Sammen om kræftsagen. Strategi for det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse
|
|
- Emma Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammen om kræftsagen Strategi for det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse
2 Sammen om kræftsagen Strategi for det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse Indhold Indledning... 3 Værdier for det frivillige engagement... 4 Vision for det frivillige engagement... 5 Fire ambitioner for det frivillige engagement... 5 Ambition 1: Det skal være nemt og meningsfuldt at være frivillig... 5 Ambition 2: Der skal findes nye måder at engagere frivillige på... 5 Ambition 3: Mangfoldigheden blandt frivillige skal øges... 6 Ambition 4: Foreningsdemokratiet skal styrkes... 6 Frivilligindsats rammer og råderum... 7 Bilag... 8 Bilag 1. Tendenser i frivilligt arbejde... 8 Bilag 2. Involverede i strategiprocessen Bilag 3. Referencer
3 Indledning Frivillige har en central rolle i Kræftens Bekæmpelse. Det er frivillige, som gennem foreningsdemokratiet beslutter foreningens retning, samtidig med at frivillige udfører vigtige opgaver for at nå foreningens mål. Det frivillige engagement er vigtigt både fordi der kan løftes flere opgaver til gavn for kræftsagen, og fordi engagementet skaber relationer, nærhed og et stærkt fundament i befolkningen. Det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse er stærkt og solidt, og mange danskere gør en uvurderlig frivillig indsats for kræftsagen på vidt forskellige måder. Denne strategi bygger videre på dette stærke engagement. Strategien fokuserer således på det, som vi kan styrke og blive bedre til samtidig med at vi fortsætter med at gøre det, som fungerer godt. I forbindelse med strategiprocessen har Frivilligindsats kortlagt en række tendenser, som kan påvirke det frivillige engagement i fremtiden (illustreret i bilag 1). Strategien tager højde for disse tendenser, samtidig med at den afspejler den udvikling, vi gerne ser i det frivillige engagement i foreningen. Hele tiden med henblik på at Kræftens Bekæmpelse skal være en stærk forening, som formår at tiltrække og engagere mange forskellige danskere som frivillige. Hvis vi opnår det, kan vi nå endnu flere danskere med vores budskaber og løfte endnu flere opgaver til gavn for kræftsagen. Vores mål er, at strategien vil blive læst og brugt af både frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse, således at vi alle arbejder ud fra en fælles vision og fælles ambitioner for det frivillige engagement. Vi håber, at både medarbejdere og frivillige vil bruge strategien som et arbejdsredskab til at udvikle og planlægge de frivillige opgaver. Strategien er bygget op om en vision og fire ambitioner for det frivillige engagement i : Vision Kræftens Bekæmpelse er et stærkt fællesskab, hvor frivillige gør en tydelig forskel i arbejdet for et liv uden kræft. Ambition 1 Det skal være nemt og meningsfuldt at være frivillig. Ambition 2 Der skal findes nye måder at engagere frivillige på. Ambition 3 Mangfoldigheden blandt frivillige skal øges. Ambition 4 Foreningsdemokratiet skal styrkes. Ambitionerne er udviklet på baggrund af en række interviews og workshops med frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse samt forskere og medarbejdere i andre foreninger (se bilag 2 for et overblik over de involverede i processen). I 2017 vil Frivilligindsats i samarbejde med andre afdelinger fastlægge de konkrete initiativer, som igangsættes for at opfylde de fire ambitioner. I det følgende afsnit skitseres først vores værdier for det frivillige engagement. Værdierne er de briller, som strategien bør læses igennem. Herefter udfoldes visionen og ambitionerne. Da Frivilligindsats i samarbejde med andre afdelinger er ansvarlig for strategiens udmøntning, beskriver det sidste afsnit Frivilligindsats rammer og råderum. God læselyst! Med venlig hilsen Charlotte Gerhauge, afdelingschef i Frivilligindsats 3
4 Værdier for det frivillige engagement Grundlaget for visionen og ambitionerne er Kræftens Bekæmpelses værdier og den tilgang, vi ønsker, i forhold til det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse. Nøgleordene her er involvering, fællesskab, anerkendelse, ejerskab og ansvar. Kræft berører en stor del af den danske befolkning, og kræftsagen er en folkesag, som mange gerne vil engagere sig i. Kræftens Bekæmpelse arbejder for at skabe de bedste rammer og muligheder for, at man kan engagere sig i kræftsagen. Derfor er vi optagede af, hvad der motiverer mennesker til at engagere sig, og hvad vi kan gøre for, at fællesskabet understøtter og imødekommer dem. Vi tror på, at mennesker engagerer sig personligt og søger fællesskab og personlige relationer omkring det, de brænder for. Gode relationer og mulighed for involvering giver mening, og mening giver ansvar og ejerskab. Kræftens Bekæmpelse vil derfor være et fællesskab, der inviterer til personlige relationer, mulighed for at involvere sig og påtage sig et ansvar. Frivillige i Kræftens Bekæmpelse defineres som alle, der yder en frivillig og ulønnet indsats for kræftsagen gennem Kræftens Bekæmpelse (se evt. Social- og Indenrigsministeriets definition). Der er mange muligheder for at engagere sig som frivillig i Kræftens Bekæmpelse med stor variation i forhold til tidsforbrug og opgaver. Som frivillig kan man blandt andet indsamle penge, oplyse om forebyggelse af kræft, støtte kræftpatienter og lave politiske indsatser over for kommunen. Frivillige arbejder oftest inden for et eller flere af disse områder: Foreningsdemokratiet Forebyggelse Fundraising Patientstøtte Vi ønsker at arbejde ud fra følgende tilgang til det frivillige engagement, som tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses værdier: Troværdighed: Vi står ved det, vi siger. Vi har tydelige forventninger til hinanden, og vi sørger for at afstemme vores forventninger med hinanden. Åbenhed: Vi er gennemsigtige og lydhøre, og vi involverer, samskaber og eksperimenterer. Respekt: Vi har respekt for hinandens forskelligheder og for aftaler og betroede midler. Engagement: Vi anerkender, er åbne over for hinandens engagement og griber gode idéer. Vi giver plads til, at den enkelte oplever udvikling og ejerskab i forhold til sin opgave eller sit projekt. Medmenneskelighed: Vi er i relation med hinanden, og vi vil kende mennesket bag engagementet. Historierne knytter os sammen og skaber fællesskab. 4
5 Vision for det frivillige engagement Vision: Kræftens Bekæmpelse er et stærkt fællesskab, hvor frivillige gør en tydelig forskel i arbejdet for et liv uden kræft. Det betyder, at frivillige i Kræftens Bekæmpelse gør en tydelig forskel for kræftsagen, at de oplever det frivillige engagement som meningsfuldt, og at man har mulighed for at engagere sig i det omfang, man kan. Kræftens Bekæmpelse vil således skabe rammerne for et fællesskab, som frivillige er stolte af at være en del af. Fire ambitioner for det frivillige engagement Visionen er omsat i fire ambitioner for det frivillige engagement. Nogle af ambitionerne er nogle afdelinger eller frivilliggrupper allerede godt i gang med, men det er områder, som fortsat kan udvikles og styrkes. Der vil også være forskel på, hvor relevante de enkelte ambitioner er for de forskellige afdelinger og frivilliggrupper, og hvor det giver mest mening at fokusere sin indsats. Ambition 1: Det skal være nemt og meningsfuldt at være frivillig Forskning viser, at danskerne i dag bruger færre timer på frivilligt arbejde end tidligere. Det er endnu ikke en udvikling, vi kan se i Kræftens Bekæmpelse, men det kan få betydning for foreningen i de kommende år. Når man oplever, at man ikke har meget tid til frivilligt arbejde, bliver det så meget desto vigtigere, at man som frivillig oplever, at tiden bruges meningsfuldt, og at det er tydeligt, hvordan man gør en forskel. Hvis Kræftens Bekæmpelse fortsat skal kunne tiltrække frivillige, er det således vigtigt, at vi bliver bedre til at gøre det nemt og meningsfuldt at gøre en frivillig indsats for kræftsagen. Det handler ikke nødvendigvis om, at den frivillige opgave skal være let at udføre, men om at rammerne og en tydelig forventningsafstemning er på plads, så det er nemt at gå i gang med opgaven. Frivillige er løbende i kontakt med mange samarbejdspartnere både medarbejdere, andre frivillige, lokalsamfund og kommune. Som frivillig skal man ofte forholde sig til mange informationer. Kræftens Bekæmpelse vil bidrage til at skabe tydelighed og overblik ved at kommunikere klart og målrettet og ved at sikre koordinering og vidensdeling på tværs. Det gælder især lokalt, hvor mange frivillige efterspørger mere information og koordinering på tværs af aktiviteter og frivilliggrupper. Ambition 2: Der skal findes nye måder at engagere frivillige på Mange danskere ønsker at engagere sig i frivilligt arbejde. Men hvor man tidligere engagerede sig i længere tid, er der i dag mange, som ikke er interesserede i et langvarigt engagement, og som ikke føler en tilknytning til en bestemt sag eller forening. Ofte opstår engagementet spontant, og man har lyst til at gøre noget her og nu. Den type frivillighed formår Kræftens Bekæmpelse ikke altid at gribe. I Kræftens Bekæmpelse er vi gode til at engagere de danskere, som gerne vil gøre en frivillig indsats i en længere periode. Der er en række muligheder for at udvikle sig selv og sine opgaver samt påtage sig mere ansvar. Det skal der fortsat være. Men Kræftens Bekæmpelse skal også blive bedre til at imødekomme og tage imod de danskere, som gerne vil engagere sig kortvarigt. Det kræver måske, at 5
6 vi skal organisere os anderledes, men det kræver især, at vi beslutter, at de, der vil engagere sig inden for vores rammer, så vidt muligt bydes velkommen og anerkendes for deres indsats. Vi vil skabe flere muligheder for, at frivillige kan engagere sig i både små og store opgaver. Der skal fortsat være opgaver med klare rammer. Det kan være opgaver, som er konkrete og klart definerede, eller opgaver, hvor det er tydeligt, at man er med til at udvikle eller lede en aktivitet. Det kræver, at vi bliver bedre til at involvere og udvikle nye aktiviteter sammen, og at vi bliver bedre til at rumme nye idéer og muligheder for udvikling. Det kræver også, at vi tør udfordre vores struktur og den måde, hvorpå opgaverne i dag fordeles mellem frivillige og medarbejdere. Ambition 3: Mangfoldigheden blandt frivillige skal øges Kræftens Bekæmpelse formidler mange budskaber og tilbud til danskerne. Vi oplever, at gennemslagskraften er størst, når borgere og patienter kan spejle sig i de frivillige, som de møder lokalt. Eksempelvis vil unge, der mødes af en ung frivillig, i højere grad være lydhøre, end hvis de mødes af en ældre frivillig. Ligeledes kan aktivitet tiltrække flere mænd, når frivillige mænd bidrager til aktiviteten. Arbejdet mod en mere mangfoldig frivilliggruppe bør altid tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete opgaver og de lokale behov. I Kræftens Bekæmpelse er der overordnet set få frivillige under 40 år, få mænd og få med en anden etnisk baggrund end dansk, og der er således målgrupper, som vi har svært ved at nå. For at sikre at Kræftens Bekæmpelse er en stærk forening for hele Danmark, vil vi derfor arbejde for en mere mangfoldig frivilliggruppe. Lykkes vi med det, vil vi som forening stå på et stærkere folkeligt fundament, som i højere grad afspejler den danske befolkning. Endvidere vil en mangfoldig frivilliggruppe med mange forskellige perspektiver kunne bidrage til endnu mere dynamik og udvikling i de frivillige opgaver. Vi vil blive bedre til at komme tættere på de grupper, vi i dag har svært ved at nå. På nogle områder vil det dog ikke være Kræftens Bekæmpelse, som er bedst til at nå andre grupper. Her vil vi i højere grad indgå samarbejde med andre foreninger eller andre, som har kontakt til og kender grupperne. Ambition 4: Foreningsdemokratiet skal styrkes Lokalforeninger, regionsudvalg og hovedbestyrelse udgør kernen i Kræftens Bekæmpelses foreningsdemokrati. De sikrer det demokratiske fundament, og de beslutter den fælles retning for foreningen, når repræsentantskabet træder sammen en gang årligt. Koordinering mellem disse tre politiske niveauer er vigtig, og den kan styrkes endnu mere. Lokalforeningerne har en særligt vigtig rolle med at sikre den lokale folkelige forankring som kulturbærere og politisk talerør. Men mange frivillige i lokalforeningerne synes, at de har alt for travlt, ligesom de oplever, at det er svært at tiltrække og fastholde nye frivillige. Der er derfor et behov for at støtte lokalforeningerne i at udvikle og organisere sig, så opgaverne fordeles på flere hænder, samtidig med at vi værner om den lokale forankring. Mange frivillige engagerer sig i længere tid i andre frivilligaktiviteter end lokalforeningerne. Nogle af disse frivillige vil gerne involveres i foreningens udvikling, uden at de har tid eller lyst til at engagere sig i en lokalforening. De kan have andre perspektiver på foreningens udvikling eller på lokalforeningens arbejde, som kan være vigtige at lytte til. Vi skal derfor blive bedre til at nytænke, hvordan vi kan bygge bro mellem lokalforeninger og andre engagerede frivillige. 6
7 Frivilligindsats rammer og råderum Denne strategi gælder for det frivillige engagement på tværs af foreningen. Da Frivilligindsats er ansvarlig for at udmønte strategien i samarbejde med andre afdelinger, er fokus i dette afsnit på Frivilligindsats rammer og råderum. Den overordnede ramme for Frivilligindsats arbejde er Kræftens Bekæmpelses vision om et liv uden kræft, 2020-målene, værdierne samt de mål, som vedtages af hovedbestyrelsen. Frivilligindsats formål er at sikre de bedst mulige rammer for, at frivillige kan gøre en forskel i arbejdet for et liv uden kræft samt understøtte, at foreningens demokratiske fundament fortsat styrkes og udvikles. Frivilligindsats kerneopgave er således at understøtte og udvikle det frivillige engagement på tværs af foreningens afdelinger. Afdelingen har i forhold til kerneopgaven følgende opgaver: At understøtte frivillige, der har idéer til nye frivilligaktiviteter At skabe overblik og sammenhæng over frivilligområdet At facilitere foreningsdemokratiet samt skabe bevidsthed blandt medarbejdere og frivillige om foreningsdemokratiet At understøtte og kvalificere medarbejderes arbejde med frivillige At være foreningens eksperter i forhold til frivillighed, herunder at være på forkant med udviklingen på det frivillige område At arbejde på at skabe et fælles vi blandt medarbejdere og frivillige. Opgaverne er mere konkret beskrevet i Frivilligindsats handleplaner. Frivilligindsats er opdelt i afdelingsledelsen og de tre enheder: Igen, Involvering & Indsamling samt Ressourcer og Udvikling. 7
8 Bilag Bilag 1. Tendenser i frivilligt arbejde - i samfundet og i Kræftens Bekæmpelse Flere ressourcestærke frivillige Nye typer af frivillige, som engagerer sig i mange forskellige sager (ad hoc-frivillige) Danskerne bruger færre timer på frivilligt arbejde, men donerer flere penge Stærk foreningsstruktur Udfordringer omkring lokal koordination mellem frivillige Udfordringer med trivsel i lokalforeningerne Manglende mangfoldighed blandt frivillige men mangfoldighed i måderne at engagere sig på Verden er i opbrud Mange har lyst til at engagere sig og tage ansvar,s særligt i forhold til det, som opleves som lokalt og autentisk. Sociale medier gør det nemmere at skabe fællesskaber Øget konkurrence med mange muligheder for at engagere sig Flere frivillige ønsker resultater/kompetencer til CV et Stor tilslutning til aktiviteter med klare mål og opgaver Kommunerne bruger i stigende grad frivillige til velfærdsopgaver Færre frivillige er medlemmer af den organisation, de arbejder frivilligt i 8 Stigning i deleøkonomi og platformsbaserede former for frivillighed
9 Bilag 1 fortsat. Tendenser i frivilligt arbejde I forbindelse med strategiprocessen har Frivilligindsats kortlagt en række tendenser, som kan påvirke det frivillige engagement i fremtiden, både i Kræftens Bekæmpelse og i resten af samfundet. Disse tendenser er illustreret på s. 8 og uddybes på de følgende to sider. Ikke alle tendenser er lige vigtige eller vil have lige stor indflydelse på det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse. Men vi bør alligevel forholde os til tendenserne, da de kan få indflydelse på det frivillige engagement i foreningen i de kommende år. Tendenserne er udformet på baggrund af en række interviews og workshops med frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse samt forskere og medarbejdere i andre foreninger. Tendenserne er således baseret dels på undersøgelser, dels på observationer eller oplevelser fra deltagerne i workshops og interviews (se evt. fodnoterne i bilag 3 for baggrunden for den enkelte tendens). I samfundet (uden for den stiplede linje i modellen): Nye typer af frivillige, som engagerer sig i mange forskellige sager (ad hoc-frivillige) Der bliver flere af de nye typer frivillige, som ikke trives i de klassiske rammer for det frivillige arbejde, og som ikke nødvendigvis er engageret i den samme sag over længere tid. De stiller krav om en hurtig og uformel tilgang til det frivillige arbejde, og det er ekstra vigtigt, at deres frivillige opgaver opleves som meningsfulde 1. Flere ressourcestærke frivillige Det er især de højtuddannede, de ældre (over 65 år), de erhvervsaktive samt familier med børn eller en kombination af disse indikatorer som er frivillige 2. Danskerne bruger færre timer på frivilligt arbejde, men donerer flere penge Antallet af timer, som bruges på frivilligt arbejde, er faldet markant. Dog ikke når der kigges på de ældre, hvor antallet af timer er stigende. Samtidig er danskernes gaver og bidrag mere end fordoblet i løbet af knap 10 år 3. Flere frivillige ønsker resultater/kompetencer til CV et Mange frivillige er interesserede i at kunne omsætte deres frivillige indsats til resultater eller kompetencer på deres CV 4. Færre frivillige er medlemmer af den organisation, de arbejder frivilligt i Der er en tendens til, at selve aktiviteten bliver vigtigere end tilknytningen til foreningen. Det ses også ved, at der er et fald i den medlemsbaserede frivillighed, dvs. der bliver færre og færre, som er medlemmer af den forening, de er frivillige i 5. Verden i opbrud giver mange lyst til at engagere sig Flygtningekrisen, terror og konflikter i andre dele af verden er eksempler på en oplevelse, mange danskere har, af, at verden er i opbrud. Det giver mange en trang til at påtage sig et samfundsansvar og til at engagere sig i fællesskaber, gerne i nære, lokale og autentiske fællesskaber, hvor der er mulighed for at gøre en forskel 6. 9
10 Sociale medier gør det nemmere at skabe fællesskaber Med de sociale medier er det blevet langt nemmere at skabe fællesskaber med andre, som vil engagere sig i den samme sag, hvor den fysiske afstand tidligere kunne gøre det vanskeligt at finde andre med samme engagement. Det skaber flere og nye måder at engagere frivillige på 7. Øget konkurrence med mange muligheder for at engagere sig Mange organisationer, foreninger, bevægelser osv. er blevet langt mere opmærksomme på potentialet i det frivillige arbejde. Der er derfor langt flere muligheder for at engagere sig som frivillig end tidligere 8. Kommunerne bruger i stigende grad frivillige til velfærdsopgaver Der er også blevet langt flere muligheder for at lave frivilligt arbejde i kommunerne. Kommunerne har i langt højere grad særligt fokus på at opbygge samarbejder med frivillige, og mange kommuner arbejder sammen med frivillige, som ikke er organiserede i foreninger 9. Deleøkonomi og platformsbaserede former for frivillighed Deleøkonomi, særligt gennem internetbaserede platforme, er en tendens, som hviler på netværk, tillid og uformel organisering. Dét, at deleøkonomien er blevet lettere tilgængelig for mange, kan også påvirke måden, der arbejdes frivilligt på 10. I Kræftens Bekæmpelse (inden for den stiplede linje i modellen): Stærk foreningsstruktur Kræftens Bekæmpelse er organiseret med lokalforeninger i næsten alle kommuner, regionsudvalg i de fem regioner samt hovedbestyrelsen. Der er således en stærk foreningsstruktur, som matcher den offentlige struktur i kommuner, regioner og staten. Udfordringer omkring lokal koordination mellem frivillige Mange frivillige efterspørger mere koordination og vidensdeling på tværs af frivilligaktiviteter. Det gælder både frivillige i lokalforeningerne, hvor der er et stort ønske om at tage ansvar for de lokale aktiviteter, og frivillige uden for lokalforeningerne, som gerne vil vide, hvilken ramme de er en del af 11. Udfordringer med trivsel i lokalforeningerne Omkring hver tredje lokalforeningsfrivillig og knap hver anden lokalforeningsformand oplever nogle gange stress eller travlhed ved tanken om deres frivilligopgaver 12. Manglende mangfoldighed blandt frivillige Størstedelen af de frivillige i Kræftens Bekæmpelse er kvinder over 60 år. Der er således få frivillige under 40 år, få mænd og få med en anden etnisk baggrund 13. men mangfoldighed i måderne at engagere sig på De frivillige i Kræftens Bekæmpelse har dog en mangfoldig tilgang til deres måde at engagere sig på. Nogle frivillige engagerer sig fast, mens andre har en mere ad hoc tilgang til det frivillige arbejde 14. Stor tilslutning til aktiviteter med klare mål og opgaver Mange frivillige i Kræftens Bekæmpelse efterspørger konkrete og trinvise vejledninger til de frivillige opgaver. De frivilligopgaver, som er bedst beskrevet og nemmest at gå til, er også de opgaver, som vi oplever størst tilslutning til
11 Bilag 2. Involverede i strategiprocessen I løbet af september til november 2016 er der afholdt workshops med: Frivillige i Aalborg Frivillige i Aarhus Frivillige i Roskilde Frivillige i ungegruppen i Odense Mellemledere i Frivilligindsats Medarbejdere i Frivilligindsats (to workshops) Ansatte fra næsten alle afdelinger, som arbejder med frivillige, i Kræftens Bekæmpelse Udvalget for det frivillige arbejde Områdechefer i Patientstøtte & Lokal Indsats Herudover er der i samme periode afholdt interviews med: I Kræftens Bekæmpelse: Dorthe Crüger, formand Finn Christensen, Frivilligindsats Claus Fahrendorff, Kommunikation Leif Vestergaard Pedersen, direktør Trine Sisbo, Fundraising & medlemmer Laila Walther, Patientstøtte & Lokal Indsats Eksterne: Thomas P. Boje, Professor, RUC, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde Connie Yilmaz Jantzen, Centerleder, Center for Diakoni og Ledelse, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde Annette Jørgensen, Roskilde Festival Lars Linderholm, Ældresagen Jesper Thyrring-Møller, kommunaldirektør, Hedensted kommune, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde 11
12 Bilag 3. Referencer Tendenserne, som er skitseret i bilag 1, er baseret på nedenstående referencer. Tendenserne er desuden blevet præsenteret for deltagerne på flere workshops, som har været med til at udvikle og validere de tendenser, som er indsamlet. 1 Oplæg fra Julia Hunt, Ingerfair, for Kræftens Bekæmpelse samt artiklen om Samfundets udvikling og de seks typer frivillige, Ingerfair, Professor Thomas P. Boje i interview samt rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI, Professor Thomas P. Boje samt artiklen om Danskerne vil hellere give gaver end arbejde frivilligt, Altinget, Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, oktober Rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI, 2014, s Oplæg af Rune Baastrup på Djøf s NGO-dag samt observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse. 7 Rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI, 2014, s Rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI, 2014, s Her er de kommunale chefers syn på frivillighed, Altinget, Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på to workshops, september og oktober Observationer fra frivillige i Kræftens Bekæmpelse på fire workshops, oktober Trivselsundersøgelse alle frivillige, Kræftens Bekæmpelse, Trivselsundersøgelse alle frivillige, Kræftens Bekæmpelse, Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, oktober Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, september
Stillings- og personprofil
Maj 2016 HR Stillings- og personprofil Frivilligchef i Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tel +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
Læs mereDin indsats som frivillig har afgørende betydning. Frivillig i Kræftens Bekæmpelse
Din indsats som frivillig har afgørende betydning 1 Din indsats som frivillig har afgørende betydning er udgivet af 2013. Tak til de mange frivillige, der har givet input og kommentarer til indholdet.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereStillings- og personprofil. Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte. November 2018
November 2018 Strandboulevarden 49 2100 København Ø Stillings- og personprofil Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte Tlf +45 3525 7500 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereFrivilligstrategi. for Aalborg Kommune
Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereStillings- og personprofil
Januar 2015 HR Stillings- og personprofil Chef for Økonomi & Administration i Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tel +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereNotat. 15. august Stillings- og personprofil for områdechef i Område Midtjylland
Notat 15. august 2019 Forening og Frivillige Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Stillings- og personprofil for områdechef
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereLedelse og fastholdelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige!
Sådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige! Frivilligseminar, SOS-børnebyerne 11. november 2017 Konsulent Anders Jacobsen, Center for frivilligt socialt arbejde Dagens form Oplæg Gruppearbejde Refleksionsspørgsmål
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mere5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereLedelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag
Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs merenorddjurs kommunes ledelsesgrundlag
norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereFrivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj
Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE OMDØMMESTRATEGI
KRÆFTENS BEKÆMPELSE OMDØMMESTRATEGI INTRO Du sidder nu med Kræftens Bekæmpelses nye omdømmestrategi i hånden. Den gælder for både ansatte og frivillige i Kræftens Bekæmpelse og er vores fælles ramme for,
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Indledning Børne- og Ungepolitikken udtrykker kommunens grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, unge og familier, uanset om der arbejdes på det generelle og forebyggende
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs merePersonalepolitik for Aarhus Universitetshospital
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLandsseminar 9. maj 2015. v/adm. direktør Kim Høgh
Landsseminar 9. maj 2015 v/adm. direktør Kim Høgh Status på politik og strategiproces juni/juli 2014 September Hovedbestyrelsesmøde Oktober Regionsmøder November Frivilligråd December Hovedbestyrelsesmøde
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mere