Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat"

Transkript

1 HB Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat Oktober 2010, Torben Jensen 1

2 1. INDLEDNING 3 2. FAGFORENINGENS STYRKE 4 Antal medlemmer og organisationsgrad 4 Faglighed 5 Indgåelse af overenskomster og målrettet rådgivning i ansættelsesspørgsmål 6 Organisatorisk sammenhæng 6 3. OPLÆG TIL DEBAT: SKAL DER DANNES ET SUNDHEDSFORBUND? 7 Sikre en stærk bioanalytisk faglig profil 8 Sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde 10 Sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? 10 Udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne? 12 Sætte dialog, service og synlighed i centrum? AFSLUTNING 14 2

3 1. Indledning I 1997 blev sundhedskartellet dannet. Det skete ovenpå mange års debat om organiseringen af samarbejdet mellem organisationerne på sundhedsområdet. Et af elementerne i denne debat var det organisatoriske fremtidsprojekt LaH år 2000, som i blev gennemført i Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter. Projektet blev styret af en central projektgruppe, som i 1992 fremlagde projektets resultater i rapporten Forskud på fremtiden. Projektgruppen så tre forskellige fremtidsmuligheder: LaH som en lokal fagforening, et selvstændigt LaH som en del af et sundhedskartel eller et fælles sundhedsforbund. Projektgruppen endte med at anbefale et selvstændigt LaH som en del af et sundhedskartel. Dermed ligger den senere dannelse af sundhedskartellet i fin forlængelse af projektgruppens anbefalinger, selvom Danske Bioanalytikere i den nuværende struktur også har satset på elementer af lokalfagforeningsmodellen med styrkelse af den regionale struktur og på elementer af sundhedsforbundsmodellen med fælles overenskomster i kartellet. Udover hovedsigtet mod en styrkelse af organisationerne i forhold til overenskomstforhandlingerne ønskede kartellet allerede fra sin dannelse, også at udvikle samarbejdet om uddannelse, arbejdsmiljø, organisatorisk uddannelse, sundhedspolitik og det lokale samarbejde mellem grupperne. Især på områderne uddannelsespolitik og sundhedspolitik betød karteldannelsen en væsentlig udvikling af mulighederne for indflydelse. I de første år efter sundhedskartellets dannelse var det fortsat i regi af KTO-samarbejdet, at kartellet forsøgte at gøre sin indflydelse gældende. Men i forhandlingerne i 1999 og 2002 var det, ligesom inden kartellets dannelse, vanskeligt at sikre en begyndende opretning af det lønefterslæb, som de mellemlange videregående uddannede på sundhedsområdet havde. På denne baggrund valgte Sundhedskartellet med udgangen af 2003 at forlade KTO samarbejde og ved forhandlingerne i 2005 forhandlede Sundhedskartellet for sig selv. I 2008 betød en opslidende konflikt, at Sundhedskartellet i sidste omgang faktisk fik en samlet ramme for overenskomstresultatet, som var bedre end KTO s. På forhandlingsområdet er samarbejdet mellem Sundhedskartellets organisationer således støt udbygget, så der nu er fællesoverenskomst, fælles arbejdstidsregler og fælles lederoverenskomst på regionernes område. På de øvrige arbejdsområder har der især været en stærk udvikling på uddannelsesområdet med en stærk og tæt koordinering i forhold til uddannelsesrevisioner, og Sundhedskartellet er også blevet en stærk spiller på det sundhedspolitiske område. På det organisatoriske område er der på mange felter blevet et 3

4 tættere samarbejde mellem sundhedskartellets organisationer, men der er også punkter, hvor det ikke er lykkedes at få etableres et tættere samarbejde, ex på organisatorisk uddannelse. Det lokale samarbejde mellem organisationerne er også blevet udbygget, men med varierende styrke i de forskellige regioner. På Danske Bioanalytikeres kongres i 2008 blev der fremsat et beslutningsforslag, som igen åbnede debatten om fremtidens organisation. Kongressen vedtog beslutningsforslaget, som fastslår, at Hovedbestyrelsen inden næste kongres skal igangsætte en debat om udviklingen af samarbejdet mellem sundhedsorganisationerne og det langsigtede mål for dette samarbejde. Denne debat skal afklare hovedbestyrelsens og regionsbestyrelsernes holdning til dannelsen af et Sundhedsforbund med andre sundhedsfaglige organisationer. På den baggrund har der i Danske Bioanalytikeres forretningsudvalg været en drøftelse af mulighederne for at løse denne opgave og med udgangspunkt i et oplæg fra forretningsudvalget har Hovedbestyrelsen godkendt, at opgaven løses ved, at Hovedbestyrelsen indledningsvis præsenteres for et debatoplæg, som kan danne grundlag for en holdningsdebat i hovedbestyrelsen over 1-2 HB-møder. Med udgangspunkt i debatoplægget samt debatten i HB er det herefter regionsformændenes opgave at initiere en regional / lokal debat og samle debattens resultater. Endelig vil sekretariatet præsentere HB for et notat, der indeholder de væsentligste pointer fra den centrale og regionale debat og som kan danne udgangspunkt for en indstilling til kongressen i Fagforeningens styrke I dette afsnit tages der hul på det egentlige spørgsmål om dannelsen af et sundhedsforbund. Det diskuteres, hvilke elementer, der har betydning for en fagforenings styrke. Afsnittet danner baggrund for selve oplægget til debat, som findes i afsnit 3, og som tager udgangspunkt i Danske Bioanalytikeres visioner. Følgende elementer vurderes at have betydning for Danske Bioanalytikeres styrke som fagforening: Antal medlemmer og organisationsgrad, faglighed, indgåelse af overenskomster og specifik rådgivning i ansættelsesspørgsmål, samt organisatorisk sammenhæng Antal medlemmer og organisationsgrad Når en fagforening organiserer mange lønmodtagere, er organisationen potentielt i stand til at mobilisere en række magtressourcer med henblik på at sikre, at organisationens synspunkter og interesser vinder gehør. En høj organisationsgrad er forudsætningen for, at organisationen 4

5 tages alvorlig som forhandlingspartner og som talerør. Tre mekanismer er på spil i denne sammenhæng. Den første mekaniske er lige ud ad landevejen: Jo flere, jo stærkere: En stor sammenlagt organisation vil som udgangspunkt stå stærkt pga. de mange medlemmer. Spørgsmålet er imidlertid om den enkelte (tidligere) organisations medlemsskare vil stå stærkere end før fusionen eller, om styrken blot fordeles proportionalt på medlemmerne. Det centrale spørgsmål er derfor: Stiger en fagforenings styrke mere end proportionalt med antallet af medlemmer? Den anden mekanisme handler om stordriftsfordelenes indflydelse på medlemstallet og organisationsgraden: Det er muligt, at en organisationssammenlægning vil medføre stordriftsfordele (se dog senere afsnit), som igen vil medføre besparelser på driften og dermed give luft i budgettet, som fx kan bruges til at nedsætte kontingentet. En kontingentnedsættelse vil, i hvert fald teoretisk, gøre medlemskab mere attraktivt og dermed øge organisationsgraden og foreningens styrke. Det er således muligt, at en fusioneret organisation via stordriftsfordele og kontingentnedsættelser vil få flere medlemmer og større styrke end summen af de nuværende organisationers medlemmer og styrke. En tredje mekanisme handler om den indre organisation: Det er muligt, at en fusion kun vil være en fordel for en del af de nuværende organisationer og måske ligefrem en ulempe for andre. Der kan argumenteres for, at de små organisationer vil lukrere uforholdsmæssigt meget på det at blive flere medlemmer, idet det forholdsmæssigt simpelthen vil være en større omvæltning for de små organisationer end for de store og, idet der findes magtressourcer, som kun kan sættes i anvendelse, hvis en organisation har en vis størrelse. Fx eksisterer der visse mindstekrav til organisationernes medlemstal for at opnå repræsentation i diverse indflydelsesfora (fx FTF). Det er således rimeligt at antage, at de små organisationer umiddelbart vil opleve en direkte eller indirekte styrkeforøgelse alene som følge af at være blevet en del at noget større (med flere medlemmer), mens samme styrkeforøgelse ikke vil tilfalde de i forvejen store organisationer. Et sidste og for bioanalytikerne mere problematisk element kan være at en større og fusioneret organisation kan have sværere ved at fastholde fagligheden og dermed organisationsgraden (dette uddybes i næste afsnit). Faglighed Graden af faglighed måler i hvilken grad fagforeningen er i besiddelse af specialviden, som gør foreningen i stand til at beskæftige sig med udviklingen af faget, medlemmernes faglige kompetenceudvikling og grænsedragningen til andre fagområder. Når en række fagforeninger fusionerer, vil det som udgangspunkt være vanskeligt at have samme fokus på hver enkelt fag, som man havde i den enkelte fagforening før fusionen - simpelthen fordi fokus bliver meget bredere og mindre specifik. Hvis man vælger en fusionsmodel, hvor de nuværende organisationer viderefører deres faglige afdelinger i den nye 5

6 organisation i en eller anden form, kan fagligheden muligvis fortsættes. I så fald er der dog risiko for, at det vil være på bekostning af den nye organisations styrke og gennemslagskraft, idet styrken netop er afhængig af, at forskellene udviskes og, at den fusionerede organisation fremstår som en samlet enhed. En reduceret faglighed er ikke kun et fagligt problem. Som kort nævnt i forrige afsnit kan det have konsekvenser for organisationsgraden. Især fagforeninger, der fokuserer meget på faglighed, udvikling af faget og professionen vil risikere delvist at miste medlemmernes interesse, når man fusionerer ind i en større enhed, hvor faglighederne ikke kan plejes i samme grad. For fagforeninger med mindre fokus på faglighed og profession, vil dette selvsagt være et mindre problem. En forudsætning for høj faglighed er desuden manøvredygtighed / beslutningsdygtighed, dvs., at organisationen kan manøvrere hurtigt og smidigt i forhold til de ændringer, der sker i omgivelserne (i samfundet og hos medlemmerne). Her har en lille autonom organisation (så længe den har tilstrækkelige ressourcer) sandsynligvis en fordel frem for en stor organisation med mange interesser. Indgåelse af overenskomster og målrettet rådgivning i ansættelsesspørgsmål En af fagforeningens centrale kilder til styrke og magt er muligheden for at indgå overenskomster og muligheden for at yde målrettet rådgivning med udgangspunkt i medlemmernes fag, arbejdsvilkår og specifikke livs- og arbejdssituation. Med en fusion med andre foreninger forsvinder retten til at indgå selvstændige overenskomster, selvom man naturligvis stadig kan forestille sig et setup, hvor der kan indgås særlige aftaler for særlige medlemsgrupper. Retten til overenskomstmæssigt at træde i karakter alene for fagets medarbejdere svækkes. Det kan endvidere hævdes, at muligheden for målrettet rådgivning (til fagets medarbejdere) svækkes, når fagets afgrænsning organisationsmæssigt forsvinder. Man kan dog forestille sig, at udviklingen, alt andet lige, på længere sigt vil resultere i en harmonisering af løn- og arbejdsvilkår for den sammenlagte organisations medlemmer. Spørgsmålet er så om behovet for at indgå særlige overenskomster med tiden forsvinder, og forståelsen af at rådgive målrettet med tiden ændres? Organisatorisk sammenhæng Organisationens kompetencer, herunder faglighed og rådgivning, kan ikke bringes i spil uden en velsmurt organisation, som kan sikre den interne og eksterne sammenhæng mellem forskellige beslutningsfora. Ikke mindst en effektiv niveaudeling og en effektiv kommunikation mellem niveauerne, fra hovedbestyrelse og hele vejen til tillidsrepræsentanter og medlemmer er vital i forhold til at kunne udnytte organisationens potentialer. 6

7 Når organisationer fusionerer, medfører det umiddelbart stordriftsfordele i administrationen via effektivisering og strømlining af arbejdsgangene. Det kan resultere i en smidig og velsmurt organisation. Hvorvidt det endelige resultat af en fusion vil resultere i en mere effektiv og dermed billigere administration, er dog et åbent spørgsmål. Det skyldes dels, at det er svært at forudsige størrelsen af stordriftsfordelene og dels, at der sandsynligvis også vil optræde stordriftsulemper i form af fx koordinationsproblemer og øget fejlinformation. En ting er imidlertid stordriftsfordele i den indre organisation, noget andet er den politiske sammenhæng og kommunikationen mellem niveauerne (fra HB til TR/medlemmer). En forudsætning for et problemfrit informationsflow og en frugtbar niveaudeling er, at den regionale / lokale organisationsopbygning afspejler den centrale. En fusions succes forudsætter således at fusionen når hele vejen ud i organisationen. Ud fra et effektivitetssynspunkt vil en central fusion derfor (i yderste instans) skulle følges af en regional fusion og en TR-fusion, dvs., at TR er TR for alle medlemmer. Det sidste vil ganske givet være problematisk ud fra andre hensyn, herunder fagligt kendskab. Den organisatoriske sammenhæng og forskellige effektivitetshensyn kan således i visse tilfælde være i konflikt med de andre kilder til organisationens styrke (i dette tilfælde fagligheden). 3. Oplæg til debat: Skal der dannes et sundhedsforbund? En debat må nødvendigvis være struktureret ud fra nogle faste og objektive rammer. Det tætteste, vi kommer på sådanne faste rammer, er Danske Bioanalytikeres kongresvedtagne visioner. Det anbefales derfor, at den fremadrettede debat tager udgangspunkt i at besvare følgende 5 spørgsmål. I hvilken grad giver et sundhedsforbund mulighed for at sikre en stærk bioanalytikerfaglig profil? I hvilken grad kan et sundhedsforbund sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde? I hvilken grad kan et sundhedsforbund sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? I hvilken grad kan et sundhedsforbund udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne I hvilken grad kan et sundhedsforbund sætte dialog, service og synlighed i centrum I det følgende vil visionerne blive gennemgået og centrale konklusioner og spørgsmål fra baggrundsanalysen vil blive trukket ind. I slutningen af hvert afsnit fremhæves en række delspørgsmål. Det er spørgsmål, der kan tjene til inspiration til såvel den centrale som den 7

8 regionale debat. Når begrebet Sundhedsforbund tages i brug, er der ikke implicit taget stilling til, hvilke organisationer, der vil være medlem af forbundet, hvis det virkeliggøres. Man kan tænke sig et smalt forbund bestående af få sundhedsorganisationer, et meget bredt forbund med samtlige eller næsten alle sundhedsorganisationer og endeligt et forbund bestående af de organisationer, der i dag indgår i Sundhedskartellet. Når ikke andet nævnes, er der i dette debatoplæg taget udgangspunkt i det sidste. Sikre en stærk bioanalytisk faglig profil Umiddelbart og isoleret set vil Danske Bioanalytikeres faglighed blive sat under pres i et Sundhedsforbund af de simple årsager, der er nævnt i afsnittet om faglighed herover. Hvis organisationens styrke og gennemslagskraft øges, som følge af andre mekanismer i fusionen, kan dette imidlertid i nogen grad kompensere for reduktionen i fagligheden. Hvis man vælger en model, hvor en slags faglig afdeling (for hvert fag) bibeholdes, kan man argumentere for, at frigjorte ressourcer (som frigøres pga. fusionen) kan anvendes til at pleje fagligheden yderligere. Det er imidlertid tvivlsomt, om disse potentielt positive mekanismer helt vil fjerne presset på fagligheden: Der vil være risiko for, at bioanalytikerne som udgangspunkt bliver mindre synlige i organisationen, simpelthen fordi bioanalytikerne udgør så lille en del af det store fællesskab. Det bliver derfor en udfordring at fastholde organisationens specifikke faglighed. Hertil kommer, at der er risiko for, at en eventuel svagere organisatorisk faglighed vil resultere i en svagere professionsidentitet på arbejdspladserne og dermed vil udvikle sig til en trussel for faget som sådan. Endelig er der risiko for, at en reduceret faglighed vil medføre en vigende interesse fra bioanalytikernes side, fordi deres identifikation med et forbund med en lavere grad af bioanalytisk faglighed vil være reduceret. I Sverige har man en to-delt organisation (to selvstændige organisationer), hvor IBL (Institutet för biomedicinsk laboratorievetenskap) varetager bioanalytikernes faglighed og faglige udvikling og Vårdförbundet (som organiserer bioanalytikere, jordemødre, radiografer og sygeplejersker) varetager de fagforeningsmæssige (organisatoriske og forhandlingsmæssige) opgaver for bioanalytikerne. Erfaringerne fra Sverige viser, at det er afgørende, at det fællesskab, man som organisation vælger at være en del af, består af organisationer, der repræsenterer professioner med stærke 8

9 faglige, uddannelsesmæssige og historiske ligheder. Desuden er det afgørende, at disse ligheder er synlige for medlemmerne. De svenske erfaringer viser således, at de forskellige fags viden kan gå op i en højere enhed, når man står sammen fagforeningsmæssigt men, at gevinsten kun kan høstes, hvis organisationernes forskellighed er begrænset. På den anden side kan det i Sverige være forvirrende og uhensigtsmæssigt for medlemmerne at være medlem af to forskellige organisationer, med hver sin kontingentopkrævning, ligesom man i den fagforeningsmæssige del (Vårdförbundet) i visse tilfælde kan savne den helhed, det ville give, at have én samlet organisation. Inspirationsspørgsmål: Kan alle fagområderne plejes lige meget i et sundhedsforbund? Vil bioanalytikernes faglighed skulle vige for DSR s interesser? Vil pleje af det ene områdes faglighed automatisk være en pleje af de andre fagområder? Vil de enkelte professioner blive ved med at have særinteresser ude på arbejdspladserne i samme omfang som i dag, selvom man etablerer et sundhedsforbund? Kan bioanalytikernes professionsidentitet beskyttes i et sundhedsforbund uden, at denne beskyttelse har negative konsekvenser for de andre faggrupper i forbundet? Kan bioanalytikernes synlighed sikres i et sundhedsforbund? Gør et sundhedsforbund det mere eller mindre vigtigt at sikre bioanalytikernes synlighed? Hvordan påvirkes bioanalytikerfagets udviklingsmuligheder og dermed professionen af etableringen af et sundhedsforbund? Vil bioanalytikernes mulighed for at være en del af ledelsesstrukturen blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Vil et sundhedsforbund kunne have tilstrækkelig fokus på uddannelse af bioanalytikere og rekruttering til faget? Kan man ved at lade sig inspirere af Sverige forestille sig, at forbundet organisatorisk slipper fagligheden (faglighederne) og faciliterer oprettelsen af en række uafhængige videnskabelige komiteer / faglige selskaber, der kan varetage fagligheden og udviklingen af faget? Hvad vil en sådan afgivelse af fagligheden betyde for sundhedsforbundets organisationsprocent? Vil et sundhedsforbund resultere i dalende faglighed og vil dalende faglighed få medlemsgrundlaget til at smulre? 9

10 Sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde Arbejdsglæde handler bl.a. om at have gode forhold på arbejdspladsen og om at kunne se en mening med sit arbejde. Et sundhedsforbund har måske gode muligheder for at arbejde for at sikre bioanalytikernes rolle i hele det diagnostiske forløb, idet integrationen med øvrige faggrupper er naturligt. Det kan give større helhed i arbejdet og dermed tilfredshed. Omvendt vil det være vanskeligt at arbejde særskilt for større arbejdsglæde på laboratorierne / bioanalytikernes arbejdssteder. Inspirationsspørgsmål: Hver enkelt faggruppe, herunder bioanalytikerne, har nogle helt særegne krav og forventninger til det fysiske arbejdsmiljø og sikkerheden på arbejdspladsen. Hvorledes kan et sundhedsforbund sikre, at der er tilstrækkeligt fokus på kravene hos hver enkelt faggruppe? Vil bioanalytikere have samme muligheder for at deltage i medindflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen, når et sundhedsforbund er en realitet? Hvorledes kan et sundhedsforbund gebærde sig i skismaet mellem konkurrence og solidaritet fagområderne imellem? Repræsentanterne er med til at sikre ordentlige vilkår og arbejdsglæde på arbejdspladserne. Hvordan vil repræsentanternes vilkår og organisering blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Vil et sundhedsforbund kunne opretholde det niveau af kurser og efteruddannelsesmuligheder til bioanalytikere, som på nuværende tidspunkt udbydes af Danske Bioanalytikere? Vil der være mulighed for stordriftsfordele på kursus / efteruddannelsessiden ved at slå udbud sammen på tværs af fagområder? Vil et sundhedsforbund på lang sigt resultere i en harmonisering af interesser på tværs af sundhedssektoren, som i sidste ende vil være medvirkende til at nedbryde barrierer, bastioner og fordomme og afvikle magtkampe på sygehusene, således at der udvikles et mere frugtbart samarbejde på tværs af hospitalernes afdelinger? Sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? Umiddelbart har Danske Bioanalytikere, via sin deltagelse i Sundhedskartellet, mobiliseret den forhandlingsstyrke, der er at hente i et fællesskab. På nær overenskomsterne på det private område, som kun dækker en lille del af medlemmerne, forhandler Danske Bioanalytikere sammen med Sundhedskartellet (og CO10) og danner fælles front i overenskomstforhandlingerne. Hvis medlemmerne af Sundhedsforbundet er identiske med de nuværende medlemmer af Sundhedskartellet, kan det derfor være vanskeligt at se, hvad Danske Bioanalytikere forhandlingsmæssigt skulle få ud af at fusionere ind i et 10

11 Sundhedsforbund. Hertil kommer, at Kartellet faktisk allerede har demonstreret succes i forhandlingerne. Der kan imidlertid argumenteres for, at nogle af de forhold, som man normalt fremhæver som værende styrker ved Sundhedskartellet, i visse sammenhænge (sammenlignet med et forbund) kan være svagheder set fra omverdenens side. Her tænkes særligt på to forhold: Det første forhold har at gøre med, at den enkelte organisation i kartellet har mulighed for at undgå en konflikt ved at benytte sig af kattelemmen. Selvom dette kan være en styrke internt og være med til smidiggøre samarbejdet, kan det give modparten et indtryk af, at samarbejdet i Kartellet er af løsere karakter og, at organisationerne ikke nødvendigvis vil stå last og brast. Det andet forhold kan give omgivelserne samme indtryk og skyldes, at hver organisation i kartellet stadig har sin egen organisation at falde tilbage på, hvis man ikke længere ønsker at være en del af fællesskabet. Igen er det med til at facilitere et trygt samarbejde, men kan give indtrykket af, at man ikke vil gå hele vejen. Fraværet af disse muligheder i et Sundhedsforbund kan, i hvert fald teoretisk, være med til at øge forhandlingsstyrken ved at vise enhed og sammenhold på en tydeligere måde end i Kartellet. I et sundhedsforbund vil der desuden være mulighed for, at etablere en fællesrådgivning bestående af et relativt stort antal rådgivere, som vil kunne servicere medlemmerne bedre, simpelthen fordi der i en stor afdeling er bedre mulighed for at afløse / aflaste hinanden og, fordi man kan trække på specialviden fra flere sider. Tilsvarende vil forbundets fællesøkonomi sikre et mere solidt fundament under organisationen, hvilket kan højne incitamentet til at føre relevante sager til faglig voldgift i medlemmernes interesse. I et forbund bliver der imidlertid længere fra medlem til hovedbestyrelse. Større afstand kan medføre, at bioanalytikernes krav vanskeligere forankres i toppen af de politiske forhandlinger. I de specifikke forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår for bioanalytikere er det derfor ikke givet, at bioanalytikerne kan trække på en større forhandlingskraft end de kunne før dannelsen af sundhedsforbundet. Inspirationsspørgsmål: Vil et Sundhedsforbund give omgivelserne indtryk af en større grad af samhørighed i forhandlingerne (en for alle, alle for en)? 11

12 Hvorledes vil den lokale løndannelse for bioanalytikere blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Hvordan vil den nuværende uenighed om fagenes afgræsninger på hospitalerne komme til udtryk i en forhandlingssituation i et sundhedsforbund? Vil de små organisationer i endnu højere grad end nu blive styret forhandlingsmæssigt af de store? I et sundhedsforbund vil også det regionale / lokale niveau være fusioneret. Vil det medføre, at bioanalytikerne vil have sværere ved at kanalisere krav op igennem systemet? Vil dannelsen af et Sundhedsforbund medføre stordriftsfordele, der kan frigøre ressourcer, der enten kan anvendes til serviceforbedringer eller kontingentnedsættelse? Udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne? Der findes en række brede sundhedspolitiske spørgsmål, hvortil de tiltrædende organisationer har sammenfaldende holdninger: Fx flere ressourcer til det offentlige sundhedsvæsen. Et stort forbund vil, alt andet lige, have bedre mulighed for at øve indflydelse på sundhedspolitiske beslutninger, hvor de tiltrædende organisationer er enige, via andre organisationer og direkte gennem lobbyarbejde og høringssvar. Tilsvarende vil et forbund have større gennemslagskraft i medierne, hvilket igen vil øge styrken til at kæmpe for et bedre offentligt sundhedsvæsen. Den større gennemslagskraft vil bunde i såvel det store medlemstal som i muligheden for at drive en større kommunikationsafdeling med flere fastansatte journalister. Omvendt vil der muligvis være nogle sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikere, som forbundet slet ikke kan kæmpe for, fordi der ikke er flertal herfor. Også her er det skismaet mellem fælles interesser og særinteresser, der er udfordringen. Inspirationsspørgsmål: Vil et sundhedsforbund på lang sigt have den effekt, at interesserne på tværs af fagene harmoniseres i højere grad end i dag, således at der vil være flere områder, hvor man kan høste gevinsten ved at stå sammen og færre områder, hvor særinteressernes manglende varetagelse er et problem? Vil sundhedsforbundets relativt moderate indsigt i de enkelte fagområder bevirke, at forbundet vil have svært ved at vide, om såkaldte fælles holdninger faktisk er til gavn for alle eller næsten alle medlemmer i forbundet? Hvordan vil muligheden være for, at sundhedspolitiske temaer, som kun vedrører bioanalytikerne, bliver behandlet grundigt i et sundhedsforbund? 12

13 Sætte dialog, service og synlighed i centrum? På visse områder vil det være lettere for et sundhedsforbund at servicere medlemmerne medlemsservice kan integreres, effektiviseres og optimeres, og medlemmerne vil kunne opleve et mere smidigt og teknisk moderne forbund. Disse fordele kan især virkeliggøres, hvis der opstår nogle positive læringsmekanismer i organisationen, så forbundet vil blive klogere og bedre end summen af organisationerne (produkteffekt). På den anden side kan det blive sværere at igangsætte en fagspecifik dialog med medlemmerne, idet denne kun vil være relevant for en meget lille del af forbundets medlemmer. Tilsvarende vil forbundet nok være synligt, men ikke synligt med udgangspunkt i netop bioanalytikernes særlige hverdag. For nogle bioanalytikerne vil dette sandsynligvis føles som en serviceforringelse, selvom den objektive service faktisk er forbedret. For at imødegå dette, kan et forbund vælge at bibeholde særlige afdelinger af forbundet, som kan servicere de respektive medlemsgrupper og italesætte de respektive medlemsgruppers problemer og hverdag. Det vil dog være sådan, at det er enighed og sammenslutning, der sikrer forbundets gennemslagskraft, og jo flere ressourcer, der anvendes til de særlige afdelinger, og jo mere fokus, der rettes mod sådanne særlige afdelinger, des mindre gennemslagskraft vil forbundet have som samlet forbund. De positive effekter af et forbund reduceres, hvis man higer om forskelligheden, og der er risiko for, at projektet ender som hverken fugl eller fisk. Både mht. dialog, service og synlighed spiller tillidsrepræsentanterne en afgørende rolle. Organiseringen af tillidsrepræsentanterne, deres vilkår og deres kontaktflade til medlemmerne er derfor vitale for sundhedsforbundets muligheder. Det er således afgørende, at man bibeholder den tætte forbindelse mellem medlem og tillidsrepræsentant og mellem tillidsrepræsentanter og konsulenter i organisationen. Det nuværende relativt tætte forhold mellem tillidsrepræsentanter og konsulenter i sekretariatet spiller sandsynligvis en positiv rolle for Danske Bioanalytikeres mulighed for at sætte dialog, service og synlighed i centrum. Ser man på erfaringerne fra det svenske Vårdförbund, kan synlighed overfor de respektive medlemsgrupper samt omverdenen være et problem. For organisationerne i det svenske forbund er udfordringen konstant at søge styrken i fællesskabet samtidig med at fastholde det unikke for at bibeholde synligheden. Vil et Sundhedsforbund øge eller forringe muligheden for at føre en fagspecifik dialog med de af forbundets medlemmer, der er bioanalytikere? Erfaringerne fra Sverige viser, at det er vigtigt, at medlemmerne har en repræsentant fra deres egen faggruppe både som TR og i bestyrelsen. Vil bioanalytikere i et sundhedsforbund kunne sikres en bioanalytiker som tillidsrepræsentant? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper skal servicere bioanalytikerne? 13

14 Står Danske Bioanalytikere for nuværende i en situation, hvor organisationen, pga. dens relativt lille størrelse, har svært ved at igangsætte nødvendige forbedringer af servicen til medlemmerne? Er Danske Bioanalytikeres fagblad en så integreret del af dialogen med medlemmerne, at det skal overleve som fagblad i et sundhedsforbund? Eller vil bioanalytikerne have nok i et fælles forbundsblad? Herover er Danske Bioanalytikeres visioner gennemgået med henblik på at vurdere betydningen af et sundhedsforbund for visionernes virkeliggørelse. Spørgsmålet omkring eventuelle stordriftsfordele og de heraf følgende muligheder for kontingentnedsættelse er ikke behandlet i dybden. Årsagen til, at en kontingentnedsættelse ikke uddybes, er at kontingentets størrelse ikke nævnes direkte i visionerne. Anvendes eventuelle stordriftsfordele til serviceforbedringer vil det (isoleret set) kunne få positiv betydning på snart sagt alle områder af organisationens virke og behøver dermed ikke yderligere uddybning her. 4. Afslutning Da Sundhedskartellet blev dannet i 1997, skete det på baggrund af flere års debat om organiseringen. Der er nu gået 13 år. Spørgsmålet er, om det er tid til at overveje yderlige organisatorisk integration. Suverænitet er ikke en kvalitet i sig selv - kun for så vidt, at suveræniteten har positiv indvirkning på Danske Bioanalytikeres medlemsservice og på medlemmernes vilkår. Tilsvarende er en fusion og dermed suverænitetsafgivelse - kun et gode, hvis den bidrager positivt til at opfylde foreningens visioner. Her er der gjort et forsøg på at opridse kilderne til fagforeningens styrker og svagheder og derefter at sætte scenen for en debat om etablering af et sundhedsforbund. Der er taget udgangspunkt i et valg mellem to modeller: Status quo eller Sundhedsforbund. I virkelighedens verden har sundhedskartellet (som skitseret indledningsvist) udviklet sig i årenes løb. En tredje model kunne derfor være, at kartellet udvikler sig endnu mere, både i dybden med et mere intensivt samarbejde og i bredden med samarbejde på endnu flere områder. Tilsvarende kunne man forestille sig, at en del af de nuværende organisationer i Kartellet, som har et naturligt fagligt tilhørsforhold, intensiverer det politiske interessesamarbejde for bedre at kunne påvirke den sundhedspolitiske dagsorden. Endelig kan man forsøge en yderligere integration på sekretariatssiden, men bibeholde den autonome politiske struktur. En administrativ integration (øget samarbejde) mellem de sundhedspolitiske organisationer, der fysisk (i Kvæsthuset) eller professionsmæssigt (på 14

15 hospitalerne) er tæt på hinanden, kunne udløse nogle rationaliseringsgevinster, som fx kan benyttes til at sikre, at Danske Bioanalytikere fortsat vil kunne levere de ydelser, som medlemmer efterspørger og til den pris, medlemmerne vil betale. Der kan argumenteres for, at en sådan udvikling vil kunne sikre en smidig administrativ organisation og samtidig bevare den særlige fokus på bioanalytikernes faglighed og profession, som er til stede i Danske Bioanalytikere på nuværende tidspunkt. Sandsynligvis vil der dog, som det gerne skulle fremgå af dette debatoplæg, være en række muligheder eller potentielle styrker, som ikke vil blive mobiliseret i sådan en model. Hvis vi holder den fremtidige debat indenfor rammerne af Danske Bioanalytikeres visioner, som det er gjort her i papiret, sikrer vi, at debatten vedblivende tager udgangspunkt i medlemmerne, og vi undgår komme til at se på organisationen for organisationens egen skyld. God debat! 15

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

De første 10 år med Sundhedskartellet

De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-92 1.

Læs mere

I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer.

I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer. 4.1 1/6 EMNE Forslag til budget for 2017-18 FORSLAGSSTILLER Hovedbestyrelsen REGNSKAB X BUDGET RESOLUTION LOVÆNDRING ÆNDRINGSFORSLAG VEDTÆGTSÆNDRING UDTALELSE ØVRIGE FORSLAG ANDET Forslag til budget 2017-18

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010)

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Forord Samarbejdet mellem Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

Skab gode forandringer

Skab gode forandringer Skab gode forandringer Vi hjælper dig Arbejdsmarkedet er under pres. Vi bliver dagligt mødt med krav om, at vi skal yde mere for færre penge. Også i vores profession oplever vi konstante forandringer -

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 19 AD DAGSORDENENS PUNKT 4b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 7 - Danske Fysioterapeuters lederpolitik Fremsat af: Hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker LEDER-TR PJECE Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker 1 Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker Redaktion: Lederforeningen i DSR Layout: Lederforeningen i DSR Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Referat af TRU møde den 5. oktober 2009

Referat af TRU møde den 5. oktober 2009 Referat af TRU møde den 5. oktober 2009 Dagsorden 1. Godkendelse af dagorden 2. Godkendelse af referat 3. Økonomi a. TRU b. AKUT c. Årskursus 2009 4. TR intro 5. Modernisering af TRU 6. TR seminar 7. Kursusanmodning

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

FORKORTELSER TILLIDSREPRÆSENTANTER

FORKORTELSER TILLIDSREPRÆSENTANTER FORKORTELSER TILLIDSREPRÆSENTANTER SAMARBEJDE OG FORHANDLING Som TR vil du kunne få en oplevelse af, at der ofte anvendes forkortelser, som du ikke umiddelbart kan genkende. Det kan være i samarbejdet

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hovedbestyrelsesmøde d. 14. maj 2013 Dagsorden Referater til underskrift Sager til diskussion/beslutning Sager til orientering Koordineringspunkter

Hovedbestyrelsesmøde d. 14. maj 2013 Dagsorden Referater til underskrift Sager til diskussion/beslutning Sager til orientering Koordineringspunkter Indkaldelse Hovedbestyrelsesmøde d. 14. maj 2013 Dagsorden 1. Referater til underskrift Referat til underskrift fra HBM d. 1. og 15. marts 2013. 2. Sager til diskussion/beslutning 2.1 Strategiplan 2014

Læs mere

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der foreligger referat fra HBM 18/02/10 til underskrift 2. Mødeaktivitet og rulledagsorden

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Copyright Dansk Sygeplejeråd februar 2017 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk,

Læs mere

TR-konference 2001. rapport2002. Bedre vilkår til tillidsvalgte

TR-konference 2001. rapport2002. Bedre vilkår til tillidsvalgte TR-konference 2001 rapport2002 Bedre vilkår til tillidsvalgte Konference for tillidsrepræsentanter i Teknik- og servicesektoren december 2001 Bedre vilkår til tillidsvalgte Konference for tillidsrepræsentanter

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Erhvervschef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Erhverv med reference til direktøren Arbejdssted Danske

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen 5. maj 2004 KL klar med råd og vejledning om den praktiske gennemførelse af en evt. opgave- og strukturreform Kære medlemmer, Som I sikkert ved har BKF nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter 27. oktober 2016

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter 27. oktober 2016 Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter 27. oktober 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden og referat af HBM september 2016 2. Sager til diskussion/beslutning 2.1 Fortrolig sag

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

Uddannelsesforbundet sammenlægningsudvalget 6. marts 2008 Bilag pkt. 3.4: Rammevedtægter foreninger

Uddannelsesforbundet sammenlægningsudvalget 6. marts 2008 Bilag pkt. 3.4: Rammevedtægter foreninger Uddannelsesforbundet sammenlægningsudvalget 6. marts 2008 Bilag pkt. 3.4: Rammevedtægter foreninger Rammevedtægter for Uddannelsesforbundets lærerforeninger Ifølge punkt 10.3.3. i Uddannelsesforbundets

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren

Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren Vil du være med på vores leder hold? Vi dyrker ledelse som holdsport Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren Fokus er Værdighed og sammenhængende indsatser,

Læs mere

Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den november 2015.

Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den november 2015. Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den 12.-13. november 2015. Den faglige handlingsplan for HK Kommunal indeholder også DOF-mål for 2016,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD)

Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD) Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD) Samarbejdsaftalen er indgået den 19. september 1973 og er sidst ændret med virkning fra 1.oktober 2005. 1 FORMÅL

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Job og personprofil. Direktør Danske Fysioterapeuter

Job og personprofil. Direktør Danske Fysioterapeuter Job og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter I det følgende beskrives jobbet som direktør i Danske Fysioterapeuter og de kompetencer og kvalifikationer, foreningen lægger vægt på i forbindelse med

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere