Flytteanalyse for Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011"

Transkript

1 Flytteanalyse for Bornholm November 2012

2 Flytteanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Carl Henrik Marcussen Center for Regional- og Turismeforskning November

3 Sammenfatning Antallet af fraflyttere har oversteget antallet af tilflyttere til Bornholm i en lang årrække. Dette gælder med undtagelse af enkelte år tilbage til Til gengæld har der været en nettoindvandring fra udlandet. Der var under 1000 tilflyttere til Bornholm pr. år i hvert af årene 2009, 2010, 2011, i modsætning til tidligere år, hvor antallet af tilflyttere har ligget på ca pr. år tilbage til Det lave antal tilflyttere i de nævnte år må tilskrives den økonomiske krise Der er flest i aldersgruppen år blandt tilflytterne. Der er forholdsvis mange blandt tilflytterne som blev gift kort før eller kort efter tilflytningen. Der er forholdsvis mange af tilflytterne til Bornholm fra andre danske kommuner, som har en anden baggrund end dansk. Der er forholdsvis mange som lige har forladt eller som forlader arbejdsmarkedet omkring tilflytningstidspunktet, hvilket også ses af, at der er en lille top i antallet af tilflyttere på år. De, der flytter til Bornholm har fået en billigere husleje. Tilflytterne havde en relativt høj indkomst allerede inden de flyttede til Bornholm, men derimod er indkomstfremgangen efter tilflytningen til Bornholm relativ lav. Der er en vis tendens til, at de, der flytter til Bornholm har fået en ny højest fuldført uddannelse indenfor få år før tilflytningen. Der er en lidt højere andel blandt tilflytterne end blandt de, der boede på Bornholm i forvejen, som er gået ind på arbejdsmarkedet i forbindelse med eller få år før tilflytningen. Tilbageflytterne udgør op til 35 % af tilflytterne. Der er en meget højere andel af unge i alderen år blandt tilbageflytterne end blandt de øvrige tilflyttere. Der er en forholdsvis høj andel af tilbageflytterne, som kommer tilbage med blot en gymnasial uddannelse. I hvilken udstrækning der er tale om unge, som påbegyndte, men ikke fuldførte, en videregående uddannelse, kræver en nærmere undersøgelse, men der kan også være tale om unge, der flytter midlertidigt tilbage til Bornholm og genoptager den videregående uddannelse på et senere tidspunkt. Der er relativt mange af tilbageflytterne, som er blevet gift, og så altså kommer tilbage for at stifte familie og opfostre børn. Der er også forholdsvis mange tilflyttere totalt set, som har helt små børn med til Bornholm. København By og Omegn tegner sig for halvdelen af tilbageflytterne såvel som af tilflytterne totalt set. Der er flest i alderen år blandt fraflytterne. Fraflytterne påbegynder typisk en uddannelse efter fraflytning, og er grundet deres lave gennemsnitsalder typisk ugifte. Deres gennemsnitsindkomst er relativt lav, men de får en høj indkomststigning i løbet af få år efter fraflytningen, og deres boligudgifter stiger ligeledes væsentligt. Der er en forholdsvis høj andel af tidligere tilflyttere blandt fraflytterne. Pendlingsniveauet stiger efter fraflytning, idet der typisk pendles mellem kommuner ovre efter fraflytningen. Man forlader typisk ikke arbejdsmarkedet, når man fraflytter Bornholm. Der er i nyere tid flere, som indvandrer til end der udvandrer fra Bornholm, men der er dog fire gange så mange tilflyttere til Bornholm fra andre danske kommuner, end der er indvandrere til Bornholm fra udlandet. De seneste år udgør tilbagevendende danskere 43 % af indvandrerne til Bornholm, mens resten er ligeligt fordelt på andre EU/EFTA lande og resten af verden. 3

4 Indhold Sammenfatning Indledning Tilflyttere til Bornholm Tilbageflyttere - til Bornholm Indvandrere - til Bornholm Fraflyttere fra Bornholm Udsatte voksne tilflyttere og fraflyttere - Bornholm Referencer

5 Liste over tabeller Tabel 1 Befolkningens udvikling efter område, nytilgang/bestand og tid... 8 Tabel 2 Tilflyttere til Bornholm opdelt på køn og 3 tidsperioder Tabel 3 Tilflyttere til Bornholm opdelt på 10-års aldersgrupper og 3 tidsperioder Tabel 4 Tilflyttere til Bornholm opdelt i 2 tidsperioder og 6 uddannelsesgrupper Tabel 5 Uddannelsesniveau for tilflyttere til Bornholm sammenlignet med alle bornholmere Tabel 6 Tilflyttere til Bornholm opdelt efter fraflytningsområde - hhv. øst og vest for Storebælt samt 3 femårs-perioder Tabel 7 Tilflyttere til Bornholm opdelt i to tidsperioder og fraflytningslandsdel Tabel 8 Tilflyttere til Bornholm sammenlignet med de, der boede på Bornholm i forvejen (2007 vs. 2002). 19 Tabel 9 Tilbageflyttere til Bornholm opdelt på køn for perioden Tabel 10 Procentvis fordeling af hhv. tilbageflyttere, øvrige tilfyttere og samtlige tilflyttere ( ) til Bornholm på 10-års aldersgrupper Tabel 11 Tilbageflyttere til Bornholm opdelt i 6 uddannelsesgrupper for perioden Tabel 12 Tilbageflyttere til Bornholm opdelt efter familietype for perioden Tabel 13 Tilbageflyttere til Bornholm pr. fraflytningslandsdel for perioden Tabel 14 Folketal på Bornholm efter oprindelsesland, køn herkomst og tid Tabel 15 Folketal på Bornholm efter oprindelseslande (inkl. efterkommere) primo Tabel 16 Folketal på Bornholm efter statsborgerskab og tid Tabel 17 Folketal på Bornholm efter oprindelsesområde ultimo 2011 sammenholdt med statsborgerskab 29 Tabel 18 Indvandrere til Bornholm fordelt på oprindelsesområde, tidsperiode og alder Tabel 19 Antal fraflyttede fra Bornholm : (1) ultimo vs. primo (CRT) og (2) sum af fraflytninger iflg. folkeregister Tabel 20 Fraflyttere fra Bornholm opdelt i 2 tidsperioder og 6 uddannelsesgrupper Tabel 21 Niveau for igangværende uddannelse for de, der fraflyttede Bornholm, gennemsnitligt antal personer pr. år pr. tidsperiode: , , , samt tilhørende procentfordelinger Tabel 22 Fraflyttere fra Bornholm sammenlignet med de, der blev boende på Bornholm (2007 vs. 2002).. 38 Tabel 23 Udsatte tilflyttere til Bornholm og udsatte fraflyttere fra Bornholm absolutte tal Tabel 24 Udsatte tilflyttere til Bornholm og udsatte fraflyttere fra Bornholm procenter

6 Liste over figurer Figur 1 Antal tilflyttede og antal fraflyttede - Bornholm gennemsnit for 6 5-årsperioder samt 2010 og iflg. folkeregisteret... 9 Figur 2 Antal tilflyttede og antal fraflyttede for Bornholm iflg. folkeregisteret... 9 Figur 3 Antal tilflyttede til Bornholm : (1) ultimo vs. primo (CRT) og (2) sum af tilflytninger iflg. folkeregister Figur 4 Antal tilflyttede til Bornholm pr. år ultimo vs. primo opdelt på køn Figur 5 Aldersfordeling for tilflyttere til Bornholm (gennemsnit) vs. aldersfordelingen for den samlede befolkning på Bornholm i den samme periode Figur 6 Aldersprofil for de, der flyttede til Bornholm, gennemsnitligt antal personer pr. år, Figur 7 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. postnummer på Bornholm (%) Figur 8 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. sogn på Bornholm (%) Figur 9 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. postnummer på Bornholm (%) Figur 10 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. sogn på Bornholm (%) Figur 11 Tilknytning til Bornholm blandt tilflyttere for de fem år , begge inkl Figur 12 Aldersfordeling blandt tilbageflyttere, øvrige tilflyttere og samtlige tilflyttere til Bornholm, Figur 13 Indvandrere til Bornholm fordelt på danskere, andre fra EU/EFTA, øvrige pr. år Figur 14 Antal fraflyttede fra Bornholm : (1) ultimo vs. primo (CRT) og (2) sum af fraflytninger iflg. folkeregister Figur 15 Antal mænd og kvinder fraflyttet Bornholm pr. år, som boede på Bornholm ved udgangen af foregående år Figur 16 Andel af tilflytterne til Bornholm i 2005 og som fortsat boede på Bornholm i hvert af de følgende år fra til og med udgangen af 2011 sammenlignet med de øvrige, der boede på Bornholm i Figur 17 Andel af tilflytterne til Bornholm i 1995, som fortsat boede på Bornholm i hvert af de følgende år fra til og med udgangen af 2011 sammenlignet med de øvrige der boede på Bornholm i Figur 18 Andel af tilflytterne til Bornholm i 1995 og i 2005, som fortsat boede på Bornholm i 1, 2, 3 år etc. efter tilflytningen Figur 19 Aldersprofil for de, der fraflyttede Bornholm, gennemsnitligt antal personer pr. år, Figur 20 Niveau for igangværende uddannelse for de, der fraflyttede Bornholm, gennemsnitligt antal personer pr. år pr. tidsperiode: , , Figur 21 Antal udsatte tilflyttere og udsatte fraflyttere Bornholm Figur 22 Andel af udsatte blandt tilflytterne til Bornholm og andel af udsatte i befolkningen på Bornholm Figur 23 Antal udsatte og antal særligt udsatte tilflyttere til Bornholm

7 1 Indledning Formålet med nærværende analyse er at belyse de følgende 6 hovedgrupper: 1. Et register-baseret portræt af alle tilflyttere til Bornholm; 2. Et registerbaseret portræt af tilbageflytterne til Bornholm (dvs. personer der tidligere har boet på øen) 3. Et portræt af de udenlandske tilflyttere (opdelt på europæiske og ikke-europæiske tilflyttere) 4. Et portræt af fraflytterne 5. Udsatte grupper blandt tilflytterne Desuden er der udarbejdet en analyse af pendlerne: udpendlere fra Bornholm og indpendlere til Bornholm. Resultaterne af denne analyse er udgivet i en særskilt rapport. Følgende variable er blevet benyttet: fraflytterkommune, køn, alder, uddannelsesniveau, indkomst og familietype. Endelig skal bemærkes at et separat notat vedrørende påvirkning af den kommunale økonomi ved forskellige scenarier for til- og fraflytningsmønstre er under udarbejdelse. 7

8 2 Tilflyttere til Bornholm Tabel 1 Befolkningens udvikling efter område, nytilgang/bestand og tid Bestand/Nytilgang Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede (CPR) Fraflyttede (CPR) Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Viede Skilte Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken BEV1, BEV10. Iflg. Danmarks Statistik, som medtager alle flytninger registreret i folkeregisteret, har der de seneste tre år været under 1000 tilflyttere til Bornholm pr. år, jf. Tabel 1, og der har i samme periode været en nettofraflytning på i gennemsnit ca. 200 pr. år. - Der var i øvrigt usædvanligt få, som blev gift på Bornholm i 2011, men den samme tendens gjorde sig gældende på landsplan med rekord få vielser (i al fald tilbage til og med 1999), dog i mindre udpræget grad end på Bornholm. Der har altså været en generel udsættelse af giftermål pga. den flerårige økonomiske krise i landet som helhed. 8

9 Figur 1 Antal tilflyttede og antal fraflyttede - Bornholm gennemsnit for 6 5-årsperioder samt 2010 og iflg. folkeregisteret Tilflytninger Fraflytninger Nettoflytninger Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken BEV1, BEV107, FLY5. I alle femårsperioder fra til og med var der en nettofraflytning fra Bornholm, og det samme gælder i de efterfølgende år 2010 og I 2011 steg fraflytningen samtidig med at tilflytninger faldt set i forhold til Figur 2 Antal tilflyttede og antal fraflyttede for Bornholm iflg. folkeregisteret Tilflytninger Fraflytninger Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken BEV1, BEV107, FLY5. Set over en længere tidsperiode har antallet af fraflytninger oversteget antallet af tilflytninger på Bornholm med undtagelse af nogle ganske få år (2001 og 1982). Bemærk at der i 2001 blev gennemført en 9

10 tilflytningskampagne (Nyberg 2001a og 2001b). Der er nogle få år, hvor nettofraflytningen fra Bornholm var endnu større end i 2011: 1988, 1992, 1996 og Se Figur 2. Man kan opgøre antallet af indenlandske tilflytninger til en given kommune som det antal personer, som levede i Danmark både ved afslutningen af et givet år og ved afslutningen af det foregående år, og som er flyttet til en given dansk kommune fra en anden dansk kommune. Det er den definition af indenlandske flytninger, som anvendes i det følgende. Flytninger indenfor et år er således ikke medtaget, dvs. de tilflyttere, som er fraflyttet igen inden årets udgang er ikke medtalt. Flytninger indenfor kommunen indgår ikke i opgørelsen. Ligeledes er indvandring fra udlandet til en given kommune ikke medtaget, idet det tal opgøres separat. Figur 3 Antal tilflyttede til Bornholm : (1) ultimo vs. primo (CRT) og (2) sum af tilflytninger iflg. folkeregister Tilflyttere mellem 2 år 2. Tilflytninger iflg. folkeregisteret 3. Tilflytninger indenfor året 0 Kilde: (1) Mikro-data fra Danmarks Statistik. (2) DST, Statistikbanken BEV1, BEV107, FLY5. Det lave antal tilflytninger til Bornholm i 2009, 2010 og 2011 må til dels tilskrives den vedvarende økonomiske krise. I det følgende vil der alene blive analyseret på flytninger til/fra Bornholm ultimo et år sammenhold med ultimo året før. Tabel 2 viser, at der totalt set er en meget ligelig kønsfordeling mellem mænd (inkl. drenge) og kvinder (inkl. piger), dvs. 50/50 i det første 10-år af dette årtusinde. 10

11 Tabel 2 Tilflyttere til Bornholm opdelt på køn og 3 tidsperioder Tidsrum Køn Antal pr. år Andel, køn Mænd ,4% 2 Kvinder ,6% Total % Mænd ,7% 2 Kvinder ,3% Total % Mænd ,3% 2 Kvinder ,7% Total % Kilde: Baseret på mikro-data fra Danmarks Statistik. Figur 4 Antal tilflyttede til Bornholm pr. år ultimo vs. primo opdelt på køn Mænd Kvinder

12 Tabel 3 Tilflyttere til Bornholm opdelt på 10-års aldersgrupper og 3 tidsperioder Periode Alders-gruppe Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Anm.: Beløb er i løbende priser. Fordeling af antal (%) Gennemsnits alder Bruttoindkomst, gennemsnit % 4, % 15, % 24, % 33, % 44, % 54, % 63, % 76, Total 100% 30, % 4, % 15, % 24, % 34, % 44, % 54, % 63, % 77, Total 100% 32, % 4, % 15, % 24, % 34, % 44, % 54, % 63, % 78, Total 100% 33, Det fremgår af tabel 3, at den gennemsnitlige alder for tilflyttere til Bornholmer steget med ca. 3 år. Det er især andelen af tilflyttere mellem år der er faldet, samtidig med at andelen af tilflyttere mellem år er steget. 12

13 Figur 5 Aldersfordeling for tilflyttere til Bornholm (gennemsnit) vs. aldersfordelingen for den samlede befolkning på Bornholm i den samme periode 3,0% 2,5% 2,0% Procent af tilflyttere Procent af pop. ult ,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Figur 5 viser, at tilflytterne i gennemsnit er yngre end den bornholmske population som helhed. Det skal bemærkes, at der pr. definition (den, som er anvendt her) ikke er nogen tilflyttere på nul år, som 12 måneder tidligere boede i en anden dansk kommune. Hvis tilflytterne til gengæld opgøres som en sum af alle tilflytninger iflg. folkeregisteret, som man gør i Danmark Statistiks officielle flyttestatistikker, så kan de 0-årige derimod godt tælles med. Der er efter den sidstnævnte opgørelsesmetode ganske mange 0-årige (ca. 22 p.a. de seneste 5 år), som flytter til Bornholm - med forældrene. Figur 6 fokuserer på perioden , men viser ellers det samme som den blå linje i Figur 5, der dog baserer sig på en længere tidsperiode. Figur 6 viser det gennemsnitlige antal tilflyttere pr. et-års-gruppe, som gennemsnit pr. år for 5-års perioden Der er en top for i tilflytningen for aldersgruppen år samt for helt små, hvilket her vil sige de 1-årige. De 0-årige indgår af tekniske årsager ikke med den her anvendte definition af tilflyttere som de, der boede i en anden dansk kommune med udgangen af foregående år. 13

14 Figur 6 Aldersprofil for de, der flyttede til Bornholm, gennemsnitligt antal personer pr. år, Tabel 4 Tilflyttere til Bornholm opdelt i 2 tidsperioder og 6 uddannelsesgrupper Periode Uddannelses-niveau antal pr. år Antal % bruttoindkomst gn.snit Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik. brutto sum fordeling brutto index alder snit 1. Basis / ingen udd ,6% % 52 25,3 2. Gymnasial uddan. 91 8,2% % 98 29,8 3. Faglig uddannelse ,8% % ,5 4. Kort videregående 43 3,9% % ,3 5. Mellemlang vid ,6% % ,2 6. Lang videregående 54 4,8% % ,6 Total % % ,6 1. Basis / ingen udd ,6% % 54 25,9 2. Gymnasial uddan. 80 7,9% % 97 29,8 3. Faglig uddannelse ,9% % ,3 4. Kort videregående 38 3,8% % ,4 5. Mellemlang vid ,7% % ,8 6. Lang videregående 62 6,1% % ,3 Total ,0% % ,4 I tabel 4 indikerer tilflytternes uddannelsesniveau den højest gennemførte uddannelse. Gruppe 1, betegnet basis/ingen uddannelse, indikerer antallet af tilflyttere hvis højest gennemførte uddannelse var grundskolen eller ingen inkl. børn. Tabel 4 viser, at tilflytternes fordeling på uddannelsesniveau er relativt stabilt fra 2000 til Blandt tilflytterne med en videregående uddannelse faldt andelen med en mellemlang videregående dog, mens andelen med en lang videregående uddannelse steg. Dette kan dels skyldes, at tilflytternes 14

15 gennemsnitlige alder er steget, hvorved flere aldersmæssigt har mulighed for at gennemføre en lang videregående uddannelse, ligesom det kan skyldes nationale udviklingstendenser, hvorved flere får en lang videregående uddannelse. Endelig kan det skyldes lokale erhvervsstrukturer, hvor andelen af arbejdspladser der kræver en lang videregående uddannelse er steget. Tabel 5 Uddannelsesniveau for tilflyttere til Bornholm sammenlignet med alle bornholmere Antal tilflyttere per år Andel af alle Bornholmere i Uddannelsesniveau: højest (i gennemsnit i procent (beregnet på basis gennemførte uddannelse perioden ) Andel i procent af tilflyttere af år 2009) Grundskole / ingen (inkl. børn) % 53 % Gymnasial uddannelse 80 8% 3 % Erhvervsfaglig uddannelse % 30 % Kort videregående udd. (KVU) 38 4% 3 % Mellemlang vid. Udd (MVU) % 9 % Lang videregående (LVU) 62 6% 2 % I alt % 100% Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik Tabel 5 viser, at andelen af personer, hvis højest gennemførte uddannelse max. var grundskolen (inkl. børn), er lavere blandt tilflyttere end blandt hele den bornholmske population og det samme gælder for tilflyttere med en erhvervsuddannelse. Da der ikke udbydes lange videregående uddannelser (LVU) på Bornholm er det naturligt, at andelen af tilflyttere, hvis højest gennemførte uddannelse er en LVU, er en del højere end den bornholmske population som helhed. Bemærk dog, at alle der har gennemført en LVU, og som er bosat på Bornholm, har været tilflytter på et eller andet tidspunkt. Tabel 6 Tilflyttere til Bornholm opdelt efter fraflytningsområde - hhv. øst og vest for Storebælt samt 3 femårs-perioder Tidsrum Gn.snit pr. år fordeling % Øst for Storebælt % 2 Vest for Storebælt % Total % Øst for Storebælt % 2 Vest for Storebælt % Total % Øst for Storebælt % 2 Vest for Storebælt % Total % Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. 15

16 Tabel 6 viser, at Storebælt udgør en klar skillelinje for tilflytterne til Bornholm. - Det samme gælder for udpendlere og i lidt mindre grad for indpendlere. Se særskilt rapport desangående. Tabel 7 Tilflyttere til Bornholm opdelt i to tidsperioder og fraflytningslandsdel Tidsrum Gn.snit pr. år fordeling % København by % 02 Københavns omegn % 03 Nordsjælland % 05 Østsjælland 72 6% 06 Vest- og Sydsjælland % 07 Fyn 48 4% 08 Sydjylland 61 6% 09 Østjylland 64 6% 10 Vestjylland 30 3% 11 Nordjylland 36 3% Total % København by % 02 Københavns omegn % 03 Nordsjælland % 05 Østsjælland 54 5% 06 Vest- og Sydsjælland % 07 Fyn 41 4% 08 Sydjylland 50 5% 09 Østjylland 49 5% 10 Vestjylland 26 3% 11 Nordjylland 31 3% Total % Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Tabel 7 viser, at tilflytterne ikke alene stammer fra øst for Storebælt, men fra København By og omegn, og at denne tendens er stigende fra 45 % i perioden til 49 % i perioden Nedenfor følger figurer, som viser hvor tilflytterne flytter hen på Bornholm. Figurerne dækker den maksimale periode, som datagrundlaget giver mulighed for, nemlig Figur 7 benytter postnumre, som den geografiske enhed, mens Figur 8 anvender den mere detaljerede geografiske enhed sogne. Der er således 9 postnumre på Bornholm, mens der er 21 sogne. Der foreligger tilsvarende figurer for perioden (5 år), som til forveksling ligner figurerne for perioden (9 år). Figurerne for perioden er indsat som Figur 9 og Figur 10 og kommentarerne dertil er de samme som for Figur 7 og Figur 8: Det fremgår af Figur 7, at postnummer 3700 Rønne modtager flest tilflyttere, nemlig 38 %. Hvis man sætter antallet af tilflyttere i forhold til antallet af fastboende, så er det dog postnummer 3740 Svaneke, som har den største tiltrækningskraft på tilflytterne til Bornholm, baseret på hele perioden Det tilsvarende 16

17 7552 Rønne 7553 Knudsker 7554 Vestermarie 7555 Nylarsker 7556 Nyker 7557 Hasle 7558 Rutsker 7559 Olsker 7560 Allinge Klemensker 7562 Rø 7563 Ibsker 7564 Svaneke 7565 Østerlarsker 7566 Gudhjem 7567 Østermarie 7569 Aaker 7570 Bodilsker 7571 Nexø 7572 Poulsker 7573 Pedersker billede tegner sig, når man vælger sogn som den geografiske enhed. Rønne sogn tegner sig for 26 % af tilflytterne, hvilket er mindre end sognets andel af fastboende. Svaneke sogn er det sogn på Bornholm, som har den største tiltrækningskraft på tilflyttere set i forhold til indbyggertallet. Indenfor postnummer 3740 Svaneke er det altså i højere grad Svaneke sogn (selve Svaneke by) end omegnen (Ibsker sogn) som drager tilflytterne til postnummer 3740 Svaneke. Figur 7 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. postnummer på Bornholm (%) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fastboende Tilflyt Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Figur 8 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. sogn på Bornholm (%) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fastboende Tilflyt

18 7552 Rønne 7553 Knudsker 7554 Vestermarie 7555 Nylarsker 7556 Nyker 7557 Hasle 7558 Rutsker 7559 Olsker 7560 Allinge Klemensker 7562 Rø 7563 Ibsker 7564 Svaneke 7565 Østerlarsker 7566 Gudhjem 7567 Østermarie 7569 Aaker 7570 Bodilsker 7571 Nexø 7572 Poulsker 7573 Pedersker Figur 9 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. postnummer på Bornholm (%) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fastboende Tilflyt Figur 10 Hvor flytter tilflytterne til perioden pr. sogn på Bornholm (%) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fastboende Tilflyt

19 Der kan som afslutning på dette afsnit om tilflyttere inddrages resultater fra en tidligere undersøgelse, som er afrapporteret separat Marcussen (2012),i bogen From One Island to Another, se Tabel 8 Tilflyttere til Bornholm sammenlignet med de, der boede på Bornholm i forvejen (2007 vs. 2002) Variabel Fastbo: 1 Tilflyt: 2 Diff (2-1) Alder (ultimo 2002) 41,7 33,8-7,9 Aldersgruppe: 0-19 år 22% 21% -1% Aldersgruppe: % 32% 20% Aldersgruppe: år 50% 42% -8% Aldersgruppe: år 16% 4% -12% Ny arbejdsstedskommune 2% 36% 33% Var pendler, % 29% 27% Er pendler, % 8% 6% Forlod arbejdsmarkedet 9% 16% 7% Gået ind på arb.markedet 9% 11% 2% Ny højest fuldført uddan. 13% 16% 2% Var gift i % 31% -15% Blev gift % 12% 8% Blevet skilt/blevet enke 5% 4% -1% Var skilt/enke (2002) 15% 14% -1% Tilbageflytter 0% 6% 6% Indvandret - før % 14% 7% Ændring i ejendomsværdi Indkomst fremgang, Bruttoindkomst, DKK, Køn: Andel af mænd 49% 50% 0,4% Antal personer Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Det fremgår af Tabel 8, at tilflytterne typisk har følgende karakteristika: 1. Tilflytterne har typisk skiftet arbejdsstedskommune (fra en kommune ovre til Bornholm). 2. Tilflytterne havde før de flyttede til Bornholm typisk en anden arbejdsstedskommune end bopælskommune, men de pendlede ikke nødvendigvis til Bornholm, før de flyttede til Bornholm. 3. Gennemsnitsalderen er lavere blandt tilflytterne end blandt bornholmerne, idet der er relativt få gamle blandt tilflytterne og relativt mange i aldersgruppen blandt tilflytterne sammenlignet med bornholmerne 4. Der var en relativ høj andel af dem, som efterfølgende flyttede til Bornholm, som var ugifte i sammenligningsåret, altså før de flyttede til Bornholm 5. Der er en del af dem, som flyttede til Bornholm, som tidligere havde boet på Bornholm. Når man undersøger 7 år tilbage i forhold til basisåret drejer det sig om 6%. 19

20 6. Der var forholdsvis mange af tilflytterne, som blev gift i løbet af de 5 år op til og med slutåret sammenlignet med de, der boede på Bornholm i forvejen, men giftermålet kan være indgået en kort årrække før eller efter flytningen til Bornholm. 7. Der er en høj andel af ud-pendlere blandt tilflytterne sammenlignet med dem, der boede på Bornholm i forvejen. 8. Der er en forholdsvis høj andel af tilflytterne, som har et andet oprindelsesland end Danmark. 9. Der er en forholdsvis høj andel af dem, som flytter til Bornholm fra andre danske kommuner, som indenfor få år tilbage i tid har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. 10. Stigningen i ejendomsværdien pr. person pr. beboelsesbygning var lavere blandt tilflytterne end blandt de, der boede på Bornholm i forvejen, hvilket må betyde, at tilflytterne har kunnet imødese en besparelse på boligudgiften ved at flytte til Bornholm. 11. Tilflytterne havde en mindre indkomstfremgang i absolutte tal end dem, der boede på Bornholm i forvejen, hvilket vil sige, at udsigten til en højere løn normalt ikke er det, der får folk til at flytte til Bornholm. 12. Den gennemsnitlige indkomst i begyndelsesåret var til gengæld lidt højere blandt de, der sidenhen flyttede til Bornholm sammenlignet med dem, der var på Bornholm i forvejen. De nævnte to modsatrettede forhold (i dette og foregående punkt) gør, at indkomsten i slutåret er næsten den samme for tilflyttere til Bornholm og bornholmere. 13. Der er en lidt højere andel blandt tilflytterne end blandt bornholmerne, som i løbet af den 5 års analyseperiode har fået en ny højest fuldført uddannelse. 14. Der er en lidt højere andel blandt tilflytterne end blandt bornholmerne, som er gået ind på arbejdsmarkedet i løbet af den 5 årige analyseperiode 15. Der er lidt færre som bliver skilte blandt tilflytterne sammenlignet med bornholmerne, men ikke signifikant færre. 16. Der er en lidt lavere andel, som bliver enke/enkemand blandt tilflytterne, end blandt bornholmerne, jf. den lavere gennemsnitsalder for blandt førstnævnte, men ikke en signifikant lavere andel. 17. Kønsfordelingen er den samme blandt tilflytterne som blandt bornholmerne, nemlig ca Der var personer blandt dem som boende på Bornholm ultimo 2007, som også levede og boede i Danmark i 2002, hvoraf 3741 havde flyttet fra en af Danmarks øvrige kommuner til Bornholm i løbet af årene , begge år inkl., mens levede og boede på Bornholm ved udgangen af begge år, jf. den sidste linje i Tabel 8. De 5 mulige flytteår (2003 til og med 2007) er helt de samme som i en tredje flytteanalyse, nemlig den fra BRK i februar 2009 (Bornholms Regionskommune, 2009a), hvorfor de to undersøgelser er jævnførbare. Undersøgelsesmetoderne er dog forskellige, nemlig hhv. baseret på registerdata og surveys. 20

21 3 Tilbageflyttere - til Bornholm På det foreliggende datagrundlag, som dækker en tidsserie tilbage til og med 1994, er det muligt at afgøre, om en person, som flyttede til Bornholm i et givet år til og med 2009 tidligere har boet på Bornholm tilbage til og med Hvis man siger, at dem, som flytter tilbage til Bornholm i gennemsnit er godt 30 år, og vi kun kan gå op til 15 år tilbage, så får man altså med den foreliggende dataserie, og uden variablen fødesogn, ikke alle tilbageflytterne med. Det fremgår af Figur 11, at den faktiske andel af tilbageflyttere er på 30%+5%=35%. Tabel 9 Tilbageflyttere til Bornholm opdelt på køn for perioden Antal Gn.snit bruttoindkomst Andel, Indkomst Tilbage- Køn pr. år M/K index flyt % 1 Mænd 138, % % 2 Kvinder 126, % 92 25% Total 264, % % Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Tilbageflytterne omfatter kun dem, som ved udgangen af mindst et af de foregående år tilbage til og med 1994 har boet på Bornholm, altså i en periode på omtrent 12 år tilbage i tid. De 12 år fremkommer derved at tilbageflytterne kom til Bornholm i et af de fem år , lad os sige i Det seneste år med tilbageflytningschance er således 2005 og det tidligste år i målingen er 1994, altså 12 år. De, der har boet på Bornholm før 1994 og som flyttede tilbage til Bornholm er altså ikke med i dette afsnits tabeller. Da en survey (Bornholms Regionskommune 2009a) har vist, at der er 35% af tilflytterne, som er tilbageflyttere, jf. Figur 11, så mangler altså 35-26=9 procentpoint af de reale tilbageflyttere i dette afsnit, bl.a. i Tabel 9, altså ca. en fjerdedel. 21

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose 2013-2025? Kommunalbestyrelsen 29. august 2013 Side 2 af 47 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere