AMAGERBANEN - REGNVANDSBASSIN OG CYKELRUTE

Transkript

1 AMAGERBANEN - REGNVANDSBASSIN OG CYKELRUTE PROJEKTFORSLAG A/S M O E A/S

2 AMAGERBANEN ETAPE + REGNVANDSBASSIN VED AMA- GERBANEN KK projektnr (etape ) / 094 Projektforslag, Dispositionsforslaget er en kobling af cykelruten Amagerbanen Etape og Regnvandsbassin ved Amagerbanen. Amagerbanen nu Overordnet: Cykelrutens etape, er etableret fra Lergravsvej langs Amagerbanens gamle tracé frem til krydsningen af Øresundsvej. Cykelruten er etableret som en 3, meter dobbeltrettet cykelsti og gangsti ledsaget af en langsgående randbeplantning med prydgræsser og fyrretræer. Cykelruten er en del af København kommunes netværk af super-cykelstier. Der er placeret meter høje belysningsmaster med LED-armaturer og farvet markeringslanterne i toppen af masten. Etape, etableres nu fra Lergravsvej og frem till Uplandsgade mod nord. TMF har ønsket at sammenkoble elementer fra Konkretisering af skybrudsplanen for Amager og Christianshavn med cykelruteprojektet i Amagerbanens gamle tracé. Samtænkning af cykelprojekt og skybrudssikring består i et løsningsprincip om et regnvandsbassin der skal rumme ca..000 kubikmeter vand. Målet er at sikre de omkringliggende bolig- og erhvervsområder mod oversvømmelse som følge af ekstrem regn og skybrud. På sigt kan den kom mende boligbebyggelse i lokalplanområde Strandlodsvej samt øvrige oplande, aflede deres overfladevand til regnvandsbassinerne. Amagerbanen før Historien og stedet: Amagerbanens udstrækning gik fra Amagerbro til Dragør, og en del af metroen på Amager øst er anlagt i dens trace. Den nordlige strækning ligger som et grønt spor igennem bydelen, og de let aflæselige store bløde kurver skaber langstrakte rum der tydeligt fortæller historien om banetracéet. Cykelruten langs Ved Amagerbanen, fra Lergravsvej til Kløvermarken, er en del af den planlagte Københavnerruten og forbinder cykelstien mod syd på Amager, med den kommende cykelsti langs og over Kløvermarken og videre igennem Christiania.

3 C 8 0F 0L C C C 9A 9D 9E 9 9F 4 4 A B 8 9 0F 0G AMAGER STRANDVEJ YDERLANDSVEJ 9 YDERLANDSVEJ E D C 84 8 VED AMAGERBANEN KLØVERMARKEN PRAGS BOULEVARD EKSISTERENDE FJERNVARMETRACE HOLMBLADSGADE C D HOLMBLADSGADE 4 LINDGREENS ALLE 8 LINDGREENS ALLE 0A VED AMAGERBANEN A BYUDVIKLINGSOMRÅDE: VED AMAGERBANEN SYD FREMTIDIG PLAN 33 UPLANDSGADE C 0L 0B 0K 0H 0 A 3 PRAGS BOULEVARD STRANDLODSVEJ 0 0E 0D 0M VED AMAGERBANEN BYUDVIKLING LOKALPLAN G LERGRAVSVEJ 9B ETAPE 8 AMAGER STRANDVEJ A B SIGNATURFORKLARING 3 ER STRANDVEJ 4 B Skel Entreprisegrænse Eksisterende fjernvarmetracé Jernbanetracé Eksisterende træ - løvtræ, indmålt SIGNATURFORKLARING Skel 9 LERGRAVSVEJ 0 YDERLANDSVEJ 8 0 A E D C Eksisterende træ, som ryddes - løvtræ, indmålt Eksisterende træ - særlig bevaringsværdigt træ Entreprisegrænse Eksisterende fjernvarmetracé Jernbanetracé Eksisterende træ - løvtræ, indmålt 0 D 4 8 N Eksisterende træ, som ryddes - løvtræ, indmålt LINDGREENS ALLE A LINDGREENS ALLE EKSISTERENDE FORHOLD :000 (vedlagt :000) 0A VED AMAGERBANEN BYUDVIKLINGSOMRÅDE: VED AMAGERBANEN SYD FREMTIDIG PLAN 33 8 Eksisterende træ - særlig bevaringsværdigt træ 3 0B 0K 0H 0G 0

4 Projektets forløb. Regnvandsbassiner, beplantning og fremtidigt dige dige Oplevelsen: En lang blød bevægelse fra syd mod nord - og nord mod syd. Stien følger kanten af regnvandsbassinet og man cykler nær de høje enggræsser og -blomster på sin ene side og med træerne i en åben rytme på den anden side. Træerne står tæt, men man kan stadig orientere sig mellem træernes stammer. Henover det nordligste og dybeste regnvandsbassin løfter stien sig og møder det eksisterende terræn. Her er åbent og her vil bevægelsen skabe et udsyn over Kløvermarken og mod Københavns skyline. Den oplevelse accentueres af at der etableres et nyt fremtidigt regnvandsbassin på stiens østlige side mellem den omlagte Ved Amagerbanen og cykelstien. Her vil oplevelsen blive som at bevæge sig på et smalt dige imellem bassiner. Ved at placere træerne på den vestlige side af det nordligste bassin skabes en sluseagtig oplevelse hvor de kurvede trærækker leder ind eller ud af det lange grønne rum og er med til at understrege at sti og bassiner ligger i det gamle jernbanetrace. Fremtidigt regnvandsbassin: Når byudviklingsområderne øst for Ved Amagerbanen er længere i deres planlægning og proces, omlægges Ved Amagerbanen i den nordligste ende, således at den møder Uplandsgade i et regulært vejkryds ved Raffinaderivej. Dette efterlader muligheden for at etablere et ca 00 m³ stort regnvandsbassin, på stiens østlige side. Dette vil understøtte oplevelsen af at kunne skue ud over Kløvermarken ved Uplandsgade og bevæge sig ad et dige mellem de to regnvandsbassiner. 3

5 Krydsninger meter = min. og 0 sek. ved km/t Standselængde meter Cykelstien og dens krydsninger: Cykelstien er en del af Københavns kommunes netværk af super-cykelstier. Den er derfor anlagt således at det skal være let at cykle med god fart uforstyrret igennem byen, således at man kan komme fra A til B hurtigt. På den specifikke strækning fra Lergravsvej til Uplandsgade krydses cykelstien af tværgående cykel og gangstier. Det har også været vigtigt at binde byen, fra Amager til Amagerstrandpark på tværs af Amagerbanens cykelsti forløb. Med en hastighed på km/t har man en standselængde på m. For at skabe så sikre, overskuelige og gode forhold omkring disse krydsninger har vi taget en række designmæssige valg der understøtter et godt udsyn og overskuelighed omkring disse punkter. - Trærækken langs Amagerbanen plantes således at der er udsyn mellem stammerne. Ligeledes opstammes træerne så man kan se under kronerne. - Budskadser plantes kun på den vestlige side af Amagerbanen med en place ring og disponering, så de ikke vil være til gene for udsynet. Standselængde meter Udsyn meter = 3 sek m 0 meter = sek 09 meter = sek 04 meter = sek 3 meter = 9 sek 03 meter = sek Beplantning: Bassinerne ligger som grønne lavninger i terrænet, hvor skråninger beplantes med rullegræs og bund tilsås med en bredspektret engfrøblanding og enggræs. Sammensætningen blandes så de dominerende urter og blomster skaber et afvekslende forløb langs cykelruten, og arter vil trives i relation til hvor vådt eller tørt bassinnet er. Det lange, uklippede græs og de vilde blomster og vekslende budskadser giver rummet et naturpræg som modsætning til Kløvermarkens klippede fodboldbaner. Trærækkerne skabes med hæg, eg, el og seljerøn og variationen af træarter i de stramme rækker skaber ikke alene afveksling ved løvspring og høst, men skaber også en robust trærække der i højere grad kan modstå sygdomme og skadevoldere. Langs det nordligste regnvandsbassin plantes hvidblomstrende hæg. Træerne er udvalgt udfra Københavns Kommunes politik om træer og med hensyntagen til at vælge ikke allergene træsorter. Der lægges løgblomster - der vil således være perioder hvor hele det samlede rum fremstår som en flod af blå, gule eller rosa blomster, fra vejkant til regnvandsbassin. Beplantningsstrategi Anlæggets vestlige side beplantes på udvalgte steder med buskadser, hvor byområdet idag danner ryg til Amagerbanen langs de smalleste steder i forløbet. Her plantes Kræge, Solbær, Surbær og Spirea med enkelte overstandere af hyld, syren, vildæble og surkirsebær. Hvorimod det nye byudviklingsområde, lokalplan 449, der netop henvender sig mod Amagerbanens tracé, ikke beplantes med budskads men friholdes som enggræs og blomstereng. Her er regnvandets bassin af en størrelse hvor dets kvaliteter bliver særlig synlige. buske træer træer buske 4

6 Engblomster / engblanding, se planteliste 8 0B 0H 9 8 9B 9A 8 A Maksimalt vandspejl - kote.80 SIGNATURFORKLARING N Entreprisegrænse 43 Eksisterende fjernvarmetracé Ny cykel- og gangsti, asfalt Eksisterende træ - særlig bevaringsværdigt træ AMAGER STRANDVEJ Nyt træ, se planteliste B Nyt træ uden for projektområde 8 8 YDERLANDSVEJ 9 AMAGER STRANDVEJ YDERLANDSVEJ E C D Nyt buskads, se planteliste VED AMAGERBANEN FREMTIDIGT REGNVANDSBASSIN 4 YDERLANDSVEJ KLØVERMARKEN 9 PRAGS BOULEVARD EKSISTERENDE FJERNVARMETRACE YDERLANDSVEJ A E B D C HOLMBLADSGADE C D 0 4 Engblomster / engblanding, se planteliste 8 Maksimalt vandspejl - kote.80 dsnit 38 UPLANDSGADE ngsnr.: C 9 HOLMBLADSGADE 4 PRAGS BOULEVARD VED AMAGERBANEN HOLMBLADSGADE STRANDLODSVEJ 9 LINDGREENS ALLE 4 A LINDGREENS ALLE Planudsnit Tegningsnr.: C A HOLMBLADSGADE 0F 0G VED AMAGERBANEN 9 A 0 LINDGREENS ALLE C D 3 0E 0D 8 LINDGREENS ALLE 0C 0M 0L 0B 0K 0A 0F 0H 9 0 BYUDVIKLINGSOMRÅDE: VED AMAGERBANEN SYD FREMTIDIG PLAN 0G VED AMAGERBANEN 8 A BYUDVIKLINGSOMRÅDE: VED AMAGERBANEN SYD FREMTIDIG PLAN N 9 3 VED AMAGERBANEN Kote- belægnings- og beplantningsplan, nord Tegningsnr.: 8 C-9 0 0E 0D C 0C 0M 0L 3 0K 4 9C 9D 9E 9G 9F 3 BYUDVIKLING LOKALPLAN LERGRAVSVEJ VED AMAGERBANEN 4 9E 9F 8 B 3 9 ETAPE 3 9C 9D 9G 4 A BYUDVIKLING LOKALPLAN 449 LERGRAVSVEJ 4 LERGRAVSVEJ 0 9A 0 9B 8 Kote- belægnings- og beplantningsplan, syd Tegningsnr.: 8 C-9 ETAPE 8 0 B A LERGRAVSVEJ 0 OVERSIGTSPLAN :000 (vedlagt :000) 0 8 Kote- belægnings- og beplantningsplan, syd Tegningsnr.: 8 C-9

7 Regnvandsbassinerne: Det samlede volumen er skabt af sammenhængende bassiner med forskellige bundkoter, således at dybderne øges fra syd mod nord og således at vandet ledes mod udløb til HOFORs 80x00 mm hovedledning parallelt med Prags Boulevard. Udløb sker via brønd med vandbremse, afspærringsspjæld og tilbageløbsventil. Regnvandsbassinerne er beregnet ud fra en oplandsstørrelse på 9 ha reduceret areal svarende til ha med en afløbskoefficient på 0,0. Regnvandsbassinerne etableres med skråninger : for at udnytte entreprisearealets smalle forløb optimalt og derved opnå mest muligt volumen. Bassinet vil samlet set kunne rumme ca..000 m³ i en max-situation svarende til en regnhændelse der statistisk set optræder ca. hvert 33. år. Bassinet indrettes så der kan opstuves vand på cykelstien ved større regnhændelser for at give plads til mere vand i bassinet. Opstuvning på cykelstien, hvilket svarer til -0 cm vand, sker når vandmængden i bassinet når ca m3. Dette svarer til en regnhændelse der optræder ca. hvert 3. år. Der må jf. Københavns Kommune ikke opstuves vand på cykelstien oftere end hvert. år. Ved dimensionering af bassinet, er benyttet en klimafaktor på, og en sikkerhedsfaktor på,0, hvilket samlet giver en sikkerhedsfaktor på,38. Afløb fra bassinet er sat til 0 l/s efter aftale med HOFOR. Regnhændelserne er beregnet ved brug af spildevandskomiteens beregningsmetoder med regionalregnrækken. Bunden i bassinerne skråner let fra nord mod syd samt mod cykelstien således at der skabes et lavpunkt, hvor vandet vil samles og løbe parallelt med cykelstien til udløb ved Prags Boulevard. Tilslutning mellem bassinerne sker via to stk ø3 pp rør ved overgangene. Lavpunktet i bassinet er placeret i sin egen kurve og skaber derved en linje i bassinerne der i våde perioder vil stå tydeligt frem ved, at der her vil etablere sig særligt vandtålende planter. De smalle bassiner kan oprenses fra cykelstien, mens der i de bredere bassiner etableres nedkørsel ved overgangene, så det er muligt at komme ned i bassinet og oprense samt vedligeholde beplantningen. Overgangene der definerer de sammenhængende bassiner, er placeret ved eksisterende tværgående ledningsføringer; telefonkabler, gas, eks. regnvandsledning etc. - og med hensyn til en sammenbinding af de forskellige byudviklingsområder, på tværs af Ved Amagerbanen. Det må forventes at der enkelte steder er ledninger der skal tilpasses projektet, f.eks. i bassin, hvor der i dag føres et telefonkabel på tværs af bassinet. Ud for Ved Amagerbanen er der etableret en ny ø4 fjernvarmeledning, som krydser tværs over bassintraceet og som ikke fremgår af ledningsoplysningerne og på ledningsplaner. Ledningen ligger i en dybde af ca. m under terræn og ledningen vil derfor skulle sænkes i forbindelse med etableringen af bassinet. Det forventes at HOFOR afholder udgiften hermed. Giv agt: To steder på ruten gøres der på en enkel måde opmærksom på risikoen for vand på cykelstien ved skybrud.

8 AFVANDINGSPLAN :000 (vedlagt :000)

9 AFVANDINGSPLAN :000 (vedlagt :000) 8

10 AFVANDINGSPLAN :000 (vedlagt :000) 9

11 m mast P-areal.80 års hændelse jf. ing. projekt..80 jf. ing. projekt Max. vandspejl. <- o/oo Cykelsti Regnvandsbassin SNIT A :00 (vedlagt) 0

12 SNIT B :00 (vedlagt)

13 .93 Buske års hændelse jf. ing. projekt. Max. vandspejl jf. ing. projekt <- o/oo Lindgreens Alle Ved Amagerbanen 0. Gangsti Cykelsti Regnvandsbassin SNIT C :00 (vedlagt)

14 SNIT D :00 (vedlagt) 3

15 SNIT E :00 (vedlagt) 4

16 SNIT F :00 (vedlagt)

17 .9.80 Max. vandspejl jf. ing. projekt <- o/oo Lergravsvej.09 Gangsti Cykelsti Ved Amagerbanen Regnvandsbassin Entreprisegrænse SNIT G :00 (vedlagt)

18 års hændelse jf. ing. projekt. Max. vandspejl jf. ing. projekt Regnvandsbassin Regnvandsbassin 0 0 SNIT H :00 (vedlagt)

19 3 STK. OPBINDINGSSTOKKE Ø80-00MM OPBINDING M. GUMMILÆRREDSSTROPPER Træart se planteliste Buske ÅRS HÆNDELSE jf. ing. projekt. MAX VANDSPEJL jf. ing. projekt <- o/oo 00 EKSISTERENDE ASFALT VEJ RULLE GRÆS 00 EKSISTERENDE ASFALT VEJ 0. HØJE GRÆSSER KANTSTEN Granit brosten sat i beton GANGSTI 0 MM OB 80 MM GAB 0 MM SG 00 M BG CYKELSTI 0 MM PA 80 MM GAB 0 MM SG 00 M BG 00MM MULD Regnvandsbassin mm PRINCIPSNIT :0 (vedlagt) 8

20 MAX BASSINVOLUMEN / IKKE VAND PÅ CYKELSTI CA M³ MAX BASSINVOLUMEN / VAND PÅ CYKELSTI CA..000 M³ VOLUMENER :000 9

21 Amagerbanen, visualisering. Kig langs Amagerbanen ved Yderlandsvej 0

22 YDERLANDSVEJ VED AMAGERBANEN.8 græs.80. rullegræs. bk 0. engblanding jf. beskrivelse rullegræs.0.80 rullegræs buskads.00 bk rullegræs skilt (.89) (.9) HOLMBLADSGADE engblanding jf. beskrivelse bænk (.8) rullegræs max vsp.80 græs PLANUDSNIT - :0 (vedlagt) ADE

23 Den østlige trærække langs vejen består af seljerøn. Den nordlige trærække tættest mod Prags Boulevard består af hæg (prunus padus select ). Eg - Palustris El - Alnus spaethii Seljerøn - Sorbus intermedia Hæg - prunus padus Blomstereng Det øverste muldlag fjernes i forbindelse med bearbejdning af bassinernes volumen. På den måde opnås en nærringsfattig jordbund for de kommende græsser og urter. Bassinnernes jordbund vil variere fra tør til våd, vådest mod nord og tørrest mod syd. Bassinernes skråninger beplantes med rullegræs og lavninger tilsås med enggræs og med en bredspektret engfrøblanding med en bred blomstringsperiode. Sammensætningen blandes så de dominerende urter og blomster skaber et afvekslende forløb langs cykelruten, og arter vil trives i relation til hvor vådt eller tørt bassinnet er. Langs de smalle bassiners vestlige kant plantes budskadser af; kræge, solbær, surbær, spirea med enkelte overstandere af hyld, syren, vildæble. Kræge solbær spirea sortfrugtet surbær PLANTEPRINCIP :000 hyld syren vildæble

24 Planteliste TRÆER Bassin Dansk navn Botanisk navn Blomstring Foto Farve Hæg El Eg Sejlerøn Prunus padus select Alnus spaethii Palustris Sorbus intermedia BUSKADS / BUSKET Bassin Dansk navn Botanisk navn Blomstring Foto Farve Kræge Prunus domestica ssp. insititia Solbær Ribes nigrum Spirea (hvid/rød) Spiraea Surbær, sortfrugtet enkelte overstandere af: Aronia melanocarpa hyld Sambucus nigra Træbeplantning og budskadser syren Syrenga vulgaris PLANTEPRINCIP :000 vildæble Malus sylvestris 3

25 Planteliste FORSLAG TIL ENGGRÆSSER Plantes i et forløb fra våd til tør bund i nærringsfattig jord. Planteliste FORSLAG TIL URTEBLANDING MED ENGBLOMSTER. Plantes i et forløb fra våd til tør bund i nærringsfattig jord. Bassin Dansk navn Botanisk navn Blomstring Foto Farve Højde Bassin Dansk navnlys Botanisk navn JordforholdBlomstring Zone Foto Farve alm. star carex nigra dybblå 0-40 cm - næringsfattig j f mog a m j j zone a s o3 + n 3a blåklokke d knippe-star carexpseudocyperus blåviolet campanula rotundifolia surbund dybblå vokser bla på enge og langs søbredder hvor der er kort vegetation. Ret uanselig. 0 cm brunelle, alm. sol, halvskygge prunella grandiflora lerjord, fugtig j f mjord a m j j a s o n d blå/rosa kær-star carex acutifomis blåviolet j f m a m j j - 0 cm - fugtig jord zone a s o + n3 d djævelsbid succisa pratensis + 3a blåviolet hjertegræs briza media lyseblå 0 cm forglemmigej, - skov myosotis sylvatica - Fugtig-frodig muldbund lyseblå i skove, parker, haver, krat, ved grøfter o.s.v. græsser vellugtende gulaks skov-kogleaks anthox. odoratum scirpus sylvaticus rød/lyserød 0-0 cm bakkenellike sol, halvskygge dianthus deltoides tør jord zone 3 + 3a blå/rosa lyslilla 0-40 cm engkarse cardamine pratenses sol, halvskygge fugtighedsbevarende jord j f m a m j j zone a s o n d rød/lyserød lyslilla blågrøn-kogleaks Schoenoplectus tabernaemontani rødlig - 40 cm engnellikerod sol, halvskygge geum rivalefugtighedsbeva- j f m a m j j-a s o n d rødlig rende jord glanskapslet siv juncus articulatus brun cm kragefod sol comarum palustre j f m a m j fugtig, våd jord j zone a s o + nd brun sur, fattig jord purpurrød 80-0 cmtidsel, kær-- cirsium heterophyllum - zone a purpurrød lyserød 0-0 cm trævlekrone sol lychnis flos-cuculi fugtighedsbevarende - lyserød jord gul/orange 40-0 cm engblomme sol trollius europaeus fugtighedsbevarende jord zone + gul/orange - gul/hvid 30 cm engkabbeleje sol caltha palustris fugtig sumpbund zone + hvid/ lyserød gul/hvid vådeste bund hvid 0-0 cm okseøje, hvid sol, halvskygge leucanthemum fugtig/tør jord j f m a m j jzone a s o3 + n3a d vulgare hvid - 0 cm knoldet mjødurt sol filipendula tåler vulgaris meget fugtig jordbund tørreste bund j f m a m j j zone a s o3an d Enggræsser og engblomster hvid/ lyserød 0 cm sol, halvskygge, skygge hvid cm sol meget nøjsom, tørketålende - zone 3a zone 3a PLANTEPRINCIP :000 4