Integration i Langeland kommune

Transkript

1 Integration i Langeland kommune Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. juni 2014 Den gode modtagelse, en vejledning til hvorledes der arbejdes med flygtninge i Langeland kommune. Området har som bekendt været præget af en stigning i antallet af flygtninge, der er henvist til Langeland Kommune. Fra 3 og 4 flygtninge i henholdsvis 2011 og 2012, til 13 i 2013 og en fordobling i 2014, samt adskillige familiesammenføringer. Der er pr. 1. april voksne og 23 børn. Hertil kommer 42 kendte familiesammenføringer, hvoraf 29 er børn. Borgerservice Borgerservice boligplacerer, finder lejlighed, organiserer indretning (serviceteamet anvendes til den praktiske indretning), kontakt til asylcenter, modtagelse af flygtningene, står for alt papirarbejdet omkring modtagelsen og introduktionen til lokalområdet. Det er medarbejderne i borgerservice der tager sig af flygtningen i den første tid i Langeland kommune samt, hvis det ønskes, en formidling til de frivillige i Langeland kommune. Problemer og almindelige forespørgsler er mange og er meget tidskrævende på grund af de sproglige barrierer. Der udarbejdes ansøgninger om familiesammenføringer m.m. i samarbejde med flygtningen. Disse opgaver lå i hos medarbejdere i kontanthjælpsgruppen i Langeland Kommune. I 2014 blev myndighedsopgaven med 21 flygtningesager overdraget til Jobcenter Langeland og Langeland kommune skulle derved ikke længere betale kr. om året til Svendborg kommune for varetagelsen af integrationsindsatsen. I løbet af 2014 lagde Borgerservice deres del af opgaven på en enkelt medarbejder i 37 timer pr. uge, mens Jobcentret lagde de 21 sager oveni i kontanthjælpssagerne, hvor gruppen har 4 normeringer. Fra 1. november 2014 har der yderligere været tilknyttet en familiekonsulent på 37 timer til området under Borgerservice. Dette er en stilling, hvor der hjemtages 100 % refusion. Denne er en stor hjælp for vores daginstitutioner og skoler hvor familiekonsulenten er et bindeled mellem institutioner og familie. Ligeledes er der meget fokus på børnenes trivsel og der sættes ind med forebyggende foranstaltninger. Hvis der opstår problemer, som ikke kan løses overgives sagen til familieafdelingen. Alle familier får tilknyttet familiekonsulenten i kortere eller længere tid alt efter behov. Jobcentret Jobcentrets opgaver består i udarbejdelse af integrationskontrakt, tilbyde GHV (general helbredsvurdering) og evt. bestille dette eller andre lægeoplysninger, modtage uanmeldte henvendelser og råd og vejledning om f.eks. ønske om flytning, SU, kurser og sanktioner, koordinering mellem borgere, frivillige og andre i borgerens netværk, partshøring ved sanktioner og selve

2 sanktionerne (meget tidskrævende), henvisning til virksomhedskonsulent og andre tilbud udover Danskuddannelse (f.eks. AMU, VUC, KCL og Rådhuskælderen), administrativ sagsbehandling i Workbase i forbindelse med aktivitetstillæg, tilbud, sanktioner, møder og henvendelser, opfølgningssamtaler mindst hver 3. måned med borgeren, samtaler med interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. halvårligt med AOF, rundbordssamtaler med borger og forberedelse af sager til Rehabiliteringsteam, såfremt de kan være berettigede til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sagsbehandlingen er blevet lagt indeni de 4 normeringer, der er til kontanthjælpsområdet. Generelt At arbejde med flygtninge og deres situation kræver, at man er interesseret i opgaven og har en indsigt i problematikkerne omkring en flygtning, at der er en tydelig kommunikation og at der er en rød tråd i indsatserne. Efter at have arbejdet med mange flygtninge i det seneste år, kan det konkluderes at integrationen i Langeland Kommune ikke er optimal. Iflg. regeringen skal integrationen ske ude på arbejdspladserne. Kun et fåtal er i aktivering eller arbejde. Dette skyldes selvfølgelig flere ting bl.a. sproget, ny kultur, traumer, usikkerhed om hvornår evt. familie kommer til Danmark, sygdom og dagligdags ting, der optager flygtningen. Men også i høj grad virksomhedssammensætningen i kommunen og kommunens geografi. En styrket integrationsindsats kunne f.eks. tage afsæt i de to følgende hovedspor. Indsatsen i Borgerservice a. Modtagelsen, indflytningen, alt vedrørende at blive etableret som dansk familie med anden etnisk baggrund. Håndtering af hverdagsproblemer, formidling af samarbejde mellem hjem og skole/institution, samt forberedelse til job og uddannelse. Desuden et kursus i op til 3-4 måneder, hvor der undervises i følgende. Hvorledes optimeres forbruget af el, vand og varme og hvorledes afregnes det. Optimering af indeklima herunder udluftning og rengøring Rettigheder og pligter jf. lejeloven Sundhedsydelser Læge, tandlæge, jordemoder og sygehus Lille økonomikursus Offentlige ydelser, sanktioner, familieydelser m.m. Skabe kontakt til frivillige netværk Skabe kontakt til foreninger Virksomhedsbesøg Øgning af flygtninges mobilitet Fremvise mulighederne, fremfor begrænsninger på Langeland. Side 2 af 5

3 Dette er spørgsmål, som flygtninge gentagne gange henvender sig med enkeltvis, som med fordel kunne formidles i hold, dels på eget sprog og dels på dansk. En projektmedarbejder skulle også stå for udarbejdelsen og løbende opdatering af undervisningsmaterialet. Indsatsen i jobcentret b. Den lovgivningsmæssige myndighedsopgave, kontakt med sprogskole, placering i aktiviteter, såvel praktik som nyttejob eller om muligt i ordinær uddannelse. Rigsrevisionens beretning En landsdækkende undersøgelse af integrationsindsatsen i 56 kommuner, foretaget af Rigsrevisionen, viste, at i 65 procent af de undersøgte tilfælde, var integrationskontrakterne mangelfulde. Undersøgelsen viste også, at 25 procent af sagerne ikke havde overholdt den lovpligtige frist på 30 dage for indgåelsen af kontrakten, samt at der ikke skete den fornødne opfølgning på kontrakten. Langeland kommune var ikke med i undersøgelsen, men kan sagtens genkende billedet af, at der ikke er ressourcer til at udføre den lovpligtige indsats. Kommende lovændringer Beskæftigelsesministeriet har netop haft et lovforslag med ændringer til integrationsloven i høring. Lovforslaget udmønter de elementer fra regeringens integrationsudspil, der kræver lovændring. Det drejer sig om det nye jobrettede integrationsprogram, som starter op, når kommunen overtager ansvaret for den nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Høringsfristen var den 10. april 2015, og der lægges op til, at lovforslaget træder i kraft 1. juli Hovedelementerne i lovforslaget Oversigt over de væsentligste ændringer i integrationsprogrammet: Intensivt kontaktforløb med krav om, at kommunen skal holde en samtale med den nytilkomne udlænding inden for den første uge. Derefter skal kommunen holde yderligere to samtaler inden for de første tre måneder, og dernæst er der krav om samtaler hver tredje måned. Tidlig afklaring og grundig visitation inden for de første tre måneder. Den nytilkomne udlænding visiteres jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat, og der foretages en generel kompetenceafklaring. Den videre indsats i integrationsprogrammet tilrettelægges ud fra det. Ret og pligt til virksomhedsrettede tilbud senest efter tre måneder. De virksomhedsrettede tilbud inkluderer også nytteindsats. Der må ikke være mere end fire ugers pause imellem tilbuddene. Kravet om 37 timers ugentlig aktivering ophæves. Et nyt særligt tilrettelagt virksomhedsrettet tilbud forforløb målrettet aktivitetsparate udlændinge, som samtidig får ret til en koordinerende sagsbehandler. Side 3 af 5

4 Uddannelsespålæg til unge udlændinge under 30 år, som ikke har en uddannelse. Samtidig modtager den unge uddannelseshjælp, som er på niveau med SU en. Reglerne for unge nytilkomne svarer dermed til de regler, der blev indført for unge i Danmark sidste år som et led i kontanthjælpsreformen. Styrket indsats efter et år med personlig job- eller uddannelsesformidler. Aktivitetsparate udlændinge får samtidig forelagt deres sag for kommunens rehabiliteringsteam med henblik på at fastsætte en tværfaglig indsatsplan. Målrettet resultattilskud til kommunerne med henblik på at øge fokus på, at nytilkomne udlændinge kommer i arbejde eller uddannelse. Derfor foreslås følgende: en udvidelse af de eksisterende minivirksomhedscentre, som skal målrettes kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven. en komplet kompetenceafklaring af samtlige kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven, for at kunne vælge et fremadrettet job- eller uddannelsesspor. oprettelse af ekstra virksomhedspraktikpladser udover virksomhedscentrene. etablering af nyttejobs på holdbasis målrettet kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven. Hele den virksomhedsrettede indsats for disse borgere vil løbende kræve 40 ekstra virksomhedspladser. Området skal drives af en virksomhedskonsulent, som også skal stå for at finde virksomhedspladserne, udplacere borgerne og foretage den lovpligtige opfølgning på de virksomhedsrettede indsatser. Opgaverne vil hjælpe borgerne til at fokusere på det danske arbejdsmarked og vilkårene her og skal målrettes indenfor 5 brancher: Butik/lager Rengøring Køkken og service Landbrug Pleje og omsorg Virksomhedskonsulentens opgaver vil være fortløbende, for at kunne sikre opfyldelsen af lovgivers intentioner. Der er pr. 14. april 57 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven, foruden et antal familiesammenførte, som ikke er berettiget til kontanthjælp. Økonomi og normering Med den øgede mængde flygtninge og ønsket om at øge integrationen, er der p.t behov for yderligere tilbud og personalenormering. Side 4 af 5

5 En kombinationsstilling med 0,5 stilling til modtagefunktionen og 0,5 stilling familiekonsulent (100 % refusion). Dette beløber sig til ca kr. pr. år. Dette er ligeledes tænkt som en sikring af overlap og sparring på opgaverne. En 2-årig projektstilling til ovenstående aktiviteter, samt aktivitetsbeløb og tolk til dette. Kr. ca pr. år. Alternativt kan denne kursusaktivitet indkøbes. Jobcenterets myndighedsopgave bør øges til 1,5 normering, i alt kr. årligt. Jobcentrets virksomhedskonsulent 1 normering svarende til kr. årligt. Fælles opkvalificering af relevante medarbejdere svarende til kr. (engangsbeløb). Integrationsopgaven er delt på 2 afdelinger; Borgerservice og Jobcentret, hvor der samarbejdes på tværs. Borgerservice 14. april Bente Lykke. Jobcenter 14. april Torben Lønberg. Side 5 af 5