Kommunalbestyrelsen. Referat

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat Dato 25. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 18:00 Sluttidspunkt 19:40 Byrådssalen, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Eva Sommer-Madsen, Kim Petersen, Michael Seiding Larsen, Brit Skovgaard, Bent Maigaard, Nina Møhler, Asger Diness Andersen, Jørn Elo Hansen, Kirsten Overgaard, Else-Marie Langballe Sørensen, Peter E. Jonassen, Peer Mikkelsen, Tage Vestergaard, Heino Hahn, Kim Errebo, John Pawlik, Per Stig Sørensen, Thomas Christfort, Poul A. Larsen, Mette Høgh Christiansen, Kurt Johansen, Thorbjørn Kolbo, Mikael Smed, Vibe Bøgvad, Michael Larsen, Birgitte Steen Jørgensen, Carsten Olsen Bent Maigaard, Vibe Bøgvad udkast ref.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Indkommet materiale Låneramme Betaling for udlevering af dokumenter i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven Godkendelse af takster 2016 for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S ViSP - overflytning af budgetansvar mellem udvalg Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb - Miljømålsloven Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til bygningsvedligehold Annullering af tillægsbevilling til rådighedsbeløb og frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af den skærmede afdeling på Orehovedet Evaluering af Geokodnings- og Bygningslovliggørelsesprojektet, herunder nedskrivning af forventede indtægter Anbefaling af revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune Status og prioritering af projekter til realisering af vision Aftale mellem DGI Huset Panteren og Vordingborg Kommune om leje af lokaler til aktiviteter Status og mulige nye tiltag vedr. DGI Huset Panteren Indgåelse af egnsteateraftale med Cantabile Nye principper for skolebusdrift fra skoleåret 2016/ Køb af to vejstykker i Mosevangen, Kalvehave Lejerbo - Årsregnskab Huslejenævnet - Godkendelse af indtræden af ny suppleant Beboerklagenævnet - Godkendelse af indtræden af suppleant som lejerrepræsentant samt godkendelse af indtræden af ny suppleant Orienteringssag Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport Orientering om afslag på aktindsigt Sag rejst af kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Smed på vegne af Socialdemokraterne om åbenhed og synlighed om arbejdstid for personalet på skoleområdet...55

3 25. Spørgetid Valg af OPS leverandør til Vandhus - LUKKET SAG Køb af ejendom - LUKKET SAG Køb af areal - LUKKET SAG Salg af ejendom - LUKKET SAG...60 Bilagsoversigt...61 Underskriftsside...63

4 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Grøngaard Stensbjerg Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Borgmesteren oplyst, at der er udsendt en tillægsdagsorden mandag den 222. februar 2016 samt at der inden mødets start er omdelt indstillingerne til sag nr. 26 Valg af OPS leverandør til Vandhus og til sag nr. 2 på tillægsdagsorden Medfinansiering af viadukten op Orevej. Dagsordner godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Grøngaard Stensbjerg Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 15. Styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune 2. Sagsfremstilling Borgmesteren skal indkalde stedfortræderen til det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde, når borgmesteren får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned pga. sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Kommunalbestyrelsen har i Styrelsesvedtægten for Vordingborg Kommune 2 truffet beslutning om, at borgmesteren ved et forfald af de grunde, der er nævnte overfor indkalder stedfortræderen, selvom hindringen forventes at være kortere end 1 måned. Der er ved udsendelse af dagsorden til Kommunalbestyrelsens møde modtaget afbud fra kommunalbestyrelsesmedlem Bent Maigaard på grund af privat arrangement. I henhold til Styrelsesloven 15 kan der indkaldes stedfortræder når medlemmet har lovligt forfald. Bent Maigaard afbud er på grund af et privat arrangement og derfor er afbud i henhold til Styrelsesloven ikke et lovligt forfald, hvorfor der ikke kan indkaldes stedfortræder. Indstilling Borgmesteren indstiller, at Bent Maigaard har forfald og at der ikke er indkaldt stedfortræder. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Borgmesteren oplyste, at der efter udsendelse af dagsorden er modtaget afbud fra Vibe Bøgvad, som er blevet forhindret af arbejdsmæssige årsager og Anders Andersen er indkaldt som stedfortræder. Indstillingen tiltrådt. Kommunalbestyrelsen tiltrådte endvidere, at Vibe Bøgvad har lovligt forfald og Anders Andersen er rette stedfortræder. Stedfortræder indtog herefter sin plads. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indkommet materiale Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Grøngaard Stensbjerg Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling KKR Sjælland fremsender referat fra møde den 9. februar Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Låneramme 2015 Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Økonomi og Personale - Sagsbeh: Susanne Julie Follemand Tegtmeier Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 41 stk. 1, og 58 samt Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. Sagsfremstilling Administrationen har opgjort en foreløbig låneramme for regnskabsår 2015 inklusiv tidligere meddelte lånedispensationer til 50,86 mio. kr. pr. 28. januar I forbindelse med regnskabsafslutningen beregnes en endelig låneramme for år I budget 2015 er afsat 30,00 mio. kr. til lånoptagelse. Administrationen anbefaler derfor, at der optages lån på 30,00 mio. kr. vedrørende låneramme for 2015, samt at der anvendes ca. 14,05 mio. kr. af den resterende låneramme til frigivelse af deponerede midler. Økonomi I oprindelig budget for 2015 er der afsat 30,00 mio. kr. til låneoptagelse, og kommunen har i 2015 afdraget 33,06 mio. kr. på lån optaget i tidligere regnskabsår, uden lån til ældreboliger. Som det fremgår af bilaget Opgørelse af låneramme 2015 har Vordingborg Kommune efter ansøgning fået tildelt lånedispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på 12,50 mio. kr. vedrørende styrkelse af likviditet i vanskeligt stillede kommuner. Derudover har kommunen fået lånedispensation på 4,0 mio. kr. vedrørende investeringer med effektiviseringspotentiale samt på 14,00 mio. kr. vedrørende investeringer på borgernære områder". Samlet lånepulje vedrørende lånedispensationer, ud over likviditet, udgør dermed 18,00 mio. kr., hvoraf der kan optages lån svarende til 14,37 mio. kr. jf. opgørelse af låneramme Lånedispensationerne kan udelukkende anvendes i regnskabsåret Herudover er der automatisk låneadgang til finansiering af energispareudgifter, byfornyelse, færge- og havneudgifter, tab på garantier samt nettoudgift til lån til betaling af ejendomsskatter. Vordingborg Kommune har dermed i alt mulighed for at optage lån for 50,86 mio. kr. Den samlede låneramme på 50,86 mio. kr. for 2015 er således ca. 20,86 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. I henhold til reglerne i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. kan kommunen frit vælge, om der optages lån for hele eller en del af lånerammen, om der anvendes låneramme til at frigive deponerede midler, eller om der både optages lån og frigives deponerede midler dog maksimalt op til lånerammebeløbet. Af Vordingborg Kommunes finansielle politik fremgår, at Der skal budgetlægges med et nettoafdrag på den langfristede gæld (ekskl. kommunale ældreboliger). Det vil sige, at nye lån kun kan optages svarende til de årlige afdrag på bestående lån, hvorfor administrationen anbefaler, at der optages lån svarende til de budgetlagte 30,00 mio. kr., samt at ca. 14,05 mio. kr. ( kr.) af den resterende låneramme anvendes til frigivelse af deponerede midler. Bilag: 1 Åben Låneramme xlsx 14186/16 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indstilling Administrationen indstiller, at at at der optages lån for 30,00 mio. kr. med maksimal løbetid 25 år, og der anvendes 14,05 mio. af låneramme 2015 til frigivelse af deponerede midler, og lån optages i danske kroner i henhold til Vordingborg Kommunes finansielle politik. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Mikael Smed fremsætter ændringsforslag til 1. at således: at der optages lån for 36 mio. kr. med maksimal løbetid 25 år og pengene tilføres kassen. Forslaget blev sendt til afstemning. For stemte 14: bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Imod stemte 14: bestående af Venstre, Danske Folkeparti og Konservative. Hverken for eller imod stemte: ingen. Forslaget bortfalder som følge af stemmelighed. Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Betaling for udlevering af dokumenter i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven Sagsnr.: 16/ Område: Vordingborg Kommune - Sagsbeh: Martin Vestergaard Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Sagsfremstilling Der er under visse betingelser adgang til at kræve betaling ved udlevering af dokumenter og oplysninger i forbindelse med begæringer om aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven Vordingborg Kommune har hidtil ikke krævet betaling. Det er imidlertid administrationens opfattelse, at den nye offentlighedslov generelt og især på miljøområdet har medført en forøget belastning af kommunens ressourcer også ud over det, som kommunen har modtaget kompensation for i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye lov. Administrationen foreslår derfor i vedhæftede notat en gebyrpolitik for betaling ved udlevering af dokumenter/oplysninger i papir eller i elektronisk format i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Den foreslåede politik for betaling er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 19. december 2013, bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986, bekendtgørelse nr af 13. december 2006, og bekendtgørelse nr. 939 af 10. oktober Ved udarbejdelsen har administrationen søgt at sikre størst mulig åbenhed hos kommunen i overensstemmelse med formålet med offentlighedsloven. Samtidig er det også i forslaget søgt på en praktisk administrerbar måde at sikre en større dækning af kommunens udgifter til denne åbenhed der, hvor der efter administrationens opfattelse særligt har vist sig et behov. I den foreslåede gebyrpolitik er der derfor ikke anført noget om betaling for dataudtræk og databeskrivelser, selvom der i bekendtgørelse nr er hjemmel herfor. Det er ligeledes et gennemgående træk i forslaget til gebyrpolitikken, at der ikke kræves betaling første gang, der anmodes om aktindsigt, når betalingen udgør mindre end 100 kr., selvom der måtte være hjemmel hertil i de nævnte bekendtgørelser. Hvor de nævnte bekendtgørelser hjemler adgang til, at kommunen kan kræve de faktiske omkostninger ved en ekspedition, foreslår administrationen, at beregningen af de faktiske omkostninger sker på baggrund af det medgåede tidsforbrug til ekspeditionen med anvendelse af en gennemsnitlig timeløn på 236 kr. for det administrative personale i kommunen. Den foreslåede gebyrpolitik indebærer fx på områder reguleret af offentlighedsloven følgende: Hvis der efter anmodning udleveres 110 sider papir med dokumenter i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves 119 kr. Hvis der efter anmodning udleveres 80 sider papir med dokumenter i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves intet, hvis det er første gang der udleveres dokumenter til pågældende i sagen, da betalingen for udleveringen af dokumenterne udgør mindre end 100 kr. (89 kr.). 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hvis der efter anmodning elektronisk udleveres 110 sider med dokumenter i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves 100 kr. Hvis der efter anmodning elektronisk udleveres 100 sider med dokumenter i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves intet, hvis det er første gang, der udleveres dokumenter til pågældende i sagen. Ved aktindsigt efter reglerne i miljøoplysningsloven indebærer den foreslåede gebyrpolitik fx følgende: Hvis der efter anmodning udleveres 110 sider papir med miljøoplysninger i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves 119 kr. Hvis der efter anmodning udleveres 80 sider papir med miljøoplysninger i forbindelse med ekspedition af en aktindsigtsbegæring opkræves intet, hvis det er første gang der udleveres dokumenter til pågældende i sagen, da betalingen for udleveringen af oplysningerne udgør mindre end 100 kr. (89 kr.). Hvis der efter anmodning udleveres miljøoplysninger i elektronisk form, og der hertil medgår et tidsforbrug på en halv time til at finde de elektroniske oplysninger frem mm., opkræves 118 kr. Hvis der efter anmodning udleveres miljøoplysninger i elektronisk form, og det tager 15 minutter at finde oplysningerne frem mm, opkræves intet, hvis det er første gang, der udleveres dokumenter til pågældende i sagen, da betalingen vil udgøre mindre end 100 kr. (59 kr.). Den foreslåede gebyrpolitik vil efter godkendelse blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Bilag: 1 Åben VS: Gebyrpolitik - gebyrpolitik januar 2016 version 7.docx 20482/16 Indstilling Administrationen indstiller, at den foreslåede gebyrpolitik om betaling for udlevering af dokumenter og oplysninger ved aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven godkendes. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af takster 2016 for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S Sagsnr.: 15/ Område: Land og Miljø - Sagsbeh: Carsten Møller Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Betalingsloven; lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 ( 3). Lov om ændring af betalingsloven; lov 902 4/ Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen får hvert år forelagt takster for kloakforsyningen til godkendelse. Forslag til takster fastsættes på grundlag af et budget udarbejdet af kloakforsyningen, samt de prislofter, som fastsættes af Forsyningssekretariatet. Taksten er delt i en transportdel (Vordingborg Spildevand A/S) og en rensedel (Vordingborg Rens A/S). Prisloftet relaterer sig nu til de totale indtægter, omsætning, investeringer, drift mv. for de to selskaber og ikke mere kubikmeter prisen som førhen. Det vil sige, at der fremadrettet vil være række prislofter for selskaberne. Forsyningsselskaberne oplyser, at alle forsyningssekretariatets prislofter er overholdt og har indsendt dokumentation for dette. Følgende priser er inkl. moms. I takstbladet er der kun angivet rensepris for trin 2, da det er den eneste pris, der er aktuel. Danish Malting Group er det eneste firma, der har anlagt deres egen ledning til en af forsyningens renseanlæg og således ikke skal betale transportdelen. Det samlede vandafledningsbidrag, trin 1 (alm. private forbrugere), er foreslået fastsat til 42,05 kr./m 3. Taksten er fremskrevet i forhold til sidste års takst (41,39 kr./m 3 ). Heraf udgør rensedelen for trin 2 i det justerede betalingsprincip 15,93 kr./m 3. Vejbidraget kan antage op til 8 % af forsyningens budget og fastsættes i princippet af Forsyningssekretariatet, da bidraget skal godkendes her. Tilslutningsbidraget er lovbestemt og indeksreguleret jf. Danmarks Statistiks indeks for bygge- og anlægsomkostninger. Øvrige takster, bl.a. for tømningsordningen, fremgår af bilaget. Det fremsendte forslag til takster er godkendt af bestyrelserne for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S. Der skal betales vejbidrag. Udgiften afholdes af Trafik, Park og Havnes driftsbevilling. Bilag: 1 Åben Takstblade - Spildevand og Rens Takster 2016 rev /15 Indstilling Administrationen indstiller, 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen at takster for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S i 2016 godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen ViSP - overflytning af budgetansvar mellem udvalg Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Lovgrundlag Principper for økonomisk styring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Administrationen anbefaler, at budgetansvar for kommunens køb af ydelser hos og samarbejde om driften af ViSP (Videnscenter for Specialpædagogik) overflyttes fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme 1 til Sundheds- og Psykiatriudvalget. Anbefalingen er en konsekvens af, at det gennem en periode har været Afdeling for Psykiatri og Handicap, der har varetaget kommunens interesser i drøftelser med ViSP. Formanden for Sundhedsog Psykiatriudvalget er kommunens repræsentant i bestyrelsen for ViSP. Overflygtningen vil ikke påvirke eller ændre på, at der kan være borgere tilknyttet en række forskellige kommunale forvaltninger, der anvender ydelserne fra ViSP. Baggrund ViSP er et kommunikationscenter, der tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til personer med: Vanskeligheder inden for sprog, tale og stemmer Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger af erhvervshjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive-/regnevanskeligheder Ordblindhed Behov for IT-baserede hjælpemidler til kommunikation m.v. Øvrige svære kommunikationsvanskeligheder Borgerne har fri henvendelsesret til ViSP, som vurderer berettigelsen og evt. iværksætter et tilbud for at kompensere den givne funktionsnedsættelse. Tilbuddet tilpasses individuelt og afpasses tværfagligt og tværsektorielt til hjemkommunens øvrige tilbud. ViSP er hjemmehørende i Næstved og servicerer fra 1. januar 2016 som udgangspunkt borgere i Næstved, Faxe, Guldborgsund og Vordingborg Kommune. Kommunernes køb af ydelser fra ViSP har indtil udgangen af 2015 være finansieret gennem en abonnementsordning. Fra 1. januar 2016 er en mere fleksibel pakkemodel taget i anvendelse en obligatorisk grundpakke og 6 ikke-obligatoriske fagpakker. Herudover kan der ske tilkøb af enkeltydelser til takstpris. Pakkemodellen indebærer, at kommunen fra år til år skal beslutte, hvilke fagpakker der ønskes og på hvilket niveau. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 28. august 2015, at Vordingborg Kommune har indgået aftale med ViSP om køb af samtlige pakker på såvel moderat som specialiseret niveau. På dette grundlag er der indgået en to-årig driftsaftale for 2016 og Økonomiske konsekvenser Overflytningen af budgetansvar til Sundheds- og Psykiatriudvalget har ingen økonomiske konsekvenser. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Der er i budget 2016 afsat kr. til ViSP i 2016 og overslagsårene på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme 1. Denne budgetramme overføres til Sundheds- og Psykiatriudvalget med virkning fra 1. januar Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere bemærkninger. Indstilling Administrationen indstiller, at overflytningen af budgetansvar for ViSP godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Udvalget godkender overflytning af budgetansvar, dog under den forudsætning, at det overflyttede beløb svarer til den faktiske pris. Dette bør fremgå, når budgettet overføres fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget til Sundheds- og Psykiatriudvalget i 2016 samt overslagsår. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales således, at budgettet for 2016 og overslagsårene på kr. overføres fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget til Sundheds- og Psykiatriudvalget. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb - Miljømålsloven Sagsnr.: 16/ Område: Land og Miljø - Sagsbeh: Peter Heltoft Schaarup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Miljømålsloven. Sagsfremstilling Der er på anlægsbudgettet for 2016 afsat i alt 2,0 mio. kr. til natur- og vandløbsprojekter. Dertil kommer 1,4 mio. kr. fra ikke-realiserede natur- og vandløbsprojekter. Med henblik på, at udvalget foretager en samlet prioritering af de projekter, der skal igangsættes for 2016 anlægsmidlerne har Administrationen udarbejdet to prioriteringslister for henholdsvis natur- og vandløbsområdet. Prioriteringslisterne er opdelt i 1. og 2. prioritet. For hvert af projektforslagene er angivet formål, indhold, forventet effekt samt budgetramme. Den samlede anlægssum for alle 1. prioritetsprojekterne på både natur- og vandløbsområdet udfylder hele anlægsrammen på 3,4 mio. kr. Midlerne fra de ikkerealiserede projekter på 1,4 mio. kr. vedrører vådområdeprojektet Røddinge og Askeby Sø (1,2 mio. kr), et naturprojekt på Tærø samt og ved Jungshoved (0,2 mio. kr.). I forhold til de involverede lodsejere er de forslåede projekter alle baseret på fremkommenlighed og frivillig deltagelse På naturområdet har Administrationen ud fra kommunens handleplaner for Natura 2000 områderne udarbejdet forslag til i alt 8 projekter. Dertil kommer 2 projekter der vedrører den generelle indsats for bevarelse af de særligt truede Bilag IV-arter, som kommunen jf. vedlagte notat er forpligtiget til at beskytte. Endvidere lægger Administrationen op til, at der prioriteres et samarbejdsprojekt med landbrugsorganisationerne om at kortlægge HNV-natur (arealer med Høj NaturVærdi) og herigennem øge muligheden for naturplejetilskud til private lodsejere på 3 arealer. Som det fremgår af vedlagte notat udløb de gældende vedtagne Natura 2000-handleplaner for Vordingborg Kommune d I forbindelse med udarbejdelse af de nye Natura handleplaner vil udvalget få forelagt en status på indsatser og resultater i 1. planperiode og en samlet plan for indsatsen i den kommende planperiode fra Som supplement til ovenstående naturindsats vedtog udvalget i 2014 sammen med en række nabokommuner og myndigheder i Tyskland og Sverige at deltage i en stor EU-LIFE ansøgning vedrørende et fem-årigt projekt om bevarelse af truede naturtyper og arter. Til udvalgets orientering har EU nu godkendt ansøgningen i november Kommunens årlige egenbetaling på kr. påtænkes i årene at blive finansieret ved at anvende de driftsmidler, der i årene årligt blev anvendt til den beløbsmæssige tilsvarende kommunale egenfinansiering af det såkaldte naturkorridor-projekt. På vandløbsområdet har Administrationen med udgangspunktet i målsætningerne i vandplanerne fra 1. vandplanperiode udarbejdet 9 projektforslag, der tager sigte på at opfylde målene i disse planer. Som et fælles projekt mellem natur- og vandløbsområdet forslås etableret to geddegydeområder, der både vil understøtte naturturismen og samtidigt have en række positive natureffekter. De 8 øvrige vandløbsprojekter har fokus på at forbedre vandkvalitet og fiskebestand samt afhjælpe oversvømmelsesproblemer gennem bedre vandføring og etablering af vandparkering primært i Tubæk Å og Mern Å systemerne. Dertil kommer et projekt om forbedring af effektmålingerne ved at oprette målestationer til vandstandsmålinger og faunaprøver. Staten forventer, at have planerne for næste vandplanperiode klar til sommeren Når disse foreligger vil udvalget blive orienteret om indholdet og om behovet for kommunens indsats i forlængelse af disse planer. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Alle 1.og 2. prioritet projekterne på både natur- og vandløbsområdet er indtegnet på vedlagte kortbilag. På baggrund af udvalgets beslutning vil Administrationen gå i gang med at iværksætte de beskrevne projekter. Såfremt det i praksis viser sig at enkelte projekter ikke kan realiseres, vil disse enten søgt erstattet af tilsvarende projekter i samme område og med samme sigte eller et 2. prioritet projekt. Udvalget vil løbende blive orienteret såfremt projekter ikke kan realiseres og bliver erstattet af et tilsvarende projekt eller et 2. prioritetsprojekt. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Miljømålslov, øvrige projekter Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Miljømålslov, øvrige projekter Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Bilag: 1 Åben Bilag 1 - Natur - Miljømålsmidler anlægsprojekter 8677/16 2 Åben Bilag 2 - Vandløb - Miljømålsmidler anlægsprojekter 8678/16 3 Åben Bilag 3 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Møn (2) 8679/16 4 Åben Bilag 4 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Sjælland 8680/16 5 Åben Bilag 5 - Notat om status på Natura 2000 og Bilag IV-indsatsen 8681/16 Indstilling Administrationen indstiller, at at at at at at der ansøges om en anlægsbevilling på kr. i 2016, der søges om frigivelse af rådighedsbeløbet på i alt kr. til gennemførelse af vandog naturprojekter, de frigivne anlægsmidler for 2016 indgår en samlet anlægsramme på 3,4 mio. kr. i 2016 til de i bilaget angivne 1. prioritetsprojekter, såfremt det i praksis viser sig, at enkelte projekter ikke kan realiseres, vil disse enten søgt erstattet af tilsvarende projekter i samme område og med samme sigte eller med 2. prioritet projekter, de årlige udgifter på kr. til kommunens egenfinansiering af EU SemiAquatic-LIFE projekt i årene finansieres ved at anvende de driftsmidler, der i årene årligt blev anvendt til den beløbsmæssige tilsvarende kommunale egenfinansiering af det såkaldte naturkorridor-projekt (Projekt Grøn Vækst ), udgifter til drift af vandløbsmålestationer vil blive afholdt via driftsmidlerne til vandløbsområdet. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales, dog således at der frigives anlægsbevilling på 1 mio. kr. Frigivelse af yderligere vil ske i forbindelse med behandling af sag vedr. reduktion af anlægsudgifter i 2016, jf. sag nr. 4. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til bygningsvedligehold 2016 Sagsnr.: 14/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Administrationen har på baggrund, af det opdaterede digitale vedligeholdelsessystem, udarbejdet skematisk redegørelse (bilag) over prioriterede tiltag for bygningsvedligehold 2016 og prioriterede APV (ArbejdsPladsVurdering) arbejder til udførelse i Der foretages min. hvert 3. år en bygningsgennemgang, der danner grundlag for den 5 årige rullende vedligeholdelsesplan som er basis for udvendige bygningsvedligeholdelsesarbejder. APV undersøgelse af fysiske arbejdsmiljøforhold gennemføres hvert 3. år. Derudover foregår et løbende tilsyn med kommunens bygninger således at vedligeholdelsesarbejder, der registreres i denne sammenhæng, rapporteres ind til vedligeholdelsesplanen. Det er således både en fast og en løbende opfølgning, som danner grundlag for prioriteringen. Endvidere vil der, for at få synergi i investeringerne, ligeledes blive taget højde for udførelse af energibesparende foranstaltninger, indvendig vedligehold og eventuelle til- og ombygninger, der kan have en logisk sammenhæng med bygningsvedligehold. Fysiske APV-arbejder for 2016 er prioriteret i samarbejde med kommunens arbejdsmiljøkoordinator. I de vedhæftede bilag er der, ud over prioriterede bygningsvedligeholdelsesarbejder og APV, afsat puljer til akut opstået bygningsvedligehold og APV-arbejder. Overordnet set er den samlede bevilling for 2016 fordelt med kr. til bygningsvedligehold og kr. til APV-arbejder. Der kan opstå situationer i løbet af 2016, hvor det kan blive nødvendigt at omprioritere arbejder, hvorfor den prioriterede liste ikke nødvendigvis er et udtryk for, at alle arbejder udføres i Det er således også administrationen der planlægger i hvilken takt de prioriterede arbejder skal udføres. Med baggrund i den vedhæftede prioriterede oversigt søges den samlede anlægsbevilling på kr. frigivet. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Projekt Bygningsvedligeholdelse Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Projekt Bygningsvedligeholdelse Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat rådighedsbeløb i 2016 på kr. til bygningsvedligeholdelse og rådighedsbeløbet vil herefter kunne frigives. Bilag: 1 Åben Prioriteret bygningsvedligehold /16 Indstilling Administrationen indstiller, at der ansøges om en anlægsbevilling, på kr. samt frigivelse af et tilsvarende rådighedsbeløb på kr., til gennemførelse af bygningsvedligehold, herunder APV arbejder i Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales, dog således at der frigives 5 mio. kr. til gennemførelse af arbejdet. Frigivelse af yderligere vil ske i forbindelse med behandling af sag vedr. reduktion af anlægsudgifter i 2016, jf. sag nr. 4. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Annullering af tillægsbevilling til rådighedsbeløb og frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af den skærmede afdeling på Orehovedet Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 26. november 2015 tiltrådt indstillingen om en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på kr. til ombygning af den skærmede afdeling, samt frigivelse af rådighedsbeløbet. Det blev samtidig godkendt, at tillægsbevillingen skulle finansieret af restbevillingen på kr. til glasoverbygning på Kullekærvej 2 og 4. Restbevillingen på kr. til glasoverbygningen skulle bruges til at betale en regning ifm. projektet. Den tidligere beslutning skal derfor annulleres, idet at driften i Autismecenteret kan afholde udgiften på de kr. Sundheds- og Psykiatriudvalget Psykiatri Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2015 Afvigelse ift. korr. budget (tal i kr.) Anlæg i alt Autisme - nye døgntilbud til børn BN Præstø - adgangsforhold BN Præstø - nye lokaler BN Præstø alarm og handicaptoilet BN Præstø indretning af faciliteter Ekstraudgifter ved nybyggerier Glasoverbygning Kullekærvej 2 og Ombygning af skærmet afdeling i Orehoved Soc. Psyk. Vordingborg, værested Præstø Værestedet oasen renovering mv Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer. Indstilling Administrationen indstiller, at Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 26. november 2015 vedr. tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på kr. til ombygning af den skærmede afdeling annulleres. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Anbefales godkendt. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Evaluering af Geokodnings- og Bygningslovliggørelsesprojektet, herunder nedskrivning af forventede indtægter Sagsnr.: 11/ Område: Plan og Byg - Sagsbeh: Peter Haugan Vergo Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag BEK nr af 14/10/2010: Bekendtgørelse af byggeloven. BEK nr af 24/10/2012: Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Lov nr af 19. december 2008 vedrørende Lov om infrastruktur for geografiske data. Sagsfremstilling Bygningsgeokodningsprojektet blev igangsat i 2011 med henblik på at forberede digitaliseringen af ejendomsdata og byggesagsområdet, og ved den politiske behandling af 2. projektfase (i 2013) blev det besluttet at forlænge projektet til udgangen af (Begge dagsordenspunkter er vedlagt som bilag). Indsatsen retter sig især mod oprydning i BBR-registeret, herunder særligt samordning med geografiske data / luftfotoregistreringer af bygninger. Dette fordi BBR-registeret indgår bredt i den kommunale sagsbehandling, og data bl.a. indgår i: Byggesagsbehandling, huslejenævnssager, tilskudssager, beregning af vandafgifter, kloakbidrag, skorstensfejningsafgifter o.l. Beregning af ejendomsværdi Mellemkommunal udligning Folke- og boligtællinger Byggestatistikker Konjunkturvurderinger Beregning af boligstøtte Energi- og varmeplanlægning Handel, finansiering og forsikring af ejendomme Fremover vil der endvidere fra statens side ske en opprioritering af BBR-registreret som et af flere udvalgte autoritative registre, som både offentlige myndigheder og private virksomheder skal trække data fra. Desuden fungerer BBR som grundlag for den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning for Bygge-ansøgning; Byg- og Miljø. Det er derfor afgørende vigtigt at BBR-registreret er korrekt. Som en del af arbejdet med at få ajourført BBR-registreret bliver der løbende opdaget bygninger som ikke blot kan registreres korrekt i BBR, men som også skal gennemgå en egentlig byggesagsbehandling i henhold til Byggeloven og Bygningsreglementet. Da byggesagsbehandling er gebyrbelagt er der fra start af projektet blevet budgetteret med at gebyrindtægterne fra byggesagsbehandlingen ville kunne finansiere projektet. Desuden blev det vurderet og budgetteret, at projektet samlet set ville kunne give et overskud på 3,5 mio. kr. Det blev endvidere besluttet i Kommunalbestyrelsen at det forventede nettooverskud fra projektet skulle tilføres Kassebeholdningen. Forudsætningerne for disse indtægtsforventninger har imidlertid vist sig ikke at holde stik, og med udgangen af 2015 er der oparbejdet en mindreindtægt i projektet på forventet 4,2 mio. kr. (ult. 2015). Årsagerne til at indtægterne er ikke blevet som forventet er som følger: 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Efter frit-lejde -perioden i det sidste kvartal af 2013, var der indkommet så mange sager (knapt 3.000), at de første 2 kvartaler i 2014 i høj grad alene blev benyttet til sortering, journalisering og udsendelse af kvitteringsskrivelser, Der var i de oprindelige forudsætninger påregnet at én byggesagsbehandler kunne behandle 4,5 sag pr. dag, men grundet især lav kvalitet i det tegningsmateriale borgerne har indleveret kan dette ikke lade sig gøre. Et mere realistisk skøn vil være, at én sagsbehandler kan behandle 2 ansøgninger pr. dag. Der blev oprindeligt meldt ud, at det uanset antallet af småbygninger der blev søgt lovliggjort, kun ville koste kr. i byggesagsbehandlingsgebyr (som på det tidspunkt var gebyret for sagsbehandling én småbygning). Disse sager har imidlertid vist sig ofte at være de mest tidkrævende grundet bl.a. nærhed til skel, med deraf følgende behov for dispensationsbehandling og evt. nabohøring. Til sammenligning har det senere vist sig, at f.eks. Kolding Kommune tager dobbelt gebyr for lovliggørelse af småbygninger (3.000 kr.) netop fordi disse ofte viser sig vanskelige at behandle. Det har senere vist sig, at der ikke i alle tilfælde kan opkræves BBR-bøde (som det ellers har været antaget i f.t. sager der er indkommet efter fritlejde -perioden i slutningen af 2013). P.t. er der ubehandlede ansøgninger i projektet, fordelt som følger: Ansøgninger fra Frit-lejde perioden i 2013, i alt sager, hvor der som udgangspunkt ikke kan pålægges BBR-bøde; forventede indtægter 2,4 mio. kr. i den resterende projektperiode. Ansøgninger indkommet i 2014, i alt 96, hvor der kan pålægges BBR-bøde i nogle tilfælde; forventede indtægter ca kr. i den resterende projektperiode. Endvidere er der p.t. 26 ubehandlede sager som er indkommet i 2015 i forbindelse med især salg eller låneomlægning på ejendomme hvor der er opført bygninger som ikke er registreret i BBR. Forventede indtægter på den typer sager i resten af den besluttede projektperiode; kr. I alt vil der således kunne forventes en indtægt i den resterende projektperiode frem til og med 2017 på 3 mio. kr. Projektet har siden 2013 gennemgået forskellige faser, og der er løbende gjort tiltag for at tilpasse bemandingen til opgaverne i de enkelte faser. Forløbet kan skematisk illustreres som følger: 2012 Ajourføring af BBR BEMANDING (årsværk=åv) STATUS (ultimo) INDTÆGTER ½ åv BBR Ingen nye 0 indkomne sager 2013 Igangsætning og gennemførelse af frit lejde -perioden ½ åv på BBR. ½ åv på Byggesagbehandling ½ åv Kontorassistance indkomne ansøgninger Påbegyndelse af byggesagsbehandling, sortering og journalisering, samt registrering i BBR 1 åv BBR 1 åv Byggesagbehandling 1 åv Kontorassistance og lettere byggesagsbehandling kr Byggesagsbehandling + registrering i BBR 1 åv BBR 2 åv Byggesagbehandling ubehandlede sager kr og åv Byggesagsbehandling + tilført ½-1 åv fra Plan og Byg I alt 3 mio. kr. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen I forhold til faserne og indtægtsforventningerne i projektet skal det bemærkes at ansøgninger indkommet i Frit-lejde -perioden som udgangspunkt ikke kan pålægges en BBR-bøde, men at ansøgninger der er indkommet i 2014 og frem (i henhold til BBR-lovgivningen) vil kunne pålægges en BBR-bøde på op til kr., da det altid er bygningsejerens ansvar at sørge for at BBRregistreringen er korrekt på dennes ejendom. Under hensyn til ikke at ramme bygningsejerne i kommunen unødigt hårdt med nærværende projekt er det dog besluttet, dels at bøden i Vordingborg kommune kun er kr., dels i 2013 gennemført den såkaldte frit-lejde -periode hvor bygningsejerne kunne indlevere deres lovliggørelsesansøgning og (som udgangspunkt) kun betale det normale byggesagsbehandlingsgebyr. I forhold til at kompensere for de delvist forkerte forudsætninger for projektet er der, som det fremgår af ovenstående skema, pr. 1 februar 2015 ansat en byggesagsbehandler i projektet i stedet for den kontorassistent der blev ansat på projektet medio Endvidere er der pr. 1. januar 2016 ansat yderligere en byggesagsbehandler på projektet i stedet for den BBR-medarbejder der oprindeligt blev ansat i projektet. Herefter foretager Byggesagsbehandlerne selv slutregistrering af byggesagerne i BBR, hvilket forventes at være mere effektivt da sagerne ikke skal overdrages mellem forskellige sagsbehandlere i gennem forløbet. Endvidere er der i 2015 gennem en bevidst omprioritering inden for eksisterende økonomisk ramme overført ½ årværk fra den ordinære byggesagsbehandling i Plan og Byggeafdelingen til behandlingen af lovliggørelsessager, og ved at holde igen i forhold til udgifterne til GIS-området (Geografiske Informationssystemer), vurderes det, at der ved yderligere omdisponering inden for eksisterende økonomisk ramme i årene 2016 og 2017 vil kunne tilføres yderligere kapacitet til arbejdet med den lovliggørende byggesagsbehanding. Bevillingsønske Konto Drift Indtægt byggesagsgebyrer (kt ) Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at der til projektet lovliggørelse af byggeri i budget 2016 og 2017 er afsat kr. pr. år til indtægt for byggesagsgebyrer og kr. pr. år til udgifter vedr. projektet. Derudover kan det bemærkes, at der i forbindelse med overførselssagen fra budget 2014 til budget 2015 er overført et underskud/mindreindtægt fra tidligere år på kr. vedrørende projektet og pr. ultimo 2015 udgør denne mindreindtægt i alt kr.. Bilag: 1 Åben Lovliggørelse af byggeri - 2. projektfase - Beslutning i Kommunalbestyrelsen / juni Åben Business case version 9 - Bygningsgeokodning (2013) 42345/13 3 Åben Dagsorden med beslutning fra ØPU 18. maj /13 4 Åben Sammenligning af Businesscases - Bygningsgeokodning/Bygningslovliggørelse 6412/16 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indstilling Administrationen indstiller, at behandlingen af de resterende indkomne lovliggørelsesansøgninger fra frit lejde - perioden i 2013 prioriteres meget højt, således at de kan være færdigbehandlet med udgangen af 2017 (hvor projektet forventes at slutte), herunder at mindreforbrug på GIS-området i budgettet for Plan og Byg i årene 2015 og 2016 budgetoverføres til de efterfølgende år med henblik på at tilvejebringe størst mulig kapacitet til behandling af byggesager i projektet. at den mindreindtægt på 4,2 mio. kr. der er oparbejdet i projektet i perioden ikke søges overført til budget 2016 i forbindelse med den samlede overførselssag for regnskab 2015, at forventningerne til indtægterne i projektet i de resterende to år af projektet 2016 og 2017 nedjusteres fra 2.1 mio. kr. årlig til 1,5 mio. kr. årligt at der søges en tillægsbevilling på kr. i år 2016 og 2017 til nedjustering af indtægterne i projektet, som finansieres af kassebeholdningen. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Anbefaling af revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 15/645 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anja Valhøj Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog sommeren 2014 en ny Vision 2030, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Som opfølgning på visionen skal de eksisterende politikker genvurderes, så det sikres, at de understøtter visionen og at der er sammenhæng mellem politikkerne. Koncept for revision af politikker Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkendte i marts 2015 et nyt koncept for politikker, der skal sikre, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Politikkerne skal samtidig være et redskab for kommunalbestyrelsen til at kunne kommunikere over for omverdenen hvad de arbejder for og hvordan. Politikker skal fremover opfylde følgende principper: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode Fra 40 til 10 politikker Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget ca. 40 politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. Oversigt over gældende politikker er vedlagt i bilag. Hvis politikkerne skal kunne fungere som overordnet styringsredskab, er det også nødvendigt, at der sker en oprydning og forenkling i politikkerne, så både antallet af politikker og indholdet i den enkelte politik er overskuelige for den samlede Kommunalbestyrelse. Derfor har administrationen over for fagudvalgene anbefalet, at der fremover kun skal være 10 politikker, dækkende: 1. Bosætning (dækker også infrastruktur) 2. Erhverv og arbejdsmarked 3. Børn og unge 4. Ældre 5. Kultur og fritid 6. Natur og miljø 7. Sundhed 8. Handicap 9. Frivillighed og borgerinddragelse 10. Økonomi Alle fagudvalgene har på deres møder i oktober/november (med undtagelse af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling, der udsatte punktet til december) drøftet administrationens forslag, herunder også revisionsgrad og tidspunkt. Anbefalingen er, at alle politikker skal være revideret (i større eller mindre omfang) senest inden udgangen af

27 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Vedlagt er en oversigt over udvalgenes beslutninger samt et samlet skema med fagudvalgenes anbefalinger og bemærkninger i forhold til hvilke politikker, der skal være fremover, og hvilke kommende politikker de eventuelt kan indarbejdes i. Udvalgene har endvidere haft mulighed for at angive revisionsbehov/grad, tidshorisont, høring/borgerinvolvering samt lovpligtighed. På baggrund af udvalgenes drøftelser har administrationen bearbejdet de indkomne anbefalinger til et samlet forslag, hvor de forskellige ønsker til de enkelte politikkers navne og indhold/afgrænsning er forsøgt imødekommet. For at sikre rimelig korte og entydigt dækkende titler på politikkerne anbefaler administrationen således, at der fremadrettet skal være følgende politikker, dækkende de angivne områder: Politik Dækkende områderne Revision (2016) 1 Bosætning Bosætning i byer og på landet, byudvikling, 2. kvartal livskvalitet, integration, pendling, fysisk (veje, trafik, offentlig transport), og digital infrastruktur 2 Erhverv- og arbejdsmarked Erhvervsudvikling (herunder turisme) og - 2. kvartal samarbejde, arbejdsmarked og uddannelse samt integration 3 Børn og unge Skoler, daginstitutioner (eksisterende børn- 3. kvartal og ungepolitik) 4 Pleje og omsorg Eksisterende politik for pleje og omsorg 1. kvartal sammenskrevet med demenspolitik, tilsynspolitik, fokus på værdighed 5 Kultur og idræt Kultur, idræt, fritid, oplevelser, 4. kvartal folkeoplysning 6 Natur og miljø Benyttelse og beskyttelse af natur og miljø 3. kvartal (sammenskrivning af eksisterende politikker) 7 Sundhed Sundhed (eksisterende sundhedspolitik) 3. kvartal 8 Psykiatri og handicap Psykisk og fysisk handicap, misbrug 4. kvartal (sammenskrivning af eksisterende sundhedspoliti, psykiatripolitik, misbrugspolitik) 9 Frivillighed Alle aspekter af frivillighed 2. kvartal 10 Økonomistyring Økonomistyring, renter, gebyrer, indkøb, leasingopkrævning, forsikring, risikostyring 2. kvartal De nye politikker vil jf. det nye koncept for politikker være korte (2-3 sider) og vil for de fleste politikkers vedkommende være væsentligt mere overordnede end de er i dag, og omfatter således flere selvstændige strategiområder, som der efterfølgende udarbejdes særskilte strategier eller retningslinjer for. Det anbefales i den forbindelse, at fagspecifikke strategier fremover godkendes af det ansvarlige fagudvalg, som kompetencen delegeres, mens alle politikker og helt overordnede eller tværfaglige strategier skal godkendes i kommunalbestyrelsen. Såfremt dette godkendes, skal kompetence- og delegationsplanen tilrettes i overensstemmelse hermed. Ved beslutning om, at en politik udgår og overføres til strategi, handleplan retningslinjer eller lign. tages ikke konkret stilling til hvilken type dokument politikken skal overføres til, men blot at det ikke skal være en politik fremadrettet. Der vil efterfølgende (primo 2016) blive iværksat en selvstændig proces, hvor disse dokumenter sammen med alle eksisterende politisk vedtagne retningslinjer, strategier, administrative bestemmelser, forordninger mv. vurderes og forenkles. Bilag: 1 Åben Koncept og skabelon for politikker 33149/15 2 Åben Samlet. Fagudvalgenes forslag til revision af politikker /15 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indstilling Administrationen indstiller, at at administrationens anbefalinger til antal af politikker samt revisionsgrad (med forbehold for Udvalget for Økonomi, Planlægnings og Udvikling anbefaling vedr. deres fagudvalgs politikker dagsordenspunkt nr. 17) godkendes og politikker og helt overordnede eller tværfaglige strategier fremover skal godkendes i Kommunalbestyrelsen, mens mere fagspecifikke strategier godkendes af det fagligt ansvarlige udvalg. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Thomas Christfort, Heino Hahn Indstillingen anbefales, dog således at, Klima og Energi anbefales at indgå i politikken Natur og Miljø, politikken Kultur og Fritid ændres til Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik og politikken Psykiatri og Handicap anbefales ændret til Handicappolitik. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Heino Hahn, Kurt Johansen Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling med henblik på inddragelse af de synspunkter, der fremkom på mødet. Forslag til politikker gøres til genstand for temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen forinden der træffes endelig beslutning. Supplerende sagsfremstilling til møde i Udvalget for Økonomoi, Planlægningog Udvikling den 10. februar 2016 Kommunalbestyrelsen drøftede administrationens forslag til politikker på et temamøde den 28. januar 2016, hvor særligt spørgsmål om behov for selvstændige uddannelses- og integrationspolitikker samt hvorvidt psykiatri skal indgå i navnet på handicappolitikken blev drøftet. Der blev på mødet givet udtryk for forskellige holdninger på tværs af partier og udvalg, der ikke umiddelbart kan konkluderes en samlet holdning ud fra, men på baggrund af drøftelserne foreslår administrationen følgende politikker: Politik Revision (2016) 1 Bosætning 2. kvartal 2 Erhverv- og arbejdsmarked 2. kvartal 3 Børn og unge 3. kvartal 4 Pleje og omsorg (omfatter også værdihedspolitik) 2. kvartal 5 Kultur og idræt 4. kvartal 6 Natur og miljø 3. kvartal 7 Sundhed 3. kvartal 8 Psykiatri og handicap 4. kvartal 9 Frivillighed og borgerinddragelse 2. kvartal 10 Flygtninge og integration 3. kvartal 11 Uddannelse 4. kvartal 12 Økonomistyring 2. kvartal Bemærk, at der er foretaget mindre ændringer i revisionstidspunkt i erkendelse af, at en uklarhed i forhold til om tidspunktet angav starttidspunkt, tidspunkt for politisk behandling eller for endelig vedtagelse. De angivne tidspunkter angiver hvornår politikkerne forventes endelig behandlet af kommunalbestyrelsen (efter behandling i det relevante fagudvalg). Nedenfor er overvejelser og begrundelse for anbefalinger i forhold til de tre politikker, der blev drøftet på temamødet. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen I vedlagte bilag er fagudvalgenes anbefalinger i forhold til politikker. Bilaget svarer til det bilag, der var vedlagt Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og Kommunalbestyrelsens førstebehandling, dog tilføjet udvalgets og Kommunalbestyrelsens anbefalinger beslutninger. Psykiatri- og handicappolitik På mødet blev der udtrykt forskellige holdninger til, hvorvidt ordet psykiatri skal indgå sammen med ordet handicap i titlen eller om handicap kan dække det hele. Det forhold, at psykiatrien fylder meget i kommunen både indsats- og budgetmæssigt, koblet sammen med mange borgeres opfattelse af, hvad ordet handicappet dækker over, nemlig mennesker med et fysisk handicap og at fx psykisk syge ikke ser sig som handicappede i førnævnte forståelsesramme taler for, at ordet handicap ikke kan stå alene som dækkende for de forskellige handicap, lidelser og begrænsninger, som politikken skal rumme, hvis politikken skal give mening for udenforstående. Administrationen anbefaler derfor, at politikken hedder psykiatri- og handicappolitik, og psykiatrien derved træder mere frem som fokusområde. Flygtninge- og integrationspolitik På mødet drøftede Kommunalbestyrelsen behovet for en særskilt integrationspolitik. 222 nye flygtninge og familiesammenførte borgere udgjorde i 2015 hovedparten af befolkningstilvæksten i kommunen. Fortsætter udviklingen, giver det store udfordringer i forhold til boligplacering, forsørgelse, beskæftigelse, skoleindplacering og integration i lokalsamfundet. Vi ved, at det stigende antal flygtninge her og nu er en væsentlig meromkostning for kommunen, og hvis vi ikke lykkes med at få dem integrereret i vores samfund vil det sandsynligvis også blive det på den længere bane. Integrationsindsatsen går i dag på tværs af kommunen, og der udføres en kæmpe indsats i forhold til at modtage flygtningene og hjælpe dem til at kunne fungere i det det danske samfund. Nogle flygtninge kommer imidlertid med problematikker efter længere ophold i krigsområder eller med store bekymringer for deres efterladte familier i de krigsramte lande. Endvidere mange af flygtninge hertil uden deres familiære eller nære netværk, og der er således en stor risiko for at flygtningene vil opleve stor grad af ensomhed. Med en vellykket integrationsindsats som gør, at flygtningene bliver velintegrerede og i stort omfang selvforsørgende og aktive medborgere, vil de nye borgere kunne være løftestang til en positiv befolkningsudvikling og vækst i kommunen. De flygtninge, der ankom i 2015 fordeler sig nemlig langt bredere aldersmæssigt i forhold til kommunens nuværende befolkning. 100 af de nytilkomne er børn og unge mellem 0-17 år, mens de resterende fordeler sig med 60 personer i alderen år, 61 i alderen år og blot 1 på 60+. De mange tilkomne flygtninge og familiesammenførte kan således blive en stor udfordring og omkostning eller en stor ressource og gevinst for kommunen, alt efter hvordan vi handler. Integrationsområdet er dækket ind af en omfattende lovgivning, men en samlet politik for hvordan opgaven håndteres på tværs af kommunen og hvordan civilsamfundet involveres kan gøre en væsentlig forskel, ikke mindst i forhold til hjælpe flygtningene med at blive ressourcestærke og aktive medborgere. Derfor anbefaler administrationen, at der qua den aktuelle udfordring er en særskilt flygtninge- og integrationspolitik, som signalerer, at der aktuelt er en udfordring, som kræver en særlig indsats nu og her i forhold til en værdig modtagelse af flygtningene, men som også udtrykker nødvendigheden af en langsigtet og målrettet integrationsindsats. Uddannelsespolitik Drøftelserne omkring en selvstændig uddannelsespolitik handlede især om indsatsen i forhold til helt grundlæggende kompetencer som evnen til at møde til tiden eller i det hele taget at møde frem til undervisning praktikplads og tage ansvar for egen uddannelse og læring. Der var bred enighed om vigtigheden af at højne uddannelsesniveauet, og at der skal sættes ind på alle niveauer. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Et væsentligt løft af uddannelsesniveauet i kommunen er en af de vigtigste forudsætninger for at visionen kan opfyldes, og dermed også en af de vigtigste indsatsområder i visionen. Vi ved, at der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau på den ene side og sundhed, beskæftigelsesgrad og indkomstniveau på den anden side. Skal Vordingborg Kommune blive den sundeste forhave kan det på den lange bane kun ske ved at uddannelsesniveauet øges. Virksomheder er naturligvis afhængig af kvalificeret og i stigende grad veluddannet arbejdskraft for at kunne virke og vækste, og derfor indgår gode skoler også som en af erhvervslivets væsentligste fokuspunkter i dialogen om gode rammer for erhvervslivet. Helt konkret er borgernes og virksomhedernes indkomstgrundlag er afgørende for kommunens skattegrundlag og dermed grundlaget for den service og de tilbud, kommunen kan yde over for borgere og virksomheder. Men et løft af uddannelsesniveauet handler ikke kun om skolerne, men om livslang læring gennem uddannelse, erfaring og opkvalificering af kompetencer gennem hele livet, fx erhvervsrettet beskæftigelsesindsats, efteruddannelse, folkeoplysningen og i fritids- og foreningslivet. Samtidig handler det om at sikre et varieret lokalt attraktive uddannelsestilbud og samarbejde med længerevarende uddannelsesinstitutioner i de større byer. For eksempel har lærerseminaret (UCSj) i Vordingborg flere gange været under risiko for at blive lukket og centraliseret i få, større byer som et led i diverse uddannelsesreformer og Region Sjællands centraliseringsdagsorden. Indsatsen for løft af uddannelsesniveauet bør også fokusere på det internationale aspekt i form af fx bedre sprogforståelse, kulturforståelse, viden om det regionale arbejdsmarked, arbejdsmarkedsregler med henblik på at udvikle et globalt udsyn og dermed sikre vækst og udviklingsmuligheder i fremtiden. Den helt grundlæggende indsats for at højne uddannelsesniveauet varetages af skolerne og er dækket ind af den nuværende børne- og ungepolitik. Alligevel kan en særskilt uddannelsespolitik give god mening som en overordnet paraply for de tværfaglige og policyskabende indsatser og strategiske organisatoriske, faglige, lokale såvel regionale og internationale samarbejder, der samlet set skal til for at løfte uddannelsesniveauet, som et af de væsentligste grundlæggende vilkår for kommunens udvikling. Derfor anbefaler administrationen, at der udarbejdes en overordnet uddannelsespolitik, der kan fungere som strategisk paraply for de øvrige understøttende politikker. Indstilling Administrationen indstiller, at at administrationens anbefalinger til 12 politikker samt revisionsgrad og tidspunkt godkendes og politikker og helt overordnede eller tværfaglige strategier fremover skal godkendes i Kommunalbestyrelsen, mens mere fagspecifikke strategier godkendes af det fagligt ansvarlige udvalg. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales, dog således at politik nr. 10 ændres til integrationspolitik. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Status og prioritering af projekter til realisering af vision 2030 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anja Valhøj Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog sommeren 2014 en ny vision for Vordingborg Kommune Vision Efter visionens vedtagelse udarbejdede administrationen en strategi for implementering af visionen, der indeholdt en række indsatsområder. I løbet af 2015 har alle kommunens ledere arbejdet med at udvikle idéer til hvordan vi inden for de enkelte indsatsområder kan arbejde konkret med at realisere visionen på den korte og lange bane. Nogle forslag er indarbejdet i budgettet, mens andre gennemføres inden for budgetrammen. Og endelig er der flere projektidéer i udvikling. I 2016 bliver alle kommunens gældende politikker revideret med henblik på at politikkerne fremover skal være de overordnede styringsværktøjer, der skal sikre den røde tråd fra visionen til de konkrete projekter, indsatser og den daglige drift således, at vi sikrer at vi arbejder målrettet hen mod visionen. For at sikre en fokuseret indsats hen mod visionen bør det sikres, at der både er et fokus på at bygge oven på kommunens styrker, og gøre dem stærkere samtidig med at der arbejdes på at vende eller styrke udviklingen på de områder, hvor vi står svagt eller hvor der de senere år har været en negativ udvikling. At bygge oven på vores styrker er de lavt hængende frugter. Der hvor vi hurtigt kan vise resultater og få skabt et bredere ejerskab til visionen. At vende en negativ eller svag udvikling kræver ofte en større, mere nytænkende og vedvarende indsats, men er nødvendig for at give visionen tyngde på den lange bane. I vedlagte bilag er en beskrivelse af hvordan vi som kommune ved at tage afsæt i to spor kan arbejde hen mod visionen samt forslag til nye projekter, der kan bidrage til at realisere visionen. Administrationen foreslår konkret tre nye initiativer, der kan igangsættes i De to forslag tager afsæt i de to spor, mens det tredje forslag handler om at synliggøre kommunen udadtil. Vend udviklingen af grundlæggende vilkår Gør vores styrker stærkere Branding synlighed af kommunens styrker og positive resultater De tre forslag til nye projekter er tænkt at skulle gennemføres inden for de eksisterende organisatoriske og økonomiske rammer og prioriteres derfor inden for budget Der vil som det første blive udarbejdet kommissorier for de tre projekter, som nærmere beskriver hvad projekterne handler om, og estimeret ressourceforbrug. Bilag: 1 Åben Realisering af vision status og anbefalinger 13371/16 Indstilling Administrationen indstiller, at der som en del af realiseringen af vision 2030 arbejdes med tre konkrete nye projekter i 2016: Vordingborg Kommune kommer tættere på vandet vandugen Helhedsorienteret fokus på succesfulde skolelever 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Branding over for unge Københavnere Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 14. Aftale mellem DGI Huset Panteren og Vordingborg Kommune om leje af lokaler til aktiviteter Sagsnr.: 16/ Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Jesper Kjærulff Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Sagsfremstilling Den 26 marts 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen at indgå en aftale med DGI Huset Panteren. I aftalen beskrives, at DGI Huset Panteren kan udvikle tilbud, aktiviteter, særarrangementer, events o.l. som skal tilbydes på almindelige forretningsmæssige vilkår. Ligeledes skal udleje af faciliteter i Panterområdet eller i tilknytning til og afviklet i Panterområdet ske til markedspriser og på vilkår, der ikke er konkurrenceforvridende. Beskrivelse af hvilke aktiviteter dette vedrører er beskrevet i aftalen og omhandler ligeledes muligheden for udlejning af faciliteter til professional idræt samt øvrige kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter. Styrkelse af offentlig-privat samarbejde inden for områder som idræt, sundhed, erhverv og kultur, samt afholdelse af møder, private arrangementer, messer, udstillinger og konferencer Og tilbud til turister, herunder erhvervsturister. For at have mulighed for at kunne tilbyde disse aktiviteter, skal DGI Huset Panteren indgå et lejemål om lokaler til disse aktiviteter. Aktiviteterne er endnu ikke færdigudviklede eller planlagt i detaljer, hvorfor DGI Huset Panteren naturligvis heller ikke detaljeret kan give et bud hverken på antallet eller omfanget af aktiviteterne. Derfor bygger aftalen i 2016 på et kvalificeret skøn over både omfanget af aktiviteter, og over hvor stor en del af Panterens areal, der vil blive benyttet ved aktiviteterne. I 2016 vil huslejen for DGI Huset Panteren være på samme niveau som er tilbudt andre aktører i de eksisterende rammer. Aftalen evalueres i løbet af oktober 2016 hvorefter en genforhandling af en betingelser for ny aftale gældende for 2017 og årene derefter kan finde sted. Bilag: 1 Åben udkast tekst vedr Panteren leje af lokaler på Panteren.docx 10480/16 Indstilling Administrationen indstiller, 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen at tillæg til lejeaftale mellem Den Erhvervsdrivende Fond og Vordingborg Kommune godkendes. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fraværende: Eva Sommer-Madsen, Else-Marie Langballe Sørensen, Thorbjørn Kolbo Indstillingen anbefales. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Status og mulige nye tiltag vedr. DGI Huset Panteren Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Vangsbjerg Mogensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Folkeoplysningsloven. Lov om offentlige anlæg. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen indgik i marts 2015 aftale med den erhvervsdrivende almennyttige fond DGI Huset Panteren om drift af bygninger og arealer på Solbakkevej i Vordingborg, kaldet Panterområdet. Fonden har nu været i gang med sit arbejde i godt et halvt år, og kan glæde sig over at der er sket meget i den forgangne periode. I samme periode er der udvidet med driften af den nye kunstgræsbane, hvilket har skabt yderligere aktivitet på området. Fondens bestyrelsen har bedt om foretræde for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget med henblik på at give en orientering om blandt andet afviklede arrangementer og kommende arrangementer, pointer fra brugermøde i november samt overtagelsen af den gamle svømmehal fra nytår. Endelig vil bestyrelsen uddybe forskellige ønsker og ideer som vil kunne skabe bedre muligheder for brugerne i de kommende år. DGI Huset Panteren har på baggrund af brugerønsker og bestyrelsens fremadrettede strategier samlet en række ønsker og ideer, som vil kunne realiseres, hvis der kan skaffes den nødvendige finansiering. Ønskerne omhandler forbedrede omklædnings- og brusefaciliteter til kunstgræsbanens brugere. Der er forskellige modeller som i pris varierer mellem og kr. i anlæg. Derudover er der en række ønsker til mindre anskaffelser som fx læskure til kunstgræsbane, 6 minimål til 3-mands fodbold til kunstgræs, lærred og projektorer i den store hal og i mødelokaler, elektroniske fægtemåtter og ribbevæg samt flyvepunkter i loftet i den store hal, der kan bruges til opsætning af rigs, lys og andet sceneudstyr. Disse anskaffelser anslås samlet at koste kr. Derudover fremlægger fonden en række ideer til visuelle forbedringer til ca kr. og teknologiske forbedringer til ca kr. Fondens ønsker og ideer er detaljeret beskrevet og prissat i bilag, som af hensyn til de efterfølgende indkøb er lukket. Fonden oplyser, at det af Kommunalbestyrelsen bevilligede gulv til den store hal er ca kr. billigere end først anslået, og fonden anmoder om, at Kommunalbestyrelsen giver mulighed for at finansiere andre af deres mange ideer og ønsker med de sparede midler. Administrationen har gennemgået den oversigt som DGI Huset Fonden har fremsendt og vurderer, at alle ønsker og ideer er relevante. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at prioritere nogle ønsker som vigtigere på den korte bane end andre. Omklædnings- og brusefaciliteter til kunstgræsbanen vurderes at have en høj prioritet, og det samme gælder hele eller dele af de fremsatte mindre anskaffelser. Administrationen vurderer, at de visuelle og teknologiske forbedringer har en lavere prioritet. På baggrund af ovenstående vurdering er det administrationens konklusion, at investeringerne med høj prioritet samlet beløber sig til mellem kr. og kr. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at lade de sparede midler på kr. indgå i finansieringen, vil det samlede træk på de 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen reserverede midler til anlæg af faciliteter på Panteren være mellem kr. og kr. Den samlede ramme til anlæg på Panteren er på kr. hvoraf der resterer kr. Disse midler er planlagt brugt i forbindelse med de næste etaper af udviklingen af anlæg på området i samarbejde med eksterne fonde, hvor midler vil skulle indgå som kommunens medfinansiering. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) anlæg og mindre anskaffelser for kr. (model a) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Anlæg og mindre anskaffelser 750 Anlæg Finansiering Drift Afsat Ikke forbrugt vedr. halvgulv, -200 rådighedsbeløb oprindeligt bevill. 600 Afsat Aktiviteter & Vandhus på -550 rådighedsbeløb Panteren Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er - og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) anlæg og mindre anskaffelser for kr. (model b) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Anlæg og mindre anskaffelser Anlæg Finansiering Drift Afsat Ikke forbrugt vedr. halvgulv, -200 rådighedsbeløb oprindeligt bevilling 600 Afsat Aktiviteter og vandhus på rådighedsbeløb Panteren Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er - og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Bilag: 1 Lukket 2 Lukket 3 Åben notat omkring prioritering - prioriterede investeringsønsker.pdf 12512/16 Indstilling Administrationen indstiller, at at orientering fra bestyrelsen for fonden for DGI Huset Panteren tages til efterretning, der bevilges og frigives midler til de beskrevne anskaffelser og anlæg på Panteren i 2016, i enten model a. eller model b. a. Anlæg og mindre anskaffelser til kr. b. Anlæg og mindre anskaffelser til kr. at bevillingerne finansieres af de sparede kr. vedrørende gulv og restbeløbet finansieres af den resterende anlægsbevilling på kr. 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sagen blev drøftet, og udvalget er positive overfor mange af de ideer, der er fremlagt, men udvalget vurderer, at der er behov for mere dialog. Udvalget ønsker derfor, at der gennemføres dialog mellem DGI Huset Panterens bestyrelse, samarbejdsforum mellem Vordingborg Kommune og DGI samt Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget inden sagens behandling. Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 3. februar 2016 Den 12. januar 2016 blev der afholdt en fælles møde mellem Samarbejdsforum for DGI Huset Panteren, bestyrelsen for DGI Huset Panteren og Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. På mødet den 12. januar tog alle parter udgangspunkt i de besluttede generelle forhold vedr. ansvar, rollefordeling mv i forhold til drift og udvikling af DGI Huset Panteren og Panterområdet. I juni 2015 fastlagde Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling for plan for rolle- og arbejdsfordeling mellem kommunalbestyrelse og DGI Huset Panteren. I de kommende år vil der skulle igangsættes en række nye tiltag på området i forhold til både anlæg ude og inde, aktiviteter og nye faciliteter, fysisk planlægning mv. Dette var baggrunden for udvalgets fastlæggelse af ansvar og kompetencer. Med etableringen af DGI Huset Panteren delegerede Kommunalbestyrelsen beslutningskompetence omkring den daglige drift og udvikling af Panterområdet til Fonden for DGI Huset Panteren. Omfanget af denne delegation er beskrevet i de godkendte vedtægter for Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset Panteren og lejekontrakten mellem Vordingborg Kommune og Den Almennyttige erhvervsdrivende Fond DGI Huset Panteren. Det er Samarbejdsforum, som skal sikre, at der sker koordination mellem kommunen og DGI og medlemmerne hertil er udpeget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. I forbindelse med nye anlæg har bestyrelsen for DGI Huset Panteren en rådgivende funktion, mens bestyrelsen træffer beslutning ved mindre anskaffelser af faciliteter og redskaber til aktiviteter. Ved større anskaffelser af faciliteter og redskab til aktiviteter rådgiver bestyrelsen for DGI Huset Panteren, og Kommunalbestyrelsen beslutter efter indstilling fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. I alle de ovenfor nævnte situationer er Samarbejdsforums rolle at drøfte og rådgive. Med afsæt i den ovenfor beskrevne opgavefordeling drøftede fællesmødet de forslag som bestyrelsen for DGI Huset Panteren har til udvikling af faciliteter og redskabe samt forslag til mindre anlæg, som skal sikre en øget funktionalitet for nuværende og nye brugergrupper på kort sigt (frem til det nye vandhus står klar i 2017). Bestyrelsen for DGI Huset Panteren fremlagde på mødet en prioriteret plan for hvilke mindre anlæg, man anså som vigtigst her og nu. På mødet blev det samtidigt slået fast, at når der sammen med OPS projektet vedr. Vandhuset foreligger en egentlig helhedsplan for hele området, vil arbejdet med at søge fonde for alvor gå i gang. Og kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at der er afsat midler til en vis medfinansiering i forbindelse med fondsansøgninger. På fællesmødet fremlagde Bestyrelsen for DGI Huset Panteren deres forslag til anskaffelser og mindre anlæg på baggrund af en prioritering om at skabe størst og bredest mulig aktivitet på panterområdet ude og inde. Disse forslag blev drøftet, og bestyrelsen for DGI Huset Panteren har efterfølgende fremsendt prioritering af ønsker til aktivitetsudvikling. De to højst prioriterede ønsker til nye anlæg er nye omklædningsrum inkl. bad og toilet i tilknytning til kunstgræsbanen samt ændring af loftshøje i den store hal, således at store arrangementer har de nødvendige scenefaciliteter. Totalt set vurderes disse to tiltag at koste ca. 1 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at denne 1 mio. kr. ville kunne finansieres af den afsatte pulje på 4,2 mio. kr. og dels fra de sparede 0,2 mio. kr. vedr. gulv. Derved ville der forsat restere 3,4 mio. kr., som ville kunne indgå i medfinansiering i de forestående fondsansøgninger. Den samlede ramme til anlæg på Panteren var på kr. hvoraf der pr resterer kr. Disse midler er planlagt brugt i forbindelse med de næste etaper af udviklingen af anlæg 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen på området i samarbejde med eksterne fonde, hvor midler vil skulle indgå som kommunens medfinansiering. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) anlæg og mindre anskaffelser for kr. (model b) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Anlæg og mindre anskaffelser Anlæg Finansiering Drift Afsat Ikke forbrugt vedr. halvgulv, -200 rådighedsbeløb oprindeligt bevilling 600 Afsat Aktiviteter og vandhus på -800 rådighedsbeløb Panteren Kassebeholdning 0 Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er - og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. Indstilling Administrationen indstiller, at der afsættes et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til anlæg af omklædningsfaciliteter i tilknytning til kunstgræsbanen og til tilpasning af lofthøjde i den store hal, at rådighedsbeløbet på 1 mio. kr.. finansieres af forventet overført restrådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra projektet Vandhus på Panteren og 0,2 mio. kr. fra projektet Flytbart gulv på Panteren, at der ansøges om anlægsbevilling med samtidig frigivelse af rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til projektet. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fraværende: Eva Sommer-Madsen, Else-Marie Langballe Sørensen, Thorbjørn Kolbo Indstillingen anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 37

39 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indgåelse af egnsteateraftale med Cantabile2 Sagsnr.: 15/ Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Jesper Kjærulff Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om scenekunst. Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Cantabile 2 har været egnsteater i Vordingborg siden Den nuværende aftale mellem Vordingborg Kommune og Cantabile 2 blev indgået 1. januar 2014 og udløber 31. december Ny lovgivning på scenekunstområdet skal sikre synkronising af aftaleperioden for indgåelse af egnsteateraftaler. Lovgivningen er ændret, for at sikre større budgetsikkerhed for kommunerne i forhold til tildeling af statsrefusion, og derfor skal ny egnsteateraftale træde i kraft allerede 1. januar Administrationen har, i samarbejde med Cantabile 2 s ledelse og bestyrelsesformand, forhandlet oplæg til ny egnsteateraftale på plads. Udkastet til aftalen er 4-årig og gældende for perioden fra 1. januar 2017 til 31. december Aftalens indhold Udkastet til ny egnsteateraftale tager udgangspunkt i den nuværende, med et øget fokus på publikumsudvikling, bred folkelig involvering og med tiltag for kommunens børn og unge. I udkast til egnsteateraftale fremgår det, at Cantabile 2 bl.a. forpligter sig på at: producere Waves Festival i ulige år, med særligt fokus på publikumsudvikling og unge scenekunstnere producere 2 årlige forestillinger med fokus på publikumsudvikling overfor større børn og unge (dog kun 1 i ulige år) producere en spektakulær og folkelig teaterevent i lige år med bred involvering af professionelle og lokale kræfter afholde en biennale international teater- og performance festival afholde symposier, workshops, seminarer afholde dramapædagogiske aktiviteter på skoler og i daginstitutioner Teateret arbejder i aftaleperioden målrettet på at: sikre midler til at kunne skabe flere åben skole aktiviteter. bidrage til at Vordingborg Kommune vil stå stærkt på det nationale og internationale landkort. give borgerne unikke oplevelser, for at børn og de unge skal møde scenekunst af høj kvalitet og for at skabe fællesskab og identitet for vores område. Cantabile 2 flytter i løbet af 2016 til lokaler på i Vordingborg. Teatret ønsker selv at indgå aftale med udlejer. Det betyder, at lokaleleje samt forbrugsudgifter mm. forbundet med lejemålet, afholdes derfor af teatret, uafhængigt af aftalen med Vordingborg Kommune. 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Teaterets hovedscene vil i den kommende aftaleperiode være Vordingborg Teatersal beliggende på Chr. Richardtsvej 43-45, 4760 Vordingborg.Salen vil i aftaleperioden blive stillet omkostningsfrit til rådighed for aktiviteter afholdt af Egnsteateret Cantabile 2. Finansiering En egnsteateraftale finansieres ved, at hjemstedskommunen forhandler den samlede økonomiske ramme med egnsteatret. Efter godkendelse af teatret i Kulturministeriet giver Slots- og Kulturstyrelsen et refusionsbidrag, som er fastlagt i den senest vedtagne Finanslov. I den nuværende aftale i 2016 er den samlede økonomiske ramme for Cantabile kr. Den statslige refusion er på 36,9 %, hvilket svarer til, at Vordingborg Kommune i 2016 modtager statstilskud på kr. i 2016 for Cantabile 2. Desuden har afdelingen for Kultur og Fritid i årene 2012 til 2015 haft en årlig øget huslejeudgift på kr. som følge af, at Egnsteatret blev flyttet fra lokaler i Vordingborg til Lokaler på Sukkerfabrikken i Stege. Denne udgift bortfalder ved indgåelse af en ny aftale. Nedenstående tabel viser hovedtal for den nuværende aftale. Hovedtal for eksisterende aftale 2016: Samlede økonomiske ramme Statsrefusion (36,9% i 2016) Udgift for Vordingborg kommune i 2016 i flg aftale Ekstra husleje udgift årligt Samlet udgift for Egnsteater og husleje kr kr kr kr kr. I den nye aftale for 2017 vil den samlede økonomiske ramme udgøre kr. Den statslige refusion forventes at være på samme niveau (36,9 %), hvilket svarer til at Vordingborg kommune vil modtage statstilskud på kr. i 2017 for Cantabile 2. Nedenstående tabel viser hovedtal for den kommende aftale Hovedtal for nye aftale 2017: Samlede økonomiske ramme Statsrefusion / formodet niveau (36,9%) 2017 Udgifter for Vordingborg Kommune kr kr kr. Den økonomiske ramme bliver i kontraktårene fremskrevet med den almindelige pris og lønfremskrivning på 1,6, % Øvrige oplysninger Cantabile 2 har i den indeværende aftaleperiode ansøgt og modtaget eksterne tilskud ud over det kommunale og det statslige tilskud svarende til 1,3 mio. kr. årligt, og forventer i den kommende egnsteaterperiode at opretholde et tilsvarende årligt niveau for eksterne tilskud. Cantabile 2 har i december 2015 i tæt samarbejde med skolerne i Vordingborg Kommune fået bevilget 0,5 mio. kr. fra Kulturministeriets pulje til Åben Skole, lokale samarbejder og National vidensdeling. Verdensklasser, som projektet hedder, er et 3 årigt projekt, har fokus på at vise hvordan scenekunsten kan underbygge de konkrete læringsmål. Projektet indeholder 18 læringsforløb af professionelle scenekunstnere og involverer eleverne fra Møn Skole, Svend Gønge-skolen og Gåsetårnskolen. Teatret har derudover formuleret og fremsendt en EU ansøgning på 10 mio. kr., som der forventes svar på ultimo marts Ansøgningen vil medføre, at Cantabile 2 vil blive hovedomdrejningspunkt for udvikling af teatergenren Human Specifik for en lang række af teatre fra hele Europa. 39

41 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Cantabile 2 har i den indeværende aftaleperiode ansøgt og modtaget eksterne tilskud ud over det kommunale og det statslige tilskud svarende til 1,3 mio. kr. årligt. Udkast til kontraktoplæg samt ansøgning om dispensation til at erstatte den ene af to årlige teaterproduktioner med Waves festival hvert andet år vil efter behandling i Kommunalbestyrelsen blive sendt til Slots- og Kulturstyrelsen for endelig godkendelse. Nedenstående indstilling er betinget af, at den ønskede dispensation godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Driftstilskud fra Vordingborg Kommune i aftaleperioden 2017 til 2020: Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger til sagen. Bilag: 1 Åben Udkast til egnsteateraftale 2017 til /15 2 Åben Waves Festival 2015 Rambøll rapport /16 Indstilling Administrationen indstiller, at der indgås aftale med Cantabile 2 om i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020 at være Egnsteater i Vordingborg Kommune. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fraværende: Eva Sommer-Madsen, Else-Marie Langballe Sørensen, Thorbjørn Kolbo Indstillingen anbefales. Den fremlagte konsulentrapport om Waves Festival 2015 lægges på sagen. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Rapport om Waves Festival 2015 af 1. februar 2016 er udsendt pr. mail den 10. februar Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 40

42 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Nye principper for skolebusdrift fra skoleåret 2016/17 Sagsnr.: 15/ Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Bo Kuno Christensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om trafikselskaber. Folkeskoleloven. Bekendtgørelse om befordring af folkeskoleelever. Sagsfremstilling I december 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen reviderede retningslinjer for skolebusbefordringen fra skoleåret 2015/16. Administrationen måtte dog annullere indførelse af nye ruter efter de nye retningslinjer, da løsningen ikke var tilstrækkelig forberedt til, at den lovede besparelse på 1,05 mio. kr. kunne realiseres. Skolebusruterne er derfor videreført uændret i hele skoleåret 2015/16. Administrationen har i november 2015 udsendt to høringer med et justeret forslag til skolebusbefordring fra starten af skoleåret 2016/17. Høring 1 (bilag 1) er sendt til skolebestyrelserne i kommunens i folkeskoler, private skoler og ungdomsuddannelser. Udgangspunktet for høringen er en henvendelse fra Friskolen Øster Egesborg, som anmoder om, at skolebusserne fortsat også kan betjene privat- og friskoleelever. Dette kræver efter lovgivningen om speciel rutekørsel, at busserne kører lukket kørsel og kun betjener en særlig gruppe af uddannelsessøgende børn og unge. Administrationen hører derfor om et forslag, som er indrettet efter lukket kørsel og kan indrettes således: Kommunens uddannelsesøgende børn og unge (folkeskoleelever, privat- og friskoleelever, gymnasieelever og lignende) anmoder hvert forår om befordring med skolebusserne i det kommende skoleår, ved at udfylde et digitalt spørgeskema på kommunens hjemmeside Skolebusruterne planlægges som udgangspunkt efter de befordringsberettigede folkeskoleelever, som har anmodet om befordring. Kørselskontoret kan ændre og udvide ruterne inden for budgetrammerne til også at betjene øvrige uddannelsesøgende, som har anmodet om befordring Der indføres skolebuskort som adgangsbillet til skolebussen. Skolebuskortet er gratis for de befordringsberettigede folkeskoleelever, men skal betales af alle øvrige uddannelsessøgende til en pris, som er tilsvarende skolebuskort til offentlig bus: Helårskort: Op til 10 km imellem bopæl og uddannelsessted (som Movia 2-zone): 1450 kr. Over 10 km imellem bopæl og uddannelsessted (som Movia 3 zoner): 2190 kr. Vinterkort (1. okt. til 30. apr.) (60 % af prisen for helårskort): Op til 10 km imellem bopæl og uddannelsessted: 870 kr. Over 10 km imellem bopæl og uddannelsessted:1.314 kr. Såfremt en privat uddannelsesinstitution har et ønske om en særlig ruteføring for at sikre befordring af egne elever, kan dette efterkommes, såfremt institutionen til kommunen betaler et årligt driftstilskud, som svarer til meromkostningen i forhold til, at ruten kun skulle betjene de befordringsberettigede folkeskoleelever Fordelene ved forslaget (i forhold til de besluttede retningslinjer i dec. 2014) er især, at kommunens befordringstilbud til uddannelsessøgende børn og unge harmoniseres på tværs af folkeskoler, private skoler og andre undervisningssteder. Endvidere vil skolebusserne kunne betjene flere af kommunens børn og unge, da ruterne ikke kun bliver planlagt efter de befordringsberettigede folkeskoleelever. Indførelse af en spørgeundersøgelse og skolebuskort vil betyde, at antallet af passagerer i skolebusserne mere sikkert kan bestemmes, hvilket giver mulighed for en øget udnyttelse af busmateriellet. Indførelse af skolebuskort til samme pris i lukket skolebus og offentlig bus vil give 41

43 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen bedre muligheder for at optimere den samlede udnyttelse af kommunens lukkede skolebusdrift og de offentlige buslinjer. Ulemperne ved forslaget er især, at skolebusserne ikke længere kan medtage alle borgere. Dette forventes dog at få lille konsekvens, da de hidtidige erfaringer i skoleåret 2015/16 viser, at meget få borgere, som ikke er skoleelever, har brugt skolebusserne. Endvidere vil forslaget give øget administration til visitering og udstedelse af skolebuskort samt en øget kompleksitet i tilrettelægningen af skolebusruter og øget administration og kommunikation over for elever, forældre og til kommunens uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Ulemperne vurderes dog at kunne indeholdes inden for nuværende budgetter og personale-ressourcer. Høring 2 (bilag 2) er sendt til skolebestyrelserne på folkeskolerne. Udgangspunktet for høringen er, at skoleadministrationen alligevel ikke har ønsket differentierede ringetider i skoleåret 2015/16. Derved forsvinder det væsentligste grundlag for den besluttede besparelse på skolebusdriften, og det er derfor nødvendigt på anden måde at udvide skolebussernes betjeningstid af skoler og elever. Administrationen foreslår i høringen, at dette sker ved at justere i de vedtagne retningslinjer for skolebusbefordringen fra dec således, at skolebussen kan afsætte/afhente eleverne op til 30 minutter forskudt i forhold til ringetiden samt, at ændre elevernes befordringstid i bussen til højst 60 minutter. Dette er en ændring i forhold til det gældende, som er besluttet til højst 50 minutter. Administrationen påpeger, at skolerne i Bårse, Kastrup, Stensved, Mern, Hjertebjerg, Fanefjord allerede i dag betjenes af de nuværende ruter med op til 30 minutters forskydning til ringetiderne. Betjeningsvinduet på 30 minutter vil derfor ikke opleves som en stor ændring på alle skoler. Det forventes, at de fleste skoler stadig vil blive betjent med 10 minutters forskydning til ringetiden, lige som i dag. Ulempen ved forslaget er, at skolernes lovpligtige opsynspligt på 10 minutter kan blive udvidet på nogle skoler, hvilket giver omkostninger for skolerne. Opsynet er dog allerede nu udfordret på nævnte skoler samt af mange elever, som benytter offentlige busser, eller som af andre årsager opholder sig utidigt på skolen. De to høringer har i alt modtaget svar fra Møn Friskole, Friskolen Øster Egesborg, Møn skole, Svend Gøngeskolen, Gåsetårnskolen, Kulsbjerg skole, i alt 6 skoler (bilag 3). Bemærkningerne er; Svar, høring 1 Lukkede busruter anbefales (Møn skole, Kulsbjerg skole, Møn Friskole, Friskolen Øster Egesborg) Ingen anbefaler åbne busruter Administrationen indstiller på baggrund af svarene til høring 1, at skolebusdriften ændres til lukkede ruter fra skoleåret 2016/17 efter de hovedprincipper, som er beskrevet i høringsmaterialet. Svar, høring 2 Møn skole (skolebestyrelsen) foretrækker differentierede ringetider frem for øget tilsynstid. Endvidere anbefales kortest mulig transporttid. Gåsetårnskolen (skolelederen) foretrækker ens ringetider på skolens afdelinger. Skolen har ingen ekstraudgifter til en lille forøget tilsynstid Kulsbjerg skole (skolebestyrelsen) kan ikke anbefale udvidet tilsynstid, da det giver ekstraomkostninger. Der kan heller ikke anbefales 60 minutters befordringstid, da det er en forringelse af borgerservicen Svend Gøngeskolen (skolebestyrelsen) påpeger, at befordringstiden ønskes kortest mulig samt at skoleeleverne kan praje skolebusserne overalt Høringssvarene er ikke entydige. Administrationen anbefaler derfor, at hvert af de 5 skoledistrikter vælger imellem differentierede ringetider eller øget tilsynstid. Løsningerne vil give samme omkostningsbesparelse på skolebusdriften. På baggrund af høringssvarene vil administrationen fastholde de 50 minutters befordringstid i busserne, selv om dette, alt andet lige, vil øge omkostningerne på skolebusdriften. 42

44 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen I bilag 4 er vist en oversigt med indstillingerne til justeringer af retningslinjer for skolebefordringen. Administrationen bemærker, at en afgørende forudsætning for en god planlægning af nye skolebusruter vil være resultatet af en spørgeundersøgelse, som vil blive lagt ud på skolernes Forældreintra og kommunens hjemmeside i april Administrationen har i november 2015 testet spørgeundersøgelsen med henblik på at få svar fra forældrene til de befordringsberettigede folkeskoleelever, som kunne bruges til udbuddet af nye kontrakter. Der blev givet 282 brugbare svar. Heraf var kun 59 fra de befordringsberettigede. Dette er langt færre svar end forventet. Spørgeundersøgelsen i april 2016 skal besvares af samtlige uddannelsesøgende i kommunen, som ønsker befordring med skolebus. Der foreligger en separat sag til udvalget i januar 2016 om Nyt udbud af skolebusdrift fra skoleåret 2016/17. Det fremgår heraf, at der forventes en afklaring af den samlede økonomi på skolebusdriften i foråret Beslutning fra mødet i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 12. januar 2016 vil foreligge på mødet. Bilag: 1 Åben Bilag 1 - Høring af alle skolebestyrelser /15 2 Åben Bilag 2 - Høring af skolebestyrelser på folkeskoler /15 3 Åben Bilag 3 - Høringssvar (2) 3460/16 4 Åben Bilag 4 - Oversigt over befordringsregler /15 Indstilling Administrationen indstiller til Børne-, Unge-og Familieudvalgets behandling: at hvert folkeskoledistrikt meddeler hvert år til kørselskontoret senest den 1. marts for det kommende skoleår, om der ønskes; 1. ens ringetid med udvidet tilsynstid på op til 30 minutter før ringetid kl. 8 og efter ringetid kl. 14 og 15, eller 2. differentieret ringetid på afdelingerne, således at skolebusserne kan betjene afdelingerne fleksibelt indenfor intervallet +/- 15 minutter til ringetiderne kl. 8, 14 og 15. Såfremt 2. vælges, meddeles skolebussens køreplan senest den 1. juni til skolen. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. Udvalget anbefaler indstillingen. Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets behandling: at at at den kommunale skolebusdrift ændres til lukkede ruter fra skoleåret 2016/17, de lukkede ruter kun betjener uddannelsessøgende børn og unge fra kommunens folkeskoler, privat- og friskoler, gymnasier eller lignende, der indføres skolebuskort som adgangs-legimitation til kommunens skolebusser. Skolebuskortet er gratis for de befordringsberettigede folkeskoleelever, skolebuskort til kommunens skolebus kan købes af de ikke-befordringsberettigede 43

45 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen at uddannelsessøgende til priser, som følger Movias priser for skolebuskort til offentlig bus, således at daglig befordring i et helt skoleår op til 10 km (afstand imellem bopæl og uddannelsessted) betales som Movia 2-zone, og betaling for mere end 10 km betales som Movia 3-zone, at der kan købes vinterkort for brug af kommunens skolebus, kun i tidsrummet 1. oktober til 30. april. Prisen fastsættes til 60% af helårskortet, at at administrationen kun udsteder det antal selvbetalte skolebuskort, som den vurderer, at der er plads til i skolebusserne, og kun således, at det samlede budget for skolebusdriften ikke overskrides, såfremt en uddannelsesinstitution i kommunen, som ikke er en folkeskole, har et ønske om en særlig ruteføring i kommunen for at sikre befordring af egne elever, kan den til kommunen betale et årligt driftstilskud, som svarer til meromkostningen i forhold til, at ruten kun skulle betjene de befordringsberettigede folkeskoleelever. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Børne-, Unge- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Supplerende sagsfremstilling til møde i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 2. februar og i Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar Ved sagens behandling i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 20. januar 2016 var der ønske om, at følgende specifikke spørgsmål blev afklaret: 1. Befordring af skilsmissebørn/delebørn 2. Brug af skolebussen for elever uden buskort, f.eks. i forbindelse med fødselsdage eller legeaftaler (enkeltstående tilfælde) 3. Omkostninger til administration og udstedelse af skolebuskort Ad 1. Befordring af skilsmissebørn/delebørn Kommunen har ifølge Lov om befordring af elever i folkeskolen, 1, kun pligt til at yde befordring til det hjem, hvor et befordringsberettiget barn har folkeregisteradresse. Hvis barnet har fælles forældremyndighed og hver sin bopæl, men barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan forældrene vælge, til hvilket af de to hjem befordringen skal ske. Hvis kun den ene af forældrene bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Et barn som bor lige meget hos begge forældre, skal kun befordres til den ene af forældrenes adresser. Når eleven er befordret med skolebus eller med mini-bus til denne adresse, er det herefter forældrenes ansvar, såfremt barnet skal befordres fra den ene til den anden forælder. Ad 2. Brug af skolebussen i enkeltstående tilfælde Brugen af skolebusserne efter de nye retningslinjer er baseret på at hver elev har et skolebuskort, som for alle ikke-befordringsberettigede vil kræve betaling. Denne omkostning kan derfor være en barriere for at anskaffe et skolebuskort, fordi familien ikke ønsker at prioritere denne omkostning eller fordi det forventede brug af skolebussen er lille. Administrationen vurderer det rimeligt, at det i enkeltstående tilfælde skal være muligt at benytte skolebussen for elever, som ikke har et skolebuskort. Dette kan være i forbindelse med legeaftaler, fødselsdage eller lignende. Administrationen foreslår, at disse få og enkeltstående behov løses ved at 44

46 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen der gratis kan lånes upersonlige skolebuskort hos skolernes sekretærer. Administrationen fastsætter nærmere regler for at undgå misbrug af ordningen. Det forventes ikke, at de forventede få ekstra passagerer vil udgøre et problem for buskapaciteten. En del elever vil bedst kunne bruge en kombination af offentlig bus og skolebus, afhængig af tidspunktet de skal til og fra skole. Da begge bussystemer fra det nye skoleår vil kræve betaling af skolebuskort, kan denne udgift blive fordoblet i forhold til i dag, såfremt eleven stadig vil have denne mulighed. Administrationen er i dialog med Movia om muligheden for at anvende skolebuskortet til de offentlige busser som adgangskriterie for både de lukkede skolebusser og de offentlige busser. Administrationen vil senere forelægge dette som forslag, såfremt der findes en god teknisk og økonomisk løsning. Ad 3. Omkostninger Administrationen har erfaring med udførelse og udstedelse af bl.a. kort til taxa-chauffører i kommunen. De nye skolebuskort vil således blot en udvidelse af det nuværende arbejde med allerede kendt teknik. Endvidere administrerer kørselskontoret og skolesekretærerne i et samarbejde med Movia allerede i dag forældrenes betaling af ca. 450 skolebuskort til de offentlige busser. De nye principper for skolebusdriften vil lægge en større del af dette arbejde over i regi af kørselskontoret, da visitationen af elevernes befordringsberettigelse til både skolebus, offentlig bus og mini-bus fremover udføres elektronisk på baggrund af elevlisterne. Da dette arbejde hidtil har foregået manuelt med individuelle beregninger i Krak, vil især skolesekretærerne fremover spare en del tid. Administrationen har ingen særlig opgørelse over det anvendte tidsforbrug i dag. Det samlede tidsforbrug i administrationen med håndtering af skolebuskort til både skolebusser og offentlige busser forventes dog at blive reduceret i forhold til i dag. Administrationen har på baggrund af ovenstående foretaget en supplerende indstilling om leje af upersonlige skolebuskort på dagsbasis. Indstilling Administrationen indstiller, at den kommunale skolebusdrift ændres til lukkede ruter fra skoleåret 2016/17, at at at de lukkede ruter kun betjener uddannelsessøgende børn og unge fra kommunens folkeskoler, privat- og friskoler, gymnasier eller lignende, der indføres skolebuskort som adgangs-legimitation til kommunens skolebusser. Skolebuskortet er gratis for de befordringsberettigede folkeskoleelever, skolebuskort til kommunens skolebus kan købes af de ikke-befordringsberettigede uddannelsessøgende til priser, som følger Movias priser for skolebuskort til offentlig bus, således at daglig befordring i et helt skoleår op til 10 km (afstand imellem bopæl og uddannelsessted) betales som Movia 2-zone, og betaling for mere end 10 km betales som Movia 3-zone, at der kan købes vinterkort for brug af kommunens skolebus, kun i tidsrummet 1. oktober til 30. april. Prisen fastsættes til 60% af helårskortet, at at at administrationen kun udsteder det antal selvbetalte skolebuskort, som den vurderer, at der er plads til i skolebusserne, og kun således, at det samlede budget for skolebusdriften ikke overskrides, såfremt en uddannelsesinstitution i kommunen, som ikke er en folkeskole, har et ønske om en særlig ruteføring i kommunen for at sikre befordring af egne elever, kan den til kommunen betale et årligt driftstilskud, som svarer til meromkostningen i forhold til, at ruten kun skulle betjene de befordringsberettigede folkeskoleelever, der kan lånes upersonlige skolebuskort hos skolernes sekretærer. Administrationen fastsætter nærmere regler for undgå misbrug af ordningen. 45

47 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 46

48 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Køb af to vejstykker i Mosevangen, Kalvehave Sagsnr.: 16/277 - Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Lea Terman Mariager Pedersen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Køb af fast ejendom på privatretligt grundlag, lov om private fællesveje (Lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015). Sagsfremstilling Administrationen er blevet kontaktet af kurator for konkursboet efter et firma. Firmaet er ejer af to private fællesveje, som er en del af Mosevangen i Kalvehave (matrikel 16 ax og 16 ay, Stensby By, Kalvehave). Se vedlagte kortbilag. Kurator tilbyder, at Vordingborg Kommune kan overtage de to private fællesveje for 0 kr. Der er tale om private fællesveje i byzone. Ifølge privatvejsloven betyder det, at vejene skal vedligeholdes af de ejendomme, som støder op til vejen. Vordingborg Kommune vil dermed ikke få øgede udgifter til vedligeholdelse, hvis kommunen bliver ejer af vejene. Snerydning og glatførebekæmpelse skal også foretages af de tilstødende grundejere. Der er nogle administrative fordele for kommunen ved at eje private fællesveje i byzoner. Privatvejsloven stiller krav om, at kommunen skal godkende en række ændringer, som foretages på private fællesveje i byzoner. Fx gravearbejde i vejen, eller når en grundejer ønsker at flytte sin indkørsel. I disse tilfælde har administrationen pligt til at partshøre vejejeren, inden afgørelsen træffes. Det følger af forvaltningsloven. Hvis kommunen ejer vejen, spares der således et administrativt sagsbehandlingsskridt. Det betyder også, at sagerne kan afsluttes hurtigere til glæde for borgerene. Kurator for konkursboet sørger for at tinglyse skødet, og de betaler også udgifterne til tinglysningen. Borgmesteren og Kommunaldirektøren skal underskrive skødet digitalt. Bilag: 1 Åben Kort over Mosevangen, Kalvehave 2430/16 Indstilling Administrationen indstiller, at købet af de to vejstykker, Matrikel 16ay og 16ax, Stensby By, Kalvehave godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Kompetenceudvalg er Kommunalbestyrelsen. Godkendt. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 47

49 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Lejerbo - Årsregnskab Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på møde den 28. januar 2016 udsat sagen om Lejerbos årsregnskab, idet der var ønske om yderlige oplysninger i sagen. Administrationen har derfor redegjort yderligere for de økonomiske forhold i Lejerbos årsregnskab for i nærværende sag. Lejerbo har fremsendt årsregnskabet for ældreboligerne i afdeling Vintersbølle Strand og familieboligerne i afdeling Udsigten Vintersbølle Strand. Der er fremsendt følgende: Regnskab for perioden den 1. juli 2014 den 30. juni 2015 Revisionsprotokollat Forvaltningsrapport Referat fra bestyrelsesmøde Regnskabet er godkendt og underskrevet af boligorganisationens bestyrelse. Årets resultat for ældreboligerne er et overskud på kr. Udlejningen forløber stabilt, og boligerne har et godt ry. Årets resultat for familieboligerne i afdelingen Udsigten er et underskud på kr., der er overført til afdelingens konto for opsamlet resultat. Herefter udgør det samlede underskud kr. Underskuddet skyldes tab ved den lejeledighed, der var i afdelingen tilbage i 2013 og Underskuddet i er begrænset til kr til trods for, at der har været lejetab på kr i perioden. At underskuddet ikke er større, skyldes de besparelser på daglig drift, som Lejerbo har gennemført samt tilskud fra Lejerbo Vordingborgs dispositionsfond på kr Det opsamlede underskud i afdelingen fra tidligere år på kr. har den indvirkning på afdelingens likviditet, at afdelingen Udsigten pr. den 30. juni 2015 skylder Lejerbo Vordingborg kr. (konto i afdelingsregnskabet) Da Lejerbo Vordingborg er en lille og nystartet organisation med meget lille dispositionsfond, indestår administrationsorganisationen i Valby for denne midlertidig mellemregning/lån, hvilket er bekræftet i både årsberetningen og revisionsberetningen. Underskuddet i afdelingen afvikles budgetmæssigt med kr. om året, og i takt med denne afvikling bliver melleregning/lån også afviklet. I revisionsprotokollatet fremkommer revisoren med supplerende oplysninger vedrørende forståelsen af årsregnskabet. Det bemærkes, at afdelingens egenkapital pr. den 30. juni 2015 er negativ med kr. Det bemærkes ligeledes, at regnskabet er aflagt med fortsat fokus på effektivisering af driften. Dette forudsætter, at administrationsorganisationen fortsat stiller den nødvendige likviditet til rådighed for afdelingen, eller at afdelingen kan opnå den nødvendige likviditet fra anden side. Det bemærkes også, at der ikke er henlagt tilstrækkelige midler til dækning af de udgifter, der går til tab ved lejeledighed. Dette påvirker driften med kr. 48

50 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Det fremgår dog, at revisionen i øvrigt ikke er stødt på forhold, der indikerer, at der ikke foretages tilstrækkelige henlæggelser til den planlagte vedligeholdelse. Revisionen anbefaler, at der fortsat arbejdes med handleplaner, således at der fortsat er efterspørgsel på almene boliger. Som kommentar til revisorens supplerende oplysninger om tab ved lejeledighed i afdelingen, oplyser Lejerbo i sin årsberetning, at den negative egenkapital vil blive retableret i takt med afviklingen af det opsamlede driftsunderskud. Det oplyses også, at administrationsorganisationen fortsat stiller den nødvendige likviditet til rådighed. Lejerbo oplyser ligeledes i årsberetningen, at man finder henlæggelserne tilstrækkelige, idet alle boliger er udlejet. Som bekendt kom udlejningen af familieboligerne langsommere i gang end Lejerbo havde forventet. Udlejningen kom dog godt i gang efter den 1. januar 2015, hvor der var 2-5 ledige ud af de 30 boliger. Pr. den 1. juli 2015 var alle boliger udlejet og har været det siden. Lejerbo har oplyst til administrationen, at man i 2015/16 forventer et overskud, da der i perioden ikke forventes lejeledighed. Det er derfor Lejerbos vurdering, at både afdeling og organisation er i en positiv udvikling. Det kan videre oplyses, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, og det konkluderes, at årsregnskabet giver et retvisende billede af boligorganisationens samt sideaktivitetens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2015 i overensstemmelse med vejledning om drift af almene boliger m.v. Slutteligt kan det oplyses, at kommunens administration, som led i den almene styringsdialog med boligselskaberne, afholder årlige dialogmøder. På disse møder drøfter administrationen altid emnet forvaltningsrevision med boligselskaberne, og boligselskaberne redegør for de tiltag, de gør for at sikre, at selskabet har så lave omkostninger som muligt. Det er administrationens vurdering, at boligselskaberne løbende overvejer og afprøver, hvordan en sikker drift kan kombineres med lave udgifter, og boligselskaberne orienterer på møderne jævnligt om større eller mindre forhold eller procedurer, der er ændret med henblik på besparelser og effektiviseringer. Det samlede regnskab for boligorganisation og afdelingen inkl. bestyrelsens årsberetning, spørgeskema med noter og revisionsprotokollat kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside under Regnskabsdatabasen. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen bemærkninger til sagen. Indstilling Administrationen indstiller, at årsregnskabet tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 49

51 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Huslejenævnet - Godkendelse af indtræden af ny suppleant Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Boligreguleringsloven). Lov om leje, 109, stk. 2 og 3. Sagsfremstilling Den 16. januar 2014 tiltrådte Kommunalbestyrelsen udpegninger af formand, lejerrepræsentant, suppleant og social sagkyndige til Huslejenævnet for funktionsperioden indtil 31. december Regionsformand Jørgen Sonne, Lejernes Landsorganisation, fremsender med brev af 28. januar 2016 fornyet indstilling om udpegning af suppleant for lejerrepræsentanten i Huslejenævnet. Årsagen hertil er, at den tidligere valgte suppleant, Vagner Christensen, Holeby, er afgået ved døden den 7. januar Lejernes Landsorganisation indstiller, at Christina Funch, Kindhestegade 12 D, 4700 Næstved udpeges som suppleant for lejerrepræsentanten i Huslejenævnet. Bilag: 1 Åben LLO anmodet om udpegning af suppleant til Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Vordingborg Kommune 12214/16 Indstilling Administrationen indstiller, at Christina Funch, LLO, udpeges og indtræder som suppleant for lejerrepræsentanten i nævnet, at udpegningen har virkning for Kommunalbestyrelsens resterende funktionsperiode indtil 31. december Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 21. Beboerklagenævnet - Godkendelse af indtræden af suppleant som lejerrepræsentant samt godkendelse af indtræden af ny suppleant Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om leje af almene boliger, kapitel 17. Lov om leje, 109, stk. 2 og 3. 50

52 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Den 16. januar 2014 tiltrådte Kommunalbestyrelsen udpegninger af formand, lejerrepræsentant, suppleant og social sagkyndige til Beboerklagenævnet for funktionsperioden indtil 31. december Regionsformand Jørgen Sonne, Lejernes Landsorganisation fremsender med brev af 28. januar 2016 fornyet indstilling om udpegning af lejerrepræsentant og suppleant til Beboerklagenævnet. Årsagen hertil er, at den tidligere valgte lejerrepræsentant, Vagner Christensen, Holeby, er afgået ved døden den 7. januar Lejernes Landsorganisation indstiller, at Poul Erik Jensen, Smedeparken 32, 4180 Sorø, som har fungeret som suppleant i Beboerklagenævnet, indtræder som lejerrepræsentant, med Christina Funch, Kindhestegade 12 D, 4700 Næstved som suppleant. Bilag: 1 Åben LLO indstiller lejerrepræsentant og suppleant til Beboerklagenævnet og suppleant til Huslejenævnet 14422/16 Indstilling Administrationen indstiller, at at Poul Erik Jensen, LLO, udpeges og indtræder som lejerrepræsentant i nævnet, Christina Funch, LLO, udpeges og indtræder som suppleant for lejerrepræsentant i nævnet, at udpegningerne har virkning for Kommunalbestyrelsens resterende funktionsperiode indtil 31. december Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 22. Orienteringssag Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport 2015 Sagsnr.: 14/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen 51

53 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov nr. 117 af 20. december 1995 ændret ved lov nr. 299 af 27. april 2005 ændret igen ved lov nr. 629 af 11. juni 2010 Fra 2016 suppleret af L 47. Sagsfremstilling Det forebyggende team i Afdeling for Pleje og Omsorg udfører de forebyggende besøg for +75-årige. Besøg tilbydes de +75-årige, der ikke samtidig modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Det forebyggende team udarbejder en gang årligt en rapport, der beskriver deres arbejde. Formålet med hjemmebesøgene til de over 75 årige er at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, at støtte selvhjulpenhed og hjælpe og motivere til at udnytte egne ressourcer længst muligt, samt at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder, både i kommunalt og i privat regi. Årsrapport 2015 indeholder en overordnet beskrivelse af den indsats, Det forebyggende team har arbejdet med i Konklusionen er tydelig og kan tolkes som det resultat, at Vordingborg Kommunes ældre er blevet sundere et resultat, der skal sammenholdes både med den kommunale indsats med et stabilt visitationsniveau af ydelser efter serviceloven, stigende niveau af ydelser efter Sundhedsloven, som følge af opgaveflytning fra sygehus og deres effektivisering, samt det landsdækkende billede af øget interesse for at leve det gode liv og om muligt være uafhængig af hjælp uanset alder. Det forebyggende team har særligt arbejdet med temaerne Depression og Demens, samt det at blive ene. Hertil temaerne Sundt seniorliv (Sund aldring) og netværksdannelse via studiekredse og lignende. En særlig indsats for aldersgruppen +80-årige og +60-årige er muliggjort af Puljen til Løft af ældreområdet, Ældremilliarden, bl.a. i form af studiekredse. Indsatsen er den samme, som den nye lov L47 peger i retning af. Indsatsen fortsættes derfor i et vist omfang i Indsatsen målrettes intentionen i den ændrede lovgivning L47, hvor den 75-årige vil få tilbud om besøg eller alternativ til besøg, f.eks. som borgermøde og orienteres om, at næste kontakt som minimum bliver, når borgeren er 80 år. Samtidig etableres seniortemamøder og seniorcaféer målrettet aldersgruppen årige. Det forebyggende team har haft succes med at udbyde informationsmøder, udvikle diverse informationspjecer og samarbejde med Afdeling for Sundhed og arbejde tæt sammen med Aktivitetscentrene og deres forebyggende indsats. Det forebyggende teams erfaring er, at de borgere, der besøges eller deltager i netværksmøder og borgermøder, oplever den forebyggende indsats som utrolig positiv, og giver en tryghed, som styrker evnen og troen på egne ressourcer og mestringsevne. Bilag: 1 Åben Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport /16 Indstilling Administrationen indstiller, 52

54 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen at årsrapport 2015 tages til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Eva Sommer-Madsen Godkendt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Rapporten 2015 er taget til efterretning. 53

55 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Orientering om afslag på aktindsigt Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen. Sagsfremstilling Jf. offentlighedsloven er der indført en generel adgang til, at en offentlig myndighed kan afslå en anmodning om aktindsigt, hvis det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at imødekomme den. Hertil skal dog tilføjes, at der skal være tale om et enormt ressourceforbrug for at kunne afslå aktindsigt. Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. september 2013, i forbindelse med behandlingen af væsentlige ændringer i Lov om offentlighed i forvaltningen, at der i de tilfælde, hvor der meddeles afslag på anmodning om aktindsigt, vil kommunalbestyrelsens medlemmer gerne orienteres herom. I den forbindelse skal det meddeles, at der i 2. halvår 2015, er givet afslag på 4 anmodninger om aktindsigt. Bilag: 1 Åben Skema på afslag fra Ledelsessekretariatet 14693/16 2 Åben Skema på afslag fra Land og Miljø 16114/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 54

56 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Sag rejst af kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Smed på vegne af Socialdemokraterne om åbenhed og synlighed om arbejdstid for personalet på skoleområdet Sagsnr.: 16/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Helle Elisabeth Munk Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 11. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Smed har på vegne af Socialdemokraterne i mail af 18. februar 2016, anmodet om optagelse af følgende sag på dagsorden til Kommunalbestyrelsesmødet den 25. februar 2016: Der har siden vores lokale reform og landsdækkende reform, samt ny lov om folkeskolen været divergerende opfattelser omkring registrering af arbejdstid. Med Dansk Industris undersøgelser, seneste trivselsmåling, problemerne med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og udviklingen i sygefraværet er det på tide at sætte politisk fokus. Socialdemokraterne ønsker ikke tidligere tiders tidstyranni tilbage, men med enkle temaer lave en åbenhed og gennemskuelighed, der giver personalet mental luft til at koncentrere sig om kerneopgaven - nemlig undervisning af børn og trivsel hos børn. Vi bør inden for den nuværende økonomi finde en løsning på at gøre arbejdstidstilrettelæggelsen mere åben. Det fordrer tillid begge veje. Det er vigtigt, at lederne fortsat leder og fordeler arbejdet i tæt dialog med lærerne. Indstilling: Socialdemokraterne foreslår, at skolelederen i sin planlægning inddrager relevante personalegrupper at der udarbejdes et tidsbudget, som danner baggrund for arbejdet at tidsbudgettet som minimum angiver lærerens undervisningstid, hvor meget fagforberedelse lederen skønner den enkelte lærer har brug for til den mængde undervisningstimer at det tilstræbes inden for den givne ramme at ingen lærere har mere end 27 undervisningstimer Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Mødet suspenderet kl Mødet genoptaget kl Mindretalsgruppen fremsætter ændringsforslag således: Der skal sikres åbenhed og synlighed om arbejdstiden for personalet på skoleområdet ved At skolelederen i sin planlægning inddrager relevante personalegrupper At der, som baggrund for opgavefordelingen udarbejdes et tidsbudget, der er tilgængeligt for den enkelte lærer At tidsbudgettet, som minimum, angiver lærernes undervisningstid og hvor meget faglig forberedelse lederen skønner, at den enkelte lærer har brug for til den tildelte mængde undervisningstimer At det tilstræbes at ingen lærer har flere end 27 undervisningstimer af 45 minutters varighed. 55

57 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forslaget og ændringsforslaget sendes til behandling i Børne-, Unge- og Familieudvalget. 56

58 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Spørgetid Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Grøngaard Stensbjerg Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Spørgetidsregler for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Spørgsmålene rettes til borgmesteren, der afgør, om spørgsmålene skal besvares under spørgetiden og under hensynstagen til spørgernes eventuelle ønsker hvem af Kommunalbestyrelsens medlemmer, der skal svare spørgsmål, der kan eller nødvendigvis må besvares af administrationen, kan af borgmesteren henvises hertil og skal da af spørgeren forelægges skriftligt. Spørgeren skal forinden spørgsmål stilles oplyse sit navn og sin adresse. Under spørgetiden besvares kun spørgsmål af almen kommunal interesse, og fx ikke spørgsmål om enkeltpersoner heller ikke om spørgeren selv. En spørger har i alt 2 3 minutter til at formulere sit spørgsmål og til at følge op en gang på det svar, spørgeren får. Den svarende har ligeledes 2 3 minutter til at svare og følge op en gang på spørgernes eventuelle op følgende spørgsmål. Spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form tidligere end 6 måneder efter den seneste besvarelse, kan afvises af borgmesteren. Spørgetiden suspenderes 4 måneder før kommunalvalg. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Ingen spørgere. 57

59 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Valg af OPS leverandør til Vandhus - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Vangsbjerg Mogensen Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales således at de på mødet fremkomne bemærkninger indarbejdes. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Udtalelse af 22. februar 2016 fra DGI Husets bestyrelse var omdelt inden mødet. Indstillingen fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Udtalelse af 22. februar fra DGI Husets bestyrelse var omdelt inden mødet. Indstillingen tiltrådt med de bemærkninger som et protokolleret på møderne i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling samt i Kommunalbestyrelsen. 58

60 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Køb af ejendom - LUKKET SAG Sagsnr.: 15/ Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Bjørn Buch Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Udvalget kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Udvalget anbefaler indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 59

61 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Køb af areal - LUKKET SAG Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Ejendomscenter - Sagsbeh: Lene Maria Dunk Vaupel Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 60

62 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Salg af ejendom - LUKKET SAG Sagsnr.: 16/ Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Bjørn Buch Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Bent Maigaard, Vibe Bøgvad Indstillingen tiltrådt. 61

63 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilagsoversigt 3. Indkommet materiale 1. Referat fra møde i KKR Sjælland den 9. februar 2016 (24293/16) 4. Låneramme Låneramme xlsx (14186/16) 5. Betaling for udlevering af dokumenter i forbindelse med aktindsigt efter offentlighedsloven 1. VS: Gebyrpolitik - gebyrpolitik januar 2016 version 7.docx (20482/16) 6. Godkendelse af takster 2016 for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S 1. Takstblade - Spildevand og Rens Takster 2016 rev. (175463/15) 8. Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb - Miljømålsloven 1. Bilag 1 - Natur - Miljømålsmidler anlægsprojekter (8677/16) 2. Bilag 2 - Vandløb - Miljømålsmidler anlægsprojekter (8678/16) 3. Bilag 3 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Møn (2) (8679/16) 4. Bilag 4 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Sjælland (8680/16) 5. Bilag 5 - Notat om status på Natura 2000 og Bilag IV-indsatsen (8681/16) 9. Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til bygningsvedligehold Prioriteret bygningsvedligehold 2016 (6467/16) 11. Evaluering af Geokodnings- og Bygningslovliggørelsesprojektet, herunder nedskrivning af forventede indtægter 1. Lovliggørelse af byggeri - 2. projektfase - Beslutning i Kommunalbestyrelsen 13. juni 2013 (179907/15) 2. Business case version 9 - Bygningsgeokodning (2013) (42345/13) 3. Dagsorden med beslutning fra ØPU 18. maj 2011 (37272/13) 4. Sammenligning af Businesscases - Bygningsgeokodning/Bygningslovliggørelse (6412/16) 12. Anbefaling af revision af gældende politikker i Vordingborg Kommune 1. Koncept og skabelon for politikker (33149/15) 2. Samlet. Fagudvalgenes forslag til revision af politikker (150387/15) 13. Status og prioritering af projekter til realisering af vision Realisering af vision status og anbefalinger (13371/16) 14. Aftale mellem DGI Huset Panteren og Vordingborg Kommune om leje af lokaler til aktiviteter 1. udkast tekst vedr Panteren leje af lokaler på Panteren.docx (10480/16) 15. Lukket punkt - Status og mulige nye tiltag vedr. DGI Huset Panteren 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. notat omkring prioritering - prioriterede investeringsønsker.pdf (12512/16) 16. Indgåelse af egnsteateraftale med Cantabile2 1. Udkast til egnsteateraftale 2017 til 2020 (177243/15) 2. Waves Festival 2015 Rambøll rapport 2016 (16946/16) 17. Nye principper for skolebusdrift fra skoleåret 2016/17 1. Bilag 1 - Høring af alle skolebestyrelser (174902/15) 2. Bilag 2 - Høring af skolebestyrelser på folkeskoler (176482/15) 62

64 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilag 3 - Høringssvar (2) (3460/16) 4. Bilag 4 - Oversigt over befordringsregler (176556/15) 18. Køb af to vejstykker i Mosevangen, Kalvehave 1. Kort over Mosevangen, Kalvehave (2430/16) 20. Huslejenævnet - Godkendelse af indtræden af ny suppleant 1. LLO anmodet om udpegning af suppleant til Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Vordingborg Kommune (12214/16) 21. Beboerklagenævnet - Godkendelse af indtræden af suppleant som lejerrepræsentant samt godkendelse af indtræden af ny suppleant 1. LLO indstiller lejerrepræsentant og suppleant til Beboerklagenævnet og suppleant til Huslejenævnet (14422/16) 22. Orienteringssag Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport 2015 (9804/16) 23. Orientering om afslag på aktindsigt 1. Skema på afslag fra Ledelsessekretariatet (14693/16) 2. Skema på afslag fra Land og Miljø (16114/16) 63

65 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Underskriftsside Knud Larsen Bo Manderup Eva Sommer-Madsen Kim Petersen Michael Seiding Larsen Brit Skovgaard Bent Maigaard Nina Møhler Asger Diness Andersen Jørn Elo Hansen Kirsten Overgaard Else-Marie Langballe Sørensen Peter E. Jonassen Peer Mikkelsen Tage Vestergaard Heino Hahn Kim Errebo John Pawlik Per Stig Sørensen Thomas Christfort Poul A. Larsen Mette Høgh Christiansen Kurt Johansen Thorbjørn Kolbo 64

66 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Mikael Smed Vibe Bøgvad Michael Larsen Birgitte Steen Jørgensen Carsten Olsen 65

67 Bilag: 3.1. Referat fra møde i KKR Sjælland den 9. februar 2016 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24293/16

68 REFERAT 2016 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Mødet er fra kl Partierne aftaler selv gruppemøder, de kan placeres i tidsrummet Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

69 KKR Sjælland Deltagerfortegnelse Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Regionalpolitiske sager Temadrøftelse: Flere unge i erhvervsuddannelse Temadrøftelse: Fremtidens kommunestyre Beslutningssag: Dimensionering af uddannelsen til pædagog 2016/ Beslutningssag: Flygtningefordeling 2016 opjustering Beslutningssag: Fælles retningslinjer for digital infrastruktur Orienteringssag: Trafik og infrastruktur Orienteringssag: Energiklyngecenter Sjælland: Resultater 2015 og planer for 2016 inkl. fusion med Gate Orienteringssag: Tværkommunalt samarbejde om rekruttering Udpegninger KKR Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Dagsordenspunkter til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

70 KKR Sjælland Deltagerfortegnelse Deltagere Dorte Nybjerg, Faxe Kommune Knud Erik Hansen, Faxe Kommune René Tuekær, Faxe Kommune Pernille Beckmann, Greve Kommune John Harpøth, Holbæk Kommune Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Flemming Christensen, Køge Kommune Jette W. Jørgensen, Køge Kommune Marie Stærke, Køge Kommune Mette Touborg, Lejre Kommune Erik Kjelgaard, Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune Carsten Rasmussen, Næstved Kommune Lars Hoppe Søe, Næstved Kommune Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Jeppe Trolle, Roskilde Kommune Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune Lis Tribler, Slagelse Kommune Stén Knuth, Slagelse Kommune Henrik Boye, Solrød Kommune Niels Hörup, Solrød Kommune Per Hauge, Solrød Kommune Rolf Clausen, Sorø Kommune suppleant for Gert Jørgensen, Sorø Kommune Kim Mariegaard, Odsherred, suppleant for Helle Mandrup Tønnesen. Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune Knud Larsen, Vordingborg Kommune KL udvalgsmedlemmer Ole Glahn Fra sekretariatet Kommunaldirektør Per Røner, Stevns under punkt 2.1. Administrerende direktør Henrik Winther Nielsen, Solrød, K17 og Chefkonsulent Anders B. Kristensen, KL Chefkonsulent Jan Baudits, KL Konsulent Signe Blaabjerg Christoffersen, KL Chefkonsulent Henrik Fabiansson Haue Konsulent Anne Andersen SIDE 3

71 KKR Sjælland Afbud John Brædder, Guldborgsund Kommune Martin Damm, Kalundborg Kommune Gert Jørgensen, Sorø Kommune Bo Abildgaard, Guldborgsund Kommune Lene Hatt, Guldborgsund Kommune Finn Martensen, Holbæk Kommune Githa Nelander, Næstved Kommune Joy Mogensen, Roskilde Kommune Helle Mandrup Tønnesen (Orlov), Vordingborg Kommune SIDE 4

72 KKR Sjælland Godkendelse af dagsorden og referat 1.1. Godkendelse af dagsorden SAG adr Baggrund Godkendelse af dagsorden. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender dagsordenen. Sagsfremstilling Dagsordenerne er opdelt i: 1. Beslutningssager 2. Temadrøftelser 3. Orienteringssager 4. Meddelelser 1. Beslutningssager Beslutningssager er de sager, hvor KKR konkret skal tage stilling til en sag. Beslutningssager kan både være sager, hvor KKR formelt har beslutningskompetencen, og sager hvor KKR anbefaler kommunerne at fremme en sag. Det forventes, at sagerne har en sådan form, at der umiddelbart kan tages stilling til indholdet, og at de derfor som udgangspunkt ikke kræver en grundig drøftelse på møderne. 2.Temadrøftelser Centrale emner dagsordenssættes som temadrøftelser af lidt længere varighed. Det er typisk sager, der skal til beslutning i KKR på et senere tidspunkt. Ved nye sager er der under temadrøftelserne derfor som hovedregel lagt op til behandling to gange. Første gang til drøftelse og anden gang til beslutning. Der har været tradition for, at temadrøftelserne oftest bliver indledt af en ekstern oplægsholder. 3. Orienteringssager Orienteringssager er sager, der har til formål at bidrage til fælles viden. Det er sager, hvor det er vurderet, at de umiddelbart kan tages til efterretning uden yderligere dialog. 4. Meddelelser SIDE 5

73 KKR Sjælland Under dette punkt er oftest korte beskeder fra formandskabet og information fra diverse møder. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Godkendelse af referat SAG adr Baggrund Referatet af møde den 23. november 2015 blev udsendt den 26. november Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 23. november Sagsfremstilling Der henvises til referatet, der desuden er tilgængeligt på KKR Sjællands hjemmeside: november-2015-id193480/?n=0&section=29800 Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 6

74 KKR Sjælland Regionalpolitiske sager 2.1. Temadrøftelse: Flere unge i erhvervsuddannelse SAG adr Baggrund KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse. Der er tale om et emne, der allerede er højt oppe på dagsordenen i kommunerne, og bestyrelsen lægger med initiativet op til, at KL understøtter dagsordenen i kommunerne med en forstærket indsats. At få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er en tværkommunal udfordring, bl.a. fordi erhvervsskolerne ofte har flere kommuner i deres opland, og de unge pendler til erhvervsuddannelse på tværs af kommunegrænser. Praktikpladser er heller ikke bestemt af kommunegrænser. Derudover er KL bevidst om, at udfordringer på området kan være forskellige på tværs af landet blandt andet på grund af forskellig geografi, placering af erhvervsuddannelser og det lokale erhvervsliv../. Derfor har bestyrelsen bedt sekretariatet om, at der kommer input til det videre arbejde fra de fem KKR. I den forbindelse er udarbejdet vedlagte debatoplæg som grundlag for drøftelserne i KKR erne. Oplægget er struktureret omkring syv emner, som efter bestyrelsens opfattelse har betydning for om flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter de syv emner i vedlagte bilag med udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål: 1. Hvad er vigtigst og fylder mest på den lokale dagsorden? Hvordan vil KKR Sjælland anbefale KL s bestyrelse at prioritere emnerne? 2. Hvilke barrierer i de fremstillede emner oplever kommunerne i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse? 3. Er der yderligere relevante temaer, som KKR Sjælland mener, at KL s bestyrelse bør inddrage i sine overvejelser? 4. Er der gode kommunale initiativer og samarbejdsprojekter inden for de respektive emner, som er særlig relevante for KL at kende til i sit arbejde med området? Eksempelvis i forhold til det private erhvervsliv og erhvervsskolerne? SIDE 7

75 KKR Sjælland Sagsfremstilling Gennem de sidste 10 år har der været et støt fald i andelen af 9. og 10. klasseelever, som vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I dag er det under hver femte. Samtidig er andelen af elever, der søger det almene gymnasium steget fra tre ud af fem til tre ud af fire. 80 Uddannelsesvalg i 9. og 10 klasse pct.- vis fordeling i perioden Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Denne forskydning af søgemønstrene betyder, at der flere steder i landet opstår mangel på faglært arbejdskraft med især teknisk baggrund. Samtidig giver det anledning til dobbeltuddannelse, da flere unge først efter at have gennemført en gymnasial uddannelse, påbegynder en erhvervsuddannelse. Reformen af erhvervsuddannelserne har som mål, at 30 pct. af klasseeleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse. Det aktuelle tal i foråret 2015 er 18,5 pct., så der er brug for indsatser på en række forskellige områder for at vende udviklingen og nå målsætningen. Samtidig er der de kommende ti år mindre årgange på vej, så det er vigtigt, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse stiger for bare at kunne fastholde status quo i optaget. SIDE 8

76 KKR Sjælland Kommunerne kan påvirke dette både direkte gennem arbejdet i eksempelvis folkeskolerne og overgangene til ungdomsuddannelserne, men i oplægget behandles også områder, hvor kommunernes indflydelse er mere indirekte gennem påvirkning af eksempelvis det lokale erhvervsliv, erhvervsuddannelserne, regionerne og regeringen. I drøftelsen af de syv emner som KL s bestyrelse har peget på i debatoplægget til KKR, kan fx indgå følgende spørgsmål: 1. Mere virksomhedsfokus i folkeskolen åben skole Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for øget samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsvirksomhederne? 2. Erhvervsuddannelse i hele landet Er der potentiale i campussamarbejde og samlokalisering fra et kommunalt synspunkt, og er det fx svaret på en geografisk spredning af uddannelserne? 3. Udskoling og overgang fra klasse til ungdomsuddannelse Hvilke muligheder er der for et mere forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne i forbindelse med udskoling, og hvilken rolle skal fx UU-vejledningen spille? 4. Et særligt 10. klasses fokus hvor man sikrer, at 10. klasse bliver starten på en erhvervsuddannelse Det er nødvendigt med et forpligtende samarbejde med erhvervsskolerne, så 10. klasse i endnu højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse. Hvordan kan det etableres, og hvilke andre muligheder er der? 5. Sikre flere praktikpladser i den private sektor Hvis det lykkes at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, vil det medføre et krav om flere praktikpladser. Hvad er kommunernes rolle i den forbindelse, og hvordan kan kommunerne bidrage? 6. Kvaliteten af erhvervsuddannelserne og mulighederne for videre karriereveje Fokus fra reform af erhvervsuddannelserne var bl.a. på kvalitet i uddannelserne. Hvordan kan kommunerne og KKR bidrage til, at der holdes fokus på kvalitet i uddannelserne? 7. Sikre bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate Er der et behov for at organisere og få større nytte af de mange tilbud til de ikke-uddannelsesparate? Og hvilke perspektiver er der i et samlet eftersyn af ungdomsuddannelserne? Næste skridt SIDE 9

77 KKR Sjælland På baggrund af drøftelserne i de respektive KKR er vil bestyrelsen igen drøfte sagen og vurdere behovet for eventuelle indsatser i forhold til de enkelte emner. Derudover er flere unge i erhvervsuddannelse også et emne i KL s arbejde med Danmark i forandring, hvor der bliver arbejdet med folkeskolens fo rberedelse til en ungdomsuddannelse, med særligt fokus på at flere tager en ungdomsuddannelse. Arbejdet med uddannelsesområdet i KKR Sjælland KKR Sjælland har tidligere i KP2020 (Kompetenceparat 2020) i samarbejde med Region Sjælland sat fælles fokus på et løft af uddannelsesområdet. De fælles mål er: Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Flere af regionens unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Regionen skal leve op til de nationale målsætninger (95 pct. på ungdomsuddannelser osv.) Der skal være fokus på nye læringsformer m.v. Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk Uddannelser på Sjælland skal styres fra Sjælland Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Slip Internationaliseringen løs. I KP2020 har kommunerne udvekslet eksempler på initiativer til et løft af uddannelsesområdet. Og kommunerne har i arbejdet med kp2020 peget på, at det er nødvendigt med fokus på overgange internt i kommunerne og fra endt folkeskole til ungdomsuddannelse i forhold til at leve op til de nationale målsætninger. I tillægget til den regionale uddannelsesstrategi fremtidens region Sjælland (drøftet i KKR Sjælland juni 2015) - sættes fokus på, hvordan uddannelsesudbud kan være med til et løft af uddannelsesniveauet hos de unge - også med fokus på erhvervsuddannelserne. I initiativet quick-start der drejer sig om at få maksimal beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig vækst ud af de store anlægsprojekter - er også sat fokus på behovet for erhvervsuddannede. Styregruppen for quick-start har anbefalet, og vækstforum har støttet 2 større projekter, der skal sikre opdyrkelse af praktikpladser. En rundspørge til kommunerne om, hvad man gør i forhold til de unge, der sommer 2015 ikke kunne optages på eud pga. adgangskravet om 2 i dansk og 2 i matematik ved folkeskolens afgangsprøve viste, at man bruger SIDE 10

78 KKR Sjælland en bred palette af initiativer/uddannelsesmuligheder for at få de unge i gang med en uddannelse. Beslutning KKR Sjælland drøftede indsatsen for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Følgende blev fremhævet som det vigtigste: Mere virksomhedsfokus i folkeskolen, åben skole Forældrerollen, ofte er det forældrene, der vejleder de unge Det handler også om uddannelsernes og erhvervets image En særlig fokuseret 10. klasse for at kvalificere uddannelsesvalgene Der skal udveksles de gode historier om det, der virker Øget fokus på samarbejdet med erhvervslivet og på hvordan erhvervene inddrages 2.2. Temadrøftelse: Fremtidens kommunestyre SAG hfh Baggrund KL afholder i år regionale konferencer om Kommunestyret i udvikling. Som opvarmning til de regionale drøftelser lægges op til en drøftelse i KKR. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen. Sagsfremstilling KL s bestyrelse har efter en række drøftelser i de fem KKR sammenfattet kommunestyrets udfordringer, styrker og sigtepunkter for den videre udvikling../. KL vil i år afholde regionale konferencer om Kommunestyret i udvikling. Her sættes rammerne for, at borgmestre og kommunalpolitikere kan drøfte de temaer, der er slået an i fortællingen om Fremtidens kommunestyre (Se vedlagte notat). Kommunestyret i udvikling fremtiden skabes nu. Hvordan skal det repræsentative demokrati og kommunestyret udvikle sig. Kommunestyret er et andet, end for 10 år siden, og det vil se anderledes ud om 5-10 år. Vi har en vigtig fælles opgave i løbende at udvikle kommunestyret, så det kan håndtere fremtidens udfordringer. Der lægges på den baggrund op til en debat om, hvordan vi i sjællandsregionen skal tage del i opgaven. SIDE 11

79 KKR Sjælland Beslutning KKR Sjælland tog en første drøftelse af, hvad det er for et kommunestyre, der ønskes i fremtiden. Der blev peget på mange forskellige opmærksomhedspunkter, herunder politikkernes rolle, borgernes rolle - inddragelse af lokalsamfundet, hvordan opnås legitimitet også i det tværkommunale, hvordan skabes et kommunalt råderum, m.v. Drøftelserne fortsætter på den af KL arrangerede regionale konference. Kommunalbestyrelser/byråd opfordres ligeledes til at tage drøftelserne lokalt Beslutningssag: Dimensionering af uddannelsen til pædagog 2016/17 SAG adr Baggrund KKR Sjælland har til opgave årligt at afgive indstilling til Uddannelses- og Forskningsministeriet om antallet af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen i Region Sjælland for det kommende studieår. Der afgives også indstilling til fordelingen på henholdsvis vinter- og sommeroptag og til fordeling på uddannelsens 3 specialiseringsretninger på baggrund af antal relevante praktikpladser inden for hver af specialiseringerne../. Det sker efter indstilling fra KKR s Praktikpladsudvalg for pædagoguddannelsen (PPF). Fristen for at indberette til ministeriet er fastsat til den 8. april Indstilling PPF indstiller for 2016/17, at KKR Sjælland indstiller til ministeriet, at: Dimensioneringens samlede optag fastholdes på 747 studerende Fordelingen på 55 pct./45 pct. på sommer- og vinteroptag fastholdes, men at der fortsat arbejdes på en 50/50 fordeling Dimensioneringen på specialiseringsretningerne fastholdes på 42 pct. på dagtilbud, 21 pct. på skole/fritid og 37 pct. på special-/socialområdet. Sagsfremstilling KKR Sjælland har til praktikpladsudvalget (PPF) udpeget Carsten Rasmussen, Næstved, (formand), Henrik Hvidesten, Ringsted og Sten Knuth, Slagelse. Herudover er de færdiguddannedes organisationer SL og BUPL samt SIDE 12

80 KKR Sjælland Region Sjælland repræsenteret i udvalget. Praktikpladsudvalget sekretariatsbetjenes af en ankerkommune, der følger PPF s formand. PPF har holdt møde den 18. januar Til brug for dimensioneringen er indhentet Danmarks Statistiks børnetalsprognose, samt arbejdsløshedstal 2015 for uddannede pædagoger medlemmer af henholdsvis BUPL s og SL s A-kasser. Der har været et udbredt ønske, om at få en samlet prognose for det pædagogiske arbejdsmarked fra ministeriet. KL har arbejdet på at få ministeriet til at udarbejde denne prognose, så denne kunne indgå i materialet til brug for dimensioneringen. Prognosen var lovet færdig i november, men er endnu ikke modtaget i KL. PPF indstiller ud fra de oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt, at den nuværende dimensionering fastholdes. Dvs. for 2016/17 en uændret dimensionering på 747 studerende årligt. Dimensioneringen på 747 er som i alle tidligere år eksklusiv en overbookning på 5 pct., der tager højde for det meget tidlige frafald inden studiestart. PPF anbefaler fordelingen på specialiseringer fastholdt. Ændringen af uddannelsen, der trådte i kraft i 2014 har betydet udsving i det antal praktikpladser, kommunerne har skullet fremskaffe. Næstsidste praktikperiode i overgangsfasen med den nye bekendtgørelse er pt. i gang. Det betyder, at det største antal studerende er i praktik i januar og februar Det har været en udfordring for de enkelte kommuner at skulle finde det nødvendig antal praktikpladser, men kommunerne og Region Sjælland har i samarbejde med UCSJ løst opgaven, og der er fundet praktikpladser til alle. I resten af 2016 vil der dog være enkelte studerende, der skal færdiggøre deres uddannelse på bekendtgørelse Der er allerede nu en fordeling i gang af praktikpladser til praktikperiode 2 & 3 med start 1. juni Her er leveret de nødvendige pladser. I praktikperiode 2 & 3 er behovet for praktikpladser lavt. Fra 1. december 2016 er overgangsperioden helt slut. Herefter vil der være en mere kontinuerlig fordeling på de lønnede praktikpladser. Dog vil der stadig være en difference mellem sommer (55%) og vinter (45%) optag og antal studerende, der skal have en lønnet praktik. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 13

81 KKR Sjælland Beslutningssag: Flygtningefordeling 2016 opjustering SAG adr Baggrund Den 14. december 2015 udmeldte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at landstallet for 2016 for det forventede antal flygtninge i kommunerne opjusteres fra personer til Det følger af lovgivningen, at kommunerne i hver region herefter skal søge at indgå en aftale om henholdsvis regions- og kommunekvoter. Den hidtidige praksis med at lade Udlændingestyrelsen fastsætte regionskvoterne er videreført. Det betyder, at der i KKR regi på ny for 2016 skal tages stilling til, om kommunerne ønsker at indgå frivillig aftale for kommunekvoterne, eller om kommunerne ønsker at følge de af Udlændingestyrelsen beregnede kvoter. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at der i forhold til justering af landstallet for 2016 er enighed om en fordeling mellem de 17 kommuner i KKR Sjælland svarende til de beregnede kommunekvoter jf. den matematiske model. Sagsfremstilling På møde i KKR Sjælland den 17. juni 2015 besluttede KKR Sjælland på vegne af kommunerne at meddele Udlændingestyrelsen, at der var enighed om en fordeling af kommunekvoter mellem de 17 kommuner i KKR Sjælland svarende til de beregnede kommunekvoter jf. den matematiske model../. Som følge af justeringen af landstallet for 2016 er regionskvoterne justeret. For Region Sjælland er kvoten justeret fra til Regionskvoterne fremgår nedenfor: Region Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Total (landstal) SIDE 14

82 KKR Sjælland Kommunalbestyrelserne inden for regionerne skal herefter søge at indgå en aftale om ændrede kommunekvoter i KKR Sjælland har som sædvanlig fået en beregning fra Udlændingestyrelsen af fordelingen på kommuner efter styrelsens matematiske model jf. lovgivningen. Det er disse kommunekvoter, som styrelsen vil fastsætte, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale. Ny beregningsmodel Regions- og kommunekvoter er beregnet på baggrund af regeringens ny beregningsmodel pr. december I den nye beregningsmodel tæller fx udenlandske arbejdstagere, studerende, forskere, landbrugspraktikanter og au pairs er ikke længere med. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Det skyldes jf. ministeriet, at kommunerne typisk ikke har integrationsopgaver for disse grupper, ud over eventuelt danskuddannelse. De beregnede justerede kommunekvoter for 2016 er: Region Sjælland Greve 111 Køge 182 Roskilde 314 Solrød 81 Odsherred 127 Holbæk 241 Faxe 127 Kalundborg 183 Ringsted 87 Slagelse 225 Stevns 95 Sorø 112 Lejre 121 Lolland 155 Næstved 302 Guldborgsund 239 Vordingborg 205 I alt 2907 Beslutning SIDE 15

83 KKR Sjælland KKR Sjælland tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at der bakkes op om KL s arbejde for at sikre den nødvendige økonomi til integrationso pgaven Beslutningssag: Fælles retningslinjer for digital infrastruktur SAG hfh Baggrund Der skal tages stilling til forslag om fælles retningslinjer for digital infrastruktur. KKR og Region Sjælland er i et positivt forhandlingsforløb med brancheorganisationerne, Teleindustrien og Dansk Energi, på mobil- og teleområdet om, hvordan vi kan realisere målsætningen om, at få lukket sorte huller i mobildækningen og skabe bedre bredbånd i hele regionen. Som et led i at indfri målsætningen er der arbejdet med at udforme fælles retningslinjer for digital infrastruktur, idet brancheorganisationerne har opfattet det som en væsentlig hindring, for at realisere den overordnede målsætning, at kommunerne har haft forskellige måder at administrere området på. Sagen behandles i KKU. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: godkender principforslaget til retningslinjer for digital infrastruktur, at formandskabet bemyndiges til at færdigforhandle de sidste udeståender og at det endelig forslag sendes til skriftlig beslutning i KKR. Sagsfremstilling Region Sjælland og de 17 sjællandske kommuner har i 2015 nedsat Digitalt Aktionsforum i samarbejde med brancheorganisationerne Dansk Energi og Teleindustrien. Kommunerne er repræsenteret ved KKR formandskabet. Digitalt Aktionsforum har sat sig for, at få reduceret de barriere, der står i vejen for at udbrede mobil og bredbånd til alle dele af regionen. Dette skal ses i lyset af den mere overordnede dagsorden om at skabe vækst, udvikling og varig beskæftigelse../. Region, kommuner og branchen har på den baggrund i fælleskab udarbejdet vedlagte principforslag til retningslinjer for digital infrastruktur. De fælles retningslinjer skal dels være med til at give en ensartet standard for sagsbehandling i forbindelse med at etablere bedre mobil- og bredbåndsdækning i SIDE 16

84 KKR Sjælland sjællandsregionen og dels bidrage til at gøre etableringen af mobil og bredbånd enklere og mere smidig for branchen. Brancheorganisationerne har opfattet det som en væsentlig hindring, for at realisere målsætningen om mobil og bredbåndsdækning i hele regionen, at kommunerne har haft forskellige måder at administrere området på. Udgangspunktet har været, at forsøge at finde en måde i stedet for 17 forskellige måder, at sagsbehandle og have fokus på alene at have sagsbehandling, der hvor det gør en forskel og skaber værdi. Udkastet til Retningslinjer for Digital Infrastruktur i Region Sjælland indeholder: En mastepolitik En gravepolitik Principper for leje af kommunalt eller regionalt ejede arealer og bygninger. Forslaget til retningslinjer for digital infrastruktur er udarbejdet af sekretariatet for Digitalt Aktionsforum, hvor både brancheorganisationerne, regionen og Næstved, Guldborgsund og Odsherred Kommuner er repræsenteret. Der har været kontakt til alle kommuner i Region Sjælland for at hente inspiration til indholdet. Ligesom der er hentet inspiration fra Byregion Fyn, der i efteråret 2015 vedtog en fælles mastepolitik, der gælder for ni kommuner. Udkastet har været behandlet i Digitalt Aktionsforum den 8. januar Der var i Digitalt Aktionsforum enighed om, at man skulle komme med et fælles forslag til retningslinjer. Der opfordres til, at alle kommuner anvender retningslinjerne, men det vil fortsat være op til den enkelte kommune, at beslutte om man bruger dem. Der var enighed i Digitalt Aktionsforum om, at lejevilkårene kun skulle gælde ved nye aftaler og ved genforhandlinger af gamle aftaler. Retningslinjerne omfatter således ikke automatisk allerede indgåede aftaler. K17 har drøftet sagen den 29. januar 2016 og godkendte den principielt og besluttede samtidig, at retningslinjerne skulle sendes til teknisk høring i kommunerne, og at endeligt forslag til retningslinjer på baggrund af høringssvarene herefter skulle udarbejdes af sekretariatet. Der er indkommet flere høringssvar. Henset til den stramme tidsplan har det ikke været muligt for sekretariatet at indarbejde og behandle alle input til bunds forinden dagsordens udsendelse til KKR Sjælland. SIDE 17

85 KKR Sjælland På baggrund af behandlingen i K17 og høringssvarene kan det generelt konkluderes, at der er opbakning til fælles retningslinjer. Ud over nogle redaktionelle tilrettelser er der også nogle mere indholdsmæssige emner, der skal færdig bearbejdes i Digitalt Aktionsforum, hvorfor det foreslås, at formandskabet bemyndiges til at færdigforhandle de sidste udeståender i løbet af februar måned. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orienteringssag: Trafik og infrastruktur SAG hfh Baggrund Med udgangspunkt i Sjælland baner vejen frem forsøger vi vedvarende at sikre, at der er fokus på sjællandsregionens prioriteter på trafikområdet. Nedenfor gives et kort oprids af forskellige tiltag til orientering. Som forberedelse til den forestående trafikkonferencen den 12. februar lægges der op til, at det drøftes hvilke særlige budskaber, der skal sendes. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter særlige budskaber til trafikkonferencen, og tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Med udspillet Sjælland baner vejen frem har sjællandsregionen udpeget de mest centrale infrastrukturinvesteringer der skal til for at sikre vækst, udvikling og varig beskæftigelse i regionen. Regionen og KKR Sjælland afholder en fælles trafikkonference den 12. februar. Formålet med trafikkonferencen er først og fremmest, at fastholde presset for at de allerede besluttede projekter gennemføres samt gennem kendskab til de øvrige sjællandske prioriterer, at sikre at disse også prioriteres. Herudover er idéen at få input om de seneste trends på trafikområdet../.. Konferencen er programsat til at vare 4 timer. Formiddagen fokuserer på den kollektive trafik og de udfordringer og muligheder på dette område. Området vil være mere lokalt fokuseret men også med relation til den statslige banebetjening. Eftermiddagen fokuserer på den mere overordnede infrastruktur og infrastrukturinvesteringer. Øvrige tiltag SIDE 18

86 KKR Sjælland Der arbejdes i regi af Greater Copenhagen på et fælles forslag til trafikcharter for Sjælland, Hovedstaden og Skåne. Det er aftalt med Movia, at der i juni i forlængelse af KKR mødet, skal være en drøftelse af bussens rolle i de tyndt befolkede områder. Der har endvidere været rettet flere henvendelser til de ansvarlige ministre for at fastholde prioritering af - og investeringer i - den sjællandske infrastruktur bl.a. vedrørende udskydelsen af Femern Belt forbindelsen, herunder ny Storstrømsbro og vurderingen af rentabiliteten af en Kattegatforbindelse../. Der er også mere lokale tiltag af regional betydning, således har Vordingborg og Guldborgsund Kommuner oplyst, at de etablerer et samarbejde om at varetage de to kommuners interesser i forhold til det kommende byggeri af den nye Storstrømsbro. Kommunerne har aftalt, at rollen som kontaktkommune og point of one contact varetages af Vordingborg Kommune understøttet af Guldborgsund Kommune i regi af Femern Agency. Beslutning KKR Sjælland drøftede budskaber til konferencen, der var enighed om, at udgangspunktet er udspillet Sjælland baner vejen, og at der i den aktuelle situation er særligt behov for at have fokus på Femern Bælt forbindelsen Orienteringssag: Energiklyngecenter Sjælland: Resultater 2015 og planer for 2016 inkl. fusion med Gate 21 SAG adr Baggrund KKR Sjælland opfordrede på mødet den 12. november 2014 til, at energiklyngecentret udarbejder en årlig status for indsatsen samt beskrivelse af fokus for det kommende års aktiviteter til godkendelse. Nedenstående status og plan uddybes i den kommende årsberetning 2015 og i konkrete aktivitetsplaner i dialog med bestyrelsen og generalforsamlingen. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager redegørelsen for centrets resultater 2015 og aktivitetsplaner 2016 til efterretning. Sagsfremstilling På vej mod tværregionalt center: SIDE 19

87 KKR Sjælland Greater Copenhagens bestyrelse besluttede den 13. januar 2016 at anbefale en fusion af Energiklyngecenter Sjælland og Gate21, for at styrke arbejdet med strategiske grønne dagsordener i de to sjællandske regioner. De to organisationer er allerede i fuld gang med at forberede fusionen på en sådan måde, at de respektive kompetencer, erfaringer og styrkepositioner skaber synergi i den nye organisation. Energiklyngecenter Sjælland har nu i fire år fungeret som en kommunalt ejet forening, der har hjulpet kommunerne til at samarbejde om grøn energiomstilling, forberede kommunale energiplaner og modne konkrete anlægsprojekter, ofte i tæt samspil med Roskilde Universitet. Centret har været med til at styrke netværk på tværs af forvaltninger og byråd, og at inddrage forsyningsselskaber, landmænd, borgere og andre interessenter aktivt i arbejdet. På den måde har centret været med til at opfylde regionale og kommunale målsætninger på klimaområdet, og samtidig været med til at italesætte energiomstillingens betydning for udviklingen på andre politikområder som erhverv, jobskabelse, bosætning og turisme. Centrets aktiviteter har været forankret tæt på de lokale beslutningstagere i Region Sjællands kommuner, og det er i høj grad denne tilgang som centret bringer med ind i den nye organisation. Centrets resultater 2015: Centret har stort set gennemført alle de aktiviteter, der er nævnt i resultataftalen for 2015, herunder: De to store tværkommunale samarbejdsprojekter inden for strategisk energiplanlægning STEPS og STEPS Erhverv er afsluttede. Projekterne har styrket samarbejdet mellem kommunerne på området og skabt et godt grundlag for kommunernes videre arbejde med energiplanlægningen Erhvervsenergi: I kølvandet på STEPS Erhverv har centret skabt en ny hjemmeside med konkrete værktøjer til energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi i små- og mellemstore erhvervsvirksomheder: Indledende implementering af bioenergiprojekter har været med til at projektmodne tre nærvarmeanlæg i landsbyer og fire biogasanlæg. Projektet fortsætter nu med en yderligere bevilling fra Region Sjælland Biogas2020: Fokus på at udvikle biogasanlæg i tilknytning til industri. EUstøttet projekt med RUC, Frederiksund Kommune og en række danske og nordiske organisationer. I praksis tyvstarter vi her med tværregionalt samarbejde Vindkraft som lokal vækstmotor: Regionalt projekt, der søger at skabe borgerdrevne initiativer inden for landvindmøller. Indtil videre er fire kommuner med i projektet SIDE 20

88 KKR Sjælland PRIMES: EU-støttet projekt, hvor centret hjælper kommuner til at sætte fokus på energieffektivt offentligt indkøb i konkrete udbud Erhvervs Ph.d.-projekt inden for biogas og biomasseudnyttelse, med fokus på forretningsmodeller for etablering og drift af nye anlæg. Afsluttes Centret har i forbindelse med projekter afholdt konferencer for politikere, tekniske chefer/tekniske direktører, klimakoordinatorer, indkøbere m.fl. Der har været studieture til Solrød Biogas og til landbyer med nærvarme i og uden for regionen. Centret gennemførte også i samarbejde med kommuner en stand om nærvarme på dyrskuet Planer for 2016 og frem: 2016 vil i høj grad stå i fusionens tegn. Planen er, at de to organisationer i praksis skal fungere som én samlet organisation allerede fra sommer Det er af afgørende betydning, at kommunerne bakker op om den nye organisation, herunder er med til at sikre en grundfinansiering. Tidshorisonten for fusionen er med udgangen af året, og det er forventningen, at KKR får forelagt en sag vedr. dette på sit møde i juni Nye initiativer 2016: Nye projektinitiativer vil indgå i den nye organisations projektportefølje og tværregionalt samarbejde indgår, hvor det er relevant. Der vil fortsat være stort fokus på implementering af konkrete projekter fra de kommunale planer. Ud over de igangværende projekter vil der være fokus på: Energiklyngecenter Sjælland udlåner seniorkonsulent til Kalundborg Kommune til at hjælpe med udarbejdelse af strategisk energiplan Ansøgning til Horizon 2020 ELENA med mulighed for støtte til projektering af biogasanlæg (er under udarbejdelse) Regionale projekter om fjernvarmeudvikling og biogas Ansøgninger til EU-projekter med start i Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. Der følges op i forhold til leverancer af data i forhold til STEPS Orienteringssag: Tværkommunalt samarbejde om rekruttering SAG adr Baggrund SIDE 21

89 KKR Sjælland KKR Sjælland blev på møde i november 2015 orienteret om, at der på administrativt niveau på tværs af de 17 kommuner /jobcentre, blev arbejdet med beskrivelse og etablering af et rekrutteringssamarbejde blandt andet med afsæt i ønsker fra erhvervslivets repræsentanter. For at give mulighed for hurtig iværksættelse af initiativet fik KKR Sjællands formandskab bemyndigelse til at godkende kommissoriet for et samarbejde om rekruttering på tværs af 17 kommuner/jobcentre i Region Sjælland. KKR Sjælland blev pr. mail orienteret om iværksættelsen, kommissoriet for arbejdet m.v. den 18. december Beskrivelsen er udarbejdet i en arbejdsgruppe af jobcenterchefer og i samarbejde med arbejdsmarkedskontor Øst. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Samarbejdet kaldes Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (forkortet JRS) og skal over for virksomhederne signalere, at når virksomheden samarbejder med ét jobcenter, indgår alle jobcentre i Region Sjælland i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft og om nødvendigt hele (Øst)Danmark. Desuden skal virksomhederne opleve et fælles og højt serviceniveau og ensartethed i måden, den ledige arbejdskraft formidles til virksomhederne på. Virksomhederne skal fortsat bruge det lokale jobcenter eller det jobcenter, de ønsker at samarbejde med som indgangen til rekruttering. Samarbejdet imellem jobcentrene i Region Sjælland skal være et supplement til de allerede etablerede tiltag; Jobservice Danmark, som lægger op til rekruttering på tværs af kommunerne i hele landet Etableringen af Hovedstadens Rekrutteringsservice pr. 1. august 2015 og Nordsjællands Rekrutteringsservice pr. 1. januar 2016 Work in Denmark. Fælles principper for samarbejdet: At jobcentret i forbindelse med den konkrete jobordre kan vælge at udsøge ledige i andre kommuner eller at rundsende jobordren til jobcentrene inden for et relevant område At jobcentret udvider udsøgning/rundsending til alle jobcentre i Østdanmark/hele landet, når der ikke kan rekrutteres i Region Sjælland SIDE 22

90 KKR Sjælland At ingen jobordrer afsluttes som ubesat, inden der er søgt efter kvalificerede ledige i alle kommuner i Region Sjælland. Jobcentrenes Rekrutteringssamarbejde Sjælland har samme servicemål som Jobservice Danmark: Inden for én arbejdsdag er jobcentret i dialog med virksomheden om jobordren Inden for tre arbejdsdage bliver virksomheden præsenteret for de bedst egnede ledige kandidater, der med kort varsel kan tiltræde. Eller virksomhed og jobcenter aftaler en anden løsning, der kan imødekomme virksomhedens behov. Rekrutteringssamarbejdet har afsæt i allerede afsatte ressourcer og i de eksisterende strukturer. Det betyder, at Jobforums 17 arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer er styregruppe for samarbejdet, og at den tværkommunale konsulent for Jobforum er koordinator. Ultimo december 2015 blev orienteringssag m.v. til brug for beskæftigelsesudvalgene i kommunerne udsendt. I januar 2016 beskrev en arbejdsgruppe med repræsentanter for det kommende netværk af medarbejdere fra jobcentrene arbejdsgange for samarbejdet. Arbejdsgangene er efterfølgende godkendt på ekstraordinært møde i Styregruppen for JRS den 27. januar Samarbejdet er gået i luften pr. 1. februar Desuden er der iværksat et samarbejde med HRS, (Hovedstadens Rekrutteringsservice) og NRS (Nordsjællands Rekrutteringsservice), hvor koordinatorerne fra de 3 rekrutteringsnetværk er blevet enige om procedurer og arbejdsgange for det tværregionale samarbejde. Der er aftalt kontinuerlige samarbejdsmøder mellem de 3 koordinatorer til erfaringsudveksling og konkrete samarbejdsopgaver herunder kontakt til og samarbejde med a-kasserne, jobordrer, samarbejde med interessenter m.m. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 23

91 KKR Sjælland Udpegninger SIDE 24

92 KKR Sjælland KKR SIDE 25

93 KKR Sjælland Siden sidst 5.1. Meddelelser SAG adr Baggrund KKR Sjællands formandskab vil på mødet orientere om status for diverse sager og møder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Mundtlig orientering fra Praksisplanudvalgets medlemmer om arbejdet i Praksisplanudvalget. Der var konstituerende møde i Greater Copenhagen den 13. januar Omdannelsen af Øresundskomiteen til Greater Copenhagen & Skåne Committee er derfor formelt en realitet. Der planlægges afholdt beskæftigelsesseminar for udvalgsformænd og næstformænd den 2. marts 2016 fra kl Medlem af KKR Sjælland Helle Mandrup Tønnesen, Vordingborg har meddelt, at hun har orlov fra politisk arbejde de første tre måneder af 2016 dvs. januar, februar og marts. KKR Sjællands formandskab har på den baggrund indkaldt suppleant for Helle Mandrup Tønnesen, Kim Mariegaard, Odsherred som medlem i perioden for Helles orlov. Beslutning KKR Sjælland tog orienteringen til efterretning. Praksisplanudvalgets medlemmer orienterede om arbejdet i Praksisplanudvalget, herunder de svære forhandlinger der pågår i forhold til at indgå en underliggende aftale om sygebesøg og samtaleterapi. Der er en god dialog og medlemmerne håber på, at der kan indgås en aftale. SIDE 26

94 KKR Sjælland Punkter til næste møde 6.1. Dagsordenspunkter til næste møde SAG adr Baggrund Der orienteres om dagsordenspunkter til næste møde i KKR Sjælland den 20. april 2016 på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted kl Partierne aftaler selv gruppemøder. Gruppemøderne kan placeres fra kl Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På møde den 20. april 2016 forventes følgende sager: Analyse af økonomien på det specialiserede socialområde Praktik i den kommende ny uddannelse til sygeplejerske Greater Copenhagen. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. Følgende emner blev foreslået og optages på dagsordenen: Flygtninge/integration Tilsynet med familiepleje og sociale tilbud Oversigt over fælleskommunale sekretariater, inklusiv størrelse og økonomi. SIDE 27

95 KKR Sjælland Eventuelt 7.1. Eventuelt SIDE 28

96 Bilag: 4.1. Låneramme xlsx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14186/16

97 Sted I 2015-priser Lånedispensationer - ansøgt Nr. Projekt Korrigeret budget Forbrug pr Lånedispensation 2015 til investering med effektiviseringspotentiale Lånedispensation 2015 til investering på borgernære områder Lånedispensation 2015 til styrkelse af likviditet Max. lånetilsagn Lån i.h.t. regnskab Max. Lånetilsagn i % af 49,08 62,75 budget Folkeskoler Max 62,75% af 7,9 mio. kr. 390/XA Kloakrenovering, Stensved /XA Skoleafdeling Nedrivning af bygning, Marienberg Skole , /XA Fælleslokaler på Møn Skole /XA Halgulv, Svend Gønge-skolen /XA Renovering af Iselingeskolen /XA Renovering af Marienberg Skoleafdeling , /XA Renovering af Stensved Skoleafdeling /XA Udbygning af Præstø Skoleafdeling /XA Udbygning af Stensved Skole /XA Udearealer ved Stensved Skole /XA Renovering af Lundby Skole /XA Renovering af Stege Skole , Stadion og idrætsanlæg/ Idrætsfaciliteteter for børn og / Max 62,75% af 4,0 mio. kr. unge 390/XA Flexhallen i Stege /XA Idrætsbaner og lys , /XA Kunstgræsbane , /XA Multicenter Præstø, idrætsfunktioner /XA Udskiftning af halgulv i VU /XA Renovering af udendørs idrætsanlæg /XA Ren. udendørs idrætsanlæg Folkebiblioteker Max 62,75 % af 0,75 mio. kr. 390/XA Nyt fælles bibliotekssystem (budget) , Integrerede daginstitutioner Max 49,08 % af 8,15 mio. kr. 390/XA Integrerede daginstitutioner /XA Ny daginstitution, Kastrup/Ndr. Vindinge /XA Renovering af Bårse Børnecenter /XA Børnehaven Parkhaven flyttes Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede /XA Skovbo - klimaskærm mv Max 62,75 % af 2,90 mio. kr. 390/XA Demens-plejeboliger - Distrikt Solvang , Max 62,75 % af 2,50 mio. kr. Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) /XA BN Præstø - nye lokaler , Max 62,75 % af 3,00 mio. kr. 390/XA Autisme - nye døgntilbud børn , Max 62,75 % af 1,25 mio. kr I alt jvf. investeringsplan Note Sted Automatisk låneadgang 100% do. Byfornyelsesprojek. 95% Korrigeret budget Forbrug pr Lån i.h.t. regnskab 390/XA Energibesparende foranstaltninger ,10% 390/XA Energimærkning komm. bygninger ,00% Byfornyelse Note

98 390/XA Forskønnelse af bymiljøer ,00% 390/XA Medfinansiering af byfornyelsesramme ,00% 390/XA Forbedring i udkantsområder, ,00% 390/XA Forbedring i udkantsområder, ,00% 390/XA Supplerende arbejder, indsatspuljen ,00% 390/XA Pulje til landsbyfornyelse ,00% 390/XA Nedrivning af Langelinie 48, Stege ,00% 390/XA Byfornyelse i købstæderne ,00% 390/XA Områdefornyelse De Røde Løbere ,00% 390/XA Byplan Mern, områdefornyelse ,00% 390/XA Byfornyelse ,00% Driftssikring af boligbyggeri Færgedrift Tab på garantier, Skovvangen ,00% Tab på garantier, Byparken ,00% 390/XA Færgen Ida ,00% 390/XA Færgeleje Bogø ,00% Havne 390/XA Køb Klintholm havn ,00% Lystbådehavne m.v. 390/XA Istandsættelse af broer og tunneler ,00% 390/XA Spuns, Langelinie i Stege (budget) ,00% 390/XA Havnerenovering (pulje) (budget) ,00% 390/XA Køb af Præstø Søsportcenter (budget) ,00% 390/XA Præstø Havn, anlægspulje (budget) ,00% Andre ejendomme Lån til betaling af ejd.skatter ,00% (nettolån) Udlændinges integration ,00% erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning Troldevej 11 SUM Låneramme 2015 i alt Tilsagn regnskab Kvalitetsfond 0 0 Styrket likviditet Inverstering m. effektiviseringsp Investering på borgernæreområ Automatiks låneadgang Samlet låneramme Budget

99 Bilag: 5.1. VS: Gebyrpolitik - gebyrpolitik januar 2016 version 7.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20482/16

100 Helle Munk Gebyrpolitik for betaling ved udlevering af dokumenter og oplysninger ved aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven: Offentlighedsloven: Efter bekendtgørelse nr af 19. december 2013 kræver Vordingborg Kommune betaling for dokumenter, som udleveres efter anmodning om aktindsigt i følgende tilfælde: Ved udlevering af dokumenter i papirkopi: 10 kr. for første side, 1 kr. for hver påbegyndt følgende sider. Elektronisk: Der opkræves 100 kr., hvis der sendes mere end 100 sider. Hvor udlevering ikke kan ske på sædvanlig måde: Hvis udlevering af et dokument på grund af dets størrelse eller format mv. forudsætter andet end sædvanlig udskrivning, fotokopiering eller scanning, opkræves de faktiske omkostninger forbundet med udleveringen, hvis disse omkostninger udgør 100 kr. eller derover. Beregningen af de faktiske omkostninger ved ekspedition af aktindsigtsbegæringen sker på baggrund af det medgåede tidsforbrug til ekspeditionen med anvendelse af en gennemsnitlig timeløn på 236 kr. for det administrative personale i kommunen. Undtagelser ved udlevering efter offentlighedsloven: Kommunen kræver ikke betaling første gang, der udleveres dokumenter til den pågældende ansøger, når - Betaling for udlevering udgør mindre end 100 kr. - Pågældende anmodes om en udtalelse i forbindelse med udleveringen af dokumenterne - Udlevering af dokumenterne sker på baggrund af anmodning om indsigt i egne dokumenter (egenacces) jfr. offentlighedslovens 8 Miljøoplysningsloven: Efter bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986, bekendtgørelse nr af 13. december 2006 og bekendtgørelse nr. 939 af 10. oktober 2005 kræver Vordingborg Kommune betaling ved aktindsigt i miljøoplysninger i følgende tilfælde: Miljøoplysninger, der udleveres på papir: 10 kr. for første side, 1 kr. for hver påbegyndt følgende sider. Miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir: Der opkræves de faktiske omkostninger, herunder driftsomkostninger, ved udleveringen. Beregningen af de faktiske omkostninger ved ekspedition af aktindsigtsbegæringen sker på baggrund af det medgåede tidsforbrug til ekspeditionen med anvendelse af en gennemsnitlig timeløn på 236 kr. for det administrative personale i kommunen. Undtagelser ved udlevering af miljøoplysninger: Kommunen kræver ikke betaling første gang, der udleveres miljøoplysninger til pågældende ansøger, når - Betaling for udlevering udgør mindre end 100 kr. 1

101 - Pågældende anmodes om en udtalelse i forbindelse med udleveringen af oplysningerne - Udlevering af oplysningerne sker på baggrund af anmodning om indsigt i egne dokumenter (egenacces) 2

102 Bilag: 6.1. Takstblade - Spildevand og Rens Takster 2016 rev. Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

103 ### Takster - Spildevand og Rens 2016 Vandafledningsbidrag excl moms ex. moms i kr. incl. moms i kr. Fast bidrag pr. år - alle (uændret) 200,00 200,00 250,00 Med måler -pr. m3 Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 1 (alm. hustande og erhverv) pr m3 33,64 42,05 * Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 2 - (Kun Erhverv > m3) pr m3 29,60 37,00 * Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 3 - (Kun Erhverv > m3) pr m3 21,53 26,91 Spildevandsafgift til Staten udgør pr m3 1,47 1,84 * Betaling efter trin 2 og 3 forudsætter at virksomheden senest den er tilmeldt trappemodellen hos Naturstyrelsen Justeret betalingsprincip (direkte tilledning til renseanlæg via egen ledning - erhverv) Pr. m3 12,74 15,93 Særbidrag for industrispildevand (for særligt forurenet spildevand - mere forurenet end husspildevand) **: COD > 600 g O2/m3 0,62 pr kg Total-N > 40 g N/m3 0,99 COD pr kg Total-P > 10 g P/m3 11,9 Total pr kg N ** For beregning af særbidrag, henvises til gældende betalingsvedtægter og indgåede aftaler om bortledning af spildevand Total P 0,61 0,77 0,98 1,22 11,90 14,88 Uden måler Fast afgift pr. bolig uden måling af vandforbrug Helårshus beregnes af 150 m , , ,50 Sommerhus beregnes af 70 m , , ,54 Kommunalt vejvandsbidrag i % af anlægsudgifter Maks 8 % Tilslutningsbidrag (ved nytilslutning til forsyningens ledningsnet) Bidrag pr. boligenhed med regn- og spildevand ####### , ,80 Reduceret bidrag, hvor der kun tillades spildevand ####### , ,79 Tømningsordning - bundfældningstanke Tømning af husstandstanke 2015 fremskrev 2016 fremskrev Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen 0-1,5 m3 472,00 468,09 440,00 ## 550,00 585,11 NY Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen 1,51-3,0 m3 472,00 468,09 500,00 625,00 Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen 3,1-6 m 3 880,00 872,71 800,00 ## 1.000, ,89 Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen 6,1-12 m , , ,00 ## 1.375, ,58 Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen 12,1-30 m , , ,00 ## 1.625, ,27 Planlagt tømning pr. gang, tankvolumen > 30 m , , ,00 ## 3.500, ,26 Sluttømning, fx ved overgang til off. Kloak eller nyt anlæg 900,00 892,55 800,00 ## 1.000, ,68 NY Akut tømning indenfor 6 timer, KSA 1.200, , ,00 Ny Ekstra tømning - inden for normal arbejdstid.ksa 1.144, , ,00 ## 1.250, ,16 Ekstra tømning, udenfor normal arbejdstid 1.554, , ,40 ## 1.943, ,91 Øvrige takster og tillæg, alle bundfældningstanke - NY Tillæg for tømning med slamsuger/ lille bil - ordinære, ekstra og akutte 250,00 240,00 300,00 Forgæves tømning 168,80 167,40 160,00 ## 200,00 209,25 NY Tillæg for udsættelse eller fremskynding af ordinær tømning +/- 8 uger 100,00 99,17 112,00 ## 140,00 123,96 Tillæg for tømning af køkkenbrønd ved ordinær tømning 258,40 256,26 260,00 ## 325,00 320,33 Tillæg for håndtering af tunge dæksler over 25 kg 234,40 232,46 220,00 ## 275,00 290,57 Tillæg for frigravning af dæksel 112,80 111,87 112,00 ## 140,00 139,83 Tillæg for spuling af ledninger i forbindelse med ordinær tømning 258,40 256,26 240,00 ## 300,00 320,33 Tillæg for lang slange > 60 m 100,00 99,17 112,00 140,00 123,96 NY Tillæg for spul af dræn/ledninger i forbindelse med ordinær tømning 260,00 325,00 - Aflæsning af slam på renseanlæg - Enhedspris pr. m 3 92,33 91,28 91,28 ## 114,09 114,09 Husstandspumpestationer mm. på kloaknettet - strøm fra ejendommen - Reduktion af vandafledningsbidrag hvor der afregnes ud fra vandmængder, kr./m3 1,49 1,47 1,47 ## 1,84 1,84 Reguleringsfaktor, hvor der afregnes efter fast bidrag - % tillæg 0,989 - Ved aftaler om fast kompensation for husstandspumpestation på privat grund 482,05 476,54 476,54 595,68 Gebyrtakster Rykkergebyr ,00 Momsfri Rykkergebyr for manglende aflæsning ,00 Momsfri Gebyr genudskrivning og fremsendelse af faktura ,00 Momsfri Gebyr, betalingsordning 100,00 Momsfri Betaling ved for sen indbetaling opkræves en rente på diskontoen + 7 % pr. måned Flyttegebyr 65,00 81,25 - Regulering - indekstal tømningsordning mm Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 157,00 Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 155,70 Regulering tømningsordningen (endelig beløb rundes af) 0,992 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 175,06 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 173,06 Regulering - spildevand 0,989 1

104 Bilag: 8.1. Bilag 1 - Natur - Miljømålsmidler anlægsprojekter Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8677/16

105 Forslag til anlægsprojekter Natur Projektområder/projekter Formål Projektindhold Forventet effekt Anslået budget Projektnr. Natura 2000 indsatser og indsats for arter på habitatdirektivet* Indsats i N168 - Præstø Fjord, Ulvshale/Nyord/Grønsund Implementering af Natura 2000 handleplan Sikre gunstig bevaringsstatus for rigkæret N Jungshoved Nor for prioriteret natur Rydning af rødel i rigkær på ca. 0,5 hektar Implementering af Natura 2000 Sikre gunstig bevaringsstatus for N Bøndernes Eghoved handleplan for prioriteret natur Rydning af træer og buske, vandhuller kalkoverdrevpå ca. 1 hektar Implementering af Natura 2000 Sikre gunstig bevaringsstatus for strandeng og terner samt opfyldelse af N Storeholm (Ø i Præstø fjord) handleplan for prioriteret natur Indkøb af dyr** engangspleje, transport m.v. forpligtelse på kommunale arealer Implementering af Natura 2000 Sikre gunstig bevaringsstatus for rigkær og N Even sø handleplan for prioriteret natur Rydning af rødel i rigkær orkidéen Mygblomst Implementering af Natura 2000 handleplan Sikre forbedret hydrologi på ca. 50 hektar N Forbedret hydrologi, Gl. Oremandsgård for prioriteret natur Konsulentbistand til ansøgninger, etablering af mindre tiltag, udbudsmateriale strandeng Indsats i N169 Knudshoved Odde Implementering af Natura 2000 handleplan N Svinø for prioriteret natur Hegningsfaciliteter, rydning herunder bekæmpelse af rynket rose Indsats 171 Klinteskoven Implementering af Natura 2000 handleplan N Klinteområdet for prioriteret natur Hegning, indkøb af dyr** til bekæmpelse af brombær, rydninger Indsats i N180 Stege Nor Implementering af Natura 2000 handleplan N Stege Nor for prioriteret natur Bekæmpelse af bjørneklo, rydning, hegning, strøm, indkøb af dyr** til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo mv. Indsats for arter på EU's habitatdirektiv (bilag IV-arter) herunder padder og markfirben Implementering af nationale forpligtelser i BIV.1 Indsatser for padder habitatdirektivet Ny-etablering eller oprensning af vandhuller for bl.a. grønbroget tudse på Bogø og Møn og Svinø samt konsulentbistand. Implementering af nationale forpligtelser i Etablering og genopretning af levesteder for markfirben primært på kommunale vejarealer og naturområder på Møn. BIV.2. Indsatser for markfirben habitatdirektivet Indsatsen består i at fjerne opvækst af træer og buske samt udlægge sandlommer til yngleområde. Naturprojekter på private arealer Øge muligheden for tilskud til private på 3 arealer ved at kortlægge Høj NaturVærdi natur. Samarbejdsprojekt med Kortlægning af rødlistede arter og bilag IV-arter på Høj NaturVærdi-arealer i afgrænset geografisk område fx Tubæk Ådal. NPP.1 HNV-projekt landbruget. Udføres af eksterne konsulenter. Markvandringer o.lign. med landbrugskonsulenter og lodsejere. NPP.2. Naturpleje på private arealer Bidrage til øget biodiversitet Hegning, rydninger, bekæmpelse af invasive arter, etablering af hegningsfaciliteter. F.x. På Jungshoved, Møn Naturprojekter, bedre adgang og formidling på kommunale naturarealer Bidrage til øget biodiversitet og forbedret NPO.1. Jordbassinerne ved Stege oplevelse af naturen Planlægning, projektering, etablering af af fugle-ø, vandhul, udarbejdelse af idé-forslag til formidlingshus Bidrage til øget biodiversitet og forbedret NPO.2. Ore Strand oplevelse af og adgang til naturen Udarbejdelse af Strandplejeplan, rydning af roser, etablering af levesteder for markfirben, formidlingsskilte I alt forslag til anlægsprojekt for natur 2016 Etablering af græsning på ca 3 hektar strandeng ved Kostræde og fjernelse af rynket rose på strandvolde og enge ved Hyltemade og på øvrige Svinø Sikre gunstig bevaringsstatus på kalkoverdrev på private arealer i den sydlige del af området Sikre bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i enkelte del-områder på sydsiden af Noret Grønbroget tudse er tæt på at uddø på Bogø og der ønskes derfor at etablere vandhuller tæt på eksisterende tilbageværende bestande for at redde disse på kort sigt. Indsatser på Møn og Svinø konsoliderer truede bestande. Markfirben lever på ca 80 lokaliteter i kommunen heraf er de 29 lokaliteter beliggende på kommunale arealer. Indsatsen sker efter en prioritering af bestandenes sårbarhed. Indsatsen i 2016 ønskes foretaget på vej- og naturarealer på Møn. Bidrage til at forbedre private lodsejeres muligheder for at få tilskud til naturpleje på 3 arealer. God historie omkring samarbejde med landbruget om natur. Tilvejebringelse af viden om tilstedeværelse af rødlistede og bilag IVarter. Stoppe tabet af biodiversitet på prioriterede og truede naturtyper udenfor Natura 2000-områderne. Forbedre lodsejeres mulighed for at få tilskud til naturpleje. Igangsat arbejde med at øge biodiversiteten og forbedre mulighederne for at opleve natur og fugle i Jordbassinerne til glæde for de mange besøgende. Igangsat arbejde med at frembringe en samlet plan for Ore strand mhb på benyttelse og beskyttelse. Etablering af formidling og facilliteter for publikum prioritet prioritet * = Se notat om status på Natura 2000-indsatserne ** = Se notat om indkøb af dyr N.B.: Beløbene er anslået og fremkommet på baggrund af administrationens vurderinger af hvor der er fremkommelighed for projekterne hos lodsejerne og ud fra vurdering af omkostninger fra lignende projekter. M.h.t. Natura 2000-indsatsen er der tale om områder, hvor der er stort behov for en snarlig indsats. Niveuaet for anlægsmidler anvendt på natur-området i 2014 og 2015 var på henholdsvis ca. 1 mio. og 1,2 mio. kr

106 Bilag: 8.2. Bilag 2 - Vandløb - Miljømålsmidler anlægsprojekter Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8678/16

107 Prioriteringsliste over anlægsprojekter - Vandløb 1.prioritering 2.prioritering Projektområde Projekt nr. Projektnavn Formål Projektindhold Forventede effekter Anslået budget Vandplaner vandplansperiode * VP.P1 Keldermose bæk Gennemførelse af VP1 indsats Fjernelse af to spærringer (omlægning af overkørelser), udlægning af større sten, gydegrus og plantning af træer. Målopfyldelse jf.vandplan, Øger ørredbestanden til gavn for Fishing Zealand (FZ). VP.P2 Lollikkebæk Gennemførelse af VP1 indsats Fjernelse af spærring. Målopfyldelse jf.vandplan VP.P3 T.T.Ellestedsrenden Gennemførelse af VP1 indsats Fjernelse af spærring, omlægning af overkørelse. Målopfyldelse jf.vandplan, Øger ørredbestanden til gavn for Fishing Zealand (FZ) VP.P4 Ellerenden Gennemførelse af VP1 indsats Åbning af rørlagt vandløb, ca. 80 m, plantning af træer, udlægning af større sten og gydegrus. Målopfyldelse jf.vandplan VP.P5 Rydsbæk Gennemførelse af VP1 indsats Åbning af rørlagt vandløb, ca. 200m, plantning af træer, udlægning af større sten og gydegrus. Målopfyldelse jf.vandplan. Sikre afvanding, skaber selvreproducerende ørredbestand, overflødiggør ørredudsætninger VP.P6 Risbæk Gennemførelse af VP1 indsats Åbning af rørlagt vandløb, ca. 50m, plantning af træer, udlægning af større sten og gydegrus. Målopfyldelse jf.vandplan, forbedre afvanding VP.P7 Bækrenden Gennemførelse af VP1 indsats Restaurering af vandløb, ca. 1,5 km, to nye overkørelser, udlægning af større sten og gydegrus, plantning af træer. VP.P8 Holmegaards Enge Gennemførelse af VP1 indsats Etablering af Vådområde, fjernelse af pumpe, ny slygning af vandløb. VP.P9 Bellevue Enge Gennemførelse af VP1 indsats Etablering af Vådområde, fjernelse af pumpe, gravning af en permanent sø. Målopfyldelse jf.vandplan. Skaber selvreproducerende ørredbestand til gavn for FZ. Målopfyldelse jf.vandplan. Ændre våd landbrugsjord til vandparkering, skaber rekrativt område med god natur. Målopfyldelse jf.vandplan. Ændre våd landbrugsjord til vandparkering, bedre vandløb, skaber område med god natur FZ FZ.P1 Geddegydeområder Sikre og øge bestanden af brakvandsgedder Etablering af geddegydeområder Sikre, øger og udbreder bestanden af brakvandsgedder til gavn for FZ. Stort potentiale for øgning af lystfiskerturisme. Mange naturmæssige positive synergieffekter Vandløb og søer VS.P1 Madevandløbet Sikre afvanding Offentligt rørlagt vandløb i dårlig stand, ca.600m. Enten nylægges eller åbenlægges. Opnå en bedre afvanding. Evt. genåbning af rørlagt vandløb, vandløbskvaliteten øges VS.P2 T.T.Tubæk Å (Bellevue) Åbning af rørlagt vandløb, forbedre vandløbskvaliteten. Åbning af rørlagt vandløb, ca.700 m, ned til Tubæk Å. Lodsejer ønske. Evt. etablering af sø. Genåbning af rørlagt vandløb, vandløbskvaliteten øges, skaber forbindelse til opstrømsliggende godt vandløb med gydestrækninger til ørreder FZ. Fjerner gentagne vandproblemer og skaber evt. vandparkering VS.P3 Langebækmøllebæk Sikre passage for fisk Omlægning af overkørelse, hvor røret ofte stopper til, til større rør. Sikre fiskepassage til 2 km gydeområde for ørreder som tidligere er blevet restaureret. Stor produktion af ørreder som gavner FZ VS.P4 Sølodsgrøften Sikre en god og stabil afvanding for de omgivende lodsejere og forbedre de fysiske forhold Restaurering af ca.300 m af Sølodsgrøften, udlægning af større sten og gydegrus og etablering af sandfang samt træplantning. Sikre god vandløbskvalitet også nedstrøms, fjerne stor sedimentvandring pga. brinknedskridninger, Øger ørredbestanden til gav for FZ VS.P5 T.T.Ellestedsrenden Restaurering af vandløb, forbedre vandløbskvaliteten. Restaurering af vandløb, ca.1,5km, udlægning af større sten og gydegrus, etablering af sandfang, tre nye overkørelser. Vandløbskvaliteten øges, bedre afvanding ifb. med restaurering af overkørelser, gydestrækninger til ørreder VS.P6 Fladbækken Skabe passage for fisk, forbedre vandløbskvaliteten Åbning af rørlagt strækning, ca. 60 m Fjerne sidste faunaspærring i Fladbæk/Vintersbøllebæk og sikre fuldt udbytte af tidligere større restaurering. Fiskeaadgang til 1 km godt gydevandløb VS.P7 Ugledige-Lekkende sø, Benthes sø Skabe passage for fisk, forbedre vandløbskvaliteten, sikre afvanding Vandparkering, åbning af rørlagt vandløb Vandløbskvaliteten øges, fiske/faunapassage, vandparkering Mern Å systemet VS.P8 Øster Egesborg Vandløbet Sikre afvanding, forbedre vandløbskvaliteten, vandparkering. Etablering af søer og restaurering af vandløb, ca.600m, udlægning af større sten og gydegrus samt træplantning. Mangeårigt lodsejer ønske. Vandløbskvaliteten øges, vandparkering, gydestrækninger til ørreder og gydesøer til brakvandsaborrer gavner FZ VS.P9 Vandløbsmålinger Data ifb. med vandløbsvedligeholdelse og målopfyldelse Oprette målestationer til vandstandsmålinger og faunaprøver VS.P10 Brusbæk og Møllebæk Sikre afvanding, forbedre vandløbskvaliteten Åbning af rørlagt strækning som falder sammen, mangeårigt lodsejerønske og restaurering af eksisterende åbent vandløb. Miljømæssig vurdering før og efter restaureringsprojekter, generel information omkring vandløbenes vandføring m.m. 1. prioriteringer I alt Vandløbskvaliteten øges, bedre afvanding. Grundlag for etablering af selvreproducerende ørredbestand VS.P11 Hulebækken Sikre afvanding, forbedre vandløbskvaliteten Etablering af sandfang, sikre vandpassage, evt. etablering af sø Fjerner problemer med oversvømmelse af oldtidsvej, forbedre vandløbskvalitet, sikre fiske og faunapassage VS.P12 Præstemarksvandløbet Forbedre vandløbskvaliteten Restaurering af vandløb, ca.2 km, udlægning af større sten og gydegrus og træplantning. VS.P13 Rydsbæk Skabe passage for fisk, forbedre vandløbskvaliteten Restaurering af vandløb, ca.750m, åbning af vandløb, ca. 250m, udlægning af større sten og gydegrus Vandløbskvaliteten øges, skaber gydestrækninger for Mern Ås oprindelige ørredbestand FZ. Vandløbskvaliteten øges, stort potentiale som ørredvandløb til gavn for FZ. Aktuel som opfølgning på Vandplansprojektet VP.P prioriteringer I alt * Vandplansprojekterne bliver financieret af staten. Ting så som plantning, nye overkørelser og udlægning af sten, i bestemte projekter, gives der ikke tilskud til. Derfor sættes der miljømålsmidler af til disse.

108 Bilag: 8.3. Bilag 3 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Møn (2) Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8679/16

109 Signaturforklaring Anlægsprojekter 2016 Projekttype, Prioritering Natur, 1 Natur, 2 Vandløb, 1 Vandløb, 2 Målsatte vandløb

110 Bilag: 8.4. Bilag 4 - Oversigtskort - Anlægsprojekter Sjælland Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8680/16

111 Signaturforklaring Anlægsprojekter 2016 Projekttype, Prioritering Natur, 1 Natur, 2 Vandløb, 1 Vandløb, 2 Målsatte vandløb

112 Bilag: 8.5. Bilag 5 - Notat om status på Natura 2000 og Bilag IV-indsatsen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8681/16

113 Notat om Natura 2000 og Bilag IV-indsatsen bilag til frigivelse af anlægsmidler Natura 2000 Handleplanstatus De gældende vedtagne Natura 2000-handleplaner for Vordingborg Kommune udløb d I løbet af 2016 igangsættes arbejdet med udarbejdelse af nye Natura handleplaner for næste planperiode Arbejdet kan først starte, når staten har vedtaget de overordnede Natura 2000-planer. Dette forventes at ske i foråret I forbindelse med udarbejdelse af de nye Natura 2000-handleplaner skal administrationen udarbejde en status på indsatser og resultater i 1. planperiode Dette skal indgå som afsnit i de nye planer. Teknik- og Miljøudvalget vil derfor senere få præsenteret et overblik over den kommunale indsats og den forventede effekt af denne både hvad angår anvendte midler, resurseforbrug samt redegørelse for effekterne på arts- og naturtype-niveau. I opgørelsen vil der også blive redegjort for private indsatser finansieret af NaturErhvervstyrelsens tilskudsordninger. I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse af de nye planer formodentligt først i vil mål og indsatser i 2. planperiode ( ) blive fastlagt. Som udgangspunkt lægger staten op til at de planlagte indsatser fra 1. planperiode fortsætter i 2. planperiode. Indsats for arter på habitatdirektivets bilag IV. På EU s habitatdirektiv er der oplistet en række arter som findes både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Disse arter er truede på EU-niveau og Danmark har som følge heraf et særligt ansvar for at beskytte disse arter gennem administration af lovgivning og via forbedring af levestederne. En indsats for bilag IV-arter i Vordingborg Kommune er derudover med til at leve op til Danmarks forpligtelser med at stoppe tilbagegangen af biodiversitet inden Indsatser for truede bilag IV-arter vil ofte også være til gavn for den mere generelle natur i områderne. I 2016 foreslås der en fortsættelse af indsatsen i 2014 og 2015 for markfirben på primært kommunale vejskrænter. I 2014 blev der foretaget en indsats på Bogø og ved Nyråd, i 2015/2016 omkring Lundby/Bårse. I 2016 ønskes en indsats på Møn. Med indsatsen i 2016 vil Vordingborg Kommune have sikret hovedparten af de truede bestande på kommunale arealer. I 2016 foreslås en indsats for grønbroget tudse på Bogø, hvor arten er truet og i fare for at uddø. Der ønskes derfor etableret et antal ynglevandhuller i nærheden af de tilbageværende bestande for at styrke disse.

114 Bilag: 9.1. Prioriteret bygningsvedligehold 2016 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6467/16

115 Ejendom bygningsvedligehold 2016 Arbejde 2016 Abildhøjgården incl. SFO2 Alm. Vedligehold - murede og skifersålbænke Abildhøjgården incl. SFO2 Div. udhuse, skure etc. Alm. vedligehold Abildhøjgården incl. SFO2 Gennemgang af skunksider og inddækninger på kviste for utætheder Abildhøjgården incl. SFO2 Gennemgang af udv. vægoverflader og sokkel Abildhøjgården incl. SFO2 Total Autismecenter Storstrøm - Abelsvej Maler gennemgang af vinduer Autismecenter Storstrøm - Abelsvej Total Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej (bosj) Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej (bosj) Maling af skur ved parkeringsplads Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej (bosj) Total Autismecenter Storstrøm - Gyldenbjergvej Revner og puds rep. på skærmet enhed Autismecenter Storstrøm - Gyldenbjergvej Total Autismecenter Storstrøm - Skovhusevej Vinduespartier udskiftes Autismecenter Storstrøm - Skovhusevej Total Bo og naboskab Vordingborg - Møn - Stårbyvej Bevoksning på bygning Bo og naboskab Vordingborg - Møn - Stårbyvej Total Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Gennemgang af fladt tag/tagpap Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Gennemgang af kviste på køkkenbygning Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Gennemgang af tagflade Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Gennemgang af tagrender og nedløb Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Maler gennemgang af sokkel Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Maler gennemgang af træoverflader Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Murer gennemgang af facader Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Rep af Gavl Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Rep. af Støbt trappe Børn, Unge og Familiecenter Kalvehave (BUF) Total Børnecentret Lærkereden / Bogø gl. skole Eftersyn af skifertag Børnecentret Lærkereden / Bogø gl. skole Total Børnehaven Tusindfryd (Egely) Maler gennemgang af vinduer og udv. døre Børnehaven Tusindfryd (Egely) Total Børnehuset Bøgebjerg Gennemgang for murbier Børnehuset Bøgebjerg Indgangsparti udskiftes Børnehuset Bøgebjerg Sålbænk udskiftes 1.500

116 Børnehuset Bøgebjerg Tagnedløb muligvis utæt Børnehuset Bøgebjerg Total Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Afrensning og maling af døre/vinduer + eftergang af fuger Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Hegn Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Hul i yddervæg Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Maler gennemgang af dør Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Maler gennemgang af overdækket terasse mod skov Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Sålbænke og skorsten kalkes Børnehuset Elnas minde (Troldehøj) Total Børnehuset Kastanjen (Børnehave) Maler gennemgang af cykelskur Børnehuset Kastanjen (Børnehave) Maler/snedker gennemgang af glaslister i vinduer Børnehuset Kastanjen (Børnehave) Træskur males med træbeskyttelse Børnehuset Kastanjen (Børnehave) Total Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Facader males med træbeskyttelse Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Fuger eftergåes og rep. evt. med illmod fugebånd Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Rep af dør Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Tætningsbånd i døre og vinduer - Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Udskiftning af døre og vinduer Børnehuset Kastanjen (Vuggestue) Total Børnehuset Mejemarken Eftersyn af udhuse til legeredskaber. Halvtag til cykler/renovation Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af fuger ved udvendige døre og vinduer 135 Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af lette facadeplader på udv. vægge Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af ovenlyskupler Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af SkyView ovenlys Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af sokkelpuds 340 Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af tagkonstruktion af prefab. huldækelementer Børnehuset Mejemarken Vedligeholdelse af vinduer i ydervægge Børnehuset Mejemarken Total Børnehuset Nordlys (Bifrost) Gennemgang af ventilationsanlæg Børnehuset Nordlys (Bifrost) Rude udskiftes Børnehuset Nordlys (Bifrost) Sokkel obs for revner Børnehuset Nordlys (Bifrost) Sokkelfuge mangler Børnehuset Nordlys (Bifrost) Sokkelpuds skaller af Børnehuset Nordlys (Bifrost) Underbrædder skiftes 8.000

117 Børnehuset Nordlys (Bifrost) Vinduesramme rep Børnehuset Nordlys (Bifrost) Total Børnehuset Æblehaven Køng Gennemgang af sokkel Børnehuset Æblehaven Køng Gennemgang af udv. kældertrappe Børnehuset Æblehaven Køng Rep. af betontrappe Børnehuset Æblehaven Køng Total Bårse Børnecenter Maler gennemgang af skur Bårse Børnecenter Total Ellehammerhuse Maling af puds Ellehammerhuse Malning af træværk Ellehammerhuse Udskiftning af vandnæse Ellehammerhuse Total Foreningshus - Lendemarke Nyt tag som øvrige - mellembygning Foreningshus - Lendemarke Total Gåsetårnskolen - Iselinge Rep. af kloak - fløj Gåsetårnskolen - Iselinge Udsk. stern på gl. pedelbolig Gåsetårnskolen - Iselinge Total Gåsetårnskolen - Kastrup Fuger på støttemur Gåsetårnskolen - Kastrup Gennemgang af tagrender på fløj Gåsetårnskolen - Kastrup Maler gennemgang af vindskeder og udhæng på fløj Gåsetårnskolen - Kastrup Maler gennemgang af vindue over fyrrum Gåsetårnskolen - Kastrup Rude punkteret Gåsetårnskolen - Kastrup Skotrende undersøges for utæthed Gåsetårnskolen - Kastrup Svindrevner i sokkel Gåsetårnskolen - Kastrup Tagnedløb ændres Gåsetårnskolen - Kastrup Udskiftning af glas i vindue Gåsetårnskolen - Kastrup Utæt hoveddør på SFO Gåsetårnskolen - Kastrup Total Gåsetårnskolen - Marienberg Bundstykker i vinduerne på 80'er bygningen Gåsetårnskolen - Marienberg Malerarbejder på udv. træ Den Lille Gymnastiksal Gåsetårnskolen - Marienberg Rep. af inddækning på 80'er bygningen Gåsetårnskolen - Marienberg Rep. af Mur ved port Gåsetårnskolen - Marienberg Udskiftning af vinduer og vindues/dørparti på skoletorv (tilbud) Gåsetårnskolen - Marienberg Utæt tagrende 66'er bygningen

118 Gåsetårnskolen - Marienberg Total Gåsetårnskolen - Ørslev Kloakledning undersøges Gåsetårnskolen - Ørslev Maler gennemgang af vinduer og døre - SFO Gåsetårnskolen - Ørslev Tagnedløb repareres/udskiftes Gåsetårnskolen - Ørslev Tagudhæng males Gåsetårnskolen - Ørslev Udluftningsriste mangler Gåsetårnskolen - Ørslev Udskiftning af facadepartier/dobbeltdøre Gåsetårnskolen - Ørslev Understrygning af del af eksisterende tag Gåsetårnskolen - Ørslev Vindue udskiftes - Bo`s kontor Gåsetårnskolen - Ørslev Total Hjertehaven børnehave Snedker/maler gennemgang af træværk incl. gavltrekanter Hjertehaven børnehave Total Hjælpemiddelcentralen Eftersyn af tagrender Hjælpemiddelcentralen Maling af døre og vinduer Hjælpemiddelcentralen Total Håndværkergården Malerarbejde på udvendig træoverflader Håndværkergården Udskiftning af vindskeder i gavle Håndværkergården Total JC/Vejvæsnet, Skovledsvej 3 B Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse JC/Vejvæsnet, Skovledsvej 3 B Total Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter Snedker/male gennemgang af trædøre, gennemgang af beslag Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter Spulning af tagrender og nedløb Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter Total Kernehuset Maler gennemgang af Hytten Kernehuset Tømrer gennemgang af Hytten Kernehuset Vinduer af træ, snedkermæssig reparation og malerbehandling Kernehuset Total Klubhus, Sværdborg Malerarbejder på klubhus Klubhus, Sværdborg Murer gennemgang af fuger i murværk Klubhus, Sværdborg Total Kompetencecenter Kalvehave Snedker/male gennemgang af trædøre, gennemgang af beslag Kompetencecenter Kalvehave Snedker/maler gennemgang af vinduer + eftergang beslag mv Kompetencecenter Kalvehave Spulning af tagrender og nedløb Kompetencecenter Kalvehave Udbedring af trin på kældertrappe

119 Kompetencecenter Kalvehave Udskiftning af nedløb Kompetencecenter Kalvehave Total Kulsbjerg skole - Mern Gennemgang/rep. af zinkskotrender og inddækninger ved overgang mellem bygni Kulsbjerg skole - Mern Renovering af kloaksystem Kulsbjerg skole - Mern Snedker/maler gennemgang af vinduer og udv. døre + justerinmg af beslag Kulsbjerg skole - Mern Udskift defekte sten på hovedbyg. - snedker/maler gennemgang af træværk Kulsbjerg skole - Mern Udskiftning af tag Kulsbjerg skole - Mern Total Kulsbjerg skole - Nyråd Udskiftning af vinduer i gl. bygning Kulsbjerg skole - Nyråd Total Langebæk Administrationsbygning Carport. Maling og eftergang af træværk + rensning/rep af tagrender Langebæk Administrationsbygning Rensning af udsugning på ventilationsanlæg Langebæk Administrationsbygning Rep. af revner i pudsede sokler Langebæk Administrationsbygning Snedker/maler gennemgang af vinduepartier Langebæk Administrationsbygning Snedker/maler istandsætning af stern og udhængsbrædder Langebæk Administrationsbygning Total Langebæk Hallen Overfladebehandles med træbeskyttelse af plankeværk Langebæk Hallen Total Lendemark Børnehus Bræt fastgøres Lendemark Børnehus Børnehaven. Maling af afdækningslister Lendemark Børnehus Børnehaven. Udskiftning af udhusdør Lendemark Børnehus Liste ved dør udskiftes Lendemark Børnehus Løs ledning fjernes Lendemark Børnehus Maling af vinduer/døre + afdækningslister + beklædningsplader Lendemark Børnehus Punkteret rude udskiftes Lendemark Børnehus Rep. og kalkning af udhus Lendemark Børnehus Skimmel holder under obs Lendemark Børnehus Trærepos undersøges Lendemark Børnehus Udluftningsriste fritlægges Lendemark Børnehus Udsugning etableres Lendemark Børnehus Ventilationsanlæg gennemgås Lendemark Børnehus Total Masnedø Fort Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse Masnedø Fort Total

120 Museumsgården - Fredet Kalkning af ydervægge Museumsgården - Fredet Rep. af bindingsværk + suppl. Af lerkliningen på Gl. bygn Museumsgården - Fredet Total Møn Bibliotek Reparation af revnedannelser i fundament Møn Bibliotek Salpeterudtræk på murværk flere steder Møn Bibliotek Sætningsskade på ny tilbygning i hjørnet mod vejen Møn Bibliotek Total Møn skole - Fanefjord Udskiftning af udvendige døre Møn skole - Fanefjord Total Møn skole - Stege Afrensning af tag for alger Møn skole - Stege Flere fuger er ødelagt Møn skole - Stege Inddækninger på fladt tag eftergåes Møn skole - Stege Nedløbsrør af stål ruster Møn skole - Stege Rensning af regnvandsbrønde Møn skole - Stege Revner i sokkel Møn skole - Stege Total Møns Museum - Fredet Kalkning af ydervægge + rep. af revner Møns Museum - Fredet Rygning/grater Møns Museum - Fredet Skorsten Møns Museum - Fredet Skotrender Møns Museum - Fredet Tagfladen bør snarest eftergåes for løse og knækkede sten Møns Museum - Fredet Tagvinduer/inddækninger Møns Museum - Fredet Undersøgelse for fugt Møns Museum - Fredet Total Praktisk service - Møn Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse Praktisk service - Møn Total Præstø Administrationsbygning Alm. vedligehold, reparationer og behandling med træbeskyttelse Præstø Administrationsbygning Udskift vinduer og udv. døre ny bygning Etape Præstø Administrationsbygning Snedker/maler gennemgang af stern på gl. bygning Præstø Administrationsbygning Total Præstø Biograf / Aktivitetshus Maler gennemgang af vinduer og døre i biografen Præstø Biograf / Aktivitetshus Maler gennemgang af vinduer på aktivitetshuset Præstø Biograf / Aktivitetshus Total Præstø Hallen / Præstø Multicenter Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse

121 Præstø Hallen / Præstø Multicenter Total Præstø skole Gennemgang/rep. af taghætter, udluftninger, skotrender og inddækninger af z Præstø skole Maler gennemgang af udv. Træbeklædninger og brystninger Præstø skole Snedker/maler gennemgang af udhæng Præstø skole Snedker/maler gennemgang af vinduer og udv. Døre i indre gård Præstø skole Total Præstø Ungdomsklub Gennemgang af fuger i vinduer og døre Præstø Ungdomsklub Total SFO Hasselitten Gennemgang og afrensning af udvendig vægoverflader SFO Hasselitten Malerarbejde på Hasselitten SFO Hasselitten Udskiftning af udv. bræddebeklædning mod skoven SFO Hasselitten Total SFO Stensved Tv-inspektion af kloak SFO Stensved Total Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Bindingsværksstolpe udskiftes / holdes under observation Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Fugning omkring vinduer med fugebånd Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Gennemgang af skotrender i gården Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Maler gennemgang af vindskeder Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Maler gennemgang af vinduer og døre Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Murer gennemgang af facaderne i gården Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Ny stalddør mod værksted Socialpsykiatri Møn - Grønsalen OBS Fordelingsrør fryser på 1. sal ved toilet Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Tagrender i gården er utætte Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Udestue tætnes med tætningslister Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Udskiftning af spærfod Socialpsykiatri Møn - Grønsalen Total Sprøjtehus på Slotstorvet - Fredet Maler gennemgang af stålgelænder Sprøjtehus på Slotstorvet - Fredet Maler gennemgang af vinduer og døre Sprøjtehus på Slotstorvet - Fredet Malet/kalket udhæng Sprøjtehus på Slotstorvet - Fredet Tagudhæng skaller af mod vej Sprøjtehus på Slotstorvet - Fredet Total Stars Nyt puds på sokkel incl. malerbehandling Stars OBS: Rist på ventilationskasse mangler ved flugtvej Stars Udskiftning af brækkede mursten i sålbænke

122 Stars Udskiftning af tagrender, nedløb og brøndkraver Stars Total Stars baghuset Belægning på betonaltan Stars baghuset Maler gennemgang af hoveddør og glasparti med skydedør Stars baghuset Maler gennemgang af vinduer og dør Stars baghuset OBS: Gennemgang af betonaltan Stars baghuset Tømrer gennemgang af vinduer og døre Stars baghuset Total Stege Administrationsbygning Gennemgang/rep. taghætter/skotrender Stege Administrationsbygning Maler gennemgang af underbrædder i udhæng Stege Administrationsbygning Tømrer gennemgang af stern på overdækket indgang Stege Administrationsbygning Udskiftning af tagrender og nedløb Stege Administrationsbygning Udskiftning af vindue Stege Administrationsbygning Total Sundhedscenter Stege Kvistvinduer males. - Sundhedscenter Stege Lyskasser gennemgås Sundhedscenter Stege Murværk Sundhedscenter Stege Port males Sundhedscenter Stege Sålbænk skiftes Sundhedscenter Stege Trapper rep Sundhedscenter Stege Udskiftning af ventiler i murværk Sundhedscenter Stege Vindue males Sundhedscenter Stege Vinduer i lyskasser males/gennemgås Sundhedscenter Stege Vinduer males Sundhedscenter Stege Total Svend Gønge skolen Gennemgang af nedløb i atriumgårde Svend Gønge skolen Gennemgang af vinduer ved sløjd/håndarbejde Svend Gønge skolen Maler gennemgang af spær i gavlen på hallen Svend Gønge skolen Renovering af vinduer ved gymnastiksal Svend Gønge skolen Rep. af sætningsrevner i ydervæg Svend Gønge skolen Snedker og maler gennemgang af trædøre på hallen Svend Gønge skolen Udskiftning af dør mod fyrrum Svend Gønge skolen Total Svend Gønge skolen - Bårse Opretning og reparation af kampestenssokkel

123 Svend Gønge skolen - Bårse Tømrer gennemgang af taget Svend Gønge skolen - Bårse Total Tandklinikken Langebæk Maler gennemgang af træværk Tandklinikken Langebæk Studsfuger ved betonfundament repareres Tandklinikken Langebæk Total Ungdomshuset Gennemgang af paptag på vindfang Ungdomshuset Gennemgang/afrensning af tagbeklædningen Ungdomshuset Maler gennemgang af vindskeder Ungdomshuset Maler gennemgang af vinduer, udv. døre og porte Ungdomshuset Murergennemgang af baghus (gasbeton) Ungdomshuset Udbedring af revner i sokkel facade mod nord/vest Ungdomshuset Total Ungdomshuset - 96 Maler gennemgang af døre, vinduer og port Ungdomshuset - 96 Maler gennemgang af træbeklædninger i carport Ungdomshuset - 96 Total Ungdomsskolen E-klassen Malergennengang af vinduer, døre, vindskeder og sternbrædder Ungdomsskolen E-klassen Rep af nedløbsrør på garage/træningslokale Ungdomsskolen E-klassen Rep. af Kældertrappe Ungdomsskolen E-klassen Total Vordingborg Hallen Maler gennemgang af stålvinduer Vordingborg Hallen Total Vordingborg Hovedbibliotek (Kulturarkaden) Maler gennemgang af skorsten Vordingborg Hovedbibliotek (Kulturarkaden) Maler gennemgang af underbrædder i gavle Vordingborg Hovedbibliotek (Kulturarkaden) Total Vordingborg Rådhus Afsætningsbeløb til årlig vedligeholdelse Vordingborg Rådhus Total Vordingborg Sociale Virksomhed - Præstø Gennemgang af tagrender og nedløb Vordingborg Sociale Virksomhed - Præstø Total Vordingborg Sundhedscenter Der indmures sten og fuger rep. på gesims - Lægevagt Vordingborg Sundhedscenter Malerarbejder samt gennemgang og justering af vinduer/døre Vordingborg Sundhedscenter Nyt tag på bygning 10 A Vordingborg Sundhedscenter Skorsten fuges hvor der mangler fuger Vordingborg Sundhedscenter Total Vordingborg Ungdomsskole Maler gennemgang af døre og vinduer

124 Vordingborg Ungdomsskole Total Prioriteret vedligeholdelse Tagrenderensning Vedligeholdelse af rottespærrer Overføres til Egnshuse I alt Rådighedsbeløb ,00 Prioriteret vedligehold ,00 Rest til akut 2016 og evt. fremrykning af prioriteter fra ,00 Prioriterede APV-arbejder 2016 afsat 2,0 mio. kr. Beredskabet, Hamninavej Skridsikring af betontrappeløb Beredskabet, Hamninavej total Bo og Naboskab, Stege, Topasvænget Kulde/træk fællesrum samt ventilation møderum Bo og Naboskab, Stege, Topasvænget total Børnehuset Hjertehaven Udbedring af fugtige udeområde v. køkken, etablering af dræn m.m Børnehuset Hjertehaven total Iselinge svømmehal Revnede og møre tagvinduer i tag skiftes (skal afvente hallens fremtid) Iselinge svømmehal total Børnehuset Nøddebo Grundbelysning Børnehuset Nøddebo total Langebæk administration Ændring af rumventilation / indeklima Langebæk administration total Præstø skole Etablering af decentral ventilation i klasselokale 204 og Præstø skole total Vordingborg Rådhus Resterende arbejder i f.m. med AT-påbud om indeklima m.m Vordingborg Rådhus total I alt Bevilling 2016 afsat i investeringsoversigt 10,0 mio. kr. Frigivelse af rådighedsbeløb ,00 Prioriteret vedligehold og afsat til akutarbejder ,00 APV-arbejder ,00

125 Bilag: Lovliggørelse af byggeri - 2. projektfase - Beslutning i Kommunalbestyrelsen 13. juni 2013 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

126 Lovliggørelse af byggeri - 2. projektfase Vordingborg Kommune, Plan Komp.udv.: Kommunalbestyrelsen J.Nr.: /5484 Sagsbeh.: Aimée Pedersen/kagu/mha Lovgrundlag BEK nr af 14/10/2010: Bekendtgørelse af byggeloven. BEK nr af 24/10/2012: Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Lov nr af 19. december 2008 vedrørende Lov om infrastruktur for geografiske data. Resumé I 2011 startede et projekt i to faser hos Teknik & Miljø. 1. del af projektet dækkede en bygningsgeokodning, hvor man maskinelt fandt frem til bygninger, der reelt afveg fra de oplyste informationer i BBR. Ved at kontrollere kommunens arkiver, har man fundet frem til, at mere end bygninger afviger væsentligt fra informationerne i BBR. 2. del af projektet, som nu er klar til udrulning, er en lovliggørelsesproces, hvor alle ejere af bygninger, der væsentligt overstiger arealangivelserne i BBR, skal kontaktes for at få afklaret, om byggeriet er lovligt. Sagsfremstilling I forbindelse med den offentlige digitaliseringsstrategi viste det sig nødvendigt at få kontrolleret og moderniseret de baggrundskort, som skal ligge til grund for borgernes selvbetjening. I den forbindelse blev det tydeligt, at mange borgere har undladt at indberette ændringer på bygninger m.m. til BBR (Bygnings- og Boligregisteret). BBR ligger til grund for blandt andet beregning af bloktilskud, skat m.m. og der er derfor en økonomisk gevinst, ved at få ryddet op i BBR. Ved kontrollen af sammenhængen mellem kommunens kort og BBR er der foreløbigt fremkommet bygninger, som er mere end 50% større end oplyst. Ud fra forsigtighedsprincippet menes foreløbigt heraf at skulle gennemgå en egentlig byggesagsbehandling for at få forholdene lovliggjort og registreret i BBR. I den forbindelse vil der blive opkrævet byggesagsgebyr. Bloktilskud samt skat reguleres endvidere ud fra de nye oplysninger. Ved forsigtighedsprincippet indgår, at bygninger under de i dag angivne minimumsværdier i bygningsreglementet, ikke indgår i lovliggørelsen, hvis de i øvrigt overholder bestemmelserne i lovgivningen, og ejerne kontaktes derfor ikke. På baggrund af inspiration fra andre kommuner, som allerede har gennemført opgaven, vil følgende initiativer skulle igangsættes: Oplysningskampagne: Frit lejde ordning i afgrænset periode (almindeligt byggesagsgebyr) Skriftlig kontakt til ejere, som ikke har henvendt sig selv Egentlig byggesagsbehandling og lovliggørelse af byggeriet Rette BBR, der fungerer som oplysning til statens beregningsgrundlag af bloktilskud og skat I forbindelse med 1. fase af projektet bevilligede Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling en økonomisk udgiftsramme på kr. til system og kr. til projektansættelser i fire år ( ). Da opgaven har vist sig væsentlig større og vanskeligere end først antaget, er det nødvendigt at forlænge projektet med yderligere tre år frem til 2017, idet antallet af lovliggørelser har et større omfang end

127 først antaget. Det betyder, at finansieringen af projektet i yderligere tre år og en udvidet bevilling i 2014 ønskes tillagt bevillingen givet i 2011, idet indtægterne for hele projektet først kommer ind i årene Til løsning af de ekstra opgaver indenfor byggesagsområdet og BBR, er der behov for at projektansætte to personer i byggesagsteamet. En person er allerede ansat i ejendomsskatteteamet. Alle stillinger er tilknyttet Plan & Miljø. Bygningsgeokodningen er en af klodserne i den offentlige digitaliseringsstrategi, så borgerne fremover kan kontakte kommunen digitalt døgnet rundt. Den efterfølgende lovliggørelse af byggerier, som ikke er ansøgt og registreret er med til at sikre, at lovgivningen overholdes og kommunen modtager de korrekte beløb i forbindelse med bloktilskud. Endvidere vil oprydningen i registrene være med til at sikre en bedre sagsbehandling på sigt. Ifølge business casen, vil projektet økonomisk være selvbærende i alle årene, når selve lovliggørelsen af byggerierne igangsættes. Indtægterne forventes først at kunne indregnes i projektet i fuldt omfang fra I tidligere business case var forudsætningen, at indtægterne allerede ville komme i 2012, men det er nu rykket til ultimo 2013 og fire år frem. I løbet af sommeren 2013 ansættes medarbejdere til byggesagsteamet og oplysningskampagnen igangsættes hen over efteråret. Frit lejde perioden forventes at køre fra september til december, hvorefter alle resterende ejere af byggeri på listen til lovliggørelse kontaktes skriftligt hen over de kommende år med henblik på en sagsbehandling og dermed lovliggørelse af ulovligt byggeri. I frit lejde perioden gælder de almindelige byggesagsgebyrer og i perioden efter frit lejde ordningen gælder særligt forhøjet byggesagsgebyr til lovliggørelse. Business casen er baseret på, at lovliggørelsen til dels finansieres af ordinært byggesagsgebyr for ejendomme indmeldt under frit lejdeordningen og herefter af et højere byggesagsgebyr for lovliggørelse af øvrige ejendomme. Valget af øget byggesagsgebyr på kr. er foretaget frem for udskrivning af bøder på kr. i henhold til bekendtgørelse nr. 110 vedrørende BBR. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Plan Investering af system m.v Plan Løn til projektmedarbejdere Plan Tilbageførsel af udlæg fra Plan Indtægt byggesagsgebyrer Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Plan Plan og Miljøsekretariatets egen ramme Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Henlæggelse til kassebeholdning

128 Projektet forventes at give et samlet overskud på omkring kr. til kommunen. Hertil kommer øget bloktilskud til kommunen og øgede skatteindtægter til staten på grund af mere korrekt beregningsgrundlag. I årene 2011, 2012 og 2013 har der været udgifter i forbindelse med maskinel geokodning og BBR, men der er ingen indtægter. Dette skyldes, at opgaven har vist sig væsentligt større, end det kunne forudsiges, i det langt flere ejendomme end først skønnet, har vist sig at være problematiske. I disse tre år er bevillingen derfor angivet som bevilliget i 2011, med en udgift på kr. og en indtægt på kr. I 2014 forventes indtægterne at begynde at komme sammen med påbegyndelsen af den egentlige byggesagsbehandling. Skemaet viser derfor den ønskede merbevilling på kr. i forhold til bevillingen givet i 2011, men skemaet viser samtidigt også en merindtægt på kr. og en større henlæggelse til kassebeholdningen på kr. I bevillingen givet i 2011 er der i alt godkendt et udgiftsbudget på i alt kr. og et indtægtsbudget på i alt kr. i Med de nye oplysninger forventes en udgift på kr. og en indtægt på kr. I årene 2015, 2016 og 2017 forventes selve lovliggørelsesprojektet at være i drift og indtægterne for hele projektet forventes at blive hjemtaget i denne periode. Udgiften vil årligt være kr. og indtægten vil årligt være kr. Henlæggelse til kassebeholdning forventes årligt at være kr. På denne baggrund ønskes projektet forlænget med disse tre år. Bilag Bilag - Dok nr Businesscase Vordingborg 9 - Bygningsgeokodning Bilag - Dok nr Tidsplan - lovliggørelse Bilag - Dok nr Dagsorden med beslutning fra 2011 Indstilling Plan- og Miljøchefen indstiller, at at at at at anden fase af bygningsgeokodningsprojektet (lovliggørelse af opført byggeri) forlænges til perioden 2013 til 2017, bevillingen til opgaven ligeledes forlænges frem til 2017, med udgifter på i alt kr. og indtægter på i alt kr., der medio 2013 projektansættes nødvendigt personale til løsning af lovliggørelsesopgaven, der i anden halvdel af 2013 afvikles frit lejde kampagne, hvor borgerne kan registrere ulovligt opførte bygninger hos kommunen mod almindeligt byggesagsgebyr uden tillæg, der fra 2014 pålægges forhøjet byggesagsgebyr på lovliggørelse af ulovligt opførte bygninger, at alle ejere af ulovligt opførte bygninger tilskrives i perioden 2014 til 2017 med henblik på lovliggørelse af byggeriet ved egentlig byggesagsbehandling.

129 Beslutning fra Miljø- og Klimaudvalget den Det noteres, at det er tidsbegrænsede ansættelser. Indstillingen blev anbefalet. Supplerende sagsfremstilling til møde i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 6. juni 2013 Borgmesteren indstiller, at 2. at præciseres således, at der gives tillægsbevilling på kr. i 2014 og i samt en indtægtsbevilling på i 2014 og kr. i Beslutning fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen fra Miljø- og Klimaudvalget med forslag til præcisering af 2. at at der gives tillægsbevilling på kr. i 2014 og i samt en indtægtsbevilling på i 2014 og kr. i anbefales. Beslutning fra Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Afbud fra Yvette Espersen Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt.

130 Bilag: Business case version 9 - Bygningsgeokodning (2013) Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42345/13

131 Afdeling : Plan Version 9, april 2013 Navn : aep Systemnav: Bygningsgeokodning Indhentet t: skøn/overslag Dato : ESDH sags: 11/5484 Forudsætninger Antal bygn: Antal nye b: 200 Timeløn 1 : kr 350,00 Timeløn 2 : kr 350,00 Lovliggørelse af allerede opført byggeri Enheder Pris Timer TOTAL Etableringstimer: Pris/år Timer/år Pris/år Timer/år Pris/år Timer/år Pris/år Timer/år Pris/år Timer/år Pris/år Sagsbehandlingstimer til lovliggørelse af byggeri bygninger Sagsbehandlingstimer til ajourføring af BBR bygninger Sagsbehandlingstimer til oplæring/rettelse i BBR Sagsbehandlingstimer til vedligehold af bygningsgeokodning Sagsbehandlingstimer til administrativ hjælp Finansieringsbehov til etablering af dette digitaliseringsprojekt I alt timer til etablering og drift Udgift til etablering og drift Estimerede årlige indtægter fra lovliggørelse Indtægter fra byggesagsgebyrer (opstartsfasen) bygninger Indtægter fra byggesagsgebyrer (efterfølgende år) 40 bygninger Indtægter i alt Overskud pr. år på lovliggørelse Der er beregnet 2 timer til lovliggørelse pr sag og 1 time pr. BBR sag Faktiske udgifter Projektansættelse BYG (4,5 sag om dagen)(estimeret) Projektansættelse administrativ hjælp (estimeret) Projektansættelse BBR (kendt) Etablering 2012 (kendt) Der er afsat timer til oplæring i BBR Der er afsat timer til vedligehold af bygningsgeokodning fremover Administrativ hjælp indregnes til dels i byggesagsbehandlingen og dels som separat sekretariatsbistand

132 Bilag: Dagsorden med beslutning fra ØPU 18. maj 2011 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37272/13

133 5. Bygningsgeokodning til brug for kontrol af ulovligt byggeri Vordingborg Kommune, Planafdelingen Komp.udv.: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling J.Nr.: Sagsbeh.: Aimee Pedersen Lovgrundlag Lov nr af 19. december 2008 vedrørende Lov om infrastruktur for geografiske data. Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab - INSPIRE-direktivet. Resumé Bygningsgeokodning har til formål at skabe overblik over status for ejendomme indenfor kommunegrænsen i forhold til BBR, tilladelser m.m. I 2004 vurderede Rigsrevisionen, at det var et væsentligt problem, at der var dårlig overensstemmelse mellem BBR-registeret og virkeligheden. Ved etablering af FOT Danmark tog man første skridt på vejen til at danne fælles rammer for offentlig sagsbehandling mellem kommunerne og staten. FOT-samarbejdet er den overordnede betegnelse for samarbejdet mellem staten og kommunerne om etablering af et fælles geografisk administrationsgrundlag målrettet offentlig forvaltning, altså afløseren for digitale tekniske kort. Bygningsgeokodning skal derfor betragtes som det næste skridt på vejen i oprydningen og samordningen af kommunernes og statens digitale data.sagsfremstilling Baggrunden for at påbegynde opgaven omkring bygningsgeokodning på nuværende tidspunkt er, at det regionale samarbejde GeoSjælland ønsker at gå i fælles udbud med opgaven. Da det forventes, at netop bygningsgeokodning bliver det næste store nationale projekt omkring geodata, ønsker de 17 kommuner i GeoSjælland at påbegynde opgaven ultimo 2011 primo BBR-oplysninger indgår bredt i den kommunale sagsbehandling og efter BBR for nyligt er blevet digitaliseret og omlagt, indgår data pr. automatik i eksempelvis: Byggesagsbehandling, huslejenævnssager, tilskudssager, beregning af vandafgifter, kloakbidrag, skorstensfejningsafgifter o.l. Beregning af ejendomsværdi Mellemkommunal udligning Folke- og boligtællinger Byggestatistikker Konjunkturvurderinger Beregning af boligstøtte Energi- og varmeplanlægning Handel, finansiering og forsikring af ejendomme Det forventes at op mod 95 % af bygningerne kan kodes automatisk, mens de sidste 5 % skal kodes manuelt. Endvidere skal der ske en manuel kvalitetskontrol af den automatiske proces. Det forventes, at der efterfølgende sker en opfølgning indenfor især bygningsområdet, hvorved der skal ske en lovliggørelse af ikke anmeldte byggerier m.m. Til gennemførelse af opgaven projektansættes en byggesagsbehandler i 3 år. Til styring af opgaven nedsættes en taskforce bestående af personer fra områderne Ejendomsskat, Byg og GIS til at styre selve opgaven internt. Eksternt forventes udbud m.m. at blive varetaget af GeoSjællands fælleskonsulent i samarbejde med de deltagende kommuner. Endvidere vil geokodningen af bygningerne give yderligere muligheder for analyser og visualiseringer af de data, som ligger i de kommunale registre, hvorved fejl og mangler fremover også kan minimeres ved opbygning af simple rutiner. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)

134 Bevillingsønske Konto Drift Plan Investering af system m.v Plan Løn til projektmedarbejder Plan 362 Tilbageførsel af udlæg fra Plan Indtægt byggesagsgebyrer Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Plan Plan og Miljøsekretariatets egen ramme Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Henlæggelse til kassebeholdning Ud fra business case forventes det, at der skal ske en investering i 2011 på kr., som dækker arbejder udført ved konsulentvirksomhed, automatisk samkøring og systemanskaffelse. Her udover beregnes i årene 2012 til 2014 interne ressourcer til opfølgning og manuel kodning fordelt ligeligt over de tre år, med ca timer til byggesagsbehandling til lovliggørelse af byggeri, herunder BBR indberetning. Endvidere forventes der brugt ca. 551 timer til efterbehandling pr. år i tre år. Efter etableringsperioden forventes der anvendt 50 timer om året til vedligehold af bygningsgekodningen. Investering i 2011 på kr. Estimeret udgift til projektansættelse kr. p.a. Estimeret indtægt på byggesagsgebyrer er kr. p.a. Samlet indtægt over 4 år ved lovliggørelse af byggeri estimeres på denne baggrund til kr. netto. Bilag Bilag - Businesscase - Bygningsgeokodning - 5 Indstilling Direktionen foreslår i møde den 10. maj 2011, at projekt Bygningsgeokodning igangsættes, at udgiften på kr. til konsulentvirksomhed, automatisk samkøring og systemanskaffelse i 2011 i første omgang finansieres indenfor Plan og Miljøsekretariatets egen ramme, at afholdte udgifter fra år 2011 på kr. samt udgifter til projektan-sættelse i år kr. på i alt kr. og udgifter til projektansættelse i henholdsvis år 2013 og år 2014 på i alt kr. finansieres af kassebeholdningen, at at indtægter på byggesagsgebyrer tilføres kommunens kassebeholdning, der projektansættes 1 byggesagsbehandler i en periode på 3 år og at projektet afvikles over 4 år fra 2011 til Beslutning fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen tiltrådt.

135 Bilag: Sammenligning af Businesscases - Bygningsgeokodning/Bygningslovliggørelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6412/16

136 Sammenligning af Buisiness-Cases Lovliggørelse af allerede opført byggeri - Senest godkendte Buisinesscase (ver. 9) I alt Udgift til etablering og drift Forventede Årlige indtægter fra lovliggørelse Indtægter fra byggesagsgebyrer (opstartsfasen) bygninger Indtægter fra byggesagsgebyrer (efterfølgende år) 40 bygninger Indtægter i alt Overskud (pr. år) på lovliggørelse Lovliggørelse af allerede opført byggeri - NY Buisinesscase (behandling primo 2016) I alt Udgift til etablering og drift Forventede Årlige indtægter fra lovliggørelse Indtægter fra byggesagsgebyrer (til og med 2015/faktiske) Indtægter fra byggesagsgebyrer (efterfølgende år/ ) Indtægter i alt Overskud (pr. år) på lovliggørelse

137 Bilag: Koncept og skabelon for politikker Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33149/15

138 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget en lang række politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede og der savnes et klar og enkelt overblik over politikkerne og dermed retningen for administrationens arbejde. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny vision, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Derfor er der behov for at genbehandle politikkerne, så det sikres, at de understøtter visionen. Med et nyt koncept for politikker skal det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Dette søges opfyldt ved følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode Det er hensigten, at hvert politikområde skal kunne præsentere sig på få sider (afhængig af politikkens dækningsområde). Se skabelonen på næste side. 9. marts 2015 Anja Valhøj Direktionskonsulent 1

139 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Overskrift (overskrift som angiver, hvilket område politikken omhandler) Vision Hvor vil Kommunalbestyrelsen hen på xx området og hvad vil vi være kendt for? Med afsæt i eller reference til visionen beskrives de langsigtede ønsker som kommunalbestyrelsen/udvalget har til udviklingen af et område. Politiske målsætninger Hvordan indfris visionen? (angiv 3-5 overordnede politiske mål, der sætter retning for de kommende års indsatser) Politiske målsætninger skal angive, hvad der skal arbejdes frem imod for at indfri visionen, og skal indeholde målsætninger, der kan opstilles egentlige målbare mål ud fra. De politiske målsætninger bør formuleres i punktform, og må være op til 5 punkter, og skal have en længere tidshorisont. Effekt Hvilken effekt vil vi opnå og hvordan vil vi måle om vi får den ønskede effekt? Effekten formuleres som målbare resultatkrav. De kan være langsigtede og følges op af kortsigtede effektmål i strategier, handleplaner mv. Bilag Beslutningsgrundlag Relevant baggrundsmateriale, der ligger til grund for godkendelse af politikken kan tilknyttes som link til hjemmeside. Dato Dato for vedtagelse i Kommunalbestyrelsen 2

140 Bilag: Samlet. Fagudvalgenes forslag til revision af politikker Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

141 Forslag til revision af politikker Anja Valhøj, Samlet Beslutninger i fagudvalg oktober/november 2015, Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling og Kommunalbestyrelsens i december 2015 Erhvervsudvalget Udvalget ønsker at infrastruktur bliver en del af politik 1 og 2. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget foreslår at politik 2 omdøbes til Erhverv, Turisme og Arbejdsmarked. Udvalget anbefaler en erhvervs-, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og integrationspolitik, der udfærdiges i samarbejde med Erhvervsudvalget. Sundheds- og Psykiatriudvalget Socialudvalget Teknik og Miljøudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen Udvalget anbefaler at sundhedspolitikken, der er fra 2014, kun skal justeres. For så vidt angår psykiatri- og handicappolitikkerne ønsker udvalget, at ved næste revision af handicappolitikken skal psykiatri tydeliggøres, så det bliver en psykiatri- og handicappolitik. Psykiatripolitikken bevares indtil revision. Udvalget gør opmærksom på, at integrationspolitikken tydeliggøres i relevant politikområde. Den nye politik for pleje og omsorg skal indeholde de nuværende politikker. Primo 2016 fremlægges tidsplan og procesforslag. Drøftet. Indstillingen anbefales, idet udvalget anbefaler, at den foreslåede kultur og fritidspolitik ændres til kultur-, idræts- og fritidspolitik. Indstillingen tiltrådt. Udvalget er enige om, at der fremover er 10 overordnede politikker. Udvalget er enige i at der arbejdes videre med forslag til revision af politikker på udvalgets område, jf. oversigten. Indstillingen anbefales, dog således at, Klima og Energi anbefales at indgå i politikken Natur og Miljø, politikken Kultur og Fritid ændres til Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik og politikken Psykiatri og Handicap anbefales ændret til Handicappolitik. Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling med henblik på inddragelse af de synspunkter, der fremkom på mødet. Forslag til politikker gøres til genstand for temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen forinden der træffes endelig beslutning. 1

142 Forslag til revision af politikker Anja Valhøj, Samlet Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) 1 Bosætning Bosætningspolitik Ja Nej Politik for landdistrikter ja Nej Politik for infrastruktur 2 Erhverv og arbejdsmarked Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik X 2 Kvt. 2 Ja Erhvervspolitik X 2 Integrationspolitik X 2 Kvt. 2 Ja International politik - inkl. venskabsbysamarbejde X 2 Kvt. 2 Ja 3 Børn og unge Børne- og Ungepolitik X X 2016 ja ja 4 Ældre Politik for pleje og omsorg X ja Demenspolitik X 4 Tilsynspolitik 2013/14 X Ja Politik - frivilligt socialt arbejde SL 79 X 2 Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål 5 Kultur og fritid Kultur- og fritidspolitik X 5 Idrætspolitik X 5 Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision i 2016 Kræver høring Lovpligtighed

143 Forslag til revision af politikker Anja Valhøj, Samlet Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Folkeoplysningspolitik X 5 6 Natur og miljø Miljøpolitik X ja Nej Naturpolitik X ja nej 7 Sundhed (7) Sundhedspolitik X Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Politik for magtanvendelse og andre indgreb X Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune (NY) X 7 Misbrugspolitik 7 8 Handicap Handicappolitik X 8 9 Frivillighed Politik for frivillighed i Vordingborg Kommune X 9 10 Økonomisk styring Økonomisk Politik og retningslinjer for leasing X 10 April Rente- og gebyrpolitik 10 April Opkrævningspolitik 10 April Politik om sociale klausuler og uddannelsesklausuler 10 April Forsikringspolitik X April Finansiel politik 10 Udgår som politik Tidspunkt for revision i 2016 Kræver høring Lovpligtighed

144 Forslag til revision af politikker Anja Valhøj, Samlet Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Risikostyringspolitik (NY) X April Udgår som politik Tidspunkt for revision i 2016 Kræver høring Lovpligtighed Øvrige usikkerhed om placering Operationel IT-sikkerhedspolitik X Nej Kommunikationspolitik X Nej Reklamepolitik X Nej Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse X Nej Tidligere beslutninger om politikker, der skal udarbejdes, men ikke er udarbejdet Pesticidpolitik X Kvalitetspolitik på miljøområdet X Kvalitetspolitik på naturområdet X Redningsberedskabspolitik X Bibliotekspolitik for Vordingborg Kommune X Bemærkninger til skema Der er ikke pligt til høring af en revideret erhvervspolitik, men afhængig af omfanget af ændringer bør det overvejes. Det bør overvejes, om titlen Erhverv og arbejdsmarked skal ændres. Politikområdet bør også omfatte uddannelse og integration. Politik for magtanvendelse og andre indgreb udgår for så vidt angår Socialudvalgets område. Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune kan evt. indarbejdes i sundhedspolitikken. 4

145 Forslag til revision af politikker Anja Valhøj, Samlet Misbrugspolitikken er dækket ind under sundhedspolitikken på de lovpligtige standarder. Der findes en politik for støtte til frivilligt socialt arbejde i Vordingborg Kommune som vedrører uddeling af 18 midler. Denne foreslås ændret til en retningslinje. Politik for Pleje og Omsorg er målrettet alle borgere i Vordingborg Kommune, hvor der er behov for sygepleje, pleje og omsorg. Politikken favner sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og behandlende indsats. De borgere i Vordingborg Kommune, som politikken typisk vedrører, er aldersmæssigt fordelt med 20 til 25 % der er under 65 år, % i aldersgruppen 65 til 74 år og tilsvarende 8-10 % der er over 90 år. Der kan som en del af indsatsen fra Pleje og Omsorg være en særlig pædagogisk indsats bl.a. i forhold til borgere med demenssygdomme-/ symptomer, borgere med erhvervet hjerneskade eller borgere, hvor det overvejende er somatiske sygdomme suppleret med misbrug/ psykiatrisk sygdom, der præger borgerens funktionsnedsættelse. De nødvendige indsatser er indarbejdet i politikken. Det anbefales derfor, at Demenspolitik udgår og ændres til retningslinje, samt at der efter behov udarbejdes retningslinjer for øvrige tværsektorielle opgaver, som det er fastlagt i forløbsprogrammer eller i Sundhedsaftaler. Tilsynspolitik er gældende og anvendes bl.a. ved de årlige uanmeldte tilsyn. Tilsynspolitikken er lovpligtig men anbefales revideret, dvs. reduceret og suppleret med bilag med retningslinjer. Politik frivilligt socialt arbejde og SEL 79. Den nuværende ansøgningsprocedure er fastlagt i Socialudvalget og godkendes en gang årligt. Øvrige mulige politikker anbefales fastholdt som procedurer på baggrund af vejledninger fra Sundhedsstyrelse mv.: Afdeling for Pleje og Omsorg arbejder med magtanvendelse ud fra vejledning og procedure på området. Vejledningen er i overensstemmelse med den politik, der er udarbejdet for Afdeling for Psykiatri og Handicap. Vejledningen er godkendt i MED. Afdeling for Pleje og Omsorg arbejder med UTH utilsigtede hændelser som beskrevet i vejledning og procedurer. Risikomanager for hele Vordingborg Kommune er ansat i afdelingen. 5

146 Bilag: Realisering af vision status og anbefalinger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13371/16

147 Realisering af vision 2030 hvad gør vi? Kommunalbestyrelsen vedtog sommeren 2014 en ny vision for Vordingborg Kommune Vision Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Vision 2030 er et ambitiøst fremtidsbillede af Vordingborg Kommune, og for at komme derhen kræver det en fokuseret indsats. Vi kan ikke alt på en gang, og vi kan ikke som kommune løfte opgaven alene. Derfor udarbejdede administrationen efter visionens vedtagelse en strategi for implementering af visionen, der indeholdt en række fokusområder for Denne strategi blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar I løbet af 2015 har alle kommunens ledere arbejdet med idéer til hvordan vi inden for de enkelte indsatsområder kan arbejde konkret med at realisere visionen på den korte og lange bane. Nogle forslag er indarbejdet i budgettet både i form af prioritering af tiltag, der understøtter visionen som fx 4,5 mio. kr. til løft af kommunens folkeskoler, 5,1 mio. kr. til motions- og sociale tilbud til kommunens ældre borgere samt 3 mio. kr. som årlig ramme til renovering af kommunens havne. Andre er i form af budgetreduktioner, der skaber økonomisk råderum til at fremme visionen. Således er der fx som en del af budgettet vedtaget tre administrative effektiviseringsprojekter, der skal bidrage med besparelse på godt 9 mio. kr. Der er naturligvis også både eksisterende og nye indsatser til understøttelse af visionen, der gennemføres inden for budgetrammen. Og endelig er der flere projektidéer i udvikling. Visionen bygger på vores styrker, som kan være med til at øge glæden og stoltheden ved at bo i kommunen. Men visionen handler også om at vende vores svagheder og negative udvikling til en positiv udvikling. Det gælder både befolkningsudvikling, sundhed, uddannelsesniveau og vækst i erhvervslivet. Det samme dobbelte fokus skal også gøre sig gældende i løsningen og prioriteringen af hverdagens politiske, administrative og praktiske opgaver og derudover skal der fokuseres særligt skarpt på at synliggøre kommunens styrker og positive resultater og der igennem markedsføre kommunen overfor nuværende og kommende borgere og virksomheder. Der bør derfor fremadrettet være et fokus på, at vi står på begge ben både i den daglige drift og i udviklingen af kommunen. Det betyder, at vi i de konkrete indsatser, prioritering af ressourcer og ved nye tiltag og projekter skal være skarpe på hvilket af de to spor i visionen, der understøttes og hvilken effekt, der forfølges. Vi skal som kommune fortsat blive bedre til at synliggøre og markedsføre kommunens styrker og positive resultater, og derfor skal der være en særlig opmærksomhed på dette i de enkelte indsatser og projekter. Da erfaringen viser, at synlighed og markedsføring er en udfordring bør der endvidere være et særskilt fokus på dette. Derfor bør der frem over arbejdes med tre spor 1) Vend udviklingen af grundlæggende vilkår 2) Gør vores styrker stærkere 3) Branding synlighed af kommunens styrker og positive resultater Der er allerede indsatser inden for alle tre spor, og i 2016 foreslår administrationen, at der igangsættes tre nye projekter/tiltag inden for de tre spor. Vend udviklingen af grundlæggende vilkår Der har de senere år været et stort fokus på at ændre den negative udvikling på en række områder, fx på skoleområdet og erhvervsområdet, og der ses også en begyndende positiv udvikling. Der er dog fortsat brug for en helhedsorienteret indsats til at vende en mangeårig negativ eller svag udvikling inden for de områder, som har grundlæggende betydning for kommunens grundvilkår. Vordingborg står svagt inden for sundhedsområdet, uddannelsesområdet, erhvervsområdet og befolkningsudviklingen og -sammensætningen generelt. Det er alle områder, som skal styrkes, for at realisere vision Der skal også arbejdes med at kommunen og dens borgere og virksomheder har et internationalt udsyn, og det er ikke kendetegnende for vores område i dag. 1

148 I forhold til det internationale arbejde blev der i budgettet for de kommende år afsat ressourcer til en international satsning og som en del af det arbejde er der igangsat et udviklingsprojekt til fremme af internationalisering, hvor én af kommunens 7. klasser bliver omdrejningspunkt for et tre-årigt brobygningsprojekt. På erhvervsområdet har der gennem de senere år været et stort fokus på at skabe gode rammer for erhvervslivet og et godt erhvervsklima og dette er stadig i fokus. Men udfordringen på erhvervsområdet er også, at der er mange små, lokalt orienterede virksomheder, der ikke er vækstorienterede og få vidensvirksomheder samtidig med, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor stadig brug for fokus på erhvervsudvikling og fokus på de gode historier. Svagheder Aldrende befolkning Lavt uddannelsesniveau Lav beskæftigelsesgrad Lav gns. Indkomst Mangel på kvalificeret arbejdskraft Sundhed Begrænsede vækstambitioner Lokalt orienterede Få vidensvirksomheder Uddannelsesniveauet i kommunen er lavt sammenlignet med andre kommuner, og det smitter af på mange af de børn og unge, der er i skole og uddannelsessystemet lige nu. Vordingborg Kommune har forholdsvis mange ressourcesvage familier, som der bør gøres en øget indsats for. Samtidig med det er der inden for få år gennemført en skolestrukturændring og en folkeskolereform. Vordingborg Kommune ligger i bunden, når der måles på karaktergennemsnit i afgangseksamen blandt landets skoler. Et dårligt image kan være svært at komme af med, og selv om der ses begyndende resultater af de senere års fokuserede indsatser på skoleområdet, som startede med udviklingsprojektet kvalitet i folkeskolen, så kræver det en stor og længerevarende indsats, før skolerne og det samlede uddannelsesniveau får det nødvendige løft. Dog viser en ny rapport, at kommunen er i gang med en positiv udvikling. Også på sundhedsområdet ligger kommunen i bund målt på borgernes sundhedsprofil, trods en væsentlig indsats på sundhedsområdet. Men da der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed, afhænger den langsigtede effekt af et løft af uddannelsesniveauet. Ovennævnte områder er områder, som dels giver kommunen et dårligt omdømme og dels har betydning for kommunens indkomstgrundlag og dermed det serviceniveau, kommunen kan tilbyde. Det er en negativ spiral, som skal vendes, hvis kommunens vision skal opfyldes og hvis kommunen skal sikre vækst på lang sigt. Succesfulde skoleelever et nyt helhedsorienteret initiativ, der kan vende udviklingen af grundlæggende vilkår Administrationen foreslår, at der i 2016 igangsættes et nyt projekt Helhedsorienteret fokus på succesfulde skolelever, der handler om at arbejde helhedsorienteret og på tværs af alle fagområder. Skolerne er allerede i gang med en lang række indsatser, og projekt succesfulde skoleelever skal ses som løftestang til at bringe alle fagligheder, kompetencer og aktører i spil i en fælles vision om udvikling af socialt og fagligt kompetente og læringslystne elever og unge mennesker, der udnytter deres fulde potentiale uanset udgangspunktet. Det handler om at fagområder på tværs af kommunen, der på den ene eller anden måde er i berøring med børnene eller deres familier, sammen med erhvervslivet, foreningerne, og forældrene tager aktiv del i læringen og udviklingen af børn og unge ved at understøtte læringsmålene og de indsatser, der er i skolen. En af udfordringerne er fx et højt fravær blandt nogle elever og en manglende ansvarsfølelse eller ressourcer hos forældrene til at sikre, at deres børn kommer i skole. Kan man forestille sig, at andre dele af kommunen, der på anden måde er i kontakt med familien, fx musikskolen, sundhedsplejen, socialrådgivere med deres indsatser hjælper med at påvirke eller støtte familien, så der kan skabes et bedre overskud i hverdagen, eller hvis det er det, der skal til et incitament hos forældrene til at påtage sig ansvaret for deres børns skolegang. En anden udfordring er, at en del familier generelt ikke har høje ambitioner for deres børn og deres uddannelse og lader sig slå til tåls med middelmådige resultater, når bare børnene trives. Det 2

149 er en del af den sociale arv, og selvforståelsen om at jeg har da klaret mig fint nok. Men hvis vi skal løfte uddannelsesniveauet på længere sigt, er det nødvendigt at gøre op med denne tilgang. Hvis vi skal løfte eleverne og skolernes niveau radikalt fra det nuværende kræver det en aftale om en fælles ambition og et fælles ansvar for at bidrage ind i arbejdet med at udvikle vores børn til selvstændige, ansvarlige og ambitiøse voksne. Projektet kræver fornyede indsatser, nye metoder, nye perspektiver og nye samarbejder mellem fagområder og med elever, forældre, foreningslivet, frivillige og erhvervslivet. Det er ikke nok med inddragelse, høring og samarbejde. Opgaven kan kun løftes gennem viljen til samskabelse. Ved at betragte opgaven med at løfte eleverne og de unges lærings- og uddannelsesniveau som hele kommunens anliggende og ikke kun skoleforvaltningens eller skolernes anliggende kan der skabes banebrydende resultater og opnås en langt hurtigere effekt. Gør vores styrker stærkere Vi skal fortsætte med at gøre det, som vi er gode til og udvikle der, hvor vi er stærke i forvejen, og som borgerne er glade for. Vores primære styrker, som fremhæves både internt i organisationen og eksternt i kommunen, er nærheden til vandet og naturen, landskabet og stilheden samtidig med, at vi er inden for en rimelig pendlerafstand til hovedstaden, og de jobs og tilbud, der er der. En anden styrke, der også trækkes frem, er nærheden og fællesskabet, som viser sig i naboskabet, trygheden, og de mange ildsjæle, der er med til at skabe oplevelser og aktiviteter, hvilket fører til en tredje styrke, der ofte trækkes frem: Det alsidige og eksperimenterende kultur- og fritidsliv. Nogle ting som naturen, landskabet og vandet er givet os, og her handler indsatsen om at øge tilgængeligheden til og skabe oplevelser i naturen og ved vandet samtidig med at vi værner om og beskytter naturen og landskabet. Og så handler det om at synliggøre det, vi har og de oplevelser, naturen og vandet rummer mulighed for. Det har vi allerede Nærhed til allerede smuk natur og naturoplevelser Vandet omkring os Cykel og vandrestier Citymanager Byledelse i Vordingborg Lokalråd og ildsjæle Alsidige og unikke kulturtilbud Rigt foreningsliv Central placering på Femern Bælt-korridoren Stærk eventkultur Vordingborg Kommune har allerede i dag en lang række af tilbud, der knytter sig til vandet og naturen og gode fysiske rammer for at opleve naturen. Vi har tre smukke købstæder, der alle ligger naturskønt, med grønne bånd og kulturhistoriske anlæg centralt i byen og med god adgang til vandet og vandudsigt. Byerne er under pres pga. øget konkurrence fra nærliggende større byer, fra København og ikke mindst fra nethandelen. Vordingborg Kommune har de seneste år haft en citymanager, der har haft til at opgave at inspirere til og koordinere indsatser og initiativer og skabe samarbejde mellem købstæderne. I Vordingborg by er der sat et særligt projekt i gang De røde løbere, som er et program for fornyelsen af bymidten, der sammen med en ny-etableret byledelse skal være med til at give byen kvalitetsmæssigt et løft. Samtidig har kommunalbestyrelsen netop vedtaget at arbejde på at finde midler til at arbejde videre med citymanagermodellen i Præstø og Stege for fortsat at understøtte aktiviteter og samarbejde i de to mindre købstæder. Den lange kyststrækning, store skovområder og det kupperede landskab, som præger store dele af kommunen er med til at gøre Vordingborg Kommune attraktiv at bo i. Der er et væld af stier og vandreruter, særligt langs kysten (fx Nordsøvandreruten, Camønoen) og der anlægges hvert år nye cykel- og vandrestier rundt omkring i kommunen, hvilket der også er afsat midler til i budgettet for Derudover arbejder kommunalbestyrelsen for at staten skal etablere cykelstier langs statsvejene, som er vigtige forbindelser både for borgere og turister. Der er ikke bare god tilgængelighed til naturen. Kommunen tilbyder gennem naturvejledere og -formidlere også for guidede ture og oplevelser forskellige steder i kommunen fx på Avnø. 3

150 Den geografiske placering, centralt placeret på den kommende Femernkorridor, er også givet, men rammerne for at udnytte den geografiske placering til en fordel, er ikke nødvendigvis givet. Det kræver en fokuseret indsats både på landspolitisk og lokalt niveau. Med Femernforbindelsen og tilknyttede opgraderinger af jernbanen og øvrige planlagte infrastrukturforbedringer på Sjælland, kommer vi tættere på København, Hamborg og Berlin, og det åbner op for nye vækstmuligheder i fremtiden, hvis vi udnytter dem rigtigt. Derfor arbejdes der også aktivt på at påvirke den overordnede nationale og regionale infrastrukturplanlægning fx i forbindelse med høringssvar til Trafikstyrelsens Trafikplan, ny Ringstedbane, Femernforbindelsen, højhastighedstog med stop i Vordingborg, opgradering af jernbanen og Ny Storstrømsbro. Det rige kultur og idrætsliv, som kendetegner Vordingborg Kommune, og som tilflyttere ofte fremhæver kommer af en mangeårige satsning på kulturen tilbage fra den tidligere Vordingborg Kommunes tid. For en kommune af Vordingborg Kommunes størrelse er det unikt at Vordingborg kan byde på kulturarrangementer og events som Vilde Vulkaner, Waves, Cantabile 2, Vordingborg Festuge, Fransk forår i Præstø, Sildemarked i Stege, Farø Broløb, (Big og Small) Stars og en lang række af offentlige og private arrangementer og koncerter. Foreningsliv og engagementet os de mange frivillige og ildsjæle er også særligt stærkt i Vordingborg Kommune. Det frivillige arbejde understøttes af en tværgående frivillighedspolitik ligesom at nærdemokratimodellen sikrer en struktur for dialog, høring og inddragelse af borgerne gennem lokalrådene i forbindelse større beslutninger og planer. Det er alle eksempler på projekter, initiativer og aktiviteter, der tager udgangspunkt i vores styrker, og bygger oven på det, vi står på, og som gør os attraktive som kommune at bo eller drive virksomhed i for nuværende borgere og potentielle tilflyttere. Vandugen - nyt initiativ, der gør vores styrker stærkere Administrationen foreslår, at der i 2016 igangsættes et nyt projekt Vordingborg Kommune kommer tættere på vandet. Projektet skal, som navnet antyder, fokusere på at få vandet meget mere i spil som en særlig oplevelsesmulighed/identitet i Vordingborg Kommune. I første omgang handler det om at skabe en årlig event Vandugen, hvor aktiviteter på alle tænkelige områder knytter sig til vandet. Vandugen, der tænkes holdt første gang i september 2016, er for alle generationer og vil omfatte involvering af alle de frivillige og foreninger, der har lyst til at være med. Baggrunden for projektet er, at vandet (og naturen) i for-høringsprocessen forud for vedtagelsen af visionen ofte blev fremhævet som noget særligt positivt, men også som et potentiale, der ikke udnyttes nok fx med sætningen Vi har Danmarks længste kyststrækning, men vi bruger det ikke til noget. Det er projektet med vandugen med til at gøre op med. Forslaget til projektet er blevet til i en idéproces i ledelsen, hvor dette var ét af de projekter, hvor der var særlig god energi omkring og opbakning til. Vandugen vurderes at kunne have en stor effekt på den korte og lange bane og skabe begejstring og stolthed hos deltagerne, både under planlægningen og gennemførelsen. Branding synlighed af kommunens styrker og positive resultater Synliggørelse af det gode vi har og gør, er en af vores akilleshæle. Derfor er det tredje formål, at vi skal synliggøre vores styrker og de resultater, der går i en positiv retning, over for vores borgere og potentielle tilflyttere. Der bliver i mange forskellige sammenhænge givet udtryk for den manglende synlighed med sætninger som: Her er så flot og fantastisk natur eller Her er så mange oplevelsestilbud - men der er ingen, der ved det. Vi skal fortsat blive bedre til at synliggøre det, vi har og gør, som er godt, og til at formidle positive resultater. Det gælder i hverdagen, i allerede igangsatte projekter og i kommende projekter. Det kræver, at kommunikation indtænkes fra starten af et projekt og huskes undervejs og til slut. Gode eksempler på dette er den kommunikationen og formidlingen omkring arbejdet og de opnåede resultater for at skabe bedre rammer for erhvervslivet og hele kommunikation og dialogen med de mange aktører og borgerne generelt omkring udviklingen af Panteren. Der har de senere år været en række brandingprojekter, som har haft til formål at markedsføre Vordingborg Kommune og give kommunen et bedre image bl.a. vordingborg.nu, som i dag hedder oplev.vordingborg.dk 4

151 Derudover er der oprettet flere facebooksider og grupper, digitalt nyhedsbrev og netop nu arbejdes der på en ny og moderne hjemmeside og med nyt grafisk design og brugerflade. Der udarbejdes en kommunikations- og omdømmestrategi, der fastsætter de overordnede principper for kommunikationen, ligesom at organisationen skal geares til at varetage denne kommunikation professionelt. Derudover er der også brug for fokuseret markedsføring overfor potentielle tilflyttere (af borgere og virksomheder). Derfor bør der min. en gang om året gennemføres en markedsføringskampagne over for en konkret udvalgt målgruppe. Branding over for unge Københavnere nyt initiativ til at brande Vordingborg Kommune Det er det, det tredje forslag til projekt Branding over for unge Københavnere handler om. Der er et uudnyttet potentiale for at tiltrække unge Københavnere, særligt dem med tilknytning til området. Vi ved, at af de unge, der flytter til universitetsbyerne for at uddanne sig, flytter kun 16% tilbage. Kobler vi disse tal med generelle bosætningstendenser, der siger, at hver 7. dansker helst vil bo på landet, hvis de frit kunne vælge, men at kun hver gør det, kan der konstateres et væsentligt potentiale for at øge andelen af unge, der flytter hjem efter at have fuldført deres studier og måske også tiltrække nogle af de unge, der ifølge statistikken bare gerne vil bo på landet. Vi har de nødvendige analyseredskaber til rådighed til at finde målgruppen, og vi ved, at der de kommende år vil ske udflytning af statslige arbejdspladser, som kan skabe øget motivation til at flytte på landet. Derfor foreslås dette projekt igangsat i Anja Valhøj 28. januar

152 Bilag: udkast tekst vedr Panteren leje af lokaler på Panteren.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10480/16

153 Vordingborg den 24. januar Jek. Aftale indgået mellem Den Erhvervsdrivende Fond Panteren og Vordingborg kommune vedr. leje af lokaler til aktiviteter. Nærværende aftale bygger aftale mellem Den Erhvervsdrivende Fond Panteren og Vordingborg kommune vedtaget af Kommunalbestyrelsen af 26 marts I aftalen beskrives i afsnit 3 at Fonden kan udvikle tilbud, aktiviteter, særarrangementer, events o.l. som skal tilbydes på almindelige forretningsmæssige vilkår. Ligeledes skal udleje af faciliteter i Panterområdet eller i tilknytning til og afviklet i Panterområdet ske til markedspriser og på vilkår der ikke er konkurrenceforvridende. (Afsnit 3.5.) Beskrivelse af hvilke aktiviteter dette vedrører er beskrevet i aftalens afsnit 5.1. og omhandler Udlejning af faciliteter til professional idræt samt øvrige kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter. (Aftalens afsnit 5.1.c) Styrkelse af offentlig-privat samarbejde inden for områder som idræt, sundhed, erhverv og kultur. (Aftalens afsnit 5.1.f) Afholdelse af møder, private arrangementer, messer, udstillinger og konferencer (Afsnit 5.1.g) Tilbud til turister, herunder erhvervsturister. (Afsnit 5.1.i) Huslejen vil være på samme niveau som andre langtidslejere er blevet tilbudt for lignende lokaler til lignende type aktiviteter. Den erhvervsdrivende Fond Panteren betaler i 2016 leje af 80 kvadratmeter dansesal/aktivitetsrum. Leje andrager 300 kr. / m2 inklusiv lys, vand, varme og rengøring. Ialt : kr. årligt Omfanget af udviklingen af tilbud er ved indgåelse af aftalen ukendt, og derfor bygger nærværende aftale på et kvalificeret skøn over både omfanget af aktiviteter og over hvor stor en del af Panterens areal der vil blive benyttet ved aktiviteterne. Nærværende aftale skal evalueres oktober Evalueringen vil danne grundlag for indgåelse af en fornyet aftale gældende for minimum 1 år. Vordingborg den For Den Erhvervsdrivende Fond For Vordingborg Kommune

154

155 Bilag: notat omkring prioritering - prioriterede investeringsønsker.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12512/16

156 Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg 12. Januar 2016 Prioritering af ønsker til understøttelse af aktivitetsudvikling For at sikre den fortsatte udvikling i DGI Huset Panteren er det nødvendigt at foretage investeringer i faciliteter og udstyr, der understøtter husets mission og vision. Bestyrelsen ønsker, at huset bliver et krydsfelt for idræt, kultur, uddannelse og erhverv, og at vi fungerer som byens hjerte for samvær, aktivitet og oplevelse. DGI Huset skal være spydspids for udvikling af aktiviteter og samværsformer til glæde for hele kommunen. Der skal over de næste år skabes grundlag for et årligt besøgstal på Vi vil opfylde visionen ved at skabe rum for mere aktivitet for flere brugere, og ved at udvikle og igangsætte aktiviteter og samværsformer sammen med brugere og interessenter. Centralt for ønsket om mere aktivitet og flere brugere står foreningerne, som vi vil gennem bedre vilkår vil hjælpe med at få flere medlemmer. Bestyrelsen for DGI Huset Panteren har prioriteret en række ønsker til investeringer og anskaffelser som skal medvirke til at gennemføre følgende kritiske succesfaktorer i perioden : Større kendskabsgrad til DGI Huset Øget besøgstal Tilfredse brugere Mere aktivitet. Herudover har bestyrelsen fastlagt retningslinjer for prioritering af fremtidige brugerønsker ud fra grundlæggende og nødvendigt inventar og inventar, og at inventar der skaber mulighed for fleksible løsninger for mange brugere prioriteres. Bestyrelsen for DGI Huset Panteren har prioriteret en række ønsker til investeringer og anskaffelser som skal medvirke til at gennemføre følgende kritiske succesfaktorer i perioden : DGI Huset Panteren Solbakkevej Vordingborg Tlf

157 Anskaffelse i prioriteret rækkefølge Til understøttelse af: Anslået omkostning Blivende løsning, omklædningsrum v. kunstgræsbanen med toilet og bad Afhjælpe øget pres på omklædning ved flere brugere, mere aktivitet, tilfredse brugere med nærhed til faciliteter Ca kr. Punktvis forøgelse af lofthøjde, fire punkter Oplevelsesmuligheder, kultur Ca kr. Rumdelere Mere aktivitet i hallen til glæde for flere brugere Ca kr. Rekvisitter og redskaber Projektor/lærred, mål, skur, ribbevæg Udsmykning af bygning 4 Mere aktivitet, flere brugere Brugerønsker til glæde for mange brugere, tilfredse brugere Understøttelse af grundfortælling af udviklingsprojektet Ca kr. Ca kr. Grafitti: Ca kr. Bygning males sort: Ca kr. Samlet omkostning ved anskaffelserne, incl. maling bygning 4 Ca kr. Med venlig hilsen Betina Møgeltoft Direktør DGI Huset Panteren Mobil Side 2

158 Bilag: Udkast til egnsteateraftale 2017 til 2020 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

159 Egnsteateraftale mellem Teater Cantabile 2 og Vordingborg Kommune For perioden

160 Aftalen er indgået i henhold til bekendtgørelse om Lov om scenekunst LBK nr. 30 af 14/01/2014, og Bekendtgørelse om egnsteatre BEK nr. 759 af 24/06/2014. Formålet med aftalen er at sikre rammerne for styring af egnsteatervirksomheden og for dialogen mellem parterne om den fortsatte udvikling af denne virksomhed. 1 Formål med egnsteatervirksomheden Cantabile 2 er et professionelt producerende egnsteater med base i Vordingborg Kommune. Teaterets formål er at drive teatervirksomhed. Teateret kan desuden forestå bl.a. gæstespil, festivalaktiviteter, kunstnerisk forskning, udgivelse af publikationer, undervisning, lokal netværksopbygning i teatermiljøet samt anden virksomhed til fremme af teaterinteressen i Vordingborg Kommune. Gennem sin virksomhed bidrager teateret til at Vordingborg Kommunes borgere oplever et alsidigt og professionelt teatertilbud. Teateret vil bidrage til, at borgerne i kommunen kan være stolte over en synlig og unik kulturel profil i deres lokalområde. Teateret vil i tæt samarbejde med Vordingborg Kommune påtage sig en aktiv rolle som garant og drivkraft for udviklingen af kommunens teaterliv. Dette vil ske blandt andet gennem samarbejde med og inddragelse af kommunens professionelle teateraktører. Teateret vil have fokus på initiativer som i samarbejde med kultur - og uddannelsesinstitutioner understøtter mulighederne for at udvikle potentialer og tilbyde uddannelsesforløb som fremmer talentudvikling med henblik på mulig fremtidig professionelt virke. Målet er, at Vordingborg Kommune i endnu højere grad skal kendes for sit unikke, nytænkende og dynamiske teatermiljø. Teateret skaber med sin kunst værdi til kommunens borgere. En værdi, der ikke alene ligger i tilbuddet om konkrete teateroplevelser, men også i værdien af teaterkunsten som et lokalt omdrejningspunkt for fællesskab, social sammenhæng og forankring på tværs af aldersgrupper og andre befolkningsskel. Teateret vil have øget fokus på unge som målgruppe, og være med til at styrke deres kompetencer og skabe nye perspektiver for dem. Her er publikumsudvikling central, blandt andet ved hjælp af at nedbryde potentielle barrierer, opsøge nye publikumsgrupper, udvikle nye formidlingsformer samt at lette unges adgang til teaterets forestillinger. Der skal udvikles konkrete samarbejder med bl.a. skoler og uddannelsesinstitutioner. 2 Indhold i egnsteatervirksomheden Teaterets primære virke er at udøve stationær teatervirksomhed i kommunen. Såfremt teateret opfylder sine forpligtelser som egnsteater, kan teateret turnere nationalt og internationalt med sine forestillinger og udbyde forestillinger mv. til andre kommuner. Teatret kan indgå i samproduktioner med andre teatre og teaterforeninger og af egen drift producere yderligere forestillinger.

161 Teateret forpligter sig i aftaleperioden til at: producere Waves Festival i ulige år, med særligt fokus på publikumsudvikling og unge scenekunstnere i producere 2 årlige forestillinger med særligt fokus på publikumsudvikling overfor større børn og unge (dog kun en forestilling i ulige år). afholde en spektakulær og folkelig teaterevent i lige år med bred involvering af professionelle og lokale kræfter. Denne eventforestilling tæller som en af de to årlige produktioner. Det nye tiltag med et event i lige år, der involverer lokalbefolkningen på unik vis, vil skabe en mere kontinuerlig event - kultur og synlighed, og vil samle en større del af befolkningen omkring teateret. afholde en biennale international teater- og performance festival ved navn Waves som finder sted i ulige år. afholde symposier, workshops, seminarer og lignende. afholde dramapædagogiske aktiviteter ude på skoler og daginstitutioner, eksempelvis i form af projekter gennemført med ungdomsuddannelser eller lignende. For eksempel i form af et tiltag som SKVULP! der leverer teateroplevelser på skolerne i Kulturregion Storstrøm, under forudsætning af at vi skaffer den nødvendige finansiering. Teateret arbejder i aftaleperioden målrettet på at: sikre midler til at kunne skabe flere åben skole aktiviteter. bidrage til at Vordingborg Kommune vil stå stærkt på det nationale og internationale landkort. give borgerne unikke oplevelser, for at børn og de unge skal møde scenekunst af høj kvalitet og for at skabe fællesskab og identitet for vores område. 3 Undtagelse fra bekendtgørelse 1404 af 7. december 2007 om egnsteatre Med henvisning til bekendtgørelse om egnsteatre 2, stk. 4, (BEK. Nr. 526, af 04/06/2012) er teateret fritaget for kravet om at producere minimum 2 årlige produktioner( BEK nr. 699 af 27/06/2012.) Teateret skal producere mindst én ny forestilling om året. 4 Vedtægter Teateret er organiseret som selvejende institution i henhold til vedtægterne. Vedtægterne skal godkendes af Cantabile 2`s bestyrelse og af Vordingborg Kommune. 5 Ledelse og organisation Teaterets bestyrelse ansætter teaterledelsen. Ansættelseskontrakten forelægges for Vordingborg Kommune til godkendelse. Der må ikke uden Kulturministeriets godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelser om repertoire, engagement og øvrige

162 kunstneriske gøremål, jfr. Lov om scenekunst LBK nr. 30 af 14/01/2014, og Bekendtgørelse om egnsteatre BEK nr. 759 af 24/06/ Økonomi Driften finansieres af teaterets egne indtægter og af driftstilskud fra kommunen. Det samlede offentlige tilskud teateret, herunder evt. statstilskud i hvert af tilskudsårene, udgør i året tal følgende beløb: Vordingborg Kommune Evt. statstilskud (indføjes senere når beløbet kendes) Tilskud i alt over 4 år Eventuelle kommunale tilskud ud over det aftalte tilskud forhandles særskilt og kan ikke opnå statsrefusion. Cantabile 2 modtager et særligt statslige tilskud fra Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsens beregning af det årlige særlige statslige tilskud til Cantabile 2 tager udgangspunkt i amtsbevillingen fra Amtets bevilling til Cantabile 2 udgjorde i kr. Det årlige statslige tilskud til teateret fremkommer ved en forholdsvis fordeling af rammen afsat på de årlige finanslove. Det særlige statstilskud fastsættes med udgangspunkt i den senest vedtagne finanslov og det faktiske tilskud udmeldes, når den årlige finanslov er vedtaget. Tilskuddet udbetales kvartalsvist forud. 7 Lokaler og husleje Teatret har hjemsted på Oringe, Færgegaardsvej 15N. Teatrets faste spillested er Vordingborg Teatersal, Chr. Richardtsvej Lejemålet omfatter lokaler til administration, prøvesal, værksteder, depoter mv. For lejemålet svarer teatret en årlig leje på (Tilføj kronebeløb niveau 20åå). Der kan opnås statsrefusion på en husleje op til 15 % af det samlede offentlige driftstilskud eksklusiv forbrug af el, vand og varme. 1 Vordingborg Teatersal vil i aftaleperioden blive stillet omkostningsfrit til rådighed for aktiviteter afholdt af Egnsteateret Cantabile 2. I forbindelse med regnskab skal revisor tilse, at huslejen overholder den til enhver tid gældende bekendtgørelse. 1 Der vedlægges huslejekontrakt inkl. tillæg vedr. de fremtidige lokaler inden aftale sendes til Slots- og Kulturministeriet.

163 8 Budget, aktivitetsplan, årsregnskab og årsberetning Cantabile 2 s budget- og regnskabsår går fra til Teateret udarbejder årligt et budget, en aktivitetsplan, et regnskab og en beretning. Budget og aktivitetsplan skal tjene som informations- og styringsmateriale såvel internt som i forhold til kommunen og andre tilskudsgivere og samarbejdspartnere. Budget og aktivitetsplan for den kommende teatersæson fremsendes hvert år til orientering til Vordingborg Kommune efter godkendelse i bestyrelsen senest den 1. april. Budgettet skal på en overskuelig måde redegøre for forventede indtægter og udgifter, antal forestillinger, publikumsforventninger, ansættelser mv. Aktivitetsplanen skal understøtte teaterets formål og udmønte teaterets virksomhed i operationelle, kvalitative og kvantitative mål, herunder med beskrivelse af aktuelle aktiviteter, planer, perspektiver og visioner. Revideret regnskab, revisionsprotokollat og årsberetning for det afsluttede regnskabsår fremsendes senest den til godkendelse i Vordingborg Kommune efter godkendelse i bestyrelsen. Vordingborg Kommune indsender det af kommunen skriftligt godkendte regnskab til Kunststyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabet skal følge den til enhver tid gældende kommunale regnskabsinstruks. Årsregnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Regnskabet skal på overskuelig og retvisende måde belyse teaterets drift og status. Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og der skal være direkte sammenlignelighed mellem budget og regnskab. Årsregnskabet skal ved fremsendelsen vedlægges et eksemplar af revisionsberetningen. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af årets aktiviteter med udgangspunkt i aktivitetsplanen for samme periode. Årsberetningen skal indeholde en beskrivelse af årets aktiviteter med udgangspunkt i aktivitetsplanen for samme periode. Det skal af beretningen fremgå, på hvilken måde og i hvilket omfang de opstillede mål er opfyldt. Beretningen skal tillige indeholde statistiskmateriale om antal forestillinger, arrangementer, besøgende mv. 9 Aftaleændring, genforhandling og ophør Denne aftale gælder for hele aftaleperioden, dog med forbehold for konkrete forhold, som aftaleparterne ikke har indflydelse på, herunder f.eks. ændringer i lovgivningen eller påbud fra andre myndigheder. Egnsteateraftalen udløber den , hvorefter aftaleparterne er frit stillet. Der kan indgås forhandling mellem parterne om eventuel forlængelse af aftalen med henblik på, at forhandlingerne herom skal afsluttes senest marts Kunststyrelsen skal have udkast til forlængelse af aftalen i hænde senest den 1. april I tilfælde af aftalens ophør skal evt. overskud anvendes jf. vedtægterne.

164 10 Evaluering I tilfælde af at Statens Kunstråds Scenekunstudvalg jf. 15 i bekendtgørelse nr. 699 af 22/06/2012 om egnsteatre, beslutter at iværksætte en evaluering af teateret, skal teateret og kommunen indgå i dialog med den eksterne evaluator udpeget af Statens Kunstråd. Evalueringen finansieres af Statens Kunstråd. 11 Aftalens status Egnsteateraftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for teaterets strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Aftalen er en gensidig tilkendegivelse om den ønskede fremtidige udvikling i teaterets aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. Dansk rets almindelige regler om misligholdelse af aftaler gælder for denne aftale. Det betragtes som en væsentlig misligholdelse af aftalen, hvis teateret ikke rettidigt indsender budget, virksomhedsplan, årsregnskab og årsberetning, eller hvis egnsteateret ikke opfylder aktivitetskravene som beskrevet i 2, idet der tages forbehold for forhold, der ligger uden for teatrets kontrol. Væsentlige ændringer af strategi, aktiviteter eller institutionens bevillingsmæssige grundlag giver anledning til en genforhandling af aftalen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler m.v. skal følges med mindre, der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Dato og underskrift For teateret Nullo Facchini, kunstnerisk leder Rasmus Adrian, bestyrelsesformand For Vordingborg Kommune Lisbeth Mogensen, Børne- og Kulturdirektør

165 Bilag: Waves Festival 2015 Rambøll rapport 2016 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16946/16

166 Til Vordingborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato 01. februar, 2016 WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

167 WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Ramboll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N Denmark T F

168 INDHOLD 1. SAMMENFATNING 1 2. WAVES FESTIVAL 2 3. KULTURELLE OG SOCIAL EFFEKTER Gæsterne på Waves Festival Frivilligt arbejde på Waves Festival Hvem er de frivillige? Hvorfor er man frivillig på Waves Festival? 7 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER Waves Festivals indtægter Waves Festivals forbrug Festivaldeltagernes forbrug Danske gæster fra nærområdet Danske gæster i øvrigt Udenlandske gæster Samlede lokaløkonomiske effekter Medieomtale 12

169 1 1. SAMMENFATNING Waves Festival har siden 1991 udviklet sig fra at være en mindre teaterfestival til en stor international event med kunstnere fra hele verden og med et støt stigende besøgstal år for år. Ved Waves Festival 2015 blev det anslået, at mennesker besøgte festivalens forestillinger og aktiviteter i løbet af Waves ugen. Da der foregår en række forskellige aktiviteter, såvel udendørs som indendørs, har det ikke været muligt at opgøre deltagerantallet præcist. Waves Festival har formået at øge antallet af deltagere igennem hele festivalens levetid. Gennem de seneste fem festivaler, i årene 2007 til 2015, har Waves Festival næsten tredobbelt antallet af besøgende. De besøgende kommer i overvejende grad fra Danmark, men der findes også internationale gæster og performerer til Waves Festival, hvilket bevirker at festivalen får en særlig kulturel og økonomisk betydning for lokalområdet. De 87 frivillige, som hjalp til i 2015, er en vigtig del af Waves Festival. Festivalen kunne ikke være afholdt uden støtte fra frivillige hjælpere, og festivalen har derfor udviklet sig til et lokalt samlingspunkt for frivilligt arbejde i Vordingborg. Waves Festival har en meget bred målgruppe, hvilket også afspejles i de frivillige. De frivillige er primært lokale borgere, og alle aldre er repræsenteret blandt de frivillige. De frivilliges opbakning til Waves Festival er ubetinget, hvilket understreges ved, at den primære grund til at være frivillig til Waves Festival er et ønske om at bakke op om festivalen. Gennem de frivilliges fortsatte støtte er grundlaget for at kunne stable festivalen på benene igen og igen til stede. Waves Festival har en stor økonomiske indvirkning på lokalsamfundet. Waves Festival skaber aktivitet, særligt i hotel-, restauration- og hotelbrancherne, hvilket er med til at skabe beskæftigelse i lokalområdet, udover Cantabile 2 hvis ansatte er de primære arrangører af festivalen. Hertil er Waves Festival med til at brande Vordingborg Kommune i ind- og udland og skabe positiv omtale, hvilket også har værdi for lokalsamfundet. Boksen nedenfor opsummerer rapportens væsentligste resultater vedrørende den kulturelle, sociale og økonomiske betydning af Waves Festival med fokus på Boks 1.1: Konklusioner vedrørende Waves Festival Waves Festival har stor kulturel og social betydning for lokalområdet. I 2015 var der omtrent besøgende til Waves Festival. Waves Festival havde i 2015 indtægter på ca. 3,2 mio. kr. Waves Festival løb af stablen i 2015 med hjælp fra 87 frivillige. 100 pct. Af de adspurgte frivillige erklærer sig enig eller meget enig i, at Waves Festival er med til at skabe positiv opmærksomhed omkring Vordingborg Kommune. Waves Festival generede i 2015 økonomiske effekter i lokalområdet for ca. 3,4 mio. kr. Brandværdi for Waves Festival og Vordingborg Kommune målt på medieomtale i de skrevne medier estimeres til kr. i 2015.

170 2 2. WAVES FESTIVAL Den første udgave af Waves Festival, som er en teaterfestival, fandt sted i 1987 i København. Fire år senere, i 1991, flyttede Waves Festival til Vordingborg og har været afholdt i Vordingborg hvert andet år siden med et støt stigende antal besøgende. Waves Festival er i dag en veletableret teaterfestival med kunstnere fra hele verden og et årligt antal besøgende på ca ved de seneste afviklinger, og dertil kommer fagfolk, frivillige medarbejdere, kunstnerne mv. Figur 2.1 viser udvikling i antal gæster over de seneste fem festivaler, fra 2007 til Der er tale om estimater for antal besøgende, da det med en række forskellige aktiviteter, såvel udendørs som indendørs, ikke har været muligt at opgøre deltagerantallet præcist. Figur 2.1: Antal besøgende på Waves Festival Kilde: Tilsendt data fra Waves Festival. Arrangøren af Waves Festival er Cantabile 2, som har været egnsteater i Vordingborg siden Udover 5 fastansatte på teatret er der 7 projektansatte samt 87 frivillige, der deltager i afviklingen af Waves Festival. Det primære formål for Waves Festival er at give publikum indsigt i, hvad der sker indenfor teater, performance, dans og visuel kunst. I 2015 var temaet for for Waves inside out. Navnet afspejlede, at festivalen i 2015 søgte at vende sig selv, sine vante opgivelser og sine aktører på vrangen. Samtidig er det Waves Festivals vision at møde publikum i deres hverdagsrum og give dem en oplevelse, som de ikke havde forventet. Dette gøres ved at forvandle hele Vordingborg by til et stort scenerum. Desuden ønsker festivalen at give publikum en meningsfyldt kulturel oplevelse uden, at man behøves at begive sig mod storbyerne. Ved Waves Festival optræder kunstnere fra hele verden. Til de indendørs forestillinger optrådte grupper fra fem forskellige lande og til de udendørs forestillinger optrådte grupper fra ni forskellige lande, dvs. 14 forskellige nationaliteter. Kunstnerne er alle indkvarteret i Vordingborg by under festivalen. Dette er en bevidst strategi for Cantabile 2 for at skabe muligheder for kreative udvekslinger mellem borgerne, som er festivalens publikum, og kunstnerne.

171 3 I 2009 tilføjede Waves Festival Waves Xtra til deres program. Waves Xtra er en række aktiviteter for fagfolk, forskere, studerende og andre fagligt interesserede. Waves Xtra aktiviteter har til formål at uddybe teateroplevelsen samt skabe debat indenfor aktuelle scenekunstneriske emner. I 2011 blev udviklingsprojektet Skvulp!, som henvender sig til børn og unge i Vordingborg Kommune og nabokommunerne, også en del af festivalprogrammet. Støtten til Skvulp! udløb i 2013, men Cantabile 2 har valgt at fastholde Skvulp! som en del af programmet for Waves Festival i 2015 pga. stor succes. I Tabel 2.1: Waves Festival præsenteres faktuelle oplysninger om Waves Festival for Tabel 2.1: Waves Festival anno 2015 Karakteristika Teaterfestival Målgrupper Samlet besøgstal Indtægter Fastansatte Frivillige Et bredt udsnit af nationale og international teatergrupper. Primært inden for moderne perfomancekunst. Alle aldre besøgende (estimeret) Ca. 3,2 mio. kr. 5 fuldtidsansatte og 7 projektansatte 87 frivillige Note: De 5 fuldtidsansatte og 7 projektansatte er ansat af Cantabile 2, som arrangerer Waves Festival. Kilde: Tilsendt datamateriale fra Waves Festival.

172 4 3. KULTURELLE OG SOCIAL EFFEKTER Waves Festival har udviklet sig til at være en lokal kulturinstitution og et socialt samlingspunkt, som mange i lokalsamfundet, såvel som i Regionen mødes til hver andet år enten som gæst eller som frivillige medarbejdere. I en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af to studerende fra Copenhagen Business School ved Waves Festival 2015 blev 184 respondenter spurgt om Waves Festivals betydning for lokalområdet. Her svarer mange, at de er glade for Waves Festival og den betydning, som festivalen har for lokalområdet. I de følgende afsnit gennemgås kulturelle og sociale effekter af Waves Festival for lokalsamfundet. Derudover belyses de frivilliges oplevelse af at hjælpe til ved festivalen i afsnit Gæsterne på Waves Festival Gæster på Waves Festival er overvejende fra Vordingborg Kommune eller de omkringliggende kommuner, og Waves Festival betegner også sig selv som en lokal og regional begivenhed 1. Fordeling af gæsterne, jf. spørgeskemaundersøgelsen, i forhold til deres bopæl ses i Figur 3.1. Figur 3.1: Gæsternes fordeling efter bopæl 6% Vordingborg Kommune 19% Næstved 45% Diverse under 80 km fra Vordingborg 11% København Diverse over 80 km fra Vordingborg 11% 9% Udland (kan være gæster der er specifikt inviteret) Noter: Det er antages at gæster der svare DK - ikke specificeret kommer fra byer over 80 km fra Vordingborg. Grundet afrunding summerer pct.-tallene til 101. Antal respondenter er 184. Kilde: Kandidatafhandling Copenhagen Business School. Figuren viser, at 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, foretaget af studerende fra Copenhagen Business School, kommer fra Vordingborg Kommune. 9 pct. kommer fra nabokommunen Næstved. Hertil kommer yderligere 11 pct. fra øvrige kommuner inden for en radius af 80 km fra Vordingborg, og 11 pct. fra København. Waves Festival er altså en lokal og regional begivenhed. Undersøgelsen består af 184 respondenter, hvilket er knap 1 pct. af de gæster. Derfor er der en relativ stor usikkerhed omkring gæsternes fordeling på bopæl. Rambøll har grundet denne usikkerhed bedt Cantabile 2 om at vurdere fordelingen af gæster ift. bopæl, som er frembragt gennem spørgeskemaundersøgelsen ift. deres opfattelse af gæsternes faktiske fordeling på bopæl. Cantabile 2 vurderer, at andelen af udenlandske gæster, som er fremkommet gennem spørgeskemaundersøgelsen, er en smule højt. De 6 pct. afspejler formentlig bedst de indendørs 1 I henhold til rapporten for 2015.

173 5 forestillinger, hvor der er færrest mennesker, og ikke festivalen generelt. Derfor, og fordi der i de 6 pct. forventeligt er indbefattet internationale perfomere, hvis ophold er betalt af Waves Festival, vil der i den videre analyse af de lokaløkonomiske effekter i afsnit 4 blive arbejdet med en andel af udenlandske gæster på 4 pct. Dette uddybes yderligere i afsnit 4. Herudover vurderes det af Cantabile 2, at gæsternes fordeling i hh. til ovenstående figur, afspejler den faktiske fordeling meget godt. Det har ikke været muligt at skaffe data til at beskrive kendskabsgraden til Waves Festival. 3.2 Frivilligt arbejde på Waves Festival Waves Festival nyder stor opbakning i lokalsamfundet og er afhængig af frivilliges hjælp. I takt med, at Waves Festival har vokset sig større, har antallet af frivillige været støt stigende. I 2015 var der 87 frivillige hjælpere til Waves Festival, og der har aldrig tidligere været et så stort antal frivillige til afviklingen af festivalen. Rambøll har i december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt korpset af frivillige for at finde ud af, hvem de frivillige er (afsnit 3.2.1), og hvorfor de er frivillige til Waves Festival (afsnit 3.2.2). Som tidligere nævnt var der 87 frivillige hjælpere til Waves Festival Rambøll har fået oplyst gyldige mailadresser på 77 af de 87 frivillige. Ud af de 77 med gyldige mailadresser har 34 svaret på spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 44 pct.. Det er en relativ god svarprocent, som er sikret gennem personlige rykker- og opfølgningsmail. Trods svarprocenten på 44 pct. er der grundet den lille stikprøve en betydelig fejlmargin for resultaterne. Det betyder, at resultaterne er forbundet med en ikke uvæsentlig usikkerhed. Dog er der en stor grad af overensstemmelse i besvarelserne, og dette bevirker, at der fortsat kan drages overordnede konklusion omkring de frivillige på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Hvem er de frivillige? Ved Waves Festival er det overvejende kvinder der er frivillige, hvilket ses af Figur 3.2. Figur 3.2: Andele af frivillige fordelt på køn 32% Mand Kvinde 68% Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll i december Af de frivillige er 41 pct. gift eller sammenlevende, mens 44 pct. er singler. Typisk har en frivillig medhjælper på Waves Festival mellem 0 og 2 børn. Dette fremgår af bilag 4 og 5.

174 6 De frivillige kommer i overvejende grad fra Vordingborg Kommune. Figur 3.4 viser en fordeling over kommunerne, som de frivillige kommer fra. Figur 3.3: Andele af frivillige fordelt på kommuner 3% 3% 3% Vordingborg Kommune Guldborgsund Kommune Næstved Kommune 91% Køge Kommune Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll i december Figur 3.4 viser en fordeling over de postnumre, som de frivillige kommer fra. inden for Vordingborg Kommunes grænser. Figur 3.4: Andele af frivillige fordelt på postnumre 74% 9% 3%3%3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 4760 Vordingborg 4793 Bogø By 4771 Kalvehave 4720 Præstø 4780 Stege Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll i december Der er ovevejende opbakning fra Vordingborgs postnummer (4760), men de frivillige kommer også fra andre postnumre i kommunen, såsom Kalvehave, Præstø, Bogø By og Stege.

175 7 Waves Festival samler lokalsamfundet på tværs af generationer. Dette ses bl.a. ved, at de frivillige repræsenterer alle aldersgrupper, lige fra18 år til 70 år+. Dette fremgår af Figur 3.5. Figur 3.5: Frivillige fordelt på alder 3% 9% 9% 3% 29% 18% Under 18 år år år år år år 70 år+ 29% Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll december Det ses dog også af figuren, at en forholdsvis stor andel af de frivillige er 40 år eller derudover, og særligt de 50 til 69 årige er stærkt repræsenteret blandt de frivillige, som har deltaget i undersøgelsen Hvorfor er man frivillig på Waves Festival? Rambøll har i spørgeskemaundersøgelsen fra december 2015 spurgt korpset af frivillige til en række holdninger vedrørende Waves Festival. De frivillige har bl.a. angivet de væsentligste årsager til, at de er frivillige på Waves Festival. Dette fremgår af Figur 3.6. Figur 3.6: Væsentligste årsager til at være frivillige på Waves Festival Jeg vil gerne støtte op om festivalen Jeg vil gerne bakke op om kulturelle aktiviteter i Vordingborg Kommune 71% 76% Socialt samvær med andre frivillige 53% Jeg har været frivillig ved festivalen før og var glad for det Jeg har været frivillig til andre arrangementer og ville gerne prøve noget nyt 26% 32% Andet, uddyb gerne 15% Det ser godt ud på mit CV at være frivillig 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll i december Det fremgår meget klart af svarerne hvor stor en kulturel betydning Waves Festival har for lokalsamfundet. Størstedelen af de frivillige angiver, at de er frivillige for at støtte op om festivalen og gerne vil støtte kulturelle aktiviteter i Vordingborg Kommune. Desuden har 32 pct. af de adspurgte tidligere været frivillig på Waves Festival.

176 8 Den lokale forankring understreges ved, at de fleste af adspurgte frivillige, 74 pct., har kendt Waves Festival i lang tid. Dette fremgår af Figur 3.7. Figur 3.7: Hvordan blev du opmærksom på Waves Festival og muligheden for at være frivillig? Jeg har kendt til festivalen i lang tid 74% Gennem familie, venner eller bekendte 32% Andre steder, uddyb gerne hvor Omtale i trykte medier, radio, TV eller andet Gennem foreningslivet i Vordingborg Kommune Reklamer i trykte medier, radio, TV eller andet Sociale medier, f.eks. Facebook, Twitter, Instagram Festivalens hjemmeside 21% 18% 15% 15% 15% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll i december En stor del af de frivillige, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har fået kendskab til Waves Festival gennem familie, venner eller bekendte. Andelen er 32 pct., hvilket fremgår af figuren ovenfor. Af andre måder hvorpå man er blevet opmærksom på Waves Festival er f.eks. omtale i trykte medier, radio eller TV eller via reklamer om festivalen. I kategorien Andre steder angives blandet andet at kendskab kommer fra Cantabile 2. Waves Festival har stor værdi for lokalområdet. Dette understreges af, at samtlige af de frivillige, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de er enige eller meget enige i, at festivalen skaber positiv opmærksomhed om Vordingborg Kommune. Dette fremgår af Figur 3.8 nedenfor. Figur 3.8: Fordeling af graden af enighed i forhold til forskellige udsagn vedrørende Waves Festival Festivalen er med at skabe liv og aktivitet i Vordingborg Kommune 91% 9% Festivalen er med til at skabe positiv opmærksomhed om Vordingborg Kommune 91% 9% Festivalen er en vigtig del af Vordingborg Kommunes identitet/ brand 88% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke/ ikke relevant Note: Antal respondenter er 34. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll december Samtlige af de frivillige er enige eller meget enige i udsagnet om, at teaterfestivalen skaber liv og aktivitet i Vordingborg Kommune. Bemærkelsesværdigt har ingen af de frivillige svaret, at de er uenige eller meget uenige i de to udsagn, hvilket understreger de frivilliges ubetingede opbakning til Waves Festival. Som det fremgår af Figur 3.8 mener de frivillige også i overvejende grad, at Waves Festival er en vigtig del af Vordingborgs Kommune identitet. Kun én respondent har erklæret sig uenig i udsagnet.

177 9 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER I de følgende afsnit præsenteres resultaterne vedrørende Waves Festivals lokaløkonomiske effekter. I afsnit 4.1 og 4.2 beskrives festivalens indtægter og forbrug, mens deltagernes forbrug i lokalområdet som følgende af Waves Festival belyses i det efterfølgende afsnit. De samlede lokaløkonomiske effekter opgøres i afsnit 4.4. Afsnit 4.5 giver et kvalificeret bud på den brandværdi, som Waves Festival skaber for lokalområdet og Vordingborg Kommune. 4.1 Waves Festivals indtægter Waves Festival havde i 2015 indtægter på knap 3,2 millioner kroner. Tilskud fra offentlige og private fonde samt Cantabile 2s egenbetaling udgjorde ca. 95 pct. af indtægterne, mens de sidste ca. 5 pct. var indtægter fra billetter og diverse salg, f.eks. salg af programmer. Festivalens indtægter de seneste fem afholdte festivaler, dvs. fra 2007 til 2015, er illustreret i Figur 4.1. Figur 4.1: Waves Festivals indtægter Note: Egenfinansiering er Cantabile 2 s tilskud til Waves Festival. Kilde: Tilsendt data fra Waves Festival. I figuren er tilskud og egenfinansiering lagt sammen, da egenfinansieringen fra Cantabile 2 udgøres af tilskud givet til teateret uden at være direkte målrettet Waves Festival. Der er bl.a. tale om Cantabile 2 egnsteatertilskud. Tilskuddene til Waves Festival svinger fra år til år, og var markant lavere i 2007 end i de senere år. Alligevel ses udsving i tilskuddet per år fra 2,8 mio. kr. til 3,1 mio. kr. fra 2009 til Cantabile 2 mener, at Waves Festival har nået en passende størrelse indholdsmæssigt og aktivitetsmæssigt til Vordingborg og ønsker derfor at opretholde samme aktivitetsomfang i tilfælde af et mindre tilskud og offentlige bevillinger 2, hvilket også er årsagen til at en del af egnsteatertilskuddet anvendes til Waves Festival. 4.2 Waves Festivals forbrug I 2015 havde Waves Festival udgifter for ca. 3,2 millioner kroner. Ud af de samlede udgifter afholder festivalen lidt over kroner. lokalt. Heri findes bl.a. udgifter til indlogering for bespisning af internationale performerer, mens de opholder sig i Vordingborg under Waves ugen. Den lokale andel svarer til ca. 22 pct. af de samlede udgifter. 2 Waves Festival 2015 rapport

178 10 Ca kroner afholdes til ikke-lokale leverandører, men resten af udgifterne primært er lønninger og honorarer til optrædende grupper og workshops. Figur 4.2 illustrerer Waves Festivals udgifter i 2015 fordelt på de tre hovedposter. Figur 4.2: Waves Festival udgifter 2015 Kilde: Tilsendt data fra Waves Festival. I den videre analyse af den økonomiske betydning for lokalområdet medregnes andelen af udgifterne til lokale leverandører. 4.3 Festivaldeltagernes forbrug Deltagernes forbrug i lokalområdet, og måden hvorpå dette indregnes i den lokaløkonomiske analyse, afhænger i høj grad af, hvor deltagerne kommer fra. Deltagere på Waves Festival deles derfor op i tre grupper: 1) Danske gæster fra nærområdet 2) Danske gæster i øvrigt 3) Udenlandske gæster Det blev anslået, at der var ca gæster i løbet af Waves ugen, dvs gæster i alt over afholdelse (i modsætning til gæster per dag). For at estimere forbruget i lokalområdet for de tre grupper anvender Rambøll data fra afsnit 3.1 samt supplerende information fra VisitDenmark og Danmarks Statistik Danske gæster fra nærområdet Nærområdet defineres som Vordingborg Kommune samt kommuner med under 80 km til Vordingborg, f.eks. Næstved. Det antages, at gæster fra Vordingborg Kommune og det umiddelbart nærområde ikke benytter sig af kommercielle overnatningsformer ved Waves Festival. Det antages desuden, at gæsternes forbrug på restauranter, detailhandel mv. ikke kan tilskrives Waves Festivals afholdelse, da det er meget sandsynligt, at disse gæster havde besøgt Vordingborg i anden sammenhæng. Disse antagelser betyder samlet set, at danske gæster fra nærområdet ikke bidrager med omsætning i lokalområdet i forbindelse med Waves Festival. 65 pct. af gæsterne på Waves Festival var i 2015 fra Vordingborg Kommune eller havde under 80 km til Vordingborg, jf. afsnit Danske gæster i øvrigt Dette er danske gæster, som har længere end 80 km til Vordingborg, herunder København. Det er Waves Festivals indtryk, at langt størstedelen af andre danske gæster er fra Sjælland, og det antages derfor, at gæsterne ikke benytter sig af kommercielle overnatningsformer som følge af deres deltagelse til Waves Festival. Gæsterne øvrige forbrug i Vordingborg som følge af besøg medregnes dog.

179 11 Det har ikke været muligt at opdele danske gæster i øvrigt yderligere i forhold til bopæl, og derfor laves en gennemsnitsbetragtning vedrørende deltagernes forbrug i lokalområdet per døgn. Det antages, at de øvrige danske gæsters dagsforbrug er 301 kroner 3. Estimatet er Visit- Denmarks forbrugsestimat for danske endagsturister. Dette er ikke tilgængeligt for 2014 eller 2015, og derfor fremskrives 2013 estimatet med den generelle udvikling i pris- og lønindekset. 30 pct. af gæsterne på Waves Festival er fra andre kommuner end Vordingborg Kommune, jf. afsnit Udenlandske gæster Dette er udenlandske besøgende til Waves Festival. Det antages, at alle i denne gruppe er overnattende gæster, hvorfor der ses bort fra udenlandske éndagsbesøgende. Alligevel tæller hver udenlandsk gæst kun som én dagsgæst i opgørelsen af de lokaløkonomiske effekter. Dette skyldes, at det samlede antal besøgende er opgjort som antal gæster i alt i løbet af Waves ugen i modsætning til antal gæster per dag. De besøgende grupper af performerer indregnes ikke her. Dette skyldes, at deres forbrug i form af overnatning og forplejning allerede er indregnet i Waves Festivalens forbrug. Der må forventes et merforbrug herudover, og da dette ikke er opgjort, er performernes forbrug formentligt underestimeret. Performerne kom fra fra nært og fjernt, herunder England, Italien, Fujairah, Holland, Finland Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Serbien og Spanien. Det har ikke været muligt at dele udenlandske gæster i øvrigt op ift. nationaliteter. Da det ikke findes et overblik over de øvrige udenlandske gæsters nationalitet, laves en gennemsnitsbetragtning ift. døgnforbrug. Det antages, at de udenlandske gæster dagsforbrug er 550 kroner 4. Estimatet er VisitDenmarks forbrugsestimat for udenlandske turister i 2013, fremskrevet til 2015 priser. I henhold til afsnit var 6 pct. af de adspurgte gæster i 2015 udenlandske. Som beskrevet i afsnit 3.1 vurderes denne andel for høj, navnlig hvis de internationale performerer ikke skal indgå heri. Det er nødvendigt at adskille de internationale perfomerer fra de øvrige udenlandske gæster for ikke at overvurdere den økonomiske betydning. Andelen af udenlandske gæster sættes til 4 pct. og andelen af danske gæster i øvrigt opskrives med 2 pct., da dette vurderes bedst at afspejle fordelingen af deltagerne. Tabel 4.1 viser gæsternes samlede forbrug i lokalområdet som følge af Waves Festival. Tabel 4.1: Gæsternes forbrug 2015 Gæsterne forbrug i lokalområdet Danske gæster i øvrigt 2,2 mio. kr. Udenlandske gæster 0,5 mio. kr. Gæsterne samlet forbrug i lokalområdet 2,7 mio. kr. Note: Tallene fra rapporten er fremskrevet til 2015 via udvikling i det generelle løn- og prisindeks. Kilde: Tilsendt data fra Waves Festival, VisitDenmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Danmark VisitDenmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, appendix 6: endagsturister ferie Note: Tallene fra rapporten er 2013 og derfor fremskrevet til 2015 via udvikling i det generelle løn- og prisindeks, 4 VisitDenmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, appendix 6: udenlandske alle ekskl. endags Note: Tallene fra rapporten er 2013 og derfor fremskrevet til 2015 via udvikling i det generelle løn- og prisindeks,

180 Samlede lokaløkonomiske effekter Tabel 4.2 viser en samlet opgørelse over de lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i lokalområdet som følge af afholdelsen af Waves Festival. Tabel 4.2: Samlede lokaløkonomiske effekter(kr/arbejdspladser), 2015 Waves Festival Festivalens udgifter lokalt 0,7 mio. kr. Gæsternes forbrug i lokalområdet 2,7 mio. kr. Økonomiske effekter i alt 3,4 mio. kr. Beskæftigelse 2 arbejdspladser Kilde: Tilsendt data fra Waves Festival, VisitDenmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, Danmarks Statistisk. Antallet af arbejdspladser genereret fra Waves Festivals omsætning, afhænger af hvilke brancher der berøres af Waves Festival. Størstedelen af den lokale omsætning stammer fra gæsternes forbrug i lokalområdet, dvs. forbrug til overnatning og bespisning. Dette er forholdsvist medarbejdertunge brancher, og dermed skal der relativt mindre omsætning til at skabe øget beskæftigelse. Der er taget et gennemsnit af flere medarbejdertunge brancher 5 til brug i denne analyse. Gennemsnittet er udregnet til 1,7 mio. kr. i omsætning per medarbejder. Med lokaløkonomiske effekter på 3,4 mio. kr. svarer dette således til 2 fuldtidsarbejdspladser som følge af Waves Festival i Medieomtale Et udtryk for den brandværdi, som tilfalder lokalområdet og Vordingborg Kommune generelt som følge af Waves Festivals afholdes i Vordingborg, er medieomtalen. Medieomtalen undersøges gennem artikeldatabasen Infomedia. Infomedia angiver antallet af danske og udenlandske artikler, hvor Waves Festival er blevet omtalt. For at finde det korrekte antal artikler benyttes søgeordene Waves Festival sammen med Vordingborg. Vordingborg tilføjes for at sikre, at muligheder som f.eks. Teaterfestivalen Waves i Vordingborg bliver opfanget. Desuden sikres det, at udenlandske artikler omkring andre festivaler, hvor ordene Waves og Festival indgår, sorteres fra. Der blev fundet 110 artikler om Waves Festival i Infomedias artikeldatabase ved søgning siden 1. januar Fordelingen af hits på forskellige medier fremgår af Tabel 4.3. Tabel 4.3: Antal artikler om Waves Festival 2015 Søgning for 2015 Søgeord I alt Landsdækk ende dagblad Regionale dagblade Antal hits fordelt på Lokale ugeavi ser Fagblade og magasiner Nyhedsbureauer Webkilder Waves Festival + Vordingborg Kilde: Infomedia, december Radio og TV For at kunne give en indikation af Waves Festivals brandeffekt for Vordingborg Kommune, er der blevet foretaget en krydssøgning i Infomedias artikeldatabase, hvor kombinationen af Vordingborg Kommune og Waves Festival bliver målt. Af de 110 artikler, der blev fundet ved en søgning på Waves Festival, var der 25 af disse, der indeholdt Vordingborg Kommune. 5 Anvendt database hos DST: REGN1: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. efter branche og regnskabsposter

181 13 Fordelingen af hits fremgår af Tabel 4.4. Tabel 4.4: Antal artikler om Waves Festival 2015 indeholdende Vordingborg Kommune Søgning for 2015 Søgeord I alt Landsdækk ende dagblad Regionale dagblade Antal hits fordelt på Lokale ugeavi ser Waves Festival + Vordingborg Kommune Kilde: Infomedia, december Radio og TV Værdien af medieomtalen i skrevne medier værdigsættes i forhold til, hvad det ville have kostet at annoncere i medierne. Der er ingen hits for Waves Festival i radio- og TV-kilder. Her skal det nævnes, at der er en vis usikkerhed omkring opgørelsen af antal hits på disse medier, som skyldes, at Infomedia kun dækker udvalgte nationale kilder. Medieomtale i radio og TV udeladt pga. den forholdsvis store usikkerhed, der ville knytte sig til prisfastsættelsen af disse samt det meget begrænsede antal omtaler i radio og TV. Der er en vis usikkerhed ved denne metode, fordi det ikke vides, i hvor høj grad en given artikel fokuserer på Waves Festival. Samtidig vides det ikke, hvilken placering artiklen har haft i avisen. Placering i en avis samt størrelse på annoncen har markant indflydelse på annonceprisen, hvorfor de anvendte priser skal tolkes som et konservativt estimat på medieomtales værdi, jf. metodenotatet i Bilag 6. De anvendte priser til værdiansættelse af medieomtalen fremgår af Tabel 4.5. Tabel 4.5: Priser for medieomtale fordelt på medietyper Fagblade og magasiner Nyhedsbureauer Webkilder Medie Landsdækken de dagblad Regionale dagblade Lokale ugeaviser Fagblade og Nyhedsbu reauer Webkilder Radio og TV magasine r Priser kr kr kr kr. 59 kr. - Kilde: Ekstrabladet, Sjællandske, Lokalavisen, all-web.dk Tabel 4.6 nedenfor viser et estimat på, hvad artiklerne ville koste, såfremt de var led i en kampagne i de skrevne medier, og dermed hvilken markedsføringsværdi de har for såvel musikfestivalen som lokalområdet. Tabel 4.6: Værdi af Waves Festival og Vordingborg Kommunes medieomtal i skrevne medier 2015 Samlet værdi Waves Festival Vordingborg kr. Waves Festival Vordingborg Kommune kr. Kilde: Infomedia, december 2015, Rambølls beregninger og estimater på annoncepriser fra Tabel 4.5 Markedsføringsværdien af medieomtalen for Waves Festival vurderes at være kr. og markedsføringsværdien for Vordingborg Kommune beløber sig til Det understreges igen, at dette må betragtes som et konservativt estimat.

182 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 1 BILAG 1 Svarprocent blandt mulige respondenter i spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige i december 2015 udført af Rambøll Antal Andele Gennemført 34 44% Nogen svar 3 4% Frafaldet 0 0% Ikke gennemført 40 52% Antal respondenter i alt 77 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll. Frafaldne respondenter dækker over respondenter, som ikke længere har samme adresse eller ikke har været at træffe på adressen i perioden, hvor spørgeskemaundersøgelsen er foretaget eller lign. årsager. Der var ingen frafaldne respondenter i denne undersøgelse.

183 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 2 BILAG 2 Metodiske overvejelser om delvise besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen blandt frivillige I spørgeskemaundersøgelser sker det ofte, at en mindre gruppe af respondenter forlader undersøgelsen uden at færdiggøre den, dvs. de svarer kun på en del af spørgsmålene og efterlader de resterende spørgsmål ubesvarede. Man bør overveje, om disse respondenter skal beholdes som respondenter eller frafaldes undersøgelsen. I sådanne tilfælde foretages en analyse af og afvejning mellem værdien af de svar, som respondenterne faktisk har afgivet, og den skævvridning, det kan give, når man f.eks. udregner andele, som har afgivet en givent svar. Vælger man at frafalde nogle af de respondenter, som delvist har besvaret undersøgelsen, mens andre beholdes i spørgeskemaundersøgelsen, skal det sikres, at der ikke er systematik i svarene for de beholdte og frafaldne respondenter, idet dette vil forårsage bias i resultaterne. F.eks. hvis man konsekvent beholder alle delvise besvarelser med positive svar og frafalder alle delvise besvarelser med negative svar, ville denne praksis give et mere positivt billede end det faktiske tilfælde, altså et positivt bias. Som følge af disse overvejelser har Rambøll besluttet at kriteriet for at delvise besvarelser medtages i spørgeskemaundersøgelsen er, at man har svaret på mindst fem ud af 10 spørgsmål, hvor besvarelse var påkrævet. Herved vurderes værdien af de afgivne svar at vægte tungere end den skævvridning, som medtagelsen af disse respondenter kan give anledning til. Udvælgelsen sker samtidigt uafhængigt af de afgivne svar og forårsager derfor ikke noget bias i resultaterne. Denne praksis resulterer i tre frafaldne respondenter, jf. tabellen nedenfor. Antal svar per delvist gennemførte besvarelser i spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige i december 2015 udført af Rambøll Antal svar Status 1 Frasorteret 1 Frasorteret 1 Frasorteret Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll.

184 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 3 BILAG 3 Liste over postnumre angivet af de frivillige i spørgeskemaundersøgelsen Kommune Postnummer Navn Antal Andel Vordingborg Kommune 4760 Vordingborg 25 74% 4771 Kalvehave 1 3% 4720 Præstø 1 3% 4780 Stege 1 3% 4793 Bogø By 3 9% Guldborgsund Kommune 4800 Nykøbing F 1 3% Næstved Kommune 4700 Næstved 1 3% Køge Kommune 4600 Køge 1 3% I alt % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll.

185 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 4 BILAG 4 Frivillige fordelt på civilstatus 12% Single 44% I et forhold (ikke samlevende) Samlevende 38% Gift Skilt 3% 3% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll.

186 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 5 BILAG 5 Frivillige fordelt på hvor mange børn de har 3% 6% 9% 35% 24% 24% 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn Flere end 4 børn Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige foretaget af Rambøll.

187 Den kulturelle og økonomiske betydning Bilag - 6 BILAG 6 Metodiske overvejelser om priser til opgørelse af brandværdi De benyttede annoncepriser stammer fra følgende aviser og dagblade: For landsdækkende dagblade er annonceprisen for Ekstra Bladet brugt (2x100 mm annonce). For de regionale dagbalde er annonceprisen for Sjællandske Sjællandske Næstved/Vordingborg/Slagelse brugt (Vordingborg/Næstved 2x100 mm annonce). For de lokale er annonceprisen for Lokalavisen Nyborg brugt (2x100 mm). (Nyborg har omtrent samme antal indbygger som Vordingborg og vurderes derfor som brugbart sammenligningsgrundlag). For Webkilder er all-web.dk brugt (klikprisen er benyttet).

188 Bilag: Bilag 1 - Høring af alle skolebestyrelser Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

189 Til skolebestyrelserne for Valdemarsgade 43 folkeskoler, private skoler 4760 Vordingborg samt Tlf ungdomsuddannelserne i Vordingborg kommune Sagsnr.: 15/24263 Dokumentnr.: /15 Afdeling: Trafik, Park og Havne Sagsbehandler: Bo Kuno Christensen Dir Høring om Kommunale skolebusruter fra skoleåret 2016/17 Kære skolebestyrelser Inden der fremlægges en sag for de politiske udvalg, ønsker administrationen i henhold til Bekendtgørelse af lov om befordring af elever i Folkeskolen 4, at høre bestyrelserne på kommunens folkeskoler, private skoler og uddannelsesinstitutioner om et forslag til at skolebusdriften indrettes, kun for uddannelsessøgende børn og unge efter nedenstående principper. Evt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015 Baggrund Administrationen arbejder i øjeblikket på, at der indføres nye skolebusruter gældende fra

190 starten af skoleåret 2016/17. Retningslinjerne for bussernes benyttelse, elevernes befordringsberettigelse, ruteplanlægningen mv. er vedtaget af kommunalbestyrelsen i december Da de nuværende skolebuskontrakter udløber i juli 2016, skal de nye skolebusruter udbydes i nye kontrakter, som også vil gælde fra starten af skoleåret 2016/17. Skoleadministrationen ønsker efter fornyet overvejelse, at de nuværende ringetider på folkeskolerne fortsætter i de kommende skoleår. Denne ændring i forhold til beslutningen i december 2014 vil snarest blive forelagt i de relevante politiske udvalg. De faste ringetider betyder, at en væsentlig forudsætning for den besluttede besparelserne på ca. 1 mio. kr. på skolebusdriften, som blev besluttet i december 2014, ikke længere er til stede. I budgettet for 2016 er yderligere besluttet en ikke øremærket besparelse på skolebusdriften på 0,4 mio. kr. Økonomien på skolebusdriften er derfor udfordret. Der forventes en afklaring af den samlede økonomi i foråret 2016, når tilbudsprisen kendes i den nye skolebuskontrakt. Spørgeundersøgelse til de befordringsberettigede elever For at vi kan fastlægge de nye busruter mest hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at vi får et bedre kendskab til, hvilke af de befordringsberettigede elever, der ønsker at benytte skolebussen. Derfor vil de befordringsberettigede folkeskoleelever (forældrene) i sidst i november måned blive spurgt om dette på Forældreintra. Vi er opmærksomme på, at der ikke kan forventes svar fra alle og at besvarelsen ikke er bindende, idet forældrene ikke kan forpligtiges til at fravælge en rettighed ifølge loven. Endvidere vil spørgeundersøgelsen ikke omfatte næste skoleårs nye elever (0. klasse), som først kendes på elevlisterne fra januar Vi vil på trods af de kendte usikkerheder udarbejde et oplæg til nye skolebusruter, som vil danne forudsætning for udbudsmaterialet til nye skolebuskontrakter. Vi forventer, at kende de præcise elevlister i foråret 2016, således at vi i april 2016 kan gennemføre yderligere en spørgeundersøgelse, som vil danne grundlag for de endelige busruter, som kan offentliggøres på kommunens hjemmeside i midten af juni Konsekvenserne af nye skolebusruter Det må forventes, at de nye skolebusruter vil være væsentligt anderledes end de nuværende ruter. Da ruterne planlægges i GIS-program ud fra de befordringsberettigede folkeskoleelever, som ønsker at benytte bussen, vil der formentlig blive færre ruter og med en kortere samlet rutelængde. Af hensyn til overvejende kun at servicere de befordringsberettigede folkeskoleelever, vil busserne kun stoppe på de aftalte opsamlingssteder, hvilket er en ændring i forhold til i dag, hvor busserne stopper alle steder, såfremt skolebørnene prajer bussen. Derved kan mange af de nuværende ikkebefordringsberettigede folkeskoleelever og privatskoleelever ikke længere bruge busserne. Åbne eller lukkede skolebusruter 2

191 Friskolen Øster Egesborg har i mange år været tilgodeset af de nuværende skolebusruter ved at to af ruterne har været tilrettelagt således, at de både kunne betjene elever i folkeskolen og af friskolens elever. Friskolen har henvendt sig til administrationen med et ønske om diskussion af nye løsninger for fortsat at tilgodese befordringsbehovet for skolens elever. V har på denne baggrund rettet henvendelse til Bygge- og Trafikstyrelsen om de lovmæssige muligheder. De har oplyst, at reglerne om speciel rutekørsel i trafikselskabsloven rummer mulighed for enten at: 1. Åbne skolebusserne for alle borgere Dette blev muligt efter en ændring i Lov om trafikselskaber i juni 2014 ( 5 stk.2). Vordingborg kommune udnyttede muligheden ved en beslutning i december 2014, gældende fra skoleåret 2015/16. Ruterne skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af bussen. Eller 2. Lukke skolebusserne til kun at betjene borgere, som rejser med samme formål Såfremt skolebusserne indrettes til kun at betjene uddannelsessøgende børn og unge vil både folkeskoleelever, privat- og friskoleelever, gymnasieelever eller lign. kunne bruge bussen. Alle påstigere skal kunne fremvise et skolebuskort, som udstedes af den visiterende myndighed i kommunen. Skolebuskortet skal være gratis for de befordringsberettigede folkeskoleelever. Kommunen kan kræve betaling for skolebuskortet til øvrige uddannelsessøgende (ikke befordringsberettigede folkeskoleelever, privat- og friskoleelever, gymnasieelever eller lign.). Skolebusruterne kan planlægges efter uddannelsesinstitutionerne og bopælsadresserne for de uddannelsessøgende børn og unge, som har købt eller fået et skolebuskort udleveret. Der foreligger derfor i pkt. 2 et alternativ til den planlagte skolebusbefordring fra næste skoleår. Teknik- og Miljøudvalget er orienteret om begge muligheder og har ønsket, at administrationen belyser muligheder og konsekvenser for pkt. 2. Udkast til forslag om skolebusbefordring med lukkede skolebusser, som kun betjener kommunens uddannelsessøgende børn og unge Administrationen har følgende udkast til forslag om, hvorledes en ny skolebusdrift for uddannelsessøgende kunne indrettes: 1. Hvert år i april måned kan kommunens uddannelsesøgende børn og unge anmode om befordring med skolebusserne i det kommende skoleår ved at udfylde et digitalt spørgeskema på kommunens hjemmeside 2. Anmodningen om befordring vil altid blive efterkommet for de befordringsberettigede folkeskoleelever. Kørselskontoret afgør, om kommunens befordringsforpligtigelse bedst og billigst kan ske med betalt skolebuskort til offentlige busruter eller ved at eleven benytter skolebus. Enkelte elever, som bor meget yderligt, vil blive tilbudt befordring med taxa/mini-bus 3

192 3. For uddannelsessøgende, som ikke er befordringsberettigede, efterkommes anmodningen kun, såfremt kørselskortoret vurderer, at der er plads i skolebusserne eller såfremt det ikke vil medfører væsentlige meromkostninger for den samlede skolebusdrift. Kørselskontoret vil tilstræbe at efterkomme så mange af anmodningerne som muligt inden for det givne budget 4. Skolebusruterne planlægges som udgangspunkt efter de befordringsberettigede folkeskoleelever, som har anmodet om befordring. Kørselskontoret kan ændre ruterne, såfremt dette medfører en samlet bedre betjening af de uddannelsessøgende 5. Skolebusruterne replanlægges som udgangspunkt kun ved starten af nyt skoleår. Kørselskontoret kan være tvunget til at ændre ruterne hyppigere, såfremt befordringsberettigede folkeskoleelever i løbet af skoleåret træffer andre valg end de har angivet i besvarelsen af spørgeskemaet 6. Såfremt der er ikke er tilstrækkeligt antal siddepladser til rådighed i en bus til at medtage både de befordringsberettigede folkeskoleelever og andre uddannelsessøgende, som ønsker befordring, foretages ved kortudstedelsen en prioritering af pladsen i denne rækkefølge; først de befordringsberettigede, derefter eleverne fra laveste klassetrin, sidst elever fra øverste klassetrin 7. Alle uddannelsessøgende, som ønsker at benytte skolebusserne, skal have et gyldigt skolebuskort, som udstedes og administreres af Kørselskontoret 8. De befordringsberettigede folkeskoleelever får udleveret skolebuskortet gratis. Alle andre uddannelsesøgende, som ønsker at benytte skolebussen, skal købe et skolebuskort. 9. Prisen for skolebuskortet fastsættes på grundlag af priser på skolebuskort til offentlig bus. Følgende priser er gældende for skoleåret 2015/16 (basis i Movia priser for skoleåret 2015/16) Helårskort: Op til 10 km imellem bopæl og uddannelsessted (som Movia 2-zone): 1450 kr. pr. år Over 10 km imellem bopæl og uddannelsessted (som Movia 3 zoner): 2190 kr. pr. år Vinterkort (1. okt. til 30. apr.) (60 % af prisen for helårskort): Op til 10 km imellem bopæl og uddannelsessted: 870 kr. pr. år Over 10 km imellem bopæl og uddannelsessted: 1314 kr. pr. år Afstande beregnes efter Krak.dk. 10. Såfremt bussen har tilladelse til at medtage stående passagerer, kan disse pladser også udnyttes ved udstedelsen af buskort. Det forventes, at ståpladserne sjældent vil være i brug, da nogle af de udstedte buskort vil have en lav benyttelsesgrad 11. Skolebusserne skal befordre passagererne efter Vordingborg kommunes til enhver tid gældende retningslinjer for skolebusbefordring (pt. gældende er vedtaget dec. 2014) 12. Busserne kører som udgangspunkt samme rute alle ugedage og på alle daglige ture. Hjemturene kl. 14 og kl. 15 kan dog køres anderledes end angivet på køreplanen, såfremt chaufføren vurderer, at dette er hurtigere, og såfremt alle medtagne elever kan afsættes ved de aftalte afsætningssteder 13. Såfremt en privat uddannelsesinstitution har et ønske om en særlig ruteføring for at sikre befordring af egne elever, kan dette efterkommes, såfremt institutionen til kommunen betaler et årligt driftstilskud, som svarer til meromkostningen i forhold til at ruten kun skulle betjene de befordringsberettigede folkeskoleelever. Kommunen kan også til denne busrute udstede buskort til alle uddannelsessøgende. Fordele ved at indrette skolebusdriften til uddannelsessøgende børn og unge 4

193 Administrationen vurderer, at der er følgende fordele ved en ændret beslutning, således at skolebusdriften indrettes, kun for uddannelsessøgende børn og unge efter ovenstående principper (fordele i forhold til den nuværende forventede skolebusdrift fra skoleåret 2016/17): En mere fleksibel ruteplanlægning kan servicere flere end kun de befordringsberettigede elever, hvilket forventes at øge antallet af (tilfredse) passagerer med skolebusserne Det forventes, at mange af de ikke-befordringsberettigede elever, som føler utryghed ved skolevejen på gå-ben, på cykel eller i den mørke vintertid, kan benytte muligheden for at købe et skolebuskort. Det antages, at en tryg skolevej er markant parameter for den tilfredshed, som skolebussystemet vil blive mødt med af elever og forældre Indførelse af skolebuskort som adgangslegitimation vil øge trygheden for elev og forældre, da eleven er sikret plads i bussen. Indførelse af skolebuskort vil betyde, at antallet af passagerer i skolebusserne mere sikkert kan bestemmes, hvilket giver mulighed for en øget udnyttelsen af busmateriellet Indførelse af skolebuskort vil betyde, at bussen kan have stoppesteder overalt på ruten, hvor det vurderes egnet for opsamling af uddannelsessøgende, som har et skolebuskort Kommunens befordringstilbud til uddannelsessøgende børn og unge harmoniseres på tværs af folkeskoler, private skoler og andre undervisningssteder Bedre muligheder for at optimere sammenhængene imellem kommunens lukkede skolebusdrift og de offentlige buslinjer. Skolebusserne vil kunne betjene elever til privat- og friskoler mv., som i øjeblikket betjenes særligt med de offentlige busruter, såfremt kommunen vurderer, at dette vil være billigere Kommunens omkostninger til skolebusserne kan medfinansieres af ikkebefordringsberettigede børn og unge i undervisningstilbud samt af private uddannelsessteder Uændrede udgifter til den samlede skolebusdrift. Administrationen vurderer, at de foreslåede priser for et skolebuskort vil dække gennemsnitligt ca. 25 % af gennemsnitsomkostningen pr. bruger af skolebusserne. Det forventes dog muligt, at medtagning af flere elever end de befordringsberettigede, kan udføres inden for et budget, som svarer til indtægterne fra skolebuskortene og evt. medfinansiering fra private uddannelsesinstitutioner, således at skolebusdriften samlet set er uden meromkostninger i forhold til kun at medtage de befordringsberettigede. Ulemper ved at indrette skolebusdriften til uddannelsessøgende børn og unge Administrationen vurderer, at der er følgende ulemper ved en ændret beslutning, således at skolebusdriften indrettes, kun for uddannelsessøgende børn og unge efter ovenstående principper (ulemper i forhold til den nuværende forventede skolebusdrift fra skoleåret 2016/17): Skolebusserne kan ikke medtage alle borgere. Det ændrede adgangskrav til skolebusserne (fra åben for alle borgere til kun åbent for uddannelsessøgende børn og unge, som har købt et skolebuskort ) forventes dog at få konsekvenser for meget 5

194 få, da de hidtidige erfaringer viser, at meget få borgere, som ikke er skoleelever, har brugt skolebusserne i den tid, hvor de har været åbne (skoleåret 2015/16) Skolebusserne kan i højere grad medtage elever, som ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, ville have haft bedre af at gå eller cykle til skole Brug af skolebusserne vil kræve betaling fra elever, som hidtil har kørt gratis Brug af skolebusserne imod betaling kan have en social slagside, såfremt visse forældre ikke ser sig i stand til at betale Ansøgere om befordring med skolebus, som modtager afslag på ønsket om køb af skolebuskort, kan have svært ved at forstå den overordnede begrundelse (samlet økonomi og/eller buskapacitet) Øget administration til visitering og udstedelse af skolebuskort Øget kompleksitet i tilrettelægningen af skolebusruter Øget administration og kommunikation over for elever, forældre og til kommunens uddannelsesinstitutioner for børn og unge Konsekvenser for antallet af passagerer i skolebusserne ved at indrette skolebusdriften til uddannelsessøgende børn og unge Antallet af passagerer i skolebusserne afhænger primært af elevers og forældres valg. Baseret på kørselskontorets erfaringer og forventninger er i nedenstående skema opstillet nogle (meget usikre) skøn over antallet af elever, som vil benytte mulighederne for befordring, afhængig af den besluttede ordning i kommunen. Antal elever Nuv. skolebusdrift skoleår 2015/16 Skolebusdrift fra skoleår 2016/17 (åben drift) Forslag om skolebusdrift til udd. søgende børn og unge (lukket drift) Bef. beret. skolebuskort off. bus Folkeskoleelever Bef. beret. skolebus 450 Sommer 300 Vinter Sommer 250 Vinter Sommer 250 Vinter 350 Ikke bef. beret. skolebus Sommer 200 Vinter 300 Sommer 100 Vinter 150 Sommer 150 Vinter 250 Andre udd.søgende Ikke bef. beret. skolebus Det videre forløb Administrationen forventer at kunne gennemføre et udbud af nye skolebuskontrakter 6

195 baseret på en skolebusdrift, som indrettes kun for uddannelsessøgende børn og unge efter ovenstående principper med virkning fra starten af skoleåret 2016/17, såfremt dette vedtages af kommunalbestyrelsen senest i januar Såfremt det nye forslag ikke vedtages, vil skolebusdriften fra skoleåret 2016/17 blive indrettet efter de nuværende principper (åben drift i henhold til vedtagelserne i kommunalbestyrelsen i december 2014) 7

196 Bilag: Bilag 2 - Høring af skolebestyrelser på folkeskoler Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15 Fusion ID: Bilag Bilag 2 - Høring af skolebestyrelser på folkeskoler kunne desværre ikke findes.

197 Bilag: Bilag 4 - Oversigt over befordringsregler Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

198 Skolebefordring Gældende retningslinjer og proces Beslutninger i KB, december 2014 Forslag til lukket kørsel, justerede retningslinjer og proces Forslag til BUF og TMU, januar 2016 Befordringsberettigelse og servi 1. Afstand imellem skole og hjem 2,5 km for bh.-klasse og klassetrin 6 km for klassetrin 7 km for klassetrin 9 km for 10. klassetrin 2. Trafikfarlige veje Veje kan vurderes som generelt trafikfarlige af politiet og vejmyndigheden. En konkret vurdering skal medtage den specifikke skolevej, elevens alder og udviklingstrin. (lovbundet) (lovbundet) 3. Maks. afstand til klassetrin op til 1 km / klassetrin op til 2 km busopsamlingssted: 4. Maks.befordringstid i 50 minutter 50 minutter bus inkl. busskift 5. Maks. antal busskift 0 skift for 0-3. klasse / ingen maks. for klasse 6. Maks. ventetid på skolen før første og efter sidste lektion: Skolebus 10 min / ingen retningslinje for offentlig bus 7. Tilrettelæggelse af skolernes ringetider Differentierede ringetider, som indrettes efter bussens køreplan Skolebus 30 min / offentlig bus 30 min Evt. udvidet tilsynstid på op til 30 minutter før ringetid kl. 8 og efter ringetid kl. 14 og 15. Se note 1 Differentierede ringetider på afdelingerne inden for et skoledistrikt, således at skolebusserne kan betjene afdelingerne fleksibelt inden for intervallet +/- 15 minutter til ringetiderne kl. 8, 14 og 15. Se note 1 Proces og tilrettelæggelse 8. Visitering til befordringsberettigelse 9. Planlægning af skolebusruter Visitering udføres af GIS-program ud fra 1) 2) 3) 4) 5) 6) til enten; skolebus offentlig bus (skolebuskort) ingen befordringsberettigelse Ruterne fastlægges til kun at betjene de befordringsberettigede. Kun påstigning ved udpegede busstoppesteder Ruterne bestemmes ved brug af GIS-ruteoptimeringsprogram. Ruterne sommer/vinter er ens. Forældre til alle kommunens uddannelsesøgende anmoder om befordring med skolebus ved at udfylde elektronisk spørgeskema hvert forår (marts/april). KK validerer om folkeskoleelever er befordringsberettigede til hhv. skolebus eller off. buskort eller mini-bus ud fra pkt Skolebuskort til offentlig bus og skolebus udføres til de befordringsberettigede Ikke-befordringsberettigede uddannelsesøgende registreres med ønsker til skolebusbefordring. Skolebuskort til ikke-befordringsberettigede udstedes i det omfang ruterne kan gennemkøres inden for den rådige køretid for skolebusserne Sommer-og vinterruter optegnes ved brug af GIS-ruteoptimering efter alle, som har fået udstedt buskort (iterativ proces) Påstigning, også ved prajning, for elever, som kan fremvise et skolebuskort Ruterne sommer/vinter kan være uens.

199 BKCH/16. dec Uændret i forhold til gældende Ændring i forhold til gældende Udgår i forhold til gældende

200 Bilag: Bilag 3 - Høringssvar (2) Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3460/16

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210 Bilag: Kort over Mosevangen, Kalvehave Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2430/16

211 Mosevangen, Kalvehave Dato: Mål: 1:2000 Initialer: lm Trafik og Park Mønsvej Vordingborg

212 Bilag: LLO anmodet om udpegning af suppleant til Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Vordingborg Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12214/16

213 From:Birthe Nimb Jørgensen Subject:Anmodning om udpegning af suppleant til Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Vordingborg Kommune Kære Lejernes Landsorganisation Med brev af 24. juli 2013 (vedhæftet) indstillede Lejernes Landsorganisation repræsentanter og suppleanter til Huslejenævn og Beboerklagenævn i Vordingborg Kommune. Afdøde Vagner Christensens var udpeget som lejerrepræsentant i Beboerklagenævnet og som suppleant i Huslejenævnet. Poul Erik Jensen, som hidtil har fungeret som suppleant i Beboerklagenævnet, har oplyst, at han med øjeblikkelig virkning indtræder som lejerrepræsentant i Beboerklagenævnet. Lejernes Landsorganisation anmodes derfor om, hurtigst muligt, at bekræfte Poul Erik Jensens indtræden som lejerrepræsentant i Beboerklagenævnet og samtidig udpege og indstille suppleanter til både Huslejenævn og Beboerklagenævn i Vordingborg Kommune. Venlig hilsen Birthe Nimb Jørgensen Fuldmægtig Telefon: BJ@vordingborg.dk Ledelsessekretariatet Valdemarsgade Vordingborg Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg

214

215

216 Bilag: LLO indstiller lejerrepræsentant og suppleant til Beboerklagenævnet og suppleant til Huslejenævnet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14422/16

217 Lejernes Landsorganisation Region Syd/Vest Sjælland & Lolland/Falster Norgesvej 12, 4200 Slagelse. Tlf Fax Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg Indstilling af lejerrepræsentant til Husleje Beboerklagenævn Slagelse den Efter forslag fra regionens afdelinger skal regionsbestyrelsen hermed indstille nedenstående som nævnsmedlemmer og suppleleant Medlem til Beboerklagenævn Poul-Erik Jensen Smedeparken Sorø Suppleant Christina Funch Kindhestegade 12 D 4700 Næstved Medlem af Huslejenævn Poul-Erik Jensen Smedeparken Sorø Suppleant: Christina Funch Kindhestegade 12 D 4200 Næstved Regionen omfatter de eneste stører lejerforeninger i området, hvorfor regionen er berettiget til at indstille i henhold til BBR 36, til huslejenævn og til beboerklagenævn ii henhold til LAB 97. De indstillet personer har stor erfaring og indblik i lejeretlige anlægner Med venlig hilsen Jørgen Sonne Regionsformand Kontortid: Tirsdag og Torsdag

218 Lejernes Landsorganisation Region Syd/Vest Sjælland & Lolland/Falster Norgesvej 12, 4200 Slagelse. Tlf Fax Kontortid: Tirsdag og Torsdag

219 Bilag: Forebyggende hjemmebesøg - Årsrapport 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9804/16

220 DET FOREBYGGENDE TEAM 2015 Årsrapport VORDINGBORG KOMMUNE afd. For pleje og omsorg

221 Forord Årsrapporten indeholder en beskrivelse af den indsats det forebyggende team har arbejdet med i 2015, en dokumentation af resultaterne, samt en beskrivelse af de tiltag der vil blive prioriteret i Indsatsen i 2015 er en videreudvikling af konceptet for besøg, og videreudvikling af projekter der blev startet i Indsatsen i 2016 vil blive præget af implementering af den lovændring der kommer pr. 1.jan.2016, samt teamets nye tiltag over for bl.a. de borgere der normalt siger nej tak til et forebyggende hjemmebesøg. Lovgrundlag Lov nr. 629 af 11 juni 2010: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borger over 75 år, og som er bosiddende i kommunen mindst 1 forebyggende hjemmebesøg om året. Ny lov, gældende fra 1 jan og som på nuværende tidspunkt kun er 1 behandlet i folketinget. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1 forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i det år de fylder 75 år. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere fra de er fyldt år, som er i en særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer, eller på anden måde er i en vanskelig livssituation. Tilbud gives med henblik på at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Der kan fastsættes regler om tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, herunder andre måder at gennemføre de forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere fra de er fyldt 80 år mindst 1 gang årligt i hjemmet.