SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Torben L. Lauridsen Martin Søndergaard Frank Landkildehus Lisbet Sortkjær Jørgen Windolf DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 83 Titel: Søer 29 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Afdeling: Udgiver: URL: Rikke Bjerring, Liselotte Sander Johansson, Torben L. Lauridsen, Martin Søndergaard, Frank Landkildehus, Lisbet Sortkjær & Jørgen Windolf Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: December 21 Redaktion afsluttet: November 21 Faglig kommentering: Miljøcentrene i Danmark, By- og Landskabsstyrelsen Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering Bjerring, R. Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Sortkjær, L. & Wiindolf, J. 21: Søer 29. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 96s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Omslagsfoto: Rapporten giver en status for den nationale søovervågning i 29 og beskriver udviklingen i udvalgte indikatorer siden overvågningsprogrammets start i Miljøtilstanden er generelt forbedret siden Forbedringerne kan tydeligst ses i de vandkemiske indikatorer, men også flere biologiske indikatorer viser tendenser til forbedringer i miljøtilstanden. Søer, miljøtilstand, overvågning, Vandmiljøplan, NOVANA Anne Mette Poulsen Grafisk værksted, DMU Silkeborg Jusø: Martin Søndergaard ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 96 Internetversion: Supplerende oplysninger: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 24 det tidligere overvågningsprogram NOVA- 23, som alene omfattede vandmiljøet.

5 Indhold Forord 5 1 Sammenfatning 6 2 Undersøgelsesprogrammet Det intensive program Det ekstensive program for større søer (ekstensiv 1) Det ekstensive program for mindre søer (ekstensiv 2) Det ekstensive program for småsøer og vandhuller (ekstensiv 3) 14 3 Intensivt undersøgte søer Generel karakteristik Fosfor Kvælstof Klorofyl a Sigtdybde Undervandsplanter Fisk Næringsstofkilder og -balancer 34 4 De ekstensivt undersøgte søer Ekstensiv 1 søer Ekstensiv 2 søer (,1-5 hektar) Ekstensiv 3 søer (<,1 hektar) Sammenligning af de ekstensive søer Søtyper blandt småsøer og vandhuller Søer langs en størrelsesgradient 56 5 Padder Tidspunkt og metode Arternes forekomst og udbredelse Forekomst i relation til miljøvariable 65 6 Flydebladsplanter Flydebladsplanter (søer >,1 ha) Flydebladsarter og deres hyppighed (søer >,1 ha) 7 Flydebladsplanter i småsøer (<,1 ha) 72 7 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søsediment Pesticider Tungmetaller Polyaromatiske kulbrinter (PAH er) Blødgørere (phtalater, DEHA) Phenoler Chlorerede kulbrinter Organotinforbindelser Bromerede flammehæmmere Perflourerede forbindelser Samlet vurdering 88

6 8 Klima og afstrømning Temperatur og global indstråling Nedbør Afstrømning Vindforhold 93 9 Referencer 94 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

7 Forord Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), som fra 24 har afløst NOVA-23, det tidligere overvågningsprogram. NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, iværksat efteråret Denne rapport omfatter data fra de sidste år i denne planperiode, dvs. til og med 29. Formålet med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram var at undersøge effekten af de reguleringer og investeringer, som blev gennemført i forbindelse med Vandmiljøplan I (1987). Systematisk indsamling af data gør det muligt at opgøre udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i belastningen af vandmiljøet med næringssalte. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter såvel overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luften som udvalgte påvirkninger, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage til at forbedre og styrke det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår Danmarks Miljøundersøgelser den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Miljøministeriets miljøcentre. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, for punktkilder hos By- og Landskabsstyrelsen, mens fagdatacentrene for ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper er placeret hos Danmarks Miljøundersøgelser. Denne rapport er baseret på data indsamlet af de statslige miljøcentre. Konklusionerne i denne rapport sammenfattes sammen med konklusionerne fra de øvrige Fagdatacenter-rapporter i Vandmiljø og Natur, 29, som udgives af Danmarks Miljøundersøgelser, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og By- og Landskabsstyrelsen. 5

8 1 Sammenfatning I 29 blev 19 større søer undersøgt intensivt og ca. 9 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (ekstensiv 1 søer >5 ha; ekstensiv 2 søer,1-5 ha og ekstensiv 3 søer,1-,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte (tabel 1.1). Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra 19 intensive søer samt 29 ekstensiv 1, 279 ekstensiv 2 og 283 ekstensiv 3 søer undersøgt i den seneste 3-6 års periode. Miljøcentrene forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 29 i 19 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i de mange ekstensive søer undersøgt 1-2 gange i den seksårige periode Tabel 1.1. Miljøtilstanden i de fire typer af overvågningssøer illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden. Parameter Intensive Eks 1 Eks 2 Eks Antal søer P-søkoncentration (mg P/l),82,97,153,3 N-søkoncentration (mg N/l) 1,9 1,22 1,58 2,5 Sigtdybde (m) 1,4 1,,9,5 Klorofyl a (µg/l) 31,6 32,5 36, 25, Farvetal (mg Pt/l) 2,1 24,9 57, 74, Fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer var i % (sommergennemsnit) lavere end niveauet for de første 1 år af overvågningsperioden ( ). Sommermedianen faldt med 14 % fra perioden til 29, mens den i 29 var 8% højere end i perioden Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Ud af de 19 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 af søerne i løbet af overvågningsperioden (tabel 1.2). Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i de intensivt målte søer siden Sommergennemsnittet og medianen i 29 var hhv. 44 % og 43% lavere end gennemsnittet for perioden , mens faldet var mere begrænset (25%) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden ( ). På enkeltsø-niveau har 16 af de 19 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989 (tabel 1.2). 6

9 Figur 1.1. Udviklingen i søkoncentrationen af A: totalfosfor (mg P/l), B: klorofyl a (μg/l) og C: sigtdybde (meter) ud fra sommergennemsnit i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Totalfosfor (mg P/l),9,8,7,6,5,4,3,2 A, B Klorofyl a (µg/l) C 4 Sigtdybde (m) Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er sommergennemsnittet for de 19 søer reduceret fra et niveau på ca. 7 µg klorofyl a/l i 199 erne til 45 µg klorofyl a/l i 29. Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe (figur 1.1). Blandt de 19 intensive søer er der 12 søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 1989 (tabel 1.2). Tabel 1.2. Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i 19 intensivt overvågede søer siden Parameter Forbedret Forværret Uændret P-søkoncentration N-søkoncentration Klorofyl a Sigtdybde

10 Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de intensivt overvågede søer fra 1989 til 29. Ændringerne er hovedsageligt sket i første halvdel af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som undervandsvegetationen, har der været i fremgang i 6 ud af 8 undersøgte intensive søer. Derudover ses generelt en svag tendens til et øget prædationstryk fra rovfisk på skidtfisk i de intensive søer, der er undersøgt for fiskesammensætning nu i alt 4 gange siden De tilfældigt udvalgte ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer (som ikke blev tilfældigt udvalgt), men også i forhold til eutrofieringstilstand. Eksempelvis er de intensive søer generelt mindre næringsrige end ekstensiv 1, 2 og 3 søerne. Derfor er sigtdybden også generelt ringere i disse. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage de ekstensive søer, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer. En stor del af de større (>5 ha) ekstensivt undersøgte søer er nu undersøgt 2 gange i løbet af 24 til 29. Dette gør det muligt at undersøge en eventuel ændring i de enkelte søer. En sammenligning af to målinger med tre års interval af kemiske nøglevariable, sigtdybden og undervandsplanter viser, at der for de fleste parametre ikke ses nogen statistisk signifikant ændring i de enkelte søer. Dog indholdet af totalkvælstof reduceret, undervandsplanternes dybdegrænse steget fra 24 til 27, og sigtdybden øget fra 26 til 29. Selvom næringsstofindholdet ofte er højt i de mindste søer, er klorofylkoncentrationen ikke altid tilsvarende høj. Dette skyldes blandt andet, at der ofte ikke er fisk i de små vandhuller. Hvis søerne under 5 ha inddeles i typer efter farvetal, dybde og kalkholdighed, som i de større søer, ses klare forskelle, hvor de mest brunvandede findes blandt de mindste søer, og de kalkrige er de mest næringsrige. Undervandsplanternes dækningsgrad er størst i de mindste søer, men samtidig er det også her, den største variation findes. I 25 og 26 blev der foretaget en paddeundersøgelse i 145 vandhuller (ekstensiv-3 søer). De blev undersøgt i forbindelse med 3 besøg inden for perioden april-juli. De hyppigst forekommende arter var lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse. Lille vandsalamander blev fundet i hele landet, men med størst tæthed i enkelte vandhuller på Sjælland og i trekantsområdet. Butsnudet frø og skrubtudse var tæthedsmæssigt mere jævnt fordelt i de registrerede vandhuller. Forekomsten af padderne var ikke signifikant relateret til de målte miljøvariable, hvilket tyder på, at padderne er relateret til andre faktorer eller til omgivelserne omkring vandhullet. Som et led i vandplanteundersøgelserne i både de intensive og ekstensive søer indgår også registrering af flydebladsvegetationen. For søer >,1 ha (intensive og ekstensiv 1 og 2 søer) havde især de mindre lavvandede søer en høj flydebladsdækning i bredzonen, ligesom høj flydebladsdækning i bredzonen kunne relateres til høje næringsforhold og farvetal. De hyppigst forekommende arter i søerne var liden andemad og gul åkande, som primært fandtes i hhv. lavvandede, næringsrige søer og dybere søer med intermediære næringsforhold. I småsøerne (ekstensiv 3 søer) 8

11 sås ligeledes en relation mellem flydebladsforekomst og næringsforhold, idet det relative flydebladsdækkede søareal var størst i næringsrige søer samt i brunvandede søer. En screening af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søsediment fra 25 søer analyseret for stoffer fra Vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, suppleret med andre relevante stoffer viser, at der blev fundet miljøfremmede stoffer i alle søer. Tungmetallerne blev generelt fundet i de højeste koncentrationer og i stort set alle søer. 9

12 2 Undersøgelsesprogrammet Det samlede overvågningsprogram for søer omfattede i programperioden i alt 23 intensivt undersøgte søer. Tre intensive søer var dog kun inddraget fra 24 til 26. I 27 blev disse tre nye søer taget ud af programmet igen, og i 28 blev det intensive program yderligere reduceret med én sø, således at der i 29 var 19 søer tilbage. Disse 19 søer har været undersøgt siden Ud over de intensive søer er der i perioden foretaget ekstensive undersøgelser i 771 søer. Det ekstensive program dækker tre størrelseskategorier: >5 ha (ekstensiv 1),,1-5 ha (ekstensiv 2) og,1-,1 ha (ekstensiv 3) (tabel 2.1). Indtil 28 omfattede det ekstensive program i gennemsnit årligt 69 ekstensiv 1 søer, 66 ekstensiv 2 og 71 ekstensiv 3 søer. Samlet er søerne >5 ha dækket rimeligt ind til en national sammenstilling, idet 38 % af de danske søer i denne størrelsesklasse undersøges. Derimod omfatter de undersøgte søer mellem,1 og 5 ha kun,9 % af de danske søer og de mindste søer mellem,1 og,1 ha blot,3 % af de danske søer i de respektive størrelsesklasser. Overvågningen af ekstensiv 2 og 3 søerne blev i 28 reduceret, således at overvågningsprogrammet nu alene omfatter de ekstensiv-2 og 3 søer, der enten er specifikt målsatte i Miljøcentrenes vandplaner eller er beliggende i NATURA 2 områder. På landsplan undersøges der årligt i alt omkring 5 til 1 søer i hver kategori. Undersøgelser af de kemiske forhold i de større intensive søer er i perioden gennemført hvert år sammen med planktonundersøgelser, mens de øvrige biologiske undersøgelser er foretaget med længere tidsintervaller vegetationsundersøgelser hvert andet år, bundfauna og fisk hvert sjette år. De ekstensive programmer er foregået i en turnus på enten 3 år (større søer) eller 6 år (mindre søer samt små søer og vandhuller). Indholdet i de forskellige undersøgelsesprogrammer er tilpasset de enkelte formålsbeskrivelser både mht. undersøgte variable, frekvenser og antal af søer. Måleprogrammerne er opnået ved at sammenstille de hidtidige erfaringer fra søovervågningsprogrammet, bl.a. igennem en statistisk optimering (Larsen et al., 22), tidligere erfaringer ved opstilling af undersøgelsesprogrammer for søer (Søndergaard et al., 1999), ligesom et internationalt evalueringspanel har givet anbefalinger vedrørende disse forhold. Tabel 2.1. Oversigt over måleprogrammer for det nationale overvågningsprogram for søer med arealafgrænsning af programmerne, antal undersøgte søer samt måleprogrammets turnus. % af alle angiver, hvor stor en andel de udvalgte søer udgør af det samlede antal danske søer inden for hvert størrelsesinterval. Programtype Areal (hektar) Antal søer % af alle Turnus (år) Intensiv Ekstensiv 1 > Ekstensiv 2, ,9 6 Ekstensiv 3,1-,1 283,3 6 1

13 2.1 Det intensive program I de intensivt undersøgte søer beskrives næringsstofdynamikken detaljeret. Dette sker på baggrund af til- og fraførslen af vand samt bestemmelser af totalkvælstof, totalfosfor og totaljern ved vandkemiske målinger med en frekvens på 12-26, afhængigt af afstrømningsmønstret (tabel 2.2). I søvandet beskrives næringsstofferne med målinger af både totale og uorganiske fraktioner af kvælstof og fosfor, tilsvarende måles næringsstofferne i bundvandet ved evt. lagdeling af vandet i søerne. Tabel 2.2. Oversigt over måleprogrammet for søer i det intensive søovervågningsprogram, herunder årlige prøvetagningsfrekvenser angivet med et gennemsnit for alle søer. Undersøgelser, der gennemføres hvert 2. eller 6. år, er angivet med ½ og 1/6. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannnelse. Søvand Tilløb/afløb Epilimnion Hypolimnion Vandkemiske og fysiske analyser: ph Alkalinitet Nitrit+nitratkvælstof Ammoniumkvælstof Total kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Klorofyl a Totaljern Farvetal Kationer 2 Silikat+silicium Suspenderet stof Glødetab af susp. stof Sigtdybde 1 Ilt- og temperaturprofil 1 Vandstand 1 Ledningsevne 1 Måling af vandføring 1 Sedimentkemi Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Biologiske analyser: Planteplankton Dyreplankton Bunddyr Vandplanter Rørskovens udbredelse Fiskeundersøgelse /6 * /6 1/2 1/6 1/ ) Feltmålinger inkl. dybdeprofil for ilt og temperatur. Ledningsevne kan også måles i laboratoriet umiddelbart efter hjemkomst. Vandstand og måling af vandføring kan også undersøges kontinuert. 2) Vinterprøve. * Programmet gennemført i 28 Sedimentets indhold af totalfosfor er bestemt en gang hvert 6. år til understøttelse af analyserne af næringsstofomsætningen i søerne. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet blev undersøgt i 28. Bufferkapacitet og forsuringsstatus beskrives ved måling af ph og alkalini- 11

14 tet, som sammen med bl.a. totaljern indgår i beskrivelsen af næringsstofdynamikken i søerne. Herudover indgår også ilt- og temperaturprofiler, ledningsevne samt sigtdybde til en beskrivelse af de fysiske forhold i søvandet. Mængden af organisk materiale i søvandet måles på to forskellige måder: Den totale mængde suspenderede materiale måles sammen med glødetabet, mens målinger af klorofyl a giver et estimat for biomassen af planteplankton. Herudover undersøges en række biologiske komponenter. Antal og biomasse af plante- og dyreplankton opgøres gennem sæsonen, og dyreplanktonets græsning på planteplankton beregnes. Tætheden af undervandsplanter, deres dybdeudbredelse og artssammensætning undersøges hver anden sommer ved maksimal udbredelse. Hvert sjette år er der undersøgt bunddyr på barbunden mht. taxonomiske grupper, antal og biomasse, fiskebestandens sammensætning og relativ biomasse samt rørskovens udbredelse. De intensive målinger i søerne giver grundlag for at udarbejde en detaljeret beskrivelse af søernes økosystem, således at næringsstofomsætning, biologisk tilstand og interaktioner kan tolkes. Samtidigt kan der etableres en årsagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og søernes respons såvel fysisk-kemisk som biologisk. Det er samtidigt muligt at beskrive klimatiske og andre naturgivne forholds indflydelse på søerne og deres respons. Nitten søer i det intensive program betyder, at man ikke kan betragte disse søer som værende repræsentative for de danske søer og deres udvikling. Resultaterne fra de intensive søer giver dog et godt grundlag for at vurdere resultaterne fra de ekstensivt overvågede søer. 2.2 Det ekstensive program for større søer (ekstensiv 1) Det ekstensive måleprogram for de større søer (>5 ha) er gennemført i en 3-årig turnus, således at de udvalgte søer er planlagt undersøgt hvert 3. år. Vandkemiske og fysiske forhold er fulgt månedligt i den produktive periode (april-september) med få nøgleparametre (tabel 2.3). Derudover er der taget en enkelt vinterprøve, der kan bruges som reference for næringsstofferne om sommeren samt til at opnå en bedre beskrivelse af bufferkapacitet og forsuringsstatus. Det giver i alt 7 årlige prøvetagninger af de fysiske og kemiske forhold. De ekstensive programmer indeholder ikke målinger af næringsstoftilførslen, men der gennemføres en opgørelse af belastning og trusler baseret på besigtigelse og GIS-analyser. Ekstensive målinger af de biologiske komponenter og naturindholdet er gennemført ved at undersøge undervandsplanter en gang i juli/august, mens fisk og bunddyr er undersøgt en gang pr. 6-års periode i hhv. august/september og oktober. 12

15 Det ekstensive program for de større søer giver med udnyttelse af resultater fra de intensive søer mulighed for at give en status for natur- og miljøtilstanden i de større danske søer hvert 3. år, så der også for disse kan tolkes på eventuelle udviklingstendenser. Tabel 2.3. Det ekstensive program for større søer (>5 ha). Oversigt over parametre, frekvens (år), antal af prøver pr. år. De 7 prøver tages månedligt fra 1. april til 3. september, og der tages en enkelt vinterprøve i november. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: ph 1/3 7 Alkalinitet 1/3 7 Totalkvælstof 1/3 7 Totalfosfor 1/3 7 Klorofyl a 1/3 7 Farvetal 1/3 7 Sigtdybde 1/3 7 Ilt- og temperaturprofil 1/3 7 Ledningsevne 1/3 (hvert 3. år) 7 Salinitet 1/3 7 Sulfat 1 1/3 1 1 Vandplanter Dybdegrænse 1/3 1 Dominerende art/arter 1/3 1 Artsliste 1/3 1 Bunddyr 1/6 1 Fisk 1/6 1 Belastning og trusler (GIS mv.) 1/3 1 1 Måles kun på vinterprøve. 2.3 Det ekstensive program for mindre søer (ekstensiv 2) Det ekstensive måleprogram for de mindre søer (,1-5 ha) er planlagt gennemført i en 6-årig turnus, således at de udvalgte søer er undersøgt en gang i perioden Programmet omfatter månedlige målinger af få vandkemiske og fysiske forhold i sommerperioden fra majseptember (tabel 2.4). Disse målinger giver bl.a. en status for de mindre søers næringsstof- og forsuringsstatus. I forhold til programmet fra 24 til 27 blev ekstensiv 2 programmet for de mindre søer som før nævnt reduceret i 28, således at det kun er de ekstensiv 2 søer som er specifikt målsatte og indgår i Miljøcentrenes foreløbige vandplaner eller er beliggende i NATURA 2 områder, der fortsat er i programmet. Den biologiske respons beskrives med samtidige målinger af sigtdybde og klorofyl a. Herudover indgår en enkelt årlig undersøgelse af vandplanternes udbredelse i undersøgelsesåret. Belastningsmæssige forhold og trusler for vandkvaliteten vurderes på basis af besigtigelse og GISbaserede analyser. 13

16 Tabel 2.4. Det ekstensive program for mindre søer (,1-5 ha). Oversigt over parametre, frekvens pr. år, antal af prøver pr. år. De 5 prøver tages månedligt fra 1. maj til 3. september. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser ph 1/6 5 Alkalinitet 1/6 5 Totalkvælstof 1/6 5 Totalfosfor 1/6 5 Klorofyl a 1/6 5 Sigtdybde 1/6 5 Ilt- og temperaturprofil 1/6 5 Ledningsevne 1/6 (hvert 6. år) 5 Salinitet 1/6 5 Vandtemperatur 1/6 5 Farvetal 1/6 5 Vandplanter Dybdegrænse 1/6 1 Dominerende art/arter 1/6 1 Artsliste 1/6 1 Belastning og trusler 1/ Det ekstensive program for småsøer og vandhuller (ekstensiv 3) Det ekstensive måleprogram for småsøer og vandhuller (,1-,1 ha) er planlagt gennemført i en 6-årig turnus, således at de udvalgte søer undersøges en gang i perioden Hovedindholdet i dette program er en undersøgelse af planter en enkelt gang pr. undersøgelsesår suppleret med en enkelt måling af de fysisk-kemiske forhold (tabel 2.5). Udtagningen af blot én prøve til fysisk-kemiske data betyder, at disse tal vil være behæftede med meget stor usikkerhed, eftersom ikke mindst de små søer er kendt for at udvise store variationer gennem sæsonen. Der laves som for de øvrige ekstensive programmer en opgørelse af belastning og trusler baseret på besigtigelse. I forhold til programmet fra 24 til 27 er ekstensiv 3 programmet som nævnt reduceret i 28, således at det kun er de ekstensiv 3 søer som er specifikt målsatte og optræder i Miljøcentrenes foreløbige vandplaner eller er beliggende i NATURA 2 områder, der fortsat er i programmet. Undersøgelserne giver mulighed for at beskrive natur- og miljøtilstanden i udvalgte småsøer og vandhuller og foretage en sammenligning med tilstanden i andre småsøer og vandhuller, der er undersøgt i tidligere undersøgelsesår. 14

17 Tabel 2.5. Det ekstensive program for småsøer og vandhuller (,1-,1 ha). Oversigt over parametre, frekvens (år), antal af prøver pr. år. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: Ledningsevne 1/6 (hvert 6. år) 1 Salinitet 1/6 1 Ilt- og temperaturprofil 1/6 1 Vandtemperatur 1/6 1 ph 1/6 1 Alkalinitet 1/6 1 Total kvælstof 1/6 1 Total fosfor 1/6 1 Klorofyl a 1/6 1 Farvetal 1/6 1 Sigtdybde 1/6 1 Vandplanter Dominerende art/arte 1/6 1 Artsliste 1/6 1 Padder 1/6 1 Belastning og trusler 1/6 1 15

18 3 Intensivt undersøgte søer Denne del af rapporten indledes med en generel karakteristik af de 19 intensivt undersøgte søer, hvori der er lavet undersøgelser hvert år siden 1989 (figur 3.1). Karakteristikken omfatter nøgletabeller med gennemsnits-, median-, minimums- og maksimumsværdier af udvalgte variable. Herefter følger en række små afsnit, som beskriver standardindikatorerne: totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og sigtdybde samt undervandsvegetation og fiskebestand. For hver indikator beskrives den aktuelle tilstand og udvikling. Udviklingen i søernes tilstand er især vurderet på grundlag af tidsvægtede sommergennemsnit af de enkelte variable (1. maj september). Det er i år ikke prioriteret at præsentere data fra planktonundersøgelser. Dette vil blive gjort i en af de følgende årsrapporter. De statistiske beregninger er baseret på log-lineær regression på de udregnede middelværdier og er testet for, om der er afvigelser fra nulhypotesen, dvs. om der gennem de i alt 21 overvågningsår har været en statistisk sikker ændring. Responsvariablen er logaritmetransformeret især for at sikre varianshomogenitet. Vi har valgt at acceptere nulhypotesen på 1 % signifikansniveau, hvorfor der i flere tilfælde kun er tale om udviklingstendenser. I præsentationen er der dog opdelt i fire klasser baseret på testsandsynligheden: <1 %, <5 %, <1 % og <,1 %. Man skal være opmærksom på, at denne metode vægter ændringer, der følger en jævn udvikling over en årrække, frem for pludselige ændringer. 3.1 Generel karakteristik Generelt dækker de 19 søer over store morfometriske forskelle, hvor f.eks. areal og hydraulisk opholdstid varierer med mere end en faktor 1. Også dybdemæssigt er der store forskelle, fra søer med en maksimumdybde på 1,8 m til Danmarks dybeste sø (Furesø) med dybder ned til 38 m. De vandkemiske data viser, at de intensive søer omfatter de fleste danske typer af søer, fra relativt næringsfattige søer med totalfosforkoncentrationer omkring,1 mg P/l til næringsrige søer med fosforkoncentrationer på ca.,5 mg P/l som sommergennemsnit (tabel 3.1). Selvom de intensive søer altså repræsenterer et bredt spektrum af næringsstofkoncentrationer er der ikke mange egentligt næringsfattige eller meget næringsrige søer i gruppen. Der er tilsvarende forskelle om sommeren i vandets indhold af klorofyl a og sigtbarhed med klorofylkoncentrationer mellem 1 og 158 µg/l og middelsommersigtdybder mellem,4 og 4,7 m. Søernes alkalinitet om sommeren spænder fra -,8 til 5,1 meq/l med overvægt af de alkaliske søer. I sommerhalvåret varierer ph-værdierne mellem 4,9 og 8,8 og dækker dermed de fleste surhedsgrader uden dog at omfatte decideret sure søer. 16

19 Figur 3.1. Geografisk placering af de 19 intensivt undersøgte søer. Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Søby Sø Ravn Sø Arresø Holm Sø Kvie Sø Bryrup Langsø Engelsholm Sø Maglesø Furesø Søgaard Sø Søholm Sø Tissø Gundsømagle Sø Arreskov Sø St. Søgård Sø Vesterborg Sø Tabel 3.1. Vandkemiske forhold i de 19 intensivt undersøgte søer i 29, baseret på årsog sommergennemsnit for de enkelte søer. Gns. Median Min. Maks. Antal søer Total-P (mg P/l) år,83,69,12, Total-P (mg P/l) sommer,12,82,1,47 19 Opløst fosfat-p (mg P/l) år,32,16,2, Opløst fosfat-p (mg P/l) sommer,36,11,1, Total-N (mg N/l) år 1,75 1,74,42 4,8 19 Total-N (mg N/l ) sommer 1,15 1,9,36 2,12 19 Uorganisk N (mg N/l ) år,94,69,8 3,74 19 Uorganisk N ( mg N/l) sommer,22,6,2 1,3 19 Sigtdybde (m) år 2,2 2,,5 5,6 19 Sigtdybde (m) sommer 1,9 1,4,4 4,7 19 Klorofyl a (μg/l) år , Klorofyl a (μg/l) sommer , Farvetal (mg Pt/l) år 22,9 21,7 7,4 62,2 19 Farvetal (mg Pt/l) sommer 22,7 2,1 7,3 53,8 19 Alkalinitet (meq/l) år 2,21 2,32,1 5,33 19 Alkalinitet (meq/l) sommer 2,14 2,24 -,8 5,14 19 ph år 7,9 8,2 5 8,4 19 ph sommer 8, 8,3 4,9 8,

20 3.2 Fosfor Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs- og naturarealer, spildevand fra byer og spredt bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og dambrug. Fosfor er et plantenæringsstof, der i de fleste søer betragtes som den begrænsende faktor for algevæksten. Fosfor har altså stor betydning for vandmiljøet og mange af de biologiske forhold i søerne. Fosfor akkumuleres i søbunden, og efter en reduceret belastning eller afskæring af spildevand kan denne fosfor efterfølgende i en årrække frigives til søvandet, hvilket forsinker effekten på vandkvaliteten. Det er i de næringsrige intensive søer, at fosforkoncentrationen er faldet mest siden Derfor påvirkes gennemsnitsværdierne forholdsvis kraftigt, mens reduktioner i medianværdierne er et udtryk for, at det generelle koncentrationsniveau, herunder også i de middelnæringsrige søer, er reduceret. I 29 var sommergennemsnittet af fosforkoncentrationen i de 19 overvågningssøer 44 % lavere end for den første del af overvågningsperioden ( ), mens sommermedianen var 14 % lavere. Sammenlignet med de seneste 1 år af overvågningsperioden var sommergennemsnittet af fosforkoncentrationen i 29 reduceret med 1 %, mens medianen for de 19 søer var steget med 8 %. Tabel 3.2. Koncentrationen af totalfosfor og opløst fosfor angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt 25 %- og 75 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne og samt 29 i de 19 intensivt overvågede søer, som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg P/l. Gns. Min. 25 % Median 75 % Max. Årsværdier Total-P ,158,21,33,83,22, ,94,21,28,78,134,226 29,83,12,25,69,115,323 PO 4-P ,63,6,1,29,55, ,33,3,6,21,51,116 29,32,2,5,16,35,235 18

21 Figur 3.2. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalfosfor og B: orthofosfat (mg P/l) i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Totalfosfor (mg/l) A,9,8,7,6,5,4,3,2,1,4 B,3 PO 4 -P (mg P/l),2, Årsgennemsnittet for totalfosfor (TP) i søvandet er reduceret fra,158 mg P/l i perioden til,83 i 29 og opløst fosfor fra,63 til,32 mg P/l i 29 (tabel 3.2). Den gennemsnitlige årsværdi af totalfosfor i de intensive søers overfladevand er dermed reduceret med 47 % og opløst fosfat med 49 %. Det totale fosforniveau i de 19 søer udtrykt ved medianen er kun reduceret med 17 %. I de rene søer (25 % fraktilen) har totalfosforindholdet stort set været uændret gennem hele undersøgelsesperioden. Derimod er sket en kraftig reduktion (43 %) i TP i de mest næringsrige søer (75 % fraktil). Indholdet af opløst fosfor (orthofosfat) i overfladevandet i 29 viser et andet mønster end totalfosfor med størst reduktion i de reneste søer (5 %) i forhold til niveauet i en 45 % reduktion i de middelnæringsrige søer og en reduktion på 36% i koncentrationen af orthofosfat i de næringsrige søer. På enkeltsøniveau er totalfosforindholdet som års- og sommermiddel mindsket signifikant i 11 af de 19 søer, hvorfra der er målinger i søvandet siden 1989 (tabel 3.3). Indholdet af orthofosfat i søvandet er reduceret i 13 af de 19 søer med lang tidsserie. 19

22 Tabel Udviklingen i indholdet af totalfosfor (total-p) og opløst fosfat (PO 4-P) i overfladevand i de intensivt overvågede søer fra 1989 til 29. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 1, 5, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel PO 4-P Total-P PO 4-P Total-P Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø --- Søby Sø Holm Sø Kvie Sø Engelsholm Sø Søgård Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Gundsømagle Sø Tissø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/ Kun i Hornum Sø har der været en signifikant stigning i årsmiddelkoncentrationen af totalfosfor. 3.3 Kvælstof Kvælstof i vandmiljøet skyldes primært udvaskning fra landbrugsarealer. Mindre betydende kilder er renseanlæg, industrier og dambrug. Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof og har betydning for algemængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest vil være den begrænsende faktor. Der er dog undersøgelser, der peger på, at kvælstof spiller en væsentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentrationer kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold (Gonzales Sagrario et al., 25). I søerne foregår der en naturlig kvælstoffjernelse (denitrifikation), som har betydning for, hvor meget kvælstof der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes samlede kapacitet til at fjerne kvælstof. 2

23 Figur 3.3. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalkvælstof og B: nitrat (mg N/l) i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Totalkvælstof (mg N/l) A 4 B 3 Nitrat (mg N/l) Siden 1989 er der sket en reduktion i indholdet af totalkvælstof i de intensive søer såvel på års- som på sommerniveau. Om sommeren er der sket et fald i totalkvælstofkoncentrationen på 43 % for sommergennemsnittet og 44% for sommermedianen i 29 i forhold til årene 1989 til Faldet var størst blandt de næringsrige søer. Tabel 3.4. Koncentrationen af totalkvælstof angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt 25 %- og 75 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne og samt 29 i de 19 intensivt overvågede søer, som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg N/l. Gns. Min. 25 % Median 75 % Max. Årsværdier Total-N ,79,46 1,2 2,33 4,24 6, ,13,43,97 2,23 3,24 4, ,75,42,94 1,74 2,22 4,8 Årsgennemsnittet for totalkvælstof er reduceret med 34 % fra et niveau på ca. 2,8 indtil 1998 til ca. 1,8 mg N/l i 29. Ligesom for fosfor er reduktionen størst i søer med høje kvælstofkoncentrationer. Men også for kvælstofs vedkommende kan der konstateres en reduktion i de middelnæringsrige søer (medianen), som er reduceret med 25 % i 29 i forhold til niveauet indtil 1998 (årsværdier). Kvælstofindholdet er således reduceret mest i sommerperioden. Kvælstofkoncentrationen i søerne i vinterhalvåret er påvirket af de eksterne tilførsler fra oplandet i højere grad end om sommeren, og den større reduktion i kvælstofkoncentrationen i søvandet i sommermånederne skyldes såvel reduktionen i kvælstoftilførslerne, men også en forøget denitri- 21

24 fikation internt i søerne på grund af et generelt reduceret eutrofieringsniveau. I de reneste søer er koncentrationen af totalkvælstof og nitrat faldet svagt siden Tabel 3.5. Udviklingen i indholdet af totalkvælstof (total-n) og nitrat (NO 3-N) i søvand i de enkelte intensivt overvågede søer fra 1989 til 29. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 1, 5, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel NO 3-N Total-N NO 3-N Total-N Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø Søby Sø Holm Sø Kvie Sø - Engelsholm Sø Søgård Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Gundsømagle Sø Tissø -- - Vesterborg Sø -- I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/ For de enkelte søer er der siden 1989 sket en signifikant reduktion i koncentrationen af totalkvælstof i 14 (årsmiddel) og 16 (sommermiddel) af de 19 søer (tabel 3.5). Indholdet af nitrat er tilsvarende reduceret i 12 søer for både års- og sommermiddel. Kun i Hornum Sø er kvælstofkoncentrationen steget (sommer). 3.4 Klorofyl a Klorofyl a er det grønne pigment i fotosyntetiserende højere planter og alger og kan bruges som et indirekte udtryk for algemængden i vandet og et mål for vandkvaliteten. Klorofylindholdet varierer dog i de forskellige algearter, ligesom det kan variere med årstiden i den enkelte art. 22

25 Figur 3.4. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af klorofyl a (μg/l) i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Klorofyl a (µg/l) Klorofylkoncentrationen, som sommergennemsnit for de 19 søer med målinger siden 1989, varierer fra år til år, men det generelle niveau har været temmelig ensartet siden 1989, idet medianen er reduceret fra 39 til 32 µg/l (figur 3.4). I 29 er søkoncentrationen af klorofyl a dog mindsket i forhold til perioden i søerne med det højeste klorofylindhold. 75 % fraktilen er reduceret med 4 og 27 % for henholdsvis års- (tabel 3.6) og sommerværdierne. Faldet i de høje klorofylkoncentrationer har resulteret i, at klorofylgennemsnittet for sommerperioden er reduceret med 39 % fra 72 µg/l i 1989 til 44 µg/l i 29. I de enkelte søer er klorofyl a, årsmiddel og -sommermiddel, reduceret signifikant i henholdsvis 9 og 11 af de 19 søer (tabel 3.7). Klorofyl a indholdet er øget signifikant i tre søer: Nors Sø, Hornum Sø og Bryrup Langsø i sommerperioden og Hornum Sø, Bryrup Langsø og Søholm Sø på årsniveau. Tabel 3.6. Søkoncentrationen af klorofyl a angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt 25 %- og 75 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne og samt 29 i de 19 intensivt overvågede søer, som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er µg/l. Gns. Min. 25 % Median 75 % Max. Årsværdier Klorofyl a ,3 11,2 29,8 75,7 336, ,7 3,3 9 26,7 59,7 15, ,6 2,7 6,8 27,1 45,2 133,7 23

26 Tabel 3.7. Udviklingen i indholdet af klorofyl a (µg/l) og sigtdybde (meter) i søvandet i de enkelte intensivt overvågede søer fra 1989 til 29. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 1, 5, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel Klorofyl a Sigtdybde Klorofyl a Sigtdybde Nors Sø ++ Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø + -- Bryrup Langsø Søby Sø Holm Sø -- Kvie Sø Engelsholm Sø Søgård Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø + Søholm Sø + ++ Arresø Furesøen Maglesø Gundsømagle Sø Tissø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/ Sigtdybde Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed, dvs. sigtdybden er afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og dermed også et mål for, hvor dybt egentlige undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes potentielle udbredelsesområde. I de fleste søer er sigtdybden tillige et udtryk for algemængden og dermed tilstanden i søen. Vandets farve (f.eks. brunvandede søer) eller resuspenderet materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden. Sigtdybden i de 19 intensivt undersøgte søer har vist en generel stigende tendens siden De største ændringer skete i de første 1 år, hvor medianværdien blev øget fra omkring 1, m til 1,5 m (sommerværdier). 24

27 Figur 3.5. Udviklingen i sigtdybde i de 19 intensive søer, der har været overvåget siden 1989 ud fra sommergennemsnit. Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Sigtdybde (m) De største stigninger er sket i de søer, hvor sigtdybden i forvejen var størst. I 29 var maksimumsværdien for sommergennemsnit således 5,6 meter imod 3,7 meter i perioden Generelt var sigtdybden i 29 ca. 2-3 % større end niveauet i perioden for årsværdier (tabel 3.8) og,5-45 % for sommerværdier. I de sidste 5 år er der dog en tendens til, at de mest uklare søer er blevet mere klarvandede, idet den nedre kvartil således er øget fra,8 til 1, m siden 24. Tabel 3.8. Sigtdybden angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt 25 %- og 75 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne og samt 29 i de 19 intensivt overvågede søer, som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er meter. Gns. Min. 25 % Median 75 % Max. Årsværdier Sigtdybde ,85,38,88 1,75 3,19 3, ,5,59,96 1,8 3,34 4, ,21,48 1,14 1,97 3,59 5,6 Det generelt reducerede næringsstofniveau i søerne siden overvågningen af vandmiljøet startede i 1989 har således ført til øget sigtdybde. Sigtdybden er primært steget fra 1989 til Siden 1996 har der ikke været noget signifikant udvikling i den gennemsnitlige sigtdybde i de 19 intensive søer (figur 3.5). For de enkelte søer er der sket en signifikant stigning i sigtdybdens årsog sommermiddel i henholdsvis 13 og 12 af de 19 søer (tabel 3.7). Kun i Hornum Sø (både for sommer- og årsgennemsnit) og Bryrup Langsø (sommergennemsnit) er sigtdybden blevet mindre siden Undervandsplanter Undervandsvegetationen er en væsentlig parameter for hele søens økologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiskesammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af næringsstoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfasen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationen er desuden følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af f.eks. reduceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed en god indikator for vandkvaliteten. 25

28 I forhold til Habitatdirektivet er undervandsvegetationens artssammensætning og vegetationens udbredelse central for habitatens typebetegnelse samt dens bevaringsstatus. Undervandsplanter indgår også i Vandrammedirektivet som en af vandkvalitetsparametrene, der skal anvendes til at fastsætte den økologiske kvalitet. Undervandsplanternes udbredelse er siden 1993/94 og frem til 25 undersøgt én gang årligt i 12 af de tidligere 37 overvågningssøer. Fra 25 er undervandsplanternes udbredelse kun undersøgt én gang hver andet år i den enkelte sø. I 28 blev det intensive program yderligere reduceret med én sø (Utterslev Mose), således at der nu kun er en lang årlig tidsserie for 11 søer fra 1993/94-29 (vist i figur 3.6, venstre del). I forbindelse med de tidligere undersøgelser før 24 blev den enkelte sø inddelt i delområder, og dækningsgrad samt plantefyldt volumen blev bestemt dels i delområderne og dels i hele søen. I NOVANA (24-29) blev undersøgelserne foretaget ved en transektundersøgelse. Der beregnes en samlet relativ plantedækningsgrad (RPA) baseret på data fra transekterne. På baggrund af plantehøjde og vanddybde i de enkelte observationspunkter beregnes et relativt plantefyldt volumen (RPV). Desuden registreres den maksimale dybde, hvori de enkelte arter er fundet (dybdegrænsen). Transektundersøgelsens samlede resultat er baseret på færre observationer end den tidligere områdeundersøgelse, men anvendelsen af transekter sikrer, at observationspunkterne er fordelt over hele søarealet. Da de samme transekter anvendes de efterfølgende år er der områder, hvor vegetationen ikke undersøges. Dette kompenseres ved at supplere undersøgelsen med observationer i områder med formodet eller udbredt vegetation med henblik på at supplere artslisten. I transektundersøgelsen indgår desuden den størst registrerede dybde for de enkelte arter (dybdegrænsen). Tabel 3.9. Oversigtsdata for undervandsvegetationen (transektundersøgelse) i 17 intensive søer i perioden og I de tilfælde, hvor søerne er undersøgt mere end én gang i perioden, indgår søen med et gennemsnit (Tissø og Nors Sø indgår ikke pga. ufuldstændige data). Gns. Median Min. Maks. Antal søer Relativt plantedækket areal (%) 13,3 1,9 5,7 17 Relativt plantefyldt volumen (%) 3,2,3 16,6 17 Dybdegrænse (m) 2,9 2,2,5 8,9 17 Artsantal 8, Trådalger relativt dækket areal (%) 2,1,3 18, Relativt plantedækket areal (%) 17,3 6,5 72,3 17 Relativt plantefyldt volumen (%) 3,5 1,1 14,8 17 Dybdegrænse (m) 3,2 2,2,5 13,5 17 Artsantal 9, Trådalger relativt dækket areal (%) 5,2,2 34,8 17 Der er store variationer i vegetationens omfang i de intensive søer. I varierede artsantallet fra 1 til 27, den maksimale dybdegrænse varierede fra,5 meter til 13,5 meter, og den største dækningsgrad var på 72,3 %, mens der også var søer stort set uden planter. I flertallet af søerne var der kun en lille dækningsgrad (median 6,5 %), og den maksimale dybdegrænse i halvdelen af de undersøgte søer var mindre end 2,2 meter (tabel 3.9). Sammenlignet med perioden er der en svag ten- 26

29 dens til en generel stigning i undervandsplanternes udbredelse i 27-29, idet medianen for relativt plantedækket areal er steget fra 1,9 til 6,5 % såvel som en svag stigning i RPV ses (tabel 3.9, figur 3.6 (højre del)). Især Kvie sø, Magle sø og Furesøen har oplevet store stigninger i RPA, mens RPA især er faldet i Arreskov Sø og Hornum Sø. Dog må en median RPA på 6,5 % stadig siges at være lav. Trådalgedækningen er relativ konstant over de 2 perioder, markante stigninger er dog sket i Arreskov Sø, Furesøen og Engelsholm Sø. Siden vegetationsundersøgelsernes start i 1993 er der sket en stigning i såvel relativt plantedækket areal og relativt plantedækket volumen som i vegetationens absolutte dybdegrænse i de 1 søer (eksklusiv Tissø) med en tidsserie af vegetationsundersøgelser. Figur 3.6. Udviklingen i undervandsplanternes A: dækningsgrad (RPA), B: relativt plantefyldt volumen (RPV) og C: dybdegrænse i 1 af de 11 intensivt undersøgte søer, hvori der i perioden 1993 til 25 er foretaget årlige vegetationsundersøgelser. Fra 26 er frekvensen af vegetationsundersøgelserne varierende. Alle 1 søer er undersøgt 1-2 gange i perioden og indgår her som et gennemsnit i sidste søjle (dog 26 data for Nors Sø). Søjlerne viser 1, 25, 75 og 9 % fraktiler. Til højre i figuren ses undervandsplanternes udbreddelse i 17 af de 19 intensive søer hvor transektundersøgelser er foretaget hvert andet år siden 24. Dog måtte perioden opdeles i kun 2 perioder for at inkludere flest mulige af de intensive søer. I de tilfælde hvor søen er blevet undersøgt mere end én gang i pågældende periode er gennemsnittet anvendt. RPV (%) RPA (%) A B C RPV (%) 17 søer RPA (%) 17 søer Dybdegrænse (m) Dybdegrænse (m) 17 søer År

30 Det plantedækkede areal (RPA) steg relativt kraftigt i de undersøgte søer fra 1993 til 1998 (figur 3.6). I 1999 skete der en markant reduktion i både relativt plantedækket areal og i relativt plantedækket volumen (RPV) tilbage til det niveau, som blev registreret i Såvel RPA som RPV har siden da været stigende med få fluktuationer. RPA har næsten nået det høje niveau fra 1997 og 1998, mens RPV i ikke er set højere for de 1 undersøgte søer i overvågningsperioden. I modsætning til RPA og RPV er der dog ikke sket nogen væsentlig stigning i dybdegrænsen i de undersøgte søer, omend den maksimale dybdegrænse er steget i (figur 3.6). Variationen i vegetationen i den enkelte sø fra år til år kan være forholdsvis stor. Undervandsplanterne kan brede sig i én del af søen for at blive reduceret i andre dele. De overordnede ændringer er imidlertid generelt beskedne fra år til år, og der er registreret relativt få markante ændringer i vegetationsforholdene. Tabel 3.1. Udviklingen i undervandsplanter i 1 af de 11 overvågningssøer (Tissø ikke medtaget). Det skal bemærkes at der i perioden 1993 til 25 er foretaget årlige undersøgelser, mens et gennemsnit af værdier for perioden (Nors Sø indgår med 26-data) - tilsvarende data i fig. 3.6 er anvendt. I 24 overgik man fra områdeundersøgelse til transektundersøgelse. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til en reduktion/forøgelse på henholdsvis 1, 5, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. RPA er det relative plantedækkede areal. RPV er det relative plantefyldte volumen. RPA RPV Dybdegrænse Søby Sø Maglesø Nors Sø Ravn Sø Søholm Sø ++ Kvie Sø Hornum Sø Furesøen Hinge Sø Arreskov Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/ Siden 1993 er der sket signifikante stigninger i relativt plantedækket areal i 6 ud af de 1 søer og i relativt plantefyldt volumen og vandplanternes dybdegrænse i 4 søer (tabel 3.1). De generelt forbedrede miljøforhold i de intensive søer, som kan konstateres ud fra det faldende næringsstof- og klorofylniveau med de heraf følgende stigende sigtdybder, har synligt forbedret forholdene også for undervandsvegetationen. I Kvie Sø, Furesø, Arreskov Sø og Hinge sø har der været stigende tendenser for både dækningsgraden (RPA), plantefyldt volumen (RPV) og dybdegrænse siden De 3 førstnævnte søer er gået fra relativ begrænset undervandsvegetation til en mere betydende forekomst, mens stigningen i Hinge Sø har været mere begrænset. I enkelte søer som Nors Sø og Søholm Sø har RPA været signifikant stigende, hvorimod der ikke er registreret stigninger i RPV. Trods stigning i RPA i Nors Sø har dybdegrænsen været faldende. I Hornum Sø og Søby Sø er RPA og RPV reduceret, mest udtalt for Hornum Sø, mens der ikke ses nogen 28

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt

Læs mere

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke

Læs mere

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 8 Søer 8.1 Indledning Det nationale søovervågningsprogram gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amtskommunerne og Københavns

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 23 Jens

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 16 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 48 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR

BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 138 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø

Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø Tilstand 29 i relation til vandplanerne Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i februar 21. Konsulenter: Mikkel Stener Petersen & Stig Rostgaard F I S

Læs mere

DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND

DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 235 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere