AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT Notat August 2014

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf lizzie@maersk-nielsen.dk August 2014 Notatet er udarbejdet af Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR for Serviceerhvervenes uddannelsessekretariat

3 Indhold i notatet Notatets baggrund og indhold... 4 Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne... 4 Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse... 6 De hårde facts i uddannelsen: Teknik, regler og love, viden om forskellige jobprofiler inden for vagt etc De bløde områder i uddannelsen: Kommunikation, personlig fremtræden, service, konflikthåndtering etc Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv... 9 Ensretning af Grundlæggende Vagt Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt AARHUS TECHs forslag til revision af Grundlæggende Vagt

4 Notatets baggrund og indhold Notatet er en opsamling på idéer og ønsker til en revision af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt. Idéerne og ønskerne blev fremført på et heldagsseminar, der blev gennemført den 26. august Deltagerne i seminaret var repræsentanter fra: Vagtvirksomheder Sikkerhedsbranchen VSL FOA Skoler, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. Notatet fremlægger deltagernes ønsker og idéer under følgende overskrifter: Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse De hårde facts i uddannelsen De bløde områder i uddannelsen Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv Ensretning af Grundlæggende Vagt Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt. Dernæst følger en kort præsentation af Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt, hvorefter AARHUS TECHs forslag til en revision af Grundlæggende Vagt præsenteres. Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne Der bliver uddannet mange flere, end der er stillinger til vagtbranchen. Der uddannes hvert år ca vagter, og der er kun behov for ca. 200 vagter årligt. Der er mange, der starter på uddannelsen, selvom de ikke er motiverede, og selvom de ikke ønsker at blive beskæftiget i branchen. De bliver tilsyneladende henvist til og/eller presset af jobcentret til at gå i gang med uddannelsen. En af faglærerne siger på seminaret, at det højst er 10 % af dem, der går i gang med uddannelsen, der kan gennemføre den og få ansættelse efterfølgende. 4

5 Flere seminardeltagere mener, at det er nødvendigt med adgangskrav til uddannelsen og/eller en form for screening af deltagerne, inden deltagerne starter på uddannelsen. Da vagtuddannelsen er en lovpligtig uddannelse med efterfølgende godkendelse af Rigspolitiet, burde det ifølge disse seminardeltagere være muligt at stille adgangskrav til uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne opfordrer skolerne til at sikre en bedre visitering af dem, der gerne vil starte på uddannelsen, og der peges på, at det i givet fald skal være en ensartet visitering eller screening af dem, der søger ind på uddannelsen. Skolerepræsentanterne påpeger, at mange deltagere selv tilmelder sig uddannelsen via efteruddannelse.dk, og at skolerne derfor ikke altid har mulighed for at vejlede deltagerne. Skolerne vejleder i de tilfælde, hvor de har mulighed for det, men skolerne kan ikke forhindre personer i at tilmelde sig uddannelsen, selvom de er blevet vejledt til at undlade at påbegynde denne. Nogle af seminardeltagerne påpeger, at det burde være muligt at stille adgangskrav til AMU-deltagerne, da det er en lovpligtig uddannelse, som vagterne skal gennemføre for at kunne arbejde i branchen. Seminardeltagerne peger på følgende mulige adgangskrav til uddannelsen: Ren straffeattest Læse- og skrivekompetencer på et vist niveau, hvilket kan afdækkes med en test Alder på min. 21 år. Ifølge AMU-reglerne kan der ikke stilles andre adgangskrav til AMU, end at deltagerne tilhører AMU-målgruppen. Det er altså selve grundlaget for arbejdsmarkedsuddannelserne, der skal ændres, hvis der skal være adgangskrav til uddannelsen. Inden for de gældende regler kan skolerne derfor ikke stille krav om, at AMU-deltagerne har en ren straffeattest eller krav om f.eks. specifikke læseog skrivekompetencer for at blive optaget på uddannelsen. Der kan heller ikke stilles krav om, at deltagerne er min. 21 år. Hvis man ønsker, at de færdiguddannede vagter skal være ældre, inden de er færdiguddannede, kan man i højere grad satse på, at flere tager erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt. 5

6 Inden for transportområdet er der nogle få arbejdsmarkedsuddannelser, hvor deltagerne skal opfylde nogle helbredsmæssige krav for at fuldføre uddannelsen. Der er f.eks. lovmæssige krav fra Trafikstyrelsen om deltagernes syn m.m., for at de kan erhverve sig et stort kørekort. Det er dog ikke defineret som et adgangskrav til selve arbejdsmarkedsuddannelsen. Da skolerne ved, at deltagerne kan blive stoppet i deres uddannelsesforløb, fordi de ikke kan opfylde de helbredsmæssige krav, som myndighederne stiller til erhvervelse af stort kørekort, prøver skolerne at få deltagerne til at få udfærdiget lægeattesten, inden de starter på uddannelsen. Skolerne kan dog ikke hindre deltagerne i at starte på uddannelsen, selvom de endnu ikke har modtaget en lægeattest på, at de opfylder de lovmæssige krav. I lyset af, at mange starter på Grundlæggende Vagt uden at fuldføre uddannelsen eller uden efterfølgende at få job, selvom de har fuldført uddannelsen, peger nogle af seminardeltagerne på, at der burde være adgangsbegrænsning på uddannelsen, så der kun optages det antal, der rent faktisk er behov for. En anden mulighed kunne være at stille krav om, at ansøgerne til uddannelsen skal have lovning på et job som vagt, inden de starter på uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne mener, at det skulle være et krav, at de personer, der ønsker vagtuddannelsen, skal have en ansættelsesaftale med en vagtvirksomhed for at komme på uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne foreslår, at der afholdes et møde med Undervisningsministeriet, hvor ønskerne om adgangskrav til uddannelsen drøftes. Der bør i dialogen være fokus på, at Grundlæggende Vagt er en lovpligtig uddannelse med efterfølgende godkendelse af Rigspolitiet, og at uddannelsen dermed udskiller sig markant fra (stort set) alle andre arbejdsmarkedsuddannelser. Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse Det foreslås af seminardeltagerne, at der indføres en stopprøve efter 1, 2 eller 3 ugers undervisning på en nyrevideret Grundlæggende Vagt. Stopprøven skal hindre de deltagere, der ikke har kompetencerne til at fuldføre uddannelsen, i at fortsætte på den eller de sidste uger af uddannelsen. Prøven skal desuden hindre de umotiverede i at fortsætte på uddannelsen. Ifølge faglærerne fylder de umotiverede uddannelsesdeltagere meget på uddannelsen. 6

7 Det foreslås, at den nye fire ugers Grundlæggende Vagt deles op i to selvstændige moduler altså i to arbejdsmarkedsuddannelser. Ved afslutning af Modul 1 indlægges en stopprøve, hvor deltagerne testes i forhold til kompetencer, de skulle have tilegnet sig på daværende tidspunkt. Kun de deltagere, der består, kan fortsætte på Modul 2, som afsluttes med en prøve i forhold til de kompetencer, de skulle have tilegnet sig på modulet. Det drøftes, hvornår en eventuel stopprøve skulle ligge. Nogle foreslår, at den lægges efter tre uger, således at Modul 1 er på tre uger, og Modul 2 er på en uge. Andre synes, at stopprøven bør ligge før. Kritikerne af forslaget mener ikke, at en stopprøve vil hindre nogle i at deltage i uddannelsen. Hvis en deltager ikke består stopprøven, kan vedkommende forsøge igen og igen, indtil det lykkes at bestå prøven. De hårde facts i uddannelsen: Teknik, regler og love, viden om forskellige jobprofiler inden for vagt etc. Deltagerne skal omkring mange temaer inden for dette område, f.eks.: Tekniske hjælpemidler, der anvendes i branchen Regler, love og bekendtgørelser herunder også datalovgivningen DS 3999 standard for håndtering af værdier ISO 9001 et kvalitetsledelsessystem Viden om arbejdsopgaverne inden for forskellige jobprofiler, herunder f.eks. også viden om værdihåndtering Køreteknik. Der sker i disse år en stor teknisk udvikling, som gør det vigtigt, at uddannelsesdeltagerne stifter bekendtskab med nogle af de mest gængse tekniske hjælpemidler, f.eks. skannere. Skolerne kan ikke altid have de nyeste hjælpemidler til rådighed, men seminardeltagerne opfordrer til samarbejde mellem skolerne og vagtvirksomhederne om præsentationer af de tekniske hjælpemidler. Det ville f.eks. være godt, hvis uddannelsesdeltagerne alle kunne få mulighed for at besøge en kontrolcentral, men i lyset af det store antal deltagere, er dette ikke muligt. Et alternativ kunne være at få en aftale med en værditransportvirksomhed om, at en af bilerne fra virksomheden kommer til skolen, så vagten kan præsentere og fortælle om teknikken til deltagerne. Vagtvirksomhederne kan bidrage til at kvalificere faglærerne til at undervise i værdihåndtering. En seminardeltager siger: Virksomhederne har et medansvar for at klæde faglærerne på til undervisningen. 7

8 Det er vigtigt, at uddannelsesdeltagerne tilegner sig viden om de standarder og kvalitetsledelsessystemer, som vagtvirksomhederne anvender, f.eks. DS 3999 og ISO De skal kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt, at de som vagter bidrager til at overholde disse standarder og systemer. Det er vigtigt, at uddannelsen forbereder deltagerne på de forskellige typer af vagtfunktioner, de kan komme til at varetage, herunder også værdihåndtering. Mange vagter udfører en større eller mindre del af deres job i bil. Det vil derfor være en stor fordel, at de får køreteknisk undervisning som led i vagtuddannelsen. Der kan både være fokus på almindelige personbiler og på større biler, der f.eks. anvendes til værditransport. De køretekniske kurser kan gennemføres på et køreteknisk anlæg, så også den mindre gruppe af uddannelsesdeltagerne, der ikke har kørekort, kan deltage i den praktiske undervisning. Undervisning i køreteknik kan bidrage til færre skader på bilerne, og det vil desuden være et populært element i undervisningen. Nogle seminardeltagere påpeger, at undervisning på et køreteknisk anlæg er omkostningsfyldt. Seminardeltagerne peger på, at behovet for viden om hundeloven ikke er så central mere, da stadig færre vagter anvender hunde i arbejdet. Deltagerne mener også, at viden om våbenloven kan nedprioriteres. De bløde områder i uddannelsen: Kommunikation, personlig fremtræden, service, konflikthåndtering etc. De bløde områder af uddannelsen betragtes som meget centrale af seminardeltagerne. Vagterne skal have gode kommunikationsevner, så de kan være i god dialog med såvel kunderne som kundernes kunder. De skal kunne evne at føre en positiv almen dialog og kommunikation med kunderne, som rækker ud over det rent vagtmæssige. En af seminardeltagerne siger: Det betyder f.eks., at vagten skal kunne tale med om, at det gik FCK rigtig dårligt i søndags. Den personlige fremtræden som vagt er vigtig, og det skal uddannelsesdeltagerne også lære noget om. Det gælder f.eks. påklædning, fremtoning, og dét at kunne se folk i øjnene. 8

9 At være vagt er i høj grad en serviceopgave, og det bliver endnu mere udpræget i branchen. Derfor er det vigtigt, at uddannelsen afspejler dette. Uddannelsesdeltagerne skal have en forståelse af, hvad service er. De skal lære at have fokus på de forventninger, som andre stiller til en vagt, samt på hvordan andre oplever vagtens løsning af arbejdsopgaverne. En af seminardeltagerne siger: Vi er gået fra fokus på sikkerhed til fokus på service. Uddannelsesdeltagerne skal tilegne sig en forståelse for serviceværdikæden, så de kan se sammenhængen mellem den service, de selv yder, og værdien for virksomheden. Medarbejderne skal være dygtige og glade, så er der større chance for, at de yder en god service. God service giver glade og tilfredse kunder, som har en oplevelse af, at vagtens udførelse af opgaverne skaber værdi hos dem. Glade og tilfredse kunder er loyale, og dette bidrage til at skabe sunde vagtvirksomheder, der skaber profit. Nogle seminardeltagere påpeger desuden, at det er vigtigt, at uddannelsesdeltagerne får forståelse for betydningen af mersalg. Andre seminardeltagere påpeger, at det er vigtigt, at mersalget har fokus på selve vagtområdet, da facilityservice, hvor vagtopgaver f.eks. integreres med rengøring vil have store overenskomstmæssige udfordringer. Seminardeltagerne lægger stor vægt på, at uddannelsesdeltagerne skal lære mere om konflikthåndtering, så de er i stand til at løse konflikter ved hjælp af dialog. Det er vigtigt, at undervisningen i konflikthåndtering tager udgangspunkt i praksisrettede cases og rollespil, hvor deltagerne øver nogle af de situationer, der kan opstå mellem vagterne og øvrige borgere. Flere seminardeltagere taler om, at de to halve dage, der plejer at blive anvendt på selvforsvar i uddannelsen, ikke er meget værd. Det er langt vigtigere, at vagterne lærer mere om konflikthåndtering, da de skal lære at afværge konflikterne. Den korte introduktion til selvforsvar er ikke meget værd i praksis, da det reelt kræver meget længere tid at opnå kompetencer i selvforsvar. Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv Seminardeltagerne påpeger vigtigheden af branding, som kan gøre vagtuddannelsen attraktiv og dermed tiltrække de rigtige uddannelsesansøgere. Det er ifølge flere af seminardeltagerne kun omkring 10 % af deltagerne på uddannelsen, der er egnede til at udføre jobbet. 9

10 Flere seminardeltagere fortæller, at de har en oplevelse af, at uddannelsen er en skraldespand for jobcentrene, som vælger at opfordre ledige til at tage uddannelsen, fordi det er en kort uddannelse, der giver en afsluttet kompetence, som de ledige kan søge job på efterfølgende. Nogle peger på et behov for en dialog med jobcentrene om deres praksis. Der skal ifølge en af arbejdsgrupperne på seminaret gennemføres en branding af Grundlæggende Vagt overfor politikere og meningsdannere. Der skal være en forståelse af, at Grundlæggende Vagt kun er kørekortet, og at vagterne bagefter skal have seks måneders uddannelse og oplæring i virksomhederne. For at gøre uddannelsen attraktiv er det vigtig at tydeliggøre de krav, som vagtvirksomhederne stiller til de vagter, de ansætter. Ifølge nogle af seminardeltagerne vil det måske sortere nogle af uddannelsesdeltagerne fra på forhånd, hvis de kender til kravene, og hvis de ved, at det måske kun er 25 % af deltagerne på uddannelsen, der får job efterfølgende. Branding af uddannelsen kan ske ved, at der via certificeringskravene kræves efteruddannelse i forlængelse af Grundlæggende Vagt. Ensretning af Grundlæggende Vagt Nogle af seminardeltagerne efterlyser en større grad af ensretning af Grundlæggende Vagt, da det opleves som varierende, hvilke kompetencer de nyuddannede vagter har alt efter hvilken skole de er uddannet på. Det foreslås, at der ved udarbejdelsen af den nye AMU-målformulering er fokus på en specifik beskrivelse af de kompetencer, deltagerne skal tilegne sig. En af virksomhedsrepræsentanterne siger: Vi skal have nogle meget skarpere målpinde for uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne mener, at det bør være muligt at fastsætte lektionsplaner samt angive et tidsforbrug på de enkelte temaer, der indgår i uddannelsen, da der er tale om en lovpligtig uddannelse. Noget tilsvarende eksisterer for nogle af arbejdsmarkedsuddannelserne inden for transportområdet, hvor Trafikstyrelsen og anden offentlig myndighed stiller meget specifikke krav til gennemførelse af uddannelsen. Fra skolernes side fremføres det, at faglærerne underviser ud fra den handlingsorienterede målformulering, men at det aldrig kan blive et helt ens produkt, der kommer ud undervisningen. Målformuleringen fortæller, hvilke kompetencer deltagerne skal tilegne sig, men tilegnelsen kan ske på mange forskellige måder, bl.a. afhængig af den enkelte lærer og ikke mindst afhængig af de konkrete uddannelsesdeltagere. 10

11 Skolerepræsentanterne fortæller, at skolerne anvender de samme lærebøger. Desuden mødes faglærerne på tværs af skolerne én gang om året til en faglærerkonference, hvor de drøfter nye kompetenceudviklingsbehov i branchen, behov for nye eller justerede uddannelser samt udveksler idéer til planlægning og gennemførelse af uddannelsen. Prøven, som deltagerne skal bestå, er på mange måder styrende i forhold til at sikre, at deltagerne bliver undervist i dét, der står i AMUmålformuleringen, så selve prøven er også med til at sikre en ensretning af uddannelsen på tværs af skolerne. Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt Flere seminardeltagere giver udtryk for, at det ville være godt, hvis vagtvirksomhederne satsede på at have erhvervsuddannede sikkerhedsvagter i stedet for at ansætte vagter, der kun har deltaget i den grundlæggende vagtuddannelse i AMU. Hvis virksomhederne ville satse på de erhvervsuddannede vagter, ville de få vagter, som dels ville have en langt mere omfattende uddannelse og dermed langt flere kompetencer. Dette vil bl.a. muliggøre, at vagterne på sigt kan varetage flere af de opgaver, som politiet i dag udfører. Vagtvirksomhederne ville også få langt bedre mulighed for at være med til at forme deres vagter, da uddannelsen på i alt 1½ år er en vekseluddannelse mellem praktik i en virksomhed, som eleven har tegnet kontrakt med, og skoleperioder. Skoleperioderne er samlet set på 44 uger. Voksne på 25 år og derover med relevante erhvervserfaringer har mulighed for at gennemføre erhvervsuddannelsen på kortere tid. Indtil udgangen af juli 2015 kan dette ske gennem deltagelse i en grundlæggende voksenuddannelse GVU. Den 1. august 2015 afskaffes GVU som led i en ny erhvervsuddannelsesreform, og der oprettes i stedet en erhvervsuddannelse for voksne: EUV. De nærmere betingelser og muligheder for at deltage i en EUV inden for sikkerhedsvagt er endnu ikke på plads, men deltagelse i EUV vil (ligesom med GVU) være målrettet voksne på 25 år, som har relevante erhvervserfaringer. 11

12 Med indførelse af en ny erhvervsuddannelsesreform er det det faglige udvalg, der skal tage stilling til, hvorvidt der skal være skolepraktik for uddannelsen. Hvis der ikke er skolepraktik, er det udelukkende de elever, der har en kontrakt med en virksomhed, der kan fortsætte på uddannelsen efter bestået grundforløb. Nogle af virksomhedsrepræsentanterne på seminaret giver udtryk for, at det er nødvendigt med skolepraktik, da de ikke ville kunne tage alle de elever, der skal i praktik. Det påpeges desuden, at det vil være svært for de mindre vagtvirksomheder at få efteruddannet deres vagter, så de kommer på faglært niveau. En langt højere anvendelse af erhvervsuddannelsen vil kunne bidrage til at brande vagtbranchen på en måde, der kan tiltrække flere unge og voksne. Det kan også bidrage til at give branchen et bedre omdømme. Desuden mener nogle seminardeltagere, at den længerevarende erhvervsuddannelse formentlig kan bidrage til, at vagterne får en mere ensartet uddannelse uanset på hvilken skole de tager uddannelsen. Endelig vil anvendelse af erhvervsuddannelsen bidrage til, at vagtvirksomhederne får lettere ved at leve op til de certificeringskrav, der stilles til branchen. Der er altså et ønske om bedre uddannede vagter, og dette kan ske gennem deltagelse i erhvervsuddannelserne. En erhvervsuddannelse behøver ikke kun at være målrettet nye personer, der søger uddannelse og arbejde inden for vagtbranchen. Erhvervsuddannelsen kan også anvendes af vagter, der udelukkende har deltaget i arbejdsmarkedsuddannelsen. Inden for andre brancher er der en udpræget tendens til, at stadig flere voksne med mange års erhvervserfaringer inden for branchen går i gang med en erhvervsuddannelse gennem en merituddannelse. Dette er f.eks. tilfældet for serviceassistenter og for godschauffører, hvor mange voksne har gennemført en erhvervsuddannelse, bl.a. fordi arbejdsgiverne ønsker, at deres allerede ansatte medarbejdere får øget kompetencerne inden for faget. Nogle af seminardeltagerne foreslår, at der ved en eventuel overgang til en erhvervsuddannelse etableres en overgangsordning, hvor allerede ansatte vagter inden for en given periode skal gennemføre en erhvervsuddannelse og/eller deltage i en form for overbygning på Grundlæggende Vagt for at kunne fortsætte i jobbet. Det påpeges dog, at det vil være en udfordring for de små vagtvirksomheder at få uddannet deres vagter i henhold til ovenstående. Samtidig giver nogle af virksomhedsrepræsentanterne udtryk for, at ved et skift til krav om en erhvervsuddannelse er det nødvendigt, at der er mulighed for skolepraktik, fordi vagtvirksomhederne ikke kan tage alle de elever, der er brug for. 12

13 Endelig foreslås det af en af arbejdsgrupperne på seminaret at ændre fritagelse for vagtuddannelse ved egenvagt, så der kommer flere praktikpladser. Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt Repræsentanter fra Sikkerhedsbranchen præsenterede på seminaret deres forslag til revision af Grundlæggende Vagt. Forslaget fremgår af materialet: Input til revision af uddannelsen Grundlæggende Vagt. Sikkerhedsbranchen ønsker, at der indføres en stopprøve, der lægges efter den første uges undervisning, og som består i en multiple choice prøve i lighed med den prøve, der anvendes ved den nuværende uddannelses afslutning. Sikkerhedsbranchen har desuden forslag til indholdet i uddannelsen samt forslag til, hvordan de forskellige temaer skal vægtes i forhold til hinanden. I det følgende er det i parenteser angivet, hvor mange dage Sikkerhedsbranchen foreslår, der skal anvendes til undervisning i de forskellige temaer. Indholdet i uddannelsens første uge skal ifølge Sikkerhedsbranchen bestå af teoretisk undervisning med fokus på følgende temaer: retsregler og lovgivninger, herunder f.eks. vagtloven, straffeloven, tv-overvågningsloven og persondataloven (1,5 dag) vagtfunktioner (1,5 dag) arbejdsmiljø (0,5 dag) certificering (0,5 dag) Hertil kommer selve stopprøven. Ét sted i materialet fra Sikkerhedsbranchen står der, at der bør afsættes én dag til stopprøven, mens der et andet sted står en varighed på 0,5 dag, der udover selve stopprøven omfatter en kort opfølgning på teorien samt en kort gennemgang af vagttyper og vagtopgaver. Deltagerne skal bestå stopprøven for at gå videre til de følgende tre ugers uddannelse. De tre ugers undervisning skal bestå af lige dele teori og praktiske øvelser. 13

14 Indholdet i undervisningen skal være: sikringsteknik (4 dage) værdihåndtering (1 dag) service og kommunikation (1,5 dag) psykisk og fysisk sikkerhed (personlig sikkerhed) (2,5 dage) rapportering, melding og efterforskning (1 dag) brandbekæmpelse, brandforebyggelse og brandeftersyn (3 dage) førstehjælp (1 dag). Hertil kommer opsamling og afsluttende prøve, som det foreslås, at der afsættes én dag til. I materialet fra Sikkerhedsbranchen er der en nærmere beskrivelse af forslag til indhold i undervisningen under de nævnte temaer. AARHUS TECHs forslag til revision af Grundlæggende Vagt På seminaret præsenterede AARHUS TECH deres forslag til revision af Grundlæggende vagt. Skolen foreslår, at den reviderede arbejdsmarkedsuddannelse får et øget fokus på følgende temaer: Sikringsteknik og alarmpatrulje: Integrering af diverse alarmanlæg/-procedure i UV samt flere praksistimer i øvelsesrum. Udvidet fokus på alarmpanelsbetjening (fejlfinding og afrapportering) Kommunikation og konflikthåndtering (verbal) Servicebegrebet (hvordan gør man service til et sikkerhedsbegreb?) Rondering. Det foreslås desuden, at der anvendes flere praktiske øvelser i undervisningen. Ved afslutning af hver uge kunne der f.eks. gennemføres praktiske øvelser over de emner, der har været i fokus i undervisningen. Forslaget lægger vægt på, at der anvendes forskellige arbejds- og undervisningsformer i uddannelsen, så deltagernes forskellige forudsætninger og læringsstile kan tilgodeses. Der bør i undervisningen være en kombination af teori, case-arbejde med udgangspunkt i den teori, der er blevet undervist i, plenumdiskussioner, situationsspil og øvelser. 14

15 Se en mere udførlig beskrivelse herunder: Teori: Regelsæt for vagtens virke danner den røde tråd gennem kurset (regler/lovgivning/kvalitetsstandarder i branchen m.v.) Case-arbejde: Kursisterne får tidligt i forløbet mulighed for at arbejde sammen i mindre grupper med åbne cases for derigennem at kunne diskutere holdninger til vagtfaget og mulige løsninger af konkrete dagligdags vagtopgaver. Gennem Case-arbejde sigtes der ligeledes mod, at kursisterne opnår fortrolighed med hinanden, læreren og uddannelsesstedet. Herved skabes der størst mulig grobund for, at kursisternes forskellige kompetencer kommer i brug. Gruppearbejdet følges op af plenumdiskussioner, og herefter situationsspil og øvelser for at tage afsæt i praksis. Skolen lægger desuden vægt på, at undervisningen løbende skal evalueres, samt at der afholdes prøver. Se nedenstående illustration fra AARHUS TECH s materiale. Teori Fx Retsregler (civil anholdelse, nødværge m.v.) Case-arbejde udgangspunkt i teori (henvendelse, konflikt, anholdelse som eksempel Plenum- Diskussion Situationsspil/Øvelse/ Prøve 15