20. International Forum on Quality and Safety in Healthcare ExCeL London april 2015

Transkript

1 20. International Forum on Quality and Safety in Healthcare ExCeL London april 2015 Susanne Winther Olsen, Kvalitetskoordinator, MPQM. Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, OUH Svendborg I slutningen af april var jeg så heldig med støtte fra FSAIO, DSR og afdelingen at få mulighed for at deltage i den 20. Internationale konference i London om kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsenet. Et meget stort set up med over 3000 deltagere fra over 80 lande, afholdt i ExCeL i Docklands London. Temaet for konferencen var In Partnership with Patients med:! Fokus på at forbedre folkesundheden, den politiske og strategiske udvikling og implementering.! Fokus på udviklingen af medicinsk teknologi og den virkning teknologiske innovationer har på sundhed og sundhedspleje.! Fokus på forandringsledelse - mere støtte til ledere og administratorer til at designe nye systemer, implementere forandringer og engagere sig med medarbejdere i stor målestok! Fokus på patientsikkerhed og inddragelse af patienter i beslutningsprocessen - nyt Patient Panel, som var on-site i London for at præsentere patientens perspektiv på bedre omsorg Konferencen blev åbnet af Fiona Godlee hvor essensen af talen var Connect Commit Communicate som et fint oplæg til den første af 6 keynote-speakers Maureen Bisognano. Hun adresserede sit indlæg til de studerende og ønskede at de skulle gives redskaber til sikring af deres arbejde. Et af de vigtigste redskaber var nysgerrighed. Hun fortalte om sit samarbejde med den lokale sherif og det faktum at sundhedstjenesten ikke er socialnær og derfor ikke når ud til alle 1

2 befolkningsgrupper og om deres initiativer til at bringe sundhed ud i lokalområdet. Et andet redskab var besiddelse af evner til at forbedre, hvor hun mente udviklingen i stigende grad bør gå fra Fix and Forget til Se, Solve and Share. En udvikling vi i Danmark kan genfinde i Patientsikkert Sygehus hvor målet netop er at dele fund på udvalgte områder og gøre dem gennemsigtige. Det næste redskab var ikke overraskende teamwork med fokus på bl.a. spredning af resultater for derigennem at skabe en nysgerrighed med et ønske om at forbedre se på spild etc. Det sidste redskab var nok det mest oversete, nemlig fokus på personalets velfærd. Slutkommentaren fra Maureen blev: Lær at spørge Hvad betyder noget for mig. Dette oplæg førte frem til et af hovedpunkterne som gennemsyrede hele konferencen, nemlig DATA; og i særdeleshed den nysgerrighed som skabes ved transparente data. Konferencen var bygget op af utallige parallelsessioner, hvor det var umådelig svært at vælge om det skulle være sessioner med et ledelsesmæssigt fokus, brugerinddragelse, patientsikkerhed, uddannelse, ny teknologi eller forbedringer i klinisk praksis. Jeg forsøgte at nå rundt om flere forskellige vinkler relateret til sygehusvæsenet. Det første oplæg af Elizabeth Bradbury, Nicki McNaney fra AQuA gav et billede af den kompleksitet der er på spil når vi arbejder med at integrere de mange ydelser der er tilgængelige i social og sundhedssektoren til en helhed til gavn for borgeren. Integrated Care er at lukke de huller der er imellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, udvikle et IT-system der kan sikre opdateret information mellem de instanser borgeren er i berøring med og ikke mindst den gode kommunikation som er limen der binder det hele sammen. Paralleller kan trækkes til de patientforløbskoordinatorer der arbejder med at sikre patienter den lige vej igennem sundhedssystemet. Men en ting er at vide hvad der er det optimale for borgerne og samfundet, et andet spørgsmål de rejste var: hvordan får vi motiveret de forskellige mennesker til at hoppe på bussen? Svaret lød meget simpelt og ikke nyt, Vejen til den nye fremtid er: Ha en god nok plan, gør brug af de kendte redskaber så som PDSA, LEAN etc. og tag ved lære af andre. 2

3 Netop det at tage ved lære af andre blev rejst i næste session med overskriften: Are you REALLY ready to be transparent with your results? Her var svaret et rungende ja, det er vi. En af de gode ting ved transparency er muligheden for at lære af de hospitaler som kan levere gode resultater. MEN man skal ikke forklejne effekten af den læring der også ligger i de mindre gode resultater med en refleksion af hvad der kunne være gjort anderledes. Så budskabet er at man skal turde at vise sine resultater, både de gode og de mindre gode. Vejen til transparency går via en identifikation af hvad der vil være relevant at vise, det kunne være hvorvidt smertevurdering er dokumenteret eller dokumentation af tryksår screening. Som tidligere nævnt samme tænkning som ligger bag de initiativer fra Patientsikkert sygehus og som sådan ikke nyt. Det der retfærdiggør det stadige fokus på begrebet transparency ligger i den åbenlyse store variation der er i forhold til hvor langt vi er nået, både internationalt og nationalt. Nogle lande arbejder med det som en integreret del af sundhedsvæsenet mens andre, som Danmark, er på vej. Et af de områder der blev berørt som opmærksomhedskrævende i arbejdet med transparency, var den hårfine balance omkring på hvilket niveau data skal være gennemsigtige og i den forbindelse den risiko for blame der opstår hvis data fremlægges helt ned på individniveau. En reminder om at data skal behandles med omtanke, ikke kan stå alene og ikke fremføres entydigt i det offentlige rum, men med respekt for de efterfølgende handlinger der sigter mod at blive endnu bedre ved næste måling. En udfordring der også blev lagt på journalisterne om at være bannerføre for de gode historier og ikke kun den nyhedsværdi der ligger i dårlige resultater. Nogle af de metoder der blev beskrevet er ikke nye revolutionerende metoder, men metoder som LEAN, PDSA og et opgør med den hierarkiske tænkning og top-down. Det engelske NHS afholdt en breakfast session hvor de beskrev deres erfaringer med at bringe folk sammen, tillade forstyrrende dialog og opbygge et samarbejde, hvor man som leder er bevidst om nødvendigheden af at afgive magt og tillade eksperimenter. Det kræver robusthed, mod og vilje til at blive udfordret. En af de vigtigste roller som leder er 3

4 ifølge NHS, med reference til Kotter, at skabe den brændende platform, eller måske mere præcist at skabe den brændende ambition. En ambition om at skabe værdi og kvalitet i sundhedsvæsenet bearbejdede et af indlæggene på et mere lokalt plan, de ønskede at nedbringe patienternes ventetid og takle overbooking på dagkirurgisk afsnit. Ved at anvende data og visualisere dem via SPCdiagrammer blev det muligt at få et fælles billede af virkeligheden og invitere til et samarbejde på tværs med henblik på at generere ideer til løsning, ideer som indebar opgaveglidning og nytænkning af procedurer og standarder. Om man kan kalde denne sessions indlæg for en forstyrrende dialog eller et eksperiment vil jeg lade være usagt, men en af de første slide hed: Patient Engagement Why bother? Det åbnede op for et spændende perspektiv på sundhedsvæsenets tilgang til patienten, de sundhedsprofessionelle og deres arbejde. Et opgør med nutidens tænkning, hvor følgende citat: So, David. What do patients think? What, all of them? (David Gilbert) sætter den hierarkiske tænkning med patienten i fokus (men patienten som begreb!!) i perspektiv. For at vende tilbage til spørgsmålet om hvorfor patienterne skal involveres blev følgende begrundelse liste op: For at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenet For at informere og uddanne patient og borger For at opbygge fortrolighed med offentligheden For at skabe en bedre udnyttelse af de ressourcer der er i sundhedsvæsenet For at forbedre evalueringsmetoderne i sundhedsvæsenet Med det sigte at forvandle kulturen i sundhedsvæsenet og rette fokus på det meget forskellige perspektiv der er fra lægfolk vs. fagfolk, men i særdeleshed mellem patienter her kunne der skrives mellem mennesker. Patienten skal ikke længere være i midten, men som en ligeværdig del af ringen. Nogle af de erfaringer de gjorde var, at det ikke kun 4

5 var lægfolket der behøvede uddannelse, men der var også behov for at uddanne de fagprofessionelle sammen med patienterne/borgerne. Nogle af de udfordringer de mødte var repræsentativiteten i blandt lægfolk, vil de mindre stillede stadig være underrepræsenterede? Ofte er det patienterne der har modet til at udtrykke når noget er galt eller mangler. Vil de professionelle stadig være underlagt en hensyntagen til hinanden, til institutionen, til samfundet? En af de patientstemmer det blev muligt at høre og som gjorde et stort indtryk var Martine Wright. Hun mistede begge sine ben under terrorangrebet på Londons undergrund i Hun fortalte om den enorme lidelse, om et personale der så personen Martine og som støttede hende i hendes beslutsomhed om at finde vejen tilbage til livet. Som kronen på værket deltog Martine i Paralympic Games 2012 med det Britiske Volleyball team, Sitting Volleyball 7 år efter det forfærdelige angreb et brud på sikkerheden. Noget som igennem hele konferencen havde fokus var netop sikkerhed. På en af sessionerne fremlagte et team fra Frankrig, Holland, Schweitz, USA og Canada deres signifikante forbedringer af patientsikkerheden efter indførelse af internationale High 5 SOP (Standard Operating Protokols), bl.a. omhandlende medicinafstemning, korrekt sidekirurgi og sikker håndtering af medicin. De beskrev samstemmende at SOP i implementeringsprocessen havde en meget positiv impact på kulturen, opmærksomhed på risikosituationer og videndeling. Overordnet har det vist sig muligt at implementere SOP i hele verden med et minimum af variation. Det har vist sig muligt at opbygge en høj patientsikkerhedskultur med opmærksomhed på at identificere barrierer og derved hindre utilsigtede hændelser. Nogle af barriererne var ikke uventet modstand mod forandring, manglende kendskab til nationale og lokale politikker. Utilstrækkelig uddannelse og træning, ineffektiv teamwork både blandt ledere og medarbejdere samt dårlig udveksling af information. 5

6 En del af sessionen var videndeling i små grupper. Jeg var så heldig at tale med to sygeplejersker fra Holland som havde erfaring med nogle af standarderne. De kunne bekræfte de gode takter der var fremlagt og var meget begejstret for den sikkerhed det har givet at arbejde ud fra fælles standarder. Det er meget tankevækkende at vi i forbindelse med indførelse af den danske kvalitetsmodel alle havde behov for at udarbejde egne standarder på områder som burde være ens og tilbyde patienterne den samme gode behandling/procedure. Det skal dog nævnes at det arbejde som er beskrevet ved SOP kan genfindes i projektet Patientsikkert sygehus som fem sygehuse i Danmark var med i. Der var i løbet af dagene indlagt flere posterwalks hvor der var lejlighed til at tale med forfatteren til udvalgte postere. De helt ufattelig mange postere var heldigvis opdelt efter emne som gjorde det muligt at besøge de områder der havde ens interesse. Det var en stor fornøjelse at kunne præsentere nogle af resultaterne fra mit masterprojekt ved en poster. At få muligheden for at diskutere de udfordringer der er forbundet med medicinering, specielt i forbindelse med overgange, men også de udfordringer der ligger hos personalet selv, en divergens mellem holdning og handling. En stor del af en konference er at møde andre fra nær og fjern. Jeg var så heldig at spise middag med folk fra Sygehus Lillebælt og Århus hvor vi fik mulighed for at tale om indtrykkene fra konferencen, men i lige så høj grad om de initiativer der er rundt omkring i Danmark. Hvad kan vi lære af hinanden? 6