Working poor. Af Ole Meldgaard, marts 2013

Transkript

1 Working poor Af Ole Meldgaard, marts 2013 Det mindste man kan forvente sig af et job er vel, at det kan betale sig, og at jobbet beskytter arbejdstageren mod fattigdom. Det er ikke altid tilfældet. Working poor betyder at man er fattig eller i risiko for fattigdom, selv om man har et arbejde. Den disponible indkomst for familien/husholdningen er under fattigdomsgrænsen. Teknisk set handler working poor om forholdet mellem indkomst fra arbejde, familiens eller husholdningens økonomiske ressourcer i øvrigt og eventuelle sociale ydelser fra det offentlige. Lønnen er således ikke den eneste faktor. Om man er fattig afhænger bl.a. af en eventuel ægtefælles indkomst, antallet af børn, som skal forsørges og bidrag fra det offentlige, f.eks. boligsikring. Lavtlønnede er ikke nødvendigvis working poor, men working poor er som oftest lavtlønnede. Omfang og tendenser I Danmark er især unge, enlige med børn, immigrantarbejdere, ufaglærte og personer på kanten af arbejdsmarkedet i risiko for fattigdom, men også selvstændige udgør en stor gruppe working poor. Især alder, uddannelse og civilstand er betydningsfulde faktorer for risikoen for at blive arbejdende fattig. Unge under 30 år og mennesker med lav eller ingen uddannelse og enlige har en markant højere risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er især ansat i mindre virksomheder, på hoteller og restauranter, i forretninger, private servicevirksomheder og omsorgserhverv. Nye sektorer med risiko for working poor er bl.a. bygge- og anlægs- og transportsektoren. Risikoen for working poor afhænger også af om man arbejder på permanente eller midlertidige kontrakter, arbejder på fuld tid eller på deltid, og om man har arbejdet et fuldt år eller mindre. De fleste i gruppen af working poor er på midlertidige kontrakter. Et arbejde er således ikke altid en tilstrækkelig betingelse for at undgå fattigdom. Selv om fattigdom ofte associeres med ledighed, så er en betragtelig del af de fattige i Europa i arbejde. Da de fleste mennesker i den arbejdsføre alder har et arbejde udgør de arbejdende fattige den største målgruppe for anti-fattigdomspolitikker, og i OECD landene udgør de arbejdende fattige 60 pct. af de fattige i den arbejdsføre alder. Internationale undersøgelser viser, at i Danmark udgør working poor mellem en tredjedel og halvdelen af de fattige. Ifølge Eurostat 2010 er 4 pct. af de beskæftigede i Danmark fattige eller i risiko for fattigdom. 11 pct. af lønmodtagerne, som har arbejdet mindre end et helt år, er ramt af fattigdomsrisiko. For hele EU-området er 8 pct. i risiko for fattigdom eller fattige. Mere end 10 pct. af lønmodtagerne i Portugal, Letland, Italien, Spanien, Polen og Grækenland er fattige. Mest alvorlig er situationen i Rumænien, hvor 19 pct. er fattige, selv om de arbejder (tallene er fra 2007, altså før krisen). I den industrialiserede verden er working poor især velkendt i USA. Working poor er også blevet et markant tema i arbejdsmarkedsdebatten i Europa i de senere år. Working poor er imidlertid ikke noget nyt eller ukendt fænomen. Tværtimod. En stor del af klodens lønmodtagere lever som fattige. Ifølge ILO er der 900 millioner working poor, som lever under fattigdomsgrænsen på to US dollars

2 om dagen, svarende til 30 pct. af klodens beskæftigede, og 456 millioner lever i ekstrem fattigdom under fattigdomsgrænsen på en US dollar om dagen (15 pct.). Også i lande, som i dag er rige, er fattige arbejdere kendt fra historien. I Danmark har vi sangen om Jens Vejmand, som slog skærver, men som forblev fattig, i livet og døden med. Og vi kender fattigdommen fra fortællingerne om industriproletariatet. Arbejderne knoklede og sled, og alligevel gik de og deres familier ofte sultne i seng. Det ændrede sig først med arbejderklassens organisering i en fagbevægelse og overenskomstregulering af løn- og arbejdsforhold samt politisk indflydelse. Risiko for flere working poor i Danmark Selv om working poor ikke er så udbredt som i mange andre lande er der en reel risiko for at der i de kommende år igen vil udvikle sig en arbejdende underklasse også her i landet som følge af liberaliseringen af arbejdsmarkederne i Europa og indvandring af udenlandsk arbejdskraft, som ikke arbejder på danske overenskomstvilkår. Det danske arbejdsmarked er blevet en meget lille delmængde af et stort europæisk og globalt arbejdsmarked. Hvad der sker på disse arbejdsmarkeder påvirker også forholdene for danske lønmodtagere. De skal konkurrere med ikke blot polakker og litauer, som kommer her til landet men også med arbejdere fra store lavtlønsområder som Kina og Indien, når produktionen outsources. På grund af teknologi og reducerede transportomkostninger bliver produktionsstedet mere og mere påvirkeligt af lønudgifterne det pågældende sted. Der er blevet flere til at tage arbejde, og det er blevet lettere og billigere at komme frem over store afstande. Globalt set er udbuddet af arbejdskraft steget markant siden 1980, og ikke kun ufaglært arbejdskraft. Lønmodtagere med uddannelser er gået i vejret med 50 pct. over de sidste 25 år, og udviklingen forventes at fortsætte i de kommende årtier. Globaliseringen har medført at der i stigende grad er tale om ét globalt marked for økonomi, produktion og kapital, men den sociale organisering af arbejdsmarkederne er fortsat national og begrænset og har rødder i industrialiseringens fremkomst for mere end 100 år siden. Konkurrencen er derfor også en konkurrence mellem organiseringerne af arbejdsmarkederne og forskellige traditioner. Working poor som fattigdomsindikator Det nye er at working poor i stigende grad gør sig gældende i højindkomstlande, bl.a. i de nordiske og nordvesteuropæiske lande. Siden vedtagelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997 har EU haft working poor som en fattigdomsindikator. I en anbefaling fra 2008 nævner Kommissionen eksplicit to principper for en inklusiv beskæftigelsespolitik: forebyggelse af working poor og forebyggelse af segmentering på arbejdsmarkedet. I Kommissionens 2020 strategi fra 2010 opfordres medlemslandene til at bekæmpe working poor. På trods af anbefalingerne har der ikke været meget politisk debat i Europa om working poor, ligesom omfanget af akademiske undersøgelser på tværs af medlemslandene er begrænset. Working poor har heller ikke spillet nogen stor rolle i debatten om fattigdom generelt. Det gælder også i Danmark, hvor working poor forstås som en form for fattigdom generelt eller som lavindkomst, måske fordi det hidtil har været sådan, at det tages for givet, at et aktivt liv på arbejdsmarkedet beskytter lønmodtageren og familien mod fattigdom. Der er således heller ingen 2

3 samlet politik til imødegåelse af working poor. Dog har fagbevægelsen fået øje på fænomenet. Working poor indgik således i LO-taler første maj i 2012, og fagbevægelsen har arrangeret møder om working poor. Lønkonkurrence som årsag til working poor Når det gælder arbejdsmarkedsdelen er nogle af årsagerne til working poor, at de økonomiske og finansielle markeder bliver åbnet udadtil, og arbejdsmarkederne bliver liberaliserede og deregulerede indadtil. Med EU er der fri bevægelighed i medlemslandene for arbejdskraften og for produktion og service. To faktorer er af central betydning: Konkurrencen står ikke mindst om den del af omkostningsniveauet, som lønningerne udgør, og fagbevægelsen og arbejdsmarkedets institutioner er under pres af en overordnet udvikling med mere fleksible ordninger på arbejdsmarkedet. Over de sidste 30 år har der været en nedgang i lønandelen af de samlede indkomster globalt set, og det er på lønniveauet og på styrken til at forhandle løn, at kampen står. Lønkonkurrencen rammer især de lavt lønnede og ufaglærte. Det største fald i lønandelen er sket for sektorer med ufaglærte arbejdere, og indkomstgabet mellem den faglærte og ufaglærte sektor er voksende. Et stort antal ufaglærte jobs går til lavtlønsområder i udlandet, og indenlands skærpes kampen om jobbene af indvandringen af arbejdskraft, som eventuelt arbejder i udenlandske firmaer på overenskomster fra deres hjemlande til en løn, som er under det danske lønniveau. Store dele af det tyske ufaglærte arbejdsmarked er i dag et lavtlønsområde, og det påvirker det danske lønniveau. Der er grænser for, hvor meget danske ufaglærte kan kræve i løn, hvis de vil være konkurrencedygtige med arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen. Ligeledes presser udenlandske firmaer bl.a. bygge- transport- og rengøringsfirmaer, som arbejder i Danmark - de danske lønninger ned mod mindstelønnen. Det er overvejende sandsynligt at der også i Danmark vil udvikle sig større lavtlønsområder, og at der vil blive et større gab mellem højt- og lavtlønnede og dermed større indkomstulighed. Det vil især ramme de ufaglærte men også en del faglærte på bl.a. byggemarkedet kan blive truet af udenlandsk ufaglært arbejdskraft. Det er derfor bekymrende for fremtidens working poor i Danmark, at så mange unge ikke får en uddannelse. Lav eller ingen uddannelse er stærkt associeret med risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er ofte fanget i en ond cirkel med lav uddannelse og beskæftigelse i lav-produktive sektorer. Det er en fast bestanddel af working poor udviklingen at der opstår en stigende polarisering mellem lønnen for ufaglærte og for højt uddannede. De ufaglærte kæmper om jobs og løn med rigtig mange mennesker over hele kloden. Efterspørgslen efter arbejdskraft er lavere end udbudet. De højtuddannede kæmper om jobs og løn på specialiserede arbejdsmarkeder, hvor særlige kompetencer og kvalifikationer betales eksorbitant, fordi efterspørgslen er større end udbudet. Løsere ansættelsesforhold og udlicitering Konkurrenceudsatte erhverv vil forsøge at reducere lønomkostningerne, især i krisetider, men samtidig vil de gerne beholde de ansatte. Det kan ske ved at nedsætte antallet af arbejdstimer, sende de ansatte på orlov, arbejdsfordeling eller foranstaltninger, som betyder indskrænkninger i det almindelige, regulære ansættelsesforhold. Midlertidige kontrakter betyder ofte at de ansatte har ringere løn- og ansættelsesvilkår, og en større andel af de beskæftigede er working poor. 3

4 En anden mulighed for at reducere omkostningerne er at sende produktionen til udlandet. Tusinder af danske slagteriarbejdere har mistet deres jobs til tyske slagterier, som i vid ustrækning anvender udlicitering og vikarer og såkaldte kolonnearbejdere fra Østeuropa, som arbejder til meget lave lønninger helt ned til 3 til 5 euros i timen, og hvor det er så godt som umuligt at organisere arbejderne. De tyske lønninger er styrtdykket. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og hvad der sker i Tyskland vil med stor sandsynlighed påvirke Danmark. Ind- og udvandring til andre arbejdsmarkeder er en fornuftig ting, som også danske lønmodtagere har benyttet sig af i ledighedsperioder. Sædvanligvis er der heller ikke problemer med vandringer mellem arbejdsmarkeder med ensartet økonomi og aftalesystem. Problemerne opstår, når indvandrerne kommer fra fattigere lande med andre systemer og tager arbejde på ikkeoverenskomstmæssige vilkår, og der udvikler sig et gråt eller sort arbejdsmarked. I Danmark er 5 pct. af de lavtuddannede i risiko for working poor. Det tilsvarende tal i Polen er 28 pct., og 45 pct. af de polske working poor har en uddannelse. Det gør det attraktivt for polske arbejdere at tage arbejde i Danmark til en løn, som er under den aftalte danske mindsteløn men højere end i hjemlandet. Social dumping Indvandrende arbejdere er ofte associeret med social dumping, fordi indvandrerne kommer fra lavtlønsområder, og ofte vil de være tilskyndet til at arbejde til en lavere løn ud fra deres egen private situation. De føler sig ikke som borgere i landet og skal ikke betale deres udgifter her men derhjemme, hvor udgifterne er meget lavere end i Danmark. Nogle udenlandske virksomheder forsøger bevidst at omgå reglerne for betaling af moms, skat, sociale bidrag etc. Virksomhederne er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjemlandet. Såkaldt undeclared work og et gråt eller sort arbejdsmarked er et stigende problem, som det i sagens natur er vanskeligt at dokumentere. Med Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten i efteråret 2012 forsøgte man at tage nogle skridt til at modvirke social dumping, f.eks. styrket anvendelse af registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT), Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg, Skat får flere midler til at føre en bedre kontrol med virksomhederne og bedre informationsudveksling mellem landene, samt øget brug af arbejdsklausuler for statslige virksomheder. Men problemet er ikke kun lovgivningen. Udenlandske virksomheder skal overholde dansk lov. Men de er ikke forpligtet til at overholde aftaler, der er indgået ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter og som ikke er reguleret ved lov. Da en stor del af det danske arbejdsmarked er reguleret af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter - den såkaldte danske model - er det danske arbejdsmarked sårbar for social dumping på løn og arbejdstid, ikke mindst på ufaglærte områder. Ændrede dagpengeregler fremmer risikoen for working poor Også ændringerne i dagpengesystemet med maksimum to år på arbejdsløshedsdagpenge og større krav til erhvervelse af genoptjeningsretten kan fremme risikoen for working poor. Hidtil har et rimeligt niveau for arbejdsløshedsdagpenge og andre offentlige ydelser været et effektivt værn mod fattiggørelse på arbejdsmarkedet og et frit fald i lønningerne. Ingen vil arbejde til en løn under dagpengeniveauet, så længe de er berettiget til dagpenge. Imidlertid er dagpengenes kompensationsgrad ved ledighed faldende. Med skattereformens beslutning om at dagpenge skal stige mindre end tidligere for at finansiere skattelettelser for de beskæftigede øges sandsynligheden for at flere, som falder ud af dagpengesystemet, tager arbejde til en løn under overenskomsten. Der 4

5 er således også i ændringerne af skatte- og omfordelingssystemet en tendens til at fremme risikoen for working poor. Fagbevægelsens rolle svækkes Hidtil har det danske arbejdsmarkedssystem fungeret godt med bl.a. landsdækkende brancheoverenskomster, en særskilt organisering af ufaglærte, A-kasser og uddannelse. Gennem en årrække er LO-fagbevægelsens rolle imidlertid blevet svækket. Medlemmerne forlader de traditionelle fagforeninger, og der er opstået alternative fagforeninger, som konkurrerer om medlemmerne og om overenskomsterne. Samtidig er der sket en individualisering af lønforhandlingerne gennem nye lønprincipper, som tilskynder den enkelte lønmodtager til loyalitet mod virksomheden snarere end solidaritet med kollegerne i fagforbundet. Fagbevægelsen har ikke været i stand til at imødegå løn- og ansættelsesforringelser i en række spektakulære sager, hvor virksomhedernes eksistens stod på spil. Fagforeningerne har heller ikke haft succes med at organisere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens styrke ligger i en høj organiseringsgrad og at en stor del af arbejdsmarkedet er dækket af overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Svækkes fagbevægelsen medlemsmæssigt svækkes også fagbevægelsens kampskridt, og arbejdsmarkedet vil i stigende grad blive overladt til politikerne at regulere eller det vil henlægge i et tusmørke af lokale aftaler eller helt uden noget aftalesystem. Dermed svækkes en væsentlig forudsætning for den såkaldte danske model og for flexicurity, som betyder at arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet ved ansættelse og afskedigelser modsvares af arbejdstagernes ønske om økonomisk tryghed i perioder med ledighed og at begge parters interesser medieres i en overenskomst. Familier/husholdninger Man behøver ikke nødvendigvis være fattig, selv om man er lavtlønnet på arbejdsmarkedet. Om man er fattig afhænger også af de familieforhold, man lever i, og af de sociale ydelser, man måtte modtage. En lavtlønnet kan være gift med en ægtefælle, som tjener godt og dermed undgå fattigdom. Risikoen for fattigdom stiger markant for personer i familier/husholdninger, hvor alle er arbejdsløse. På OECD niveau er risikoen for fattigdom for at en person, som lever i en familie, hvor alle er arbejdsløse, fem gange så stor i forhold til at personen lever i en familie, hvor mindst en i familien har et arbejde. Er der børn i familien stiger risikoen for fattigdom yderligere. Enlige forsørgere på lav løn i Danmark har en markant højere risiko for at blive arbejdende fattige. En undersøgelse fra 2007 viser at 80 pct. af de arbejdende fattige er enlige. Working poor er således et problem, som i høj grad er forbundet med familieformen. Især enlige kvinder med forsørgerforpligtelser er udsat for at blive working poor, hvorimod kvinder generelt ikke er mere udsat for working poor end mænd. To-indkomst familien er blevet den almindelige siden 70erne. Samtidig er der sket en individualisering, som betyder at flere lever alene og derfor ikke har samme støtte fra familien som i tidligere tider. Velfærd Også samfundets omfordeling af indkomster via skattesystemet og de sociale velfærdsydelser spiller en stor rolle for, om man oplever fattigdom. En lavtlønnet enlig forsørger kan således være berettiget til sociale ydelser, som hjælper den lavtlønnede ud af fattigdom. 5

6 De fleste undersøgelser viser at den vigtigste faktor til bekæmpelse af working poor er velfærdsydelser: arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, familieydelser, børneydelser, sundhedsydelser, boligydelser, transportydelser, etc. Ydelserne trækker en betragtelig del af de lavtlønnede arbejdende fattige ud af fattigdom. Ydelserne er samtidig med til at hæve minimumslønnen på arbejdsmarkedet til et højere niveau end den ellers ville være uden de sociale ydelser. Velfærdssystemet er under pres ud fra ønsket om at det skal kunne betale sig at arbejde det skal ikke være lige så fordelagtigt eller mere fordelagtigt at leve af offentlige ydelser, når man kan arbejde og forsørge sig selv. Ydelserne er med til at skrue lønniveauet i vejret, og skattefinansieringen betyder ringere konkurrenceevne, lyder argumentationen. Problemet med den filosofi er imidlertid, at samfundet har svært ved at sikre alle på offentlige ydelser et job til en indkomst, som overflødiggør behovet for offentlige ydelser. Det er således overordentlig svært at finde det tilstrækkelige antal akutjob, som kan sikre de ledige en lønindkomst i stedet for kontanthjælp eller hindre at de helt ryger ud af samfundets forsørgelsessystem. Resultatet af velfærdsindskrænkningerne er derfor i en række tilfælde fattigdom og fortsat ledighed. De strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet sker samtidig med tilbagerulning af sociale velfærdsydelser. De to tendenser forstærker gensidigt risikoen for working poor. Der er en sammenhæng mellem udbredelsen af working poor og fattigdom generelt. Lande med mange fattige har også en høj risiko for working poor. Det skyldes ikke mindst et svagere omfordelingssystem, et større pres på minimumslønnen og en svagere fagbevægelse. Analyse af tilgangen til working poor Arbejdsmarkedet er et marked, hvor der handles med kompetencer og kvalifikationer og jobs. Lønnen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og forhandlingsstyrke. Working poor kan tolkes som et signal på markedet om, at der ikke længere er efterspørgsel på en bestemt arbejdskraft. Lønnen presses i visse sektorer, og dermed falder også sektorernes samfundsmæssig betydning, eller behovene kan indfris billigere. På markedet vil der opstå nye behov og ny efterspørgsel efter andre færdigheder og kompetencer i takt med at samfundet forandrer sig - og denne gang forandrer sig i et globalt perspektiv. Forandringerne på arbejdsmarkederne er strukturelle og dybtgående. De sidste 30 års neoliberalisme har forandret spillereglerne på arbejdsmarkedet, og den økonomiske krise har medført indskrænkninger i de offentlige velfærdsydelser, en indskrænkning og omstrukturering, som var godt i gang før krisen og som næppe rettes op efter krisen. En del af de traditionelle fagtyper og måder at organisere arbejdet på er på vej ud. Nationale arbejdsmarkeder erstattes af internationale og globale markeder, og U-landene har frigjort millioner af mennesker fra landbrug og småhåndværk til global konkurrence. Alt andet lige er risikoen for working poor derfor manifest. Nogle økonomer mener ligefrem at usikkerhed og risiko for fattigdom på arbejdsmarkedet er motiverende for en højere produktivitet, bedre konkurrenceevne og dermed større markedsandele og rigdom. Det er samtidig opskriften på større social ulighed og dermed opkomsten af eller forstærkelse af en række sociale og sundhedsmæssige problemer. Samfund med stor indkomstulighed tenderer til social disintegration. 6

7 Working poor en politisk udfordring Imidlertid er mennesker ikke blot en arbejdskraft. De danner samfund og sociale former, og de har forventninger. De lever et socialt liv. De stræber efter ordnede forhold, også i overgangsfaser i økonomi og beskæftigelse. Forholdene på arbejdsmarkedet påvirker hele samfundet, også den del af samfundet, som reguleres politisk efter sociale værdier. Working poor er derfor en politisk udfordring ligesom fattigdommen i industrialiseringens tidsalder var en politisk udfordring, som blev løst gennem aftaler og lovgivning. Politiske og overenskomstmæssige foranstaltninger mod working poor må tage udgangspunkt i en nøgtern forståelse af de trends, der ruller hen over arbejdsmarkederne og samfundene i de her år. Fortiden er ikke løsningen på nutiden og fremtiden. Skal vi løse working poor kommer vi ud et andet sted end vi gik ind men hvor, og hvilket samfund bliver der tale om? Hvordan kan det undgås at der opstår et proletariat af working poor? Anbefalinger: Hovedelementerne i en indsats mod working poor er lovgivning og overenskomster eller en kombination heraf. En styrkelse af arbejdsmarkedets parter. Det er først og fremmest en opgave for fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Stærke parter er en væsentlig forudsætning for overenskomstdækning på arbejdsmarkedet. Regeringen kan styrke institutionerne gennem trepartsforhandlinger og dialog og opmærksomhed på udviklingen på arbejdsmarkedet. For fagbevægelsen er der en stor opgave i at organisere indvandrende arbejdere og overenskomstdække deres arbejdsområder med danske overenskomster En bedre offentlig kontrol med at virksomhederne overholder lovgivningen og sikre at useriøse virksomheder lukkes Kædeansvar: Den, der har hovedentreprisen er ansvarlig for at underleverandører er korrekt registreret, overholder lovgivningen og betaler den aftalte løn Man skal kunne leve af sin løn i Danmark: Derfor en lovbestemt minimumsløn for visse konkurrenceudsatte sektorer efter aftale med arbejdsmarkedets parter. En lovbestemt mindsteløn gør det ulovligt at betale en mindre løn. Fagbevægelsen er imod lovbestemmelse på lønområdet, fordi det udhuler deres opgaver og formålet med en fagbevægelse. En lovbestemt mindsteløn på eller lige over fattigdomsgrænsen efter budgetmodellen vil imidlertid tage toppen af de mest ekstreme eksempler på løndumping Sociale standarder for offentlige bygge- og anlægsarbejder, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold for de ansatte Bekæmpelse af det grå arbejdsmarked og social dumping gennem en kombination af lovgivning og overenskomstdækning Fælles EU-minimumsstandarder for social sikring Et fælles EU-virksomhedsregister. Der bør være en større gennemskuelighed, så det sikres at firmaerne er korrekt registrerede, og at de er reelle firmaer Udvikling af et fælles EU-grundlag for dialog mellem arbejdsmarkedets parter og med regeringerne som sikrer et reguleret arbejdsmarked i EU-landene Reducere udbredelsen af midlertidige kontrakter En storstilet uddannelsesindsats for lavt uddannede og ufaglærte. Et uddannelsesløft er en uomgængelig forudsætning for at undgå flere working poor på bare lidt længere sigt. 7

8 Uddannelsesbehovet må ses i sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter kvalifikationer og kompetencer Opfyldelse af målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. En uddannelse betyder et markant fald i risikoen for fattigdom. Unge er særlig udsatte for working poor, og selv om andelen falder, når de finder et arbejde, er der behov for en særlig indsats, som letter de unges indtræden på arbejdsmarkedet Livslang læring og fortsat opkvalificering som en del af arbejdslivet En bedre og mere målrettet indsats for opkvalificering af ufaglærte ledige Fremme af to-indtægtsfamilier. En meget stor del af de arbejdende fattige er enlige. Mønstret for familiedannelsen er imidlertid kompleks og afhængig af en række sammensatte faktorer Mere forskning i working poor. Forskningen bør afdække forholdene i de mest udsatte sektorer med henblik på målrettede tiltag mod working poor, og hvilken indsats der kan gøres for de mest udsatte grupper 8