus og forsvarets øvrige uddannelser Af major Nicolai S. Møller Hensigten med dette debatoplæg er ikke at fremprovokere en radikal omlægning af det fremtidige Stabskursus men derimod at være med til at starte en fremadrettet debat om strategis betydning og indflydelse på officersuddannelserne. Nedenstående er udtryk for forfatterens egne tanker, og de fremprovokeret af deltagelsen i en konference om Grand Strategy i USA. Debatoplægget bør læses med et åbent sind og uden bindinger for, hvad der er virkeligheden for Stabskursus og forsvaret som helhed lige nu. For at udvikle strategi som fag på forsvarets højeste uddannelse er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker om, hvad strategi er og hvad vi vil med undervisningen i strategi. Hvad er strategi? Der kan med lethed præsenteres forskellige definitioner på strategi her. På Forsvarsakademiet (FAK) anvendes p.t. hovedsagelig Colin Grays definition på strategi, som siger, at strategy is the bridge that relates military power to political purpose og B.H. Liddell-Harts definition på Grand Strategy, ifølge hvilken the role of Grand Strategy is to coordinate and direct all the resources of a nation, or band of nations, towards the attainment of the political object of the war.... Med afsæt i ovenstående vil denne artikel diskutere, hvad strategi er i en dansk kontekst. Jeg har adskillige gange de seneste to år oplevet elever, deriblandt også tidligere sagsbehandlere fra Forsvarskommandoen, hævde, at strategisk teori er af mindre betydning. Dette står i skærende kontrast til den aktive udenrigspolitiske rolle, som Danmark har påtaget sig gennem de seneste ti år. Hvis Danmark ønsker at føre en sammenhængende udenrigspolitik, hvor der kan ses en linje imellem de mål, vi sætter os, og de midler, som vi kan afse samt de politiske begrænsninger, som fastlægges ift. den førte politik, så er evnen til at kunne tænke strategisk blandt officerskorpset et must. Pga kompleksiteten i konflikterne i dag kræves det altså, at officerskorpset i højere grad og på alle niveauer skal kunne forstå sammenhængen mellem policy og den deraf følgende strategiske planlægning. For at forsvaret skal kunne leve op til de politiske ønsker, fordrer det faktisk, at vi på en lang række områder bliver bedre til at udvikle strategier. Lige nu deltager forsvaret i udviklingen af en Helmand-strategi, en Afrika-strategi for kapacitetsopbygning og ud- 3

5 viklingen af NATO s Comprehensive Approach (hvorvidt det er en strategi eller blot en metode er nok diskutabelt). Mine egne få erfaringer med området peger på, at vi helt sikkert kan blive bedre til at tænke bredt og ikke låse os fast på den løsning, vi tror politikerne gerne vil have, eller den løsning, der ressourcemæssigt er mest hensigtsmæssig. Hvordan kan vi gøre det bedre? Først og fremmest ved at bygge vores uddannelsesstruktur op, så vi understøtter den læring, der skal til for at udvikle strategisk tænkning. Samtidig skal vi i forsvaret, både på tværs af værn og mellem niveauerne (helst i også i andre ministerier) blive enige om, hvad strategi er. Det er to meget store opgaver, der her er listet. Nogle vil hævde, det er umulige opgaver. For tiden ses strategi som logisk niveaudelt ift. taktik og policy. 1 Der undervises p.t. ud fra en tanke om, at der findes et Grand Strategy niveau med en række underliggende niveauer: Militær strategisk, økonomisk strategisk osv. Inden for den enkelte fagsøjle, f.eks. militær strategi, findes der en række understrategier (f.eks. theater strategy). Det skal dog her understreges, at Danmark er en småstat og derfor næppe har ressourcerne til selv at udføre grand strategies. Men da Danmark som oftest indgår i koalitioner eller organisationer, hvor der formuleres en grand strategy, så bliver det alligevel relevant for danske beslutningstagere og deres rådgivere at kunne forstå en grand strategy og kunne analysere Danmarks rolle heri samt tilpasse danske strategier i forhold hertil. I mellem understrategierne og den regulære taktik findes det operative niveau. Det gælder i hvert fald, når der diskuteres ud fra et verdensbillede præget af konflikter og krige mellem industrielt udviklede lande. Men giver denne skarpe niveaudeling også mening ift. den komplekse verden af konflikter, som mange industrielt udviklede lande skal forholde sig til i den tredje verden i dag? Der er i dag mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at både operatører i felten og stabsofficerer i hovedstæder og i hovedkvarterer forstår præmisserne for en strategi, og at de selv kan se egen rolle og egne opgaver i forhold hertil. Jeg vil kort runde Afghanistan som et eksempel. Der sidder lige nu danskere i NA- TO s hovedkvarter og arbejder med strategien for International Security Assistance Force (ISAF), og der sidder danske stabsofficerer i begge NATO s strategiske kommandoer, hvor de skal formidle samt evaluere NATO s strategier. Endvidere er der naturligvis en lang række personer på tværs af diverse danske ministerier, som udvikler national policy og suppleringsstrategier, som f.eks. Helmand-strategien. Dette er kun listen over personer på strategisk niveau. (1) I mangel af et entydigt dansk ord bruger jeg begrebet policy til at beskrive de overordnede retningslinjer og begrænsninger, som er pålagt fra den politiske ledelse ift. forslag om en ønsket strategi. 4

6 Hvis vi nu bevæger os ned på det operative niveau, så møder vi allerede i NATO s operative hovedkvarterer, som f.eks. Joint Forces Headquater (JFHQ) Brunssum og Headquarter (HQ) ISAF i Kabul, danske officerer, der skal kunne omsætte en strategi til konkrete planer og tilvejebringelse af nødvendige kapaciteter. I Danmark er der ligeledes krav om, at vores nationale operative kommandoer (i dette tilfælde primært Hæren og Flyvevåbenet) skal kunne forstå både den nationale strategi, alliancens strategi og de afledte krav til tilvejebringelse af danske kapaciteter. Forhåbentligt vil der også snart være et tilsvarende krav om, at udenrigsministeriet og justitsministeriet vil bevæge sig ind på deres respektive operative niveauer og begynde at arbejde med tilvejebringelse af kapaciteter, hvis strategien stiller krav om det. Bevæger vi os videre ned på det taktiske niveau, så vil jeg argumentere for, at kravene til de unge officerer og soldaterne om at kunne omsætte strategi til konkrete handlinger kke er mindre. Der foregår i dag en langt større kommunikation mellem de taktiske og strategiske niveauer, end der nogensinde har gjort, og begrebet den strategiske korporal giver faktisk god mening, fordi vores styrker på jorden i Afghanistan og deres handlinger dybest set er det målbare resultat af den udviklede strategi. For at vores styrker på jorden handler rigtigt, kræver det udover den førnævnte kommunikation også en målrettet og korrekt træning, før enhederne tager af sted. Men forud for denne træning der skal, i særdeleshed, førerne være uddannet. Dette fremhæves fordi træning er de konkrete tiltag man gør ift. at kunne udføre specifikke handlinger i en specifik situation, hvorimod uddannelse er den generelle læring som sætter officeren i stand til at forstå den ramme han agerer i. Uddannelse derimod er det vi forstår som vores ballast af viden, som kan omsættes til en bredere vifte af handlinger. Særligt officerernes uddannelse er vigtig i Danmark, da vi ønsker at bruge begrebet auftragstaktik som en del af vores selvforståelse i officerskorpset. Selvom ordet peger i retning af det taktiske niveau, så dækker ordet reelt over den måde, vi ønsker officerer på alle niveauer skal optræde på. Derfor peger ovenstående på, at uddannelsen i strategisk tænkning bør være et projekt som søsættes allerede på Officersgrunduddannelsen med en gradvis udvikling af sværhedsgraden i at vurdere variablers (forskellige faktorers) indflydelse på det strategiske miljø. Inden vi kan diskutere, hvordan uddannelsen i strategi skal være opbygget, er det dog nødvendigt at fastlægge, hvad ambitionsniveauet for danske officerers viden om strategi skal være. Det overordnede spørgsmål er, om danske officerer skal være vidende OM strategi, eller om danske officerer skal kunne UDVIKLE strategi? Såfremt vores fokus skal være at øge elevernes viden OM strategi, kan den nuværende model på alle uddannelser stort set fortsættes. Jeg er dog absolut fortaler for, at danske officerer bør uddannes til at kunne medvirke i formulering af strategier, både rent militære og grand strategies eller samtænkning om man vil. Det stiller naturligvis nogle krav til vores uddan- 5

7 nelsesstruktur, som kan have vidtrækkende konsekvenser og være dyre at implementere. Fokus for dette debatoplæg vil være de mulige konsekvenser for Stabskursus, men jeg vil indledningsvis kort berøre Officersgrunduddannelsen (OGU), Videreuddannelse trin-i (VUT-I) og et evt. Videreuddannelse trin-iii (VUT-III). For at understøtte officerens evne til at tænke strategisk bør prægningen starte allerede under grunduddannelsen, hvor der allerede nu undervises i både militær historie og statskundskab. Amerikanske erfaringer med voksenuddannelser peger på, at brugen af case studies og skriftlige øvelser i applicering af teori på cases giver en virkelig god læring under forudsætning af, at den studerende gives den fornødne tid til selvstudier. Det bør også afspejle sig på OGU, idet vægten naturligt bør ligge på betydningen af strategien for officeren som udførende led i et missionsområde. Det stiller efter min opfattelse krav om, at undervisningen i højere grad end i dag gøres tværfaglig med fokus på det taktiske leds indsættelse som bærende element. Et eksempel på en god case study kunne være brugen af Falklandskrigen, hvor undervisningen kunne bygges op om den taktiske indsættelse af en enhed eller en platform. Som støtte herfor undervises der i f.eks. mandatering af operationen, støtte fra allierede, teoretiske forklaringsmodeller på årsagen til konflikten, undervisning i reelle erfaringer fra operationen på taktisk niveau (militær historie) og inddragelse af ledelsesmæssige aspekter, herunder kamppsykologi, stress reaktioner etc. På OGU bør den studerende primært udsættes for samlede formulerede strategier, der underbygges af lærere med indsigt i præmisserne for strategien og de bagved liggende analyser. Tilsvarende opbygning burde afspejle sig på VUT-I, idet udgangspunktet her bør være vilkårene for den yngre stabsofficer og underafdelingschef. 2 Der bør være flere usikkerhedsfaktorer, som influerer på opgavens løsning, end på VUT-I; det vil være et naturligt skridt i den gradvise udvikling af den studerendes evne til at tænke strategisk. Et eksempel på et relevant case study på VUT-I for Hæren kunne være kampgruppens erfaringer fra Irak, herunder også krav til løsning ift. genopbygning og træning af irakiske styrker. For Søværnet kunne udgangspunktet være erfaringen fra deltagelsen i UNIFIL-missionen ud for Libanons kyst. På VUT-I bør den studerende fortsat primært arbejde med fuldt formulerede strategier, idet der dog bør indlægges en større grad af usikkerhed end på OGU. Den studerende bør også udsættes for opgaver, hvor en formuleret strategi skal nedbrydes og omsættes til konkrete operationer på det taktiske niveau. Altså at kunne omsætte de fine ord til konkrete handlinger. Kravene til lærerne vil være de samme som på OGU. (2) Hermed hentydes også til det tilsvarende niveau i FLV og SVN. 6

8 Forsvarets højeste uddannelse hedder Stabskursus 3, og det er en 11 måneders uddannelse beregnet på at uddanne stabsofficerer og kommende chefer. Kurset skal akkrediteres til en Master i Militære og Strategiske Studier i Uddannelsen et p.t. opbygget med tre store moduler og en fælles afslutningsperiode 4. Det er ikke klart defineret, om uddannelsen sigter på at uddanne til det operative eller det strategiske niveau, og det må derfor antages, at man ønsker, at de studerende efter uddannelsen kan virke på begge niveauer. Undervisningen i strategi udgør ca. 200 lektioner på uddannelsen og er placeret cirka midt i forløbet. Undervisningen i strategi dækker områderne: Strategi (militær og Grand Strategy ), International Politik, konflikthåndtering og folkeret. Optimalt set ville strategiundervisningen på dette niveau være opbygget med et grundforløb, hvor de studerende ville lære om de militære, politiske, økonomiske, informationsmæssige og sociale dimensioner, som influerer på formuleringen af strategi. Herefter ville man begynde at se, hvordan de ovennævnte dimensioner konkret kan influere på strategier i form af case studies for til sidst at arbejde med formulering af Grand Strategy på egen hånd eller som del af en stab. Som en naturlig fortsættelse af de tidligere uddannelser vil graden af usikkerhed stige på Stabskurset, og kravet om at egne analyser skal udgøre grundlaget for strategiformulering eller tolkningen af et bredt direktiv være det typiske, som den studerende møder. Udfordringen på Stabskursus er altså at skabe forbindelsen mellem strategiske teorier, historiske erfaringer og de nuværende udfordringer i at lave strategier. Sagt på en anden måde, så skal de studerende have opbygget viden om empiri og teori og så tvinges til at omsætte teorien på aktuelle situationer selv. Til det formål har Institut for Strategi (IFS) siden 2006 arbejdet med udviklingen af en strategisk analysemodel, som meget taler for fortsat skal udvikles og bruges som et integreret værktøj i undervisningen. Det kræver så, at de enkelte dele af undervisningen retter sig ind ift. hvordan denne model skal bruges. Filosofien bag det nuværende Stabskursus er, at de studerende skal bringe deres erfaringer i spil i de syndikater, som de er organiseret i. Som sidegevinst er målet at opnå et netværk på tværs af værnene og skabe en synergieffekt af hinandens viden og evner. Behovet for denne filosofi er særligt synlig i modulet for militære operationer. Lidt populært kan det siges, at det nuværende Stabskursus afspejler ideen om, at officererne skal kunne optræde i rollen som kriger, diplomat og virksomhedsleder, hvor Institut for Militære Operationer (IMO) dækker krigerrollen, IFS dækker diplomatrollen og Institut for Ledelse og Organisation (ILO) dækker virksomhedslederrollen. Men betyder det, at der skal være en helt lige tredeling af rollerne i (3) Operations-og føringsuddannelse (OFU) for Hæren behandles ikke, da der ikke findes tilsvarende kurser for øvrige værn. (4) Et modul i moderne ledelse, et modul om strategi samt et modul i militære operationer på det værnsfælles niveau. 7

9 tre moduler? Udviklingen af de senere års operationer taler jo netop for, at koblingen mellem Grand Strategy niveauet og den værnsfælles operative indsættelse af militære enheder bliver tættere og tættere, og Stabskursus bør derfor tage denne udvikling op til overvejelse ift. egen struktur. Er det nu rent faktisk en rimelig vægtning, at de tre nuværende moduler skal være lige lange og nogenlunde ens opbygget med vægt på læring i syndikatet? Den nuværende modulstruktur bør genanalyseres i forhold til de erhvervede erfaringer med modulariseringen og en fornyet analyse af ILO, IMO og IFS rolle på Stabskursus i forhold til de nuværende krav til uddannelsen af majorer og orlogskaptajner. Nedenstående forholder sig primært til strategi, som er temaet for dette brief. Er megen tilstedeværelse og megen plenumundervisning fulgt af syndikatdiskussioner den bedste måde at åbne elevernes sind for strategisk tænkning? Det er muligvis en farbar vej, men når 200 lektioner skal komprimeres til 2½ måneds koncentreret undervisning i strategi for derefter ca. 3 måneder senere at skulle skabe en sammenhæng i et tværfagligt fællesprojekt, så er der noget som taler for, at en del læring går tabt. Erfaringerne fra USA med undervisning i strategi peger på, at de studerende skal have god tid til selvstudier af strategisk teori, have skriftlige opgaver i at applicere teori på empiri foruden også undervisning, der er diskussionsbaseret. De amerikanske erfaringer peger også på, at der bør være en karriereplan for særligt de civilt ansatte, der åbner mulighed for rotationstjeneste mellem praktisk virke på strategisk niveau og muligheden for at komme tilbage til instituttet og videreformidle egne erfaringer til et kursus på masterniveau. Desuden peger de amerikanske erfaringer på, at det kan være en fordel for et institut som IFS at have en fast mentor, der ikke er direkte foresat for instituttet, men som har erfaring med at arbejde og træffe beslutninger på strategisk niveau (gerne i internationalt miljø). Det kræver læsning af et forholdsvis stort pensum, hvis de studerende skal opnå en kritisk stillingtagen til strategiske teorier, idet man nødvendigvis må læse flere kilder, der behandler hver teori forskelligt for at få det bedste faglige udgangspunkt. Det nuværende modul for strategi er dybest set optimeret til at give den studerende viden OM strategi og forsøger at give den studerende en vis viden om at UDVIKLE strategi i vores strategiske analysemodel. En omlægning som ovenfor beskrevet kunne have følgende ingredienser: Bibeholdelse af modulerne i ledelse og militære operationer, idet disse udvides i længden af deres moduler, men med færre timer pr. uge. De 200 lektioners strategiundervisning strækkes ud over hele kurset med det formål at give den studerende bedre mulighed for refleksion og for at se integrationen mellem strategi og ledelse samt strategi og (moderne) militære operationer. Alle scenarier i militære operationer vil så forudgående skulle behandles på strategisk niveau med IFS timer. 8

10 Under ledelsesmodulet vil IFS timer typisk være fokuseret på indledende opbygning af viden om cases samt opbygning af viden om strategisk teori og de ovennævnte dimensioner, som influerer på formuleringen af strategi. Endvidere vil der også være nogle teoretiske koblinger, som vil være gode at bringe i spil. F.eks. bruges der nogen tid i ILO på socialkonstruktivisme, som også har inspireret konstruktivismen inden for IP-teori. Beskrivelse og forhandling med Forsvarets PersonelTjeneste om en reel karriereplanlægning for civilt ansatte undervisere, der kan give mulighed for vekslen mellem undervisning og praktisk tjeneste f.eks. på ministerieniveau eller i en international stab eller som Political Advisor i et missionsområde. Øget brug af en højtstående mentor, der selv har arbejdet på strategisk niveau, gerne i en mission som f.eks. i NATO s militære stab, EU s militærkomite eller Department of Peacekeeping Operations i FN, alternativt siddet som højtstående rådgiver i en koalitionsstyrke. Det er naturligvis en radikal omlægning, som vil udfordre mange af de gængse antagelser om måden, Stabskursus er opbygget på. Nogle vil givet hævde, at det vil skævvride uddannelsen til fordel for strategiundervisningen, og det kan der være en pointe i, men måske er en af uddannelsens få svagheder, at der justeres meget ift. elevernes tilbagemeldinger og knap så meget ift. brugernes ønsker. Det skal dog hertil anføres, at der ikke kommer mange ønsker fra brugerne, og at der næppe er så meget grundlag at vurdere modulmodellen på, da der ikke er udnævnt nogen til chefniveauet endnu, som har gennemgået den modulariserede undervisning. Endvidere kan det anføres, at man hurtigt ender i en form for cirkulær argumentation, når man diskuterer brugernes ønsker, da de fleste brugere er uddannet efter den vægtning, som strategi har i dag, dvs. de har opbygget viden OM strategi. Alligevel er det min vurdering, at evnen til at tænke i helheder og forstå strategiske beslutningsprocesser bliver et stadig vigtigere krav til uddannelsen fromover, og det er ikke kun IFS, der bidrager til at forme eleverne til at udvise denne forståelse. Det er uddannelsens hele sammenhæng. Dernæst kan det anføres, at både ILO og IMO er moduler, hvor det faktisk er en fordel (for IMO et krav), at de studerende er meget til stede, men det betyder ikke, at det er optimalt for IFS, hvilket jeg faktisk vurderer, det ikke er. Grunden hertil skal findes i instituttets erfaringer med det komprimerede modul, hvor de studerende for manges vedkommende har svært ved at nå at bearbejde og reflektere over de gennemgåede teorier. Der har de seneste to år været talt en del om brugen af skriftlige opgaver på uddannelsen, men det er næppe en hemmelighed, at en 24 timers uge med i snit 3-4 timers forberedelse pr. dag ikke levner meget plads til, at de studerende kan udfordres skriftligt og udbygge deres skriftlige færdigheder andet end i forbindelse med specialeprocessen og de to metodeopgaver, som desværre ikke er blevet vel modtaget. Det betyder, at IMO i dag er eneste institut, der reelt afprøver de 9

11 studerendes skriftlige færdigheder individuelt. Personligt har jeg stor respekt for den opgavetype, som IMO lærer de studerende at løse, men hvis man skal udvikle de studerendes skrivefærdigheder under uddannelsen er en opgaveanalyse af en værnsfælles operation, skrevet under tidspres, vel næppe den eneste type opgave, man bør anvende. Det vil næppe betyde noget for den akkreditering, som Stabskursus står for at skulle igennem, da et strategimodul, der skal kunne tiltrække studerende udefra, også vil kunne gøre det ved at have et forløb med cirka en dags undervisning pr. uge. Det er jo ikke anderledes end at tage et fag på de civile masteruddannelser. Det vil naturligvis øge kravet til planlægning og koordination mellem de relevante projektofficerer i de enkelte institutter. Man kunne så frygte, at en sådan omlægning vil medføre et dårligere bedømmelsesgrundlag af eleverne. Det er næppe tilfældet, da både ILO og IMO vil have de studerende i længere tid, og IFS vil have eleverne over et langt forløb. Det vil medføre, at der faktisk vil være overlappende bedømmelser af eleverne, hvilket kan være en fordel. Det vil dog betyde, at samtaleregimet skal gennemtænkes igen. Internt i IFS kunne man frygte, at et modul spredt over hele året vil gøre det sværere at skabe sammenhæng ift. instituttets øvrige opgaver og produktion. Men med ca. 1-2 undervisningsdage pr. uge, så er det næppe tilfældet, idet både undervisere og syndikatledere vil have bedre mulighed for at forberede sig og stadig kunne finde tid til forskning samt løsning af driftsorienterede opgaver. Instituttet har en sådan størrelse, at det langt fra vil være hele instituttet som berøres af en ugentlig undervisningsdag. Erfaringen fra de seneste to hold ( og ), har været, at hele instituttet stort set har været lagt ned kun med fokus på Stabskursus, og vi har skubbet øvrige opgaver og til tider haft svært ved at holde egen viden ajour under modulet. Det at holde egen viden ajour under modulet er en særlig udfordring, da det bør være en af instituttets fremmeste opgaver at følge den aktuelle udvikling i verden. Det sidste spørgsmål denne artikel vil stille er om det er godt nok, at al opbygning af viden om strategi for diplomaten og krigeren stopper med VUT-II? Mange af vores topchefer trækker jo på en teoretisk ballast, der kan være op til 25 år gammel, med mindre de har været så heldige at få lov til at tage en højere uddannelse på et amerikansk war college eller tilsvarende, hvilket langt fra alle på chefniveauet får adgang til. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at man på chefniveauet kun uddanner i strategisk virksomhedsledelse, når vi sender styrker i krig og fredsskabende missioner. Såfremt Danmark ikke har ressourcer til selv at uddanne vores chefer i strategisk tænkning inden for alle tre roller 5, hvad der kan (5) Hermed menes der: Krigeren, diplomaten og virksomhedslederen. 10

12 være mange gode grunde til, at vi ikke kan, så bør det sikres, at vores topchefer ikke løber så stærkt, at de ikke får tid til og mulighed for videre uddannelse. Hermed er bolden forhåbentlig givet op til en diskussion af forsvarets uddannelsesstruktur og ikke mindst sammenhængen i uddannelsesstrukturen i forhold til den type opgaver, som vi forventeligt kommer til at sende soldater ud i de næste mange år

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag:

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag: Resume Analysen tager udgangspunkt i, at den nuværende elevproduktion fortsat udgør grundlaget, idet det bemærkes, at udfaldet af øvrige igangværende analyser og implementering af en ny HR strategi kan

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) 1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

[MILITÆR KAPACITETS- OPBYGNING]

[MILITÆR KAPACITETS- OPBYGNING] 2013 Forsvarsakademiet STK 2012-2013 KN Hans Peder Storgaard Rosholm Syndikat Corbett Vejleder: MJ Lars Cramer-Larsen Antal ord: 14.998, eksklusiv abstract, resumé, indholdsfortegnelse, noteapparat og

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI 3. november 2014 FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI SAPIENTIA ET PROVIDENTIA - VIDEN og FREMSYN Hvorfor nu det formålet Det overordnede formål med denne strategi er at skabe en fælles udviklingsramme for Forsvarsakademiet,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV)

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV) MBV tager afsæt i en kompleks forståelse af byggeriet, som har til formål at inspirere deltagerne til nye og mere eksplicitte måder at sikre projekters værdiskabelse. MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere