Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark.
|
|
- Ingelise Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Af ergoterapeut, cand.scient.san. Mette M. Ravnholt, og Fysioterapeut, cand.scient.san. Jakob Lorentzen Adskillige studier belyser de fysiske gevinster ved en effektiv genoptræningsindsats. Denne indsats er vigtig for indlagte patienter, fordi der ses reduktion i fysisk kapacitet allerede efter få dage ved mindre belastning af kroppen, som f.eks. sengeleje i forbindelse med skader eller sygdom (1). Denne reduktion gælder såvel kondition som muskelstyrke (2). Reduktion i fysisk kapacitet er specielt et problem i forhold til ældre patienter, som i forvejen kan have funktionsnedsættelse. Undersøgelser viser, at træning af ældre personer helt op i års alderen kan bedre de ældres funktionsevne og derved mindske behovet for hjælp i hverdagen (3, 4). Tilsvarende er der i studier belyst en række fordele ved at veldefinerede patientgrupper hurtigt opstarter et træningsforløb (5-7). Planlægningen af forløbet efter indlæggelsen er en vigtig faktor for at sikre, at patienter der har behov for genoptræning også får det. I 2001 trådte Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (genoptræningsplaner) i kraft. Loven skal blandt andet sikre, at patienter med lægefagligt vurderet genoptræningsbehov får udarbejdet en genoptræningsplan. Som det fremgår, er der på genoptræningsområdet en del veldokumenterede og lovmæssige retningslinjer for indlagte patienter. Forskellige initiativer med formål at måle, i hvilken grad der leves op til disse retningslinjer, er sat i værk. Heriblandt Projekt Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA), som allerede i 2000 satte fokus på genoptræning på medicinske afdelinger. DGMA er et nationalt projekt, der siden 1995 har arbejdet med kvalitetsudvikling på de medicinske afdelinger i Danmark. I samarbejde med relevante samarbejdspartnere udvikler DGMA kvalitetsmål (standarder) til brug for vurdering og udvikling af kvaliteten på de medicinske afdelinger. DGMA udgav i november 2002 et katalog med standarder for hele det tværsektorielle patientforløb (8) og har sideløbende gennemført en række nationale tværsnitsundersøgelser til vurdering af kvalitetsniveauet.
2 DGMA standarder for genoptræning I samarbejde med DSI (Institut for Sundhedsvæsen), Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen udarbejdede DGMA i foråret 2002 standarder for genoptræning samt udskrivelse. Standard Senest 48 timer efter indlæggelsen vurderes patientens funktionsniveau. Der foretages en vurdering af funktionsniveauet senest 48 timer efter indlæggelsen hos patienter, for hvem det må antages, at følgerne af deres sygdomsforløb bliver forværret, hvis ikke der gøres en målrettet genoptræningsindsats. Patienternes habituelle og aktuelle funktionsniveau samt stillingtagen til behov for genoptræning dokumenteres i journalmaterialet. Standard For patienter, der vurderes at have behov for genoptræning udarbejdes en plan. Formålet er at sikre at patienter med behov får den fornødne genoptræning under indlæggelsen på en hensigtsmæssig måde. Det skal vurderes, hvilken hjælp patienten har behov for, herunder hvorvidt patienten skal vurderes af relevant ekspertise eks. fysioog eller ergoterapi. Standard Afdelingen sikrer, at der for den enkelte patient udarbejdes en plan for efterforløbet. Planen skal blandt andet indeholde stillingtagen til patientens fremtidige behov for genoptræning, herunder: beskrivelse af den tilbudte genoptræning angivelse af, hvor genoptræningen skal foregå foreløbig tidsplan for genoptræningen oplysning om aktuelt og tilstræbt funktionsniveau Af planen skal ligeledes fremgå ansvarsdeling for ovenstående. Planen skal indeholde elementer tilsvarende Lov om genoptræningsplaner. DGMA s tværsnitsundersøgelser I de gennemførte undersøgelser er den faglige kvalitet på udvalgte områder målt dækkende for patientforløb på tværs af sektorer. Tre af disse undersøgelser TVU1, TVU2 og TVU3 har haft fokus på genoptræning. TVU1 er gennemført i 2000/2001, TVU2 er gennemført i 2001/2002 og TVU3 er gennemført i 2003/2004.
3 I de tre undersøgelser deltog henholdsvis 79, 82 og 70 afsnit. Der blev anvendt pilotafprøvede validerede registreringsskemaer til elektronisk indtastning. Dataindsamlingen blev gennemført af en læge og en sygeplejerske, som gennemgik 50 journaler på akut indlagte medicinske patienter. Afsnitsvise resultater blev fremvist i anonymiseret form på Internettet for TVU1 og TVU2 og i uanonymiseret form for TVU3. De enkelte afsnit kan via password se egne resultater i sammenligning med de andre deltagende afsnit. Resultater fra TVU3 Undersøgelsen har vist en forbedring på hovedpaterne af de målte variable i forhold til TVU2. Denne tendens ser dog ikke ud til at gælde på genoptræningsområdet. I alt 3 variable blev valgt til belysning af forhold vedrørende genoptræning. Funktionsniveau beskrevet i journalmaterialet (læge eller sygeplejejournal) senest dag 2. Behov for genoptræning og / eller mobilisering beskrevet senest dag 2 for patienter der ikke var fuldt mobile. Genoptræningsplan udarbejdet hos patienter med lægefagligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelsen. Som det ses i tabel 1 ses signifikant forbedring på variablen funktionsniveau beskrevet i journalmaterialet for hver gang undersøgelsen blev gennemført (p<0,01). Den gennemsnitlige standardopfyldelse var i 2003 på 84,7%, men resultatet på de enkelte afsnit varierede fra 36% til 100%. På landsplan er andelen af patienter, der ikke er fuldt mobile, der får beskrevet behov for genoptræning eller mobilisering senest dag 2 efter indlæggelsen, på 65,7% med variationer mellem de deltagende afsnit på 17% til 100% (figur 1). Dette er signifikant dårligere i forhold til den tidligere undersøgelse (TVU2) (p<0,01). Ligeledes ses, at andelen af patienter med lægefagligt vurderet behov for genoptræning, der får udarbejdet en genoptræningsplan er faldet signifikant fra 82,2% i TVU2 til 67,1% i TVU3 (p<0,01). Resultaterne varierer også meget mellem de deltagende afsnit på dette område, hvilket ses i figur 2. På landsplan havde 9,4% af patienterne behov for genoptræning, der var dog store variationer afsnittene imellem på dette område fra 0% til 42%. På i alt 10 af de 70 afsnit var der ingen af patienterne der skønnedes at have behov for genoptræning.
4 Figur 1. Figuren viser, hvor ofte der hos ikke fuldt mobile patienter er beskrevet behov for mobilisering/genoptræning senest dag 2 i journalen. De enkelte afsnit er angivet hen af x aksen. 19. Behov (genoptræning/mobilisering) beskrevet senest dag 2
5 Figur 2. Figuren viser, hvor ofte der er dokumentation for udarbejdet genoptræningsplan hos patienter med et lægefagligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelsen fordelt på afsnitsniveau. De enkelte afsnit er angivet hen af x aksen. 21. Dokumentation af genoptræningsplan Hvis der kun en vist et punkt på x aksen betyder det at de to værdier er identiske. Tabel 1. Landsgennemsnit for de tre variable i TVU1, TVU2 og TVU3 angivet med CI95. Variabel Landsgennemsnit TVU3 med CI95 (n=3501) Landsgennemsnit TVU2 med CI95 (n=4068) Funktionsniveau beskrevet i journalmateriale Behov for genoptræning/mobilisering beskrevet senest dag 2 Genoptræningsplan udarbejdet hos patienter med lægefagligt vurderet behov 84,7 (83,5-85,9) 65,7 (63,6-67,8) 67,1 (62,0-72,2)1 81,9 (80,6-83,2) 75,0 (72,0-78,0) 82,2 (78,5-85,9)2 1 9,4% af patienterne havde et lægefagligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelsen. Landsgennemsnit TVU1 med CI95 (n=3950) 78,3 (77,0-79,6) 67,4 (64,4-70,4) Variabel ikke målt i denne undersøgelse.
6 210,1% af patienterne havde et lægefagligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelsen. Opfølgning af resultater m.h.p. kvalitetsudvikling Efter TVU2 foretog DGMA en analyse af de deltagende afsnits resultater fra TVU1 og TVU2 og udpegede de afsnit med resultater, der var signifikant over gennemsnittet to år i træk. Efterfølgende blev afdelingsledelserne interviewet med henblik på at få afdækket årsagerne til de positive resultaterne. I alt 53 afdelingsledelser fra 67 afsnit deltog i denne interviewundersøgelse. Størstedelen af de afsnit, der lå signifikant højere end gennemsnittet på variablen funktionsniveau beskrevet i journalmaterialet var sig ikke bevidst om at have gjort noget specielt, idet de beskriver, at det ligger i rutinen. Dog anførte flere, at man er blevet mere opmærksom på området efter at have set DGMA s resultater. Indførelse af lov om genoptræningsplaner har også haft betydning, idet der i loven ligger et krav om beskrivelse af patientens aktuelle og forventede funktionsniveau. Flere påpeger, at tidlig udskrivelsesplanlægning er vigtig, og mange udtrykker vigtigheden af en styrket teamstruktur i afsnittet. Flere afsnit har funktionsniveau som en fast rubrik i sygeplejejournalen (9). En lignende analyse af resultater og interviewrunde vil blive foretaget i efteråret 2004 på baggrund af resultaterne i TVU3. Konklusion og perspektivering DGMA s tværsnitsundersøgelser udpeger lokale indsatsområder og muliggør en statistisk holdbar måling af kvalitetsudviklingen på deltagende afdelinger over tid. Resultaterne viser, at der er behov for øget fokus på genoptræningsområdet på medicinske afdelinger. Specielt det dokumenterede udækkede behov for genoptræning og den utilstrækkelige andel af udarbejdede genoptræningsplaner rejser spørgsmål om genoptræningens prioritet på medicinske afdelinger. I TVU3 fik kun 67% af patienterne med genoptræningsbehov udarbejdet en genoptræningsplan på trods af lovkravet. Dette signifikante fald i forhold til TVU2 kan skyldes, at der ikke fortsat er så omfattende fokus på genoptræningsområdet, som der var i forbindelse med indførelse af lov om genoptræning i På baggrund af afsnitsresultaterne vil afdelingsledelserne på de deltagende afsnit blive interviewet om specielt det markante fald i variablene: beskrevet behov for genoptræning/mobilisering
7 og udarbejdelse af genoptræningsplan. Denne interviewundersøgelse vil yderligere kunne bidrage til at finde metoder til sikring/udvikling af veltilrettelagt og koordineret genoptræning i forbindelse med indlæggelse på medicinske afdelinger. Yderligere er DGMA ved at planlægge et projekt, som skal afdække indholdet af de udarbejdede genoptræningsplaner. Resultater fra DGMA s undersøgelser samt tilhørende rapporter kan ses på Kilder Beyer N. Evidens på området Træning af ældre. Ph.d rapport for Socialministeriet København, Convertino VA. Cardiovaskular consequences of bed rest: effect on maximal oxygen uptake. Med. Sci. Sport s Exerc. 1997;29: Fiatarone MA, et al. High-intensity strenght training in nonagenarians. Effects on skeletal muscle. JAMA. 1990;263: Kryger AI. Effects of resistance training on sceletal muscle and function in the oldest old. Ph.d. thesis, Copenhagen University, Jolliffe JA, et al. Exercise-based rehabilitation for coronary heart disease (Cochrane review). Cochrane Database. 2000; Syst. Rev. 4. Van den Ende CH, et al. Dynamic exerxise therapy for rheumatoid arthritis. Cochrane database. 2000; Syst. Rev. Kelly G. Aerobic exercise and lumbar spine bone mineral density in postmenopausal women: a meta-analysis. J Am Geriatr Soc. 1998; 4: DGMA. Standarder og indikatorer for det tværsektorieller patientforløb. København: Den Gode Medicinske Afdeling; DGMA. Idekatalog. Benchmarking med beskrivelse af best practice. København: Den Gode Medicinske Afdeling; Forfatterne Fysioterapeut, cand.scient.san. Jakob Lorentzen Projektmedarbejder DGMA (Projekt Den Gode Medicinske Afdeling) Amager Hospital Hans Bogbinders Alle 3 indgang 9, 3. sal København S
8 Tlf Ergoterapeut, cand.scient.san. Mette M. Ravnholt Projektmedarbejder DGMA (Projekt Den Gode Medicinske Afdeling) Amager Hospital Hans Bogbinders Alle 3 indgang 9, 3. sal København S Tlf mmr@dgma.dk
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mere1. Sammenfatning. De kan bidrage med:
OPLÆG Ergo - og fysioterapeutiske initiativer på de medicinske afdelinger med henblik på yderligere at kvalificere og optimere patientforløbet for den almene medicinske patient Regionsterapeutrådet Region
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereHistorien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje
Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereFormål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud
Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Ekspertgruppen LKT Hoftenære Lårbensbrud Formand Frank Damborg, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling,
Læs mereLUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016
LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser 2015 Offentliggøres 16.marts 2016 Om LUP 2015 Undersøgelser i LUP 2015 Planlagt ambulante patienter Planlagt indlagte patienter Akut indlagte patienter
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereDen Gode Genoptræning
Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale
Læs mereMary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereGenoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereDirektører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereAfrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser
Afrapportering af projektet Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser Støttet af Region Hovedstadens Forebyggelsespulje 2014 Projekt nr. E-2014 Bispebjerg og Frederiksberg
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereSkive Kommune Viborg Kommune
Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske
Læs mereHøringssvar vedrørende frit valg til genoptræning
Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereStudiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital
Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereDet koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010
Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereKvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier
Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereKriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007
Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2013
J. nr.: 5-2211-1919/1 SST-id: PHJSYN-00004270 P-nr.: 1013556845 Opfølgende tilsynsrapport 2013 Ældre Aalbæk Adresse: Stationsvej, 9 9982 Ålbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder Helle Kooij Gruppeleder:
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereMotion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereBilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet
Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet Bilag 1: Vejledende anbefalinger for differentierede tidsfrister for igangsættelse af rettidig genoptræning med udgangspunkt i faglig prioritering Bilag 2:
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereTværsektoriel Forskningsenhed Region Hovedstaden. Dato 17. juli 2017
Region Hovedstaden Dato 17. juli 2017 OVERSKRIFT Titel og nummer Resume af projektet INDHOLD TVÆRSkom Sygeplejerskers kommunikation over sektorgrænser i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af ældre.
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereResultater fra Dansk Apopleksiregister
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/8248 Dato: 4. oktober 2012 Udarbejdet af: Maria Frank E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631347 Notat Resultater
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mere3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer
3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer Afgrænsning Nedenstående fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: akutte og planlagte indlæggelsesforløb under 48
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed
Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereBornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift
Udvidelsesforslag Udvalg: Bevilling: Center: Social- og Sundhedsudvalget 33 Sundhed Center for Sundhed Emne: Genoptræningen Forslag nr. 1.000 kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021 Nuværende budget 13.426
Læs mere