AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT"

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF SEMINAR OM REVISION AF GRUNDLÆGGENDE VAGT Notat August 2014

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf August 2014 Notatet er udarbejdet af Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR for Serviceerhvervenes uddannelsessekretariat

3 Indhold i notatet Notatets baggrund og indhold... 4 Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne... 4 Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse... 6 De hårde facts i uddannelsen: Teknik, regler og love, viden om forskellige jobprofiler inden for vagt etc De bløde områder i uddannelsen: Kommunikation, personlig fremtræden, service, konflikthåndtering etc Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv... 9 Ensretning af Grundlæggende Vagt Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt AARHUS TECHs forslag til revision af Grundlæggende Vagt

4 Notatets baggrund og indhold Notatet er en opsamling på idéer og ønsker til en revision af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt. Idéerne og ønskerne blev fremført på et heldagsseminar, der blev gennemført den 26. august Deltagerne i seminaret var repræsentanter fra: Vagtvirksomheder Sikkerhedsbranchen VSL FOA Skoler, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. Notatet fremlægger deltagernes ønsker og idéer under følgende overskrifter: Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse De hårde facts i uddannelsen De bløde områder i uddannelsen Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv Ensretning af Grundlæggende Vagt Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt. Dernæst følger en kort præsentation af Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt, hvorefter AARHUS TECHs forslag til en revision af Grundlæggende Vagt præsenteres. Ønske om adgangskrav til uddannelsen screening af deltagerne Der bliver uddannet mange flere, end der er stillinger til vagtbranchen. Der uddannes hvert år ca vagter, og der er kun behov for ca. 200 vagter årligt. Der er mange, der starter på uddannelsen, selvom de ikke er motiverede, og selvom de ikke ønsker at blive beskæftiget i branchen. De bliver tilsyneladende henvist til og/eller presset af jobcentret til at gå i gang med uddannelsen. En af faglærerne siger på seminaret, at det højst er 10 % af dem, der går i gang med uddannelsen, der kan gennemføre den og få ansættelse efterfølgende. 4

5 Flere seminardeltagere mener, at det er nødvendigt med adgangskrav til uddannelsen og/eller en form for screening af deltagerne, inden deltagerne starter på uddannelsen. Da vagtuddannelsen er en lovpligtig uddannelse med efterfølgende godkendelse af Rigspolitiet, burde det ifølge disse seminardeltagere være muligt at stille adgangskrav til uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne opfordrer skolerne til at sikre en bedre visitering af dem, der gerne vil starte på uddannelsen, og der peges på, at det i givet fald skal være en ensartet visitering eller screening af dem, der søger ind på uddannelsen. Skolerepræsentanterne påpeger, at mange deltagere selv tilmelder sig uddannelsen via efteruddannelse.dk, og at skolerne derfor ikke altid har mulighed for at vejlede deltagerne. Skolerne vejleder i de tilfælde, hvor de har mulighed for det, men skolerne kan ikke forhindre personer i at tilmelde sig uddannelsen, selvom de er blevet vejledt til at undlade at påbegynde denne. Nogle af seminardeltagerne påpeger, at det burde være muligt at stille adgangskrav til AMU-deltagerne, da det er en lovpligtig uddannelse, som vagterne skal gennemføre for at kunne arbejde i branchen. Seminardeltagerne peger på følgende mulige adgangskrav til uddannelsen: Ren straffeattest Læse- og skrivekompetencer på et vist niveau, hvilket kan afdækkes med en test Alder på min. 21 år. Ifølge AMU-reglerne kan der ikke stilles andre adgangskrav til AMU, end at deltagerne tilhører AMU-målgruppen. Det er altså selve grundlaget for arbejdsmarkedsuddannelserne, der skal ændres, hvis der skal være adgangskrav til uddannelsen. Inden for de gældende regler kan skolerne derfor ikke stille krav om, at AMU-deltagerne har en ren straffeattest eller krav om f.eks. specifikke læseog skrivekompetencer for at blive optaget på uddannelsen. Der kan heller ikke stilles krav om, at deltagerne er min. 21 år. Hvis man ønsker, at de færdiguddannede vagter skal være ældre, inden de er færdiguddannede, kan man i højere grad satse på, at flere tager erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt. 5

6 Inden for transportområdet er der nogle få arbejdsmarkedsuddannelser, hvor deltagerne skal opfylde nogle helbredsmæssige krav for at fuldføre uddannelsen. Der er f.eks. lovmæssige krav fra Trafikstyrelsen om deltagernes syn m.m., for at de kan erhverve sig et stort kørekort. Det er dog ikke defineret som et adgangskrav til selve arbejdsmarkedsuddannelsen. Da skolerne ved, at deltagerne kan blive stoppet i deres uddannelsesforløb, fordi de ikke kan opfylde de helbredsmæssige krav, som myndighederne stiller til erhvervelse af stort kørekort, prøver skolerne at få deltagerne til at få udfærdiget lægeattesten, inden de starter på uddannelsen. Skolerne kan dog ikke hindre deltagerne i at starte på uddannelsen, selvom de endnu ikke har modtaget en lægeattest på, at de opfylder de lovmæssige krav. I lyset af, at mange starter på Grundlæggende Vagt uden at fuldføre uddannelsen eller uden efterfølgende at få job, selvom de har fuldført uddannelsen, peger nogle af seminardeltagerne på, at der burde være adgangsbegrænsning på uddannelsen, så der kun optages det antal, der rent faktisk er behov for. En anden mulighed kunne være at stille krav om, at ansøgerne til uddannelsen skal have lovning på et job som vagt, inden de starter på uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne mener, at det skulle være et krav, at de personer, der ønsker vagtuddannelsen, skal have en ansættelsesaftale med en vagtvirksomhed for at komme på uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne foreslår, at der afholdes et møde med Undervisningsministeriet, hvor ønskerne om adgangskrav til uddannelsen drøftes. Der bør i dialogen være fokus på, at Grundlæggende Vagt er en lovpligtig uddannelse med efterfølgende godkendelse af Rigspolitiet, og at uddannelsen dermed udskiller sig markant fra (stort set) alle andre arbejdsmarkedsuddannelser. Ønske om en stopprøve og modulopbygget uddannelse Det foreslås af seminardeltagerne, at der indføres en stopprøve efter 1, 2 eller 3 ugers undervisning på en nyrevideret Grundlæggende Vagt. Stopprøven skal hindre de deltagere, der ikke har kompetencerne til at fuldføre uddannelsen, i at fortsætte på den eller de sidste uger af uddannelsen. Prøven skal desuden hindre de umotiverede i at fortsætte på uddannelsen. Ifølge faglærerne fylder de umotiverede uddannelsesdeltagere meget på uddannelsen. 6

7 Det foreslås, at den nye fire ugers Grundlæggende Vagt deles op i to selvstændige moduler altså i to arbejdsmarkedsuddannelser. Ved afslutning af Modul 1 indlægges en stopprøve, hvor deltagerne testes i forhold til kompetencer, de skulle have tilegnet sig på daværende tidspunkt. Kun de deltagere, der består, kan fortsætte på Modul 2, som afsluttes med en prøve i forhold til de kompetencer, de skulle have tilegnet sig på modulet. Det drøftes, hvornår en eventuel stopprøve skulle ligge. Nogle foreslår, at den lægges efter tre uger, således at Modul 1 er på tre uger, og Modul 2 er på en uge. Andre synes, at stopprøven bør ligge før. Kritikerne af forslaget mener ikke, at en stopprøve vil hindre nogle i at deltage i uddannelsen. Hvis en deltager ikke består stopprøven, kan vedkommende forsøge igen og igen, indtil det lykkes at bestå prøven. De hårde facts i uddannelsen: Teknik, regler og love, viden om forskellige jobprofiler inden for vagt etc. Deltagerne skal omkring mange temaer inden for dette område, f.eks.: Tekniske hjælpemidler, der anvendes i branchen Regler, love og bekendtgørelser herunder også datalovgivningen DS 3999 standard for håndtering af værdier ISO 9001 et kvalitetsledelsessystem Viden om arbejdsopgaverne inden for forskellige jobprofiler, herunder f.eks. også viden om værdihåndtering Køreteknik. Der sker i disse år en stor teknisk udvikling, som gør det vigtigt, at uddannelsesdeltagerne stifter bekendtskab med nogle af de mest gængse tekniske hjælpemidler, f.eks. skannere. Skolerne kan ikke altid have de nyeste hjælpemidler til rådighed, men seminardeltagerne opfordrer til samarbejde mellem skolerne og vagtvirksomhederne om præsentationer af de tekniske hjælpemidler. Det ville f.eks. være godt, hvis uddannelsesdeltagerne alle kunne få mulighed for at besøge en kontrolcentral, men i lyset af det store antal deltagere, er dette ikke muligt. Et alternativ kunne være at få en aftale med en værditransportvirksomhed om, at en af bilerne fra virksomheden kommer til skolen, så vagten kan præsentere og fortælle om teknikken til deltagerne. Vagtvirksomhederne kan bidrage til at kvalificere faglærerne til at undervise i værdihåndtering. En seminardeltager siger: Virksomhederne har et medansvar for at klæde faglærerne på til undervisningen. 7

8 Det er vigtigt, at uddannelsesdeltagerne tilegner sig viden om de standarder og kvalitetsledelsessystemer, som vagtvirksomhederne anvender, f.eks. DS 3999 og ISO De skal kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt, at de som vagter bidrager til at overholde disse standarder og systemer. Det er vigtigt, at uddannelsen forbereder deltagerne på de forskellige typer af vagtfunktioner, de kan komme til at varetage, herunder også værdihåndtering. Mange vagter udfører en større eller mindre del af deres job i bil. Det vil derfor være en stor fordel, at de får køreteknisk undervisning som led i vagtuddannelsen. Der kan både være fokus på almindelige personbiler og på større biler, der f.eks. anvendes til værditransport. De køretekniske kurser kan gennemføres på et køreteknisk anlæg, så også den mindre gruppe af uddannelsesdeltagerne, der ikke har kørekort, kan deltage i den praktiske undervisning. Undervisning i køreteknik kan bidrage til færre skader på bilerne, og det vil desuden være et populært element i undervisningen. Nogle seminardeltagere påpeger, at undervisning på et køreteknisk anlæg er omkostningsfyldt. Seminardeltagerne peger på, at behovet for viden om hundeloven ikke er så central mere, da stadig færre vagter anvender hunde i arbejdet. Deltagerne mener også, at viden om våbenloven kan nedprioriteres. De bløde områder i uddannelsen: Kommunikation, personlig fremtræden, service, konflikthåndtering etc. De bløde områder af uddannelsen betragtes som meget centrale af seminardeltagerne. Vagterne skal have gode kommunikationsevner, så de kan være i god dialog med såvel kunderne som kundernes kunder. De skal kunne evne at føre en positiv almen dialog og kommunikation med kunderne, som rækker ud over det rent vagtmæssige. En af seminardeltagerne siger: Det betyder f.eks., at vagten skal kunne tale med om, at det gik FCK rigtig dårligt i søndags. Den personlige fremtræden som vagt er vigtig, og det skal uddannelsesdeltagerne også lære noget om. Det gælder f.eks. påklædning, fremtoning, og dét at kunne se folk i øjnene. 8

9 At være vagt er i høj grad en serviceopgave, og det bliver endnu mere udpræget i branchen. Derfor er det vigtigt, at uddannelsen afspejler dette. Uddannelsesdeltagerne skal have en forståelse af, hvad service er. De skal lære at have fokus på de forventninger, som andre stiller til en vagt, samt på hvordan andre oplever vagtens løsning af arbejdsopgaverne. En af seminardeltagerne siger: Vi er gået fra fokus på sikkerhed til fokus på service. Uddannelsesdeltagerne skal tilegne sig en forståelse for serviceværdikæden, så de kan se sammenhængen mellem den service, de selv yder, og værdien for virksomheden. Medarbejderne skal være dygtige og glade, så er der større chance for, at de yder en god service. God service giver glade og tilfredse kunder, som har en oplevelse af, at vagtens udførelse af opgaverne skaber værdi hos dem. Glade og tilfredse kunder er loyale, og dette bidrage til at skabe sunde vagtvirksomheder, der skaber profit. Nogle seminardeltagere påpeger desuden, at det er vigtigt, at uddannelsesdeltagerne får forståelse for betydningen af mersalg. Andre seminardeltagere påpeger, at det er vigtigt, at mersalget har fokus på selve vagtområdet, da facilityservice, hvor vagtopgaver f.eks. integreres med rengøring vil have store overenskomstmæssige udfordringer. Seminardeltagerne lægger stor vægt på, at uddannelsesdeltagerne skal lære mere om konflikthåndtering, så de er i stand til at løse konflikter ved hjælp af dialog. Det er vigtigt, at undervisningen i konflikthåndtering tager udgangspunkt i praksisrettede cases og rollespil, hvor deltagerne øver nogle af de situationer, der kan opstå mellem vagterne og øvrige borgere. Flere seminardeltagere taler om, at de to halve dage, der plejer at blive anvendt på selvforsvar i uddannelsen, ikke er meget værd. Det er langt vigtigere, at vagterne lærer mere om konflikthåndtering, da de skal lære at afværge konflikterne. Den korte introduktion til selvforsvar er ikke meget værd i praksis, da det reelt kræver meget længere tid at opnå kompetencer i selvforsvar. Vigtigt at gøre uddannelsen attraktiv Seminardeltagerne påpeger vigtigheden af branding, som kan gøre vagtuddannelsen attraktiv og dermed tiltrække de rigtige uddannelsesansøgere. Det er ifølge flere af seminardeltagerne kun omkring 10 % af deltagerne på uddannelsen, der er egnede til at udføre jobbet. 9

10 Flere seminardeltagere fortæller, at de har en oplevelse af, at uddannelsen er en skraldespand for jobcentrene, som vælger at opfordre ledige til at tage uddannelsen, fordi det er en kort uddannelse, der giver en afsluttet kompetence, som de ledige kan søge job på efterfølgende. Nogle peger på et behov for en dialog med jobcentrene om deres praksis. Der skal ifølge en af arbejdsgrupperne på seminaret gennemføres en branding af Grundlæggende Vagt overfor politikere og meningsdannere. Der skal være en forståelse af, at Grundlæggende Vagt kun er kørekortet, og at vagterne bagefter skal have seks måneders uddannelse og oplæring i virksomhederne. For at gøre uddannelsen attraktiv er det vigtig at tydeliggøre de krav, som vagtvirksomhederne stiller til de vagter, de ansætter. Ifølge nogle af seminardeltagerne vil det måske sortere nogle af uddannelsesdeltagerne fra på forhånd, hvis de kender til kravene, og hvis de ved, at det måske kun er 25 % af deltagerne på uddannelsen, der får job efterfølgende. Branding af uddannelsen kan ske ved, at der via certificeringskravene kræves efteruddannelse i forlængelse af Grundlæggende Vagt. Ensretning af Grundlæggende Vagt Nogle af seminardeltagerne efterlyser en større grad af ensretning af Grundlæggende Vagt, da det opleves som varierende, hvilke kompetencer de nyuddannede vagter har alt efter hvilken skole de er uddannet på. Det foreslås, at der ved udarbejdelsen af den nye AMU-målformulering er fokus på en specifik beskrivelse af de kompetencer, deltagerne skal tilegne sig. En af virksomhedsrepræsentanterne siger: Vi skal have nogle meget skarpere målpinde for uddannelsen. Nogle af seminardeltagerne mener, at det bør være muligt at fastsætte lektionsplaner samt angive et tidsforbrug på de enkelte temaer, der indgår i uddannelsen, da der er tale om en lovpligtig uddannelse. Noget tilsvarende eksisterer for nogle af arbejdsmarkedsuddannelserne inden for transportområdet, hvor Trafikstyrelsen og anden offentlig myndighed stiller meget specifikke krav til gennemførelse af uddannelsen. Fra skolernes side fremføres det, at faglærerne underviser ud fra den handlingsorienterede målformulering, men at det aldrig kan blive et helt ens produkt, der kommer ud undervisningen. Målformuleringen fortæller, hvilke kompetencer deltagerne skal tilegne sig, men tilegnelsen kan ske på mange forskellige måder, bl.a. afhængig af den enkelte lærer og ikke mindst afhængig af de konkrete uddannelsesdeltagere. 10

11 Skolerepræsentanterne fortæller, at skolerne anvender de samme lærebøger. Desuden mødes faglærerne på tværs af skolerne én gang om året til en faglærerkonference, hvor de drøfter nye kompetenceudviklingsbehov i branchen, behov for nye eller justerede uddannelser samt udveksler idéer til planlægning og gennemførelse af uddannelsen. Prøven, som deltagerne skal bestå, er på mange måder styrende i forhold til at sikre, at deltagerne bliver undervist i dét, der står i AMUmålformuleringen, så selve prøven er også med til at sikre en ensretning af uddannelsen på tværs af skolerne. Mere fokus på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt Flere seminardeltagere giver udtryk for, at det ville være godt, hvis vagtvirksomhederne satsede på at have erhvervsuddannede sikkerhedsvagter i stedet for at ansætte vagter, der kun har deltaget i den grundlæggende vagtuddannelse i AMU. Hvis virksomhederne ville satse på de erhvervsuddannede vagter, ville de få vagter, som dels ville have en langt mere omfattende uddannelse og dermed langt flere kompetencer. Dette vil bl.a. muliggøre, at vagterne på sigt kan varetage flere af de opgaver, som politiet i dag udfører. Vagtvirksomhederne ville også få langt bedre mulighed for at være med til at forme deres vagter, da uddannelsen på i alt 1½ år er en vekseluddannelse mellem praktik i en virksomhed, som eleven har tegnet kontrakt med, og skoleperioder. Skoleperioderne er samlet set på 44 uger. Voksne på 25 år og derover med relevante erhvervserfaringer har mulighed for at gennemføre erhvervsuddannelsen på kortere tid. Indtil udgangen af juli 2015 kan dette ske gennem deltagelse i en grundlæggende voksenuddannelse GVU. Den 1. august 2015 afskaffes GVU som led i en ny erhvervsuddannelsesreform, og der oprettes i stedet en erhvervsuddannelse for voksne: EUV. De nærmere betingelser og muligheder for at deltage i en EUV inden for sikkerhedsvagt er endnu ikke på plads, men deltagelse i EUV vil (ligesom med GVU) være målrettet voksne på 25 år, som har relevante erhvervserfaringer. 11

12 Med indførelse af en ny erhvervsuddannelsesreform er det det faglige udvalg, der skal tage stilling til, hvorvidt der skal være skolepraktik for uddannelsen. Hvis der ikke er skolepraktik, er det udelukkende de elever, der har en kontrakt med en virksomhed, der kan fortsætte på uddannelsen efter bestået grundforløb. Nogle af virksomhedsrepræsentanterne på seminaret giver udtryk for, at det er nødvendigt med skolepraktik, da de ikke ville kunne tage alle de elever, der skal i praktik. Det påpeges desuden, at det vil være svært for de mindre vagtvirksomheder at få efteruddannet deres vagter, så de kommer på faglært niveau. En langt højere anvendelse af erhvervsuddannelsen vil kunne bidrage til at brande vagtbranchen på en måde, der kan tiltrække flere unge og voksne. Det kan også bidrage til at give branchen et bedre omdømme. Desuden mener nogle seminardeltagere, at den længerevarende erhvervsuddannelse formentlig kan bidrage til, at vagterne får en mere ensartet uddannelse uanset på hvilken skole de tager uddannelsen. Endelig vil anvendelse af erhvervsuddannelsen bidrage til, at vagtvirksomhederne får lettere ved at leve op til de certificeringskrav, der stilles til branchen. Der er altså et ønske om bedre uddannede vagter, og dette kan ske gennem deltagelse i erhvervsuddannelserne. En erhvervsuddannelse behøver ikke kun at være målrettet nye personer, der søger uddannelse og arbejde inden for vagtbranchen. Erhvervsuddannelsen kan også anvendes af vagter, der udelukkende har deltaget i arbejdsmarkedsuddannelsen. Inden for andre brancher er der en udpræget tendens til, at stadig flere voksne med mange års erhvervserfaringer inden for branchen går i gang med en erhvervsuddannelse gennem en merituddannelse. Dette er f.eks. tilfældet for serviceassistenter og for godschauffører, hvor mange voksne har gennemført en erhvervsuddannelse, bl.a. fordi arbejdsgiverne ønsker, at deres allerede ansatte medarbejdere får øget kompetencerne inden for faget. Nogle af seminardeltagerne foreslår, at der ved en eventuel overgang til en erhvervsuddannelse etableres en overgangsordning, hvor allerede ansatte vagter inden for en given periode skal gennemføre en erhvervsuddannelse og/eller deltage i en form for overbygning på Grundlæggende Vagt for at kunne fortsætte i jobbet. Det påpeges dog, at det vil være en udfordring for de små vagtvirksomheder at få uddannet deres vagter i henhold til ovenstående. Samtidig giver nogle af virksomhedsrepræsentanterne udtryk for, at ved et skift til krav om en erhvervsuddannelse er det nødvendigt, at der er mulighed for skolepraktik, fordi vagtvirksomhederne ikke kan tage alle de elever, der er brug for. 12

13 Endelig foreslås det af en af arbejdsgrupperne på seminaret at ændre fritagelse for vagtuddannelse ved egenvagt, så der kommer flere praktikpladser. Sikkerhedsbranchens input til revision af Grundlæggende Vagt Repræsentanter fra Sikkerhedsbranchen præsenterede på seminaret deres forslag til revision af Grundlæggende Vagt. Forslaget fremgår af materialet: Input til revision af uddannelsen Grundlæggende Vagt. Sikkerhedsbranchen ønsker, at der indføres en stopprøve, der lægges efter den første uges undervisning, og som består i en multiple choice prøve i lighed med den prøve, der anvendes ved den nuværende uddannelses afslutning. Sikkerhedsbranchen har desuden forslag til indholdet i uddannelsen samt forslag til, hvordan de forskellige temaer skal vægtes i forhold til hinanden. I det følgende er det i parenteser angivet, hvor mange dage Sikkerhedsbranchen foreslår, der skal anvendes til undervisning i de forskellige temaer. Indholdet i uddannelsens første uge skal ifølge Sikkerhedsbranchen bestå af teoretisk undervisning med fokus på følgende temaer: retsregler og lovgivninger, herunder f.eks. vagtloven, straffeloven, tv-overvågningsloven og persondataloven (1,5 dag) vagtfunktioner (1,5 dag) arbejdsmiljø (0,5 dag) certificering (0,5 dag) Hertil kommer selve stopprøven. Ét sted i materialet fra Sikkerhedsbranchen står der, at der bør afsættes én dag til stopprøven, mens der et andet sted står en varighed på 0,5 dag, der udover selve stopprøven omfatter en kort opfølgning på teorien samt en kort gennemgang af vagttyper og vagtopgaver. Deltagerne skal bestå stopprøven for at gå videre til de følgende tre ugers uddannelse. De tre ugers undervisning skal bestå af lige dele teori og praktiske øvelser. 13

14 Indholdet i undervisningen skal være: sikringsteknik (4 dage) værdihåndtering (1 dag) service og kommunikation (1,5 dag) psykisk og fysisk sikkerhed (personlig sikkerhed) (2,5 dage) rapportering, melding og efterforskning (1 dag) brandbekæmpelse, brandforebyggelse og brandeftersyn (3 dage) førstehjælp (1 dag). Hertil kommer opsamling og afsluttende prøve, som det foreslås, at der afsættes én dag til. I materialet fra Sikkerhedsbranchen er der en nærmere beskrivelse af forslag til indhold i undervisningen under de nævnte temaer. AARHUS TECHs forslag til revision af Grundlæggende Vagt På seminaret præsenterede AARHUS TECH deres forslag til revision af Grundlæggende vagt. Skolen foreslår, at den reviderede arbejdsmarkedsuddannelse får et øget fokus på følgende temaer: Sikringsteknik og alarmpatrulje: Integrering af diverse alarmanlæg/-procedure i UV samt flere praksistimer i øvelsesrum. Udvidet fokus på alarmpanelsbetjening (fejlfinding og afrapportering) Kommunikation og konflikthåndtering (verbal) Servicebegrebet (hvordan gør man service til et sikkerhedsbegreb?) Rondering. Det foreslås desuden, at der anvendes flere praktiske øvelser i undervisningen. Ved afslutning af hver uge kunne der f.eks. gennemføres praktiske øvelser over de emner, der har været i fokus i undervisningen. Forslaget lægger vægt på, at der anvendes forskellige arbejds- og undervisningsformer i uddannelsen, så deltagernes forskellige forudsætninger og læringsstile kan tilgodeses. Der bør i undervisningen være en kombination af teori, case-arbejde med udgangspunkt i den teori, der er blevet undervist i, plenumdiskussioner, situationsspil og øvelser. 14

15 Se en mere udførlig beskrivelse herunder: Teori: Regelsæt for vagtens virke danner den røde tråd gennem kurset (regler/lovgivning/kvalitetsstandarder i branchen m.v.) Case-arbejde: Kursisterne får tidligt i forløbet mulighed for at arbejde sammen i mindre grupper med åbne cases for derigennem at kunne diskutere holdninger til vagtfaget og mulige løsninger af konkrete dagligdags vagtopgaver. Gennem Case-arbejde sigtes der ligeledes mod, at kursisterne opnår fortrolighed med hinanden, læreren og uddannelsesstedet. Herved skabes der størst mulig grobund for, at kursisternes forskellige kompetencer kommer i brug. Gruppearbejdet følges op af plenumdiskussioner, og herefter situationsspil og øvelser for at tage afsæt i praksis. Skolen lægger desuden vægt på, at undervisningen løbende skal evalueres, samt at der afholdes prøver. Se nedenstående illustration fra AARHUS TECH s materiale. Teori Fx Retsregler (civil anholdelse, nødværge m.v.) Case-arbejde udgangspunkt i teori (henvendelse, konflikt, anholdelse som eksempel Plenum- Diskussion Situationsspil/Øvelse/ Prøve 15

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 14. marts 2008 Sikkerhedsvagt Udstedt af Det Faglige Udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Kravspecifikation. Certificering af Livvagtsområdet

Kravspecifikation. Certificering af Livvagtsområdet 10-05-2007 Kravspecifikation Certificering af Livvagtsområdet SikkerhedsBranchen SIKKERHEDENS HUS Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tlf.: 36 49 40 80 Fax: 36 34 90 01 www.sikkerhedsbranchen.dk 10 Forord 10.1

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Uddannelse af lærer i materielsikkerhed

Uddannelse af lærer i materielsikkerhed DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-04 1349 Kbh. K Uddannelse af lærer i materielsikkerhed 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som følge af bekendtgørelsen om udstedelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Reform af Erhvervsuddannelserne 2015. KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen

Reform af Erhvervsuddannelserne 2015. KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen Reform af Erhvervsuddannelserne 2015 KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen EUD reformen generelt http://prezi.com/a0utav1n77mz/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN SSK REFERAT FRA MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 7. JUNI 2012 KL. 10.00-12.30 HOS GÅSDAL BYGNINGSINDUSTRI, BÆKGÅRDSVEJ 40, 6900 SKJERN VI MØDES VED RECEPTIONEN EFTER MØDET ER DER FROKOST

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

HAR DU BLIK FOR DEN AFGØRENDE DETALJE?

HAR DU BLIK FOR DEN AFGØRENDE DETALJE? MEDIEGRAFIKERUDDANNELSEN HAR DU BLIK FOR DEN AFGØRENDE DETALJE? SÅ VIS DET SOM Du kender vejen til målet Som mediegrafiker arbejder du med fremstilling af forskellige kommunikations- og medieløsninger

Læs mere

SOSU Nord i Tal 2015

SOSU Nord i Tal 2015 1 SOSU Nord i Tal 2015 Indhold Introkurser og brobygning... 3 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 10 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 16 Pædagogisk Assistentuddannelse...

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Marts Lockout. på SOSU skolerne. - hvad med FOAs elever under konflikten?

Marts Lockout. på SOSU skolerne. - hvad med FOAs elever under konflikten? Marts 2013 Lockout på SOSU skolerne - hvad med FOAs elever under konflikten? 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Elever i skoleperioder... 3 Elever i praktikperioder... 4 Elever, der skal til eksamen...

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Analyserapport April 2012 SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Skærpede krav til svejsere

Skærpede krav til svejsere Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-

Læs mere

FAKTORS for? Fabrikat. FAKTORS for? Kulør. FAKTORS for? Og.

FAKTORS for? Fabrikat. FAKTORS for? Kulør. FAKTORS for? Og. Hvilken huskeregel kan du bruge, når du skal give et signalement af et køretøj? Hvad står bogstavet F i FAKTORS Fabrikat. Hvad står bogstavet A i Hvad står bogstavet K i Alder. Kulør. Hvad står bogstavet

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Analyse af vagtprøven. Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt

Analyse af vagtprøven. Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Analyse af vagtprøven Input til revision af bedømmelsessystemet på arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Metodisk fremgangsmåde...

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt Udstedt af det faglige udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 297 af 24.03.2015

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K. 8. september 2014

Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K. 8. september 2014 Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 8. september 2014 Pr. e-mail: uvaeul@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG TRYG DEN AF KURSUSKATALOG ALS RESEARCH TRYG DEN AF KURSUSKATALOG I dette katalog kan du læse nærmere om de to gratis kurser som udbydes som en del af projektet Tryg den af Partnerskab for et sikkert natteliv

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen

Læs mere

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold FOA Overenskomst 11. april 2013 Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold Indledning FOA får en del spørgsmål til elevernes rettigheder og forpligtelser under lockouten af lærerne

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2687 Titel: Vagtservice Kort titel: Vagtservice Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I jobområdet vagtservice

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker BEK nr 212 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere