Working poor. Af Ole Meldgaard, marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working poor. Af Ole Meldgaard, marts 2013"

Transkript

1 Working poor Af Ole Meldgaard, marts 2013 Det mindste man kan forvente sig af et job er vel, at det kan betale sig, og at jobbet beskytter arbejdstageren mod fattigdom. Det er ikke altid tilfældet. Working poor betyder at man er fattig eller i risiko for fattigdom, selv om man har et arbejde. Den disponible indkomst for familien/husholdningen er under fattigdomsgrænsen. Teknisk set handler working poor om forholdet mellem indkomst fra arbejde, familiens eller husholdningens økonomiske ressourcer i øvrigt og eventuelle sociale ydelser fra det offentlige. Lønnen er således ikke den eneste faktor. Om man er fattig afhænger bl.a. af en eventuel ægtefælles indkomst, antallet af børn, som skal forsørges og bidrag fra det offentlige, f.eks. boligsikring. Lavtlønnede er ikke nødvendigvis working poor, men working poor er som oftest lavtlønnede. Omfang og tendenser I Danmark er især unge, enlige med børn, immigrantarbejdere, ufaglærte og personer på kanten af arbejdsmarkedet i risiko for fattigdom, men også selvstændige udgør en stor gruppe working poor. Især alder, uddannelse og civilstand er betydningsfulde faktorer for risikoen for at blive arbejdende fattig. Unge under 30 år og mennesker med lav eller ingen uddannelse og enlige har en markant højere risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er især ansat i mindre virksomheder, på hoteller og restauranter, i forretninger, private servicevirksomheder og omsorgserhverv. Nye sektorer med risiko for working poor er bl.a. bygge- og anlægs- og transportsektoren. Risikoen for working poor afhænger også af om man arbejder på permanente eller midlertidige kontrakter, arbejder på fuld tid eller på deltid, og om man har arbejdet et fuldt år eller mindre. De fleste i gruppen af working poor er på midlertidige kontrakter. Et arbejde er således ikke altid en tilstrækkelig betingelse for at undgå fattigdom. Selv om fattigdom ofte associeres med ledighed, så er en betragtelig del af de fattige i Europa i arbejde. Da de fleste mennesker i den arbejdsføre alder har et arbejde udgør de arbejdende fattige den største målgruppe for anti-fattigdomspolitikker, og i OECD landene udgør de arbejdende fattige 60 pct. af de fattige i den arbejdsføre alder. Internationale undersøgelser viser, at i Danmark udgør working poor mellem en tredjedel og halvdelen af de fattige. Ifølge Eurostat 2010 er 4 pct. af de beskæftigede i Danmark fattige eller i risiko for fattigdom. 11 pct. af lønmodtagerne, som har arbejdet mindre end et helt år, er ramt af fattigdomsrisiko. For hele EU-området er 8 pct. i risiko for fattigdom eller fattige. Mere end 10 pct. af lønmodtagerne i Portugal, Letland, Italien, Spanien, Polen og Grækenland er fattige. Mest alvorlig er situationen i Rumænien, hvor 19 pct. er fattige, selv om de arbejder (tallene er fra 2007, altså før krisen). I den industrialiserede verden er working poor især velkendt i USA. Working poor er også blevet et markant tema i arbejdsmarkedsdebatten i Europa i de senere år. Working poor er imidlertid ikke noget nyt eller ukendt fænomen. Tværtimod. En stor del af klodens lønmodtagere lever som fattige. Ifølge ILO er der 900 millioner working poor, som lever under fattigdomsgrænsen på to US dollars

2 om dagen, svarende til 30 pct. af klodens beskæftigede, og 456 millioner lever i ekstrem fattigdom under fattigdomsgrænsen på en US dollar om dagen (15 pct.). Også i lande, som i dag er rige, er fattige arbejdere kendt fra historien. I Danmark har vi sangen om Jens Vejmand, som slog skærver, men som forblev fattig, i livet og døden med. Og vi kender fattigdommen fra fortællingerne om industriproletariatet. Arbejderne knoklede og sled, og alligevel gik de og deres familier ofte sultne i seng. Det ændrede sig først med arbejderklassens organisering i en fagbevægelse og overenskomstregulering af løn- og arbejdsforhold samt politisk indflydelse. Risiko for flere working poor i Danmark Selv om working poor ikke er så udbredt som i mange andre lande er der en reel risiko for at der i de kommende år igen vil udvikle sig en arbejdende underklasse også her i landet som følge af liberaliseringen af arbejdsmarkederne i Europa og indvandring af udenlandsk arbejdskraft, som ikke arbejder på danske overenskomstvilkår. Det danske arbejdsmarked er blevet en meget lille delmængde af et stort europæisk og globalt arbejdsmarked. Hvad der sker på disse arbejdsmarkeder påvirker også forholdene for danske lønmodtagere. De skal konkurrere med ikke blot polakker og litauer, som kommer her til landet men også med arbejdere fra store lavtlønsområder som Kina og Indien, når produktionen outsources. På grund af teknologi og reducerede transportomkostninger bliver produktionsstedet mere og mere påvirkeligt af lønudgifterne det pågældende sted. Der er blevet flere til at tage arbejde, og det er blevet lettere og billigere at komme frem over store afstande. Globalt set er udbuddet af arbejdskraft steget markant siden 1980, og ikke kun ufaglært arbejdskraft. Lønmodtagere med uddannelser er gået i vejret med 50 pct. over de sidste 25 år, og udviklingen forventes at fortsætte i de kommende årtier. Globaliseringen har medført at der i stigende grad er tale om ét globalt marked for økonomi, produktion og kapital, men den sociale organisering af arbejdsmarkederne er fortsat national og begrænset og har rødder i industrialiseringens fremkomst for mere end 100 år siden. Konkurrencen er derfor også en konkurrence mellem organiseringerne af arbejdsmarkederne og forskellige traditioner. Working poor som fattigdomsindikator Det nye er at working poor i stigende grad gør sig gældende i højindkomstlande, bl.a. i de nordiske og nordvesteuropæiske lande. Siden vedtagelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 1997 har EU haft working poor som en fattigdomsindikator. I en anbefaling fra 2008 nævner Kommissionen eksplicit to principper for en inklusiv beskæftigelsespolitik: forebyggelse af working poor og forebyggelse af segmentering på arbejdsmarkedet. I Kommissionens 2020 strategi fra 2010 opfordres medlemslandene til at bekæmpe working poor. På trods af anbefalingerne har der ikke været meget politisk debat i Europa om working poor, ligesom omfanget af akademiske undersøgelser på tværs af medlemslandene er begrænset. Working poor har heller ikke spillet nogen stor rolle i debatten om fattigdom generelt. Det gælder også i Danmark, hvor working poor forstås som en form for fattigdom generelt eller som lavindkomst, måske fordi det hidtil har været sådan, at det tages for givet, at et aktivt liv på arbejdsmarkedet beskytter lønmodtageren og familien mod fattigdom. Der er således heller ingen 2

3 samlet politik til imødegåelse af working poor. Dog har fagbevægelsen fået øje på fænomenet. Working poor indgik således i LO-taler første maj i 2012, og fagbevægelsen har arrangeret møder om working poor. Lønkonkurrence som årsag til working poor Når det gælder arbejdsmarkedsdelen er nogle af årsagerne til working poor, at de økonomiske og finansielle markeder bliver åbnet udadtil, og arbejdsmarkederne bliver liberaliserede og deregulerede indadtil. Med EU er der fri bevægelighed i medlemslandene for arbejdskraften og for produktion og service. To faktorer er af central betydning: Konkurrencen står ikke mindst om den del af omkostningsniveauet, som lønningerne udgør, og fagbevægelsen og arbejdsmarkedets institutioner er under pres af en overordnet udvikling med mere fleksible ordninger på arbejdsmarkedet. Over de sidste 30 år har der været en nedgang i lønandelen af de samlede indkomster globalt set, og det er på lønniveauet og på styrken til at forhandle løn, at kampen står. Lønkonkurrencen rammer især de lavt lønnede og ufaglærte. Det største fald i lønandelen er sket for sektorer med ufaglærte arbejdere, og indkomstgabet mellem den faglærte og ufaglærte sektor er voksende. Et stort antal ufaglærte jobs går til lavtlønsområder i udlandet, og indenlands skærpes kampen om jobbene af indvandringen af arbejdskraft, som eventuelt arbejder i udenlandske firmaer på overenskomster fra deres hjemlande til en løn, som er under det danske lønniveau. Store dele af det tyske ufaglærte arbejdsmarked er i dag et lavtlønsområde, og det påvirker det danske lønniveau. Der er grænser for, hvor meget danske ufaglærte kan kræve i løn, hvis de vil være konkurrencedygtige med arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen. Ligeledes presser udenlandske firmaer bl.a. bygge- transport- og rengøringsfirmaer, som arbejder i Danmark - de danske lønninger ned mod mindstelønnen. Det er overvejende sandsynligt at der også i Danmark vil udvikle sig større lavtlønsområder, og at der vil blive et større gab mellem højt- og lavtlønnede og dermed større indkomstulighed. Det vil især ramme de ufaglærte men også en del faglærte på bl.a. byggemarkedet kan blive truet af udenlandsk ufaglært arbejdskraft. Det er derfor bekymrende for fremtidens working poor i Danmark, at så mange unge ikke får en uddannelse. Lav eller ingen uddannelse er stærkt associeret med risiko for fattigdom. De arbejdende fattige er ofte fanget i en ond cirkel med lav uddannelse og beskæftigelse i lav-produktive sektorer. Det er en fast bestanddel af working poor udviklingen at der opstår en stigende polarisering mellem lønnen for ufaglærte og for højt uddannede. De ufaglærte kæmper om jobs og løn med rigtig mange mennesker over hele kloden. Efterspørgslen efter arbejdskraft er lavere end udbudet. De højtuddannede kæmper om jobs og løn på specialiserede arbejdsmarkeder, hvor særlige kompetencer og kvalifikationer betales eksorbitant, fordi efterspørgslen er større end udbudet. Løsere ansættelsesforhold og udlicitering Konkurrenceudsatte erhverv vil forsøge at reducere lønomkostningerne, især i krisetider, men samtidig vil de gerne beholde de ansatte. Det kan ske ved at nedsætte antallet af arbejdstimer, sende de ansatte på orlov, arbejdsfordeling eller foranstaltninger, som betyder indskrænkninger i det almindelige, regulære ansættelsesforhold. Midlertidige kontrakter betyder ofte at de ansatte har ringere løn- og ansættelsesvilkår, og en større andel af de beskæftigede er working poor. 3

4 En anden mulighed for at reducere omkostningerne er at sende produktionen til udlandet. Tusinder af danske slagteriarbejdere har mistet deres jobs til tyske slagterier, som i vid ustrækning anvender udlicitering og vikarer og såkaldte kolonnearbejdere fra Østeuropa, som arbejder til meget lave lønninger helt ned til 3 til 5 euros i timen, og hvor det er så godt som umuligt at organisere arbejderne. De tyske lønninger er styrtdykket. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og hvad der sker i Tyskland vil med stor sandsynlighed påvirke Danmark. Ind- og udvandring til andre arbejdsmarkeder er en fornuftig ting, som også danske lønmodtagere har benyttet sig af i ledighedsperioder. Sædvanligvis er der heller ikke problemer med vandringer mellem arbejdsmarkeder med ensartet økonomi og aftalesystem. Problemerne opstår, når indvandrerne kommer fra fattigere lande med andre systemer og tager arbejde på ikkeoverenskomstmæssige vilkår, og der udvikler sig et gråt eller sort arbejdsmarked. I Danmark er 5 pct. af de lavtuddannede i risiko for working poor. Det tilsvarende tal i Polen er 28 pct., og 45 pct. af de polske working poor har en uddannelse. Det gør det attraktivt for polske arbejdere at tage arbejde i Danmark til en løn, som er under den aftalte danske mindsteløn men højere end i hjemlandet. Social dumping Indvandrende arbejdere er ofte associeret med social dumping, fordi indvandrerne kommer fra lavtlønsområder, og ofte vil de være tilskyndet til at arbejde til en lavere løn ud fra deres egen private situation. De føler sig ikke som borgere i landet og skal ikke betale deres udgifter her men derhjemme, hvor udgifterne er meget lavere end i Danmark. Nogle udenlandske virksomheder forsøger bevidst at omgå reglerne for betaling af moms, skat, sociale bidrag etc. Virksomhederne er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjemlandet. Såkaldt undeclared work og et gråt eller sort arbejdsmarked er et stigende problem, som det i sagens natur er vanskeligt at dokumentere. Med Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten i efteråret 2012 forsøgte man at tage nogle skridt til at modvirke social dumping, f.eks. styrket anvendelse af registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT), Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg, Skat får flere midler til at føre en bedre kontrol med virksomhederne og bedre informationsudveksling mellem landene, samt øget brug af arbejdsklausuler for statslige virksomheder. Men problemet er ikke kun lovgivningen. Udenlandske virksomheder skal overholde dansk lov. Men de er ikke forpligtet til at overholde aftaler, der er indgået ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter og som ikke er reguleret ved lov. Da en stor del af det danske arbejdsmarked er reguleret af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter - den såkaldte danske model - er det danske arbejdsmarked sårbar for social dumping på løn og arbejdstid, ikke mindst på ufaglærte områder. Ændrede dagpengeregler fremmer risikoen for working poor Også ændringerne i dagpengesystemet med maksimum to år på arbejdsløshedsdagpenge og større krav til erhvervelse af genoptjeningsretten kan fremme risikoen for working poor. Hidtil har et rimeligt niveau for arbejdsløshedsdagpenge og andre offentlige ydelser været et effektivt værn mod fattiggørelse på arbejdsmarkedet og et frit fald i lønningerne. Ingen vil arbejde til en løn under dagpengeniveauet, så længe de er berettiget til dagpenge. Imidlertid er dagpengenes kompensationsgrad ved ledighed faldende. Med skattereformens beslutning om at dagpenge skal stige mindre end tidligere for at finansiere skattelettelser for de beskæftigede øges sandsynligheden for at flere, som falder ud af dagpengesystemet, tager arbejde til en løn under overenskomsten. Der 4

5 er således også i ændringerne af skatte- og omfordelingssystemet en tendens til at fremme risikoen for working poor. Fagbevægelsens rolle svækkes Hidtil har det danske arbejdsmarkedssystem fungeret godt med bl.a. landsdækkende brancheoverenskomster, en særskilt organisering af ufaglærte, A-kasser og uddannelse. Gennem en årrække er LO-fagbevægelsens rolle imidlertid blevet svækket. Medlemmerne forlader de traditionelle fagforeninger, og der er opstået alternative fagforeninger, som konkurrerer om medlemmerne og om overenskomsterne. Samtidig er der sket en individualisering af lønforhandlingerne gennem nye lønprincipper, som tilskynder den enkelte lønmodtager til loyalitet mod virksomheden snarere end solidaritet med kollegerne i fagforbundet. Fagbevægelsen har ikke været i stand til at imødegå løn- og ansættelsesforringelser i en række spektakulære sager, hvor virksomhedernes eksistens stod på spil. Fagforeningerne har heller ikke haft succes med at organisere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens styrke ligger i en høj organiseringsgrad og at en stor del af arbejdsmarkedet er dækket af overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Svækkes fagbevægelsen medlemsmæssigt svækkes også fagbevægelsens kampskridt, og arbejdsmarkedet vil i stigende grad blive overladt til politikerne at regulere eller det vil henlægge i et tusmørke af lokale aftaler eller helt uden noget aftalesystem. Dermed svækkes en væsentlig forudsætning for den såkaldte danske model og for flexicurity, som betyder at arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet ved ansættelse og afskedigelser modsvares af arbejdstagernes ønske om økonomisk tryghed i perioder med ledighed og at begge parters interesser medieres i en overenskomst. Familier/husholdninger Man behøver ikke nødvendigvis være fattig, selv om man er lavtlønnet på arbejdsmarkedet. Om man er fattig afhænger også af de familieforhold, man lever i, og af de sociale ydelser, man måtte modtage. En lavtlønnet kan være gift med en ægtefælle, som tjener godt og dermed undgå fattigdom. Risikoen for fattigdom stiger markant for personer i familier/husholdninger, hvor alle er arbejdsløse. På OECD niveau er risikoen for fattigdom for at en person, som lever i en familie, hvor alle er arbejdsløse, fem gange så stor i forhold til at personen lever i en familie, hvor mindst en i familien har et arbejde. Er der børn i familien stiger risikoen for fattigdom yderligere. Enlige forsørgere på lav løn i Danmark har en markant højere risiko for at blive arbejdende fattige. En undersøgelse fra 2007 viser at 80 pct. af de arbejdende fattige er enlige. Working poor er således et problem, som i høj grad er forbundet med familieformen. Især enlige kvinder med forsørgerforpligtelser er udsat for at blive working poor, hvorimod kvinder generelt ikke er mere udsat for working poor end mænd. To-indkomst familien er blevet den almindelige siden 70erne. Samtidig er der sket en individualisering, som betyder at flere lever alene og derfor ikke har samme støtte fra familien som i tidligere tider. Velfærd Også samfundets omfordeling af indkomster via skattesystemet og de sociale velfærdsydelser spiller en stor rolle for, om man oplever fattigdom. En lavtlønnet enlig forsørger kan således være berettiget til sociale ydelser, som hjælper den lavtlønnede ud af fattigdom. 5

6 De fleste undersøgelser viser at den vigtigste faktor til bekæmpelse af working poor er velfærdsydelser: arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, familieydelser, børneydelser, sundhedsydelser, boligydelser, transportydelser, etc. Ydelserne trækker en betragtelig del af de lavtlønnede arbejdende fattige ud af fattigdom. Ydelserne er samtidig med til at hæve minimumslønnen på arbejdsmarkedet til et højere niveau end den ellers ville være uden de sociale ydelser. Velfærdssystemet er under pres ud fra ønsket om at det skal kunne betale sig at arbejde det skal ikke være lige så fordelagtigt eller mere fordelagtigt at leve af offentlige ydelser, når man kan arbejde og forsørge sig selv. Ydelserne er med til at skrue lønniveauet i vejret, og skattefinansieringen betyder ringere konkurrenceevne, lyder argumentationen. Problemet med den filosofi er imidlertid, at samfundet har svært ved at sikre alle på offentlige ydelser et job til en indkomst, som overflødiggør behovet for offentlige ydelser. Det er således overordentlig svært at finde det tilstrækkelige antal akutjob, som kan sikre de ledige en lønindkomst i stedet for kontanthjælp eller hindre at de helt ryger ud af samfundets forsørgelsessystem. Resultatet af velfærdsindskrænkningerne er derfor i en række tilfælde fattigdom og fortsat ledighed. De strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet sker samtidig med tilbagerulning af sociale velfærdsydelser. De to tendenser forstærker gensidigt risikoen for working poor. Der er en sammenhæng mellem udbredelsen af working poor og fattigdom generelt. Lande med mange fattige har også en høj risiko for working poor. Det skyldes ikke mindst et svagere omfordelingssystem, et større pres på minimumslønnen og en svagere fagbevægelse. Analyse af tilgangen til working poor Arbejdsmarkedet er et marked, hvor der handles med kompetencer og kvalifikationer og jobs. Lønnen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og forhandlingsstyrke. Working poor kan tolkes som et signal på markedet om, at der ikke længere er efterspørgsel på en bestemt arbejdskraft. Lønnen presses i visse sektorer, og dermed falder også sektorernes samfundsmæssig betydning, eller behovene kan indfris billigere. På markedet vil der opstå nye behov og ny efterspørgsel efter andre færdigheder og kompetencer i takt med at samfundet forandrer sig - og denne gang forandrer sig i et globalt perspektiv. Forandringerne på arbejdsmarkederne er strukturelle og dybtgående. De sidste 30 års neoliberalisme har forandret spillereglerne på arbejdsmarkedet, og den økonomiske krise har medført indskrænkninger i de offentlige velfærdsydelser, en indskrænkning og omstrukturering, som var godt i gang før krisen og som næppe rettes op efter krisen. En del af de traditionelle fagtyper og måder at organisere arbejdet på er på vej ud. Nationale arbejdsmarkeder erstattes af internationale og globale markeder, og U-landene har frigjort millioner af mennesker fra landbrug og småhåndværk til global konkurrence. Alt andet lige er risikoen for working poor derfor manifest. Nogle økonomer mener ligefrem at usikkerhed og risiko for fattigdom på arbejdsmarkedet er motiverende for en højere produktivitet, bedre konkurrenceevne og dermed større markedsandele og rigdom. Det er samtidig opskriften på større social ulighed og dermed opkomsten af eller forstærkelse af en række sociale og sundhedsmæssige problemer. Samfund med stor indkomstulighed tenderer til social disintegration. 6

7 Working poor en politisk udfordring Imidlertid er mennesker ikke blot en arbejdskraft. De danner samfund og sociale former, og de har forventninger. De lever et socialt liv. De stræber efter ordnede forhold, også i overgangsfaser i økonomi og beskæftigelse. Forholdene på arbejdsmarkedet påvirker hele samfundet, også den del af samfundet, som reguleres politisk efter sociale værdier. Working poor er derfor en politisk udfordring ligesom fattigdommen i industrialiseringens tidsalder var en politisk udfordring, som blev løst gennem aftaler og lovgivning. Politiske og overenskomstmæssige foranstaltninger mod working poor må tage udgangspunkt i en nøgtern forståelse af de trends, der ruller hen over arbejdsmarkederne og samfundene i de her år. Fortiden er ikke løsningen på nutiden og fremtiden. Skal vi løse working poor kommer vi ud et andet sted end vi gik ind men hvor, og hvilket samfund bliver der tale om? Hvordan kan det undgås at der opstår et proletariat af working poor? Anbefalinger: Hovedelementerne i en indsats mod working poor er lovgivning og overenskomster eller en kombination heraf. En styrkelse af arbejdsmarkedets parter. Det er først og fremmest en opgave for fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Stærke parter er en væsentlig forudsætning for overenskomstdækning på arbejdsmarkedet. Regeringen kan styrke institutionerne gennem trepartsforhandlinger og dialog og opmærksomhed på udviklingen på arbejdsmarkedet. For fagbevægelsen er der en stor opgave i at organisere indvandrende arbejdere og overenskomstdække deres arbejdsområder med danske overenskomster En bedre offentlig kontrol med at virksomhederne overholder lovgivningen og sikre at useriøse virksomheder lukkes Kædeansvar: Den, der har hovedentreprisen er ansvarlig for at underleverandører er korrekt registreret, overholder lovgivningen og betaler den aftalte løn Man skal kunne leve af sin løn i Danmark: Derfor en lovbestemt minimumsløn for visse konkurrenceudsatte sektorer efter aftale med arbejdsmarkedets parter. En lovbestemt mindsteløn gør det ulovligt at betale en mindre løn. Fagbevægelsen er imod lovbestemmelse på lønområdet, fordi det udhuler deres opgaver og formålet med en fagbevægelse. En lovbestemt mindsteløn på eller lige over fattigdomsgrænsen efter budgetmodellen vil imidlertid tage toppen af de mest ekstreme eksempler på løndumping Sociale standarder for offentlige bygge- og anlægsarbejder, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold for de ansatte Bekæmpelse af det grå arbejdsmarked og social dumping gennem en kombination af lovgivning og overenskomstdækning Fælles EU-minimumsstandarder for social sikring Et fælles EU-virksomhedsregister. Der bør være en større gennemskuelighed, så det sikres at firmaerne er korrekt registrerede, og at de er reelle firmaer Udvikling af et fælles EU-grundlag for dialog mellem arbejdsmarkedets parter og med regeringerne som sikrer et reguleret arbejdsmarked i EU-landene Reducere udbredelsen af midlertidige kontrakter En storstilet uddannelsesindsats for lavt uddannede og ufaglærte. Et uddannelsesløft er en uomgængelig forudsætning for at undgå flere working poor på bare lidt længere sigt. 7

8 Uddannelsesbehovet må ses i sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter kvalifikationer og kompetencer Opfyldelse af målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. En uddannelse betyder et markant fald i risikoen for fattigdom. Unge er særlig udsatte for working poor, og selv om andelen falder, når de finder et arbejde, er der behov for en særlig indsats, som letter de unges indtræden på arbejdsmarkedet Livslang læring og fortsat opkvalificering som en del af arbejdslivet En bedre og mere målrettet indsats for opkvalificering af ufaglærte ledige Fremme af to-indtægtsfamilier. En meget stor del af de arbejdende fattige er enlige. Mønstret for familiedannelsen er imidlertid kompleks og afhængig af en række sammensatte faktorer Mere forskning i working poor. Forskningen bør afdække forholdene i de mest udsatte sektorer med henblik på målrettede tiltag mod working poor, og hvilken indsats der kan gøres for de mest udsatte grupper 8

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Vi skriver om den danske model med udgangspunkt i flybranchen. Vi vil gerne stille dig et par spørgsmål. Til at starte med vil vi gerne fokusere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Initiativer mod social dumping 8. november 2012 1 Aftale om initiativer mod social dumping Nyt kapitel Med Aftaler om finansloven for 2012 er indsatsen mod

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Udtalelser

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Udtalelser Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Udtalelser Arbejdsmarkedspolitisk udtalelse fra Dansk El-Forbunds 31. kongres Genoptjeningskravet til dagpengeret skal halveres Dagpengereformen, der blev vedtaget under

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT

A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, PROJEKT AFSLUTNINGSKONFERENCE PRECAWO PROJEKT A FSLUTNINGSKONFERENCE, FAOS, D E C E M B ER 6 2 0 1 6 B J A R K E R E F S L U N D, C E N T E R F O R I N D U S T R I A L P R O D U K T I O N, A A L B O R G U N I

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011 Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mange på kanten af arbejdsmarkedet & mangel på arbejdskraft ER DER ET PARADOKS?

Mange på kanten af arbejdsmarkedet & mangel på arbejdskraft ER DER ET PARADOKS? Mange på kanten af arbejdsmarkedet & mangel på arbejdskraft ER DER ET PARADOKS? Lisbeth Pedersen Forskningschef SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd Beskæftigelsen i Danmark er høj eller rettere

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere