Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet Det er helt centralt for succes en med at opfylde de politiske målsætninger, at ansvaret for opgavevaretagelsen er klar og entydig, således at det er indsatsen i forhold til borgeren, som er i centrum og at opgaven kan varetages på en måde, der tilgodeser helhedsindsatsen. Det vurderes derfor, at opgaverne på førtidspensionsområdet mest hensigtsmæssigt vil kunne varetages af kommuner på indbyggere. 1. Indledning Spørgsmålet om hvorvidt store eller små administrative enheder er mest velegnede til at varetage de forskellige opgaver, kan beskues fra mange vinkler. Det er især relevant at se på en eventuel sammenlægning af kommuner ud fra ønsket om, at Opnå en sammenhængende indsats Undgå barriereproblemer Sikre en effektiv administration Sikre klarhed i ansvarsfordelingen Sikre effekten af indsatsen Sikre kvalitet i afgørelserne Nærhedsprincippet Inden disse forhold nærmere belyses, gives en beskrivelse af førtidspensionsreformen Beskrivelsen skal bidrage til forståelsen af, at der er tale om et ganske kompleks og omfattende system, hvor kommunen er den centrale aktør, der står for al sagsbehandling. 2. Førtidspensionsreformen Den 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft, og med den blev der indført nye tildelingskriterier for førtidspension. Målsætningen med reformen er, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det vil samtidig sige, at de forebyggende initiativer har fået større betydning. Derudover var formålet med reformen at styrke retssikkerheden, og til det formål indførtes en ny sagsbehandlingsmetode; arbejdsevnemetoden 1. Det er et krav ved anvendelsen af metoden, at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af den enkeltes mulighed for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren. Med reformen og indførelsen af arbejdsevnemetoden udvides kravene til sagsbehandlingen i kommunerne. Metoden kræver, at sagsbehandleren har et mangefacetteret kendskab til arbejdsmarkedsforhold, kontakt til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger m.v., samt at sagsbehandleren evner at kombinere den indsamlede viden med borgerens konkrete situation. 1 Det var således ikke længere i samme grad de helbredsmæssige forhold, som blev afgørende for, om en person får tilkendt førtidspension

2 - 2 - Udviklingen i indholdet og omfanget af de opgaver, kommunerne skal løse i forbindelse med førtidspensionssager, er således øget. Det er derfor af stor betydning at se på forvaltningernes organisation, med henblik på sikre den optimale opgaveløsning, herunder om kommunens størrelse kan tillægges betydning. Med henblik på at opfylde de politiske intentioner er der således lagt op til en samorganisering af den forebyggende indsats og den tilkendende instans, der kan opfylde målene om styrkelse af det rummelige arbejdsmarked, herunder oprettelse af flere fleks- og skånejob, og færre tilkendelser af førtidspension. Antallet af opgaver, det er pålagt kommunerne at løse, er ganske omfangsrigt. Der stilles nye og skærpede krav til sagsbehandlingen og til koordinering af indsatsen. Uanset om det drejer sig om udarbejdelse af handle- eller erhvervsplaner, sagsopfølgning, arbejdsevnemetoden, kontakt til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger m.v., er det kommunen, der er den primære myndighed. 3. Kommunernes organisation Ingen er vel i tvivl om, at kommunens organisation derfor har stor betydning. En undersøgelse 2, der udelukkende beskæftiger sig med tilkendelser af førtidspension og betydningen af forvaltningens organisation viser, at forvaltninger med en handlingsorienteret tilgang til sagerne fører til færre tilkendelser, mens en regelorienteret forvaltning fører til flere. Handlingsorienteret betyder i denne forbindelse, at det tværfaglige samarbejde bredt forstået prioriteres højt, mens en regelorienteret forvaltning er kendetegnet ved, at faggrupper i organisationen isoleres, og mål og normer bliver formuleret i en lukket verden. Spørgsmålet er herefter, om kommunens størrelse i forhold til at være en regelorienteret/handlingsorienteret organisation, også har betydning. I Socialforskningsinstituttets undersøgelse er dette aspekt ikke belyst, og der vil derfor til brug for kommissionens arbejde blive gennemført en supplerende undersøgelse, der inddrager betydningen af forskelle i kommunestørrelser. Ud fra de foreløbige resultater, ses en tendens til at større kommuner tilkender færre førtidspensioner, og at de helt små kommuner fungerer anderledes end de større. Det skal pointeres, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget mere konkret. Afslutningsvis kan det konkluderes, at det er helt centralt for succesen med at opfylde de politiske målsætninger, at ansvaret for opgavevaretagelsen er klar og entydig, som det er tilfældet i dag, hvor kommunen styrer processen og opgavevaretagelsen. Opgavefordelingen indebærer endvidere, at der er et vedvarende behov for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem tilbuddene, således at indsatsen i forhold til borgeren er i centrum, og at opgaven varetages på en hensigtsmæssig måde, der tilgodeser helhedsindsatsen. 2 Bestemmer forvaltningen om du får førtidspension? kommunens forvaltningspraksis og tilkendelsespraksis af førtidspension. Steen Bengtsson, SFI 2002.

3 Effekt, effektivitet og kvalitet Et mål for effektiviteten på førtidspensionsområdet kan være, hvor gode kommunerne er til at undgå, at borgerne kommer i en situation, hvor de får behov for førtidspension. I tabel 4.1 er vist, hvor mange sager, der blev rejst i 2001 i forhold til, hvor mange årige, der boede i kommunen. Som det ses, er der ikke nogen systematisk forskel på store og små kommuner i denne forbindelse. Der kan således ikke heraf konstateres nogen sammenhæng mellem kommunestørrelse og antal nye førtidspensionssager. Tabel 4.1. Antal sager for nye førtidspensionister fordelt på antal årige i kommunen, 2001 Antal årige Antal kommuner Antal nye sager Pct. af nye sager i alt Sager pr årige ,7 4, ,3 4, ,3 4, ,4 5, ,5 5, ,1 4, ,5 4, ,6 4, ,7 2, ,0 5, ,3 3, ,9 4, ,2 5, ,4 6, ,1 2,7 I alt ,0 4,6 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Antallet af nye førtidspensionister i en kommune afhænger af en lang række faktorer, og man er nødt til at tage højde for de særlige befolkningsmæssige, økonomiske og sociale forhold, der kendetegner den enkelte kommune. Den Sociale Ankestyrelse producerer hvert år en afgørelsesstatistik over førtidspensionssager, og der er hertil udviklet en statistisk regressionsmodel, der med udgangspunkt i statistikken belyser de lokale afgørelser i sammenhæng med forskellene i kommunernes befolkningsmæssige og sociale forhold. Regressionsanalysen resulterer i et forventet antal tilkendelser for hver kommune beregnet på grundlag af den samlede tilkendelseshyppighed for kommunerne under ét og efter korrektion for den enkelte kommunes særlige forhold. En eventuel stor uoverensstemmelse mellem det faktiske og forventede antal tilkendelser kan være udtryk for, at andre forhold end de variable, der indgår i analysen, har betydning for kommunens tilkendelseshyppighed. Et eksempel er arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som personer bosat i kommunen arbejder på. Endvidere kan kommunens adfærd have betydning, hvis den enkelte kommune for eksempel fører en anden afgørelsespraksis enten lempeligere eller mere restriktiv end kommunerne gør som helhed.

4 - 4 - Nedenfor er opført de 20 kommuner, hvor forskellen er mest udpræget, dvs. de kommuner, hvor der er observeret den største afvigelse mellem det forventede antal tilkendelser i 2001 og det faktiske antal tilkendelser korrigeret for kommunens sociale struktur. Det ses, at de 20 kommuner rent størrelsesmæssigt udgør en blandet skare, og heller ikke efter korrektion for de sociale forhold tyder det derfor på, at der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forebyggelse af førtidspension. 10 kommuner, der måtte forventes at tilkende relativt mange førtidspensioner, men som har tilkendt relativt få førtidspensioner i perioden årige pr. Kommune 1. januar kommuner, der måtte forventes at tilkende relativt få førtidspensioner, men som har tilkendt relativt mange førtidspensioner i perioden årige pr. Kommune 1. januar 2001 Nørre-Djurs Hashøj Højer Dianalund Egebjerg Holmsland Sydfalster Lunderskov Ishøj Fredensborg- Humlebæk Græsted-Gilleleje Aulum-Haderup Allinge-Gudhjem Fladså Frederikshavn Ølstykke Rudkøbing Hørning Horsens Børkop Tager man højde for kommunernes ressourceforbrug til aktivering og revalidering i forbindelse med at forebygge førtidspensionering, bliver der imidlertid en lidt mere systematisk forskel på større og mindre kommuner. Socialforskningsinstituttet har ved en såkaldt DEA-analyse målt forholdet mellem på den ene side udgifter til blandt andet aktivering og revalidering, og på den anden side hvor mange førtidspensioner, der bliver tilkendt i kommunen. Analysen viser, at de effektive kommuner oftest er store og mellemstore kommuner, medens de mindst effektive kommuner ofte er små kommuner. En mulig forklaring på dette kan være, at jobmulighederne er mere begrænsede i de små kommuner på grund af færre virksomheder og en mindre variation i branchesammensætningen. Større kommuner ville med andre ord alt andet lige indebære en forbedring af forholdene for forebyggelsesindsatsen mod førtidspension. Til belysning af om der er sammenhæng mellem effektivitet og kvalitet og kommunestørrelse, kan som et eksempel nævnes rapporten 3 om kommunernes tildeling af personlige tillæg, der viste, at kommunernes udgifter til personlige tillæg faldt, selv om der var lovgivningsinitiativer, der skulle sikre, at flere kunne få del i de personlige tillæg. Rapporten pegede på, at der tilsyneladende var en bedre regelimplementering i hovedstadskommunerne end i by- og landkommunerne. Hovedstadskommunernes 3 Personlige tillæg til pensionister kommunernes praksis for tildeling af personlige tillæg efter pensionslovens 17, stk.2. Den Sociale Ankestyrelse, juni 2002

5 - 5 - udgifter til personlige tillæg steg nemlig i overensstemmelse med, hvad politikerne havde taget initiativ til og givet penge til, mens udgifterne faldt markant i byog landkommunerne. Der er ingen tvivl om, at effektivitet og kvalitet har betydning for sagsbehandlingstiden, udøvelse af skønnet i forbindelse med tilkendelser m.v. Hvis konklusionen i rapporten om, at store kommuner er bedre til regelimplementering, er rigtig, leder det hen til en konklusion om, at store enheder træffer afgørelser af høj den ønskede kvalitet. Konklusionen er derfor, at de større kommuner ikke er mere effektive i forhold til outputtet (antal førtidspensionister). Større kommuner får mere forebyggelse for pengene, har en bedre regelimplementering, mens der ses en tendens til manglende fleksibilitet i opgaveløsningen. 5. Faglig bæredygtighed Vidensudveksling og vidensdeling medarbejdere imellem må endvidere formodes at være større i forvaltninger med flere medarbejdere. Dette leder således hen til en antagelse om, at store enheder lettere kan håndtere store sagsmængder træffer afgørelser af høj kvalitet bedre til at holde på de dygtige medarbejdere Omvendt kunne det forholde sig således, at små kommuner har en mere helhedsorienteret forvaltning med større beslutningskompetence hos den enkelte medarbejder, og hvor forvaltningen derfor er mere effektiv. En undersøgelse fra AKF 4 om faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i små kommuner peger netop i den retning og konkluderer, at små kommuner netop har mulighed for at give plads for improviserede løsninger, og skabe en mere intensiv dialog mellem politiske målsætninger og professionelle handlemuligheder. Faglig bæredygtighed forstås i undersøgelsen som resultatet af et samspil mellem de faglige og lokale politiske normer, de handlemuligheder socialrådgiverne har lokalt, og de kompetencer medarbejderne har. Undersøgelsen fokuserer på muligheden for at opnå succes i opgavevaretagelsen, det vil sige om medarbejderne oplever at de får skabt tilfredsstillende løsninger på de problemer, de sættes til at løse. Undersøgelsen viste blandt andet, at små kommuner havde det problem, at de ikke havde særlig mange tilbud i lokalområdet, hvilket ikke havde noget med kommunes størrelse at gøre - men derimod skyldtes de små kommuners placering i tyndt befolkede områder. Det vil sige, at faglig bæredygtighed forstået som evnen til at løse sociale problemer tilfredsstillende, er betinget af udbudet og ikke nødvendigvis af kommunestørrelse. Prøver man at belyse den faglige bæredygtighed på førtidspensionsområdet rent statistisk, kan det antal sager, som ankeinstanserne omgør, anvendes som et mål for den kommunale fejlprocent. I det omfang et relativt lavt antal sager omgøres 4 Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde. Frank Ebsen, CFSA og Kjeld Høgsbro, AKF, 2001.

6 - 6 - i forhold til, hvor mange sager, der behandles om førtidspension i alt i kommunen 5, vil det kunne være en indikator for, at der er en høj faglighed på førtidspensionsområdet i kommunen. I tabel 5.1 er vist antal omgjorte sager i kommunerne i 2001 i forhold til, hvor mange sager, der i alt blev behandlet i 2001, fordelt på hvor mange årige, der var i kommunen. Tabellen skal fortolkes med varsomhed, da den kun omfatter sager i Dette giver en vis usikkerhed - dels da det samlede antal sager derved ikke er så stort, som hvis analysen omfattede flere år, og dels da omgjorte sager ofte vedrører afgørelser truffet i tidligere år, hvorved sammenligningsgrundlaget kan blive forskudt. Sammenligningen kan dog give et foreløbigt fingerpeg om, hvorvidt der er store og systematiske forskelle på små og store kommuners omgørelsesprocenter. Tabel 5.1 Antal omgørelser i procent af antal sager i alt, fordelt på antal årige i kommunen, 2001 Antal årige Antal kommuner Omgørelsespct , , , , , , , , , , , , , , ,1 I alt ,8 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Umiddelbart kunne man forvente, at sagsbehandlerne i større kommuner med flere førtidspensionssager totalt set bliver mere rutinerede end sagsbehandlerne i mindre kommuner, og derfor kan opbygge et mere bredt fagligt fællesskab, med faglig sparring af hinanden. Tallene i tabel 5.1 tyder imidlertid ikke på, at omgørelsesprocenterne falder systematisk med kommunestørrelsen. I bedste fald er sammenhængen meget svag. 5 Omgørelsesprocenten udregnes i det følgende i forhold til sager i alt i kommunen i stedet for som normalt i forhold til antal ankesager. Dette skyldes, at der kan være forskelle i borgernes tærskel for, hvornår de anker en førtidspensionssag. Herved introduceres dog andre metodiske problemer, men formålet er ikke at præsentere en videnskabelig analyse her, men blot at give et indtryk af sammenhængene.

7 - 7 - Tabel 5.2. Antal omgørelser i procent af antal sager i alt, fordelt på antal sager pr årige i kommunen, 2001 Sager pr årige Antal kommuner Omgørelsespct , , , , , , , , , , , , , , , ,5 I alt ,8 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Ser man derimod på omgørelsesprocenten i forhold til antal sager pr årig, er der en klar tendens til, at kommuner med et lille antal sager i forhold til personkredsen af årige får omgjort relativt flere sager, end kommuner med et større antal sager, jf. tabel 5.2 Det kan skyldes, at det faglige samspil mellem sagsbehandlerne er mere omfattende og mere struktureret i de større kommuner. På den anden side kunne man måske forvente, at der i kommuner med et relativt meget stort antal sager er en fare for, at afgørelserne i en vis grad bliver præget af automatik, og at dette fører til flere omgørelser. Tager man udgangspunkt i sådanne antagelser, er det muligt at forklare en del af forskellene i kommunernes omgørelsesprocenter. En af svaghederne ved analysen er dog, at det ikke er muligt at inddrage antallet af sagsbehandlere på førtidspensionsområdet, da sådanne statistiske oplysninger ikke findes for hele landet. I givet fald kunne man måske komme lidt nærmere et svar på, om et vist antal sager pr. sagsbehandler er mere hensigtsmæssigt end andre, og på, hvor mange sagsbehandlere, der skal være i en administrativ enhed, for at man kan få et udbytterigt fagligt samspil på førtidspensionsområdet. At der eksisterer en vis sammenhæng mellem sagsmængde og omgørelsesprocenter peger dog i retning af, at hvis antallet af sager totalt set bliver meget småt, så går det ud over kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette taler for, at der er en vis minimumsgrænse for, hvor små kommunerne skal være, hvis man ønsker en høj faglig standard på førtidspensionsområdet. Samlet må det konkluderes, at større kommuner er bedre til regelimplementering, ligesom der eksisterer en sammenhæng mellem sagsmængde og omgørelsespro-

8 - 8 - center. Såfremt opgaveløsningen skal løftes med succes, er det derfor vigtigt, at kommunen har en størrelse, som sikrer et vist flow af sager. 6. Rekruttering og sikring af kvalificeret arbejdskraft På førtidspensionsområdet stilles der nye krav til offentlig service. En øget individualisering i service over for den enkelte betyder mere kompleksitet i opgaveløsningen og stiller således stadig højere krav til de kommunale medarbejdere. Dette skal ses i sammenhæng med vigende rekrutteringsmuligheder. Spørgsmålet er, om rekrutteringsproblemet lettes, såfremt kommunestørrelserne ændres. Udviklingen i de krav der stilles til medarbejderne i forvaltningen, medfører et øget behov for, at den enkelte medarbejder har adgang til faglig sparring og vidensudveksling. Dette taler for, at det kan være lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i store kommuner. Der er ikke fundet undersøgelser, der kan underbygge en antagelse om, at rekruttering er nemmere i store kommuner. 7. Nærhedsprincippet Siden kommunalreformen har det været grundlæggende på det sociale område, at kommunen er det samlende led i forhold til borgerne. For det store tal af sociale opgaver er nærhedsprincippet og den lokale forankring afgørende. I AKF s undersøgelse 6 om faglig bæredygtighed i det sociale arbejde, konkluderes det, at udmøntningen af nærhedsprincippet, giver små kommuner nogle fordele: Flere af de små kommuner havde en meget smidig beslutningsstruktur, når det gjaldt en tillempning af indsatsen til lokale forhold. Der var et direkte og tæt samarbejde mellem ledelse, sagsbehandlere og politikere i udviklingen af indsatsen. I de små kommuner havde sagsbehandlerne ofte en stor beslutningskompetence og et indgående kendskab til klienterne. Den faglige bæredygtighed synes således ikke at være truet af de små kommuners ringe størrelse. Tværtimod har nogle kommuner netop udnyttet de små enheder til at skabe en sagsbehandling, som giver plads til improviserede løsninger og skaber en mere intensiv dialog mellem politiske målsætninger og professionelle handlemuligheder. 8. Digitalisering Den stadig mere omfattende kompleksitet i arbejdsopgaverne, og de nye krav, jf. fx indførelse af arbejdsevnemetoden i sagsbehandlingen, der skal opfyldes øger behovet for at finde nye og mere effektive metoder til at forbedre sagsbehandlingen. Med Førtidspensionsreformen blev der gennemført en efteruddannelsesindsats i samarbejde med eksterne konsulenter. Efteruddannelsen blev understøttet af lærebogsmateriale samt materiale til PC-brug. 6 Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde. Frank Ebsen, CFSA og Kjeld Høgsbro, AKF, 2001.

9 - 9 - Udover uddannelses- og efteruddannelsesindsatser, er det relevant at se på, om sagsbehandlingen kan understøttes yderligere med standardiserede IT-løsninger. Det lægges til grund, at opgavevaretagelsen kunne effektiviseres yderligere ved, at staten pålægger kommunerne at bruge samme standardiserede IT-system over hele landet. IT-systemet kan udformes, så det understøtter arbejdsevnemetoden og de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Dette vil bidrage til en højnelse af kvaliteten i sagsbehandlingen, samt lette udvekslingen af sager såvel internt i kommunen som mellem kommuner. Konklusionen er, at en sådan opkvalificering af de kommunale IT-systemer, til at kunne anvendes på tværs af kommunegrænser formodes at være lettere gennemført, såfremt der er færre kommunale forvaltningsled. Dog bør der tages højde for de kendte problemer, der allerede har været i forbindelse med store IT-løsninger, jf. fx Arbejdsmarkedsstyrelsen og Amanda. 9. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveau De opgaver der ligger på førtidspensionsområdet, er opgaver, der varetages af kommunerne, og det er således kommunerne, der er den primære forvaltningsmyndighed. Det vil sige, at al sagsoplysning og sagsbehandling, alle tilkendelser af ydelser og andre administrative opgaver i den forbindelse er kommunale opgaver. Det vurderes, at opgaverne mest hensigtsmæssigt vil kunne varetages af kommuner med indbyggere. Spørgsmålet om nedlæggelse af amtskommuner er ikke relevant for førtidspensionsområdet, idet ingen af kontantydelsesopgaverne varetages i amtskommunerne. Med hensyn til ankestrukturen på førtidspensionsområdet er det kommunerne, der behandler sagerne i 1. instans, og borgerne har mulighed for at påklage en afgørelse til de sociale nævn, der administrativt er placeret i statsamterne. Statsamterne er selvstændige regionale institutioner, der organisatorisk hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Statsamterne har således ingen relevans for belysningen af fordele/ulemper ved sammenlægning af kommuner. Dog skal det bemærkes, at det forudsættes, at kommunale afgørelser kan prøves ved en instans uafhængig af det kommunale forvaltningsled. I det omfang opgaverne løses i samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning, som eventuelt i forbindelse med en strukturreform placeres på et andet administrativt niveau, kan dette have konsekvenser for den kommunale opgavevaretagelse. På førtidspensionsområdet er der ressortmæssig adskillelse mellem det forebyggende arbejde, der sker, forinden der tilkendes førtidspension, og så selve tilkendelsen. Lovgrundlaget for det forebyggende arbejde over for personer med nedsat arbejdsevne er forankret i Beskæftigelsesministeriet, mens lovgrundlaget for personer, overfor hvem den forebyggende indsats ikke lykkes, er forankret i Socialministeriet.

10 Førtidspensionister er en gruppe, der modtager offentlig forsørgelse, fordi de ikke er i stand til at forsørge sig selv via arbejde. Mange i gruppen har ofte brug for andre sociale foranstaltninger, og det er derfor en fordel, at førtidspensionsområdet er placeret i og spiller sammen med det øvrige sociale system.

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Førtidspension blandt FOAs medlemmer 1. Forord...2 2. Baggrund...3 3. Formål...3 4. Metode...4 5. Resumé...4 6. FOAs medlemmer er stadig overrepræsenteret...6 6.1 Fordeling

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Sociale klausuler på det tekniske område. Projekt Socialaftaler.dk

Sociale klausuler på det tekniske område. Projekt Socialaftaler.dk Sociale klausuler på det tekniske område Projekt Socialaftaler.dk Indholdsfortegnelse 1. Pjecens baggrund og formål...3 2. Sociale klausuler på det tekniske område...5 3. Typer af sociale klausuler...8

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Dato 25/10-2012 Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Statsforvaltningerne frem til i dag Statsforvaltningerne blev som en del af kommunalreformen i 2007 1 etableret som afløser for de tidligere

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere