GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION"

Transkript

1 GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

2

3 1. RESUMÉ Amterne har udpeget grundvandsforekomster som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Da opgaven blev grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, havde Miljøministeriet brug for en mere ensartet udpegning. På baggrund af en analyse af udpegningen er der derfor opstillet tre forskellige modeller for revision af forekomsterne. Den første model tager udgangspunkt i den nuværende administration af grundvandet som drikkevand, mens den anden er en simpel model, som kun tager hensyn til de nye krav i vandrammedirektivet. Den tredje model er en kombination af de to første modeller. 2. BAGGRUND Med gennemførelsen af vandrammedirektivet gennem lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse på grundvandsområdet, nemlig grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater skal vurdere, om målsætningen er opfyldt. Til administration af vandrammedirektivet er Danmark opdelt i 12 vanddistrikter (indtil 2007, hvorefter der kun er fire). Vanddistrikterne bestyres indtil 2007 af amterne, som har udpeget grundvandsforekomster i den såkaldte basisanalyse. Herefter overtages administrationen af statens miljøcentre. Kort over de nuværende og de fremtidige vanddistrikter ses i figur 1. Figur 1. Vanddistrikterne før og efter kommunalreformen /1/ og /2/. Amterne har baseret udpegningen af grundvandsforekomster på det materiale de havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen resulterede i et antal grundvandsforekomster som lå mellem 3 og mere end pr. vanddistrikt,

4 og i alt ca grundvandsforekomster i de 12 vanddistrikter. Mange steder hænger forekomsterne ikke sammen hen over amtsgrænsen, da især afgrænsningen i dybden er foretaget med forskellige metoder. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte grundvandsforekomsterne og overvåge og vurdere deres tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. 3. FORMÅL OG STRATEGI Formålet med projektet har været at udvikle en metodik til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster med henblik på at tilvejebringe et mere ensartet grundlag for den fremtidige administration. Som grundlag for metodikken til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster er den udpegning som er foretaget i de enkelte vanddistrikter, beskrevet med hensyn til anvendte kriterier, metodik og resultat. Beskrivelsen er sket på grundlag af amternes GIS-indberetning og dokumentering af udpegningen, suppleret med en opklarende dialog, da også rapporteringen af udpegningen var meget forskellig fra det ene amt til det andet. Herefter er det valgt, at der beskrives tre modeller for revision, fremfor blot at udvikle én metodik til revision af udpegningen. Modellerne er opstillet på grundlag af de kriterier som er anvendt ved den aktuelle udpegning, og i en tæt dialog med de myndigheder som har forestået udpegningen. Amterne har haft en vigtig rolle i projektet, dels som bærere af viden om, hvordan den eksisterende udpegning er fremkommet, dels som sparringpartnere i udviklingen af metoder til revision af udpegningen. Amterne er derfor inddraget dels gennem en følgegruppe, hvor også GEUS blev inviteret, dels gennem individuel dialog gennem telefon, mail og møder. 4. UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster - fra kun tre i vanddistrikt 76 (Viborg) til mere end 1400 i vanddistrikt 70 (Århus). Tilsvarende er størrelsen vidt forskellig, og selv inden for de enkelte vanddistrikter er der store forskelle imellem grundvandsforekomsternes størrelse. De mindste grundvandsforekomster er i næsten alle vanddistrikter mindre end 4 km 2, mens de største som regel er mellem 500 og 2500 km 2. En god del af forskellene skyldes geologiske forskelle, da grundvandet nogle steder findes i små sandlommer inde i moræneleren, og andre steder i store, regionale lag af sand eller kalk.

5 Der er dog også en del forskelle, som skyldes at der er anvendt forskelligt datagrundlag og forskellige metoder til afgrænsning, opdeling og sammenlægning af grundvandsmagasinerne til grundvandsforekomster. 4.1 Datagrundlag Som nævnt er udpegningen af grundvandsforekomster foretaget på grundlag af amternes eksisterende data. Nogle amter har foretaget udpegningen af grundvandsforekomster direkte på "rå" data i form af boringsoplysninger, landskabsanalyse og geofysiske målinger. Andre amter har anvendt en geologisk model, hvor datagrundlaget er bearbejdet ved tolkning, gridning, midling osv. Figur 2. Et lille udsnit af de regionale grundvandsforekomster i vanddistrikt 70. De skraverede forekomster er i sand, mens forekomster med tyk streg omkring er i kalk. Som eksempel kan nævnes Vanddistrikt 70 (VD70), hvor Århus Amt har inddraget al geologisk og geofysik information i identifikationen af grundvandsmagasiner. Alle grundvandsmagasiner, som kan identificeres ved en boring eller ved geofysiske målinger, er medtaget. Det meget detaljerede datagrundlag og en meget tilbageholdende holdning til korrelation har medført det store antal grundvandsforekomster. Et lille udsnit af de regionale (dvs. det midterste af tre lag) grundvandsforekomster i vanddistrikt 70 ses i figur 2. I VD42 har Fyns Amt derimod betragtet de grundvandsmagasiner som tidligere er kortlagt, og suppleret med dårligt beskrevne magasiner hvor der sker vandindvinding til almene vandværker eller privat indvinding over m 3 /år. Udpegningen bygger på en geologisk model med ni lag. I VD50 har Sønderjyllands Amt anvendt landskabselementer som grundlag, men et betydeligt omfang af geologisk information er alligevel inddraget, specielt i beskrivelsen af prækvartæret. I andre vanddistrikter er udpegningen baseret på geologiske modeller - i nogle amter er der anvendt vektormodeller, i andre pixelmodeller. Definitionen af laggrænser varierer en del; nogle modeller anvender faste dybder under terræn, mens laggrænserne andre steder følger formationsgrænserne. Hen over amtsgrænserne kan der være forskel på, hvilke formationer der er slået sammen til ét lag.

6 4.2 Geologi og grundvandsmagasiner Det første udgangspunkt for udpegningen af grundvandsforekomster er identifikation af grundvandsmagasinerne. Den vertikale afgrænsning af magasinerne sker ofte ved hjælp af geologiske modeller. Oplysninger om den vertikale afgrænsning fremgår som regel kun af GIS-tabellerne, hvorimod den horisontale udbredelse alle steder er visualiseret på kortform. Nogle steder er mægtighederne angivet. I flere vanddistrikter har man antaget at grundvandsmagasinerne dækker hele arealet. Det gælder de terrænnære grundvandsmagasiner i Sønderjylland, Ribe, Viborg og Nordjylland, hvor de overfladenære aflejringer for det meste er sandede, samt kalkmagasinet i VD HUR. I hovedstadsområdet er det dybe regionale kalkmagasin opdelt i en nordlig, dybtliggende, og en sydlig, højereliggende og dårligere beskyttet del. De kvartære sandmagasiner varierer fra terrænnære magasiner til dybe magasiner lige over prækvartæret. Kvartære sandmagasiner forekommer i det meste af landet, men størrelsen af de enkelte magasiner og mægtigheden af Figur 3. Et lille udsnit af de kvartære grundvandsforekomster i vanddistrikt 50 (Sønderjylland). Mod vest skelnes der mellem bakkeø og hedeslette; mod øst findes yngre morænelandskab. de kvartære aflejringer, de indgår i, er vidt forskellig. På øerne og i dele af Midt- og Nordjylland er de kvartære magasiner udpeget i op til 4 lag over hinanden adskilt af moræneler, som dog stedvis mangler, så magasinerne er i indbyrdes hydraulisk kontakt. I den sydlige del af Jylland har det været mere naturligt at opdele grundvandsmagasinerne i overfladenære kvartære og dybere tertiære magasiner. De kvartære lag er her knapt så betydende for vandforsyningen, men de står gerne i kontakt med overfladevand. Nogle steder har det været naturligt at afgrænse grundvandsmagasinerne som formationer, hvilket er tilfældet for de tertiære formationer i Sønderjylland og Ribe. Også på Bornholm (VD400) er formationsgrænser anvendt som afgrænsning for magasinerne. De begravede dale, som findes i store dele af Jylland, kan optræde som dybe lokale magasiner, mens andre ikke er vandførende. I Vejle og Viborg er de begravede dale betragtet som én grundvandsforekomst, men i Århus Amt er dalene opdelt i flere magasiner på baggrund af den hydrogeologiske kortlægning. Flere amter har benyttet sig af vertikale afgrænsninger, som ikke er direkte relateret til geologien. F.eks. har de fleste amter foretaget en afgrænsning af "øvre" eller "lokale" grundvands

7 forekomster, som de fleste steder ikke er baseret på geologiske eller hydrogeologiske kriterier, men blot en erfaringsbaseret afskæringsværdi. Disse er samlet i tabel 1. Tabel 1. Anvendte kriterier for "øvre" eller "lokale" grundvandsforekomster. Vanddistrikt Kriterium for øvre/lokale grundvandsforekomster 30, Vestsjælland Ingen. Øvre sekundære magasiner indgår kun i begrænset omfang. 35, Storstrøm Sekundære forekomster: Geologisk model 42, Fyn Identificeret på grundlag af modellering. 50, Sønderjylland Kvartære aflejringer - ingen opdeling i øvrigt. 55, Ribe 40 meter under terræn 60, Vejle Lag 2 i geologisk model (terrænnære magasiner) 65, Ringkjøbing 25 meter under terræn 70, Århus 20 meter under grundvandsspejl 76, Viborg 20 meter under gvs 80, Nordjylland 20 meter under gvs (kun for kemisk tilstand, basisanalyse 2) 400, Bornholm Ingen HUR Ingen Tilsvarende har flere amter desuden foretaget en opdeling i mellem og dybe forekomster efter faste kriterier. Alle amter har desuden fastlagt en nedre grænse for grundvandsforekomsterne, hvilket er et krav ifølge vandrammedirektivet. Den nedre afgrænsning for de dybeste magasiner er oftest fastlagt som en fast dybde, enten under terræn, under grundvandsspejlet eller under toppen af prækvartæret. Mere detaljerede eksempler findes også, hvor der for de enkelte forekomster er taget hensyn til kvalitetsproblemer (især salt) og meget dybe forekomster som ikke vil være interessante i vandforsyningsøjemed. 4.3 Andre opdelinger I overfladevandsdelen af basisanalysen findes en opdeling af vanddistriktet i afstrømningsområder eller deloplande. Denne opdeling er flere steder benyttet i forbindelse med vurderingen af kontakt til overfladevand. De fleste amter har i terrænnære forekomster anvendt vandløbsoplandets grænser til afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Det resulterer nogle steder i, at hele arealet af vanddistriktet er udpeget som grundvandsforekomst tilhørende forskellige vandløbsoplande. For at identificere områder, hvor der er kontakt mellem grundvandsforekomsterne og overfladevand, har amterne benyttet flere forskellige metoder. Der er f.eks. anvendt resultater fra partikelbanesimuleringer med enten DK-modellen eller andre lokale modeller eller set på medianminimumsafstrømningen i et vandløb. Grundvandets kvalitet medfører nogle steder opdeling af grundvandsforekomster, eller at magasiner ikke udpeges som grundvandsforekomster. Flere amter har benyttet forskelle i vandkemi til en opdeling af grundvandsforekomster. F. eks. har saltvandsproblemer mange steder medført at forekomster ikke er udpeget, og/eller at de er afgrænset nedadtil. Der er også eksempler på, at der er indført administrative grænser for dybe grundvandsforekomster. Disse administrative grænser svarer til grænsen mellem tilstødende vanddistrikter og

8 skyldes ofte at de geologiske modeller ikke er sammenfaldende hen over amtsgrænserne. Da disse dybe forekomster har en stor udbredelse, der ofte er dårligt bestemt, har man valgt en administrativ afgrænsning, der således fastholder grundvandsforekomsten indenfor det enkelte vanddistrikt. 4.4 Antal og størrelse af forekomsterne I tabel 2 er antallet og arealet af de udpegede grundvandsforekomster vist. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. To vanddistrikter (55 Ribe og 76 Viborg) har ikke rapporteret grundvandsforekomsterne på en form, der gør det muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af forekomsterne. De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes store, regionale, grundvandsmagasiner, som ikke kan opdeles efter geologiske grænser. Disse grundvandsmagasiner må enten være meget store grundvandsforekomster eller opdeles efter grundvandsskel og forskelle i grundvandskemi - eller efter vandløbsoplande, idet grundvandet mange steder leverer vigtige bidrag til afstrømningen i vandløbene. Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km 2, og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km 2. Mange af de mindste grundvandsforekomster ligger på småøer. Tabel 2. Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter Vanddistrikt km 2 Antal Gennemsnit Mindste Største I alt 30 Vestsjælland 23 78,7 1, Storstrøm 83 54,9 0, Fyn ,8 0, Sønderjylland ,1 2, Ribe ? 60 Vejle ,8 1, Ringkjøbing ,1 3, Århus ,3 <0, Viborg ca Nordjylland 9 669,8 3, Bornholm 10 58,5 3, HUR , I alt <0, Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km 2 i distrikt 70 og næsten 700 km 2 i distrikt 80. Vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalysens anden del. 4.5 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalysens del II. Vurderingen omfatter dels kvantitativ tilstand, dvs. om der er grundvand nok, eller der måske indvindes for meget, dels kemisk til-

9 stand. De grundvandsforekomster, hvor tilstanden ikke vurderes at være "god" i 2015, betegnes som "truede". For eksempel har Nordjyllands og Viborg amter ikke kunnet anvende de udpegede grundvandsforekomster som grundlag for rapporteringen i basisanalyse II. I stedet er den kvantitative tilstand (dvs. grundvandets mængde) vurderet i de enkelte vandløbsoplande, hvor der er set på, om vandløbene har for lidt vand om sommeren. Kemisk tilstand er vurderet i tre forskellige dybdeintervaller, og arealerne af de grundvandsforekomster som vurderes at være truet, er opgjort. Nogle af de amter som har foretaget en overordnet udpegning af grundvandsforekomster, som f.eks. Vejle, HUR og Vestsjælland, gør opmærksom på at basisanalysens resultater ikke hænger sammen med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan. Konklusionerne afhænger af hvilken metode der bruges til at sammenveje overvågningsresultaterne: Nogle amter har besluttet at fund af forurening i en grundvandsforekomst er nok til at den betragtes som truet, mens andre har benyttet forskellige statistiske kriterier for, hvornår der er så mange fund af forurening, at grundvandsforekomsten skal betragtes som truet. 5. TRE MODELLER FOR REVISION 5.1 PRINCIPPER FOR DE TRE MODELLER De tre forskellige modeller for revision af grundvandsforekomsterne er defineret ud fra følgende udgangspunkt: Model 1 tager udgangspunkt i den hidtidige administration af grundvandet og søger at udnytte al eksisterende viden, og at knytte de nye opgaver efter vandrammedirektivet sammen med den hidtidige administration. Model 2 er en minimumsmodel, hvor kun kravene efter vandrammedirektivet tages i betragtning. Denne model ligner udpegningen i f.eks. England og Tyskland mest. Model 3 er en kombination af de to andre, hvor model 1 bruges i områder med særlige drikkevandsinteresser, mens model 2 bruges uden for disse. 5.2 Model 1 Udpegningen skal først og fremmest være operationel i forhold til den eksisterende administration på grundvandsområdet, og den skal kunne bruges som grundlag for den fremtidige administration. Fokus ligger på grundvandet som drikkevand og på administration af vandressourcen i forhold til vanding mv., men udpegningen skal også kunne dække behovet i forhold til overfladevand.

10 GEUS er i færd med at opstille en samlet grundvandsmodel for hele Danmark, den såkaldte NOVANA-model, som kan bruges i forbindelse med overvågningen. Den geologiske model som indgår her, vil være et udmærket og ensartet grundlag for udpegning af grundvandsforekomster i model 1. Den store fordel ved model 1 er at den hænger godt sammen med den øvrige administration på grundvandsområdet, og at kortlægning, overvågning, tilladelser osv. dermed kan relateres til samme "nøgle". Det vil lette administrationen på lang sigt og give mulighed for at arbejdet efter Miljømålsloven integreres i den øvrige forvaltning, også med hensyn til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven. Vurdering og rapportering af tilstand efter vandrammedirektivets bestemmelser vil blive lettet betydeligt ved at al information kan knyttes til en grundvandsforekomst. Figur 4. Et udsnit af grundvandsforekomsterne på Fyn. Grundvandsmagasiner i forskellige lag er vist med forskellig skravering. Fyns Amts udpegning af grundvandsforekomster ligger forholdsvis tæt op ad model 1, sådan som den er beskrevet her. Udpegningen er foretaget med udgangspunkt i de grundvandsmagasiner, som amtet hidtil har brugt som udgangspunkt for administrationen, og som også gengives i amtets geologiske model. Et lille udsnit af udpegningen på Fyn ses i figur 5. Det bemærkes, at en udpegning efter model 1 vil se meget anderledes ud i andre dele af landet, da grundvandsmagasinerne andre steder er regionale, og grundvandsforekomsterne derfor må opdeles efter andre kriterier. Relevante kriterier kan f.eks. være tilknytning til vandløbsoplande eller forskelle i den naturlige grundvandskemi, men opdeling alene for at forekomsterne ikke skal være for store, kan også komme på tale. Opdeling bør primært ske langs naturlige vandskel. 5.3 Model 2 Udpegningen i denne model skal netop opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen vil være tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

11 Model 2 har den fordel at udpegningen er direkte sammenlignelig med udpegningen umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, og den vil heller ikke give problemer i forhold til administrationen af det internationale vanddistrikt, som krydser grænsen. Udpegningen vil således også ligne den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjylland. En del af grundlaget for model 2 er en opdeling i landskabselementer, som imidlertid kun giver mening i det sydvestlige Jylland og i Nordjylland. I den østlige del af landet findes stor set kun yngre morænelandskab, hvilket betyder at der stort set kun inddeles efter vandløbsoplande. Hvis model 2 gennemføres på et meget overordnet niveau, kan de store grundvandsforekomster give problemer når tilstanden skal vurderes, da der stort set altid vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger inden for hver grundvandsforekomst. Det bemærkes dog at det er muligt at underopdele grundvandsforekomsterne senere, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Udpegningen af grundvandsforekomster efter Model 2 kan ikke bruges direkte i forhold til amternes nuværende administration af grundvandet som drikkevandsressource. Det vil derfor være en paralleladministration, som kan indebære et vist omfang af dobbeltarbejde. Den vil desuden kræve en del koordinering, da der kan være behov for indsats over for både grundvand (drikkevand) og overfladevand i det samme område. Ved vurdering af om indvindingen er for stor i et område vil det være et problem at mange grundvandsforekomster består af flere grundvandsmagasiner som ikke er i kontakt med hinanden. Det betyder at der godt kan være for stor indvinding i et eller flere magasiner, uden at det giver sig udslag på den samlede vandbalance for grundvandsforekomsten. Model 2 er ikke nem at formidle over for de mange interessenter på området, som er vant til at se på grundvandet som kilde til drikkevand. Når opdelingen bliver anderledes og grovere, kan det medføre at grundvandsforekomsterne i et område farves grønne, selvom der samtidig udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, hvor der er identificeret en række problemer som der skal iværksættes forskellige foranstaltninger over for. Det modsatte er også en mulighed. 5.4 Model 3 Denne model tager udgangspunkt i model 2, hvorefter der lægges en "maske" med områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ned over udpegningen. Inden for disse områder anvendes den viden om grundvandsmagasinerne, som er tilvejebragt ved amternes hydrogeologiske kortlægning, ligesom i model 1. OSD udgør gennemsnitligt ca. 1/3 af landets areal, men fordelingen er meget forskellig. På øerne og omkring de store byer udgør OSD store, sammenhængende områder, men i mere tyndt befolkede egne og områder med stor grundvandsdannelse er OSD'erne meget mindre og ligger mere spredt.

12 Model 3 vil løse nogle af de problemer der er i model 2 i form af at udpegningen ikke harmonerer med kortlægning og indsatsplanlægning i indsatsområderne. Vurdering af indvinding og påvirkningen af vandløb vil dog uden for OSD give de samme problemer som i model 2. Mange af de grundvandsforekomster som er udpeget indtil nu vil blive skåret over af de nye grænser mellem område med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområde og områderne uden for disse. Figur 5. En illustration af model 3 - generelle indsatsområder i Sønderjyllands Amt lagt hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster. Model 3 er søgt illustreret ved at lægge de generelle indsatsområder hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjyllands Amt. Indsatsområderne afspejler områder med særlige drikkevandsinteresser og afgrænser de områder, hvor der skal gøres en indsats for beskyttelse af drikkevandsressourcerne. Da de to udpegninger er foretaget efter helt forskellige kriterier, er der ikke noget sammenfald mellem deres grænser. 6. RESULTATER OG DISKUSSION Som led i opgaven er det vurderet, hvor mange grundvandsforekomster der vil komme ud af udpegningen efter hver af de tre modeller, og det er vurderet hvor ressourcekrævende det vil være at ændre den nuværende udpegning til hver af de tre modeller. Disse vurderinger er foretaget på et meget overordnet niveau. Et skøn over antallet af grundvandsforekomster i hver af de tre modeller ses i tabel 3. Tabel 3. Skøn over antal og størrelse af grundvandsforekomster i de tre modeller. Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 30, Vestsjælland , Storstrøm , Fyn , Sønderjylland , Ribe , Vejle , Ringkjøbing , Århus

13 Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 76, Viborg , Nordjylland , Bornholm HUR I alt Alle de tre foreslåede revisioner vil føre til et mindre antal grundvandsforekomster, og de vil alle føre til en mere ensartet fordeling af grundvandsforekomsterne i landet. Model 1 giver et stort antal grundvandsforekomster. Det er den model som ligger tættest på den nuværende udpegning, og den vil give anledning til ganske små ændringer i nogle amter, men et stort arbejde i andre amter - specielt de steder hvor den nuværende udpegning er meget overordnet. Den ressourcekrævende ændring er det største problem der er knyttet til model 1, da det ikke vil være realistisk at gennemføre denne i I model 2 er antallet af grundvandsforekomster reduceret en del, selvom det fortsat ligger højere end for et tilsvarende areal i vore nabolande. Den valgte skala for opdeling i forhold til vandløb er afgørende for hvor mange grundvandsforekomster der fås. Denne model ligger tæt på udpegningen i Sønderjyllands Amt, men vil være en stor ændring alle andre steder. I model 3 fås et meget stort antal grundvandsforekomster, som dog er fordelt jævnt over landet. Det store antal skyldes at der inddeles efter to forskellige sæt kriterier, som sjældent er sammenfaldende. Modellen kræver nærmere afklaring af mange spørgsmål, og den vil medføre et forholdsvis stort arbejde i alle amter. Desuden er udpegningen meget kompliceret med to forskellige detaljeringsniveauer. Det vil givetvis være vanskeligt at formidle, ikke blot til de mange andre aktører inden for grundvandsområdet, men også til de fagfolk som arbejder med kvaliteten af overfladevand. Den følgegruppe, som har fulgt projektet undervejs, anbefaler at man anvender model 1 til den fremtidige revision. Revisionen kan evt. faseopdeles, da det som beskrevet ikke er muligt at gennemføre den inden for den nødvendige tidshorisont. Model 2 er også vurderet at kunne give brugbare resultater, mens model 3 ikke har vundet tilhængere. 7. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Formålet med at udpege grundvandsforekomster er som nævnt at få en ramme om den fremtidige administration af grundvandet efter vandrammedirektivet. Forekomsterne skal kunne knyttes til overfladevandet, da grundvandet også ses som kilde til vandløb - både i mængde og kvalitet. Der skal kunne fastsættes en konkret målsætning for en grundvandsforekomst, og man skal på baggrund af overvågningsresultater kunne vurdere, om målsætningen er opfyldt. Grundvandsforekomsterne blev allerede brugt ved basisanalysens del II, som blev offentliggjort i marts Her blev det for hver grundvandsforekomst vurderet, om der var risiko for

14 at forekomsten ikke ville være i "god tilstand" i 2015, sådan som det kræves i vandrammedirektivet. Formålet med denne øvelse er at udpege de grundvandsforekomster, hvor det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at nå god tilstand i Rapporteringen af basisanalysens del II kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. De fleste amter har beskrevet større eller mindre problemer med at vurdere risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i Enkelte amter har slet ikke anvendt deres udpegning, da den viste sig ikke at kunne give rimelige resultater - afgrænsningen af grundvandsforekomsterne var ikke tilstrækkelig detaljeret til at tilstanden i den enkelte forekomst kunne beskrives under ét. En del amter har bemærket at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. I store forekomster er der næsten altid overvågningsresultater, der peger i forskellige retninger, og det er derfor et valg om det er de positive eller de negative resultater, der kommer til at tælle. Ingen af delene giver et dækkende billede af grundvandets tilstand. I den senere revision af udpegningen bør det derfor være muligt at opdele grundvandsmagasiner i mindre forekomster efter f.eks. påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, men det er vigtigt at de samme kriterier for opdeling bruges overalt. Desuden er det nødvendigt at der opstilles fælles retningslinier for hvordan overvågningsresultaterne sammenvejes til en vurdering af forekomstens tilstand. 8. LITTERATURHENVISNINGER /1/ Lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). /2/ Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) /3/ Miljøstyrelsen, Udpegning af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39, COW, oktober /4/ Miljøstyrelsen, Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40, COWI, oktober 2006.

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Seniorprojektleder Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Civilingeniør Kerim Martinez COWI A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen og Marlene Ullum COWI A/S

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen og Marlene Ullum COWI A/S Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark Bente Villumsen og Marlene Ullum COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 40 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT

GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere