Working poor. Af Ole Meldgaard, marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working poor. Af Ole Meldgaard, marts 2013"

Transkript

1 Working poor Af Ole Meldgaard, marts 2013 Det mindste man kan forvente sig af et job er vel, at det kan betale sig, og at jobbet beskytter arbejdstageren mod fattigdom. Det er ikke altid tilfældet. Working poor betyder at man er fattig eller i risiko for fattigdom, selv om man har et arbejde. Den disponible indkomst for familien/husholdningen er under fattigdomsgrænsen. Teknisk set handler working poor om forholdet mellem indkomst fra arbejde, familiens eller husholdningens økonomiske ressourcer i øvrigt og eventuelle sociale ydelser fra det offentlige. Lønnen er således ikke den eneste faktor. Om man er fattig afhænger bl.a. af en eventuel ægtefælles indkomst, antallet af børn, som skal forsørges og bidrag fra det offentlige, f.eks. boligsikring. Lavtlønnede er ikke nødvendigvis working poor, men working poor er som oftest lavtlønnede. Omfang og tendenser I Danmark er især unge, enlige med børn, immigrantarbejdere, ufaglærte og personer på kanten af arbejdsmarkedet i risiko for fattigdom, men også selvstændige udgør en stor gruppe working poor. Især alder, uddannelse og civilstand er betydningsfulde faktorer for risikoen for at blive arbejdende fattig. Unge under 30 år og mennesker med lav eller ingen uddannelse og enlige har en markant højere risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er især ansat i mindre virksomheder, på hoteller og restauranter, i forretninger, private servicevirksomheder og omsorgserhverv. Nye sektorer med risiko for working poor er bl.a. bygge- og anlægs- og transportsektoren. Risikoen for working poor afhænger også af om man arbejder på permanente eller midlertidige kontrakter, arbejder på fuld tid eller på deltid, og om man har arbejdet et fuldt år eller mindre. De fleste i gruppen af working poor er på midlertidige kontrakter. Et arbejde er således ikke altid en tilstrækkelig betingelse for at undgå fattigdom. Selv om fattigdom ofte associeres med ledighed, så er en betragtelig del af de fattige i Europa i arbejde. Da de fleste mennesker i den arbejdsføre alder har et arbejde udgør de arbejdende fattige den største målgruppe for anti-fattigdomspolitikker, og i OECD landene udgør de arbejdende fattige 60 pct. af de fattige i den arbejdsføre alder. Internationale undersøgelser viser, at i Danmark udgør working poor mellem en tredjedel og halvdelen af de fattige. Ifølge Eurostat 2010 er 4 pct. af de beskæftigede i Danmark fattige eller i risiko for fattigdom. 11 pct. af lønmodtagerne, som har arbejdet mindre end et helt år, er ramt af fattigdomsrisiko. For hele EU-området er 8 pct. i risiko for fattigdom eller fattige. Mere end 10 pct. af lønmodtagerne i Portugal, Letland, Italien, Spanien, Polen og Grækenland er fattige. Mest alvorlig er situationen i Rumænien, hvor 19 pct. er fattige, selv om de arbejder (tallene er fra 2007, altså før krisen). I den industrialiserede verden er working poor især velkendt i USA. Working poor er også blevet et markant tema i arbejdsmarkedsdebatten i Europa i de senere år. Working poor er imidlertid ikke noget nyt eller ukendt fænomen. Tværtimod. En stor del af klodens lønmodtagere lever som fattige. Ifølge ILO er der 900 millioner working poor, som lever under fattigdomsgrænsen på to US dollars

2 om dagen, svarende til 30 pct. af klodens beskæftigede, og 456 millioner lever i ekstrem fattigdom under fattigdomsgrænsen på en US dollar om dagen (15 pct.). Også i lande, som i dag er rige, er fattige arbejdere kendt fra historien. I Danmark har vi sangen om Jens Vejmand, som slog skærver, men som forblev fattig, i livet og døden med. Og vi kender fattigdommen fra fortællingerne om industriproletariatet. Arbejderne knoklede og sled, og alligevel gik de og deres familier ofte sultne i seng. Det ændrede sig først med arbejderklassens organisering i en fagbevægelse og overenskomstregulering af løn- og arbejdsforhold samt politisk indflydelse. Risiko for flere working poor i Danmark Selv om working poor ikke er så udbredt som i mange andre lande er der en reel risiko for at der i de kommende år igen vil udvikle sig en arbejdende underklasse også her i landet som følge af liberaliseringen af arbejdsmarkederne i Europa og indvandring af udenlandsk arbejdskraft, som ikke arbejder på danske overenskomstvilkår. Det danske arbejdsmarked er blevet en meget lille delmængde af et stort europæisk og globalt arbejdsmarked. Hvad der sker på disse arbejdsmarkeder påvirker også forholdene for danske lønmodtagere. De skal konkurrere med ikke blot polakker og litauer, som kommer her til landet men også med arbejdere fra store lavtlønsområder som Kina og Indien, når produktionen outsources. På grund af teknologi og reducerede transportomkostninger bliver produktionsstedet mere og mere påvirkeligt af lønudgifterne det pågældende sted. Der er blevet flere til at tage arbejde, og det er blevet lettere og billigere at komme frem over store afstande. Globalt set er udbuddet af arbejdskraft steget markant siden 1980, og ikke kun ufaglært arbejdskraft. Lønmodtagere med uddannelser er gået i vejret med 50 pct. over de sidste 25 år, og udviklingen forventes at fortsætte i de kommende årtier. Globaliseringen har medført at der i stigende grad er tale om ét globalt marked for økonomi, produktion og kapital, men den sociale organisering af arbejdsmarkederne er fortsat national og begrænset og har rødder i industrialiseringens fremkomst for mere end 100 år siden. Konkurrencen er derfor også en konkurrence mellem organiseringerne af arbejdsmarkederne og forskellige traditioner. Working poor som fattigdomsindikator Det nye er at working poor i stigende grad gør sig gældende i højindkomstlande, bl.a. i de nordiske og nordvesteuropæiske lande. Siden vedtagelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997 har EU haft working poor som en fattigdomsindikator. I en anbefaling fra 2008 nævner Kommissionen eksplicit to principper for en inklusiv beskæftigelsespolitik: forebyggelse af working poor og forebyggelse af segmentering på arbejdsmarkedet. I Kommissionens 2020 strategi fra 2010 opfordres medlemslandene til at bekæmpe working poor. På trods af anbefalingerne har der ikke været meget politisk debat i Europa om working poor, ligesom omfanget af akademiske undersøgelser på tværs af medlemslandene er begrænset. Working poor har heller ikke spillet nogen stor rolle i debatten om fattigdom generelt. Det gælder også i Danmark, hvor working poor forstås som en form for fattigdom generelt eller som lavindkomst, måske fordi det hidtil har været sådan, at det tages for givet, at et aktivt liv på arbejdsmarkedet beskytter lønmodtageren og familien mod fattigdom. Der er således heller ingen 2

3 samlet politik til imødegåelse af working poor. Dog har fagbevægelsen fået øje på fænomenet. Working poor indgik således i LO-taler første maj i 2012, og fagbevægelsen har arrangeret møder om working poor. Lønkonkurrence som årsag til working poor Når det gælder arbejdsmarkedsdelen er nogle af årsagerne til working poor, at de økonomiske og finansielle markeder bliver åbnet udadtil, og arbejdsmarkederne bliver liberaliserede og deregulerede indadtil. Med EU er der fri bevægelighed i medlemslandene for arbejdskraften og for produktion og service. To faktorer er af central betydning: Konkurrencen står ikke mindst om den del af omkostningsniveauet, som lønningerne udgør, og fagbevægelsen og arbejdsmarkedets institutioner er under pres af en overordnet udvikling med mere fleksible ordninger på arbejdsmarkedet. Over de sidste 30 år har der været en nedgang i lønandelen af de samlede indkomster globalt set, og det er på lønniveauet og på styrken til at forhandle løn, at kampen står. Lønkonkurrencen rammer især de lavt lønnede og ufaglærte. Det største fald i lønandelen er sket for sektorer med ufaglærte arbejdere, og indkomstgabet mellem den faglærte og ufaglærte sektor er voksende. Et stort antal ufaglærte jobs går til lavtlønsområder i udlandet, og indenlands skærpes kampen om jobbene af indvandringen af arbejdskraft, som eventuelt arbejder i udenlandske firmaer på overenskomster fra deres hjemlande til en løn, som er under det danske lønniveau. Store dele af det tyske ufaglærte arbejdsmarked er i dag et lavtlønsområde, og det påvirker det danske lønniveau. Der er grænser for, hvor meget danske ufaglærte kan kræve i løn, hvis de vil være konkurrencedygtige med arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen. Ligeledes presser udenlandske firmaer bl.a. bygge- transport- og rengøringsfirmaer, som arbejder i Danmark - de danske lønninger ned mod mindstelønnen. Det er overvejende sandsynligt at der også i Danmark vil udvikle sig større lavtlønsområder, og at der vil blive et større gab mellem højt- og lavtlønnede og dermed større indkomstulighed. Det vil især ramme de ufaglærte men også en del faglærte på bl.a. byggemarkedet kan blive truet af udenlandsk ufaglært arbejdskraft. Det er derfor bekymrende for fremtidens working poor i Danmark, at så mange unge ikke får en uddannelse. Lav eller ingen uddannelse er stærkt associeret med risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er ofte fanget i en ond cirkel med lav uddannelse og beskæftigelse i lav-produktive sektorer. Det er en fast bestanddel af working poor udviklingen at der opstår en stigende polarisering mellem lønnen for ufaglærte og for højt uddannede. De ufaglærte kæmper om jobs og løn med rigtig mange mennesker over hele kloden. Efterspørgslen efter arbejdskraft er lavere end udbudet. De højtuddannede kæmper om jobs og løn på specialiserede arbejdsmarkeder, hvor særlige kompetencer og kvalifikationer betales eksorbitant, fordi efterspørgslen er større end udbudet. Løsere ansættelsesforhold og udlicitering Konkurrenceudsatte erhverv vil forsøge at reducere lønomkostningerne, især i krisetider, men samtidig vil de gerne beholde de ansatte. Det kan ske ved at nedsætte antallet af arbejdstimer, sende de ansatte på orlov, arbejdsfordeling eller foranstaltninger, som betyder indskrænkninger i det almindelige, regulære ansættelsesforhold. Midlertidige kontrakter betyder ofte at de ansatte har ringere løn- og ansættelsesvilkår, og en større andel af de beskæftigede er working poor. 3

4 En anden mulighed for at reducere omkostningerne er at sende produktionen til udlandet. Tusinder af danske slagteriarbejdere har mistet deres jobs til tyske slagterier, som i vid ustrækning anvender udlicitering og vikarer og såkaldte kolonnearbejdere fra Østeuropa, som arbejder til meget lave lønninger helt ned til 3 til 5 euros i timen, og hvor det er så godt som umuligt at organisere arbejderne. De tyske lønninger er styrtdykket. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og hvad der sker i Tyskland vil med stor sandsynlighed påvirke Danmark. Ind- og udvandring til andre arbejdsmarkeder er en fornuftig ting, som også danske lønmodtagere har benyttet sig af i ledighedsperioder. Sædvanligvis er der heller ikke problemer med vandringer mellem arbejdsmarkeder med ensartet økonomi og aftalesystem. Problemerne opstår, når indvandrerne kommer fra fattigere lande med andre systemer og tager arbejde på ikkeoverenskomstmæssige vilkår, og der udvikler sig et gråt eller sort arbejdsmarked. I Danmark er 5 pct. af de lavtuddannede i risiko for working poor. Det tilsvarende tal i Polen er 28 pct., og 45 pct. af de polske working poor har en uddannelse. Det gør det attraktivt for polske arbejdere at tage arbejde i Danmark til en løn, som er under den aftalte danske mindsteløn men højere end i hjemlandet. Social dumping Indvandrende arbejdere er ofte associeret med social dumping, fordi indvandrerne kommer fra lavtlønsområder, og ofte vil de være tilskyndet til at arbejde til en lavere løn ud fra deres egen private situation. De føler sig ikke som borgere i landet og skal ikke betale deres udgifter her men derhjemme, hvor udgifterne er meget lavere end i Danmark. Nogle udenlandske virksomheder forsøger bevidst at omgå reglerne for betaling af moms, skat, sociale bidrag etc. Virksomhederne er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjemlandet. Såkaldt undeclared work og et gråt eller sort arbejdsmarked er et stigende problem, som det i sagens natur er vanskeligt at dokumentere. Med Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten i efteråret 2012 forsøgte man at tage nogle skridt til at modvirke social dumping, f.eks. styrket anvendelse af registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT), Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg, Skat får flere midler til at føre en bedre kontrol med virksomhederne og bedre informationsudveksling mellem landene, samt øget brug af arbejdsklausuler for statslige virksomheder. Men problemet er ikke kun lovgivningen. Udenlandske virksomheder skal overholde dansk lov. Men de er ikke forpligtet til at overholde aftaler, der er indgået ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter og som ikke er reguleret ved lov. Da en stor del af det danske arbejdsmarked er reguleret af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter - den såkaldte danske model - er det danske arbejdsmarked sårbar for social dumping på løn og arbejdstid, ikke mindst på ufaglærte områder. Ændrede dagpengeregler fremmer risikoen for working poor Også ændringerne i dagpengesystemet med maksimum to år på arbejdsløshedsdagpenge og større krav til erhvervelse af genoptjeningsretten kan fremme risikoen for working poor. Hidtil har et rimeligt niveau for arbejdsløshedsdagpenge og andre offentlige ydelser været et effektivt værn mod fattiggørelse på arbejdsmarkedet og et frit fald i lønningerne. Ingen vil arbejde til en løn under dagpengeniveauet, så længe de er berettiget til dagpenge. Imidlertid er dagpengenes kompensationsgrad ved ledighed faldende. Med skattereformens beslutning om at dagpenge skal stige mindre end tidligere for at finansiere skattelettelser for de beskæftigede øges sandsynligheden for at flere, som falder ud af dagpengesystemet, tager arbejde til en løn under overenskomsten. Der 4

5 er således også i ændringerne af skatte- og omfordelingssystemet en tendens til at fremme risikoen for working poor. Fagbevægelsens rolle svækkes Hidtil har det danske arbejdsmarkedssystem fungeret godt med bl.a. landsdækkende brancheoverenskomster, en særskilt organisering af ufaglærte, A-kasser og uddannelse. Gennem en årrække er LO-fagbevægelsens rolle imidlertid blevet svækket. Medlemmerne forlader de traditionelle fagforeninger, og der er opstået alternative fagforeninger, som konkurrerer om medlemmerne og om overenskomsterne. Samtidig er der sket en individualisering af lønforhandlingerne gennem nye lønprincipper, som tilskynder den enkelte lønmodtager til loyalitet mod virksomheden snarere end solidaritet med kollegerne i fagforbundet. Fagbevægelsen har ikke været i stand til at imødegå løn- og ansættelsesforringelser i en række spektakulære sager, hvor virksomhedernes eksistens stod på spil. Fagforeningerne har heller ikke haft succes med at organisere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens styrke ligger i en høj organiseringsgrad og at en stor del af arbejdsmarkedet er dækket af overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Svækkes fagbevægelsen medlemsmæssigt svækkes også fagbevægelsens kampskridt, og arbejdsmarkedet vil i stigende grad blive overladt til politikerne at regulere eller det vil henlægge i et tusmørke af lokale aftaler eller helt uden noget aftalesystem. Dermed svækkes en væsentlig forudsætning for den såkaldte danske model og for flexicurity, som betyder at arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet ved ansættelse og afskedigelser modsvares af arbejdstagernes ønske om økonomisk tryghed i perioder med ledighed og at begge parters interesser medieres i en overenskomst. Familier/husholdninger Man behøver ikke nødvendigvis være fattig, selv om man er lavtlønnet på arbejdsmarkedet. Om man er fattig afhænger også af de familieforhold, man lever i, og af de sociale ydelser, man måtte modtage. En lavtlønnet kan være gift med en ægtefælle, som tjener godt og dermed undgå fattigdom. Risikoen for fattigdom stiger markant for personer i familier/husholdninger, hvor alle er arbejdsløse. På OECD niveau er risikoen for fattigdom for at en person, som lever i en familie, hvor alle er arbejdsløse, fem gange så stor i forhold til at personen lever i en familie, hvor mindst en i familien har et arbejde. Er der børn i familien stiger risikoen for fattigdom yderligere. Enlige forsørgere på lav løn i Danmark har en markant højere risiko for at blive arbejdende fattige. En undersøgelse fra 2007 viser at 80 pct. af de arbejdende fattige er enlige. Working poor er således et problem, som i høj grad er forbundet med familieformen. Især enlige kvinder med forsørgerforpligtelser er udsat for at blive working poor, hvorimod kvinder generelt ikke er mere udsat for working poor end mænd. To-indkomst familien er blevet den almindelige siden 70erne. Samtidig er der sket en individualisering, som betyder at flere lever alene og derfor ikke har samme støtte fra familien som i tidligere tider. Velfærd Også samfundets omfordeling af indkomster via skattesystemet og de sociale velfærdsydelser spiller en stor rolle for, om man oplever fattigdom. En lavtlønnet enlig forsørger kan således være berettiget til sociale ydelser, som hjælper den lavtlønnede ud af fattigdom. 5

6 De fleste undersøgelser viser at den vigtigste faktor til bekæmpelse af working poor er velfærdsydelser: arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, familieydelser, børneydelser, sundhedsydelser, boligydelser, transportydelser, etc. Ydelserne trækker en betragtelig del af de lavtlønnede arbejdende fattige ud af fattigdom. Ydelserne er samtidig med til at hæve minimumslønnen på arbejdsmarkedet til et højere niveau end den ellers ville være uden de sociale ydelser. Velfærdssystemet er under pres ud fra ønsket om at det skal kunne betale sig at arbejde det skal ikke være lige så fordelagtigt eller mere fordelagtigt at leve af offentlige ydelser, når man kan arbejde og forsørge sig selv. Ydelserne er med til at skrue lønniveauet i vejret, og skattefinansieringen betyder ringere konkurrenceevne, lyder argumentationen. Problemet med den filosofi er imidlertid, at samfundet har svært ved at sikre alle på offentlige ydelser et job til en indkomst, som overflødiggør behovet for offentlige ydelser. Det er således overordentlig svært at finde det tilstrækkelige antal akutjob, som kan sikre de ledige en lønindkomst i stedet for kontanthjælp eller hindre at de helt ryger ud af samfundets forsørgelsessystem. Resultatet af velfærdsindskrænkningerne er derfor i en række tilfælde fattigdom og fortsat ledighed. De strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet sker samtidig med tilbagerulning af sociale velfærdsydelser. De to tendenser forstærker gensidigt risikoen for working poor. Der er en sammenhæng mellem udbredelsen af working poor og fattigdom generelt. Lande med mange fattige har også en høj risiko for working poor. Det skyldes ikke mindst et svagere omfordelingssystem, et større pres på minimumslønnen og en svagere fagbevægelse. Analyse af tilgangen til working poor Arbejdsmarkedet er et marked, hvor der handles med kompetencer og kvalifikationer og jobs. Lønnen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og forhandlingsstyrke. Working poor kan tolkes som et signal på markedet om, at der ikke længere er efterspørgsel på en bestemt arbejdskraft. Lønnen presses i visse sektorer, og dermed falder også sektorernes samfundsmæssig betydning, eller behovene kan indfris billigere. På markedet vil der opstå nye behov og ny efterspørgsel efter andre færdigheder og kompetencer i takt med at samfundet forandrer sig - og denne gang forandrer sig i et globalt perspektiv. Forandringerne på arbejdsmarkederne er strukturelle og dybtgående. De sidste 30 års neoliberalisme har forandret spillereglerne på arbejdsmarkedet, og den økonomiske krise har medført indskrænkninger i de offentlige velfærdsydelser, en indskrænkning og omstrukturering, som var godt i gang før krisen og som næppe rettes op efter krisen. En del af de traditionelle fagtyper og måder at organisere arbejdet på er på vej ud. Nationale arbejdsmarkeder erstattes af internationale og globale markeder, og U-landene har frigjort millioner af mennesker fra landbrug og småhåndværk til global konkurrence. Alt andet lige er risikoen for working poor derfor manifest. Nogle økonomer mener ligefrem at usikkerhed og risiko for fattigdom på arbejdsmarkedet er motiverende for en højere produktivitet, bedre konkurrenceevne og dermed større markedsandele og rigdom. Det er samtidig opskriften på større social ulighed og dermed opkomsten af eller forstærkelse af en række sociale og sundhedsmæssige problemer. Samfund med stor indkomstulighed tenderer til social disintegration. 6

7 Working poor en politisk udfordring Imidlertid er mennesker ikke blot en arbejdskraft. De danner samfund og sociale former, og de har forventninger. De lever et socialt liv. De stræber efter ordnede forhold, også i overgangsfaser i økonomi og beskæftigelse. Forholdene på arbejdsmarkedet påvirker hele samfundet, også den del af samfundet, som reguleres politisk efter sociale værdier. Working poor er derfor en politisk udfordring ligesom fattigdommen i industrialiseringens tidsalder var en politisk udfordring, som blev løst gennem aftaler og lovgivning. Politiske og overenskomstmæssige foranstaltninger mod working poor må tage udgangspunkt i en nøgtern forståelse af de trends, der ruller hen over arbejdsmarkederne og samfundene i de her år. Fortiden er ikke løsningen på nutiden og fremtiden. Skal vi løse working poor kommer vi ud et andet sted end vi gik ind men hvor, og hvilket samfund bliver der tale om? Hvordan kan det undgås at der opstår et proletariat af working poor? Anbefalinger: Hovedelementerne i en indsats mod working poor er lovgivning og overenskomster eller en kombination heraf. En styrkelse af arbejdsmarkedets parter. Det er først og fremmest en opgave for fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Stærke parter er en væsentlig forudsætning for overenskomstdækning på arbejdsmarkedet. Regeringen kan styrke institutionerne gennem trepartsforhandlinger og dialog og opmærksomhed på udviklingen på arbejdsmarkedet. For fagbevægelsen er der en stor opgave i at organisere indvandrende arbejdere og overenskomstdække deres arbejdsområder med danske overenskomster En bedre offentlig kontrol med at virksomhederne overholder lovgivningen og sikre at useriøse virksomheder lukkes Kædeansvar: Den, der har hovedentreprisen er ansvarlig for at underleverandører er korrekt registreret, overholder lovgivningen og betaler den aftalte løn Man skal kunne leve af sin løn i Danmark: Derfor en lovbestemt minimumsløn for visse konkurrenceudsatte sektorer efter aftale med arbejdsmarkedets parter. En lovbestemt mindsteløn gør det ulovligt at betale en mindre løn. Fagbevægelsen er imod lovbestemmelse på lønområdet, fordi det udhuler deres opgaver og formålet med en fagbevægelse. En lovbestemt mindsteløn på eller lige over fattigdomsgrænsen efter budgetmodellen vil imidlertid tage toppen af de mest ekstreme eksempler på løndumping Sociale standarder for offentlige bygge- og anlægsarbejder, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold for de ansatte Bekæmpelse af det grå arbejdsmarked og social dumping gennem en kombination af lovgivning og overenskomstdækning Fælles EU-minimumsstandarder for social sikring Et fælles EU-virksomhedsregister. Der bør være en større gennemskuelighed, så det sikres at firmaerne er korrekt registrerede, og at de er reelle firmaer Udvikling af et fælles EU-grundlag for dialog mellem arbejdsmarkedets parter og med regeringerne som sikrer et reguleret arbejdsmarked i EU-landene Reducere udbredelsen af midlertidige kontrakter En storstilet uddannelsesindsats for lavt uddannede og ufaglærte. Et uddannelsesløft er en uomgængelig forudsætning for at undgå flere working poor på bare lidt længere sigt. 7

8 Uddannelsesbehovet må ses i sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter kvalifikationer og kompetencer Opfyldelse af målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. En uddannelse betyder et markant fald i risikoen for fattigdom. Unge er særlig udsatte for working poor, og selv om andelen falder, når de finder et arbejde, er der behov for en særlig indsats, som letter de unges indtræden på arbejdsmarkedet Livslang læring og fortsat opkvalificering som en del af arbejdslivet En bedre og mere målrettet indsats for opkvalificering af ufaglærte ledige Fremme af to-indtægtsfamilier. En meget stor del af de arbejdende fattige er enlige. Mønstret for familiedannelsen er imidlertid kompleks og afhængig af en række sammensatte faktorer Mere forskning i working poor. Forskningen bør afdække forholdene i de mest udsatte sektorer med henblik på målrettede tiltag mod working poor, og hvilken indsats der kan gøres for de mest udsatte grupper 8

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping STOP SOCIAL DUMPING 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping SF har 14 forslag til at stoppe den sociale dumping med til finanslovsforhandlinger. Forslagene er fordelt på tre områder: Transportområdet,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1 Industrigruppen 2013 Oplæg Mads Andersen 1 Intet er smukkere end Danske Arbejdspladser Oplæg Mads Andersen 2 Industriarbejdspladser i DK Har din virksomhed flyttet produktion ud af Danmark inden for de

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Konkurrencestaten slår dem ud!!!

Konkurrencestaten slår dem ud!!! Konkurrencestaten slår dem ud!!! Folkerigsdag lørdag den 2. august 2014, Valby Kulturhus Indlæg af Ole Meldgaard, Chefkonsulent på Kofoeds Skole Konkurrencestaten, selve navnet lyder som en trompetfanfare.

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere