Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Socialministeriet. Mindre sektoranalyse om førtidspensionsområdet Det er helt centralt for succes en med at opfylde de politiske målsætninger, at ansvaret for opgavevaretagelsen er klar og entydig, således at det er indsatsen i forhold til borgeren, som er i centrum og at opgaven kan varetages på en måde, der tilgodeser helhedsindsatsen. Det vurderes derfor, at opgaverne på førtidspensionsområdet mest hensigtsmæssigt vil kunne varetages af kommuner på indbyggere. 1. Indledning Spørgsmålet om hvorvidt store eller små administrative enheder er mest velegnede til at varetage de forskellige opgaver, kan beskues fra mange vinkler. Det er især relevant at se på en eventuel sammenlægning af kommuner ud fra ønsket om, at Opnå en sammenhængende indsats Undgå barriereproblemer Sikre en effektiv administration Sikre klarhed i ansvarsfordelingen Sikre effekten af indsatsen Sikre kvalitet i afgørelserne Nærhedsprincippet Inden disse forhold nærmere belyses, gives en beskrivelse af førtidspensionsreformen Beskrivelsen skal bidrage til forståelsen af, at der er tale om et ganske kompleks og omfattende system, hvor kommunen er den centrale aktør, der står for al sagsbehandling. 2. Førtidspensionsreformen Den 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft, og med den blev der indført nye tildelingskriterier for førtidspension. Målsætningen med reformen er, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det vil samtidig sige, at de forebyggende initiativer har fået større betydning. Derudover var formålet med reformen at styrke retssikkerheden, og til det formål indførtes en ny sagsbehandlingsmetode; arbejdsevnemetoden 1. Det er et krav ved anvendelsen af metoden, at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af den enkeltes mulighed for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren. Med reformen og indførelsen af arbejdsevnemetoden udvides kravene til sagsbehandlingen i kommunerne. Metoden kræver, at sagsbehandleren har et mangefacetteret kendskab til arbejdsmarkedsforhold, kontakt til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger m.v., samt at sagsbehandleren evner at kombinere den indsamlede viden med borgerens konkrete situation. 1 Det var således ikke længere i samme grad de helbredsmæssige forhold, som blev afgørende for, om en person får tilkendt førtidspension

2 - 2 - Udviklingen i indholdet og omfanget af de opgaver, kommunerne skal løse i forbindelse med førtidspensionssager, er således øget. Det er derfor af stor betydning at se på forvaltningernes organisation, med henblik på sikre den optimale opgaveløsning, herunder om kommunens størrelse kan tillægges betydning. Med henblik på at opfylde de politiske intentioner er der således lagt op til en samorganisering af den forebyggende indsats og den tilkendende instans, der kan opfylde målene om styrkelse af det rummelige arbejdsmarked, herunder oprettelse af flere fleks- og skånejob, og færre tilkendelser af førtidspension. Antallet af opgaver, det er pålagt kommunerne at løse, er ganske omfangsrigt. Der stilles nye og skærpede krav til sagsbehandlingen og til koordinering af indsatsen. Uanset om det drejer sig om udarbejdelse af handle- eller erhvervsplaner, sagsopfølgning, arbejdsevnemetoden, kontakt til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger m.v., er det kommunen, der er den primære myndighed. 3. Kommunernes organisation Ingen er vel i tvivl om, at kommunens organisation derfor har stor betydning. En undersøgelse 2, der udelukkende beskæftiger sig med tilkendelser af førtidspension og betydningen af forvaltningens organisation viser, at forvaltninger med en handlingsorienteret tilgang til sagerne fører til færre tilkendelser, mens en regelorienteret forvaltning fører til flere. Handlingsorienteret betyder i denne forbindelse, at det tværfaglige samarbejde bredt forstået prioriteres højt, mens en regelorienteret forvaltning er kendetegnet ved, at faggrupper i organisationen isoleres, og mål og normer bliver formuleret i en lukket verden. Spørgsmålet er herefter, om kommunens størrelse i forhold til at være en regelorienteret/handlingsorienteret organisation, også har betydning. I Socialforskningsinstituttets undersøgelse er dette aspekt ikke belyst, og der vil derfor til brug for kommissionens arbejde blive gennemført en supplerende undersøgelse, der inddrager betydningen af forskelle i kommunestørrelser. Ud fra de foreløbige resultater, ses en tendens til at større kommuner tilkender færre førtidspensioner, og at de helt små kommuner fungerer anderledes end de større. Det skal pointeres, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget mere konkret. Afslutningsvis kan det konkluderes, at det er helt centralt for succesen med at opfylde de politiske målsætninger, at ansvaret for opgavevaretagelsen er klar og entydig, som det er tilfældet i dag, hvor kommunen styrer processen og opgavevaretagelsen. Opgavefordelingen indebærer endvidere, at der er et vedvarende behov for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem tilbuddene, således at indsatsen i forhold til borgeren er i centrum, og at opgaven varetages på en hensigtsmæssig måde, der tilgodeser helhedsindsatsen. 2 Bestemmer forvaltningen om du får førtidspension? kommunens forvaltningspraksis og tilkendelsespraksis af førtidspension. Steen Bengtsson, SFI 2002.

3 Effekt, effektivitet og kvalitet Et mål for effektiviteten på førtidspensionsområdet kan være, hvor gode kommunerne er til at undgå, at borgerne kommer i en situation, hvor de får behov for førtidspension. I tabel 4.1 er vist, hvor mange sager, der blev rejst i 2001 i forhold til, hvor mange årige, der boede i kommunen. Som det ses, er der ikke nogen systematisk forskel på store og små kommuner i denne forbindelse. Der kan således ikke heraf konstateres nogen sammenhæng mellem kommunestørrelse og antal nye førtidspensionssager. Tabel 4.1. Antal sager for nye førtidspensionister fordelt på antal årige i kommunen, 2001 Antal årige Antal kommuner Antal nye sager Pct. af nye sager i alt Sager pr årige ,7 4, ,3 4, ,3 4, ,4 5, ,5 5, ,1 4, ,5 4, ,6 4, ,7 2, ,0 5, ,3 3, ,9 4, ,2 5, ,4 6, ,1 2,7 I alt ,0 4,6 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Antallet af nye førtidspensionister i en kommune afhænger af en lang række faktorer, og man er nødt til at tage højde for de særlige befolkningsmæssige, økonomiske og sociale forhold, der kendetegner den enkelte kommune. Den Sociale Ankestyrelse producerer hvert år en afgørelsesstatistik over førtidspensionssager, og der er hertil udviklet en statistisk regressionsmodel, der med udgangspunkt i statistikken belyser de lokale afgørelser i sammenhæng med forskellene i kommunernes befolkningsmæssige og sociale forhold. Regressionsanalysen resulterer i et forventet antal tilkendelser for hver kommune beregnet på grundlag af den samlede tilkendelseshyppighed for kommunerne under ét og efter korrektion for den enkelte kommunes særlige forhold. En eventuel stor uoverensstemmelse mellem det faktiske og forventede antal tilkendelser kan være udtryk for, at andre forhold end de variable, der indgår i analysen, har betydning for kommunens tilkendelseshyppighed. Et eksempel er arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som personer bosat i kommunen arbejder på. Endvidere kan kommunens adfærd have betydning, hvis den enkelte kommune for eksempel fører en anden afgørelsespraksis enten lempeligere eller mere restriktiv end kommunerne gør som helhed.

4 - 4 - Nedenfor er opført de 20 kommuner, hvor forskellen er mest udpræget, dvs. de kommuner, hvor der er observeret den største afvigelse mellem det forventede antal tilkendelser i 2001 og det faktiske antal tilkendelser korrigeret for kommunens sociale struktur. Det ses, at de 20 kommuner rent størrelsesmæssigt udgør en blandet skare, og heller ikke efter korrektion for de sociale forhold tyder det derfor på, at der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forebyggelse af førtidspension. 10 kommuner, der måtte forventes at tilkende relativt mange førtidspensioner, men som har tilkendt relativt få førtidspensioner i perioden årige pr. Kommune 1. januar kommuner, der måtte forventes at tilkende relativt få førtidspensioner, men som har tilkendt relativt mange førtidspensioner i perioden årige pr. Kommune 1. januar 2001 Nørre-Djurs Hashøj Højer Dianalund Egebjerg Holmsland Sydfalster Lunderskov Ishøj Fredensborg- Humlebæk Græsted-Gilleleje Aulum-Haderup Allinge-Gudhjem Fladså Frederikshavn Ølstykke Rudkøbing Hørning Horsens Børkop Tager man højde for kommunernes ressourceforbrug til aktivering og revalidering i forbindelse med at forebygge førtidspensionering, bliver der imidlertid en lidt mere systematisk forskel på større og mindre kommuner. Socialforskningsinstituttet har ved en såkaldt DEA-analyse målt forholdet mellem på den ene side udgifter til blandt andet aktivering og revalidering, og på den anden side hvor mange førtidspensioner, der bliver tilkendt i kommunen. Analysen viser, at de effektive kommuner oftest er store og mellemstore kommuner, medens de mindst effektive kommuner ofte er små kommuner. En mulig forklaring på dette kan være, at jobmulighederne er mere begrænsede i de små kommuner på grund af færre virksomheder og en mindre variation i branchesammensætningen. Større kommuner ville med andre ord alt andet lige indebære en forbedring af forholdene for forebyggelsesindsatsen mod førtidspension. Til belysning af om der er sammenhæng mellem effektivitet og kvalitet og kommunestørrelse, kan som et eksempel nævnes rapporten 3 om kommunernes tildeling af personlige tillæg, der viste, at kommunernes udgifter til personlige tillæg faldt, selv om der var lovgivningsinitiativer, der skulle sikre, at flere kunne få del i de personlige tillæg. Rapporten pegede på, at der tilsyneladende var en bedre regelimplementering i hovedstadskommunerne end i by- og landkommunerne. Hovedstadskommunernes 3 Personlige tillæg til pensionister kommunernes praksis for tildeling af personlige tillæg efter pensionslovens 17, stk.2. Den Sociale Ankestyrelse, juni 2002

5 - 5 - udgifter til personlige tillæg steg nemlig i overensstemmelse med, hvad politikerne havde taget initiativ til og givet penge til, mens udgifterne faldt markant i byog landkommunerne. Der er ingen tvivl om, at effektivitet og kvalitet har betydning for sagsbehandlingstiden, udøvelse af skønnet i forbindelse med tilkendelser m.v. Hvis konklusionen i rapporten om, at store kommuner er bedre til regelimplementering, er rigtig, leder det hen til en konklusion om, at store enheder træffer afgørelser af høj den ønskede kvalitet. Konklusionen er derfor, at de større kommuner ikke er mere effektive i forhold til outputtet (antal førtidspensionister). Større kommuner får mere forebyggelse for pengene, har en bedre regelimplementering, mens der ses en tendens til manglende fleksibilitet i opgaveløsningen. 5. Faglig bæredygtighed Vidensudveksling og vidensdeling medarbejdere imellem må endvidere formodes at være større i forvaltninger med flere medarbejdere. Dette leder således hen til en antagelse om, at store enheder lettere kan håndtere store sagsmængder træffer afgørelser af høj kvalitet bedre til at holde på de dygtige medarbejdere Omvendt kunne det forholde sig således, at små kommuner har en mere helhedsorienteret forvaltning med større beslutningskompetence hos den enkelte medarbejder, og hvor forvaltningen derfor er mere effektiv. En undersøgelse fra AKF 4 om faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i små kommuner peger netop i den retning og konkluderer, at små kommuner netop har mulighed for at give plads for improviserede løsninger, og skabe en mere intensiv dialog mellem politiske målsætninger og professionelle handlemuligheder. Faglig bæredygtighed forstås i undersøgelsen som resultatet af et samspil mellem de faglige og lokale politiske normer, de handlemuligheder socialrådgiverne har lokalt, og de kompetencer medarbejderne har. Undersøgelsen fokuserer på muligheden for at opnå succes i opgavevaretagelsen, det vil sige om medarbejderne oplever at de får skabt tilfredsstillende løsninger på de problemer, de sættes til at løse. Undersøgelsen viste blandt andet, at små kommuner havde det problem, at de ikke havde særlig mange tilbud i lokalområdet, hvilket ikke havde noget med kommunes størrelse at gøre - men derimod skyldtes de små kommuners placering i tyndt befolkede områder. Det vil sige, at faglig bæredygtighed forstået som evnen til at løse sociale problemer tilfredsstillende, er betinget af udbudet og ikke nødvendigvis af kommunestørrelse. Prøver man at belyse den faglige bæredygtighed på førtidspensionsområdet rent statistisk, kan det antal sager, som ankeinstanserne omgør, anvendes som et mål for den kommunale fejlprocent. I det omfang et relativt lavt antal sager omgøres 4 Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde. Frank Ebsen, CFSA og Kjeld Høgsbro, AKF, 2001.

6 - 6 - i forhold til, hvor mange sager, der behandles om førtidspension i alt i kommunen 5, vil det kunne være en indikator for, at der er en høj faglighed på førtidspensionsområdet i kommunen. I tabel 5.1 er vist antal omgjorte sager i kommunerne i 2001 i forhold til, hvor mange sager, der i alt blev behandlet i 2001, fordelt på hvor mange årige, der var i kommunen. Tabellen skal fortolkes med varsomhed, da den kun omfatter sager i Dette giver en vis usikkerhed - dels da det samlede antal sager derved ikke er så stort, som hvis analysen omfattede flere år, og dels da omgjorte sager ofte vedrører afgørelser truffet i tidligere år, hvorved sammenligningsgrundlaget kan blive forskudt. Sammenligningen kan dog give et foreløbigt fingerpeg om, hvorvidt der er store og systematiske forskelle på små og store kommuners omgørelsesprocenter. Tabel 5.1 Antal omgørelser i procent af antal sager i alt, fordelt på antal årige i kommunen, 2001 Antal årige Antal kommuner Omgørelsespct , , , , , , , , , , , , , , ,1 I alt ,8 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Umiddelbart kunne man forvente, at sagsbehandlerne i større kommuner med flere førtidspensionssager totalt set bliver mere rutinerede end sagsbehandlerne i mindre kommuner, og derfor kan opbygge et mere bredt fagligt fællesskab, med faglig sparring af hinanden. Tallene i tabel 5.1 tyder imidlertid ikke på, at omgørelsesprocenterne falder systematisk med kommunestørrelsen. I bedste fald er sammenhængen meget svag. 5 Omgørelsesprocenten udregnes i det følgende i forhold til sager i alt i kommunen i stedet for som normalt i forhold til antal ankesager. Dette skyldes, at der kan være forskelle i borgernes tærskel for, hvornår de anker en førtidspensionssag. Herved introduceres dog andre metodiske problemer, men formålet er ikke at præsentere en videnskabelig analyse her, men blot at give et indtryk af sammenhængene.

7 - 7 - Tabel 5.2. Antal omgørelser i procent af antal sager i alt, fordelt på antal sager pr årige i kommunen, 2001 Sager pr årige Antal kommuner Omgørelsespct , , , , , , , , , , , , , , , ,5 I alt ,8 1 Vamdrup Kommune har ingen indberettede sager for 2001 Ser man derimod på omgørelsesprocenten i forhold til antal sager pr årig, er der en klar tendens til, at kommuner med et lille antal sager i forhold til personkredsen af årige får omgjort relativt flere sager, end kommuner med et større antal sager, jf. tabel 5.2 Det kan skyldes, at det faglige samspil mellem sagsbehandlerne er mere omfattende og mere struktureret i de større kommuner. På den anden side kunne man måske forvente, at der i kommuner med et relativt meget stort antal sager er en fare for, at afgørelserne i en vis grad bliver præget af automatik, og at dette fører til flere omgørelser. Tager man udgangspunkt i sådanne antagelser, er det muligt at forklare en del af forskellene i kommunernes omgørelsesprocenter. En af svaghederne ved analysen er dog, at det ikke er muligt at inddrage antallet af sagsbehandlere på førtidspensionsområdet, da sådanne statistiske oplysninger ikke findes for hele landet. I givet fald kunne man måske komme lidt nærmere et svar på, om et vist antal sager pr. sagsbehandler er mere hensigtsmæssigt end andre, og på, hvor mange sagsbehandlere, der skal være i en administrativ enhed, for at man kan få et udbytterigt fagligt samspil på førtidspensionsområdet. At der eksisterer en vis sammenhæng mellem sagsmængde og omgørelsesprocenter peger dog i retning af, at hvis antallet af sager totalt set bliver meget småt, så går det ud over kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette taler for, at der er en vis minimumsgrænse for, hvor små kommunerne skal være, hvis man ønsker en høj faglig standard på førtidspensionsområdet. Samlet må det konkluderes, at større kommuner er bedre til regelimplementering, ligesom der eksisterer en sammenhæng mellem sagsmængde og omgørelsespro-

8 - 8 - center. Såfremt opgaveløsningen skal løftes med succes, er det derfor vigtigt, at kommunen har en størrelse, som sikrer et vist flow af sager. 6. Rekruttering og sikring af kvalificeret arbejdskraft På førtidspensionsområdet stilles der nye krav til offentlig service. En øget individualisering i service over for den enkelte betyder mere kompleksitet i opgaveløsningen og stiller således stadig højere krav til de kommunale medarbejdere. Dette skal ses i sammenhæng med vigende rekrutteringsmuligheder. Spørgsmålet er, om rekrutteringsproblemet lettes, såfremt kommunestørrelserne ændres. Udviklingen i de krav der stilles til medarbejderne i forvaltningen, medfører et øget behov for, at den enkelte medarbejder har adgang til faglig sparring og vidensudveksling. Dette taler for, at det kan være lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i store kommuner. Der er ikke fundet undersøgelser, der kan underbygge en antagelse om, at rekruttering er nemmere i store kommuner. 7. Nærhedsprincippet Siden kommunalreformen har det været grundlæggende på det sociale område, at kommunen er det samlende led i forhold til borgerne. For det store tal af sociale opgaver er nærhedsprincippet og den lokale forankring afgørende. I AKF s undersøgelse 6 om faglig bæredygtighed i det sociale arbejde, konkluderes det, at udmøntningen af nærhedsprincippet, giver små kommuner nogle fordele: Flere af de små kommuner havde en meget smidig beslutningsstruktur, når det gjaldt en tillempning af indsatsen til lokale forhold. Der var et direkte og tæt samarbejde mellem ledelse, sagsbehandlere og politikere i udviklingen af indsatsen. I de små kommuner havde sagsbehandlerne ofte en stor beslutningskompetence og et indgående kendskab til klienterne. Den faglige bæredygtighed synes således ikke at være truet af de små kommuners ringe størrelse. Tværtimod har nogle kommuner netop udnyttet de små enheder til at skabe en sagsbehandling, som giver plads til improviserede løsninger og skaber en mere intensiv dialog mellem politiske målsætninger og professionelle handlemuligheder. 8. Digitalisering Den stadig mere omfattende kompleksitet i arbejdsopgaverne, og de nye krav, jf. fx indførelse af arbejdsevnemetoden i sagsbehandlingen, der skal opfyldes øger behovet for at finde nye og mere effektive metoder til at forbedre sagsbehandlingen. Med Førtidspensionsreformen blev der gennemført en efteruddannelsesindsats i samarbejde med eksterne konsulenter. Efteruddannelsen blev understøttet af lærebogsmateriale samt materiale til PC-brug. 6 Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde. Frank Ebsen, CFSA og Kjeld Høgsbro, AKF, 2001.

9 - 9 - Udover uddannelses- og efteruddannelsesindsatser, er det relevant at se på, om sagsbehandlingen kan understøttes yderligere med standardiserede IT-løsninger. Det lægges til grund, at opgavevaretagelsen kunne effektiviseres yderligere ved, at staten pålægger kommunerne at bruge samme standardiserede IT-system over hele landet. IT-systemet kan udformes, så det understøtter arbejdsevnemetoden og de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Dette vil bidrage til en højnelse af kvaliteten i sagsbehandlingen, samt lette udvekslingen af sager såvel internt i kommunen som mellem kommuner. Konklusionen er, at en sådan opkvalificering af de kommunale IT-systemer, til at kunne anvendes på tværs af kommunegrænser formodes at være lettere gennemført, såfremt der er færre kommunale forvaltningsled. Dog bør der tages højde for de kendte problemer, der allerede har været i forbindelse med store IT-løsninger, jf. fx Arbejdsmarkedsstyrelsen og Amanda. 9. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveau De opgaver der ligger på førtidspensionsområdet, er opgaver, der varetages af kommunerne, og det er således kommunerne, der er den primære forvaltningsmyndighed. Det vil sige, at al sagsoplysning og sagsbehandling, alle tilkendelser af ydelser og andre administrative opgaver i den forbindelse er kommunale opgaver. Det vurderes, at opgaverne mest hensigtsmæssigt vil kunne varetages af kommuner med indbyggere. Spørgsmålet om nedlæggelse af amtskommuner er ikke relevant for førtidspensionsområdet, idet ingen af kontantydelsesopgaverne varetages i amtskommunerne. Med hensyn til ankestrukturen på førtidspensionsområdet er det kommunerne, der behandler sagerne i 1. instans, og borgerne har mulighed for at påklage en afgørelse til de sociale nævn, der administrativt er placeret i statsamterne. Statsamterne er selvstændige regionale institutioner, der organisatorisk hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Statsamterne har således ingen relevans for belysningen af fordele/ulemper ved sammenlægning af kommuner. Dog skal det bemærkes, at det forudsættes, at kommunale afgørelser kan prøves ved en instans uafhængig af det kommunale forvaltningsled. I det omfang opgaverne løses i samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning, som eventuelt i forbindelse med en strukturreform placeres på et andet administrativt niveau, kan dette have konsekvenser for den kommunale opgavevaretagelse. På førtidspensionsområdet er der ressortmæssig adskillelse mellem det forebyggende arbejde, der sker, forinden der tilkendes førtidspension, og så selve tilkendelsen. Lovgrundlaget for det forebyggende arbejde over for personer med nedsat arbejdsevne er forankret i Beskæftigelsesministeriet, mens lovgrundlaget for personer, overfor hvem den forebyggende indsats ikke lykkes, er forankret i Socialministeriet.

10 Førtidspensionister er en gruppe, der modtager offentlig forsørgelse, fordi de ikke er i stand til at forsørge sig selv via arbejde. Mange i gruppen har ofte brug for andre sociale foranstaltninger, og det er derfor en fordel, at førtidspensionsområdet er placeret i og spiller sammen med det øvrige sociale system.

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : 20130410001 Dato... : 18.03.2013 Skrevet af : RAFH /3669 N O T A T om Resultatrevision 2012 Indledning Den årlige resultatrevision er en lovpligtig

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Fakta om klagesager i BIF

Fakta om klagesager i BIF Indledning I fakta om klagesager illustreres udviklingen i antallet af klager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen både i forhold til specifikke lovområder for København og en mere generel sammenligning

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Pensionsstyrelsens behandling af sager om international pension og social sikring Fokus kvalitetsmåling 2012

Pensionsstyrelsens behandling af sager om international pension og social sikring Fokus kvalitetsmåling 2012 Pensionsstyrelsens behandling af sager om international pension og social sikring Kvalitetsmåling 2012 Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, juni 2012 Pensionsstyrelsen

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Indledning I lighed med foregående år, har der også i 2013 været stort fokus på kontrolindsatsen i kommunerne. På landsplan startende med DR s udsendelser om socialt

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Jobcenter survey. Analyse af svar på mini-survey til jobcentrene APPENDIKS. November,

Jobcenter survey. Analyse af svar på mini-survey til jobcentrene APPENDIKS. November, APPENDIKS Jobcenter survey Analyse af svar på mini-survey til jobcentrene November, 1 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade 3A Copenhagen N Denmark T: + 33 1 STOCKHOLM Birger Jarlsgatan 111 Stockholm Sweden

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Ankestatistik for de sociale nævn 2003

Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Marts 2004 Ankestatistik 2003 for de sociale nævn De sociale nævn behandler efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (jf. Lov nr. 453 af

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Statsforvaltningens afgørelse af 30. oktober 2007:

Statsforvaltningens afgørelse af 30. oktober 2007: Statsforvaltningens afgørelse af 30. oktober 2007: 30-10- 2007 Dansk Socialrådgiverforening har i brev af 29. maj 2006 udtrykt bekymring for Odense Kommunes praksis vedrørende behandlingen af pensionsansøgninger.

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Februar 2012 Executive summary. Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet

Februar 2012 Executive summary. Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet Februar 2012 Executive summary Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet Indholdsfortegnelse 1. Kort om analysen 3 2. Udfordringer for retssikkerheden 6 3. Udfordringer for et effektivt

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

FORSIDE TIL BILAG: MATERIALE OM FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

FORSIDE TIL BILAG: MATERIALE OM FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere 15-02-2016 Sagsnr. 2015-0262510 Dokumentnr. 2015-0262510-11 Sagsbehandler Kathrine

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 5. maj 2006 Orientering vedr. 2 praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen vedr. Hjælp i særlige tilfælde og Fleksjob.

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Relationel Koordinering - CSSM

Relationel Koordinering - CSSM Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere