Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland

Save this PDF as:

WORD PNG TXT JPG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland"

Simon Brodersen
2 år siden
Visninger:

Transkript

Miljøministeriet Naturstyrelsen December 2013. Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland 1.14 og 1.

Overordnede betragtninger Grundlaget for udpegningen af vandløb, som skal med i vandplanerne, mener vi ikke er i overensstemmelse med EU s Guideline, idet man i Danmark har taget udgangspunkt i

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen December Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland 1.14 og 1.15 På vegne af medlemmerne i Langeland Vandløbslaug fremsender vi hermed høringssvar på vandplanerne. Overordnede betragtninger Grundlaget for udpegningen af vandløb, som skal med i vandplanerne, mener vi ikke er i overensstemmelse med EU s Guideline, idet man i Danmark har taget udgangspunkt i amternes gamle målsatte vandløb, således at de vandløb, der var A- eller B-målsatte i regionplanerne, er med, uanset om de er under eller over 10 km 2 og uden, at deres aktuelle naturværdi er blevet vurderet. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Fyns Amts målsætninger (såvel som de andre amters) ikke blev lavet med vandplanerne for øje, men med et helt andet formål. Målsætningen er altså ikke vurderet i forhold til EU s regler. End ikke ovenstående synes fulgt på Langeland, hvor langt de fleste vandløb havde en tillempet målsætning i amtets regionplan. Kort over Sydlangeland ses nedenstående som eksempel: 1

2 Vandløb De fleste vandløb på Langeland er klassificeret som blødbundsvandløb, en dansk tilpasning for at få uegnede vandløb med i vandplanerne. Undtagelserne er Tranekærafløbet, Ålerenden og Akkemoserenden, den øverste del af Gammellung og Kildemosen, en del af Lindelse Nor samt Magleby Nors Pumpelag. I stedet for at indføre denne danske specialitet burde vandløbene have været holdt udenfor vandplanerne i erkendelse af, at der primært er tale om afvandingsrender, som slet ikke har den fysiske udformning til at nå god økologisk tilstand. Ovenstående ses de vandløb, som på Nordlangeland er målsat i udkast til vandplanerne 1.14 Storebælt og 1.15 Det sydfynske Øhav. På omstående side ses tilsvarende vandløbene på resten af Langeland. Det er på alle tre kort vist, hvilken tilstand de har. 2

3 Det fremgår af kortene, at meget få vandløb på Langeland aktuelt har den målsatte tilstand. Det drejer sig kun om Egeløkke afløb, Lyseng afløb, Lindelse Nor og en del af Gammellung og Kildemosen. Da der i de fleste tilfælde er tale om typologi 1 vandløb, de fleste med ringe fald vil det være vanskeligt at opnå den ønskede tilstand, også selv om de fleste vandløb er klassificeret 3

4 som blødbundsvandløb. Derfor er målet kun en modereret god økologisk tilstand, nemlig et dansk vandløbs faunaindeks på 4 (DVFI = 4). Ved mange af vandløbene vil en reduktion i vedligeholdelsen have væsentlige, uønskede konsekvenser for afvandingen, specielt i flade oplande. Med såvel de tillempede målsætninger i regionplanen som brugen af blødbundsvandløb som klassificering foreslår vi derfor endnu en revision af, hvilke vandløb, der medtages på Langeland, hvor langt de fleste bør udgå. På Langeland er der kun 1 vandløb med et opland på over 10 km 2, som ikke er blødbundstypen, nemlig Magleby Nors Pumpelag. Selvom der ikke er planlagt tiltag i indeværende planperiode, må vi gå ud fra, at det kommer i en senere. Dette giver slet ingen mening, da dårligere afvandingsforhold i pumpekanalen vil påvirke afvandingen i hele oplandet. Magleby Nors Pumpekanal er klassificeret som naturligt, stærkt modificeret, selv om der ingen tvivl kan herske om, at det er kunstigt. Vandløbet bør udgå af vandplanerne, da der er ringe faldforhold og blød, mudret bund, hvorfor det er højst usandsynligt, at det vil kunne komme til at leve op til målsætningen uden en total omlægning. Søger man efter gamle matrikelkort fås ingen vedr. Magleby Nor, Magleby og Lunde Nor, Magleby. De første matrikelkort på KMS er fra 1878, hvilket stemmer overens med, at Magleby Nor m.m. blev inddæmmet i 1870 erne (Landskabsatlas for Langeland Kommune, 2013). At klassificere Magleby Nors Pumpekanal som naturligt, stærkt modificeret er forkert. Den er kunstig. Pumpekanalen ligger under havets overflade. Kanalen har ikke et særligt stort fald og er på visse strækninger blødbundet. Det synes således helt usandsynligt, at det opsatte mål kan nås, da alle odds taler imod. Hertil kommer, at såvel kanalen som de omkringliggende marker er beliggende under havets overflade. Hvordan opnås et fald så? Pumpekanalen bør derfor udgå af vandplanerne, da enhver form for ændring vil forringe afvandingsevnen, hvilket er det eneste formål med kanalen, og de omkringliggende marker vil igen blive oversvømmede eller som minimum ikke-dyrkbare. Vi ser det også som et problem, at der fremadrettet føjes flere parametre til vurderingen af vandløbene. Det synes os således endnu mere tvivlsomt, at de langelandske vandløb vil kunne leve op til skærpede måleparametre, når disse inddrages. Skal vi, trods ønsket om at vandløbene tages ud af vandplanerne, alligevel vurdere de planlagte indsatser, undres vi over rækkefølgen i tiltag: Det er velkendt, at rensning af spildevand ofte betinger en væsentlig forbedring af vandløbenes tilstand. Det er ikke sjældent, at DVFI springer med en hel klase, når spildevand renses fra. Derfor er det med undren, vi kan konstatere, at der i flere vandløb er planlagt ændret vedligeholdelse, selv om der også skal gøres en indsats for forbedret rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse. Det drejer sig om alle de vandløb, hvor der planlægges ændret vedligeholdelse, bortset fra Akkemoserenden (ODE_1.14_452). 4

5 Vi mener derfor, at ændret vedligeholdelse bør udskydes, til der er renset spildevand, og den følgende tilstand er konstateret. Først herefter kan det afgøres, om ændret vedligeholdelse også er nødvendigt. Det drejer sig om: Tudserenden, Fladmose-Hellevadafløbet, Næbbeskov, Gammellung og Kildemosen, Fr.borgs og Skovgårds Enge Randzoner Vi kan ikke undlade at understrege, at hele processen og lovgivningen omkring randzonerne findes helt uacceptabel. Der er tale om tab af dyrkningsret helt uden at de faglige begrundelser holder. Disse er et miskmask af tilbageholdelse af næringsstoffer og ønske om ny natur. For mange betyder det - udover tab af indtægt fra arealet - tab af harmoniareal. De skal således skaffe ekstra jord på denne konto. Jordprisen i området vurderes at være mindst kr./ha. Et beløb som også skal dækkes ind af kompensationen, hvilket ikke er tilfældet. Hertil skal lægges alt besværet omkring ansøgning om kompensation for den enkelte lodsejer, og al usikkerheden, der har været omkring ordningen. Forløbet har været meget uskønt, og generne for den enkelte helt ude af proportioner med den formodede gevinst. Efterafgrøder Langeland er meget forskelligt ramt af kravet om ekstra efterafgrøder: Det varierer fra 0 13 %. I de områder, hvor der skal udlægges flest ekstra efterafgrøder oplandet til Langelandssundet med 13 % vil specielt svineproducenter og planteavlere, blive hårdt ramt. Dette kan belyses med et eksempel: 5

6 En bedrift på 300 ha med søer, smågrise og slagtesvin svarende til 425 DE. Jorden i oplandet er god, også på denne ejendom JB 6. Sædskiftet er vintersæd og vinterraps. Vårsåede afgrøder undgås så vidt muligt, da udbyttepotentialet er meget større i vintersæd. Kornet fordres op i besætningen. Der er lagt 5 ha randzoner ud dyrket areal. Med de anførte forudsætninger kan beregnes et samlet tab på ca kr./år som følge af ekstra efterafgrøder og randzoner Der er således tale om betragtelige tab for denne type ejendomme, som der er en del af i oplandet, for miljøtiltag der kun kan beskrives som uhensigtsmæssige. Specielt på lerjord er effekten af efterafgrøder tvivlsom. Som alternativ til efterafgrøderne vil vi foreslå tiltag udenfor dyrkningsfladen eller i kanten af dyrkningsfladen. Det kan være: Stenrev Muslingedyrkning Algedyrkning Reetablering af ålegræs Minivådområder Kontrolleret dræning Skal der tiltag til på dyrkningsfladen kunne det være: Tidlig såning af vintersæd 6

7 Halmnedmuldning Ubearbejdet rapsstub Roer til bioenergi Øgede arealer med flerårige græsser Biomassefjernelse fra ekstensive arealer 7

8 Afslutning Afslutningsvis vurderer vi, at det er problematisk, at der løbende tilføjes flere parametre til vurderingen af vandløbenes tilstand. Vi finder det ligeledes vigtigt, at evt. ændringer følges nøje op af målinger, så udviklingen i vandløbene kan følges, da man jo ellers ikke kan vide, hvorvidt de gennemførte tiltag virker eller ej. Og dette er der os bekendt ikke sat ret mange ressourcer af til. Vi forventer på vegne af vores medlemmer, at alle indgreb og følgevirkninger, direkte såvel som indirekte, kompenseres fuldt ud. Opfyldelse af vandplanernes målsætninger med de valgte tiltag vil blive dyrt, når alle forhold skal tages i betragtning hvilket de skal. M.h.t. såvel vandløb som randzoner vil vi henvise til Natur- og Landbrugskommissionen (bl.a. anbefaling 9 og 11 vedr. hhv. vandløbsforvaltning og regulering af kvælstof). Det er væsentligt at en eventuel regulering gøres målrettet og så vidt muligt placeres udenfor eller i kanten af dyrkningsfladen, ligesom det er væsentligt, at der fortsat tages hensyn til afvanding af de dyrkede arealer. På vegne af medlemmerne af Langeland Vandløbslaug Erik Pilegaard (formand) Langøvej 4, 5932 Humble. 8

Relaterede dokumenter

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster