Progression, vejledning og folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Progression, vejledning og folkeoplysning"

Transkript

1 Sammenfatning Anbefalinger og inspiration til udviklingsarbejde 2008 daghojskoler.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 Deltagende skoler...3 Samarbejdspartnere...3 PRÆSENTATION AF PROJEKTET...4 Formål...4 Baggrund for projektet...4 Projektets tilrettelæggelse og gennemførelse...5 Blueprint for Life/Work Designs...6 Gruppen af daghøjskoledeltagere i projektet...7 Undervisningsbaseret vejledning...7 Oversigt over skolernes bidrag til udviklingsarbejdet...7 AOF Nord....7 Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole...8 Vesthimmerlands Daghøjskole...8 Frederiksberg Daghøjskole...8 Esbjerg Daghøjskole...8 Kompetencehuset, Århus Daghøjskole...9 Idrætsdaghøjskolen IDA...9 Daghøjskolen FOKUS...9 Ishøj Daghøjskole ANBEFALINGER OG INSPIRATION TIL UDVIKLINGSARBEJDE MED FOKUS PÅ PROGRESSION Otte udviklingsområder Muligheder og udfordringer ved at arbejde med progression i vejledning og læring Uddybning af de enkelte udviklingsområder Støtte deltagernes ejerskab til processen At arbejde med generelle mål og individuelle mål Arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål At arbejde med rutiner, der reflekterer progression i hverdagen At arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression At undersøge balancen mellem vurdering contra refleksion af progression At undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig - og lære af resultaterne Arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER Kontinuitet i vejledningen på tværs af systemer IFU Nyt udviklingsprojekt i DFS med fokus på kontinuitet i vejledningen BILAG: Blueprint for Life/Works Design Den oprindelige canadiske udgave, oversat til dansk af Peter Plant

3 INDLEDNING Daghøjskoleforeningen har i 2008 gennemført udviklingsprojektet: Flytter det noget? for at belyse hvordan man kan synliggøre/beskrive og reflektere deltagernes progression på daghøjskoler og lignende folkeoplysende læringsmiljøer. Projektet er udviklet på baggrund af et tidligere udviklingsarbejde i Daghøjskoleforeningen om vejledning og folkeoplysning, hvor de deltagende daghøjskoler på den afsluttende konference udtrykte et behov for at blive bedre til at arbejde med netop progressionsperspektiver i forhold til vejledningen. Foreningen har modtaget tilskud til begge projekter af Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Deltagende skoler Daghøjskolen AOF Nord, Aalborg Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, Herning Vesthimmerlands Daghøjskole, Nibe Kompetencehuset, Århus Daghøjskole Esbjerg Daghøjskole Idrætsdaghøjskolen IDA, Århus Daghøjskolen FOKUS, Aalborg Ishøj Daghøjskole Frederiksberg Daghøjskole Samarbejdspartnere AOF, Kirsten Flyvholm LOF, Lene Buerup Andersen Foreningen af Folkehøjskoler, Helene Valgreen Efterskoleforeningen, Ole Borgå Produktionsskoleforeningen, Aksel Hoppe DFS, Agnethe Nordentoft Studie & erhverv, Birgit Heie Videnscenter om Erhvervs og Uddannelsesvejledning, VUE, Lone Nordskov Nielsen Jobcenter København, Ulla Lunde Hansen Som resulatat af projektet er der udarbejdet denne sammenfatning og en casesamling. Materialet er udarbejdet af projektmedarbejder, BA i pædagogik Nanna Hedegaard Scheuer med bistand af sekretariatsleder Randi Jensen. Lektor Peter Plant, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, DPU har været faglig inspirator og supervisor for projektet. 3

4 PRÆSENTATION AF PROJEKTET Formål Formålet med projektet har været at afprøve og udvikle metoder til at synliggøre og reflektere progression i vejledning, der er en del af et folkeoplysende læringsforløb. Dette for at styrke både deltagernes udbytte, skolernes egen kvalitetsudvikling og skolernes kommunikation med omgivelserne. Herunder er listet projektets formål: - at afprøve og udvikle metoder til at synliggøre og reflektere progression i vejledning - at belyse hvad fokus på progression betyder for deltagernes udbytte (afklaring og valgkompetence) - at bidrage til at belyse og beskrive, hvad der er styrken ved en folkeoplysende tilgang i relation til vejledning og livslang læring - at udbrede og udvikle god praksis i daghøjskolernes og andre folkeoplysende skolers vejledning. Daghøjskolens særkende og eksistensberettigelse som skoleform er, at den eksplicit kombinerer folkeoplysning og beskæftigelses-/uddannelsessigte med det formål at hjælpe deltagerne med at finde deres egen vej, så de kommer videre med deres liv og tager del i samfundet. Projektet går ud på at undersøge og udvikle daghøjskolernes faktiske resultater ( effektivitet ) i forhold til dette formål. Flytter det noget? gør daghøjskolen en reel forskel i deltagernes liv? Baggrund for projektet Som nævnt er dette projekt udviklet på baggrund af et tidligere projekt, Vejledning og folkeoplysning. I dette projekt blev det særlige ved vejledning i folkeoplysende og daghøjskoleregi indkredset. Projektets resultater vil kort blive refereret herunder, fordi det fungerer som den brede ramme for dette mere specialiserede projekt. Projektet, Vejledning og folkeoplysning, konkluderer, at det særlige ved vejledning i folkeoplysende regi er at folkeoplysningen sætter en særlig ramme for vejledningen. Vedtagne etiske regler for vejledning sætter ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed, tillid og respekt som hovedprincipper (FUE 2006) for god vejledning. Disse principper er samtidig grundlæggende værdier i folkeoplysningen og det betyder i hvert fald potentielt at det ikke bare er vejledningen men hele læringsmiljøet, der er præget af de værdier, der gælder for god vejledning. Vejledningen og læringsmiljøet kan altså trække på samme hammel. Herudover pegede deltagerne i projektet også på en række andre kendetegn ved det folkeoplysende læringsrum, som er værdifulde i vejledningssammenhæng: - Det sociale fællesskab ( det folkelige møde ) som centralt udgangspunkt/pædagogisk metode. - Eksistentiel afklaring fokus på det hele menneske, meningsskabelse og værdiafklaring for den enkelte. - Demokratisk perspektiv du hører med i fællesskabet, du kan tage ansvar og få indflydelse. 4

5 - Frirum et rummeligt læringsmiljø, som deltagerne har ejerskab til, og som indebærer udfordringer til hoved, hjerte, hænder og krop. Projektet peger altså på, at de folkeoplysende skoleformers særlige potentiale i forhold til vejledning er at en bred, helhedsorienteret vejledningsproces, understøttes positivt når den er en del af et folkeoplysende læringsforløb. Knyttes dette til det særlige ved vejledning i daghøjskoleregi, må man først og fremmest gøre sig klart at daghøjskoledeltagere generelt er på vej et andet sted hen og derfor typisk har et stort vejledningsbehov. Daghøjskoler er på den baggrund bygget op omkring vejledning i sammenhæng med den folkeoplysende undervisning. Undervisningsbaseret vejledning er et helt centralt begreb for skoleformen, idet undervisningen er helt eller delvist tilrettelagt med henblik på at understøtte vejlednings- og afklaringsprocesser. I erkendelse af at ovenstående konklusioner angående styrkerne ved folkeoplysende vejledning handler om et potentiale og ikke en automatik, mundede projektet ud i 11 anbefalinger til god praksis i daghøjskolevejledningen: 1. Prioritér vejledningen og definér jeres profil 2. Arbejd bevidst med at skabe synergi mellem formel og uformel vejledning 3. Kombinér gruppevejledning og individuel vejledning 4. Tydeliggør progression i vejledningsforløbet 5. Prioriter at deltagerne får ejerskab til læringsmiljøet 6. Insister på klare vilkår for samarbejde med myndigheder/sagsbehandler 7. Arbejd systematisk med realkompetence i vejledningen 8. Tænk hænder og krop med i vejledningen 9. Arbejd bevidst med forskellige typer af vejledning til forskellige mennesker 10. Arbejd bevidst med indgang og fastholdelse 11. Arbejd bevidst med overgange og opfølgning Projektet Flytter det noget bygger videre på erfaringerne fra det tidligere projekt, idet det er specialiseret omkring anbefaling nr. 4 (men også de beslægtede anbefalinger 7, 10 og 11). Når vi har valgt at fokusere på progression, er det fordi deltagerne ved den afsluttende konference udtrykte et stort behov for at arbejde videre med dette, ligesom vejledningseksperter, der deltog som sparringspartnere i projektet, anbefalede at vi skulle fokusere tydeligere på dette aspekt. Projektets tilrettelæggelse og gennemførelse Arbejdet er foregået i et samarbejde mellem Daghøjskoleforeningen og 9 deltagende daghøjskoler. Det har været sekretariatets opgave at inspirere, formidle og samle op på ideer og erfaringer, mens skolerne har skullet afprøve, videreudvikle og korrigere metoder og modeller. Projektet er gennemført i perioden januar til oktober Helt konkret har projektperioden indeholdt følgende aktiviteter: 5

6 Indledende konference med oplæg af lektor, Peter Plant, DPU. Blueprint for Life/Work Designs blev præsenteret som redskab til at arbejde med progression og som fælles referenceramme. Se bilag s Skolerne udarbejdede derefter hver især handleplaner for deres videre arbejde med progression og vejledning. Regionale møder med de deltagende skoler, hvor handleplaner blev præsenteret og sat til diskussion. Erfaringsopsamlingsrunde: Fokusgruppeinterviews på de enkelte skoler med vejledere, undervisere, udviklingskonsulenter og/eller ledere, der har været involveret i projektet. Midtvejscafémøde med eksterne samarbejdspartere, hvor projektets foreløbige resultater blev præsenteret og diskuteret. Løbende faglig sparring med Peter Plant. Afsluttende konference, hvor projektets resultater blev præsenteret og sat til diskussion. Blueprint for Life/Work Designs Denne, oprindeligt canadiske matrice (se bilag s. 23) blev præsenteret af Peter Plant på den indledende konference, som en mulig ramme for beskrivelse af progression i læring og vejledning, og modellen har i høj grad fungeret som fælles referenceramme i projektet. På den indledende konference blev det tydeligt, at skolerne ikke vil bruge Bluepringmatricen direkte, da den blev oplevet som meget ordrig. I stedet kom vi frem til at bruge den ydre ramme, med tre kompetencefelter på den ene led (personlige kompetencer, læring og arbejde samt karriereudvikling) og fire niveauer på den anden led (tilegne, anvende, gøre personligt, handle/udvikle). Se bilag s. 23. Blueprint har fungeret på i hvert fald tre måder i projektet Den har hjulpet skolerne til at blive tydeligere opmærksomme på, hvilke aspekter og niveauer af læring og vejledning, som deres praksis omfatter, og hvilke den ikke omfatter eller ikke har med i tilstrækkeligt omfang eks. blev mange opmærksomme på, at de ikke har fokus nok på indsatser, der rækker ud over kurset. Modellen tilbyder umiddelbart en ganske lineær beskrivelse af progression i læring/kompetenceudvikling, og det opleves umiddelbart som en utilstrækkelig beskrivelse af læringsprocessen i praksis, idet den snarere opleves som spiralisk og indimellem diskontinuert. Ikke desto mindre har netop den lineære tilgang været nyttig i forhold til at identificere svagheder i skolernes praksis. I projektet konkluderes det derfor, at det kan være frugtbart at analysere sin praksis i forhold til både et lineært og et spiralisk progressionsperspektiv. I flere af projekterne har Blueprint også fungeret som en konkret beskrivelsesramme, eks. for generelle progressionsmål, men det er karakteristisk at alle de skoler, der har brugt modellen på denne måde, har lavet den om så den passer bedre til deres eget formål. 6

7 Blueprint har været frugtbar for projektet, ikke fordi den fungerer som handlingsanvisende metode, men fordi den har fungeret som indledende fælles rammesætning, som analysemodel og som inspiration i forhold til skolernes egen praksis. Gruppen af daghøjskoledeltagere i projektet De deltagende daghøjskoler har alle oplevet, at deltagergruppen, i takt med at arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau, i stigende grad er blevet præget af fysiske, psykiske og sociale problemer. Alle skolerne har derfor i forbindelse med projektet valgt at fokusere på målgrupper, der typisk har ganske lang vej til uddannelse eller arbejde. Det var ikke tilsigtet, at projektet alene skulle fokusere på deltagergrupper, der som udgangspunkt møder store og komplekse problemer i deres liv, og det kunne have været ønskeligt, at en bredere målgruppe havde været repræsenteret. F.eks. ville det have været interessant, at belyse hvordan daghøjskoler kan arbejde med progression i vejledningen i forhold til den gruppe af unge uden uddannelse, der betegnes som flakkere. De er på mange måder ressourcestærke, men møder alligevel nogle barrierer, som fastholder dem i en utilfredsstillende situation. Det er dog vores opfattelse, at andre målgrupper godt kan få glæde af de erfaringer, som de deltagende skoler har gjort sig og at anbefalinger og konklusioner meningsfuldt kan benyttes som inspiration i forhold til en bredere målgruppe. Undervisningsbaseret vejledning I det forrige projekt Vejledning og Folkeoplysning, beskrives daghøjskolevejledningen som tæt forbundet med undervisningen (se Baggrund for projektet ) og der henvises ofte til betegnelsen undervisningsbaseret vejledning. Dette perspektiv er i høj grad også gældende for dette projekt, hvor titlen Flytter det noget? altså ikke hentyder snævert til vejledningspraksis på skolerne, men også til undervisningspraksis. De deltagende skolers arbejde med at reflektere og beskrive/synliggøre progression har derfor handlet om både vejledning og undervisning i form af den undervisningsbaserede vejledning. Oversigt over skolernes bidrag til udviklingsarbejdet De deltagende skoler har hver især lavet udviklingsarbejde omkring deres egen praksis i forhold til progression. Skolernes arbejde har repræsenteret mange forskellige perspektiver på progression, hvilket kommer til udtryk i casene (se casekataloget). Herunder findes korte præsentationer af de forskellige skolers indsatsområder. De kan fungere som en introduktion til skolernes arbejde, og som en udvidet indholdsfortegnelse for casene, der findes i et selvstændigt dokument. AOF Nord. Deltagernes overgang fra daghøjskolen til virkeligheden. Glidende overgange. Tilbage til fremtiden er et undervisnings- og vejledningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere med store sociale problemer. Formålet med forløbet er at de unge skal kunne holde fast i uddannelse eller arbejde efter daghøjskoleforløbet. Skolen har i forbindelse med Flytter det noget arbejdet med at skabe røde tråde fra daghøjskolen og ud i virkeligheden ved at formidle kontakt og støtte til nogle eksterne aktiviteter eks. for- 7

8 eningsaktiviteter eller frivilligt arbejde. Ideen er, at disse aktiviteter er noget der fortsætter i den unges liv, når daghøjskolen holder op. Samtidig giver det den unge mulighed for at prøve sig selv af ude i virkeligheden mens disse aktiviteter kan støttes og reflekteres i vejledningen på daghøjskolen. Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole Støtte deltagernes refleksionsproces. Undersøge deltagernes progression og lære af resultaterne. Inddrage deltagerne i kvalitetsudvikling. Blueprint matrice over de generelle mål for deltagernes progression. På HHI har man særligt arbejdet mod to mål: 1. Igangsætte og støtte deltagerens refleksionsproces over egen progression (deltagerperspektiv). 2. Undersøge deltagerens progression og betydningen af skolens vejledningsindsats i forhold til dette (vejlederperspektiv). I den forbindelse har vejlederne på HHI planlagt et forløb hvor deltagerne 1) skal besvare et spørgeskema, der fokuserer på egen progression og de forskellige vejledningsaktiviteter, og 2) deltage i et fokusgruppeinterview, der planlægges på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vejlederne arbejdet med at beskrive nogle generelle mål for forløbene, idet de har udarbejdet en matrice, der består af nogle generelle faser, der giver en detaljeret beskrivelse af hvad personlig udvikling betyder på HHI. Vesthimmerlands Daghøjskole Taksonomitrappe til synliggørelse af deltagernes små skridt. I forbindelse med forløbet JOBiFOKUS med deltagere fra matchgruppe fire og fem, har man på Vesthimmerlands Daghøjskole oplevet, at deltagernes progression i jobrettede termer var meget langsommelig. Det var ikke ensbetydende med, at der ingen progression fandt sted, men indikerede hvor vigtigt det er, at sætte fokus på de små skridt deltagerne tager. Til det formål udviklede vejledere og undervisere Taksonomitrappen, som vejledere især bruger internt som støtte til vurdering af, hvor deltageren er i sin proces. Frederiksberg Daghøjskole Fokus på individuel progression. Faste individuelle vejledningstimer. Vejledningsportfolie. På Frederiksberg Daghøjskole har man arbejdet med en metode, der kan sikre, at man fastholder et fokus på den individuelle progression gennem 18 ugers kurser. Dette er gjort ved hjælp af tre (forholdsvis) faste individuelle vejledningstimer i løbet af forløbet og en vejledningsportfolie, der følger den enkelte. Esbjerg Daghøjskole Blueprint matrice til at styrke vejlederens og deltagerens blik for progression. 8

9 Esbjerg Daghøjskole har arbejdet med Blueprint for Life/Work Designs med det formål at: 1. Styrke vejledernes fokus på deltagernes progression, både i forhold til den individuelle vejledning, men også i forhold til undervisningsplanlægningen (generelle mål for deltagerne på det enkelte kursus) 2. Styrke deltagernes refleksion af egen progression. Vejledere og undervisere har arbejdet med Blueprint-matricen som ramme for deltagernes progression og udviklet den til lokalt skolebrug. På baggrund heraf vil Esbjerg Daghøjskole arbejde med, hvordan deltageren kan tage ejerskab over processen og hvordan man kan styrke synliggørelsen og deltagerens refleksionen af egen progression (i relation til individuelle mål). Kompetencehuset, Århus Daghøjskole Formulerede forventninger til deltagerens progression. Et afklaringsforløb ikke et værested. På forløbet Galaksen går deltagerne, fortrinsvis unge, i op til et år. Man har arbejdet med progression for at blive klar på hvilke forventninger skolen har til deltagerne i forløbet og dermed skærpe blikket for hvornår forventningerne ikke bliver indfriet, så der må tages stilling til, om Galaksen fortsat er det rigtige/relevante tilbud til den pågældende deltager. Det bliver taget alvorligt, at Galaksen er et afklaringsforløb og ikke et værested og der stilles derfor nogle krav til deltagernes progression. Blandt andet skal deltageren i løbet af forløbet konfronteres med virkeligheden ved eksempelvis et praktikforløb. Samtidig er der fokus på den individuelle vej, og der er bevidsthed omkring at progression ikke altid er en kontinuerligt fremadskridende proces. Idrætsdaghøjskolen IDA Fra reaktiv til proaktiv. Fokus på personlige mål i vejledningen og undervisningen. IDA beskriver et generelt mål for deltagernes progression som en bevægelse fra at være reaktiv til proaktiv. Metoden er at arbejde med deltagernes personlige mål gennem hele forløbet både i den individuelle vejledning og i idræts- og anden undervisning. Med udgangspunkt i de mål for deltagelsen, som sagsbehandler og deltager har udformet og som ofte er meget abstrakte - arbejdes der gennem hele forløbet på at personliggøre, konkretisere, anvendeliggøre og beskrive disse mål. Dette gør vejleder, deltager og underviser i samarbejde en proces der skal give deltager ejerskab til daghøjskoleforløbet og progression. Der er et tæt samarbejde mellem vejleder og underviser, for at sikre at deltagerens personlige mål er i fokus under hele forløbet. Daghøjskolen FOKUS Intern kompetence- og metodeudvikling. Generelle succeskriterier som referenceramme for individuel progression. Dokumentation. FOKUS har i projektet haft som mål at styrke kvaliteten i opfølgningsarbejdet med fokus på at synliggøre og dokumentere progression. Skolen arbejder med tre indsatsområder: 9

10 1. Erfaringsdeling/idéudveksling medarbejderne imellem i forhold til at arbejde med opfølgning med den individuelle deltager. Fokus på at samle brugbart materiale, samt udvikle nogle metoder, der kan synliggøre en progression, der ikke direkte er jobrettet. 2. Formulering af målbare generelle succeskriterier for hvert forløb, der kan bruges som udgangspunkt for at blive skarpere på de mål forløbet sigter imod. Succeskriterierne kan bruges som referenceramme for deltagernes individuelle mål og det kan gøre forventningsafklaringen lettere mellem deltager, sagsbehandler og vejleder/underviser. 3. Dokumentation af progression. Med udgangspunkt i generelle mål og konkrete målbare succeskriterier vil FOKUS kunne dokumentere deltagernes progression og vil undersøge mulighederne for at bruge Daghøjskoleforeningens elektroniske dokumentationsredskab, DHSdok, til formålet. Ishøj Daghøjskole Undervisningsforløb med fokus på progression. Ishøj Daghøjskole har to længerevarende forløb På vej mod køkken/kantine og På vej mod butik, der begge er tilrettelagt med henblik på, at deltagerne skal i job i som overskrifterne henviser til køkken/kantine eller butik. Undervisningen er særligt tilrettelagt med henblik på denne jobrettede progression, og vejledningen er tæt knyttet til undervisningen. ANBEFALINGER OG INSPIRATION TIL UDVIKLINGSARBEJDE MED FOKUS PÅ PROGRESSION Otte udviklingsområder På baggrund af projektet, herunder særligt skolernes cases og cafémødet med sparringspartnere fra omverden, kan vi pege på 8 udviklingsområder, som det kan anbefales at fokusere på for at blive bedre til at reflektere og synliggøre progression i vejledning. For hvert udviklingsområde samles der op på relevante temaer og eksempler fra casene og der afsluttes med et par spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for diskussion af udviklingsbehov og muligheder i forhold til egen vejledningspraksis. Udviklingsområderne handler om at: 1. støtte deltagerens ejerskab til processen 2. arbejde med generelle og individuelle mål 3. arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål 4. arbejde med rutiner, der reflekterer de generelle og individuelle perspektiver på progression i hverdagen 5. arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression 6. arbejde med balancen mellem vurdering og deltagernes refleksion af progression 7. undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig og lære af resultaterne 8. arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden 10

11 Muligheder og udfordringer ved at arbejde med progression i vejledning og læring Som en rød tråd gennem det hele løber en fornemmelse af/bevidsthed om, at progression er et kompliceret begreb, og at fokus på progression kan lede til såvel empowerment som umyndiggørelse. På den ene side spejler arbejdet med progression ønsket om at hjælpe deltagerne med at finde deres egen vej til et bedre liv. Det er tydeligt, at det er daghøjskolernes ambition at gøre en forskel for den enkelte og ikke bare være endnu et aktiveringstilbud, der ikke leder til noget som helst. Den bestræbelse ser vi i alt væsentligt som noget positivt, både for den enkelte og for samfundet. På den anden side er der et pres fra omgivelserne/myndighederne for at skabe progression i forhold til mål om job og uddannelse. Det er helt legitime mål, men ind imellem fortolket så snævert og forsimplet og dermed urealistisk at det reelt bliver et krav om at flytte den enkelte i stedet for at hjælpe vedkommende med at finde ud af, hvor hun vil hen og give hende muligheder for at flytte sig selv i den retning, hun har valgt. Krav udefra er ikke nødvendigvis negative, men et enøjet pres kan være vanskeligt at håndtere, så det ikke får karakter af overgreb. Al vejledning rummer denne dobbelthed men det bliver særligt tydeligt, når der fokuseres på progression, fordi det handler om, at nogen flytter sig i retning af et mål men hvilket mål og hvem definerer det? Det er en problemstilling, det er nødvendigt at holde sig for øje, når man arbejder med progression. Flere af de udviklingsområder, som vi anbefaler at fokusere på, rummer således ikke kun positive muligheder men også en bagside, dvs. en mulig negativ konsekvens, som det er vigtigt at være bevidst om. Nogle af udviklingsområderne er derfor forsynet med en udfordring for at fastholde opmærksomheden på at undgå negative konsekvenser. Uddybning af de enkelte udviklingsområder 1. Støtte deltagernes ejerskab til processen I projektet Vejledning og folkeoplysning fremstod det som en helt central anbefaling, at arbejde med deltagernes ejerskab til læringsmiljøet. Både projektkonsulenten og de deltagende skoler selv vurderede, at de er gode til at give deltagerne ejerskab til skolen, at det hænger sammen med det folkeoplysende udgangspunkt og at det har meget stor betydning for vejledningen: Deltagerne i opstartskonferencen i Vejledning og folkeoplysning peger på at tone, omgangsformer, relationer og kultur er vigtige og at ejerskab til læringsmiljøet betyder, at deltagerne oplever sig selv som værdifulde og kan udvikle sig i et rum med tryghed og frihed. Ejerskabet til læringsmiljøet gør det nemmere at skabe ejerskab til vejledningen. Det har desuden både demokratiske og eksistentielle 11

12 perspektiver du oplever dig som en der hører til, tæller med og har ansvar i og for et fællesskab. Det giver et godt udgangspunkt for vejledningen. Betydningen af ejerskab bakkes også op af forskningen: På baggrund af Voksendidaktik-projektet har Knud Illeris konkluderet, at ejerskab står som et centralt tema i vejledningsindsatsen for voksne kortuddannede. Opleves vejledning eller aktiveringsprojekter som anbringelse, vil deltageren tage afstand og undgå at tage ansvar. Deltageren skal gives tid og rum til at kunne tage egne beslutninger i sit liv hvis det skal lede til positive resultater for vedkommende selv og samfundsøkonomien. I projektet Flytter det noget? sættes der spot på at støtte deltagernes ejerskab til processen. Mange af deltagerne i projektet er ikke startet på daghøjskolen af egen fri vilje. Der må derfor arbejdes bevidst med at sikre, at deltageren får ejerskab, ikke bare til læringsmiljøet, men til sin egen proces i forløbet. Hver enkelt deltager skal have en oplevelse af, at daghøjskolen er et sted, hvor der er fokus på netop hans eller hendes egne mål. Det er afklaring og realisering af den enkeltes egne mål, som skal stå i centrum for samarbejdet mellem vejleder og deltager. I casebeskrivelserne fremstilles nogle eksempler på, hvordan dette kan gøres. På IDA arbejder man bevidst med deltagernes personlige mål. Der tages udgangspunkt i det mål som sagsbehandler og deltager har lavet i fællesskab og gennem hele daghøjskoleforløbet samarbejder deltager med vejleder og underviser om at beskrive og udvikle de personlige mål med det formål at anvendeliggøre dem i forhold til undervisning og vejledning. Dette giver deltageren mulighed for selv at fylde indhold i formålet med daghøjskolekurset og dermed gøre det til sit eget. Udviklingsspørgsmål. Hvilke metoder bruger vi til at støtte, at deltageren tager ejerskab for sit eget forløb? 2. At arbejde med generelle mål og individuelle mål På baggrund af projektet kan vi se en tydelig tendens til, at når man fokuserer på deltagernes progression, så opstår der i en eller anden grad et behov for at præcisere et eller flere mål eller delmål, der kan bruges som målestokke. Vi kan endvidere identificere, at der arbejdes med progression og målestokke på to forskellige måder: - Individuelle mål - Institutionelle/generelle mål Skolens forskellige kursus- og/eller projektbeskrivelser udgør en overordnet målsætning for hvad deltagerne skal få ud af kurset. Projektet har givet anledning til at flere skoler har arbejdet konkret med, hvordan disse formål kan gøres mere 12

13 anvendelige og konkrete. Som eksempel kan nævnes Daghøjskolen FOKUS, der har arbejdet med at udvikle nogle få generelle målbare succeskriterier for hvert forløb, som kan udstikke en retning for deltagernes progression. Tilgangen er stadig folkeoplysende, da der ikke er tale om specifikke faglige mål, men snarere rummelige mål a la: afklaring af fremtidsplaner og handlekompetence i forhold til at realisere egne mål - men de er alligevel formuleret så konkret, at de angiver en retning. De generelle mål kan fungere som en varedeklaration for forløbet, som muliggør gensidig forventningsafstemning ved start og løbende vurdering af, om det pågældende forløb stadig er det rigtige tilbud til den enkelte deltager. Esbjerg Daghøjskole og Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole har begge arbejdet med at formulere generelle mål, med udgangspunkt i Blueprint matricen. Formulering af mere præcise generelle mål virker også tilbage på tilrettelæggelsen af forløbet: Hvorfor plejer vi egentlig at gøre sådan? Hvordan kan vi tilrettelægge forløbet, så det bidrager bedst muligt til, at deltagerne får noget ud af det/flytter sig i den retning, som vi har sat som mål? Der peges altså på, at det er vigtigt for deltagernes udbytte at arbejde med generelle mål. Samtidig understreges det generelt, at det er af afgørende betydning for den enkelte deltagers udbytte/progression, at der arbejdes bevidst med hans/hendes individuelle mål. Casebeskrivelserne rummer forskellige eksempler på, hvordan dette kan praktiseres. Idrætsdaghøjskolen IDA arbejder eksplicit med deltagerens personlige mål, der formuleres sammen med deltageren i begyndelsen og løbende justeres gennem forløbet. Denne proces handler om, at deltageren skal gøre daghøjskoleforløbet til sit eget ved at formulere og arbejde med egne mål for opholdet. De generelle mål er en referenceramme for de individuelle mål og fungerer dermed som et spejl for deltagerens udvikling og progression. Det institutionelle perspektiv på progression, der kommer til udtryk i de generelle mål, kan således støtte og spejle den individuelle udvikling og progression men det er vigtigt at være bevidst om, at det er to forskellige perspektiver. Det institutionelle perspektiv kan blive for dominerende (f.eks. pga. pres og forventninger udefra) og det kan fratage deltageren ejerskabet til sin egen proces jvf. pkt. 1 om ejerskab. Det anbefales altså at have fokus på både institutionelle og individuelle mål for progression. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Har vi, mere eller mindre formulerede, generelle mål for deltagernes udbytte for vores enkelte kursusforløb? Hvilke fordele kan vi se i at formulere og arbejde mere bevidst med generelle mål ift. deltagernes udbytte? Hvilke faldgrubber ser vi, og hvordan undgår vi dem? 13

14 Hvilke metoder gør vi brug af, for at holde fokus på den enkelte deltagers egne mål? 3. Arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål Ved tilrettelæggelsen af forløbet kan der med fordel sættes nogle milepæle: hvor og hvornår standser vi op og undersøger hvordan det går med den enkeltes forløb i forhold til de generelle og individuelle mål. Milepælene kan eks. være et antal planlagte individuelle vejledningssamtaler (se eks. Frederiksberg Daghøjskole) og/eller gruppevejledningsseancer, der med fordel kan placeres i forbindelse med markante faser i forløbet. Indgår der eks. praktik, kan en milepæl planlægges i forbindelse med denne praktik. Er det et succeskriterium, at komme i god form, opnå vægttab eller lignende, kan eks. datoer for måling af kondition eller konkurrencer fungere som milepæle. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Arbejder vi mere eller mindre systematisk med milepæle som er sat op i forhold til de generelle mål for det enkelte kursusforløb? Fungerer milepælene i forhold til at holde fokus på den individuelle progression? Vil det styrke vores fokus på den individuelle progression, hvis vi sætter eller flytter milepæle. Udfordring Milepælene er i sagens natur fastsat ved forløbets start som sikring af, at det med visse mellemrum vurderes, om deltageren flytter sig. Det er en udfordring at arbejde med milepæle og samtidig give plads til individuelle afvigelser fra den generelle progressionsramme. Tidsperspektivet for progression kan jo afhænge meget af den individuelle deltager. Derfor er det relevant at spørge: Hvordan kan vi give plads til individuelle afvigelser i forhold til de generelle milepæle? 4. At arbejde med rutiner, der reflekterer progression i hverdagen Hverdagen på en daghøjskole er oftest mere eller mindre præget af undervisning og planlagte aktiviteter for et helt hold. Bevidste rutiner kan sikre, at der er løbende fokus på de individuelle mål i relation til de fælles aktiviteter. I projektet kan vi se eksempler på, at flere skoler har arbejdet med at udvikle nogle rutiner, der kan fastholde et fokus på både generelle og individuelle perspektiver på progression i hverdagen. Der er arbejdet med rutiner, der støtter: deltagernes refleksion over egen progression medarbejdernes refleksion over den individuelle deltagers progression og undervisningsplanlægning i forhold hertil. IDA arbejder bevidst med rutiner, der fokuserer på disse to former for refleksion. I forhold til deltageren arbejder de med personlige målbeskrivelser, der reflekteres i både vejledning og undervisning. Vejleder og underviser har et meget tæt samarbejde og et ugentligt møde, hvor den enkelte deltagers personlige mål gøres 14

15 til genstand for diskussion og dermed fastholdes et fokus på den enkelte deltager i relation til undervisningsplanlægningen. Relevante udviklingsspørgsmål kunne være: Har vi rutiner, der støtter deltagerens refleksion af egen progression i hverdagen? Har medarbejderne rutiner, der støtter den indbyrdes refleksion over både individuelle og generelle perspektiver på progression? Vil vi med fordel kunne indføre sådanne rutiner, og hvad skal de i givet fald bestå af? 5. At arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression Flere af de deltagende skoler har, i forbindelse med projektet, brugt eller overvejet at bruge forskellige visuelle støtteredskaber, billeder og/eller rent sproglige metaforer til at beskrive/reflektere progression i institutionelt og/eller individuelt perspektiv. Dette for at få greb om det abstrakte begreb progression på forskellig vis. Som nævnt har Blueprint for Life/Work Design fungeret som en fælles referenceramme i projektet og det har givet anledning til en diskussion om, at det kan være frugtbart både at se progression som en lineær og som en spiralisk bevægelse. Det afspejles i nogen grad i de billeder, metaforer og visualiseringer som de deltagende skoler gør brug af. Nogle af de forskellige billeder, metaforer og visualiseringer, der har været i spil, er: Hjuldiagram. Daghøjskolen FOKUS har tidligere (ikke i forbindelse med dette projekt) gjort brug af et hjuldiagram som refleksionsværktøj sammen med deltagerne, hvor egerne handler om forskellige kompetenceområder, relateret til de generelle mål for kurset. Diagrammet udfyldes ved starten af forløbet og flere gange undervejs, som et billede på den enkelte deltagers progression. Hjuldiagrammet er dog for kompliceret for visse af de målgrupper FOKUS arbejder med, da det kræver et forholdsvist højt refleksionsniveau. Fra-et-til-ti-skaler. FOKUS arbejder i forbindelse med projektet på at udarbejde nogle enkle fra-et-til-ti-skaler i forhold til nogle meget konkrete emner og mål, som deltager og vejleder i fællesskab kan bruge til at tale om hvor deltageren hører til på skalaen. Emnerne kan handle om angst, alkoholforbrug osv. Et vejnet. IDA bruger et mere organisk billede, som tydeligt sigter på beskrivelse af den enkeltes progression, idet der tales om en vej i form af et vejnet med overordnede veje, biveje og stier. Vej-metaforen giver gode muligheder for at anskueliggøre, at progression ikke foregår i en ret linie og at bevægelsen ikke altid går fremad - at man nogle gange bliver slået tilbage uden at 15

16 alt af den grund er tabt, og at der kan være fornuft i at gå tilbage og undersøge en bivej, som man egentlig er gået forbi. Taksonomitrappen. Vesthimmerland bruger et trappediagram til at beskrive progression i et institutionelt perspektiv og Esbjerg Daghøjskole overvejer også at bruge billedet med en trappe. Trappen kan være en metafor for progression du skal gå op ad trappen selv, men der er et gelænder, som deltageren kan støtte sig til det kan være vejledningen og eksempelvis deltagerens netværk. Søjlediagrammer. Frederiksberg Daghøjskole overvejer at gøre brug af søjlediagrammer, der kan visualisere deltagerens vægttab, energiniveau eller lign. og som kan laves i samarbejde deltageren og vejlederen imellem. Rød mand grøn mand Daghøjskolen IDA anvender som refleksionsredskab en lille figur, rød mand/grøn mand. Rød mand repræsenterer ens smerteidentitet den identitet, der fokuserer, på det, der ikke virker, på fejl og mistillid og som fortæller, at man er forkert og det er de andre også. Den grønne man repræsenterer ens ressourceidentitet, den identitet, der fokuserer på det der virker, på udvikling, mod, tryghed, tillid til sig selv og andre og som fortæller, at man selv er OK og det er de andre også. Deltagerne har taget ideen til sig og bruger den til løbende at reflektere over egne handlinger en deltager kan f.eks. bremse sig selv en situation med et hov, det var vist en rød mand. Rød mand/grøn mand kan desuden bruges i deltagerens og underviserens/vejlederens fælles refleksion af deltagerens progression - uden at det hele tiden kræver mange ord og lange forklaringer. Figuren har et element af humor og selvironi som gør refleksionen mere uhøjtidelig og overkommelig på det personlige plan. Udfordring Det kræver omtanke, når man anvender konkrete billeder og tegninger billedet kan nemt blive meget bastant og for deltagere og udefrakommende kan det komme til at vise noget helt andet, end det man selv har tænkt. Sparringspartnerne i midtvejscafeen oplevede således Vesthimmerlands taksonomitrappe som meget firkantet. Nogle af dem pegede på at trappen kan bruges som støtte for undervisers/vejleders vurdering af den enkeltes progression i forhold til generelle mål (hvilket også er dens primære funktion på Vesthimmerlands Daghøjskole). Derimod anså de den som uegnet som værktøj til refleksion sammen med deltageren, idet de mente at tegningen kunne virke demotiverende, set fra et deltagerperspektiv. Eksemplerne viser at det kan være nyttigt at støtte sig til metaforer for progression i hverdagen, fordi det på en enkel måde støtter medarbejdernes kommunikation med deltagerne og hinanden om en fælles forståelse af begrebet men at der 16

17 er forskel på at bruge en sproglig metafor og at omsætte den til et konkret billede. Hvis billedet rammer hovedet lige på sømmet, så kan det være et værdifuldt redskab men billeder kan ofte fortolkes forskelligt, så hvis man vælger at bruge en konkret tegning som redskab til at holde fokus på progression så prøv den af på nogen, der ikke har været med til at udvikle den især hvis den skal bruges sammen med deltagerne. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Arbejder I mere eller mindre bevidst og målrettet med billeder, metaforer og/eller visualiseringer af deltagerens progression? Hvis ja: Hvad betyder det for vores kommunikation med deltagerne, hinanden og myndigheder om progression? Hvis nej er der et behov for visualiseringer, der indrammer vores praksis i forhold til progression? Hvilke andre associationer kan de visualiseringer, vi bruger eller overvejer at bruge, give udover de tilsigtede? 6. At undersøge balancen mellem vurdering contra refleksion af progression Flere af skolerne har arbejdet med balancen mellem (vejlederens/skolens) vurdering af deltagerens progression og deltagerens egen refleksion over sin progression. Det er vigtigt at holde sig for øje at vejledningen ikke er magtfri. Medarbejdernes vurdering af deltagerens progression er til tider både relevant og nødvendig. Vejledere og undervisere må vurdere om deltageren overhovedet flytter sig i forhold til de generelle mål med forløbet om det stadig er det rigtige tilbud til den pågældende eller ville han/hun få mere ud af et andet tilbud? Nogle målgrupper, eksempelvis misbrugere og personer med psykiske, sociale og/eller sprogmæssige problemer, kan have svært ved meningsfuld refleksion af egen progression særligt i starten af forløbet, hvorfor medarbejdernes vurdering af forløbet vejer tungere end i andre situationer. Endvidere vil rekvirenten ofte kræve jævnlige tilbagemeldinger i form af vurderinger af deltageren eksempelvis i form af en progressionsrapport (jvf. Frederiksberg case). Særligt i forhold til sidstnævnte drejer det sig om, at have rene linier i forhold til deltageren, så vedkommende kender betingelserne og ved, hvad han/hun bliver vurderet på og hvad der gives videre til hvem. Erfaringer fra projektet peger på, at vejlederes og underviseres løbende vurderinger må balanceres med deltagerens refleksion over egen progression. Det er deltagerens egen bevidsthed om, at hun rent faktisk flytter sig tilegner sig nye kompetencer, nye erfaringer osv. - der betyder at hun personliggør sine komptencer, så de kan overføres til andre sammenhænge. Deltagerens refleksion må derfor støttes og trænes. 17

18 Både vurdering og refleksion af deltagerens progression er altså relevant, så det er balancen mellem disse, der må afstemmes. Relevante udviklingsspørgsmål kunne være: I hvilke situationer vurderer vi deltagerne og deres progression med hvilket formål? (eks. for at kunne tilpasse forløbet, for at udvikle vores egen praksis eller for at imødekomme krav fra rekvirenter) Hvilke metoder bruger vi til at vurdere vores deltageres progression? Vurderer vi mere eller mindre, end der er behov for? Hvilke metoder bruger vi til at støtte deltagernes refleksion af egen progression? Hvordan er balancen mellem disse forskellige metoder? Udfordring: Deltagernes refleksion af egen progression er afgørende for udbyttet, men pas på at det ikke udvikler sig til, at I taler deltagerne ihjel. Efterskolerne har gennemført et stort og vellykket realkompetenceprojekt, men evaluator peger på at enkelte lærere blev så optaget af refleksion, at det tog fuldstændig overhånd. Vær opmærksom på at udvikle metoder til refleksion, der forholder sig konkret til virkeligheden eks. med udgangspunkt i situationer i undervisningen eller deltagerens produkter. Fotografier fra undervisningssituationer kan være et godt udgangspunkt se rapport fra Daghøjskoleforeningens portfolio-projekt. 7. At undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig - og lære af resultaterne Projektet har som før nævnt drejet sig om at undersøge, hvordan man kan reflektere, synliggøre og beskrive deltagernes progression, hvilket også indeholder et evaluerende element. For flytter deltagerne sig overhovedet og hvorhen? At arbejde bevidst med at undersøge deltagerens progression kan tage mange forskellige former og har flere formål: - Internt: Kvalitetsudvikling af undervisningen og vejledingen på daghøjskolen - Eksternt: Dokumentation af deltagernes progression Når noget er blevet undersøgt eller evalueret er det afgørende at have strategier for hvordan man som skole kan lære af resultatet og kvalitetsudvikle skolen på baggrund heraf. I projektet er der blevet gjort erfaringer med forskellige måder at evaluere deltagernes progression på. Som oftest er det en blanding af flere metoder. På Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, HHI, har man undersøgt deltagernes oplevelse af egen progression med henblik på at undersøge HHI s vejledningspraksis. Medarbejderne har udviklet spørgeskemaer og på baggrund af dem og i samarbejde med deltagerne udviklet temaet for fokusgruppeinterview. Det særlige ved HHI s måde at arbejde med evaluering er altså at deltagernes perspektiv får direkte relevans for planlægningen af vejledningspraksissen. Denne metode har et demokratisk perspektiv fordi fokusgrupperne bliver både deltagernes og medarbejderes rum for diskussion omkring skolens vejledningspraksis. 18

19 Udviklingsspørgsmål: Hvilke metoder bruger vi til at undersøge om deltagerne faktisk flytter sig og hvordan? Hvordan bruger vi resultaterne til at kvalitetsudvikle vores praksis? Har vores evalueringskultur et demokratisk perspektiv? - Inddrages deltagerne i udvikling af vores undervisnings- og vejledningspraksis? 6. Arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden Flere deltagende skoler har haft fokus på deltagernes udslusning og overgang til den virkelige verden. At arbejde med deltagerens overgang betyder at skolen rækker ud over sig selv og: a. støtter deltagerens fastholdelse i det efterfølgende uddannelse, job eller lign. b. støtter deltageren i at overføre sine kompetencer til andre miljøer c. påvirker de nye miljøer, så de bliver mere rummelige. Daghøjskoleforløb kan have meget forskellig målgrupper, indhold og varighed og derfor vil relevansen af måden at arbejde med overgange også være forskellig fra forløb til forløb. På baggrund af et oplæg om skolernes forskellige arbejde med overgange blev der ved cafémødet med sparringspartnerne/eksperterne identificeret nogle potentielle metoder og former: Brobygning: Næsten alle skolerne arbejder med praktik som afklaringsredskab for den enkelte. Praktik fungerer samtidig som en brobygning til virkeligheden uden for kurset og det er vigtigt også at have eksplicit fokus på, om praktikken i det enkelte tilfælde kan bruges som brobygning til konkret arbejde og/eller uddannelse. Indlagte AMU-kurser i et daghøjskoleforløb kan ligeledes fungere som brobygning til det formelle uddannelsessystem. Samarbejde: Når en deltager er på vej til at blive udsluset fra daghøjskolen er han/hun sandsynligvis også ved at blive sluset ind et andet sted, eksempelvis på en uddannelse eller arbejdsplads. Daghøjskolen kan gennem samarbejde påvirke det nye sted og kan være medvirkende til at gøre det nye miljø mere rummeligt for den aktuelle deltager og potentielt også for andre. På den afsluttende konference blev som eksempler på relevante samarbejdsformer nævnt praktikvært- og mentorkurser for virksomheder, deltagelse i voksenvejledningsnetværk og samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at samle drop-outs op. Glidende overgange: Mens deltageren stadig er på daghøjskolen, kan det være fordelagtigt at skabe nogle muligheder for at deltageren kan indgå i andre sideløbende aktiviteter. AOF Nord har arbejdet med at sørge for at unge deltagere oplever en rød tråd fra sit daghøjskoleophold og ud i virkeligheden. Dette gøres ved at formidle kontakt mellem den unge og relevante eksterne aktiviteter, såsom fri- 19

20 villigt arbejde og foreninger, og dernæst tilrettelægge deltagerens skema individuelt, så han/hun har mulighed for at deltage. Når deltageren stopper på daghøjskolen vil han/hun altså kunne fortsætte i den eksterne aktivitet og overgangen vil på den måde blive glidende. Efterværn: Flere skoler gør brug af ordninger, hvor deltageren kan få hjælp af sin vejleder efter deltagerens kursus- eller vejledningsforløb er stoppet. Ordningernes indhold og længde varierer, men fælles er at vejlederne oplever deltagerne som meget tilfredse med ordningerne. De er glade for den tryghed, der ligger i at henvende sig til en vejleder, der kender hele deres historie. Af forskellige metoder kan nævnes vejledningsordninger, hvor deltageren kan vende tilbage til sin gamle vejleder og få vejledning, selvom han/hun er stoppet på skolen. En mere moderne metode er mkit et digitalt vejledningsværktøj, hvor vejleder og deltager kan være i kontakt via henholdsvis computer og mobiltelefon. Vejleder kan sende omsorgsspørgsmål til deltager og kan på den måde have føling med deltageren i tilfælde af han eller hun skulle have brug for hjælp. Byttegaranti : Hvis deltageren af den ene eller anden årsag falder fra uddannelse eller arbejde kan det være en mulighed at have en ordning, der sikrer at deltageren vender tilbage til daghøjskolen og altså ikke skal begynde på et helt tredje forløb. Dette vil betyde at deltageren ikke skal starte helt forfra, men kan nøjes med at træde et skridt tilbage og dernæst starte, hvor han/hun slap. Mentorordninger: Den tilgang, der er beskrevet under efterværn kan have karakter af en mentorordning. Ingen af de deltagende skoler fra projektet gør imidlertid brug af den type mentorordninger, der indebærer at man har en ven, på den pågældende uddannelsesinstitution eller det arbejde, hvor deltageren skal begynde, der støtter deltageren i forhold til at navigere i det nye system både fagligt og socialt. Men det er en ordning der bør overvejes/afprøves, da forholdet mellem mentor og vejleder giver nogle andre muligheder end deltager og vejleders forhold. En mentor kan være en stor hjælp i forhold til social inklusion, som for mange af daghøjskoledeltagere i projektet opleves som svært. Hvilke behov har vores deltagere for støtte i deres overgang fra daghøjskolen til virkeligheden? Hvad gør vi for at imødekomme disse behov? Hvad er vores rolle og muligheder i dette felt? Udfordring I forhold til at arbejde med overgange er det vigtigt at gøre sig bevidst om den mulige bagside. For hvor findes balancen mellem vejlederens omsorgsfulde interesse og overdreven social kontrol? Man kan ikke komme udenom, at det at arbejde med overgange indeholder en grad af social kontrol, men det har også et frigørende og et venskabeligt potentiale. Det afgørende bliver altså deltagerens oplevelse af ordningen. 20

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid

En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid Et projektforløb for unge i Vejle, der har behov for et ekstra skub for at komme i uddannelse eller i job Et formål og et menneskesyn Flere og flere unge

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere