Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg"

Transkript

1 Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection of future housing demand in Denmark for the period until 25. To project future trends in family structure DREAM develops a micro-simulation model. Changes in the number of families are projected on the basis of a number of demographic events: birth, death, immigration, emigration, children leaving home, divorce and formation of new couples. This paper describes how these demographic events are currently modelled in the preliminary version of the micro-simulation model. DREAM, Danish Rational Economic Agents Model. Amaliegade 44, 1256 København K

2 Demografiske udvikling hændelser og befolknings- - Dokumentation af DREAMs mikrosimulationsmodel 1. februar 212 Jonas Zangenberg Hansen Indledning DREAM-gruppen udarbejder et boligøkonomisk projekt, der omfatter en fremskrivning af boligefterspørgslen i Danmark frem til år Ved mikrosimulation ønskes s det at fremskrive antallet af familier i Danmark. Til hver familie knyttes en bolig afhængig af familiens karakteristika, hvorved der haves et skøn over den fremtidige, demografisk drevne boligefterspørgsel. Mekanismerne, der angiver udviklingen af Danmarks befolkning er relativt t få. Befolkningen vokser på grund af fødsler og indvandring og formindskes på grund af dødsfald og udvandring, mens sammensætningen af befolkningen på oprindelsesgrupper ændres gennem naturalisering, dvs. opnåelse af dansk statsborgerskab. Tilsvarende findes mekanismer, som bestemmer udviklingen i familiestrukturen. Eksisterende parfamilier splittes, når de to voksne i familien går hver til sit, mens nye familier dannes, når hjemmeboende børn flytter hjemmefra, når eksisterende parfamilier splittes, eller når to voksne flytter sammen. I DREAMs mikrosimulationsmodel ønskes et skøn over udviklingen i antallet af familier, hvorfor hver af ovenstående begivenheder fremskrives på baggrund af en række demografiske hændelser. Formålet med dette notat er at beskrive, hvordan disse demografiske hændelser på nuværende tidspunkt modelleres i mikrosimulationsmodellen. Notatet beskriver den foreløbige modellering. I det følgende afsnit beskrives hver af de demografiske hændelser nærmere. Demografiske hændelser Den grundlæggende metode bag fremskrivningen består i, at en given udgangsbefolkning opdeles efter familiestatus, der for hver enkelt familie fremskrives ét år ad gangen på baggrund af vitale demografiske hændelser: fødsler, dødsfald, indvandring, udvandring, statsborgerskabsskifte, pardannelse, parsplit og at hjemmeboende børn flytter hjemmefra. I 1 Projektet afsluttes i løbet af 212 og er finansieret af Boligøkonomisk Videncenter (BVC), der er etableret af Realdania.

3 Side 2 af 9 fremskrivningen tages der udgangspunkt i den samlede danske befolkning primo 21, hvor antallet af familier i befolkningen opgøres efter Danmarks Statistiks E-familietypebegreb 2. Hver af de demografiske hændelser modelleres enkeltvis, og en familie/person kan udsættes for flere hændelser i løbet af samme år. Visse hændelser udelukker dog hinanden som for eksempel udvandring og dødsfald, der ikke kan indtræffe for den samme person, da kun hændelser i Danmark modelleres. Alle hændelser opgøres på baggrund af familiens eller personens status primo året, og alle karakteristika opdateres først, når alle hændelser er indtruffet. Hvis for eksempel en familie føder et barn, så tilføjes dette barn først familien, efter det er afgjort, om familien udvandrer, hvilket netop afhænger af, om familien har børn eller ej. Hændelser indtruffet i løbet af året har således ingen effekt på de begivenheder, som sker samme år, som hændelsen indtræffer. Figur 1 viser en oversigt over de demografiske hændelser i DREAMs mikrosimulationsmodel. I figuren er alle hændelser lagt ind i en træ-struktur. Hændelser, som fører til, at en person slettes fra modelbefolkningen, er markeret med et rødt kryds (død og udvandring). Hændelser, som fører til tilgang til den såkaldte matchingpulje er markeret med en gruppe mennesker. Figur 1. Demografiske hændelser i DREAMs mikrosimulationsmodel. Af figuren fremgår det, at der er fire måder at forlade modelbefolkningen på, dels som følge af dødsfald og dels ved tre forskellige måder at udvandre på; ved at hele familien udvandrer, at en voksen fra en parfamilie udvandrer (efter skilsmisse) eller ved at et hjemmeboende barn udvandrer (efter at være flyttet hjemmefra). Det fremgår ligeledes, at hvis et hjemmeboende barn flytter hjemmefra kan det potentielt føre til tre hændelser: barnet udvandrer eller at barnet bliver i Danmark og danner en single- eller parfamilie. 2 En E-familie defineres ved, at personerne i familien bor på samme adresse, og familien består af en enlig eller et par. Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de bor på samme adresse som mindst én af forældrene, er under 25 år gamle og ikke har egne børn, ikke er gift og ikke selv er part i et par.

4 Side 3 af 9 Splittelse af et eksisterende par kan potentielt føre til seks forskellige hændelser, idet vi definerer 1. person i familien, som splittes til at være den person, der fraflytter den oprindelige husholdning: 1. person kan udvandre, dannelse af en singlefamilie eller dannelse af en ny parfamilie. For hver af disse hændelser kan 2. person enten overgår til en ny singlefamilie (den oprindelige familie uden partneren) eller dannelsen af en ny parfamilie. Fødsler Antallet af fødsler simuleres for kvinder mellem 15 og 49 år ud fra fertilitetskvotienter beregnet på baggrund af fødsler i de seneste tre dataår, dvs. i perioden Fertilitetskvotienten antages at afhænge af moderens alder, antallet af børn, alderen på det yngste barn og om moderen indgår i par elle ej. Hver gang der sker en fødsel tilføjes et barn til moderens familie. Barnets køn simuleres ved, at en konstant andel af de nyfødte er drenge, hvor andelen af drengebørn er beregnet ud fra historisk data. Nyfødtes oprindelsesgruppe afhænger, som følge af definitionerne af oprindelsesgrupperne, både af faderens og moderens oprindelse. På baggrund af de historiske erfaringer gennem de seneste tre år konstrueres en sandsynlighedsfordeling for barnets oprindelse givet moderens oprindelse. Der anvendes samme sandsynlighedsfordeling som i DREAMs befolkningsfremskrivning, se eventuelt Hansen og Stephensen (212) for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden. Fra denne fordeling trækkes barnets oprindelse på baggrund af moderens oprindelse. Figur 2 viser eksempler på den anvendte fertilitetskvotient. For førstegangsfødende afhænger fertiliteten kun af personens alder og af, om personen lever i par eller ej. Fertiliteten for førstegangsfødende topper ved 31-års alderen. Personer i par har en betydeligt større fertilitetskvotient end enlige kvinder. Figur 2. Aldersbetinget fertilitetskvotient. a) Førstegangsfødende b) Andengangsfødende kvinder i par Fertilitetskvotient Fertilitetskvotient Kvindens alder Enlige kvinder Kvinder i par Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Figur 2b viser fertilitetskvotienten for andengangsfødende kvinder i par. Fertilitetskvotienten for andengangsfødende ses at være stigende til alderen på det yngste barn er to til tre år, hvorefter fertilitetskvotienten begynder at aftage. Dødsfald Antallet af dødsfald simuleres på baggrund af køns- og aldersfordelte dødshyppigheder. Når det sker et dødsfald fjernes personen fra modelbefolkningen Kvindens alder Yngste barn år Yngste barn 1 år Yngste barn 2 år Yngste barn 3 år Yngste barn 4 år

5 Side 4 af 9 Der anvendes samme dødshyppigheder som i DREAMs befolkningsfremskrivning, dvs. at for hvert køn fremskrives den aldersbetingede dødelighed med Lee-Carter metoden. Dette er en ekstrapolativ baseret metode, hvis grundlæggende antagelse er, at den fremtidige udvikling i en given aldersbetinget dødelighed kan beskrives ud fra den historiske udvikling i de aldersbetingede dødeligheder. Figur 3a viser udviklingen i den aldersbetingede dødelighed i det seneste historiske dataår og den fremskrevne dødelig ved midten af det nuværende århundrede. Resultatet af fremskrivningen af dødeligheden er, at der forventes en lavere dødshyppighed i alle alderstrin frem til omkring 1 år, hvor der kun er et lille fald i dødeligheden. Figur 3. Udvikling i aldersbetinget dødelighed og middellevetid. a) Aldersbetinget dødelighed b) Middellevetid Dødshyppighed, logaritmisk skala Alder Middellevetid, år År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Udviklingen i befolkningens dødelighedsmønster kan beskrives ved udviklingen i restlevetiden for de enkelte aldersgrupper. Restlevetiden for en given aldersgruppe afhænger af dødeligheden i alle ældre aldersgrupper. Restlevetiden for en -årig betegnes ofte som middellevetiden og indeholder information om dødeligheden i alle aldersgrupper, hvorfor middellevetiden er en god måde, hvorpå udviklingen i den samlede dødelighed kan udtrykkes. Resultatet af fremskrivningen af dødshyppighederne er, at middellevetiden i første del af fremskrivningen forventes at stige i samme takt som i de seneste historiske år, mens der i fremskrivningsperioden er en gradvis opbremsning i denne vækst, jvf. Figur 3b. Se Hansen og Stephensen (212) for en grundigere beskrivelse af fremskrivningsmetoden for fremskrivning af dødshyppigheder og for en yderligere beskrivelse af den forventede, fremtidige udvikling i dødeligheden. Statsborgerskabsskifte Antallet af personer fra befolkningsgrupper uden dansk statsborgerskab, der i et givet år skifter statsborgerskab, simuleres ud fra sandsynligheden for statsborgerskabsskift fordelt på alder, køn og oprindelse. Sandsynligheden er den samme, som anvendes i DREAMs befolkningsfremskrivning og beregnes som et gennemsnit over de sidste tre dataår. Den modsatrettede bevægelse fra dansk til ikke-dansk statsborgerskab er ikke modelleret, da den er så lille, at man med rimelighed kan se bort fra den.

6 Side 5 af 9 Sandsynligheden for statsborgerskabsskift defineres som andelen af personer i en given befolkningsgruppe, der bliver danske statsborgere, og i fremskrivningen antages sandsynligheden at være konstant over tid. Se Hansen og Stephensen (212) for en yderligere beskrivelse af beregning af sandsynligheden for statsborgerskabsskift. Vandringer Vandringer dækker over både ind- og udvandring, ligesom vandringer kan ske af både en hel familie eller af enkeltpersoner. I fremskrivningen betragtes det samlede antal indvandrere i hver oprindelsesgruppe som eksogent givet ved DREAMs befolkningsfremskrivning. I befolkningsfremskrivningen skelnes mellem to typer af indvandring; for indvandrere uden dansk statsborgerskab er der en eksogen tilstrømning af indvandrere, mens der for alle andre befolkningsgrupper er genindvandring, der beregnes ud fra genindvandringsfrekvensen. Se Hansen og Stephensen (212) for en grundig beskrivelse af, hvordan det samlede antal indvandrere i hver oprindelsesgruppe fremskrives. Fra DREAMs befolkningsfremskrivning haves således et skøn over det samlede antal indvandrere i hver oprindelsesgruppe, og i hvert fremskrivningsår trækkes familier fra en pulje indeholdende alle indvandrere i perioden 27 til 29, til det samlede antal indvandrere i hver oprindelsesgruppe ifølge befolkningsfremskrivningen er udtrukket. Herved vil det samlede antal indvandrere fra befolkningsfremskrivningen opnå samme demografiske karakteristika og familiesammensætning som i den valgte, tre-årige periode. En del af indvandringen sker til eksisterende familier. Ved dannelsen af puljen indeholdende indvandrerfamilier i den historiske periode kan det observeres, hvilke af indvandrerfamilierne, der indvandrer til en eksisterende familie ligesom alle karakteristika på den familie, som indvandrerfamilien sammenføres med kan registreres. Trækkes en indvandrerfamilie, som skal sammenføres med en eksisterende familie i befolkningen, findes en familie i modelbefolkningen, der har samme karakteristika som den familie indvandrerfamilien blev sammenført med ifølge historisk data. Disse to familier slås da sammen, hvorved det antages, at en konstant andel af indvandringen sker til eksisterende familier. Udvandring simuleres på baggrund af udvandringssandsynligheder, og hvis en person udvandrer slettes denne fra modelbefolkningen. Der modelleres tre former fra udvandring; udvandring af en hel familie inklusiv eventuelle børn (familien kan enten være en enlig eller et par), udvandring af en voksen i par (efter parret er splittet) eller udvandring af et hjemmeboende barn. Udvandringstilbøjeligheden antages for givne karakteristika at være konstant over tid for alle tre typer af udvandring. Udvandring af familier kan både være udvandring af enlige og personer i par, og omfatter ligeledes eventuelle børn i familien. Der skelnes mellem om familien består an en enlig eller et par. For enlige sker denne udvandring sker på baggrund af udvandringssandsynligheder fordelt efter alder, køn, oprindelse og om der indgår børn i familien eller ej. For personer i par indgår fordelingen på køn derimod ikke, mens de øvrige tre karakteristika er de samme, blot opgøres alder som den gennemsnitlige alder på de to voksne i familien og oprindelse opgøres som familiens oprindelsesstatus. Udvandring af den ene voksne i en parfamilie simuleres i forbindelse med parsplit. Hvis der sker en splittelse af en parfamilie, så haves en betinget sandsynlighed for, at splittet er sket som følge af, at den ene person udvandrer. Denne sandsynlighed er fordelt efter alder, køn

7 Side 6 af 9 og om der indgår børn i familien eller ej. Hvis en voksen fra et par udvandrer antages børnene at blive hos moderen. Udvandring af hjemmeboende børn simuleres på baggrund af en udvandringstilbøjelighed fordelt efter alder og køn. Hjemmeboende børn flytter hjemmefra På baggrund af en køns- og aldersfordelt sandsynlighed simuleres, hvor mange hjemmeboende børn, som i hvert fremskrivningsår flytter hjemmefra. Hvis et hjemmeboende barn forlader sin nuværende familie kan der være to årsager hertil; enten er barnet flyttet hjemmefra eller også er barnet udvandret fra Danmark. Givet at et hjemmeboende barn forlader sin nuværende familie simuleres det på baggrund af en sandsynlighed fordelt efter alder og køn, om barnet udvandrer. Hvis ikke det er tilfældet oprettes der en ny familie til barnet. For alle børn, der flytter hjemmefra (dvs. som ikke udvandrer) simuleres det, om barnet overgår direkte til en ny parfamilie ved en sandsynlighed fordelt efter køn og alder. Hvis det er tilfældet tilføjes barnet den såkaldte matching-pulje, der indeholder alle singlefamilier, som har mulighed for pardannelse i løbet af dette fremskrivningsår. Hvis ikke det er tilfældet oprettes en familie, som kun indeholder barnet. I fremskrivningen antages det, at hjemmeboende børn tidligst flytter hjemmefra som 15-årige, mens hjemmeboende børn per definition af Danmarks Statistiks E-familietypebegreb senest flytter hjemmefra som 25-årige. Figur 4. Sandsynlig for, at hjemmeboende børn flytter hjemmefra. Sandsynlighed a) Aldersbetinget sandsynlighed b) Akkumuleret overlevelses-sandsynlighed Barnets alder Mænd Kvinder Akkumuleret sandsynlighed Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Figur 4a viser den anvendte sandsynlighed for, at hjemmeboende børn flytter hjemmefra. Der ses en klar tendens til, at piger flytter hjemmefra før drenge, mens andelen af hjemmeboende børn, som flytter hjemmefra for begge køn ses at toppe omkring de 22 år. Herefter falder andelen for piger, mens der for drenge ses en mere stabil andel af de hjemmeboende, der flytter hjemmefra. Selvom sandsynligheden for at flytte hjemmefra topper ved 22-års alderen, så er det kun en relativt lille andel, der fortsat bor hjemme ved denne alder, idet det gælder 19 procent af drengene og kun 7 procent af pigerne, jvf. Figur 4b Barnets alder Mænd Kvinder

8 Side 7 af 9 Pardannelse Pardannelse simuleres ved, at singlefamilier med en vis sandsynlighed tilføjes den såkaldte matchingpulje, som indeholder alle singlefamilier, der har mulighed for pardannelse i løbet af hvert fremskrivningsår. Ved slutningen af året parres alle personer i matchingpuljen, idet der tages hensyn til en række karakteristika. I modellen er der tre måder, hvorpå en singlefamilie kan tilgå matchingpuljen. Hjemmeboende børn, som flytter hjemmefra, kan men en sandsynlighed fordelt efter alder og køn overgå til matchingpuljen og dermed gå direkte til en ny parfamilie. Antallet af enlige, som får mulighed for pardannelse, simuleres ud fra en sandsynlighed der er fordelt efter køn, alder inddelt på 5- års aldersintervaller og antallet af år, personen har været enlig. Indgår en enlig i matchingpuljen tilføjes hele familien puljen inklusiv eventuelle børn. Endelig har også personer fra par, som netop er blevet splittet og ikke er udvandret, mulighed for at overgå direkte til matchingpuljen, hvilket sker i henhold til en sandsynlighed fordelt efter alder og køn. Figur 5 viser de anvendte sandsynligheder for at enlige overgår til par. Foruden køn afhænger disse af den enliges alder inddelt efter 5-årige aldersgrupper og antallet af år personen har været enlig. For personer på 2-24 år ses sandsynligheden for at overgå til par for begge køn at være nogenlunde konstant over antallet af år personen har været enlig. For de øvrige aldersgrupper ses derimod en klar tendens til, at sandsynligheden for at overgå til par er høj umiddelbart efter personen er blevet enlig, og herefter er aftagende jo længere tid personen har været enlig. Som forventeligt ses sandsynligheden for at enlige overgår til par at være størst i de yngre alderstrin, mens sandsynligheden er aftagende jo ældre en aldersgruppe, der betragtes. Figur 5. Sandsynlighed for pardannelse for udvalgte aldersgrupper. a) Enlige mænd b) Enlige kvinder Sandsynlighed Sandsynlighed Antal år som enlig 2-24 år 3-34 år 4-44 år 5-54 år 6-64 år 7-74 år Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Når ovenstående hændelser er indtruffet haves en pulje over singlefamilier, som skal parres. Disse familier parres i henhold til, i hvilken landsdel familien har bopæl og en alder, køn og højest fuldførte uddannelse på den voksne i familien. Ud fra historisk data haves en fordeling for, hvordan enlige danner par på tværs af disse karakteristika. For eksempel vil man ud fra denne fordeling se, at mænd typisk danner par med kvinder, at mænd typisk et par år ældre end deres partner og at der vil være størst sandsynlighed for at finde en partner i den samme eller en nærliggende landsdel, som den enlige selv er bosat i Antal år som enlig 2-24 år 3-34 år 4-44 år 5-54 år 6-64 år 7-74 år

9 Side 8 af 9 Når singlefamilier i matchingpuljen parres fastholdes denne fordeling i størst muligt omfang, hvilket svarer til en antagelse om, at fremtidige enlige for givet alder, køn, landsdel og højest fuldførte uddannelse vil være tilbøjelig til at finde en partner som ligner den, en tilsvarende enlig finder i dag. Den anvendte metode til at parre singlefamilier er beskrevet nærmere i arbejdspapiret Stephensen (212). I modellen optræder pardannelse også i en anden form, nemlig hvis indvandrere immigrerer til en eksisterende familie. I modellen betragtes antallet af indvandrere som eksogent givet ved DREAMs befolkningsfremskrivning. Det samlede antal indvandrere trækkes fra en pulje indeholdende de seneste tre års indvandring, og ved dannelsen af puljen indeholdende indvandrerfamilier i den historiske periode kan det observeres, hvilke af indvandrerfamilierne, der indvandrer til en eksisterende familie ligesom alle karakteristika på den familie, som indvandrerfamilien sammenføres med kan registreres. Trækkes en indvandrerfamilie, som skal sammenføres med en eksisterende familie i befolkningen, findes en familie i modelbefolkningen, der har samme karakteristika som den familie indvandrerfamilien blev sammenført med ifølge historisk data. Disse to familier slås da sammen. Parsplit Parsplit simuleres ved, at alle parfamilier har mulighed for at blive splittet i henhold til en sandsynlighed fordelt efter alder opgjort på 5-års aldersgrupper og antal år siden parret blev dannet. Parsplit kan være forårsaget af, at den ene person i parret udvandrer. Hvis der sker et parsplit er der således en betinget sandsynlighed fordelt efter alder, køn og om familien har børn, der afgør, om en af personerne i parret udvandrer. Hvis det er tilfældet slettes personen fra modelbefolkningen. Kun én voksen fra et par kan udvandrer efter en parsplittelse, hvis begge voksne udvandrer ville det være en udvandring af en parfamilie. Hvis der sker en parsplittelse udsættes hver voksne, der ikke udvandrer, for en sandsynlighed for at overgår direkte til et nyt par. Denne sandsynlighed afhænger af alder og køn. Ved parsplittelse antages eventuelle børn i den familie, der splittes at følge moderen i den forstand, at moderen og eventuelle børn forbliver i familien, mens faderen indgår i en ny familie. Figur 6. Sandsynlighed for parsplit. Sandsynlighed Antal års partnerskab 2-24 år 3-34 år 4-44 år 5-54 år 6-64 år 7-74 år Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

10 Side 9 af 9 Figur 6 viser for udvalgte aldersgrupper den anvendte sandsynlighed for, at et eksisterende par splittes. Denne afhænger af den gennemsnitlige alder for de to voksne i parret inddelt efter 5-årige aldersgrupper og antallet af år de to har dannet par. For alle aldersgrupper ses sandsynligheden for parsplit at være størst i de første år umiddelbart efter parret har fundet sammen, hvorefter sandsynligheden efter cirka fem år ligger på omkring fem procent. Efter 1 års partnerskab flader sandsynligheden ud omkring et par procent. Sandsynligheden for parsplit er klart højest for den yngste aldersgruppe på 2-24 år, mens sandsynligheden for de tre efterfølgende aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveau. For de ældste aldersgrupper ser sandsynligheden for parsplit dog ud til at være aftagende. Litteratur Hansen, Marianne og Stephensen, Peter (212): Danmarks fremtidige befolkning befolkningsfremskrivning 211. DREAM rapport, januar 212. Stephensen, Peter (212): SBAM: An Algoritm for Pair Matching. DREAM arbejdspapir, februar 212.

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2011 Jonas Zangenberg Hansen og Marianne Frank Hansen September 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Introduktion

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel. Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel. Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 November 212 Forord DREAM-gruppen har udviklet en individbaseret mikrosimuleringsmodel,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner. Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner. Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner Marianne Frank Hansen & Tobias Markeprand September 2015 Forord Med det formål at redegøre for den fremadrettede forventning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

De bornholmske befolkningsprognoser. med fokus på ungdomsårgangene

De bornholmske befolkningsprognoser. med fokus på ungdomsårgangene De bornholmske befolkningsprognoser med fokus på ungdomsårgangene Center for Regional og Turismeforskning 31-01-2012 Grænsen mellem demografi og demagogi er hårfin. Hans Oluf Hansen, lektor i demografi

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Oktober 2004 Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Udgiver: Danish Rational

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Imputeret forbrug over livscyklussen

Imputeret forbrug over livscyklussen Imputeret forbrug over livscylussen Stephanie Koefoed Rebbe Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Arbejdspapir 2014:1 Marts 2014 Abstract Arbejdspapiret beregner individers private forbrug

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk & 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø & 2011 Danmarks Statistik og mænd_fodgænger_lilla.indd 1 14-12-2011 13:06:46 1 TemaPubl 2011:7 & 2011 2 &

Læs mere

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen

Læs mere

Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter

Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter Accepterad för publicering den 6 juni 2000 Ældregruppen definitioner og demografiske aspekter George W. Leeson Udviklingen i befolkningssammensætning fx køns- og aldersfordeling og i de såkaldte demografiske

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere