Jul i Den Danske Kirke

Transkript

1 Nr. 4 november januar Klar til højtiden Jul i Den Danske Kirke Yndlingssalmer Juleglæde og jubelsang Adventskoncert Syng julesalmer 11 Dansk skole i London Dania School 18 Kransenedlæggelse De faldne i Feltham kilometer for kirken Ultraløb 28 1

2 DIN FORMUE FORÆDLET Vi ser din formue som et råstof, der indeholder et væld af muligheder. Med vores unikke Formueprognose får du et 360 perspektiv på din økonomi og mulighederne i din formue. Vi kan simulere og vise den økonomiske betydning af dine valg, ikke bare her og nu, men gennem hele livet. Din personlige Private Banker trækker på et hold af specialister inden for investering, skat, bolig, pension m.fl. for at sikre, at vi sætter nye standarder for udviklingen af din formue. Se mere på danskebank.lu eller ring til os på

3 OVERSKUD Vi arbejder for at give dig overskud. Ikke mindst forstået som følelsen af ro og frihed, hvilket naturligt følger med bevidstheden om, at din formue er i kompetente hænder. Ring på for at høre mere, eller besøg os på nykredit.dk/privatebanking. 3

4 The Danish Church 4 St Katharine s Precinct Regent s Park,. London NW1 4HH Tlf Kirkens åbningstider Tirsdag - fredag 9-13, lørdag og søndag Mandag lukket Bus C2 kører fra Victoria Station til kirkens bagindgang i Albany Street stop for the Zoo Undergrund Camden Town eller Great Portland Street. Taxa Spørg efter St Katharine s Precinct next to Cumberland Terrace Pastor Else Hviid 4 St Katharine s Precinct, Regent s Park, London NW1 4HH Træffes bedst mellem 9-10, undtagen mandag Tlf elsehviid@danskekirke.org Frivillig hjælpepræst (barselsorlov) Rikke Juul rikkejuul@danskekirke.org Bestyrerpar Lone Sigurdsson Andrew Atkinson Tlf bestyreren@danskekirke.org Formand for kirkerådet Dorte Bille Harding dortebilleharding@danskekirke.org Kasserer og medlemskab Karen Nichols Tlf karennichols@danskekirke.org Forældregruppen bestyreren@danskekirke.org Leder af Lørdagsskolen Susanne Waterfield Tlf waterfield@danskekirke.org Leder af aftenskolen Dorthe Black dortheblack@gmail.com Dansk KFUK K 43 Maresfield Gardens, NW3 5TF Tlf Forstander Palle Baggesgaard Pedersen Danish Church Benevolent Fund og Det Danske Abbeyfield Society Ring til kirken eller se kirkens hjemmeside Kommunikation og marketing Marika Sonne kirke@danskekirke.org Redaktør Kåre Gade gade@thedanishjournalist.co.uk Annoncer kirke@danskekirke.org Tlf Layout Bo Nygaard Larsen bo@bonygaardlarsen.dk Fotos Kåre Gade, Andrew Atkinson Tryk Evonprint, tlf Næste nummer udkommer den 1. februar Deadline er den 13. december Kirken er tilknyttet Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK 4

5 Leder TO MINUTTERS TAVSHED FOR DE FALDNE Det gør indtryk, når man første gang befinder sig på en af London s banegårde den 11. november, netop som en stemme over højttaleranlægget opfordrer til to minutters stilhed. Med et trylleslag står tusind travle mennesker ærbødigt stille - til minde om Blomsten af Englands ungdom, der døde i en krig for snart 100 år siden. Og for alle dem, der senere er faldet i de krige, Storbritannien har taget del i. Danskerne har ikke en Rememberance Day, vel nok fordi de to verdenskrige gik relativt skånsomt over Danmark. Men siden 2009 har den 5. september været officiel flagdag, hvor der flages til ære for alle de danske soldater, der har været udsendt på internationale missioner siden Det er ikke alle, der finder det indlysende, at man skal ære veteranerne. En af dagbladet Informations skribenter startede denne sommer en heftig debat, da han skrev, at de eneste af Danmarks tabere, som med åbne øjne selv har valgt deres deroute, er de skadede eks-soldater. De var deres egen lykkes smed, men tabte. Man burde have mere ondt af narkomanen og den hjemløse end af den krigstraumeramte soldat, mente han. Men selv i en tid, hvor soldater melder sig frivilligt til fjerne krige, som mange i befolkningen er imod, må man holde fast i, at man kan holde to minutters tavshed for de faldne, uden at det er en opbakning til krigen. Soldaterne er trods alt sendt af sted med et parlamentarisk flertals velsignelse. Anderledes med de fire unge sønderjyder, der ligger begravet på fængselsgrunden i Feltham. Som man kan læse i artiklen på side 24, var de ufrivillige deltagere i en krig, som ikke var deres, og døde af en influenzaepidemi, netop som de skulle frigives fra krigsfangenskab. Det var ikke en heltedød, men så meget desto mere fortjener de, at der er landsmænd, som minder dem med en kransenedlæggelse den 11. november. Tekst af Else Hviid, præst 5

6 Julemarked på K Lørdag den 23. november kl. 11 til kl. 17 Søndag den 24. november kl. 11 til kl. 16 Kom til det traditionsrige julemarked på K i Hampstead. Der vil blive solgt danske produkter såsom: stearinlys,madvarer, julepynt, æbleskiver, gaveartikler, kunsthåndværk, gløgg, juleøl, gaveartikler, hotdogs, papirklip, adventskranse, kort, gran, juledekorationer, rugbrød og slik kort sagt, alle de danske produkter, som man ellers ikke kan opdrive i England. For børn og barnlige sjæle vil der mulighed for at hilse på julemanden! Entré 2. Alle er meget velkomne! Det sker hos Dansk KFUK, 43 Maresfield Gardens, Hampstead, London NW3 5TF 6

7 Julehilsen til alle, der bruger kirken Tekst af Dorte Bille Harding, formand for kirkerådet 2013 har været et godt år for Den Danske Kirke i London. Kriselånet på er tilbagebetalt, og driften er under kontrol, selvom resultatet fortsat er spinkelt. Vi har en inspirerende præst, et fint bestyrerpar, der er kommet godt igang, og dygtige assistenter og organist. Kirken har lagt hus til et væld af aktiviteter, nogle religiøse og de fleste kulturelle. Derudover har kirken mange faste grupper af brugere: Danske Kvinder i England, forældregruppen, bridgeklubben, gospelkoret, hyggeklubben, bogklubben, sprogskolerne og nu også et børnekor. I alt modtager kirken årligt omkring besøg, hvoraf mange selvfølgelig er gengangere. I forbindelse med den nye hjemmeside er det også endelig lykkedes at få et medlemssystem op at stå, så vi for første gang kan sende huskere ud, når medlemskabet er ved at udløbe. Vi håber, I vil bære over med de begyndervanskeligheder der uværgeligt følger med et nyt system, og bruge hjemmesiden, både til at checke opdateringer i programmet, og til at tegne medlemskab. Kirken modtager jo ikke tilskud fra Folkekirken eller andre steder, og økonomien er derfor altid skrøbelig. Men hvis alle brugere af kirken tegnede medlemskab var økonomien sikret. Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle. 7

8 Det sker i kirken Vær med fra begyndelsen, når Den Danske Kirkes nye, klassiske kor holder første øveaften mandag d. 11. november. Træn eller genoptræn din sangstemme til uanede højder, og mød en masse andre sangglade mennesker i alle aldre og af begge køn. Anders Brunsholt Frederiksen og Cecilie Schmidt Dam leder koret. Vi mødes hveranden mandag aften. Skriv til Cecilie på ceciliecello@gmail.com. Mortensand Onsdag den 6. november kl Kirkens frokostklub inviterer sammen med Abbeyfield til Mortensaften med andespil og andesteg. Alle er velkomne. Arrangementet koster 10 for medlemmer af Abbeyfield og 15 for andre. Tilmelding til kirken på tlf Juleindsamling Støt kirkens juleindsamling, og hjælp os til at kunne hjælpe danskere i nød. Kirkens årlige juleindsamling sikrer, at vi har midler, som kan bruges til godgørende formål. Bidrag til kirkens juleindsamling kan indbetales på danskekirke.org eller ved at sende en check til Den Danske Kirke i London, 4 St. Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH. Alle donationer, der gives fra 4. november til 15. januar 2012, vil blive betragtet som bidrag til juleindsamlingen. Navnene på bidragyderne offentliggøres i næste kirkeblad, med mindre der udtrykkeligt ønskes anomymitet. 8 Syng klassisk kor i kirken Mandag den 11. november kl

9 Det sker i kirken Juleklip i kirken Søndag den 1. december kl Vi tager hul på juleforberedelserne. Kom og vær med, når vi klipper og klistrer. Vi tilbringer en hyggelig eftermiddag med at lave julepynt, juledekorationer, drikke gløgg og spise æbleskiver. Tilmelding ikke nødvendig og der er fri entré, men du betaler for gløgg og for de materialer, du bruger. Lucia Søndag den 15. december kl og Oplev et af årets højdepunkter i Den Danske Kirke: Den smukke og traditionsrige luciagudstjeneste. Lørdagsskolens børn går luciaoptog med lys og sang, og også årets konfirmander medvirker i gudstjenesten. Vi læser julens tekster både på dansk og engelsk og synger både julesalmer og Christmas carols. Efter begge luciagudstjenester kan du købe gløgg og æbleskiver i kirkens churchhall. 9

10 Det sker i kirken Juletræsfest Fredag den 27. december kl Det er for børn, og vi holder børnejulegudstjeneste i kirken. Bagefter er der juletræsfest med underholdning, kaffe og kage. Vi danser om juletræet, får besøg af en tryllekunstner, og hvem ved, måske kommer julemanden på besøg? Pris 5 pr. person. Tilmelding på kirkens hjemmeside. Medbring kvittering. Nytårsfest med ambassadøren Fredag d. 17. januar kl Vær med til at sige velkommen til det nye år 2014 i Den Danske Kirke. Vi tager det pæne tøj på og samles om en lækker nytårsmenu i kirkens churchhall. Årets taler er Claus Grube, Danmarks nye ambassadør i Storbritannien. Alle er velkomne. Pris 30. Tilmelding på danskekirke.org, husk at medbringe kvittering. 10

11 Det sker i kirken Adventskoncert Fredag den 22. november kl Vi synger os i advents- og julestemning ved et musikalsk julearrangement i kirken. Koncert med orgel, cello og kor vekslende med fællessang. Medvirkende er organist Anders Brunsholt Frederiksen, cellist Cecilie Schmidt Dam samt kirkens kor og ikke mindst menigheden. Efter koncerten kan der købes kaffe og julebag. Juleindkøb i kirken Fra midt i november og indtil jul kan du gøre dine juleindkøb i kirkens butik. Vi har friske forsyninger af ribbenstege, medisterpølse og frikadeller, rugbrød og tarteletter, ost, sild, rødkål, juleøl, snaps, og hvad der nu hører til en god, dansk julefrokost. Og til den søde side pebernødder og julekager, samt selvfølgelig marcipan og blød nougat til din hjemmelavede julekonfekt. Vi sætter også salgsboder op i churchhall en. I Danske Kvinders bod kan du købe julepynt og julegaver. Unikt kunsthåndværk finder du hos Hyggeklubben. Og i bogboden finder du gaver både til adventskalenderen og til juletræet. 11

12 Julegudstjenester i Den Danske Kirke i London Juleaften, tirsdag den 24. december kl og kl Kom til dansk juleaftensgudstjeneste i St Katharine s i hjertet af London. Efter den sidste gudstjeneste er der mulighed for at mødes til et glas sherry eller portvin i præsteboligen efterfulgt af julemiddag i kirkens churchhall. Julemiddagen er for alle, der ellers skulle have siddet alene, eksempelvis unge au pairs, studerende eller dem, som ikke har fri i juledagene, og som derfor må undvære familien derhjemme. Eller for danskere, som i det hele taget har lyst til selskab denne aften. Yderligere information og tilmelding til kirken, tlf Juledag, onsdag den 25. december kl. 11 Juledagsgudstjeneste i St Katharine s. Efter gudstjenesten byder kirken på en drink, og vi ønsker hinanden glædelig jul. 12

13 Julegudstjeneste i Norwich Lørdag den 7. december kl Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i salen bag ved kirken. Pris 2. Vi modtager derudover gerne gevinster til vores raffle. Mens de voksne hygger sig ved kaffebordet, danser børnene om juletræet og leger sanglege. Det er tidligere sket, at julemanden er kommet på besøg. Børn, der gerne vil have en godtepose, bedes tilmelde sig i forvejen. Posen koster 2 og kan betales på dagen. Der vil være salg af danske madvarer og juleting, og overskuddet for hele arrangementet går til Den Danske Kirke i London. Yderligere information og tilmelding til Helle Nielsen på tlf Sted: United Reformed Church, 1 Unthank Road, Norwich, NR2 2PA Arr. The Danish society in Norfolk and Suffolk Se mere på danfolk.co.uk Juleaftensgudstjeneste i Oxfordshire Juleaftensdag, tirsdag den 24. december kl Julegudstjeneste i Oxfordshire ved pastor emeritus Benneth Østergaard Petersen. Sted: St. Michael and All Angels, The High Street, Clifton Hampden OX14. Kontaktperson: Martin Heelas-Jørgensen, martin@heelas-joergensen, tlf

14 Jødekagen Jødekager er en af de småkager, som danskerne især forbinder med julen. Men hvorfor hedder det jødekager? Tekst og foto af Kåre Gade og Else Hviid Jul er småkagetid. Selv familier, der ikke bager småkager til dagligt, kan finde på at bage til jul - brunkager, klejner, finskbrød og pebernødder. Sære navne, hvis oprindelse færreste danskere kender. En af de populære, men mærkeligt navngivne julesmåkager er jødekagen. Det er jo underligt, at en jødisk kage er blevet tradition i forbindelse med en højtid, som jøder netop ikke fejrer. I en artikel om julebagværk fra sprogtidsskriftet Mål & Mæle nr peger lektor Hanne Goldschmidt på en mulig forklaring. Hun minder om, at det 14

15 faktisk først var omkring slutningen af 1800-tallet, at det blev almindeligt at bage sine egne småkager - i hvert fald, hvis man boede i byen. Før det havde man simpelthen ikke komfur i de almindelige hjem. De jødiske bagere I stedet købte man de lækre julegodter hos bageren (som i øvrigt også fik lov til at lægge ovn til stegen: Gaasestegen er til Bageren sendt, som der står i Peter Fabers Sikken voldsom trængsel og alarm). Og en stor del af disse bagere var jødiske, skriver Hanne Goldschmidt: Der var forbløffende mange bagere af jødisk herkomst i København i forrige århundrede. Egentlig var de vel garanter for, at den jødiske menighed kunne forsynes med bagværk, der var bagt efter de rituelle forskrifter. Men når de jødiske bagere var så mange - endda, skønt antallet af bagere inden for voldene ikke måtte overstige 50 alt i alt må det skyldes, at deres varer var populære i alle kredse, ikke kun de jødiske. Ellers ville deres kristne kolleger vel ikke have fremstillet de samme varer - og dermed bidraget til at gøre jødekagerne til danske julekager. Hanne Goldschmidt fortæller, at jødekagerne finder vej ind i kogebøgerne omkring forrige århundredeskifte. I en af opskrifterne erstattes smørret af svinefedt. Dermed er vi unægteligt kommet et godt stykke væk fra kagernes mosaiske oprindelse, skriver Goldschmidt. Nedenstående opskrift er den, vi bruger i Den Danske Kirke. Den er sikkert ikke kosher, men vi garanterer, at kagerne smager fantastisk. Det skal du gøre Det skal du bruge 330 g mel 250 g smør 200 g sukker 2 æggeblommer 1 æggehvide 3 spsk. sukker 1 spsk. stødt kanel 50 g hakkede mandler Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesanost (benyt evt. en foodprocessor). Tilsæt sukker og æggeblommer, og rør/ælt det sammen til en homogen dej uden at ælte for meget. Rul dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm. Pak dejen ind i plastikfolie, og læg den i køleskabet i 2-3 timer eller endnu bedre i fryseren i 1 time eller mere. Skær tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl skiverne med æggehvide. Bland sukker, kanel og mandler og drys det på skiverne. Bag kagerne ved 200 C, indtil de er let lysebrune (ca. 5 minutter). 15

16 Juleglæde & jubelsang Der er noget særligt ved julens salmer. Vi har spurgt menighed og musikere fra Den Danske Kirke om deres favoritjulesalme. Anders Brunsholt Frederiksen, kirkens organist Blandt mine yndlingsjulesalmer (for hvem kan nøjes med blot en enkelt) er absolut at i Hjerte, løft din glædes vinger. Den står for mig som et af de bedste udtryk for den rene juleglæde - lige fra den første linies smukke ordmaleri til slutningens jubelsang. Musikalsk set danner Crügers kirketonale melodi fra 1653 en fin kontrast til juletidens mange romantiske melodier, og så er den bygget op på en måde, som gør den rar at synge med en god blanding af kortere og længere fraser samt en flot melodisk kurve - så den har det hele. Anne-Grethe Jensen, frivillig i blandt andet Lørdagsskolen Min yndlingsjulesalme er, måske en smule utraditionelt, Hjerte, løft din glædes vinger. Melodien er nem for menigheden at synge med på, noget jeg som gammel kirkekorsanger sætter stor pris på. Teksten er positiv, dog uden at ignorere den fremtidige skæbne for Kristus (kærlighed/ stærkere end døden). Desuden er det en julesalme, som man næsten kun synger i kirken, hvilket kun gør den mere speciel. Det er måske også grunden til, at jeg foretrækker de danske julesalmer over de engelske, som man hører konstant i månederne op til jul. 16

17 Emilie Bokor-Ingram, advokat og en af kirkens korsangere Det var først for få år siden, da jeg skulle synge danske og engelske julesalmer på ambassaden i London, at jeg opdagede, hvor forskellige de er, og at carols egner sig bedre til underholdning end de danske salmer, som ofte er mere rolige og højtidelige. Men danske julesalmer er alligevel de bedste. Det er alt for svært at udvælge én, men jeg kan lige klare at vælge fire: Dejlig er jorden, Dejlig er den himmel blå, Julen har bragt, og Velkommen igen, Guds engle små. Skal jeg vælge én alleryndlingsjulesalme, må det være Julen har bragt. Den har alle de elementer, en julesalme skal have - Jesus, engle, børn, fugle, træer og lys. Teksten giver mig tårer i øjnene nu, hvor jeg selv har en lille datter. Dorte Bille Harding, formand for Kirkerådet Julebudet til dem, der bygge er en lidt overset salme for dem, der sørger eller har det svært midt i den glade juletid. Indimellem kan det virke som et pres med al den julehygge, og de andres tindrende glæde kan virke isolerende for dem, der står udenfor. Det sætter denne salme ord på. Af de mere traditionelle julesalmer holder jeg meget af Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Begge salmer er også min mors favoritter. Til familiens internationale julefest hører desuden Glade jul, dejlige jul, sunget samtidig på dansk, tysk og engelsk rundt om juletræet, og tilsidst Hooli-hooligan (Nu det jul igen) i fuld fart rundt i hele huset. 17

18 London har fået en dansk skole Den 13. september var en historisk dag, da den første selvstændige danske skole i London officielt åbnede. Seks elever er kimen, som skal vokse til en regulær skole. Tekst af Bjarne Nørum, Kristeligt Dagblad Den bedste dag til at plante et træ er for 20 siden. Den næstbedste er i dag. Sådan lyder et kinesisk ordsprog, som Eva Lunderskov Papesch citerede, da den første danske skole i London officielt åbnede fredag den 13. september. Den danske læge har det sidste halvandet år sammen med sin newzealandske mand været drivkraften i at stable den danske skole, som har fået navnet Dania School, på benene. Fra en drøm er skolen nu blevet en realitet, og skolen blev officielt erklæret åben af den danske ambassadør, Anne Hedensted Steffensen. Skolesang fra Hr. Skæg Dagen blev blandt andet markeret med, at der i bedste danske tradition blev plantet et kirsebærtræ ved legepladsen. På demokratisk vis fik hver elev lov til at smide tre skovlfulde jord ned om rødderne, før de vandede træet. Fra starten er der seks elever og to lærere, og de havde tyvstartet et par dage før, hvilket blandt andet blev brugt til at lære sangen Første skoledag, som er skrevet af Hr. Skæg. Blandt de nye elever er seksårige Josephine. Sammen med sine forældre er hun lige flyttet til London. Vi var rundt at se på forskellige skoler, og selv på internationale skoler ville hun måske få en time om ugen, hvor en ældre elev talte dansk med hende. Vi føler derfor, at det er det bedste valg. Hun lærer dansk, og kan en dag vende hjem til Danmark og begynde i en dansk skole på samme niveau, fortæller moderen, Mette Suhr Nielsen. Familien har tilmed valgt at bosætte sig i London-bydelen Islington, så de er tæt på den nye skole. I modsætning til de andre børn kan Josephine Nielsen ikke engelsk. Derfor betyder det meget, at de andre børn også kan tale dansk. Men skolen er tosproget. Vi taler engelsk om formiddagen og dansk om eftermiddagen. Vi sætter et flag 18

19 Eva Lunderskov Papesch skærer kagen for ved Dania-skolens indvielse. på bordet, så børnene ved, hvad sprog vi bruger, men når de taler med hinanden, må de bruge det sprog, de vil, fortæller Joanne Lo, som er skolens leder og engelsklærer. Hun står for undervisningen om formiddagen, mens danske Sara Orthmann Hansen tager over efter frokost. Hilsen fra den norske skole De seks elever er fra fire til syv år. Fordi de ikke er flere, bliver undervisningen tilrettelagt til hver enkelt, forklarer Joanne Lo. Målsætningen er at vokse til en regulær skole, men det kræver blandt andet en godkendelse fra de britiske undervisningsmyndigheder. Mens børnene var mere optaget af kagen dekoreret med skolens logo, var der også gaver og taler. En særlig historisk hilsen kom fra den norske skole i London. Først i 1990 erne havde den norske skole en særlig dansk linje. Og som et minde herfra havde skoleinspektøren været på loftet, hvor han havde fundet Dannebrog. Flaget kan nu vaje over Dania School ved festlige lejligheder. Fra den danske kirke i London fremhævede præst Else Hviid, at det ikke kun skal være en skole for dansk kultur, historie og skoletradition, men også religion, kirke og kristendom. Noget, som er forenet i kirkens gave til skolen: Salmebogen og Højskolesangbogen. Nu forhenværende ambassadør Anne Hedensted Steffensen fremhævede skolens rolle i at holde fast i enten modersmålet eller fadersmålet. For flere af eleverne har forældre, hvor kun én er dansk. Som Grundtvig skrev: Modersmål er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale, sagde ambassadøren. Artiklen blev oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad den 14. september

20 KALENDER NOVEMBER 3 SØNDAG KL. 11 ALLE HELGENS DAG. TORBEN JØRGENSEN 6 Onsdag kl. 12 Mortens And 9 Lørdag kl. 14 Lørdagsskole 10 SØNDAG KL S.E.TRINITATIS. ELSE HVIID 11 Mandag kl. 11 Mindehøjtidelighed ved krigsgravene i Feltham 13 Onsdag kl Forældregruppe 17 SØNDAG KL S.E.TRINITATIS. ELSE HVIID 21 Torsdag kl. 19 Kirkerådsmøde 22 Fredag kl Advents- og julekoncert i kirken 23 Lørdag kl. 14 Lørdagsskole 23 Lørdag kl. 11 Julemarked på K 24 Søndag kl. 11 Julemarked på K 24 SØNDAG KL. 11 SIDSTE SØNDAG I KIRKEÅRET. ELSE HVIID 26 Tirsdag kl. 11 Hyggeklub 26 Tirsdag kl. 13 Bogklub 27 Onsdag kl Forældregruppe 30 Lørdag Juleshoppen i Ascot DECEMBER 1 SØNDAG KL S.I ADVENT. ELSE HVIID 1 Søndag kl. 13 Juleklip i kirken 7 LØRDAG KL. 13 JULEGUDSTJENESTE I NORWICH 8 SØNDAG KL S.I ADVENT. ELSE HVIID 11 Onsdag kl Forældregruppe 15 SØNDAG KL S.I ADVENT, LUCIA. ELSE HVIID SØNDAG KL S.I ADVENT, LUCIA. ELSE HVIID 22 SØNDAG INGEN GUDSTJENESTE 24 JULEAFTEN KL. 14 JULEGUDSTJENESTE I OXFORD 24 JULEAFTEN KL. 15 JULEGUDSTJENESTE. ELSE HVIID 24 JULEAFTEN KL. 17 JULEGUDSTJENESTE. ELSE HVIID 25 ONSDAG KL. 11 JULEDAG. ELSE HVIID 27 FREDAG KL. 14 JULETRÆSFEST FOR BØRN 20

21 KALENDER JANUAR 8 Onsdag kl Forældregruppe 11 Lørdag kl. 14 Lørdagsskole 12 SØNDAG KL S.E.HELLIGTREKONGER. ELSE HVIID 14 Tirsdag kl. 13 Bogklub 17 Fredag kl Kirkens nytårsfest 19 SØNDAG KL S.E.HELLIGTREKONGER. ELSE HVIID 22 Onsdag kl Forældregruppe 25 Lørdag kl. 14 Lørdagsskole 26 SØNDAG KL S.E.HELLIGTREKONGER. TORBEN JØRGENSEN 28 TIRSDAG KL. 11 HYGGEKLUB FEBRUAR 2 SØNDAG KL S.E.HELLIGTREKONGER. ELSE HVIID OM GUDSTJENESTERNE Ved alle gudstjenester er der mulighed for, at børnene under prædikenen kan gå i churchhall en, hvor der er papir, farveblyanter, legetøj m.m. Efter hver gudstjeneste er der kaffe og frokost. TRANSPORT TIL KIRKEN Medlemmer af kirken, der har besvær med at komme til gudstjeneste eller deltage i andre kirkelige aktiviteter, kan få hjælp til transport hos deres lokale Council i form af Taxi-card. Nærmere oplysninger kan få hos Elsebeth Housden, Abbeyfield, tlf GOSPEL Gospelkoret øver hver tirsdag kl KLASSISK KOR Hver anden mandag kl fra den 11. november. 21

22 Skal du flytte hjem eller videre ud i verden? Vi har ofte flyttebiler i London Som Danmarks største flytteforretning kan vi garantere en tryg og professionel flytning. Skal du flytte til den sydlige del af Europa? Tilbyder vi flytning med vores spanske datterselskab ScanTransport. Oversøiske flytninger klarer vi naturligvis også. Ring på eller besøg os på for mere information. The international brand name of Møbeltransport Danmark Copenhagen Stockholm Malmö Aarhus Odense Aalborg Malaga Kirkelige handlinger Døbte Edward Hygum Fleischer Freya Luna Gamst Povlotsky Anna-Louise Løvgren Tremlett Viktor Larsen Magnus Donaldson Maison Schmidt Dubissette Hans Christian Kier-Helmo Vielser/kirkelige velsignelser Lisbeth Valter Knudsen og Niels Christian Buus Madsen Cecilie Beck Møller og Thomas Kendahl Javira Aurora Bravo Ulloa og Anders Withen Nielsen Lukas Alexander Platzer og Sara Amalie O Toole Thommessen Bisættelser Jan Aarsø Nielsen 22

23 home fashion gifts textiles jewellery accessories decoration w etceterahomefashion.co.uk e info@etceterahomefashion.co.uk 1 Churchgate Hitchin Hertfordshire SG5 1DN First Floor The Howard Centre Welwyn Garden City Hertfordshire AL8 6HA

24 Feltham De danske krigsfanger i Feltham Der faldt også danske unge mænd i 1. Verdenskrig. Fire af dem ligger begravet i Feltham sydvest for London. Tekst af Bent Baggesgaard I kke mange flyrejsende fra Danmark tænker på, når de er ved at lande i Heathrow, at der tre-fire kilometer sydvest for start- og landingsbanen er en plet, der altid vil være et lille stykke Danmark. Inden for murene af ungdomsfængslet HMP og YOI (Her Majesty s Prison and Young Offenders Institute) i Feltham sydvest for London ligger en fællesgrav for fire dansksindede sønderjyder, der havde været indkaldt til tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, og som døde i britisk krigsfangenskab efter krigens afslutning i Forhistorien tager sit udgangspunkt i det Sønderjylland, der fra 1864 til 1920 var en del af Tyskland. Nederlaget ved Dybbøl havde barske konsekvenser for to generationer af sønderjyder, der måtte leve under preussisk herredømme. Sømandspræstens betydning Da 1. Verdenskrig begyndte, blev våbenføre sønderjyske mænd indkaldt til tysk krigstjeneste i lighed med unge tyskere fra resten af rige. Krigens grusomheder skal ikke beskrives her, men de mange, der endte op i britisk krigsfangeskab hørte uden tvivl til de mere heldige. Den specielle lejr for sønderjyder i Feltham skyldtes en dansk sømandspræst. Allerede i 1914 blev den danske sømandspræst i Newcastle L.A. Troensegård Hansen fra dansk side opfordret til at opsøge værnepligtige sønderjyder, der sammen med andre tilfangetagne tyske soldater var spredt i krigsfangelejre i hele Storbritannien. 24

25 Feltham Entente Friendly. Spisesalen i fangelejren i Feltham. Efter forhandlinger med de britiske myndigheder fik Troensegård Hansen i 1916 gennemført, at de sønderjyder, der ønskede det, kunne samles lejren i Feltham. Den gik under betegnelsen Entente Friendly og var en særlejr for sønderjyder, tjekkere, polakker og fanger fra Elsass Lothringen. Mod krigens slutning var der over 300 sønderjyske fanger i Felthamlejren. Den afdøde Aage K. Mikkelsen, der vil være kendt af en del ældre Londondanskere, fattede gennem årene en speciel interesse i historien om Felthamlejren og samlede en del materiale og skriftlige beretninger om livet i lejren. Hyppige gudstjenester Troensegård Hansen holdt, skønt han boede i Newcastle, hyppige gudstjenester i lejrens kapel. Fangerne fik lov til at dyrke deres hobbyer, havearbejde, gymnastik og korsang. Og til jul var der juletræ, gåsesteg og en lille pakke til hver af fangerne. Alligevel længtes alle naturligvis efter våbenstilstandsdagen, frigivelsen og hjemsendelsen til Danmark. Hjemrejsen er i en artikel i Jyske Vestkysten på 60-årsdagen i 1979 (gengivet i Sønderjysk Månedsblad i oktober 2002), beskrevet af en af fangerne, Vesti Madsen fra Høruphav: Efter spændt forventning og en afskedstale af lejrens engelske kommandant marcherede de første hold af 300 dansksindede krigsfanger til banegården i Feltham, syngende en dansk version af It s a long way to Tipperary, Der er langt hjem til Sønderjylland, der er lang vej at gå. Kommandanten oberstløjtnant L.W. Johnson havde forinden bl.a. sagt, at vi ikke længere var krigsfanger, men frie slesvigere. Soldaterne, der ledsagede os, måtte ikke betragtes som vagtmandskab, da de var ubevæbnede. De skulle ledsage os til Hull, hvor der lå en dansk damper, som skulle sejle os til København. Der var en stor sorg i al denne glæde og forventning: Fire unge sønderjyder døde, inden de kunne begynde den med længsel imødesete hjemsendelse. Beskrivelser fra dengang giver et helt klart billede af den dybtfølte fortvivelse, der var over, at man måtte efterlade fire døde eller døende 25

26 Feltham kammerater. Man havde ventet så længe på dette øjeblik, og så var der fire, der aldrig nåede at gense deres gamle fædreland og genvundne hjemstavn. De tre af fangerne, der døde i efteråret 1918, døde af den spanske syge, der kostede millioner af mennesker i Europa livet. Det var typisk lungebetændelse, der gjorde det af med patienterne på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes penicillin. De fire afdøde blev begravet i et hjørne af den kirkegård, der blev oprettet. På en mindested i granit, der stammer fra Danmark, og på fire individuelle sten står ordene: Dette minde sattes over vore landsmænd og kammerater, der døde her just da de og vi glædede os til vore hjemrejse og Nordslesvigs genforening med Danmark Oprindeligt blev gravene vedligeholdt af The Commonwealth War Graves Commission og senere, da lejren blev omdannet til fængsel, af fængselsmyndighederne på stedet. I dag står mindesmærket smukt og værdigt i et stille hjørne af fængselsområdet, omkranset af buske og træer. I 2003 bekostede kirkerådet ved Den Danske Kirke i London en rensning og opmaling af stenenes inskriptioner. De fire sønderjyder, der er begravet i Feltham Christian Andersen Lund Født 3. juli 1883 i Rurup, død 20. november 1918 i Feltham Konrad Christensen Født 20. december 1888 i Blans, død 30. november 1918 i Feltham Andreas Jacobsen Født 12. januar i 1889 i Vennemose, død 26. december 1918 i Feltham Peter Andreas Petersen Født 18. marts i 1897 i Brunshold, død 19. september 1919 i Feltham Kransenedlæggelse Den 11. november kl mindes de faldne sønderjyder i Feltham med en kransenedlæggelse, hvor blandt andre ambassadør Claus Grube og repræsentanter fra Den Danske Kirke i London vil være til stede. 26