GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION"

Transkript

1 GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

2

3 1. RESUMÉ Amterne har udpeget grundvandsforekomster som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Da opgaven blev grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, havde Miljøministeriet brug for en mere ensartet udpegning. På baggrund af en analyse af udpegningen er der derfor opstillet tre forskellige modeller for revision af forekomsterne. Den første model tager udgangspunkt i den nuværende administration af grundvandet som drikkevand, mens den anden er en simpel model, som kun tager hensyn til de nye krav i vandrammedirektivet. Den tredje model er en kombination af de to første modeller. 2. BAGGRUND Med gennemførelsen af vandrammedirektivet gennem lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse på grundvandsområdet, nemlig grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater skal vurdere, om målsætningen er opfyldt. Til administration af vandrammedirektivet er Danmark opdelt i 12 vanddistrikter (indtil 2007, hvorefter der kun er fire). Vanddistrikterne bestyres indtil 2007 af amterne, som har udpeget grundvandsforekomster i den såkaldte basisanalyse. Herefter overtages administrationen af statens miljøcentre. Kort over de nuværende og de fremtidige vanddistrikter ses i figur 1. Figur 1. Vanddistrikterne før og efter kommunalreformen /1/ og /2/. Amterne har baseret udpegningen af grundvandsforekomster på det materiale de havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen resulterede i et antal grundvandsforekomster som lå mellem 3 og mere end pr. vanddistrikt,

4 og i alt ca grundvandsforekomster i de 12 vanddistrikter. Mange steder hænger forekomsterne ikke sammen hen over amtsgrænsen, da især afgrænsningen i dybden er foretaget med forskellige metoder. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte grundvandsforekomsterne og overvåge og vurdere deres tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. 3. FORMÅL OG STRATEGI Formålet med projektet har været at udvikle en metodik til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster med henblik på at tilvejebringe et mere ensartet grundlag for den fremtidige administration. Som grundlag for metodikken til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster er den udpegning som er foretaget i de enkelte vanddistrikter, beskrevet med hensyn til anvendte kriterier, metodik og resultat. Beskrivelsen er sket på grundlag af amternes GIS-indberetning og dokumentering af udpegningen, suppleret med en opklarende dialog, da også rapporteringen af udpegningen var meget forskellig fra det ene amt til det andet. Herefter er det valgt, at der beskrives tre modeller for revision, fremfor blot at udvikle én metodik til revision af udpegningen. Modellerne er opstillet på grundlag af de kriterier som er anvendt ved den aktuelle udpegning, og i en tæt dialog med de myndigheder som har forestået udpegningen. Amterne har haft en vigtig rolle i projektet, dels som bærere af viden om, hvordan den eksisterende udpegning er fremkommet, dels som sparringpartnere i udviklingen af metoder til revision af udpegningen. Amterne er derfor inddraget dels gennem en følgegruppe, hvor også GEUS blev inviteret, dels gennem individuel dialog gennem telefon, mail og møder. 4. UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster - fra kun tre i vanddistrikt 76 (Viborg) til mere end 1400 i vanddistrikt 70 (Århus). Tilsvarende er størrelsen vidt forskellig, og selv inden for de enkelte vanddistrikter er der store forskelle imellem grundvandsforekomsternes størrelse. De mindste grundvandsforekomster er i næsten alle vanddistrikter mindre end 4 km 2, mens de største som regel er mellem 500 og 2500 km 2. En god del af forskellene skyldes geologiske forskelle, da grundvandet nogle steder findes i små sandlommer inde i moræneleren, og andre steder i store, regionale lag af sand eller kalk.

5 Der er dog også en del forskelle, som skyldes at der er anvendt forskelligt datagrundlag og forskellige metoder til afgrænsning, opdeling og sammenlægning af grundvandsmagasinerne til grundvandsforekomster. 4.1 Datagrundlag Som nævnt er udpegningen af grundvandsforekomster foretaget på grundlag af amternes eksisterende data. Nogle amter har foretaget udpegningen af grundvandsforekomster direkte på "rå" data i form af boringsoplysninger, landskabsanalyse og geofysiske målinger. Andre amter har anvendt en geologisk model, hvor datagrundlaget er bearbejdet ved tolkning, gridning, midling osv. Figur 2. Et lille udsnit af de regionale grundvandsforekomster i vanddistrikt 70. De skraverede forekomster er i sand, mens forekomster med tyk streg omkring er i kalk. Som eksempel kan nævnes Vanddistrikt 70 (VD70), hvor Århus Amt har inddraget al geologisk og geofysik information i identifikationen af grundvandsmagasiner. Alle grundvandsmagasiner, som kan identificeres ved en boring eller ved geofysiske målinger, er medtaget. Det meget detaljerede datagrundlag og en meget tilbageholdende holdning til korrelation har medført det store antal grundvandsforekomster. Et lille udsnit af de regionale (dvs. det midterste af tre lag) grundvandsforekomster i vanddistrikt 70 ses i figur 2. I VD42 har Fyns Amt derimod betragtet de grundvandsmagasiner som tidligere er kortlagt, og suppleret med dårligt beskrevne magasiner hvor der sker vandindvinding til almene vandværker eller privat indvinding over m 3 /år. Udpegningen bygger på en geologisk model med ni lag. I VD50 har Sønderjyllands Amt anvendt landskabselementer som grundlag, men et betydeligt omfang af geologisk information er alligevel inddraget, specielt i beskrivelsen af prækvartæret. I andre vanddistrikter er udpegningen baseret på geologiske modeller - i nogle amter er der anvendt vektormodeller, i andre pixelmodeller. Definitionen af laggrænser varierer en del; nogle modeller anvender faste dybder under terræn, mens laggrænserne andre steder følger formationsgrænserne. Hen over amtsgrænserne kan der være forskel på, hvilke formationer der er slået sammen til ét lag.

6 4.2 Geologi og grundvandsmagasiner Det første udgangspunkt for udpegningen af grundvandsforekomster er identifikation af grundvandsmagasinerne. Den vertikale afgrænsning af magasinerne sker ofte ved hjælp af geologiske modeller. Oplysninger om den vertikale afgrænsning fremgår som regel kun af GIS-tabellerne, hvorimod den horisontale udbredelse alle steder er visualiseret på kortform. Nogle steder er mægtighederne angivet. I flere vanddistrikter har man antaget at grundvandsmagasinerne dækker hele arealet. Det gælder de terrænnære grundvandsmagasiner i Sønderjylland, Ribe, Viborg og Nordjylland, hvor de overfladenære aflejringer for det meste er sandede, samt kalkmagasinet i VD HUR. I hovedstadsområdet er det dybe regionale kalkmagasin opdelt i en nordlig, dybtliggende, og en sydlig, højereliggende og dårligere beskyttet del. De kvartære sandmagasiner varierer fra terrænnære magasiner til dybe magasiner lige over prækvartæret. Kvartære sandmagasiner forekommer i det meste af landet, men størrelsen af de enkelte magasiner og mægtigheden af Figur 3. Et lille udsnit af de kvartære grundvandsforekomster i vanddistrikt 50 (Sønderjylland). Mod vest skelnes der mellem bakkeø og hedeslette; mod øst findes yngre morænelandskab. de kvartære aflejringer, de indgår i, er vidt forskellig. På øerne og i dele af Midt- og Nordjylland er de kvartære magasiner udpeget i op til 4 lag over hinanden adskilt af moræneler, som dog stedvis mangler, så magasinerne er i indbyrdes hydraulisk kontakt. I den sydlige del af Jylland har det været mere naturligt at opdele grundvandsmagasinerne i overfladenære kvartære og dybere tertiære magasiner. De kvartære lag er her knapt så betydende for vandforsyningen, men de står gerne i kontakt med overfladevand. Nogle steder har det været naturligt at afgrænse grundvandsmagasinerne som formationer, hvilket er tilfældet for de tertiære formationer i Sønderjylland og Ribe. Også på Bornholm (VD400) er formationsgrænser anvendt som afgrænsning for magasinerne. De begravede dale, som findes i store dele af Jylland, kan optræde som dybe lokale magasiner, mens andre ikke er vandførende. I Vejle og Viborg er de begravede dale betragtet som én grundvandsforekomst, men i Århus Amt er dalene opdelt i flere magasiner på baggrund af den hydrogeologiske kortlægning. Flere amter har benyttet sig af vertikale afgrænsninger, som ikke er direkte relateret til geologien. F.eks. har de fleste amter foretaget en afgrænsning af "øvre" eller "lokale" grundvands

7 forekomster, som de fleste steder ikke er baseret på geologiske eller hydrogeologiske kriterier, men blot en erfaringsbaseret afskæringsværdi. Disse er samlet i tabel 1. Tabel 1. Anvendte kriterier for "øvre" eller "lokale" grundvandsforekomster. Vanddistrikt Kriterium for øvre/lokale grundvandsforekomster 30, Vestsjælland Ingen. Øvre sekundære magasiner indgår kun i begrænset omfang. 35, Storstrøm Sekundære forekomster: Geologisk model 42, Fyn Identificeret på grundlag af modellering. 50, Sønderjylland Kvartære aflejringer - ingen opdeling i øvrigt. 55, Ribe 40 meter under terræn 60, Vejle Lag 2 i geologisk model (terrænnære magasiner) 65, Ringkjøbing 25 meter under terræn 70, Århus 20 meter under grundvandsspejl 76, Viborg 20 meter under gvs 80, Nordjylland 20 meter under gvs (kun for kemisk tilstand, basisanalyse 2) 400, Bornholm Ingen HUR Ingen Tilsvarende har flere amter desuden foretaget en opdeling i mellem og dybe forekomster efter faste kriterier. Alle amter har desuden fastlagt en nedre grænse for grundvandsforekomsterne, hvilket er et krav ifølge vandrammedirektivet. Den nedre afgrænsning for de dybeste magasiner er oftest fastlagt som en fast dybde, enten under terræn, under grundvandsspejlet eller under toppen af prækvartæret. Mere detaljerede eksempler findes også, hvor der for de enkelte forekomster er taget hensyn til kvalitetsproblemer (især salt) og meget dybe forekomster som ikke vil være interessante i vandforsyningsøjemed. 4.3 Andre opdelinger I overfladevandsdelen af basisanalysen findes en opdeling af vanddistriktet i afstrømningsområder eller deloplande. Denne opdeling er flere steder benyttet i forbindelse med vurderingen af kontakt til overfladevand. De fleste amter har i terrænnære forekomster anvendt vandløbsoplandets grænser til afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Det resulterer nogle steder i, at hele arealet af vanddistriktet er udpeget som grundvandsforekomst tilhørende forskellige vandløbsoplande. For at identificere områder, hvor der er kontakt mellem grundvandsforekomsterne og overfladevand, har amterne benyttet flere forskellige metoder. Der er f.eks. anvendt resultater fra partikelbanesimuleringer med enten DK-modellen eller andre lokale modeller eller set på medianminimumsafstrømningen i et vandløb. Grundvandets kvalitet medfører nogle steder opdeling af grundvandsforekomster, eller at magasiner ikke udpeges som grundvandsforekomster. Flere amter har benyttet forskelle i vandkemi til en opdeling af grundvandsforekomster. F. eks. har saltvandsproblemer mange steder medført at forekomster ikke er udpeget, og/eller at de er afgrænset nedadtil. Der er også eksempler på, at der er indført administrative grænser for dybe grundvandsforekomster. Disse administrative grænser svarer til grænsen mellem tilstødende vanddistrikter og

8 skyldes ofte at de geologiske modeller ikke er sammenfaldende hen over amtsgrænserne. Da disse dybe forekomster har en stor udbredelse, der ofte er dårligt bestemt, har man valgt en administrativ afgrænsning, der således fastholder grundvandsforekomsten indenfor det enkelte vanddistrikt. 4.4 Antal og størrelse af forekomsterne I tabel 2 er antallet og arealet af de udpegede grundvandsforekomster vist. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. To vanddistrikter (55 Ribe og 76 Viborg) har ikke rapporteret grundvandsforekomsterne på en form, der gør det muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af forekomsterne. De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes store, regionale, grundvandsmagasiner, som ikke kan opdeles efter geologiske grænser. Disse grundvandsmagasiner må enten være meget store grundvandsforekomster eller opdeles efter grundvandsskel og forskelle i grundvandskemi - eller efter vandløbsoplande, idet grundvandet mange steder leverer vigtige bidrag til afstrømningen i vandløbene. Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km 2, og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km 2. Mange af de mindste grundvandsforekomster ligger på småøer. Tabel 2. Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter Vanddistrikt km 2 Antal Gennemsnit Mindste Største I alt 30 Vestsjælland 23 78,7 1, Storstrøm 83 54,9 0, Fyn ,8 0, Sønderjylland ,1 2, Ribe ? 60 Vejle ,8 1, Ringkjøbing ,1 3, Århus ,3 <0, Viborg ca Nordjylland 9 669,8 3, Bornholm 10 58,5 3, HUR , I alt <0, Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km 2 i distrikt 70 og næsten 700 km 2 i distrikt 80. Vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalysens anden del. 4.5 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalysens del II. Vurderingen omfatter dels kvantitativ tilstand, dvs. om der er grundvand nok, eller der måske indvindes for meget, dels kemisk til-

9 stand. De grundvandsforekomster, hvor tilstanden ikke vurderes at være "god" i 2015, betegnes som "truede". For eksempel har Nordjyllands og Viborg amter ikke kunnet anvende de udpegede grundvandsforekomster som grundlag for rapporteringen i basisanalyse II. I stedet er den kvantitative tilstand (dvs. grundvandets mængde) vurderet i de enkelte vandløbsoplande, hvor der er set på, om vandløbene har for lidt vand om sommeren. Kemisk tilstand er vurderet i tre forskellige dybdeintervaller, og arealerne af de grundvandsforekomster som vurderes at være truet, er opgjort. Nogle af de amter som har foretaget en overordnet udpegning af grundvandsforekomster, som f.eks. Vejle, HUR og Vestsjælland, gør opmærksom på at basisanalysens resultater ikke hænger sammen med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan. Konklusionerne afhænger af hvilken metode der bruges til at sammenveje overvågningsresultaterne: Nogle amter har besluttet at fund af forurening i en grundvandsforekomst er nok til at den betragtes som truet, mens andre har benyttet forskellige statistiske kriterier for, hvornår der er så mange fund af forurening, at grundvandsforekomsten skal betragtes som truet. 5. TRE MODELLER FOR REVISION 5.1 PRINCIPPER FOR DE TRE MODELLER De tre forskellige modeller for revision af grundvandsforekomsterne er defineret ud fra følgende udgangspunkt: Model 1 tager udgangspunkt i den hidtidige administration af grundvandet og søger at udnytte al eksisterende viden, og at knytte de nye opgaver efter vandrammedirektivet sammen med den hidtidige administration. Model 2 er en minimumsmodel, hvor kun kravene efter vandrammedirektivet tages i betragtning. Denne model ligner udpegningen i f.eks. England og Tyskland mest. Model 3 er en kombination af de to andre, hvor model 1 bruges i områder med særlige drikkevandsinteresser, mens model 2 bruges uden for disse. 5.2 Model 1 Udpegningen skal først og fremmest være operationel i forhold til den eksisterende administration på grundvandsområdet, og den skal kunne bruges som grundlag for den fremtidige administration. Fokus ligger på grundvandet som drikkevand og på administration af vandressourcen i forhold til vanding mv., men udpegningen skal også kunne dække behovet i forhold til overfladevand.

10 GEUS er i færd med at opstille en samlet grundvandsmodel for hele Danmark, den såkaldte NOVANA-model, som kan bruges i forbindelse med overvågningen. Den geologiske model som indgår her, vil være et udmærket og ensartet grundlag for udpegning af grundvandsforekomster i model 1. Den store fordel ved model 1 er at den hænger godt sammen med den øvrige administration på grundvandsområdet, og at kortlægning, overvågning, tilladelser osv. dermed kan relateres til samme "nøgle". Det vil lette administrationen på lang sigt og give mulighed for at arbejdet efter Miljømålsloven integreres i den øvrige forvaltning, også med hensyn til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven. Vurdering og rapportering af tilstand efter vandrammedirektivets bestemmelser vil blive lettet betydeligt ved at al information kan knyttes til en grundvandsforekomst. Figur 4. Et udsnit af grundvandsforekomsterne på Fyn. Grundvandsmagasiner i forskellige lag er vist med forskellig skravering. Fyns Amts udpegning af grundvandsforekomster ligger forholdsvis tæt op ad model 1, sådan som den er beskrevet her. Udpegningen er foretaget med udgangspunkt i de grundvandsmagasiner, som amtet hidtil har brugt som udgangspunkt for administrationen, og som også gengives i amtets geologiske model. Et lille udsnit af udpegningen på Fyn ses i figur 5. Det bemærkes, at en udpegning efter model 1 vil se meget anderledes ud i andre dele af landet, da grundvandsmagasinerne andre steder er regionale, og grundvandsforekomsterne derfor må opdeles efter andre kriterier. Relevante kriterier kan f.eks. være tilknytning til vandløbsoplande eller forskelle i den naturlige grundvandskemi, men opdeling alene for at forekomsterne ikke skal være for store, kan også komme på tale. Opdeling bør primært ske langs naturlige vandskel. 5.3 Model 2 Udpegningen i denne model skal netop opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen vil være tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

11 Model 2 har den fordel at udpegningen er direkte sammenlignelig med udpegningen umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, og den vil heller ikke give problemer i forhold til administrationen af det internationale vanddistrikt, som krydser grænsen. Udpegningen vil således også ligne den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjylland. En del af grundlaget for model 2 er en opdeling i landskabselementer, som imidlertid kun giver mening i det sydvestlige Jylland og i Nordjylland. I den østlige del af landet findes stor set kun yngre morænelandskab, hvilket betyder at der stort set kun inddeles efter vandløbsoplande. Hvis model 2 gennemføres på et meget overordnet niveau, kan de store grundvandsforekomster give problemer når tilstanden skal vurderes, da der stort set altid vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger inden for hver grundvandsforekomst. Det bemærkes dog at det er muligt at underopdele grundvandsforekomsterne senere, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Udpegningen af grundvandsforekomster efter Model 2 kan ikke bruges direkte i forhold til amternes nuværende administration af grundvandet som drikkevandsressource. Det vil derfor være en paralleladministration, som kan indebære et vist omfang af dobbeltarbejde. Den vil desuden kræve en del koordinering, da der kan være behov for indsats over for både grundvand (drikkevand) og overfladevand i det samme område. Ved vurdering af om indvindingen er for stor i et område vil det være et problem at mange grundvandsforekomster består af flere grundvandsmagasiner som ikke er i kontakt med hinanden. Det betyder at der godt kan være for stor indvinding i et eller flere magasiner, uden at det giver sig udslag på den samlede vandbalance for grundvandsforekomsten. Model 2 er ikke nem at formidle over for de mange interessenter på området, som er vant til at se på grundvandet som kilde til drikkevand. Når opdelingen bliver anderledes og grovere, kan det medføre at grundvandsforekomsterne i et område farves grønne, selvom der samtidig udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, hvor der er identificeret en række problemer som der skal iværksættes forskellige foranstaltninger over for. Det modsatte er også en mulighed. 5.4 Model 3 Denne model tager udgangspunkt i model 2, hvorefter der lægges en "maske" med områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ned over udpegningen. Inden for disse områder anvendes den viden om grundvandsmagasinerne, som er tilvejebragt ved amternes hydrogeologiske kortlægning, ligesom i model 1. OSD udgør gennemsnitligt ca. 1/3 af landets areal, men fordelingen er meget forskellig. På øerne og omkring de store byer udgør OSD store, sammenhængende områder, men i mere tyndt befolkede egne og områder med stor grundvandsdannelse er OSD'erne meget mindre og ligger mere spredt.

12 Model 3 vil løse nogle af de problemer der er i model 2 i form af at udpegningen ikke harmonerer med kortlægning og indsatsplanlægning i indsatsområderne. Vurdering af indvinding og påvirkningen af vandløb vil dog uden for OSD give de samme problemer som i model 2. Mange af de grundvandsforekomster som er udpeget indtil nu vil blive skåret over af de nye grænser mellem område med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområde og områderne uden for disse. Figur 5. En illustration af model 3 - generelle indsatsområder i Sønderjyllands Amt lagt hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster. Model 3 er søgt illustreret ved at lægge de generelle indsatsområder hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjyllands Amt. Indsatsområderne afspejler områder med særlige drikkevandsinteresser og afgrænser de områder, hvor der skal gøres en indsats for beskyttelse af drikkevandsressourcerne. Da de to udpegninger er foretaget efter helt forskellige kriterier, er der ikke noget sammenfald mellem deres grænser. 6. RESULTATER OG DISKUSSION Som led i opgaven er det vurderet, hvor mange grundvandsforekomster der vil komme ud af udpegningen efter hver af de tre modeller, og det er vurderet hvor ressourcekrævende det vil være at ændre den nuværende udpegning til hver af de tre modeller. Disse vurderinger er foretaget på et meget overordnet niveau. Et skøn over antallet af grundvandsforekomster i hver af de tre modeller ses i tabel 3. Tabel 3. Skøn over antal og størrelse af grundvandsforekomster i de tre modeller. Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 30, Vestsjælland , Storstrøm , Fyn , Sønderjylland , Ribe , Vejle , Ringkjøbing , Århus

13 Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 76, Viborg , Nordjylland , Bornholm HUR I alt Alle de tre foreslåede revisioner vil føre til et mindre antal grundvandsforekomster, og de vil alle føre til en mere ensartet fordeling af grundvandsforekomsterne i landet. Model 1 giver et stort antal grundvandsforekomster. Det er den model som ligger tættest på den nuværende udpegning, og den vil give anledning til ganske små ændringer i nogle amter, men et stort arbejde i andre amter - specielt de steder hvor den nuværende udpegning er meget overordnet. Den ressourcekrævende ændring er det største problem der er knyttet til model 1, da det ikke vil være realistisk at gennemføre denne i I model 2 er antallet af grundvandsforekomster reduceret en del, selvom det fortsat ligger højere end for et tilsvarende areal i vore nabolande. Den valgte skala for opdeling i forhold til vandløb er afgørende for hvor mange grundvandsforekomster der fås. Denne model ligger tæt på udpegningen i Sønderjyllands Amt, men vil være en stor ændring alle andre steder. I model 3 fås et meget stort antal grundvandsforekomster, som dog er fordelt jævnt over landet. Det store antal skyldes at der inddeles efter to forskellige sæt kriterier, som sjældent er sammenfaldende. Modellen kræver nærmere afklaring af mange spørgsmål, og den vil medføre et forholdsvis stort arbejde i alle amter. Desuden er udpegningen meget kompliceret med to forskellige detaljeringsniveauer. Det vil givetvis være vanskeligt at formidle, ikke blot til de mange andre aktører inden for grundvandsområdet, men også til de fagfolk som arbejder med kvaliteten af overfladevand. Den følgegruppe, som har fulgt projektet undervejs, anbefaler at man anvender model 1 til den fremtidige revision. Revisionen kan evt. faseopdeles, da det som beskrevet ikke er muligt at gennemføre den inden for den nødvendige tidshorisont. Model 2 er også vurderet at kunne give brugbare resultater, mens model 3 ikke har vundet tilhængere. 7. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Formålet med at udpege grundvandsforekomster er som nævnt at få en ramme om den fremtidige administration af grundvandet efter vandrammedirektivet. Forekomsterne skal kunne knyttes til overfladevandet, da grundvandet også ses som kilde til vandløb - både i mængde og kvalitet. Der skal kunne fastsættes en konkret målsætning for en grundvandsforekomst, og man skal på baggrund af overvågningsresultater kunne vurdere, om målsætningen er opfyldt. Grundvandsforekomsterne blev allerede brugt ved basisanalysens del II, som blev offentliggjort i marts Her blev det for hver grundvandsforekomst vurderet, om der var risiko for

14 at forekomsten ikke ville være i "god tilstand" i 2015, sådan som det kræves i vandrammedirektivet. Formålet med denne øvelse er at udpege de grundvandsforekomster, hvor det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at nå god tilstand i Rapporteringen af basisanalysens del II kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. De fleste amter har beskrevet større eller mindre problemer med at vurdere risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i Enkelte amter har slet ikke anvendt deres udpegning, da den viste sig ikke at kunne give rimelige resultater - afgrænsningen af grundvandsforekomsterne var ikke tilstrækkelig detaljeret til at tilstanden i den enkelte forekomst kunne beskrives under ét. En del amter har bemærket at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. I store forekomster er der næsten altid overvågningsresultater, der peger i forskellige retninger, og det er derfor et valg om det er de positive eller de negative resultater, der kommer til at tælle. Ingen af delene giver et dækkende billede af grundvandets tilstand. I den senere revision af udpegningen bør det derfor være muligt at opdele grundvandsmagasiner i mindre forekomster efter f.eks. påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, men det er vigtigt at de samme kriterier for opdeling bruges overalt. Desuden er det nødvendigt at der opstilles fælles retningslinier for hvordan overvågningsresultaterne sammenvejes til en vurdering af forekomstens tilstand. 8. LITTERATURHENVISNINGER /1/ Lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). /2/ Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) /3/ Miljøstyrelsen, Udpegning af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39, COW, oktober /4/ Miljøstyrelsen, Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40, COWI, oktober 2006.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Forslag til. 1 I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændringer:

Forslag til. 1 I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 1 (afgift til drikkevandsbeskyttelse) 1 I lov om vandforsyning

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune

Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune Tønder Kommune Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune Februar 2014 Udgivelsesdato : 4. februar 2014 Vores reference : 30.6614.11 Udarbejdet : Klaus Petersen, Charlotte Hessellund Jensen og Anders Brask-Nielsen

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Afgrænsning af grundvandsforekomster D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Vojens Kommune Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret 7 6500 Vojens Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.: +45 87 32

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00067 Ref. sahhe/hvb Den 26. januar 2015 Høringsnotat vedrørende lovforslag om grundvandskortlægning

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20

Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20 Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 2. GRUNDLAG FOR PLANEN 2 2.1 MILJØMINISTERIETS HANDLINGSPLAN TIL SIKRING AF DRIKKEVAND 2 2.2. LOVGRUNDLAG

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere