Lærevejledning til klimaplanteskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærevejledning til klimaplanteskolen"

Transkript

1 Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl

2 Indholdsfortegnelse Forord...side 3 Beskrivelse side 3 Forberedelse for læren.....side 3 Mål..side 4 Færdighedsmål...side 4 Metodebeskrivelse...side 4 Pædagogiske overvejelser...side 5 Lærens rolle..side 5 Baggrundsviden....side 6 Hvilke forhold skal der til for en plante kan vokse side 6 Jordbundsforhold...side 6 Frøets udvikling...side 7 Efter bearbejdning...side 8 2

3 Forord Alle folkeskoler i Fredensborg kommune skal igennem Danmarks første såkaldte naturkanon, med skolen i virkeligheden i spidsen. Naturkanonen har til formål at skabe større natur kendskab til de enkelte klassetrin. Klimaplanteskolen, som er i samarbejde med naturstyrelsen, er for alle første klasser i Fredensborg kommune. Eleverne skal lære at plante små frø og planter, samt forstå processen. Beskrivelse Eleverne skal plante små træplanter ud i klimaplanteskolen i Humlebæk. Eleverne sætter linjer af og graver plantehuller. Vander om nødvendigt og plante træerne, sådan at de understøtter planternes behov Forberedelse for læren Læs f.eks.: Børn og træer klasse (Natur og teknik i naturen af Malene Bendix m.fl.) især om fotosyntese, hvad sker der inde i et træ og biologisk mangfoldighed. 3

4 Mål Formålet ved forløbet er at give eleverne indsigt i: Hvilke behov har de enkelte træarter har for jordbund, fugtighed, lys, læ mv. Hvordan påvirker træerne hinanden i et fælles skovmiljø Hvilke betydning træende har for klimaet og for andre planter og dyr Færdighedsmål Eleven indsamler og undersøger organismer i den nære natur Eleven har viden om dyr, planter og svampe. Metodebeskrivelse klassen/klasserne bliver delt op i to hold. Det ene hold bliver sendt i skoven med en eller flere lærere. Her får de som opgave at skulle finde så mange frø som muligt. Det kan eksempelvis være agern eller bog. De fundne frø skal sås to gange frøets størrelse ned i den lille jordsæk, som bliver taget med hjem i klassen. Processen kan nu følges, og den lille plante skal passes. Der kan du tage en snak om hvad der sker i plantens forskellige udviklingsstadier, og hvad der skal til, for at frøet kan spire. Det andet hold får en simpel og forstålig formidling omkring plantning, hvordan planten kan vokse, hvordan jorden skal være og hvilke forhold der skal til, for at planten kan trives. Derefter bliver eleverne sat i gang med at plante små træer i det klargjorte areal, som befinder sig på klimaplanteskolen i Krogerup skov. De lærer hvordan man afmåler lige linjer at plante på, hvordan man bruge spaden og graver rigtige plantehuller. Derefter er der den praktiske udførelse tilbage hvor der først afmåles og hvor der så plantes. Til sidst kan eleverne vedligeholde af de forrige plantninger, hvis dette er nødvendigt. De to hold skifter efter frokost, så alle eleverne får prøvet det hele. 4

5 Pædagogiske overvejelser Formidlingen forgår både som monolog og dialog. I den alder er det vigtigt at spørge ind med åbne spørgsmål til hvad eleverne tror, og på den måde få eleverne så meget på banen som muligt. Dette for at fastholde koncentrationen. Eleverne bliver efter instruktionen, selv sat i gang med det praktisk. De får selv lov til at prøve sig frem med hvordan man planter og sår, så de rent praktisk afprøver teorien. Det er samtidig vigtigt at gøre formidlingerne visuelle, eleverne skal have lov til at både se og røre frø, jord og planter. Lærens rolle Du er ansvarlig for at forberede eleverne til arrangementet. Under besøget er du ansvarlig for det sociale miljø i klassen og undervise klassen i forløbet med skovfrøene. Efterbearbejde besøget fagligt. 5

6 Baggrundsviden Hvilke forhold skal der til for en plante kan vokse? For at en plante kan vokse, skal der fire helt basale ting til stede: vand, kuldioxid, næringsstoffer og sollys. Vand, sol, og kuldioxid bliver til ilt og sukker. Det er den proces vi kalder for fotosyntese (Kuldioxid+ vand+ sollys= sukker+ ilt) Ilten bruger vi mennesker til at trækker vejret, og sukkeren, også kaldet glukose, omdannes til stivelse. Stivelsen vil, sammen med de næringssalte planten får fra jorden, bygges om til alle de stoffer en plante består af. Vand bliver sammen med næringsstofferne optaget gennem rødderne, og bliver ført op igennem plantens stængel. Kuldioxid (co2, som er den luft vi ånder ud) bliver optaget fra luften, og lys kommer fra solen. Jordbundsforhold For at et træ skal trives, er det vigtigt at jordbundsforholdene er som de skal være. Træer har forskellige jordbundsforhold, nogle har brug for en meget våd jord for at kunne optage næringsstofferne. Mens andre træer ikke har brug for særlig mange nærringstoffer, og derfor ikke har brug for at stå på næringsrig jord. Eksempelves trives egetræer bedst på leret jord, dunbirk på våd jord og rødgran vokser fint på gruset og sandet jord. 6

7 Frøets udvikling: Et frø bliver dannet ved bestøvning. Det sker ved, at et pollenkorn fra en hanblomst lander på en hunblomst, hvor det vil vokse sig ind i hunblomstens frøanlæg i frugtknuden. Et frø består af en frøskal, en kim og evt. frøhvide (ikke alle frø har frøhvide) Frøskallen beskytter kimen, og frøhviden er næring til kimen. Kimen består af, en kimrod, en kimknop og et eller to kimblade For et frø kan spire, skal der være min. 5-8 grader varierende efter planteart. Det skal bruge vand, som det optager gennem frøskallen. Nogle frø skal have lys for at spirer, mens andre bliver hæmmet af lys. Det er vigtigt hverken at drukne frøet eller ligge det for langt nede i jorden, da det er væsentligt for et frøs spirring, at der kan komme ilt til frøet. Når frøet så spirer, vil det først lade kimroden vokse ned i jorden for at optage vand og næringsstoffer. Derefter skyder kimknoppen op ad jorden, og bliver med tiden en stor fuldvoksen plante. 7

8 Efterbearbejdning Følge spiringen af skovfrøene og plante dem ud til foråret. Luge om og vande de små træer og følge deres udvikling i skolen. Måle dem og følge deres vækst. Klasse kan også besøge klimaplanteskolen og følge de plantede træer ved måling, lugning og andre relaterede emner. 8

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Fra agern til egetræ

Fra agern til egetræ Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Majseksperimentet De seje majs Introduktion Forløbet har majs som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne april, maj og afsluttes med høst i august/september. Forløbet de seje majs sætter fokus

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster

Læs mere

Inspiration til forberedelse

Inspiration til forberedelse LÆRERVEJLEDNING Fra frø til plante Det er tilrettelagt som et besøg i Væksthusene suppleret med arbejde hjemme på skolen. Besøget i Væksthusene giver eleverne en faglig viden om planter i forskellige klimazoner

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Tag din have med, når du flytter

Tag din have med, når du flytter Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din

Læs mere

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.

Læs mere

Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter

Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Økologisk Havekursus Allerød 2019 Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens

Læs mere

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Forsøg med luftkvalitet / CO2 Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi Bh 2. klasse Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Ingen erhvervsuddannelse uden praktik

Ingen erhvervsuddannelse uden praktik Ingen erhvervsuddannelse uden praktik Kære virksomhedsejer, kollega, driftsleder og samarbejdspartner. Jeg vil gerne have lov til at sige dig tak, fordi du er med til at give vores elever noget at se

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Forsøg med luftkvalitet / CO2 Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet, og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI 2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.

Læs mere

Nyttig info omkring cannabis frø.

Nyttig info omkring cannabis frø. Nyttig info omkring cannabis frø. Tonny Nielsen Eksplosiv vækst af frø opdrættere og lovlig salg af frø i Holland, England, Canada, Frankrig, Schweiz, Spanien, osv., har udbredt flere sorter af cannabis

Læs mere

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Eleverne arbejder med 6 hovedemner: 1) Vand skifter form 2) Sanserne 3) Nedbør 4) Din krop 5) Træer og skov 6) Lad det spire og gro Uger Læringsmål

Læs mere

På tur i naturen. Spirer - Trin for trin. Trin 1 At gøre sig parat. Aktiviteter

På tur i naturen. Spirer - Trin for trin. Trin 1 At gøre sig parat. Aktiviteter 1 På tur i naturen Spirer - Trin for trin Det har altid været centralt for pigespejdere på alle alderstrin, at er de klar til at tage på tur i naturen. Som spirer er det nødvendigt, at voksne tager det

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Naturskoletilbud. til skolerne i Hillerød Kommune på Eghjorten eller i en lokal skov GRATIS TILBUD

Naturskoletilbud. til skolerne i Hillerød Kommune på Eghjorten eller i en lokal skov GRATIS TILBUD Naturskoletilbud til skolerne i Hillerød Kommune på Eghjorten eller i en lokal skov GRATIS TILBUD Tilbudskataloget til skoler i Hillerød Kommune indeholder 8 forskellige undervisningsforløb med forskellige

Læs mere

Fællesfaglig undervisning med feltarbejde

Fællesfaglig undervisning med feltarbejde 128 Fællesfaglig undervisning med feltarbejde René Larsen Vilsholm, naturvejleder på NaturBornholm Undervisning hvor læreren arbejder sammen med en nørd Bag dette fællesfaglige undervisningsforløb ligger

Læs mere

Emne: Grøn Pulje Sydbanegade

Emne: Grøn Pulje Sydbanegade Notatark Emne: Grøn Pulje Sydbanegade 12. september 2018 - Sagsnr. 18/3813 - Løbenr. AcadreDocumentUniqueNumber Sydbanegade har som byrum en vigtig funktion i byen med at binde forskellige bydele sammen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Udeskoleforløb Naturlyrik

Udeskoleforløb Naturlyrik Udeskoleforløb Naturlyrik Naturlyrik Fag: Dansk Klassetrin : 2-4.klassetrin Sted: Naturen i nærheden Årstid: Hele året Formål: Eleverne skriver digte OM naturen I naturen og lærer om forskellige digtformer.

Læs mere

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere