Charlotte Jørgensen, Christian Kock & Lone Rørbech: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Charlotte Jørgensen, Christian Kock & Lone Rørbech: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat."

Transkript

1 Charlotte Jørgensen, Christian Kock & Lone Rørbech: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat. Gyldendal, 1994 Mange har en slags forfaldsforestilling om den offentlige debats udvikling i de senere år : tidligere var det rigtige debatter med saglige argumenter, hvor vinderen var den som havde de bedste argumenter. Det var en rationel debat, hvor sagen var i centrum. Nu er det hele bare blevet pop og underholdning, ja, selve ordet retorik er blevet synonymt med indholdsløs, tom snak, eller rent rygklapperi hvor man siger det, folk vil høre. Denne type af det var bedre før -tankegang er oftest meget upræcis i sine påstande. Det er vage forestillinger om saglighed kontra retorik, uklare forestillinger om hvor lang tid det er siden, at alting var bedre, og specielt er eksemplerne af en bestemt type. Man henter nemlig sine eksempler fra fx afslutningsdebatter før folketingsvalg, og når så en part viser sig at gå frem siger man at det var også bare fordi han... og så kan man ellers finde netop dét, som skilte denne politiker ud: hans slips, hendes udringning, hendes fastholdelse af ét spørgsmål osv. Denne form for argumentation viser to ting: for det første uviljen til at sige at man tabte fordi modstanderen havde bedre argumenter, for det andet det mylder af faktorer, som faktisk kan have indflydelse på, hvem der vinder stemmer i en offentlig debat. Der er så mange faktorer - aldersmæssige, kønsmæssige, udseendemæssige, socio-økonomiske, politiske, ideologiske - som alle virker samtidig. Man kan ikke isolere ét enkelt træk og sige, at det var netop dét som gjorde at hun vandt valget/debatten; man kan kun gætte. En valgsituation, som virkelig gælder, kan ikke behandles som et laboratorieeksperiment, hvor man varierer faktorerne en efter en. Så vil man undersøge, hvordan man overbeviser i en offentlig debat, hvordan man vinder stemmer, har man et uoverstigeligt problem med materialet som gør, at man må nøjes med at opstille hypoteser som man ikke kan efterprøve. Hvis man da ikke kan finde en helt anden type af materiale, og det er præcist hvad tre retorik-forskere fra København har gjort. De har undersøgt Bytinget, en serie som gennem ca. 10 år og mere end 30 udsendelser i dansk tv lod to advokater, politikere eller andre offentlige personer, forsøge at vinde publikum for eller imod et aktuelt emne. Det som gør Bytinget til noget helt specielt er to ting: for det første blev udsendelserne indspillet i den mest repræsentative by i Danmark på dette tidspunkt ( ), nemlig Silkeborg, og publikum var udvalgt så de statistisk set var identisk med landsgennemsnittet. For det andet målte man publikums holdning før debatten og efter, så det var muligt at se hvor mange som havde skiftet mening i løbet af de to advokaters argumentering og deres udspørgning af egne og modstanderens vidner. 1

2 2 Situationen var altså unik, fordi publikum så ud som Danmarks befolkning, og fordi man kunne kvantificere retorikkens resultater - hvor mange stemmer der var blevet flyttet. Resultatet foreligger nu i en bog: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat skrevet af Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech, udgivet på Gyldendal. (Men hvorfor har et så stort forlag ikke skaffet sig et bedre computerprogram eller ofret lidt penge på korrekturlæsning; midt i bogen begynder der pludselig at dukke irriterende og forstyrrende delinger op: teori for folkeafstemning er (s 360) er et typisk eksempel. Der skulle stå folkeafstemninger, og det tager faktisk to-tre gennemlæsninger af sætningen, før man opdager det.) Det er en diger sag på 450 sider, og den er interessant såvel i et politisk som i et retorisk perspektiv, for her gennemgåes ret så minutiøst alle de retoriske greb fra kropssprog til argumentationsstruktur, og ikke mindst påvises det hvilke greb der virker og hvilke, der ikke virker - og hvorfor. De tre forskere tager deres teoretiske udgangspunkt i den nye retorik, især Perelman og Toulmin, og de arbejder i disses pragmatiske tilgangsvinkel. Som de selv opsummerer det i et citat fra afsnittet om Perelman, som afslutter et 20 sider langt afsluttende kapitel om Hvem ved hvad om argumentation: Hans [Perelmans] i vor sammenhæng vigtige anliggende er at argumentation udfoldes i konkrete, historiske situationer mellem mennesker der er underlagt tidens og fællesskabets forestillinger og værdisæt, og derfor ikke kan vurderes ud fra formelle, eviggyldige kriterier. Da målet for argumentation er at søge modtagerens tilslutning, må modtageren og argumentationens virkning nødvendigvis tænkes ind i vurderingen af argumentationens kvalitet. (s 388) At arbejde med reelt eksisterende kommunikation i dens kontekst og med de kommunikerendes intention som vigtig faktor bliver således målet, og derfor må mange af de argumentationsteorier og metodikker, som har været i vælten de seneste 50 år forkastes. I det nævnte afsluttende kapitel gennemgår forfatterne positive og negative sider af kritisk argumentationsteori, reklameforskning, valgforskning, kvantitative metoder, den politiske kommunikationsforskning og Atkinson-skolen. Dette kapitel er et sobert og stærkt forsvar for hvad man kunne kalde den pragmatiske realisme i kommunikationsforskningen og burde indgå som pensum i introduktionskurser i massekommunikation. Hvem er det så, der vinder de offentlige debatter i Bytinget? Det er ikke de hårdslående debattører, som latterliggør modstanderen, får folk til at le, og som ikke går i dybden med problemet. Det er faktisk slet ikke de poppede debattører, som vinder stemmer. Tværtimod er det de folk, som udstråler energi og engagement, som har fasthed i såvel kropssprog som argumentation, som anvender et præcist, relevant og vægtigt konkret eksempel - og som ikke forsøger at bagvaske modstanderen gennem at tildele denne selviske eller ufine bevæggrunde eller gøre ham til redskab for andre kræfter. Man skal tro på sin

3 sag, det skal kunne ses at den betyder noget for én, og man skal være imødekommende og venlig, men med et urokkeligt standpunkt. Det er altså tilsyneladende rationelle grunde, som får folk til at skifte standpunkt i løbet af en debat; at man skal optræde som en vinder for at vinde er vel næppe nogen nyhed, men at det ikke er tilstrækkelig kommer nok bag på mange, som synes at det var bedre før. Men hvorfor synes så mange så, at det var bedre før? Årsagen, siger forfatterne, er den måde TV fremstiller politikere på. Der synes at herske en almindelig konsensus om, at man som politiker skal være af en speciel type for at gøre sig på TV: man skal have personlig udstråling, man skal kunne fatte sig i korthed, historien skal kunne fortælles i billeder, og så skal man have ét standpunkt, som man står fast på. TV vil have, at en politiker ser spændende ud på skærmen - mens vælgerne i Bytinget hellere vil have, at han ser spændt på den, han taler med. Hvad er det, der er galt? Jørgensen, Kock & Rørbech opstiller som svar en hypotese, som virker troværdig: der findes to klart forskellige slags politisk kommunikation, der begge er effektive, men på hver sin måde. De kalder dem den stemmesamlende og den stemmeflyttende retorik. Den stemmesamlende retorik er den, som prioriteres i TV, og som sigter på at få vælgerne til at samles på grundlag af holdninger, som de har i forvejen. Det er en mobiliserende retorik, som prædiker for de frelste. Et eksempel er den danske fremskridstpolitiker Mogens Glistrup, som i 1973 samlede 16% af vælgerne, men de som viste deres højreorienterethed ved at stemme på Fremskridtspartiet, var stort set højreorienterede i forvejen. Der flyttedes ikke stemmer fra den ene side af dansk politik til den anden, men mange førstegangsvælgere og sofavælgere blevet opfanget af retorikken. Blandt andet ud fra dette kan man opstille en hypotese om, hvad den stemmesamlende retorik er god til: den kan mobilisere folk, som er enige i forvejen; den kan opfange folk, som ikke i var på talerens side i den konkrete sag, men som kan overbevises om, at det han siger stemmer med deres øvrige holdninger; den kan tiltrække ved-ikke-gruppen. Karakteristisk for denne retorik er de skarpe, korte formuleringer, de fortællende og billedlige træk, og en ideologisk argumentation ud fra generelle og overordnede begreber. Problemet med TV er altså, at det fremmer én type retorik, som prædiker for de allerede troende, er kortfattet og medial. Resultatet bliver, at folk bliver trætte af såvel politik som af mediet, og især af kombinationen. Politikerlede er, ifølge forfatterne, en følge af en mediedækning der ikke tror på, at vælgerne selv tænker og er parate til at skifte side, hvis politikerne kan overbevise dem. Op til den franske afstemning om Maastricht-aftalen viste undersøgelser, at 37% af dem, som regnede med at stemme ja, nok mente at de kunne skifte mening. For nej-siden var tallet 34%. Der er ingen grund til at tro, at dette ikke 3

4 4 er tilfældet i Danmark, men at ikke flere skifter side skyldes, at politikerne ikke får lov til at argumentere i TV. Og TV er jo faktisk det eneste offentlige debatforum, der er tilbage; valgmødet er dødt, og folketingsdebatter går ikke ud på at overbevise nogen om noget, eftersom man har partidisciplin og allerede har aftalt, hvad folk skal stemme. Så den spændende undersøgelse af et debatprogram munder ud i en hård kritik af TVs forvaltning af den politiske debat. Bagved dogmerne om, hvad der er godt TV lurer..en nedvurdering af befolkningen. Jo mere de håndhæves, des mere behandler TV seere som folk, der frem for alt skal underholdes, og når det skal gå seriøst til, værnes mod politikernes manipulationsforsøg. De skal have alt ind med billeder, de gider ikke høre længe om et og samme emne, de kan ikke holde interessen fangen under en længere talestrøm, og uden journalistisk mellemkomst vil de være ukritiske ofre for politikere og falde for deres intetsigende snak eller listige tale. Vores undersøgelse tegner ikke dette dystre billede af en forsamling af almindelige danske beslutningstagere. Sådan slutter forfatterne af under overskriften Vi efterlyser..., men de får nok lov til at fortsætte efterlysningen. For der er vel ingen af de ansvarlige på TV, som læser bøger... Orla Vigsø Allan Karker: Dansk i tusind år. Modersmål-Selskabet/C.A.Reitzels Forlag, 1993 Bøger om sproghistorie er vi ikke forvænt med i Danmark; det seneste store værk, Peter Skautrups Det danske sprogs historie I-V udkom At der ikke er kommet nogen sproghistorie siden, skyldes især den omstrukturering af danskstudierne, som fandt sted på universiteterne efter Sproghistorie og hvad dertil hørte forsvandt, og faget dansk blev i højere grad et spørgsmål om socialisations- og kommunikationsteori end om nordisk filologi. Den historie er velkendt og gennemdebateret; hvad der er mere interessant er, om vi nu kan forvente en stigende interesse for sproghistorien, på samme måde som de unge studerende ønsker at erhverve sig færdigheder i andre, klassiske discipliner. At man fra Modersmåls-Selskabet måske forventer, men i alt fald gerne ser, en sådan interesse, kommer til udtryk i udgivelsen af Allan Karkers Dansk i tusind år som selskabets årbog for Bogen henvender sig til folk uden specielle forudsætninger, og på dette bør den også bedømmes. Der er ikke tale om en afløser for Skautrups store værk, selv om det kunne være tiltrængt; bogen skal, med forfatterens ord, gerne skærpe appetitten på en ny stor sproghistorie. Bogen er opbygget som en samling af tekster og tekstuddrag, forsynet med oversættelse af enten hele teksten (for de ældstes vedkommende) eller af de

5 ord, som ikke er umiddelbart forståelige for en nutidig læser. Teksterne grupperes ofte i bundter, og mellem bundterne står så selve sproghistorien, skrevet som gennemgang og perspektivering af teksterne. Denne disposition gør bogen letlæst; man læser (med hjælp fra oversættelserne) nogle tekster, hvorpå man får forklaret, dels hvad der rent sprogligt er specielt med teksterne, dels hvilken social og historisk kontekst, de skal ses i. Forfatterens sigte er således bredere end den rene sproghistorie; kommentarerne giver et kulturhistorisk perspektiv på teksterne, og i en række af dem kan man faktisk se et tilløb til en stilhistorie. Dette er et stort plus, for sammenhængen mellem stilen og forbillederne er i høj grad bestemmende for det danske skriftsprogs udvikling. Karkers valg af tekster er for en stor dels vedkommende behageligt befriet for kanon -tankegang. Selvfølgelig er der visse tekster, som det er svært at undgå i en teksthistorie (landskabslovene for eksempel), men ellers er udvalget tydeligvis gjort med det for øje, at teksterne skal kunne sige noget interessant om udviklingen i det danske sprog grammatisk, syntaktisk og stilistisk. Dette bliver især tydeligt, når vi nærmer os moderne tid; de små artikler fra Jyllandsposten 1884, som er medtaget, giver en nyttig påmindelse om at sproget ikke kun benyttes af forfattere og lærde. Et andet perspektiv er det nordiske, som belyses gennem nedslag i dels runestenene sprog, i landskabslovene og i Biblen; for den sidstes vedkommende såvel på 1500-tallet som i moderne tid. Taget under et giver Karkers bog en bred og letlæst (og med et for danske bøger forbløffende lille antal korrekturfejl) indføring i de forhold, som har været bestemmende for, hvordan dansk ser ud i dag, og hvordan dansk adskiller sig fra de øvrige nordiske sprog. Bogen er en glimrende introduktion til et emne, som har en naturlig plads i danskundervisningen på universitetsniveau, og den vil sandsynligvis også være tilstrækkelig for de fleste. Af pædagogiske grunde kunne man derfor have ønsket sig en mere skematisk og overskuelig opstilling af hovedtrækkene i udviklingen, eventuelt i form af en tidstavle, men det er en mindre indvending. 5 Orla Vigsø

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Sæt fokus på din kommunikation!

Sæt fokus på din kommunikation! Sæt fokus på din kommunikation! 2 Kommunikationskurser & retorisk træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation og samtale side 4 Kursus om PowerPoint side 5 Kursus i skriveteknik

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir NOTAT Policy Slam - konceptpapir Policy Slam Debatkonceptet Policy Slam gør klassisk, demokratisk debat tidssvarende og relevant, og har været en enorm succes på spillestedet Vega. Nu skal konceptet udbredes

Læs mere

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1 Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Sådan lyder du overbevisende

Sådan lyder du overbevisende Sådan lyder du overbevisende Få konkrete retoriske værktøjer, så du kan lyde mere overbevisende. Værktøjerne kan både bruges hjemme ved diskussionen ved middagsbordet eller sammen med venner eller kolleger

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Skab den gode stemning

Skab den gode stemning Skab den gode stemning Uden et mål - kan du ikke score Netværk skal 1. åbne muligheder 2. skabe nye samarbejdsrelationer 3. vedligeholde et godt omdømme for dig/virksomheden Man regner med, at mere end

Læs mere

GO morgen Danmark som APP

GO morgen Danmark som APP GO morgen Danmark som APP BESKRIVELSE AF PROGRAMMET Go morgen Danmark er Danmarks største morgenprogram på TV med samlet set op imod 500.000 seere hver morgen hele ugen året rundt (undtaget månederne maj-august,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere