Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat"

Transkript

1 HB Fra sundhedskartel til sundhedsforbund? - et oplæg til debat Oktober 2010, Torben Jensen 1

2 1. INDLEDNING 3 2. FAGFORENINGENS STYRKE 4 Antal medlemmer og organisationsgrad 4 Faglighed 5 Indgåelse af overenskomster og målrettet rådgivning i ansættelsesspørgsmål 6 Organisatorisk sammenhæng 6 3. OPLÆG TIL DEBAT: SKAL DER DANNES ET SUNDHEDSFORBUND? 7 Sikre en stærk bioanalytisk faglig profil 8 Sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde 10 Sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? 10 Udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne? 12 Sætte dialog, service og synlighed i centrum? AFSLUTNING 14 2

3 1. Indledning I 1997 blev sundhedskartellet dannet. Det skete ovenpå mange års debat om organiseringen af samarbejdet mellem organisationerne på sundhedsområdet. Et af elementerne i denne debat var det organisatoriske fremtidsprojekt LaH år 2000, som i blev gennemført i Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter. Projektet blev styret af en central projektgruppe, som i 1992 fremlagde projektets resultater i rapporten Forskud på fremtiden. Projektgruppen så tre forskellige fremtidsmuligheder: LaH som en lokal fagforening, et selvstændigt LaH som en del af et sundhedskartel eller et fælles sundhedsforbund. Projektgruppen endte med at anbefale et selvstændigt LaH som en del af et sundhedskartel. Dermed ligger den senere dannelse af sundhedskartellet i fin forlængelse af projektgruppens anbefalinger, selvom Danske Bioanalytikere i den nuværende struktur også har satset på elementer af lokalfagforeningsmodellen med styrkelse af den regionale struktur og på elementer af sundhedsforbundsmodellen med fælles overenskomster i kartellet. Udover hovedsigtet mod en styrkelse af organisationerne i forhold til overenskomstforhandlingerne ønskede kartellet allerede fra sin dannelse, også at udvikle samarbejdet om uddannelse, arbejdsmiljø, organisatorisk uddannelse, sundhedspolitik og det lokale samarbejde mellem grupperne. Især på områderne uddannelsespolitik og sundhedspolitik betød karteldannelsen en væsentlig udvikling af mulighederne for indflydelse. I de første år efter sundhedskartellets dannelse var det fortsat i regi af KTO-samarbejdet, at kartellet forsøgte at gøre sin indflydelse gældende. Men i forhandlingerne i 1999 og 2002 var det, ligesom inden kartellets dannelse, vanskeligt at sikre en begyndende opretning af det lønefterslæb, som de mellemlange videregående uddannede på sundhedsområdet havde. På denne baggrund valgte Sundhedskartellet med udgangen af 2003 at forlade KTO samarbejde og ved forhandlingerne i 2005 forhandlede Sundhedskartellet for sig selv. I 2008 betød en opslidende konflikt, at Sundhedskartellet i sidste omgang faktisk fik en samlet ramme for overenskomstresultatet, som var bedre end KTO s. På forhandlingsområdet er samarbejdet mellem Sundhedskartellets organisationer således støt udbygget, så der nu er fællesoverenskomst, fælles arbejdstidsregler og fælles lederoverenskomst på regionernes område. På de øvrige arbejdsområder har der især været en stærk udvikling på uddannelsesområdet med en stærk og tæt koordinering i forhold til uddannelsesrevisioner, og Sundhedskartellet er også blevet en stærk spiller på det sundhedspolitiske område. På det organisatoriske område er der på mange felter blevet et 3

4 tættere samarbejde mellem sundhedskartellets organisationer, men der er også punkter, hvor det ikke er lykkedes at få etableres et tættere samarbejde, ex på organisatorisk uddannelse. Det lokale samarbejde mellem organisationerne er også blevet udbygget, men med varierende styrke i de forskellige regioner. På Danske Bioanalytikeres kongres i 2008 blev der fremsat et beslutningsforslag, som igen åbnede debatten om fremtidens organisation. Kongressen vedtog beslutningsforslaget, som fastslår, at Hovedbestyrelsen inden næste kongres skal igangsætte en debat om udviklingen af samarbejdet mellem sundhedsorganisationerne og det langsigtede mål for dette samarbejde. Denne debat skal afklare hovedbestyrelsens og regionsbestyrelsernes holdning til dannelsen af et Sundhedsforbund med andre sundhedsfaglige organisationer. På den baggrund har der i Danske Bioanalytikeres forretningsudvalg været en drøftelse af mulighederne for at løse denne opgave og med udgangspunkt i et oplæg fra forretningsudvalget har Hovedbestyrelsen godkendt, at opgaven løses ved, at Hovedbestyrelsen indledningsvis præsenteres for et debatoplæg, som kan danne grundlag for en holdningsdebat i hovedbestyrelsen over 1-2 HB-møder. Med udgangspunkt i debatoplægget samt debatten i HB er det herefter regionsformændenes opgave at initiere en regional / lokal debat og samle debattens resultater. Endelig vil sekretariatet præsentere HB for et notat, der indeholder de væsentligste pointer fra den centrale og regionale debat og som kan danne udgangspunkt for en indstilling til kongressen i Fagforeningens styrke I dette afsnit tages der hul på det egentlige spørgsmål om dannelsen af et sundhedsforbund. Det diskuteres, hvilke elementer, der har betydning for en fagforenings styrke. Afsnittet danner baggrund for selve oplægget til debat, som findes i afsnit 3, og som tager udgangspunkt i Danske Bioanalytikeres visioner. Følgende elementer vurderes at have betydning for Danske Bioanalytikeres styrke som fagforening: Antal medlemmer og organisationsgrad, faglighed, indgåelse af overenskomster og specifik rådgivning i ansættelsesspørgsmål, samt organisatorisk sammenhæng Antal medlemmer og organisationsgrad Når en fagforening organiserer mange lønmodtagere, er organisationen potentielt i stand til at mobilisere en række magtressourcer med henblik på at sikre, at organisationens synspunkter og interesser vinder gehør. En høj organisationsgrad er forudsætningen for, at organisationen 4

5 tages alvorlig som forhandlingspartner og som talerør. Tre mekanismer er på spil i denne sammenhæng. Den første mekaniske er lige ud ad landevejen: Jo flere, jo stærkere: En stor sammenlagt organisation vil som udgangspunkt stå stærkt pga. de mange medlemmer. Spørgsmålet er imidlertid om den enkelte (tidligere) organisations medlemsskare vil stå stærkere end før fusionen eller, om styrken blot fordeles proportionalt på medlemmerne. Det centrale spørgsmål er derfor: Stiger en fagforenings styrke mere end proportionalt med antallet af medlemmer? Den anden mekanisme handler om stordriftsfordelenes indflydelse på medlemstallet og organisationsgraden: Det er muligt, at en organisationssammenlægning vil medføre stordriftsfordele (se dog senere afsnit), som igen vil medføre besparelser på driften og dermed give luft i budgettet, som fx kan bruges til at nedsætte kontingentet. En kontingentnedsættelse vil, i hvert fald teoretisk, gøre medlemskab mere attraktivt og dermed øge organisationsgraden og foreningens styrke. Det er således muligt, at en fusioneret organisation via stordriftsfordele og kontingentnedsættelser vil få flere medlemmer og større styrke end summen af de nuværende organisationers medlemmer og styrke. En tredje mekanisme handler om den indre organisation: Det er muligt, at en fusion kun vil være en fordel for en del af de nuværende organisationer og måske ligefrem en ulempe for andre. Der kan argumenteres for, at de små organisationer vil lukrere uforholdsmæssigt meget på det at blive flere medlemmer, idet det forholdsmæssigt simpelthen vil være en større omvæltning for de små organisationer end for de store og, idet der findes magtressourcer, som kun kan sættes i anvendelse, hvis en organisation har en vis størrelse. Fx eksisterer der visse mindstekrav til organisationernes medlemstal for at opnå repræsentation i diverse indflydelsesfora (fx FTF). Det er således rimeligt at antage, at de små organisationer umiddelbart vil opleve en direkte eller indirekte styrkeforøgelse alene som følge af at være blevet en del at noget større (med flere medlemmer), mens samme styrkeforøgelse ikke vil tilfalde de i forvejen store organisationer. Et sidste og for bioanalytikerne mere problematisk element kan være at en større og fusioneret organisation kan have sværere ved at fastholde fagligheden og dermed organisationsgraden (dette uddybes i næste afsnit). Faglighed Graden af faglighed måler i hvilken grad fagforeningen er i besiddelse af specialviden, som gør foreningen i stand til at beskæftige sig med udviklingen af faget, medlemmernes faglige kompetenceudvikling og grænsedragningen til andre fagområder. Når en række fagforeninger fusionerer, vil det som udgangspunkt være vanskeligt at have samme fokus på hver enkelt fag, som man havde i den enkelte fagforening før fusionen - simpelthen fordi fokus bliver meget bredere og mindre specifik. Hvis man vælger en fusionsmodel, hvor de nuværende organisationer viderefører deres faglige afdelinger i den nye 5

6 organisation i en eller anden form, kan fagligheden muligvis fortsættes. I så fald er der dog risiko for, at det vil være på bekostning af den nye organisations styrke og gennemslagskraft, idet styrken netop er afhængig af, at forskellene udviskes og, at den fusionerede organisation fremstår som en samlet enhed. En reduceret faglighed er ikke kun et fagligt problem. Som kort nævnt i forrige afsnit kan det have konsekvenser for organisationsgraden. Især fagforeninger, der fokuserer meget på faglighed, udvikling af faget og professionen vil risikere delvist at miste medlemmernes interesse, når man fusionerer ind i en større enhed, hvor faglighederne ikke kan plejes i samme grad. For fagforeninger med mindre fokus på faglighed og profession, vil dette selvsagt være et mindre problem. En forudsætning for høj faglighed er desuden manøvredygtighed / beslutningsdygtighed, dvs., at organisationen kan manøvrere hurtigt og smidigt i forhold til de ændringer, der sker i omgivelserne (i samfundet og hos medlemmerne). Her har en lille autonom organisation (så længe den har tilstrækkelige ressourcer) sandsynligvis en fordel frem for en stor organisation med mange interesser. Indgåelse af overenskomster og målrettet rådgivning i ansættelsesspørgsmål En af fagforeningens centrale kilder til styrke og magt er muligheden for at indgå overenskomster og muligheden for at yde målrettet rådgivning med udgangspunkt i medlemmernes fag, arbejdsvilkår og specifikke livs- og arbejdssituation. Med en fusion med andre foreninger forsvinder retten til at indgå selvstændige overenskomster, selvom man naturligvis stadig kan forestille sig et setup, hvor der kan indgås særlige aftaler for særlige medlemsgrupper. Retten til overenskomstmæssigt at træde i karakter alene for fagets medarbejdere svækkes. Det kan endvidere hævdes, at muligheden for målrettet rådgivning (til fagets medarbejdere) svækkes, når fagets afgrænsning organisationsmæssigt forsvinder. Man kan dog forestille sig, at udviklingen, alt andet lige, på længere sigt vil resultere i en harmonisering af løn- og arbejdsvilkår for den sammenlagte organisations medlemmer. Spørgsmålet er så om behovet for at indgå særlige overenskomster med tiden forsvinder, og forståelsen af at rådgive målrettet med tiden ændres? Organisatorisk sammenhæng Organisationens kompetencer, herunder faglighed og rådgivning, kan ikke bringes i spil uden en velsmurt organisation, som kan sikre den interne og eksterne sammenhæng mellem forskellige beslutningsfora. Ikke mindst en effektiv niveaudeling og en effektiv kommunikation mellem niveauerne, fra hovedbestyrelse og hele vejen til tillidsrepræsentanter og medlemmer er vital i forhold til at kunne udnytte organisationens potentialer. 6

7 Når organisationer fusionerer, medfører det umiddelbart stordriftsfordele i administrationen via effektivisering og strømlining af arbejdsgangene. Det kan resultere i en smidig og velsmurt organisation. Hvorvidt det endelige resultat af en fusion vil resultere i en mere effektiv og dermed billigere administration, er dog et åbent spørgsmål. Det skyldes dels, at det er svært at forudsige størrelsen af stordriftsfordelene og dels, at der sandsynligvis også vil optræde stordriftsulemper i form af fx koordinationsproblemer og øget fejlinformation. En ting er imidlertid stordriftsfordele i den indre organisation, noget andet er den politiske sammenhæng og kommunikationen mellem niveauerne (fra HB til TR/medlemmer). En forudsætning for et problemfrit informationsflow og en frugtbar niveaudeling er, at den regionale / lokale organisationsopbygning afspejler den centrale. En fusions succes forudsætter således at fusionen når hele vejen ud i organisationen. Ud fra et effektivitetssynspunkt vil en central fusion derfor (i yderste instans) skulle følges af en regional fusion og en TR-fusion, dvs., at TR er TR for alle medlemmer. Det sidste vil ganske givet være problematisk ud fra andre hensyn, herunder fagligt kendskab. Den organisatoriske sammenhæng og forskellige effektivitetshensyn kan således i visse tilfælde være i konflikt med de andre kilder til organisationens styrke (i dette tilfælde fagligheden). 3. Oplæg til debat: Skal der dannes et sundhedsforbund? En debat må nødvendigvis være struktureret ud fra nogle faste og objektive rammer. Det tætteste, vi kommer på sådanne faste rammer, er Danske Bioanalytikeres kongresvedtagne visioner. Det anbefales derfor, at den fremadrettede debat tager udgangspunkt i at besvare følgende 5 spørgsmål. I hvilken grad giver et sundhedsforbund mulighed for at sikre en stærk bioanalytikerfaglig profil? I hvilken grad kan et sundhedsforbund sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde? I hvilken grad kan et sundhedsforbund sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? I hvilken grad kan et sundhedsforbund udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne I hvilken grad kan et sundhedsforbund sætte dialog, service og synlighed i centrum I det følgende vil visionerne blive gennemgået og centrale konklusioner og spørgsmål fra baggrundsanalysen vil blive trukket ind. I slutningen af hvert afsnit fremhæves en række delspørgsmål. Det er spørgsmål, der kan tjene til inspiration til såvel den centrale som den 7

8 regionale debat. Når begrebet Sundhedsforbund tages i brug, er der ikke implicit taget stilling til, hvilke organisationer, der vil være medlem af forbundet, hvis det virkeliggøres. Man kan tænke sig et smalt forbund bestående af få sundhedsorganisationer, et meget bredt forbund med samtlige eller næsten alle sundhedsorganisationer og endeligt et forbund bestående af de organisationer, der i dag indgår i Sundhedskartellet. Når ikke andet nævnes, er der i dette debatoplæg taget udgangspunkt i det sidste. Sikre en stærk bioanalytisk faglig profil Umiddelbart og isoleret set vil Danske Bioanalytikeres faglighed blive sat under pres i et Sundhedsforbund af de simple årsager, der er nævnt i afsnittet om faglighed herover. Hvis organisationens styrke og gennemslagskraft øges, som følge af andre mekanismer i fusionen, kan dette imidlertid i nogen grad kompensere for reduktionen i fagligheden. Hvis man vælger en model, hvor en slags faglig afdeling (for hvert fag) bibeholdes, kan man argumentere for, at frigjorte ressourcer (som frigøres pga. fusionen) kan anvendes til at pleje fagligheden yderligere. Det er imidlertid tvivlsomt, om disse potentielt positive mekanismer helt vil fjerne presset på fagligheden: Der vil være risiko for, at bioanalytikerne som udgangspunkt bliver mindre synlige i organisationen, simpelthen fordi bioanalytikerne udgør så lille en del af det store fællesskab. Det bliver derfor en udfordring at fastholde organisationens specifikke faglighed. Hertil kommer, at der er risiko for, at en eventuel svagere organisatorisk faglighed vil resultere i en svagere professionsidentitet på arbejdspladserne og dermed vil udvikle sig til en trussel for faget som sådan. Endelig er der risiko for, at en reduceret faglighed vil medføre en vigende interesse fra bioanalytikernes side, fordi deres identifikation med et forbund med en lavere grad af bioanalytisk faglighed vil være reduceret. I Sverige har man en to-delt organisation (to selvstændige organisationer), hvor IBL (Institutet för biomedicinsk laboratorievetenskap) varetager bioanalytikernes faglighed og faglige udvikling og Vårdförbundet (som organiserer bioanalytikere, jordemødre, radiografer og sygeplejersker) varetager de fagforeningsmæssige (organisatoriske og forhandlingsmæssige) opgaver for bioanalytikerne. Erfaringerne fra Sverige viser, at det er afgørende, at det fællesskab, man som organisation vælger at være en del af, består af organisationer, der repræsenterer professioner med stærke 8

9 faglige, uddannelsesmæssige og historiske ligheder. Desuden er det afgørende, at disse ligheder er synlige for medlemmerne. De svenske erfaringer viser således, at de forskellige fags viden kan gå op i en højere enhed, når man står sammen fagforeningsmæssigt men, at gevinsten kun kan høstes, hvis organisationernes forskellighed er begrænset. På den anden side kan det i Sverige være forvirrende og uhensigtsmæssigt for medlemmerne at være medlem af to forskellige organisationer, med hver sin kontingentopkrævning, ligesom man i den fagforeningsmæssige del (Vårdförbundet) i visse tilfælde kan savne den helhed, det ville give, at have én samlet organisation. Inspirationsspørgsmål: Kan alle fagområderne plejes lige meget i et sundhedsforbund? Vil bioanalytikernes faglighed skulle vige for DSR s interesser? Vil pleje af det ene områdes faglighed automatisk være en pleje af de andre fagområder? Vil de enkelte professioner blive ved med at have særinteresser ude på arbejdspladserne i samme omfang som i dag, selvom man etablerer et sundhedsforbund? Kan bioanalytikernes professionsidentitet beskyttes i et sundhedsforbund uden, at denne beskyttelse har negative konsekvenser for de andre faggrupper i forbundet? Kan bioanalytikernes synlighed sikres i et sundhedsforbund? Gør et sundhedsforbund det mere eller mindre vigtigt at sikre bioanalytikernes synlighed? Hvordan påvirkes bioanalytikerfagets udviklingsmuligheder og dermed professionen af etableringen af et sundhedsforbund? Vil bioanalytikernes mulighed for at være en del af ledelsesstrukturen blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Vil et sundhedsforbund kunne have tilstrækkelig fokus på uddannelse af bioanalytikere og rekruttering til faget? Kan man ved at lade sig inspirere af Sverige forestille sig, at forbundet organisatorisk slipper fagligheden (faglighederne) og faciliterer oprettelsen af en række uafhængige videnskabelige komiteer / faglige selskaber, der kan varetage fagligheden og udviklingen af faget? Hvad vil en sådan afgivelse af fagligheden betyde for sundhedsforbundets organisationsprocent? Vil et sundhedsforbund resultere i dalende faglighed og vil dalende faglighed få medlemsgrundlaget til at smulre? 9

10 Sikre bioanalytikerne arbejdspladser, der giver arbejdsglæde Arbejdsglæde handler bl.a. om at have gode forhold på arbejdspladsen og om at kunne se en mening med sit arbejde. Et sundhedsforbund har måske gode muligheder for at arbejde for at sikre bioanalytikernes rolle i hele det diagnostiske forløb, idet integrationen med øvrige faggrupper er naturligt. Det kan give større helhed i arbejdet og dermed tilfredshed. Omvendt vil det være vanskeligt at arbejde særskilt for større arbejdsglæde på laboratorierne / bioanalytikernes arbejdssteder. Inspirationsspørgsmål: Hver enkelt faggruppe, herunder bioanalytikerne, har nogle helt særegne krav og forventninger til det fysiske arbejdsmiljø og sikkerheden på arbejdspladsen. Hvorledes kan et sundhedsforbund sikre, at der er tilstrækkeligt fokus på kravene hos hver enkelt faggruppe? Vil bioanalytikere have samme muligheder for at deltage i medindflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen, når et sundhedsforbund er en realitet? Hvorledes kan et sundhedsforbund gebærde sig i skismaet mellem konkurrence og solidaritet fagområderne imellem? Repræsentanterne er med til at sikre ordentlige vilkår og arbejdsglæde på arbejdspladserne. Hvordan vil repræsentanternes vilkår og organisering blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Vil et sundhedsforbund kunne opretholde det niveau af kurser og efteruddannelsesmuligheder til bioanalytikere, som på nuværende tidspunkt udbydes af Danske Bioanalytikere? Vil der være mulighed for stordriftsfordele på kursus / efteruddannelsessiden ved at slå udbud sammen på tværs af fagområder? Vil et sundhedsforbund på lang sigt resultere i en harmonisering af interesser på tværs af sundhedssektoren, som i sidste ende vil være medvirkende til at nedbryde barrierer, bastioner og fordomme og afvikle magtkampe på sygehusene, således at der udvikles et mere frugtbart samarbejde på tværs af hospitalernes afdelinger? Sikre bioanalytikerne en løn, der svarer til uddannelse, ansvar og kompetence? Umiddelbart har Danske Bioanalytikere, via sin deltagelse i Sundhedskartellet, mobiliseret den forhandlingsstyrke, der er at hente i et fællesskab. På nær overenskomsterne på det private område, som kun dækker en lille del af medlemmerne, forhandler Danske Bioanalytikere sammen med Sundhedskartellet (og CO10) og danner fælles front i overenskomstforhandlingerne. Hvis medlemmerne af Sundhedsforbundet er identiske med de nuværende medlemmer af Sundhedskartellet, kan det derfor være vanskeligt at se, hvad Danske Bioanalytikere forhandlingsmæssigt skulle få ud af at fusionere ind i et 10

11 Sundhedsforbund. Hertil kommer, at Kartellet faktisk allerede har demonstreret succes i forhandlingerne. Der kan imidlertid argumenteres for, at nogle af de forhold, som man normalt fremhæver som værende styrker ved Sundhedskartellet, i visse sammenhænge (sammenlignet med et forbund) kan være svagheder set fra omverdenens side. Her tænkes særligt på to forhold: Det første forhold har at gøre med, at den enkelte organisation i kartellet har mulighed for at undgå en konflikt ved at benytte sig af kattelemmen. Selvom dette kan være en styrke internt og være med til smidiggøre samarbejdet, kan det give modparten et indtryk af, at samarbejdet i Kartellet er af løsere karakter og, at organisationerne ikke nødvendigvis vil stå last og brast. Det andet forhold kan give omgivelserne samme indtryk og skyldes, at hver organisation i kartellet stadig har sin egen organisation at falde tilbage på, hvis man ikke længere ønsker at være en del af fællesskabet. Igen er det med til at facilitere et trygt samarbejde, men kan give indtrykket af, at man ikke vil gå hele vejen. Fraværet af disse muligheder i et Sundhedsforbund kan, i hvert fald teoretisk, være med til at øge forhandlingsstyrken ved at vise enhed og sammenhold på en tydeligere måde end i Kartellet. I et sundhedsforbund vil der desuden være mulighed for, at etablere en fællesrådgivning bestående af et relativt stort antal rådgivere, som vil kunne servicere medlemmerne bedre, simpelthen fordi der i en stor afdeling er bedre mulighed for at afløse / aflaste hinanden og, fordi man kan trække på specialviden fra flere sider. Tilsvarende vil forbundets fællesøkonomi sikre et mere solidt fundament under organisationen, hvilket kan højne incitamentet til at føre relevante sager til faglig voldgift i medlemmernes interesse. I et forbund bliver der imidlertid længere fra medlem til hovedbestyrelse. Større afstand kan medføre, at bioanalytikernes krav vanskeligere forankres i toppen af de politiske forhandlinger. I de specifikke forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår for bioanalytikere er det derfor ikke givet, at bioanalytikerne kan trække på en større forhandlingskraft end de kunne før dannelsen af sundhedsforbundet. Inspirationsspørgsmål: Vil et Sundhedsforbund give omgivelserne indtryk af en større grad af samhørighed i forhandlingerne (en for alle, alle for en)? 11

12 Hvorledes vil den lokale løndannelse for bioanalytikere blive påvirket af etableringen af et sundhedsforbund? Hvordan vil den nuværende uenighed om fagenes afgræsninger på hospitalerne komme til udtryk i en forhandlingssituation i et sundhedsforbund? Vil de små organisationer i endnu højere grad end nu blive styret forhandlingsmæssigt af de store? I et sundhedsforbund vil også det regionale / lokale niveau være fusioneret. Vil det medføre, at bioanalytikerne vil have sværere ved at kanalisere krav op igennem systemet? Vil dannelsen af et Sundhedsforbund medføre stordriftsfordele, der kan frigøre ressourcer, der enten kan anvendes til serviceforbedringer eller kontingentnedsættelse? Udøve synlig indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikerne? Der findes en række brede sundhedspolitiske spørgsmål, hvortil de tiltrædende organisationer har sammenfaldende holdninger: Fx flere ressourcer til det offentlige sundhedsvæsen. Et stort forbund vil, alt andet lige, have bedre mulighed for at øve indflydelse på sundhedspolitiske beslutninger, hvor de tiltrædende organisationer er enige, via andre organisationer og direkte gennem lobbyarbejde og høringssvar. Tilsvarende vil et forbund have større gennemslagskraft i medierne, hvilket igen vil øge styrken til at kæmpe for et bedre offentligt sundhedsvæsen. Den større gennemslagskraft vil bunde i såvel det store medlemstal som i muligheden for at drive en større kommunikationsafdeling med flere fastansatte journalister. Omvendt vil der muligvis være nogle sundhedspolitiske beslutninger til gavn for bioanalytikere, som forbundet slet ikke kan kæmpe for, fordi der ikke er flertal herfor. Også her er det skismaet mellem fælles interesser og særinteresser, der er udfordringen. Inspirationsspørgsmål: Vil et sundhedsforbund på lang sigt have den effekt, at interesserne på tværs af fagene harmoniseres i højere grad end i dag, således at der vil være flere områder, hvor man kan høste gevinsten ved at stå sammen og færre områder, hvor særinteressernes manglende varetagelse er et problem? Vil sundhedsforbundets relativt moderate indsigt i de enkelte fagområder bevirke, at forbundet vil have svært ved at vide, om såkaldte fælles holdninger faktisk er til gavn for alle eller næsten alle medlemmer i forbundet? Hvordan vil muligheden være for, at sundhedspolitiske temaer, som kun vedrører bioanalytikerne, bliver behandlet grundigt i et sundhedsforbund? 12

13 Sætte dialog, service og synlighed i centrum? På visse områder vil det være lettere for et sundhedsforbund at servicere medlemmerne medlemsservice kan integreres, effektiviseres og optimeres, og medlemmerne vil kunne opleve et mere smidigt og teknisk moderne forbund. Disse fordele kan især virkeliggøres, hvis der opstår nogle positive læringsmekanismer i organisationen, så forbundet vil blive klogere og bedre end summen af organisationerne (produkteffekt). På den anden side kan det blive sværere at igangsætte en fagspecifik dialog med medlemmerne, idet denne kun vil være relevant for en meget lille del af forbundets medlemmer. Tilsvarende vil forbundet nok være synligt, men ikke synligt med udgangspunkt i netop bioanalytikernes særlige hverdag. For nogle bioanalytikerne vil dette sandsynligvis føles som en serviceforringelse, selvom den objektive service faktisk er forbedret. For at imødegå dette, kan et forbund vælge at bibeholde særlige afdelinger af forbundet, som kan servicere de respektive medlemsgrupper og italesætte de respektive medlemsgruppers problemer og hverdag. Det vil dog være sådan, at det er enighed og sammenslutning, der sikrer forbundets gennemslagskraft, og jo flere ressourcer, der anvendes til de særlige afdelinger, og jo mere fokus, der rettes mod sådanne særlige afdelinger, des mindre gennemslagskraft vil forbundet have som samlet forbund. De positive effekter af et forbund reduceres, hvis man higer om forskelligheden, og der er risiko for, at projektet ender som hverken fugl eller fisk. Både mht. dialog, service og synlighed spiller tillidsrepræsentanterne en afgørende rolle. Organiseringen af tillidsrepræsentanterne, deres vilkår og deres kontaktflade til medlemmerne er derfor vitale for sundhedsforbundets muligheder. Det er således afgørende, at man bibeholder den tætte forbindelse mellem medlem og tillidsrepræsentant og mellem tillidsrepræsentanter og konsulenter i organisationen. Det nuværende relativt tætte forhold mellem tillidsrepræsentanter og konsulenter i sekretariatet spiller sandsynligvis en positiv rolle for Danske Bioanalytikeres mulighed for at sætte dialog, service og synlighed i centrum. Ser man på erfaringerne fra det svenske Vårdförbund, kan synlighed overfor de respektive medlemsgrupper samt omverdenen være et problem. For organisationerne i det svenske forbund er udfordringen konstant at søge styrken i fællesskabet samtidig med at fastholde det unikke for at bibeholde synligheden. Vil et Sundhedsforbund øge eller forringe muligheden for at føre en fagspecifik dialog med de af forbundets medlemmer, der er bioanalytikere? Erfaringerne fra Sverige viser, at det er vigtigt, at medlemmerne har en repræsentant fra deres egen faggruppe både som TR og i bestyrelsen. Vil bioanalytikere i et sundhedsforbund kunne sikres en bioanalytiker som tillidsrepræsentant? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper skal servicere bioanalytikerne? 13

14 Står Danske Bioanalytikere for nuværende i en situation, hvor organisationen, pga. dens relativt lille størrelse, har svært ved at igangsætte nødvendige forbedringer af servicen til medlemmerne? Er Danske Bioanalytikeres fagblad en så integreret del af dialogen med medlemmerne, at det skal overleve som fagblad i et sundhedsforbund? Eller vil bioanalytikerne have nok i et fælles forbundsblad? Herover er Danske Bioanalytikeres visioner gennemgået med henblik på at vurdere betydningen af et sundhedsforbund for visionernes virkeliggørelse. Spørgsmålet omkring eventuelle stordriftsfordele og de heraf følgende muligheder for kontingentnedsættelse er ikke behandlet i dybden. Årsagen til, at en kontingentnedsættelse ikke uddybes, er at kontingentets størrelse ikke nævnes direkte i visionerne. Anvendes eventuelle stordriftsfordele til serviceforbedringer vil det (isoleret set) kunne få positiv betydning på snart sagt alle områder af organisationens virke og behøver dermed ikke yderligere uddybning her. 4. Afslutning Da Sundhedskartellet blev dannet i 1997, skete det på baggrund af flere års debat om organiseringen. Der er nu gået 13 år. Spørgsmålet er, om det er tid til at overveje yderlige organisatorisk integration. Suverænitet er ikke en kvalitet i sig selv - kun for så vidt, at suveræniteten har positiv indvirkning på Danske Bioanalytikeres medlemsservice og på medlemmernes vilkår. Tilsvarende er en fusion og dermed suverænitetsafgivelse - kun et gode, hvis den bidrager positivt til at opfylde foreningens visioner. Her er der gjort et forsøg på at opridse kilderne til fagforeningens styrker og svagheder og derefter at sætte scenen for en debat om etablering af et sundhedsforbund. Der er taget udgangspunkt i et valg mellem to modeller: Status quo eller Sundhedsforbund. I virkelighedens verden har sundhedskartellet (som skitseret indledningsvist) udviklet sig i årenes løb. En tredje model kunne derfor være, at kartellet udvikler sig endnu mere, både i dybden med et mere intensivt samarbejde og i bredden med samarbejde på endnu flere områder. Tilsvarende kunne man forestille sig, at en del af de nuværende organisationer i Kartellet, som har et naturligt fagligt tilhørsforhold, intensiverer det politiske interessesamarbejde for bedre at kunne påvirke den sundhedspolitiske dagsorden. Endelig kan man forsøge en yderligere integration på sekretariatssiden, men bibeholde den autonome politiske struktur. En administrativ integration (øget samarbejde) mellem de sundhedspolitiske organisationer, der fysisk (i Kvæsthuset) eller professionsmæssigt (på 14

15 hospitalerne) er tæt på hinanden, kunne udløse nogle rationaliseringsgevinster, som fx kan benyttes til at sikre, at Danske Bioanalytikere fortsat vil kunne levere de ydelser, som medlemmer efterspørger og til den pris, medlemmerne vil betale. Der kan argumenteres for, at en sådan udvikling vil kunne sikre en smidig administrativ organisation og samtidig bevare den særlige fokus på bioanalytikernes faglighed og profession, som er til stede i Danske Bioanalytikere på nuværende tidspunkt. Sandsynligvis vil der dog, som det gerne skulle fremgå af dette debatoplæg, være en række muligheder eller potentielle styrker, som ikke vil blive mobiliseret i sådan en model. Hvis vi holder den fremtidige debat indenfor rammerne af Danske Bioanalytikeres visioner, som det er gjort her i papiret, sikrer vi, at debatten vedblivende tager udgangspunkt i medlemmerne, og vi undgår komme til at se på organisationen for organisationens egen skyld. God debat! 15

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 19 AD DAGSORDENENS PUNKT 4b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 7 - Danske Fysioterapeuters lederpolitik Fremsat af: Hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker LEDER-TR PJECE Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker 1 Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker Redaktion: Lederforeningen i DSR Layout: Lederforeningen i DSR Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Du er dine kollegers nye arbejdsmiljørepræsentant. danske bioanalytikere

Du er dine kollegers nye arbejdsmiljørepræsentant. danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye arbejdsmiljørepræsentant danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye arbejdsmiljørepræsentant Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København

Læs mere

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland 26.maj 2009.

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland 26.maj 2009. Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland 26.maj 2009. Tilstede: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Merethe Fehrend, Lars Nielsen, Dorthea Stubbe Østergaard, Marjanne den Hollander, Mette Johansen(indtil

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende Ergo TERAPEUTFORENINGEN Fra studerende til jobsøgende 1 Kære nye kollega! Tillykke med din uddannelse som ergoterapeut og velkommen til det faglige fællesskab omkring ergoterapifaget. Du er nu en del af

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening

Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening Notat CH 2.september 2013 Side 1 af 1 Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening Indledning Ledere på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked stilles overfor store krav. Fælles

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011.

Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011. Referat regionsbestyrelsesmøde, Region Sjælland15.september 2011. Tilstede: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Line Reffelt Jørgensen, Marjanne den Hollander, Mette Johansen, Rosa Fuglsang. Karen

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 BILAG C 2 RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 Om den kritiske revisor Ifølge Jordemoderforeningens lov vedr. regnskab og revision 34, stk. 3 står der: Den af kongressen valgte kritiske revisor

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Introduktion til Time Care metoden Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Helt kort om Time Advice A/S Vi planlægger menneskers

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008

Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008 Referat fra regionsbestyrelsesmøde d.6.3.2008 Til stede: Tina Frank, Carsten B. Jensen, Kirsten Møller Hansen, Nina Pedersen, Caroline Wichmann, Jytte Leschly, Kirsten Ægidius, Mette Krarup, Jesper Abildtrup,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF. Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH

Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF. Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH Pkt. 1: Godkendelse af dagsordenen Pkt. 2: Udpegning af repræsentant

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? 0 Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? Konklusioner fra undersøgelse af danske fagforeningers udfordringer og forandringskraft Af Trine Schløer, Tor Nonnegaard-Pedersen og Camilla

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Toldbodgade 19B. 1253 København K Tlf.: 7010 1099. www.socialrdg.dk. Information om. til TR

Dansk Socialrådgiverforening. Toldbodgade 19B. 1253 København K Tlf.: 7010 1099. www.socialrdg.dk. Information om. til TR Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf.: 7010 1099 www.socialrdg.dk Information om Dansk Socialrådgiverforening til TR Februar 2012 Dansk Socialrådgiverforening Side 2 Forord

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN Oplæg 27. SEPTEMBER 2012 PF og medlemstallet PF fyldte 60 år d. 10. maj 2012 PF havde 210 medlemmer pr. 1. januar 2012 600 Medlemmer

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere