Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Transkript

1 TEma: Demente og plejeboligen Slot for demente For god til plejehjem? Sommer på turné Nr årgang december 2008 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold LEDER Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Leder 3 Aflastning på godt og ondt 4 Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen Redaktion Nis Peter Nissen, Bente Sloth og Christina Kabel, Alzheimerforeningen samt Dorthe Arve Olsen, Anne Bie og Mette Bergmann, Ipsen & Partners Design og produktion Forsidefoto Lisbeth Dahl. Fotograf: Christina Kabel, Alzheimerforeningen Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Marts Deadline for materiale 30. januar Mødet med plejepersonalet 6 Hvad siger loven om flytning i plejebolig? 8 Hvordan med økonomien, når man flytter i plejebolig? 9 Et varmt personale er alfa og omega 10 Ikke noget helt almindeligt plejehjem 12 Opslagstavlen 15 Spørgsmål til Demenslinien om indflytning i plejebolig 16 Vi har grint og grædt meget på Sommerserien 18 Aktivitetskalender 20 Alzheimerforeningens repræsentantskab 23 Vi har brug for dit bidrag 24 Ved flytning Husk at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Den svære beslutning For de fleste mennesker, der har demens tæt inde på livet, kommer en dag, hvor man som pårørende skal træffe den vel vanskeligste beslutning i forbindelse med sygdommen. Spørgsmålet, man stiller sig er: kan jeg som pårørende fortsat magte at passe og pleje ham eller hende? Ofte ender det nemlig med at være et 24-timers job, hvor de pårørende kører helt fast, bliver trætte og irritable hvilket er det, den demente mindst af alt har brug for. Mange pårørende føler, at de giver op, hvis de må overlade plejen til andre og lade deres kære flytte i plejebolig. Men det er ikke at give op - det er at give slip på den meget tunge, bundne opgave og i stedet bruge kræfterne på det mere overkommelige. Det er fuldstændigt forståeligt og helt acceptabelt at bede om den hjælp, der så kan gives. Og man skal også huske på, at man jo selv stadig kan hjælpe og støtte, naturligvis efter aftale med personalet. Når den svære beslutning er taget kommer alle overvejelserne om, hvordan man så griber situationen an. Hvad kan man forvente af plejeboligen? Hvad er vigtigt, når man skal vælge? for forhåbentlig får man selv indflydelse på, hvor det skal være. Hvilke regler er der for at kunne flytte en dement i plejebolig? Hvordan påvirker det min økonomi? Hvor kan jeg få vejledning? Dette blad har gode råd vedrørende mange af disse spørgsmål, og Alzheimerforeningen er naturligvis altid parat til yderligere rådgivning gennem vores telefonrådgivning på Demenslinien. Med hvad er god kvalitet i plejen? Et varmt personale er alfa og omega udtaler formanden for kommunernes social- og sundhedsudvalg Tove Larsen til dette nummer af Magasinet Demens. Og ja, det er rigtigt - men der skal også være nok personale. Demente er følsomme overfor skiftende personale, og de har brug for at se de samme ansigter hver dag, dag efter dag. Personalet skal også have viden om, hvordan man mest hensigtsmæssigt tager sig af demente mennesker. Og det gælder alle faggrupper, der er knyttet til plejeboligen. Afløsere, der - så at sige - kommer ind fra gaden uden uddannelse og Anne Arndal, landsformand Kært barn har mange navne? Plejehjem, plejebolig, skærmet enhed, leve-bomiljø, demensbolig der er mange navne for en bolig i et plejecenter. Gennem dette nummer af Magasinet Demens kalder vi det plejebolig. viden om demente, er en uskik og skal undgås. Det er også meget vigtigt, at der med plejetilbuddet ikke kun er tale om opbevaring. Som man kan læse i dette nummer af Magasinet Demens, er pårørende foruroligede over den passivitet, som mange oplever, at demente udviser i plejeboligen, siddende i hver deres lejlighed uden mulighed for hensigtsmæssige aktiviteter. At det ikke behøver at være sådan, viser beskrivelsen fra Boller Slot. Først når pårørende er trygge ved det plejetilbud kommunen giver, kan de endeligt give slip og hjælpe den demente videre i den nye bolig. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen

3 4 Aflastning på godt og ondt Bodil putter blomster i kaffemaskinen, gemmer små madpakker mellem det rene undertøj og insisterer på, at det er morgen klokken to om natten. Carsten hendes mand gennem 60 år er efterhånden ved at være slidt ned af at passe sin demente hustru. Tekst og fotos af Christina Kabel Nogle morgener er det flødekanden, der ryger ned i tasken sammen med et par kunstige roser, for det skal hun da have med på dagcenteret. For et par dage siden var det så kaffemaskinen, der var væk den havde hun gemt i et skab. - Jeg kan ikke blive ved at holde styr på hende. Det værste er, at alt er dobbeltarbejde. Hun lægger tingene de forkerte steder, og når jeg beder hende om at åbne døren for mig, så lukker hun den helt i, fordi hun ikke forstår, hvad jeg mener, fortæller Carsten Thomsen. - Nogen gange råber jeg og skælder ud bruger endda bandeord. Jeg ved godt, at jeg ikke burde gøre det, men jeg er ikke pædagog. Så siger Mor: - Jeg er også ked af det, og jeg er glad for, at du fortæller mig det. Jeg kan også godt flytte, når nu jeg ikke kan gøre noget godt nok. Fem minutter efter har hun glemt alt om det, men det er træls. Bodil Thomsen og hendes børn på vej ind på aflastningshjemmet Lundergaardshus i Hjørring. Bodil Thomsen har lidt af Alzheimers sygdom i godt seks år, men selv om hun ikke har kunnet finde ud af telefonen i flere år, og har glemt broderens fødselsdagfest, inden de er nået hjem igen, er hun ualmindelig livlig af en 86-årig at være. Brillesamleren - Da Mor var indlagt på sygehuset med en dårlig hofte for nylig, futtede hun rundt på de andre stuer og tog brillerne fra sengebordene, for nu skulle der sandelig ryddes op! fortæller datteren Jytte Thomsen. Personalet troede ikke på, at Bodil stadig kunne bo hjemme. - Sygeplejersken sagde, at det værste var, at Mor både er meget, meget syg og samtidig meget, meget frisk, forklarer Jytte. Hun har for første gang afleveret sin mor på et aflastningscenter samme formiddag, hvor hun skal være i fire dage. Men selv om Jyttes far har hårdt brug for en fridag og en nat, hvor han ikke bliver vækket fire gange af konen, er aflastningen også lidt trist. - Jeg bliver da ensom i aften. Vi plejer at sidde og se fjernsyn og holde i hånd tre timer hver aften. Mor ved godt nok ikke, hvad det er hun ser, men så bliver vi enige om, at vi har det så godt, så godt, fortæller Carsten. Efterskrift Den første aften på aflastning sagde Bodil, nu er det ved at blive mørkt, så må jeg hellere se at komme hjem, men da personalet sagde, at hun skulle sove der, gik det fint. Jytte og hendes far sov til gengæld først klokken halv tre, der var alt for mange tanker, der kørte rundt. Selv om kommunen oplyser, at servicenivauet er sådan, at man ikke både kan have en plejebolig og et tilbud om dagcenter, så siger Kommunernes Landsforening at man alligevel kan søge. - De pårørende kan altid søge kommunen om en individuel løsning, hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende for den enkelte demente, forklarer chefkonsulenten på ældreområdet, Tina Jørgensen. Mor er stadig for god til plejehjem To gange har familien Thomsen sagt nej til en plejehjemsplads til deres svært demente mor. Kommunen har nemlig afvist, at hun må fortsætte på dagcenteret, hvis hun kommer på plejehjem. Bodil tror bare, vi har mødt nogle flinke mennesker, som vil give frokost. Hun aner ikke, at det er et aflastningshjem, og at hun skal blive her i fem dage. Men der er så meget andet, den 86-årige kvinde ikke længere har helt styr på. Hun har Alzheimers sygdom. - Den anden aften sad vi hjemme i stuen, og så spørger hun, hvem bor så her? Jeg forklarer, at det gør vi! Nå, jeg sad ellers og tænkte på, om vi ikke snart skulle hjem, svarede hun - fortæller hendes mand Carsten. Allerede under frokosten på aflastningshjemmet er Bodil blevet den hjemmevante værtinde. - Tag nu endeligt mere at spise vi har mere derude, opfordrer hun venligt de andre rundt om bordet. Skåler værdigt i gåsevin, og pludrer løs med et par af de andre beboere. - Hvor er det godt, at der er nogen, hun kan snakke med. Hun er så Mor snyder alle med sin livlighed og papegøjesnak der er ingen som tror, at hun virkelig er så syg, første gang de møder hende, fortæller datteren Jytte. utålmodig overfor demente, der har mistet sproget. Så tag dog og sig hvad du mener! sagde hun for nyligt til en, fortæller datteren Jytte. Nej til dagcenteret Sproget er en af grundene til, at Bodil stadig bor hjemme. - Jeg har været ude og besøge de tre plejehjem, der er i Hjørring, med skærmede enheder for demente. De fleste beboere sad inde på hver deres stue og kiggede lige ud i luften eller gik lidt rundt ude på gangen og råbte. Jeg synes, de var for dårlige til, at mor skulle være der hvem skal hun snakke med, hvem skal aktivere hende, så hun kan bibeholde de få færdigheder hun endnu har? forklarer Jytte, der selv er sygeplejerske. Men det værste er, at kommunen har sagt, at det er slut med aktivering i dagcenteret, hvis Bodil kommer på plejehjem. I dag er hun i centeret På mindre end en time er Bodil faldet til på aflastningshjemmet og virker, som om hun har boet der i flere år. tre gange om ugen fra 9 til 16. Hun skræller kartofler, hjælper med bagning, dækker bord, synger, tager på udflugter og strikker endda. - Men mor kan slet ikke finde ud af at gøre sådan noget derhjemme. Der går hun bare og flytter rundt på ting, småspiser eller ryger det meste af tiden. På plejehjemmet er jeg bange for, at mor vil ende som en af dem, der råber for at få opmærksomhed. Måske bliver hun rastløs, aggressiv og ulykkelig, og risikerer at blive medicineret for at falde til ro, fortæller Jytte.

4 Mødet med plejepersonalet Af Dorthe Arve Olsen og Mette Bergmann Personalet på plejehjemmet Egebjerg i Gentofte fokuserer på tryghed og omsorg for det enkelte menneske og holder gerne i hånd, hvis en ny beboer har brug for det. - For os er det vigtigt at sørge for, at en dement beboer falder hurtigt til, siger Berit Kronby, der på fjerde år er afdelingssygeplejerske på Egebjerg plejehjem i Gentofte. Her passer hun sammen med Else Holst, der har arbejdet som plejehjemsassistent i 19 år, på 22 beboere. Samarbejdet med den demente og de pårørende starter allerede inden, den demente flytter ind. - Vi bruger ressourcer på at tale med de pårørende og den demente, når de kommer her første gang og i månederne derefter. Vi tager også på besøg hjemme hos den demente for bedre at kunne danne os et indtryk af vores nye beboer, siger Else Holst, der i dag er gruppeleder og har en efteruddannelse som demensgransker: - Det giver et godt helhedsbillede og bidrager til, at vi som personale bedre kan forebygge, at beboerne bliver forvirrede eller utrygge. Det handler om relationer Samspillet mellem de demente og personalet handler dog også om personlighed. Berit Kronby fortæller: Else Holst og Berit Kronby sikrer trygge rammer for beboerne på Egebjerg. - For nogle sygeplejersker lykkes det eksempelvis at få en dement til at gå i bad, hvilket ikke er lykkedes for andre. Det er et spørgsmål om kemi. Vi er alle mennesker, og det er vigtigt at kende både de dementes og egne reaktioner. Det kræver et vist overskud at arbejde med demente, da de har brug for særlig omsorg. På Egebjerg holder de derfor regelmæssige møder i personalegruppen, hvor de deler oplevelser og trækker på hinandens erfaringer. - Det kan ind imellem være frustrerende, hvis ting ikke lykkes, og det er okay at tale om. På den måde kan vi bedre hjælpe hinanden videre. Ifølge Berit skal man som sygeplejerske for demensramte have en portion is i maven og samtidig besidde evnen til at undres. Selvom tingene nogle gange ikke lykkes i første eller andet forsøg, er der altid en masse andre muligheder. - Arbejdet med demensramte kræver, at man ikke giver op. Vi kan ikke give de demente en pille, som får dem til at forstå eller huske. Det er en anden måde at arbejde på, som kræver megen pædagogik og et stærkt samarbejde. Der er mange små brikker, der skal passe sammen. Heldigvis lykkes tingene ofte, og der er som regel glæde blandt beboerne. Vi får meget igen. De pårørende er også en vigtig del af plejepersonalets arbejde. Når personalet tager imod dem, danner de sig altid et overblik over deres viden om demens og tager gerne et møde med dem for at forklare om de ting, der gør sig gældende ved sygdommen. - Vi forsøger også at hjælpe de pårørende af med den dårlige samvittighed, vi ved, mange har, når de beslutter, at den demente skal flytte på plejehjem siger Berit Kronby: - Vi har blandt andet samtalegrupper for de pårørende, hvor de kan mødes med andre ligesindede. Skaber ro hos beboerne Og der er mange hensyn at tage, når en dement skal rykke fra det gamle, trygge hjem til en plejebolig. Ofte har den ældre boet alene i mange år og skal nu dele hjem med 21 andre beboere. Det kan være en stor mundfuld for mange. Derfor forsøger personalet på Egebjerg at sætte struktur på de dementes hverdag, hvilket giver både dem og deres pårørende ro og mere overskud i hverdagen. - Det nytter jo ikke noget, at den raske kører ned. Det smitter af på den demente, som har brug for hjælp for at kunne overskue sin hverdag, siger Else Holst. Det er også overbevisningen, at det ikke er de demente, der skal ændre adfærd, men derimod personalet. Hvis en dement bliver utryg, handler det om, at personalet med sin adfærd må vise, at der ikke er noget at være utryg over. Og nogle gange handler det blot om, at den demente har brug for, at personalet giver sig tid til at sætte sig ned og holde i hånd eller gå en lille tur. Derfor er det vigtigt, at personalet er rustet til at kunne hjælpe nye og naturligvis også gamle beboere på vej i utrygge situationer. Personalet på Egebjerg bruger derfor altid et aktivt kropssprog, smiler og bruger tit de samme sætninger til de samme demente. De ansatte kender deres beboere godt og ved, hvordan de skal gribe hver enkelte dement an. - Vi skærer kommunikationen ned til et minimum af ord for at tydeliggøre vores budskaber siger Berit Kronby og Else Holst supplerer: - Vi siger heller aldrig Farvel, men altid Vi ses.

5 Hvad siger loven om flytning i plejebolig? Hvordan med økonomien, når man flytter i en plejebolig? 8 Af Dorthe Vennemose Buss, Formand for Retsudvalget Mennesker med en demenssygdom, der stadig har handleevne i behold, har ret til selv at bestemme, om de vil flytte i plejebolig eller ej. Det kræver derfor et samtykke fra personen selv, hvis man skal flytte vedkommende til en plejebolig. Manglende samtykke ved flytning Har den demente ikke længere handleevne i behold til at give et juridisk gyldigt samtykke til at flytte i en plejebolig, kan han/hun flyttes, hvis servicelovens regler om optagelse i botilbud uden samtykke opfyldes. Der er to muligheder for flytning uden samtykke efter servicelovens regler. 1. Ved manglende handleevne Den første situation handler om demente, der ikke har handleevne i behold, og ikke protesterer mod at flytte. Her kan kommunen træffe afgørelse om at flytte den demente til en plejebolig. Kommunens afgørelse om flytning skal godkendes af en personlig værge. Flytning skal være påkrævet for, at den demente kan få den nødvendige hjælp, og det skal være det mest hensigtsmæssige at flytte borgeren, for at han/hun kan få den optimale omsorg. Det skal indgå i kommunens overvejelser, om en eventuel pårørende ikke længere kan varetage den daglige hjælp og opsyn med den demente. Det skal dokumenteres af en speciallæge, at der er tale om en aldersbetinget og fremadskridende demenssygdom. 2. Ved protest Den anden situation handler om demente uden handleevne, der protesterer mod at flytte. Her kan kommunen udarbejde en indstilling om at flytte den demente i plejebolig, og hvis denne indstilling godkendes af det sociale nævn, kan den demente flyttes endda med tvang. Kommunen skal dokumentere, at flytning er absolut påkrævet for, at den demente kan få den nødvendige hjælp, og at hjælpen ikke kan gennemføres i den hidtidige bolig, samt at den demente ikke kan overskue konsekvenserne af sine egne handlinger og udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Endelig skal det være uforsvarligt, hvis kommunen ikke sørger for flytning af den demente. Også i denne situation skal det indgå i kommunens overvejelser, om en eventuel pårørende ikke længere kan varetage den daglige hjælp og opsyn med den demente. Kommunen skal sørge for, at den demente får bistand af en advokat til at varetage sine interesser under sagens behandling, og har den demente ikke allerede en værge, skal kommunen anmode om en værge til vedkommende. Værgen skal varetage de retlige spørgsmål i forbindelse med flytningen, som f.eks. indgåelse af lejekontrakt, betaling af depositum og afhændelse af den oprindelige bolig. Det sociale nævn skal træffe afgørelse om flytning senest 2 uger efter modtagelse af kommunens indstilling. Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Telefon , Fax skriv.til@novartis.com EXE-06/ Af Lotti Larsen, Socialrådgiver, Medlem af Retsudvalget Indskud, husleje, faste udgifter og serviceydelser En plejebolig er en selvstændig bolig med en lejekontrakt. Der skal betales et indskud ved indflytningen. Det kan der søges støtte til, hvis man ikke selv har midler. Huslejen varierer alt efter, hvor mange kvadratmeter man har til rådighed, og hvornår byggeriet er opført. Nogle steder er en del af fællesarealerne indregnet i huslejen. Varme og evt. andet kommer oveni. Der kan søges boligstøtte (boligydelse) til huslejen, og den er afhængig af beboerens indtægts- og formueforhold. Udover disse faste udgifter skal man oftest tilvælge og betale for - forskellige serviceydelser, f.eks. forplejning og toiletartikler. Disse varierer fra sted til sted. Den demente betaler ikke for selve plejen eller hjælpemidler. Bed kommunen om at beregne den månedlige ydelse Når en person skal flytte i en plejebolig, kan kommunens sagsbehandler beregne den samlede månedlige ydelse. Er man folkepensionist uden andre indtægter og uden en større formue, vil betalingen typisk blive trukket fra folkepensionen. Restbeløbet bliver udbetalt til beboeren eller en evt. værge som lommepenge. Af lommepengebeløbet skal beboeren betale medicin (medicinkort), frisør, fodpleje og evt. andre fornødenheder. Er I gift, så er der særlige regler Er beboeren gift og bor ægtefællen stadig i den tidligere fælles bolig, gælder der andre regler. Ægteparret vil fremover blive betragtet som reelt enlige, og deres folkepension vil blive omregnet som til to enlige. Derved er det muligt at søge diverse tillægsydelser, som ægteparret ikke tidligere har været berettiget til. Men samtidig vil alle indtægter f.eks. pension både fra det offentlige og fra evt. tidligere arbejde, kapitalpension og indexkontrakter m.v. - indgå i beregningen af evt. tilskud hos den, i hvis navn disse er registrerede. Det samme gælder formuen. Selv om ægteparret har haft formuefællesskab, ændres dette. Dvs. ved ansøgning om boligydelse, beregnes den i forhold til hvilken formue, ansøgeren har registreret hos skattevæsenet. Her har det f.eks. betydning, hvem der står på skødet i den tidligere fælles bolig. Tal med kommunens sagsbehandler i god tid! Som det fremgår, er det vigtigt at få en samtale med kommunens sagsbehandler, så der kommer klarhed over parternes økonomiske forhold, hvis den ene skal flytte til en plejebolig. Det er svært nok, at ens ægtefælle skal flytte i en plejebolig, så ingen har brug for at få økonomiske problemer oven i købet. Behold friheden til en gåtur... men også retten til at finde hjem

6 10 Et varmt personale er alfa og omega Af Nis Peter Nissen - Det nytter ikke, at vi bygger flere plejeboliger, hvis ikke der er ressourcer og uddannet personale til at tage sig af demente borgere. Ordene er Tove Larsens. Hun er borgmester i Aabenraa kommune og formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening. Tove Larsen ved, hvad hun snakker om. Det er nemlig kommunerne, der har ansvaret for de offentlige boligtilbud til demente. Derfor er Tove Larsen heller ikke i tvivl, da Magasinet Demens spørger hende om, hvilke udfordringer kommunerne har på boligområdet. - Langt størsteparten af dem, der har brug for en plejebolig har en demenssygdom. Alt, hvad der bygges af nyt, skal derfor være egnet til demente. At dét er en meget stor udfordring for kommunerne, vidner de tørre tal om. Plejeboliger ikke egnede til demente Der er i alt ca kommunale plejeboliger i Danmark. Heraf er kun en mindre del indrettet til demente. Præcist hvor mange ved Kommunernes Landsforening ikke. Men ifølge På Boller Slot har dagcenteret for demente åbent alle ugens dage, og personalet henter selv beboerne i en af Civilforsvarets busser, for at holde kontakten med hjemmet. Mange af beboerne på Boller Slot er startet med at komme i dagcenteret. Foto: Christina Kabel. Ældresagen og Danmarks Statistik er der knapt demensegnede boliger i kommunerne. Det vil sige, at kun 20 % af alle kommunale plejeboliger er specielt egnede til demente. Samtidig viser en kortlægning foretaget af Kommunernes Landsforening selv, at 65 % af beboerne i de almindelige plejeboliger er demente. Det vil med andre ord sige, at to tredjedele af alle demente i kommunale plejeboliger, i dag bor i en bolig, der ikke er bygget til demente. Det problem kender Tove Larsen godt. Men hun tror ikke, at kommunerne uden videre kan løse problemet alene. - Kommunerne skal blive bedre til at få standarden i demensboligerne op. - Både den fysiske indretning og den plejemæssige indsats skal være bedre. Men det kræver ressourcer, og kommunerne har ikke i øjeblikket økonomi til at bygge nok nyt. For få aflastningspladser Det er ikke kun antallet af plejeboliger til demente, der halter efter behovet. Også antallet og kvaliteten af de kommunale aflastningspladser er et problem. Kun godt halvdelen af alle kommuner har såkaldte døgnaflastningspladser, hvor demente kan være, når deres pårørende har brug for aflastning. Og i praksis viser det sig ofte, at det kan være svært at tage imod et tilbud om døgnaflastning, da overgangen for både den demente og de pårørende kan være for voldsom. - Aflastningen er ikke god nok, og problemet bliver ikke mindre af, at manglen på plejeboliger generelt betyder, at aflastningspladserne af og til bliver inddraget til almindelige plejeboliger, siger Tove Larsen. Det går den forkerte vej Løsningen på problemet ligger også her både i at bygge flere og egnede - plejeboliger til demente og i at få mere og bedre uddannet personale. - Et varmt og veluddannet personale er alfa og omega. Udfordringen for kommunerne er derfor både at holde fast i det gode personale, vi har, og samtidig rekruttere flere nye medarbejdere. Tove Larsen, borgmester i Aabenraa kommune og formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening. - Det kræver dels mere uddannelse, dels flere spændende arbejdspladser, hvor personalet får større indflydelse. Men ifølge Tove Larsen går det i den forkerte retning. - Kontrol og stigende krav til registrering og dokumentation virker stik modsat, og har efterhånden taget overhånd. Personalet er ved at køre træt ved skrivebordene. De vil meget hellere arbejde med mennesker end at udfylde skemaer, slutter Tove Larsen. Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Hvordan synes du det går? Alzheimerforeningen hører både gode og dårlige historier om den kommunale indsats på demensområdet. De historier vil vi gerne bringe videre, så borgere og politikere får kendskab til den kommunale virkelighed, demente og pårørende lever i. Vi opfordrer derfor læserne til at sende os eksempler både gode og dårlige på hvordan demente bliver behandlet i kommunerne. Alzheimerforeningen vil bruge oplysningerne i en anonymiseret form som baggrundsdokumentation for en kortlægning af kommunernes indsats på demensområdet set med demente og pårørendes øjne. I kan sende historierne på kommuner@alzheimer.dk På forhånd tak. Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Prinfokoege.dk

7 Ikke noget helt almindeligt plejehjem Sigurd får lov til at gå rundt med sin lille attachémappe og bladre i forretningspapirer ligesom dengang, han drev sit eget firma. Else sover til middag ude på verandaen om vinteren for at få dagslys nok, så hun ikke bliver deprimeret. Sådan har de pårørende og personalet strikket specialløsninger sammen for hver enkelt beboer, og sammen med nogle fantastiske omgivelser gør det Boller Slot ved Horsens til Danmarks bedste demensplejehjem. Tekst og fotos af Christina Kabel 12 Karen på 96 år danser rundt for sig selv under lysekronerne, mens hun synger hils fra mig derhjemme, hils den blanke fjord Når en af de ansatte kommer gennem den store dagligstue valser de lige et par runder med hende, inden de går videre. Ved et af bordene sidder tre beboere, som stadigt har sprog, og snakker om gamle minder. Det hele ser rart og fredeligt ud, men faktisk får Boller Slot tit beboere fra andre plejehjem, der ikke længere kan have dem. Karen får en lille svingom med plejehjemslederen Bente. Parken på Boller Slot er rigtigt god for de demente. Lenes mor sover endda til middag udenfor om vinteren, for at få så meget dagslys, at hun ikke bliver deprimeret. Det er en løsning, som Lene og moderens kontaktpersoner har fundet frem til sammen. Vera er en af de demente, som har brug for at gå meget for at have det godt. - Vi har den allersværeste gruppe af demente. Det er ikke den lille rare Alzheimerdame, der kommer her. For at blive visiteret hertil skal du enten være en, som går væk, råber og slår eller er på det sidste stadie, hvor den demente bliver som et lille barn - det er ikke nok bare at være dement, fortæller plejehjemsleder Bente Falkenberg Juul. Tre ud af de 16 faste pladser er reserveret til frontallapdemente, og der er altid flere. Boller Slot er det eneste demensplejehjem ud af de fem plejehjem, der blev kåret som Danmarks bedste plejehjem i en konkurrence, Socialministeriet udskrev i Det er især, fordi vi har nogle helt fantastiske rammer her med det gamle slot og parken. Mange demente har brug for at gå rundt uden at komme til en lukket dør, som de ellers står og rykker i. Her kan de gå rundt og rundt inde i gården uden at møde en eneste lukket dør, og fordi slottet er så gammelt, er der ikke to døre, som ser ens ud, forklarer plejehjemslederen - Parken er også vigtig for os hvis der er noget demente stadigt kan, så er det at sanse. Selv den allersværeste beboer falder til ro i parken med voldgraven, duften af blomster og krydderurtehaven og ænderne, de kan fodre på græsplænen. - Og så har vi noget fantastisk personale, som finder på kreative løsninger, så hver enkelt beboer får den bedst mulige hverdag. 300 år gammelt træ - Sigurd elsker parken. Hver eneste gang vi går tur, fortæller han om egetræet, der er over 300 år gammelt det kan han huske, fortæller Elsa Jacobsen. Hendes 75-årige mand har både Parkinsons syge og demens, og har boet her siden juli. - Han var på et andet plejehjem først, men det var ingen god oplevelse. Han sad bare alene inde på stuen og kiggede. Jeg var der ikke selv, men min søn ringede efter tre dage og sagde, nu er du nødt til at hente ham, mor, og det gjorde jeg så. Elsa s mand Sigurd lever i en verden for 25 år siden, hvor han havde sit eget firma, men det er okay på Boller Slot. 13

8 Boller Slot er gammelt, og mange af værelserne har ikke eget toilet og bad. Men mor er glad for at være her, og jeg føler, at vi kan snakke med personalet. På mors første plejehjem havde jeg tit fornemmelsen af, at de tænkte åh nej, nu kommer hende den besværlige igen, forklarer Lene. Falkenberg Juul. Du føler, at man går og snakker om noget rigtigt. I sommers knækkede jeg en rose af til hende, nej, er det til mig, sagde hun glad. På det tidspunkt havde hun ikke rigtigt snakket meget længe så bliver man glad. Fisk og upopulære kjoler Hvis Bente skulle råde en ny plejehjemsleder med demente beboere, er hun ikke i tvivl om, hvad der kræves for at få et godt plejehjem for demente. - Personalet skal have viden du kan ikke passe den her kategori af demente uden viden. Og så skal de have ansvar, tillid, begejstring og anerkendelse man skal kunne spille luftguitar sammen, når noget lykkes. - Hvis du gør personalet glad for at komme her, så gør de deres ypperste for beboerne. Hjemmebesøgene, inden en ny beboer flytter ind, er også vigtige, og Boller Slot henter selv deres syv dagcenterbrugere i en af civilforsvarets busser. På den måde holder personalet kontakten til hjemmet. Men det vigtigste er kontaktpersonerne hver beboer har sine egne, og der er næsten altid en af dem på arbejde. - Kontaktpersonerne har sat sig helt ind i beboerens situation og snakket med familien, så de ved, om hun vil have en rød kjole på, og om hun kan lide fisk. Det er jo egentligt et overgreb, hvis du giver en dame en kjole på, som vedkommende aldrig nogen selv ville have gået i. Og så er ture ud i naturen vigtige for mange demente. - I stedet for at vi sætter dem i gang med noget kunstigt, så går vi en tur. Desværre har et enigt byråd besluttet at sælge Boller Slot, så når en køber melder sig, er det slut med parken og de smukke omgivelser for Sigurd og de andre. - Hvis de havde haft et kært og elsket familiemedlem, der boede her, så havde de aldrig kunnet gøre det! siger Elsa Jacobsen. Opslagstavlen Ny medarbejder Bente Sloth er startet som organisations- og kampagnemedarbejder på sekretariatet. Bente skal tage sig af den daglige drift af sekretariatet og udvikling af kampagner og aktiviteter i samarbejde med lokalforeningerne. Bente har selv tidligere været aktiv som frivillig hos bl.a. Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke, og har i de senere år arbejdet med kommunikation i en kommune. Bente glæder sig meget til at komme ud og besøge lokaforeningerne. Et blad falder til himlen Det er titlen på et korværk komponeret af Bent Sørensen med tekst af Knud Romer. Værket uropføres af DR s pigekor søndag den 1. marts 2009 i Tivolis koncertsal. Korværket er skrevet til demente og deres pårørende. De inviteres derfor med til uropførelsen ikke kun som tilskuere, men også som deltagere i fællessang efter korværket. Alzheimerforeningen arbejder på at skaffe midler, så det bliver muligt at tilbyde medlemmer billetter og transport til arrangement til en rimelig pris. 14 Lene Busk Andersen havde først valgt et naboplejehjem til sin mor Else. - Jeg kiggede nok for meget på det ydre, og syntes Boller Slot var meget gammelt at se på. Men moderen trivedes ikke på det store, moderne plejehjem. - Hun følte sig lukket inde. Plejehjemmet lå inde i et villakvarter med voldsom trafik, og mor har brug for at gå meget. Vinden blæser det dårlige væk, når jeg går, har hun forklaret. Lene og moderen bruger parken meget. I dag går hun ikke så godt, men så kører de ture fodrer ænderne og dufter til blomsterne. - Turene giver også en naturlig samtale. Du skal ikke finde på noget at sige, fortæller plejehjemsleder Bente Alle stuerne på Boller Slot er forskellige, her viser Lene sin mors stue frem. Feriekursus for ægtepar forår 2009 Alzheimerforeningen arrangerer igen i 2009 et feriekursus for 12 ægtepar, hvor den ene har en demenssygdom. Det bliver en ferie med indhold og faglige indlæg, og der vil være udflugter og andre kulturelle indslag. Det bliver dage med hyggeligt samvær med andre, der er i en situation, som ligner ens egen - og forhåbentlig kommer både demente og pårørende hjem med nye og gode oplevelser - trods det at alvorlig sygdom præger hverdagen. Feriekursus 2009 er endnu i planlægningsfasen. Du kan få nærmere information på vores hjemmeside: eller via sekretariatet, når programmet ligger klar. Læs mere på Indstilling til Nordjysk Alzheimerpris Kære medlemmer i Nordjylland. Hvem skal være den næste modtager af den Nordjyske Alzheimerpris? Du kan endnu nå at sende din indstilling til prisen. Kender du en eller flere personer, som har haft en positiv betydning for din eller andres hverdag? Det kan være ved et smittende humør, sin hjælpsomhed, opmærksomhed og sit faglige engagement for de dementes situation. Skriv til os, vi vil gerne have din indstilling inden d Alzheimerforeningen i Nordjylland, Gunver Folmand, Liselejevej 25, 9270 Klarup. 15

9 16 Demenslinien Tlf spørg om alt Spørgsmål til Demenslinien om indflytning i Plejebolig Skal min demente mor på plejehjem? Hvordan griber jeg det an? Når man står overfor den svære beslutning om indflytning i plejebolig, dukker mange spørgsmål op. Spørgsmålene bør besvares individuelt, da ikke to personer er ens, og fordi behovene kan være meget forskellige. Der er dog en del fællestræk. Demenslinien videregiver her et uddrag af typiske spørgsmål og svar. Af Else Hansen Hvornår skal jeg tage emnet plejehjem op med min mor? Selvom det kan være meget svært, er det godt at tale om det tidligt i forløbet. Hun kan på den måde selv være med til at fortælle om sine ønsker ved en flytning, og være med til at udpege den plejebolig, hun ønsker at flytte i. Selvom hun i starten kan være helt afvisende overfor tanken, sker det ofte, når emnet bliver taget op flere gange og i positive vendinger, at tanken bliver mindre skræmmende, efterhånden en mulighed og til sidst en plan. Hvornår bør min demente mor flytte i plejebolig? Det er ofte bedst at indflytningen i plejebolig sker på et tidspunkt i demensudviklingen, hvor den demente stadig kan falde til og opleve, at hun faktisk bor der. Hvilke plejehjem er gode? Via visitationen i kommunen kan man få oplyst, hvilke plejehjem, der findes i kommunen. Det er en god idé at alliere sig med demenskoordinatoren og få rådgivning om hvilke plejehjem, der vil passe bedst til lige din mor. Når man så har udvalgt to til tre steder, kan man lave aftaler om at komme på besøg, tale med personalet og se på lokaliteterne. Hvad skal jeg være opmærksom på, når min mor flytter på plejehjem? Else Hansen, Alzheimerforeningen Det er vigtigt, at din mor får sine egne ting, tøj og møbler med, det er sjældent en god ide at købe nyt. Har din mor en bestemt hyggekrog, kan du kopiere den ned til mindste detalje dvs. med de samme billeder og nips, som hun kender og holder af. For at kunne gøre det, kan du tage billeder Et godt forhold mellem personale og beboere er vigtigt. Her er det dagcenteret på Boller Slot. Foto: Christina Kabel. Det er ikke alle der kommer til at bo på et Slot, som de demente beboere på plejehjemmet Boller Slot ved Horsens. Foto: Christina Kabel. af dele af hjemmet. Det er vigtigt at tage hensyn til den nye boligs størrelse, så den bliver overskuelig og ikke overfyldt. Sørg for god belysning, så det er til at finde rundt. Hvordan skal jeg gribe selve flytningen an? Det allervigtigste er, at flytningen foregår, så den demente bliver mindst muligt forvirret. Det betyder, at det ikke altid er muligt at medinddrage den demente i selve flytningen. I stedet kan den demente hygge sig med en pårørende, mens et flyttehold får flyttet og indrettet - så vidt muligt samme dag. Så kan den demente flytte ind i hjemlige omgivelser i den nye bolig. Hvordan skaber jeg den bedste overgang for min mor fra hjemmet til plejehjemmet? Det er vigtigt at få skabt en god kontakt til personalet på plejehjemmet. Fra nogle plejehjem tager man på besøg i hjemmet inden flytningen, så begge parter har en mulighed for at lære hinanden at kende. For at personalet kan pleje din mor på bedste måde, er det en rigtig god idé at nedskrive din mors livshistorie samt gennemgå hendes sygehistorie og et evt. plejetestamente. (Se faktaboks) Kan min mor flytte på et plejehjem i nærheden af mig, selvom det er en anden kommune? Ja, pga. retten til frit valg. Det kræver dog, at hun visiteres til plejehjem af hjemkommunen, og opfylder betingelserne for visitation til plejehjem i tilflytningskommunen. Situationen for min demente mor er nu så tilspidset, at hun ikke længere kan blive i hjemmet. Jeg magter ikke opgaven med at støtte hende derhjemme, og hjemmeplejen mener også, at det nu er uforsvarligt. Men jeg har det meget svært med, at hun skal flytte på plejehjem. Plejetestamente: Notér ønsker for bolig, rutiner og vaner. Hvad er vigtigt i den personlige pleje, hvad skal der tages hensyn til osv. Kommunen skal så vidt muligt tage hensyn til disse ønsker. Livshistorie: Beskriv den dementes liv. Hvor stammer hun fra? Hvordan er familieforholdene? Hvordan var arbejdslivet? Hvilke højdepunkter har der været? - Ja, alt hvad der er og har været vigtigt gerne suppleret med fotografier. Dette vil give personalet et godt indblik i personen, og det kan gavne plejen og forholdet mellem den demente og personalet. Sygehistorie: Oplys om tidligere sygdomme og evt. kroniske lidelser. Skriv hvilken medicin, der er ordineret, og evt. hvilken medicin den demente ikke tåler. (Selvom egen læge også bliver spurgt, er det godt at supplere med pårørendes viden). Livstestamente: Her har man mulighed for at få registreret, at man ikke ønsker livsforlængende behandling. Registreringen sker på Rigshospitalet. Det er ofte forbundet med stor skyldfølelse og en fornemmelse af at have svigtet, når ens nærmeste pårørende skal flytte på plejehjem. Hvis man oven i købet har lovet, at det aldrig skulle ske, gør det ikke beslutningen nemmere. Men ingen har kunnet forudse situationens udvikling. Man er derfor nødt til at forholde sig til den virkelighed, der er. Mange pårørende dømmer sig selv alt for hårdt, og glemmer under omsorgsbyrden helt at passe på sig selv. Alle mennesker har begrænsninger, og hvis den pårørende bukker under med depression eller sygdom, gavner det ingen. Kun ved også at tage hensyn til egne behov og bevare et overskud, kan man til syvende og sidst være noget for den demente. 17

10 Vi har grint og grædt meget på Sommerserien 18 Der var sjove glimt fra et skuespillerliv og rollen som Sophia Sommer, og den gribende beretning om de sidste år med en Alzheimersyg far, da Lisbet Dahl og Karsten Jansfort startede deres foredragsturné i Viborg. Af Christina Kabel Det er en glad formand for Alzheimerforeningen Midtjylland, der kan se tilbage på den første aften med Lisbet Dahl og Karsten Jansfort. - Vi havde sat 105 stole op alle dem der overhovedet kunne være i bibliotekets mødelokale, og der er mindst ti som har ringet i dag for at få billetter, som vi desværre ikke kunne hjælpe, fortæller Anni Andersen. Dem, som fik en plads, fik også et kig ind i en helt anden verden, da Lisbet Dahl fortalte om optagelserne til Sommer. - Vi har grint og grædt meget sammen på optagelserne. Det var dødhårdt at skulle fortælle Christian, at han ikke måtte bo hjemme længere. Den scene hvor vi går rundt og pakker hans ting ned i flyttekasser, og han spørger; skal jeg så ikke bo her mere?! - Når du igennem to år spiller familien Sommer, så bliver man en familie til sidst. Uden at jeg går rundt derhjemme, og tror at jeg er Sophia Sommer, - det ville vist også være lidt sindsygt! fortæller Lisbet med et smittende grin. Rollen som den katolske Sophia ligger langt fra revyen og de muntre teaterstykker, Lisbet plejer at boltre sig i. - Det har altid ligget mit hjerte nærmest at få folk til at le at gå ind på scenen og falde i en lagkage. Det er først her de sidste år, at jeg er begyndt at sætte pris på de alvorlige roller, og Sommer er så gribende skrevet. Jeg har tit siddet hjemme i sofaen og grædt over manuskriptet, så jeg måtte ringe til instruktøren, og spørge om ikke Sophia kommer til at græde i den her scene? For det kommer jeg altså til hver gang, jeg læser den. Ville selv fortælle det Der bliver grint meget under Lisbets fortællinger, men da Karsten Jansfort tager over og fortæller om de sidste år med sin far, bliver der stille overalt. - Far blev syg som 66-årig. Han fornægtede ikke på noget tidspunkt sygdommen, og det var vores redning at det aldrig var forbudt at tale om det. Det er en modbydelig sygdom, som langsomt æder et menneske op, og derfor er det så vigtigt at få fjernet tabuerne omkring den. Min Lisbet Dahl og Karsten Jansfort lige inden det går løs i Viborg. Foto: Christina Kabel. Når du spiller en familie igennem to år, så bliver du også en familie til sidst, forklarer Lisbet Dahl. Faktisk er det hendes barnebarn Caroline Dahl, som spiller Lotte i serien. Foto: Agnete Schlichtkrull, DR far ringede rundt til familie og venner og fortalte det. Han kunne kun klare to tre om dagen, men han ville selv gøre det. Karsten advarer mod, at man kommer til at afskrive mennesker, når de får en demensdiagnose. - Vi har jo stadigt et fantastisk familiemedlem blandt os i flere år, som har brug for vores kærlighed og nærvær. Det er vores ansvar at skabe et trygt rum omkring dem, så de kan bevare deres personlighed og værdighed længst muligt de skal ikke lukkes væk i en kasse som en dødssyg. De sidste år var fyldt med både glæder og sorger, og svære beslutninger som at aflevere kørekortet og sende faderen på plejehjem, da han blev dårligere. - Det var sværest for min mor at skulle sende ham af sted. Hun skulle tage sig mod til at give slip, selv om far til sidst sagde jeg glæder mig til at lukke min egen dør. Karsten og hans søskende måtte i stor grad hjælpe til med at træffe den endelige beslutning om plejebolig, ellers havde de stået med to syge forældre. - Mor var træt og slidt, da far flyttede i plejebolig. Havde far boet hjemme længere tid, ville der have været stor risiko for, at hun var blevet psykisk og fysisk nedbrudt. Sygdomsfri minder - Jeg synes, det har været rigtigt godt at høre begge to. Men både Karstens familie og Sommerfamilien har også haft overskud til at behandle den demente rigtigt flot jeg tror desværre ikke, det er alle pårørende, der har de ressourcer, mener en dame på første række. Hun arbejder på et demensplejehjem i Viborg, og spørgerunden bagefter viser, at mange af tilhørerne lever med sygdommen til hverdag. - Jeg synes nu, det var så godt med den scene, hvor Sophia bliver vred og slår Christian med et Anders And blad det er jo det, man har lyst til nogen gange, fortæller en nydelig ældre dame. Mens en mand spørger, hvordan Karsten husker sin far i dag. - Min kone døde for halvandet år siden, efter at have været syg med Alzheimers i 12 år. Men når jeg går på kirkegården for at besøge hende, så er det ikke sådan, jeg husker hende. Så ser jeg hende, som hun var før sygdommen tog over, fortæller han. - Netop, svarer Karsten. Til min fars begravelse rejste en god ven sig op og sagde, hvor var det godt, at han fik fred, så vi kan begynde at mindes ham. Og i dag husker vi ham, som den mand og far han var, inden han blev syg. En anden vil vide, om vennerne forsvandt, efter at faderen var blevet syg? - Ja, der var få, der havde svært ved at håndtere fars sygdom. De kunne ikke holde ud at opleve far blive dårligere og dårligere. Men de er vendt tilbage i dag og er en stor støtte for min mor. 19

11 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på For mere information om støtte- og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre. LOKALFORENINGEN BORNHOLM Erindringscenter Bornholm. Center for Reminiscens, Det åbne Museum Toldboden, Toldbodgade 1B, 3700 Rønne Åbent: torsdag Lån af erindringskasser, besøg og brug af lokaler - aftales med Jens Rehfeld tlf Mail: rehfeld@mail.tele.dk FREDERIKSBERG FYN KØBENHAVN Kontakt med din lokalforening: Rådgivning og information Kontakt: Tlf alzcph@yahoo.dk Café møder: Tid: Sidste onsdag i hver måned kl Sted: Østerbro Huset, Århusgade 103, 2100 København Ø Emner og navne på foredragsholdere bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside under lokalforeninger/københavn Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde Alle er velkomne KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Kontakt din lokalforening Tid: Mandag og onsdag kl Telefonisk rådgivning og information Kontakt: Telefon E- mail: koudahl@cqnet.dk Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende Tid: 1. onsdag i hver måned fra kl til kl Sted: Café Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Kontaktperson: Jytte Rasmussen, Telefon: Klubben For mennesker med demens og deres pårørende. Tid: Torsdage i lige uger fra kl til kl Sted: Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup Kontaktperson: Gunhild Schrøder, Telefon: eller Hans Dehnfeldt, telefon; , bedst mellem kl Mød Lisbet Dahl og Karsten Jansfort I forbindelse med Danmarks Radios søndagsdrama Sommer har lokalforeningen Københavns Omegnskommuner arrangeret et debatmøde med skuespillerne Lisbet Dahl og Karsten Jansfort. Lisbet Dahl viser klip fra DR s dramaserie Sommer og fortæller om sit arbejde med rollen Sophia Sommer. Karsten Jansfort fortæller om oplevelserne med sin far, der havde Alzheimers sygdom igennem flere år. Tid: Mandag den 8. december 2008 kl adgang fra kl Fri entre, ingen billetbestilling Sted: Medborgerhuset i Herlev, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Informationsmøde om demens Alzheimerforeningens aktiviteter og tilbud ved lokalforeningen. Demenssygdomme ved næstformand Steen Hasselbalch overlæge på Hukommelsesklinikken. Og pårørende Anne Arndal formand for Landsforeningen. Tid: Onsdag den 28. januar 2009 kl Sted: Plejecenter Lundehaven, Skovlunde Torv 8, 2740 Skovlunde. Tæt på Skovlunde station Generalforsamling Generalforsamlingen 2009 indkaldes via Magasinet Demens og på lokalforeningen Københavns Omegnskommuners hjemmeside Tid: Torsdag den 12. marts 2009 Sted: Endnu ikke endeligt aftalt. Bliver annonceret på hjemmesiden, og i marts nr. af Magasinet Demens MIDTJYLLAND MIDTVEST Du kan finde information på NORDJYLLAND Rådgivning - åben for alle, som har behov for rådgivning og vejledning Tid: 1. torsdag i måneden kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum tlf NORDSJÆLLAND STORSTRØM Støttegrupper for pårørende til demente Tid: Anden tirsdag i måneden kl Sted: Grøndalscentret, Grøndalsvej 8, 4690 Haslev. Mødelokalet i kælderen. Tilmelding: Birgit Parkdal tlf Tid: Tredje tirsdag i måneden kl Sted: Næstved sundhedscenter, Præstøvej 67, 4700 Næstved, mødelokale C i kælderen (indgang gennem gården) Tilmelding: Ulla Skovbye, tlf Tid: Sidste onsdag i måneden kl Sted: Kontakten Vejlegade 4, 4900 Nakskov Tilmelding: Inge Ehlig, tlf Åbent hus arrangement Tid: Lørdag den 6. december kl Sted: Kontakten, Vejlegade 4, Nakskov Mød os i cafeen eller på vores stand på torvet og hør om foreningen Kontakt: Inge Ehlig tlf eller Birgit Parkdal tlf Pårørendeskole for familier til demensramte Den vanskelige adfærd fortalt af en pårørende og en professionel Tid: Torsdag den 15. januar 2009 kl Sted: Daghjemmet, Korinthvej 10, 4700 Næstved Kontaktperson: Demenskoordinator Mette Abrahamsen, tlf Generalforsamling 2009 Tid: Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 19 Medlemmerne får en skriftlig indbydelse i løbet af januar måned 2009 Fastelavnsfest 2009 Tid: Onsdag den 25. februar kl Vi mødes til formiddagskaffen, slår katten af tønden. Spiser frokost sammen og får en lille svingom til Rosengårdens husorkester, inden vi slutter af. Tilmelding: Medlemmerne får en skriftlig indbydelse i januar måned med tilmelding Patientforeningernes info-sted Forhallen på Storstrømmens Sygehus, Ringstedgade 61, 4700 Næstved Foreningens pjecer kan nu findes der også SYDVEST (RIBE) Generalforsamling i Alzheimerforeningen Sydvest Tid: 2. Marts 2009 kl Sted: Vindrosen Teglværksgade Esbjerg Indhold/Aktivitet: Dagsorden ifølge vedtægter Kontakt: Hanne Knudsen SØNDERJYLLAND TREKANTSOMRÅDET ØSTSJÆLLAND Tænke-tank for mennesker med demens i tidlig fase Tid: Tirsdage fra kl. 10 til kl. 13. Sted: Sct. Marie park, Aktivitetslokale 038, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Indhold/Aktivitet: Efter ønske, gåture og hyggeligt samvær. Kontakt: Mie Danielsen tlf , Mona Gravlev tlf , Birthe Rasmussen tlf Tænke-tank for mennesker med demens i tidlig fase Tid: Onsdage fra kl til kl Sted: Nørreboulevard 102 (Møllebo) 4600 Køge Indhold/Aktivitet: Efter ønske, gåture og hyggeligt samvær. Samarbejde mellem demensteamet i Køge kommune og Alzheimerforeningen. Kontakt: Birthe Rasmussen tlf

12 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på VESTSJÆLLAND Fristedet Tid: Kl på nævnte datoer Sted: Nyrup Baptistkirke, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup Mødested for personer med demens og pårørende. Rådgivning, undervisning, hygge Onsdag den 17. december 2008 juleafslutning Onsdag den 28. januar 2009 Onsdag den 25. februar 2009 Onsdag den 25. marts 2009 Se for program Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard Jørgensen, tlf Foredragsaften Tid: Torsdag den 26. februar 2009 kl Sted: Ringsted Kongrescenter Indhold/Aktivitet: Demens er ikke bare Alzheimer Lægerne Steen Hasselbalch, Lars Friberg og Lise Korbo fortæller om demenstyper med vægt på Lewi Body Demens. Arrangeret i samarbejde med GE Healthcare Tilmelding: Tlf eller aase.staer@mail.dk Generalforsamling Tid: Torsdag den 12. marts 2009 kl Sted: Fælleslokalerne ved afd. D, Psykiatrihospitalet, Dianalund Indhold/Aktivitet: Dagsorden ifølge vedtægterne Se for yderligere oplysninger En julegaveidé Alzheimerforeningen sælger den prisbelønnede film Away From Her. Du kan købe den på dvd via I filmen møder du bl.a. ægteparret Fiona (Julie Christie) og Grant (Gordon Pinsent). De har levet i et lykkeligt og kærlighedsfuldt ægteskab i 50 år, da Fiona kommer på plejehjem med Alzheimers og pludselig ikke genkender den mand, hun har elsket gennem 44 år. Away From Her er instrueret af den debuterende canadiske instruktør Sarah Polley og vandt hele 7 priser ved den canadiske version af Oscar uddelingen: The Genie Awards. Filmen har danske undertekster. - Jeg har bevaret friheden uden at miste trygheden... Med en Lommy kan du altid komme hurtigt i kontakt med en person og du kan altid findes. Det giver frihed for dig og tryghed for din familie. Lommy - det er nemt. Lommy er tilskudsberettiget og den kan lejes for en kort periode. Dansk design Dansk udvikling Dansk produktion Godkendt af Hjælpemiddelinstituttet: HMI-nr AlzheimerforeniNgens repræsentantskab LANDSFORMAND Anne Stubbe Arndal (MB) Ejgårdsparken 7, st.th Charlottenlund Tlf.: anne.arndal@dadlnet.dk BORNHOLM Fungerende formand Hans Kure-Bonne Storegade Rønne Tlf.: Mob.: kure.bonne@hotmail.com FREDERIKSBERG Mette Lunde (MB) OK-Centret Prinsesse Benedikte Sankt Nikolaj Vej Frederiksberg C Tlf.: mette.lunde@benedikte.dk FYN Astrid Hansen Æblehaven 1, 5462 Morud Tlf.: astrid.hjortebjerg@gmail. com REGION HOVEDSTADEN Karen Skjøtt, Bukkeballevej 51 A 2960 Rungsted Kyst Tlf.: ks@fip.dk NÆSTFORMAND Steen Hasselbalch (MB) Ordruphøjvej Charlottenlund Tlf.: sgh@rh.dk KØBENHAVN Palle Rasmussen Koldinggade 9, 1. tv København Ø Tlf.: Mobil : bp_bruunrasmussen@os.dk KØBENHAVNS OMEGNS- KOMMUNER Grete Koudahl Kobbervej 3, 2 th Herlev Tlf.: (tlf. tid mand, onsd. 9-11) koudahl@cqnet.dk MIDTJYLLAND Anni Andersen Villaparken 30 A, Balling 7860 Spøttrup Tlf.: s.a.n.andersen@mail.tele.dk REGION SJÆLLAND Ole Bjørn Skausig Frederiksvej Sorø Tlf.: skausig@dadlnet,dk NÆSTFORMAND Peter Thorup (MB) Vietoften Vedbæk Tlf.: Mob.: pmt@ekas.dk Lokalforeningernes formænd - Indgår automatisk i repræsentantskabet MIDT-VEST (RINGKØBING) Inger Marie Jensen Spurvevej 1, Vorgod 6920 Videbæk Priv.: Fax.: Fore.: imj@mail.tdcadsl.dk NORDJYLLAND Gunver Folmand (MB) Liselejevej Klarup Tlf.: gunver.folmand@mekoprint.dk NORDSJÆLLAND Erik Pedersen Demenskontakten Ndr. Jernbanevej 13C 3400 Hillerød Mob.: epd@hav.regionh.dk 5 regionsrepræsentanter - udpeget af regionens lokalforeninger REGION SYDDANMARK Kim Augustsen Sadolinsgade Odense Tlf khau@odense.dk REGION 4 repræsentanter SJÆLLAND - udpeget af Forskningsrådet REGION for Sundhed MIDTJYLLAND og sygdom FORMAND FOR FORSK- NINGSUDVALGET (MB) Professor dr. med Gunhild Waldemar Rågevej 10, 2900 Hellerup Tlf.: Arb.: Fax.: gunwal@rh.dk CAND.JUR.,PH.D. Projektkoordinator Dorthe Buss (MB) Lundingsgade 4, 1. th København Ø Tlf.: dorthe.buss@mail.dk OVERLÆGE PHD. Peter Johannsen Højsgårds Alle Hellerup Tlf.: Mob.: Arb.: peterj@dadlnet.dk 6 personer med fagligt kendskab til demens SYGEPLEJERSKE, MPH. Kirsten Gotfredsen Østre Boulevard Randers Tlf.: kirsten.gotfredsen@ get2net.dk 6 PERSONER MED SÆRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS PROFESSOR, DR.MED. Elisabeth Bock Institut for Neurovidenskab og Farmakolog, Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N Tlf.: Arb.: bock@plab.ku.dk DEMENSVEJLEDER Anne Knudsen (MB) Sydskråningen Lyngby Tlf.: Mob.: akn@gentofte.dk KASSERER Peter Breer-Mortensen (MB) Flinten 15, Mogenstrup 4700 Næstved Tlf.: Mob.: p.breer-mortensen@mail.dk STORSTRØM Birgit Parkdal Pælen 22, 4780 Stege Tlf.: Mob.: parkdal@privat.dk SYDVEST (RIBE) Hanne Knudsen Præstbrovej 29, Fåborg 6818 Årre Tlf.: hhhe@knudsen.mail.dk SØNDERJYLLAND Lillian Bernth Thomsen (MB) Farverhus 19, 6200 Aabenraa Tlf.: lilian.thomsen@privat.dk TREKANTOMRÅDET Grethe Skovlund Dalglimt 22, 7100 Vejle Tlf Arb.: gresk@profibermail.dk REGION MIDTJYLLAND Lena Baungård (MB) Gilmoseparken Herning Tlf.: kibsgaard@dadlnet.dk PROFESSOR,DR.MED. Mark West (MB) Århus Universitet Anatomisk Institut Bygning Århus C Tlf.: mjw@ana.au.dk OVERLÆGE Rolf Bang Olsen Askvej 38, 5250 Odense SV Tlf.: Mob.: OVERLÆGE Næstformand Steen Hasselbalch(MB) VESTSJÆLLAND Aase Stær Søtoften 17, Undløse 4340 Tølløse Tlf.: Fax.: aase.staer@mail.dk ØSTJYLLAND Conny Flensborg (MB) Grønløkkeallé Tranbjerg Tlf.: conny@oncable.dk ØSTSJÆLLAND Birthe Rasmussen (MB) Vindspinderivej Strøby Tlf.: br24@ofir.dk REGION NORDJYLLAND Aase Marie Ottesen Videnscenter for Demens Østre Allé 91, 9000 Aalborg Tlf.: Mob.: aam@rn.dk DIREKTØR Christine Swane (MB) Åløkkevej Vanløse Tlf.: csw@egv.dk Asger Andersen Anne Stubbe Arndal (MB) Hannegrethe Grønholdt Karsten Jansfort (MB) Næstformand Sandvejen 34 A Landsformand Strandalléen 1A, 3.dør 7 Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv. Peter Thorup(MB) ØSTJYLLAND Vindinge 3000 Helsingør 1955 Frederiksberg C Østervangsvej Esbjerg N Tlf Roskilde Peter Breer-Mortensen (MB) Tlf.: Tlf.: Tlf.: Kasserer hgkg@webspeed.dk Mob.: kjansfort@privat.dk 23 Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger har repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.

13 Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup MAGASINPOST B Vi har brug for DIT bidrag Alzheimerforeningen er afhængig af bidrag fra private. Ved at give et bidrag kan du være med til at sikre, at foreningen kan give støtte og rådgivning til demente og pårørende. sådan gør du: Gavebrev Med et gavebrev støtter du Alzheimerforeningen i 10 år og kan til gengæld trække hele beløbet fra i skat. Gavebidrag Du kan støtte Alzheimerforeningen med et fast månedligt beløb via PBS eller et gavebidrag, når det passer dig. Testamente Ved at testamentere en del af din formue til Alzheimerforeningen, kan du være med til at sikre foreningens fremtidige arbejde. Pengegave Ved fødselsdag, jubilæum eller begravelse kan du opfordre til, at man i stedet for at komme med blomster eller gaver støtter Alzheimerforeningen med et pengebeløb. Træk bidraget fra i skat Når du støtter Alzheimerforeningen, kan noget af bidraget trækkes fra på selvangivelsen. Du kan nu trække op til kr. fra i skat. En god sag Du kan også støtte Alzheimerforeningen helt gratis. På engodsag.dk kan du støtte vores indsats, når du handler på nettet. Læs mere på www. alzheimer.dk. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os. Tak for dit bidrag! Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen: Enkeltperson pr. år 190 kr. Husstand..... pr. år 250 kr. Institution pr. år 500 kr. Firma pr. år kr. Støttemedlem kr. (angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 100 kr. årligt) Husk porto Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.nr.: By: Mobil: Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup EAN-nr.: (EAN-nr. påføres ved offentlig institution)