Seniorer i Centrum. Styregruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorer i Centrum. Styregruppen"

Transkript

1

2 Seniorer i Centrum - metoder og modeller for analyse og implementering af aktiv seniorpolitik Styregruppen Personalechef Geert Sejersen, DSB S-tog HR Konsulent Steen Rasmussen, DSB S-tog Tillidsrepræsentant Torben Telvang, DSB S-tog Tillidsrepræsentant Jørn Christensen, DSB S-tog Tillidsrepræsentant Benny Sørensen, DSB S-tog Formand Flemming Bock, Jernbanearbejdernes Fagforening Faglig sekretær Aksel Jensen, SiD Høje Taastrup Divisionschef Jens Ole Madsen, Renoflex-Gruppen A/S Tillidsrepræsentant Michael Majholt, Renoflex-Gruppen A/S Formand Leon Poulsen, Renovationsarbejdernes Fagforening Lektor Leif Hansen, Institut for Uddannelsesforskning Tom Nielsen, Institut for Uddannelsesforskning Lene Rosfort, Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Formand David Gibson, Miljø-, Energi og Forsyningsarbejdernes Fagforening Forside Jakob Lohmann December ii -

3 FORORD BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET PROJEKTETS FORMÅL MÅLGRUPPE RENOFLEX-GRUPPEN A/S DSB S-TOG FASER OG AKTIVITETER STYREGRUPPEN ANALYSEDESIGN GRUNDLAGET FOR ANALYSERNE INFORMATION OM PROJEKTET GENEREL RESEARCH ARBEJDSMARKEDET DE POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR SENIORER Udviklingen på arbejdsmarkedet Regler, ordninger, reformer og forøget erhvervsdeltagelse SENIORERS STYRKER OG SVAGHEDER PÅ ARBEJDSMARKEDET SAMMENFATNING SPØRGESKEMA- OG INTERVIEWUNDERSØGELSEN HVEM ER MED I UNDERSØGELSEN HVORFOR HAR DU SØGT DIT JOB? VIL DU ANBEFALE DIN ARBEJDSPLADS? DET MENINGSFYLDTE ARBEJDE PÅSTANDE OM SENIORER BEHOVET FOR EN SENIORPOLITIK BESKRIVELSE AF ARBEJDSMILJØET AFGANG FRA ARBEJDSMARKEDET HVEM DRØFTES SENIORPROBLEMER/-ØNSKER MED? SAMMENFATNING FREMTIDSSEMINARET ERFARINGER I PRAKSIS FORBEREDELSESFASE KRITIKFASEN VISIONSFASEN HANDLEFASEN Handlingsplan aftalt for Renoflex-Gruppen Handlingsplan aftalt for DSB S-tog SAMMENFATNING UDDANNELSE OG DET VIDERE ARBEJDE MED SENIORPOLITIK iii -

4 IKA-FORLØBET ET DELTAGERPERSPEKTIV SENIORKOLLEGAFORLØBET ET DELTAGERPERSPEKTIV UDDANNELSESFORLØBENE OG SENIORPOLITIK ET LEDERPERSPEKTIV Handlingsplan aftalt for Renoflex-Gruppen Handlingsplan aftalt for DSB S-tog SAMMENFATNING AFSLUTNING SENIORPOLITISKE ANBEFALINGER DE SPECIFIKKE ANBEFALINGER DE ALMENE ANBEFALINGER BILAG 1 TIDS- OG HANDLINGSPLAN BILAG 2 INFORMATIONSBREV BILAG 3 SENIOR ØNSKER OG IDÉER BILAG 4 VEJLEDNING OG SPØRGESKEMA VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF SPØRGESKEMAET EKSEMPEL PÅ SPØRGESKEMA BILAG 5 INTERVIEWGUIDE BILAG 6 FREMTIDSSEMINAR (IDÉKATALOG) PROGRAM OPLÆG OPLÆG PRÆSENTATION KRITIKFASE VISIONSFASE Gruppearbejde over temaerne i visionsfasen HANDLEFASE EVALUERING AF DAGEN BILAG 7 INTERVIEWGUIDE BILAG 8 INTERVIEWGUIDE BILAG 9 PROGRAM FOR IKA FORLØBET BILAG 10 PROGRAM FOR SENIORKOLLEGA FORLØBET BILAG 11 DE VIGTIGSTE UDSAGN VEDR. SENIORKOLLEGAER BILAG 12 UDSAGNSØVELSE REFERENCER iv -

5 Forord I fagforeningerne og på arbejdspladserne har vi været optaget af, hvordan vi kunne være med til at udvikle og gennemføre en analyse, der skulle danne baggrund for gennemførelsen af en konkret seniorpolitik. En seniorpolitik, der har til formål at forbedre mulighederne for beskæftigelse og fastholdelse af ikke-faglærte mænd over 50 år. Vi er forvisset om, at der i de kommende år skal arbejdes meget og stædigt på at kvalificere dialogen om udvikling af seniorpolitik inden for de 2 deltagende virksomheders og faglige organisationers områder. Med projektet har vi fået et godt afsæt og nogle værdifulde erfaringer til det videre arbejde. Forsømmer vi at fastholde og udvikle processen, vil udvikling af seniorpolitik for de ikke-faglærte, fortsat være noget man egentlig gerne vil, men overlader til andre. Denne rapport er en analyse af muligheder og barrierer i forbindelse med udvikling af en seniorpolitik, samt en beskrivelse af projektet Seniorer i centrum. Analysens samlede resultater vil blive brugt til udvikling af konkrete metoder og modeller for implementering af seniorpolitik i de 2 deltagende virksomheder. Som et led i analysen er ledelses-, medarbejder - og tillidsrepræsentanter blevet inddraget i beskrivelsen af seniorproblematikken. Der har været nedsat en styregruppe, der har deltaget i udvikling og gennemførelse af projektet. Samarbejdet har været givtigt, og uden alle parters deltagelse ville projektet formentlig ikke have opnået det samme resultat. Vi vil gerne pointere, at projektforløbet har været mindst lige så lærerigt for os selv som for de seniorer og seniorkollegaer, der har deltaget i projektet, og vi håber, at vi med rapporten kan inspirere samt give ny viden og indsigt i, hvordan udformning af en seniorpolitik konkret kan gribes an. Vi vil her benytte lejligheden til at takke for den økonomiske støtte vi har fået fra EU s Socialfond og SiD, der har støttet kursusforløbet for seniorkollegaerne. Yderligere eksemplarer af rapporten kan fås ved henvendelse til FIC, Thorvaldsensvej 3, 1871 Frederiksberg. God læselyst! Styregruppen

6 Baggrunden for projektet Udviklingen og ændringerne på arbejdsmarkedet har generelt betydet, at ældre medarbejdere igennem en længere årrække er blevet afskediget og har haft svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men med arbejdsstyrkens aldring synes der at være et stigende behov for at fastholde og ansætte flere ældre medarbejdere i virksomhederne. En aktiv indsats for at indføre seniorpolitiske initiativer på det offentlige og private arbejdsmarked synes i dag relevant. For gruppen af ikke-faglærte mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, dvs. personer uden kompetencegivende erhvervsrettede uddannelser og med 7-8 års skolegang, har den teknologiske udvikling og øget effektivitet på arbejdspladserne medført, at tidligere tiders manuelle arbejdsopgaver i dag i høj grad er blevet afløst af betjeningen af maskiner og teknologi. Denne udvikling har betydet, at især mange ældre medarbejdere har haft svært ved at følge med. Dertil kommer, at de ikke-faglærte ældre i rutineprægede og ofte fysisk krævende stillinger i dag en af de mest udsatte grupper ved fyringsrunder i og med, at det tit kræver en ekstra indsats at motivere denne gruppe til efteruddannelse og jobrotation. I dag udgør de ikke-faglærte organiseret i SiD den største del af de ledige i København og på Frederiksberg. Og da der samtidig i København og på Frederiksberg er en klar overledighed blandt de årige synes en analyse, der kan medvirke til at øge erhvervsfrekvensen blandt gruppen af ikke-faglærte mænd over 50 år, relevant. Fagligt Internationalt Center for Uddannelse (FIC) har derfor, på vegne af de to SiD afdelinger: Renovationsarbejdernes Fagforening og Jernbanearbejderens Fagforening, A-kassen, Renoflex-Gruppen og DSB S-tog, henvendt sig til Institut for uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter (RUC) for at få en sådanne analyse udarbejdet. Analysen gennemføres i et tæt samarbejde mellem de implicerede virksomheder, faglige organisationer og projektkoordinator. Projektets formål Det overordnede formålet med projektet er, at udarbejde og gennemføre en analyse, som kan danne grundlag for den videre udvikling af målrettede aktiviteter, der kan forbedre andelen af beskæftigede blandt ikke-faglærte mænd over 50 år. Med andre ord er det formålet at afdække de eksisterende virksomhedsspecifikke muligheder og barrierer for opkvalificering og fastholdelse på arbejdsmarkedet blandt ikke-faglærte mænd over 50 år

7 Muligheder og barrierer der siden hen skal danne grundlag for udviklingen af konkrete metoder og modeller for implementeringen af en aktiv seniorpolitik. Målgruppe Projektet har sit empiriske udgangspunkt i virksomhederne Renoflex-Gruppen og DSB S- tog Klargøring og Stationsrengøring. Målgruppen for projektet er ikke-faglærte mænd, selvom alle medarbejdere i de berørte afdelinger i de to virksomheder har været inddraget. Projektet forsøger således, at inddrage andre medarbejdere end de ikke-faglærte mænd over 50 år i udarbejdelsen af en aktiv seniorpolitik i Renoflex-Gruppen og DSB S-tog. Renoflex-Gruppen A/S Divisionschef Jens Ole Madsen: 1. januar 1994 stiftedes RenoFlex A/S nu Renoflex-Gruppen A/S som et moderselskab med flere vognmænd som datterselskaber. En fusion mellem Renoflex-Gruppen A/S og vognmændene gør at der i dag er afdelinger på Amager, Østerbro, Frederiksværk og i Herfølge. Renoflex-Gruppen A/S er ejet af R98 og er et 100% danskejet selskab. Til Renoflex- Gruppen A/S er der yderligere tilknyttet de associerede selskaber Dansk Special Affald og Ada s Kæledyrskrematorium. Renoflex-Gruppen er totalleverandør indenfor indsamling og afhentning og transport af affald og genanvendelige materialer på Sjælland. Renoflex-Gruppen er i stand til at løse en bred vifte af opgaver og servicerer derfor både private erhvervsvirksomheder og kommuner og offentlige institutioner. Renoflex-Gruppen har i projektets forløb skiftet ejerstruktur. Således var SITA S.A. (Frankrig) hovedaktionær indtil sommeren 2003 hvorefter R98 overtog alle SITAs aktiviteter indenfor affaldssektoren i Danmark. De seneste to år har i forbindelse med ændringerne i ejerstrukturen givet noget turbulens omkring virksomheden, således er flere forhold omkring overenskomst samt generelt ændrede vilkår for funktionærer og timelønnede betydet noget uro i virksomheden

8 DSB S-tog DSB S-tog er et datterselskab i DSB Koncernen og er 100 procent ejet af DSB. DSB S- tog driver S-togsnettet, der er grundstammen i hovedstadsområdets kollektive trafiksystem. Desuden driver selskabet banen mellem Hillerød og Helsingør (Lille Nord). Den største kundegruppe er pendlerne, som tager S-toget til og fra arbejde, uddannelse m.v. Trafikken udføres efter kontrakt med Trafikministeriet. DSB S-tog står for drift, vedligeholdelse, udvikling og markedsføring af S-togstrafikken. Udover salg, markedsføring og øvrig kommunikation om S-togsproduktet tager DSB S- tog sig af rengøringen på stationerne og sørger for at bemande togene med lokomotivførere og S-togsrevisorer. Reparation, rengøring og anden klargøring af S-togene finder sted på S-togs værkstedsfaciliteter i Høje Taastrup. Også ansvaret for sikkerhed, trafikinformation til passagererne og S-togsproduktets kvalitet varetages af DSB S-tog (www.dsb.dk). I de senere år har DSB S-tog gennemgået en forvandling fra en etatsvirksomhed til et resultat- og forretningsorienteret statsejet aktieselskab. DSB S-tog er altså i dag et foretagende, der skal kunne konkurrerer på fuld og lige fod med de øvrige private virksomheder. Det betyder, at der i dag sættes højere krav til medarbejderne end før. Faser og aktiviteter Projektet er opdelt i 4 forskellige faser, der hver især indeholder en række aktiviteter. De 4 faser ser i hovedtræk således ud: 1. fase december 2002 Udpegning af styregrupperne og kontaktpersoner. Nedsættelse af styregruppe. Fastlæggelse af rammer og fokuspunkter for analysen. 2. fase januar til maj 2003 Plan for analysens indhold og gennemførelse udarbejdes. Samarbejdskontrakt med ekstern forskningsinstitution der kan bidrage, udvikle og gennemføre analyse. Informationsmøder i virksomhederne

9 Undersøgelse af de generelle muligheder og barrierer for at skabe en bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet blandt de ikke faglærte mænd over 50 år. I samarbejde med tillidsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter udarbejdes beskrivelse af problemstillingen i virksomhederne herunder beskrivelse af målgruppens kvalifikationer og fremtidsmuligheder. Repræsentanter for virksomheder og fagforeninger udarbejder metoder og modeller for opkvalificering og fastholdelse af ikke faglærte seniorer med udgangspunkt i erfaringerne fra undersøgelsen og beskrivelsen af problemstillingen i virksomhederne. 3. fase juni til september 2003 Planlægning og afholdelse af seminarer i virksomhederne for kommende seniorkollegaer (mentorer), tillidsrepræsentanter, mellemledere og ledere hvor modeller og værktøjer diskuteres samt implementeringsplan for virksomheden udarbejdes. Erfaringerne opsamles i analysen og værktøjerne justeres og tilpasses de konkrete erfaringer. Der gennemføres et kursusforløb for kommende seniorkollegaer (mentorer) og ressourcepersoner i virksomhederne Plan for fremtidige beskæftigelsesmuligheder for seniorer i virksomheden udarbejdes og individuelle kompetenceafklarende forløb for virksomhedens seniorer gennemføres. Individuel kompetenceafklaring gennemføres og udkast til uddannelsesplaner for de berørte seniorer i virksomhederne udarbejdes. 4. fase oktober til november 2003 Interviews med deltagere i de to kursusforløb (seniorkollega og IKA forløbet). Opsamling og evaluering af projektet. Erfaringerne fra undersøgelsen og udviklingsarbejdet opsamles til analysen og forslag til modeller for bedste praksis i forbindelse med udvikling af strategier, værktøjer og metoder til fastholdelse af seniorer beskrives. Udarbejdelse af rapport. Udarbejdelse af materialer til udbredelse af resultater og erfaringer. For en mere udførlig tids- og handlingsplan se bilag

10 Styregruppen Ideen med projektet blev udviklet i samarbejde med 2 faglige organisationer Renovationsarbejdernes Fagforening og Jernbanearbejdernes Fagforening. Ledelserne og tillidsrepræsentanterne i de deltagende virksomheder SITA Danmark nu Renoflex- Gruppen A/S samt DSB S-tog A/S blev inddraget i projektudviklingen i forbindelse med udformningen af ansøgningen til socialfonden. Ideen, visionerne og metodevalgene fik en meget positiv genklang hos alle parter. I projektets 1. fase blev der nedsat en styregruppe. Styregruppen har løbende haft til ansvar at evaluere projektet. Det betyder, at styregruppen har haft mulighed for at træffe beslutninger om opfølgning af projektet efter hver fase, og om nødvendigt træffe beslutning om eventuelle ændringer under gennemførelse af de enkelte faser efter godkendelse af projektets koordinator i Socialfonden. I styregruppen har der deltaget tillids- og ledelses repræsentanter fra virksomhederne samt repræsentanter fra de to SiD afdelinger, RUC og FIC. Styregruppen er løbende blevet ændret. Det skyldes for det første, at Jernbanearbejdernes fagforening pr. 1. juli 2003 blev fusioneret med Miljø-, Energi- og Forsyningsarbejdernes Fagforening (MEFF). Formand for MEFF, David Gibson, indtrådte derfor i stedet for formanden for Jernbanearbejdernes Fagforening, Flemming Bock. For det andet er HR Konsulent Steen Rasmussen fra DSB S-tog tiltrådt som suppleant for DSB S-togs personalechef Geert Sejersen. Og endeligt er Faglig sekretær Aksel Jensen fra SiD Høje Taastrup blevet medlem af styregruppen, eftersom visse af medarbejderne i DSB S-tog er organiseret i SiD Høje Taastrup. For at sikre en samlet overblik blev der fra projektstart udarbejdet en tids- og handlingsplan som blev suppleret efterhånden som projektet udviklede sig. Tids- og handlingsplanen har fungeret som styringsredskab både i forhold til procesudviklingen af projektet, samt til optimering af de enkelte aktiviteter der var beskrevet i ansøgningen. For at garantere synlighed i aktivitetsudviklingen blev der udarbejdet handlingsplaner for de 2 virksomheder. Set i bakspejlet har handlingsplanerne ikke fungeret tilfredsstillende, da handlingsplanerne reelt ikke blev et arbejdsredskab i forhold til en endelig implementeringen af seniorpolitik i projektperioden

11 Samarbejdet mellem virksomhederne, de faglige organisationer og RUC har forløbet tilfredsstillende. Styregruppens møder har, ud over udviklingen af projektet, båret præg af gensidig udveksling af erfaringer og idéer. Det skal dog nævnes, at processen til tider har været noget træg, og som en af ledelsesrepræsentanterne i den afsluttende evaluering konkluderer, så har det ind imellem været svært at afsætte tid og ressourcer til udvikling af projektet. Det har endvidere været lidt af en opgave for styregruppens medlemmer at motivere deltagerne, herunder såvel medarbejdere som ledelsen i virksomhederne. Renoflex-Gruppen har, som før nævnt, skiftet ejerstruktur i projektforløbet. Dette har givet en del uro og usikkerhed blandt medarbejderne, og har haft indflydelse på antallet af medarbejdere, der har deltaget i projektets aktiviteter hvilket også beskrives i den afsluttende evaluering i styregruppen. Ledelse og medarbejdere er enige om, at de gennem projektet har fået viden og indsigt i forhold til udarbejdelse af en seniorpolitik, der forventes indført i løbet af En politik som vil betyde, at seniorerne vil kunne/ønske at blive længere i virksomheden. Det skal samtidig nævnes, at projekt og projektformål i startfasen skulle have været promoveret i forhold til linieorganisationen i virksomheden. Lederne, der har det daglige ansvar for medarbejderne i de berørte afdelinger i DSB S-tog, blev alt for sent inddraget i projektet. Der er i perioden indledt et samarbejde med bl.a. Ældre Sagen, der har erfaringer med gennemførelse af kurser for seniorer. Et samarbejde der fortsætter efter projektets afslutning. Styregruppen vil benytte lejligheden til at takke alle der har medvirket i projektet. Vi håber at denne analyse har skabt et godt fundament for (d)et videre arbejde med udvikling af målrettede aktiviteter, der kan forbedre andelen af beskæftigede blandt ikkefaglærte mænd over 50 år. Analysedesign Efter nedsættelsen af styrgruppen og fastlæggelsen af rammer og fokuspunkter for analysen blev projektets analysedesign udarbejdet. Analysedesignet, der inspireret af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Kommunernes Landsforenings (KL) metoder og erfaringer i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Seniorpolitik i praksis, ser i hovedtræk således ud:

12 1) Information om projektets baggrund, formål osv. 2) Generel research af de politiske målsætninger for seniorer og af seniorernes styrker og svagheder på arbejdsmarkedet. 3) Spørgeskemaundersøgelse blandt alle medarbejdere i de berørte afdelinger i de to virksomheder. 4) Interviews med ledelses- og tillidsrepræsentanter samt nogle eksponenter fra de faglige organisationer. 5) Fremtidsseminar for kommende seniorkollegaer, seniorer, tillidsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og repræsentanter for de faglige organisationer. 6) (Gruppe)interviews med de kommende seniorkollegaer og seniorer. 7) Sammenfatning af resultater og udarbejdelse af analyserapporten. Grundlaget for analyserne Analyserne i denne rapport baseres først og fremmest på to datakilder en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medarbejdere i de berørte afdelinger i de to virksomheder og to kvalitative interviewundersøgelser: én specielt med fokus på at belyse forskellige specifikke problemstillinger i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, og én specielt med fokus på at afdække anvendeligheden af projektets uddannelsesstrategi, de fremtidige beskæftigelsesmuligheder for seniorerne i virksomhederne, og hvorledes virksomhederne har valgt at udforme og implementere deres seniorpolitik 1. De to datakilder belyser forskellige områder. Spørgeskemaundersøgelsen tegner et bredt og overordnet øjebliksbillede af de to virksomheder og deres medarbejdere, mens rækken af interviews kommer i dybden med en række specifikke problemstillinger og medarbejdernes individuelle oplevelser/vurderinger af nogle konkrete kursusforløb 2. Foruden spørgeskemaer og interviews er projektansøgningen, informationer fra virksomhedernes hjemmesider, afholdelsen af et fremtidsseminar, deltagelsen i diverse andre seminarer, samt andet relevant materiale og information blevet inddraget i det omfang det har været nødvendigt. I det følgende vil projektets erfaringer og resultater blive beskrevet. 1 Der er fortaget 19 interviews med i alt 30 deltagere 14 interviews med ledelses- og tillidsrepræsentanter samt deltagere fra de faglige organisationer og 5 (gruppe)interviews med seniorer og seniorkollegaer. 2 For information omkring de valgte metoder og deres styrker og svagheder se Laila Launsø og Olaf Rieper Forskning om og med mennesker og Heine Andersen Videnskabsteori og metodelære

13 Information om projektet Erfaringerne fra projektet Seniorpolitik i praksis viser, at et projekt der omfatter alle giver størst legitimitet og opbakning. Og at udelukkelsen af grupper af medarbejdere giver grobund for kritik, negativ udvikling og modarbejdelse (FTF 2001, s. 9). For at sikre ejerskab til projektet og undgå kritik mv. modtog alle medarbejdere i de berørte afdelinger i DSB S-tog og Renoflex-Gruppen først et informationsbrev om projektets baggrund, formål, varighed, og hvordan og i hvilken grad de vil blive inddraget. Eksempel på informationsbrev til alle medarbejdere er vedlagt i bilag 2. Dernæst blev der afholdt et informationsmøde i Renoflex-Gruppen for alle deres seniormedarbejdere, og et informationsmøde i FIC s lokaler for alle seniormedarbejdere i de berørte afdelinger i DSB S-tog. På møderne skulle der informeres nærmere om projektet og åbnes op for, at eventuelle ønsker og idéer til en seniorpolitik kunne blive indarbejdet i den forestående spørgeskemaundersøgelse. Alle de ønsker og idéer der er fremkommet på møderne (og siden hen) er vedlagt i bilag 3. På mødet i Renoflex-Gruppen blev det tydeligt, at seniorpolitik er en uhåndgribelig størrelse for mange seniormedarbejdere. Derfor blev det aftalt at afholde endnu et møde, og at eksempler på seniorpolitik skulle sendes ud til de berørte afdelinger i DSB S-tog og i Renoflex-Gruppen. Virksomhederne skulle så selv sørge for den videre distribution. Grundet manglende information/distribution i Renoflex-Gruppen havde mange af de fremmødte seniormedarbejdere på det efterfølgende møde ikke læst de tilsendte eksempler på seniorpolitik. Alligevel valgte medarbejderne at bakke op omkring projektet. Mødet for alle seniormedarbejdere i de berørte afdelinger i DSB S-tog blev afholdt i FIC s lokaler på Frederiksberg. På mødet var der, foruden repræsentanter fra styregruppen, kun deltagelse af to seniormedarbejdere fra de berørte afdelinger i DSB S- tog. I et håb om at nå ud til flere seniormedarbejdere blev der arrangeret tre møder ude på arbejdspladserne. På disse møder lykkedes det at give information, indhente opbakning, ønsker og idéer fra omtrent en tredjedel af alle seniormedarbejdere i de berørte afdelinger i DSB S-tog. Til sidst bør det påpeges, at forsøget på at sikre ejerskab blandt medarbejderne og undgå kritik mv. betød, at der forholdsvis sent blev hentet opbakningen til projektet i DSB S-tog fra Willy Ladewig, Afdelingschef for Klargøring, og Elisabeth Andersen, Afdelingschef

14 for Stationsrengøring. Personer der i deres dagligdag er tæt på projektets målgruppe, og som har indflydelse på medarbejdernes mulighed for deltagelse i interview, seminar og uddannelse. Derudover indtrådte, som tidligere nævnt, Faglig sekretær Aksel Jensen fra SiD Høje Taastrup først på et senere tidspunkt i styregruppen. Årsagen hertil var, at ingen i styregruppen havde en særlig opmærksomhed på, at visse af medarbejderne i DSB S-tog er organiseret i SiD Høje Taastrup

15 Generel research Efter en række informationsmøder, og forud for udarbejdelsen og gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blandt alle medarbejdere i de berørte afdelinger i de to virksomheder, blev der lavet en generel research af de politiske målsætninger for seniorer og af seniorernes styrker og svagheder på arbejdsmarkedet. Årsagen hertil var, at udarbejdelsen af et spørgeskema, og dermed udviklingen af en hensigtsmæssig seniorpolitik, ikke kunne ske uden denne grundlæggende viden. Hvad denne research endte med er nedenfor forsøgt fremstillet ved afsnittende Arbejdsmarkedet de politiske målsætninger for seniorer og Seniorers styrker og svagheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet de politiske målsætninger for seniorer Følgende afsnit skitserer den hegemoniske 3 forståelse og fremstilling af udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet. Afsnittet indeholder dels en beskrivelse af udviklingen på arbejdsmarkedet, og dels en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske regler, ordninger og reformer, der løbende er blevet vedtaget for at imødekomme de fremtidige udfordringer (og målsætninger). Grundet projektets formål har afsnittet udelukkende sit afsæt i seniorer, hvorfor nationale beskæftigelsespolitiske tiltag, der udelukkende sigter på f.eks. unge og indvandrere, er udeladt. I den kommende årrække vil den danske arbejdsstyrke set under ét blive ældre. Det ventes at ca. én ud af tre i arbejdsstyrken i år 2030 vil være over 50 år mod ca. én ud af fem i dag. En udvikling som alt andet lige betyder, at der sker en forskydning i arbejdsstyrkens alderssammensætning i retning af flere ældre og færre unge (Brüniche- Olsen 1996, s. 54ff). Samtidig med forskydningen i arbejdsstyrkens alderssammensætning, så er de 50 til 66- åriges tilknytning til arbejdsmarkedet reduceret markant i de sidste 20 år. F.eks. var over 75% af alle mænd i 1976 på arbejdsmarkedet til det 65. år. Det var kun tilfældet for 28% i 1996 (DA 1997, s. 5). Udviklingen mod en stadig tidligere tilbagetrækning fra 3 Hegemoni betyder overherredømme og henviser til situationer, hvor bestemte sociale klasser udøver kontrol over underordnede klasser på en sådan måde, at de underordnede klasser ikke oplever kontrollen som konfliktfyldt (Hansen 2000, s. 157)

16 arbejdsmarkedet medfører et permanent fald i udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Et sådant fald har, ifølge DA, betydelige samfundsøkonomiske omkostninger i form af lavere velstand og beskæftigelse. Eksempelvis vil et fald i arbejdsudbuddet i situationer med arbejdskraftefterspørgsel fører til, at lønstigningerne bliver højere, end de ellers ville have været. De højere lønstigninger vil forringe virksomhedernes konkurrenceevne, og dermed bliver resultatet en lavere produktion og beskæftigelse, alt imens ledigheden på længere sigt forbliver upåvirket. Ydermere har den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet også, ifølge DA, stor betydning for den forsørgerbyrde, der påhviler de erhvervsaktive. Hver gang en person trækker sig tidligt tilbage, bliver der én mere at forsørge, og én mindre til at gøre det forsørgerbyrden synes at virke dobbelt (DA 1997, s. 7ff). I perioden 1998 til 2001 er bruttoledighedsprocenten stort set faldet for alle aldersgrupper. Der synes imidlertid stadigvæk at eksistere en ret markant overledighed blandt de 55 til 59-årige. Dertil kommer, at ældre der bliver ledige har en større risiko for at forblive ledige. Blandt de 55 til 59-årige har ca mere end et års ledighedsanciennitet og må således betragtes som langtidsledige. Derforuden har over 20% af de ældre ledige over 55 år en ledighedsanciennitet på mere end 5 år (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 44f). Med ca udgør de ældre en stor gruppe af de langtidsledige. Og da de samtidigt er oftere langtidsledige end andre, lægger de ældre så at sige pres på de offentlige finanser. Et pres der dybest set er ensbetydende med et højere skattetryk og/eller en fortrængning af andre offentlige ydelser (DA 1997, s. 7ff). De kommende års forskydning i arbejdsstyrkens alderssammensætning, den markante overledighed for visse grupper og den stadige tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, stiller store krav til beskæftigelsespolitikken. For at være forberedt på de fremtidige udfordringer er det således helt afgørende for regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), at der i de kommende år er solide overskud på de offentlige finanser. Især hvis de økonomisk-politiske målsætninger, såsom gældsnedbringelse, skattestop og en begrænset realvækst i det offentlige forbrug, samtidigt skal realiseres. For at indfri disse udfordringer og målsætninger er det en væsentlig forudsætning for regeringen, at erhvervsdeltagelsen forøges også blandt de ældre, hvor der pt. eksisterer en åbenbar overledighed for visse grupper (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 7ff). En højere ledighed der synes at tyde på, at der eksisterer visse barrierer for de ældre ledige i forbindelse med at komme i beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 42)

17 I et forsøg på at forøge erhvervsdeltagelsen blandt de ældre, er der løbende blevet vedtaget (og afskaffet) en række regler, ordninger og reformer. Regler mv. der, ifølge regeringen, alle vil bidrage betydeligt til at fremme den langsigtede udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen: Afskaffelsen af overgangsydelsen Efterlønsordningen/-reformen Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik Førtidspensionsreformen Ophævelse af særreglen vedrørende forlænget dagpengeret Deltidsansættelse Seniorpolitik Voksen- og efteruddannelsesreformen af 2001 Overgangsydelsen blev indført i 1992 for personer i alderen år. Ordningen betød, at personer der havde været ledige i mere end 12 måneder kunne vælge en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til 82% af dagpengemaksimum. Indførelsen af ordningen medførte en markant stigning i afgangen fra arbejdsmarkedet blandt de 50 til 59-årige (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 42). I 1996 blev tilgangen til ordningen stoppet, og den forventes fuldt udfaset i 2006, hvilket forventes at føre til en stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 22). Efterlønsordningen blev indført i 1979 og giver de 60 til 66-årige, der har været medlem af en A-kasse i en årrække, mulighed for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Afhængigt af alder, anciennitet mm., modtager personer på efterløn en ydelse svarende op til dagpengemaksimum. Ordningen blev senest ændret i 1999 (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 22)

18 Efterlønsreformen af 1999 øger incitamentet for senere tilbagetrækning især for de 60 til 61-årige. Reformen har nemlig gjort det mere attraktivt at udsætte overgangen til efterløn, eftersom det kan betyde en lempeligere pensionsmodregning, muligheden for at tjene en skattefri præmie, og højere efterlønssats (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 43). Med efterlønsreformen blev der indført en finansiering af ordningen efter det princip, at fremtidige generationer kun kan gå på efterløn, såfremt de har indbetalt efterlønsbidrag i 25 ud af 30 år (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 22). I forbindelse med reformen er reglerne for beskæftigelse ved siden af efterlønnen også blevet ændret. Det betyder, at det nu er muligt at arbejde mere, men at der samtidigt sker fradrag i efterlønnen (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 43). Hensigten med efterlønsreformen er at tilskynde personer, der er berettiget til efterløn, til at udskyde tidspunktet for deres overgang til ordningen. Dermed er efterlønsreformen af 1999 et vigtigt element i regeringens bestræbelser på at fastholde ældre længere tid på arbejdsmarkedet (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 54). Lov om aktiv socialpolitik sigter, via ret og pligt til aktivering, på, at sætte modtagere af hjælp i stand til at klare sig selv. Med andre ord bidrager loven til, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Personer for hvem alternativet i mange tilfælde vil være førtidspension. Til det formål kan f.eks. gives tilbud om revalidering, herunder virksomhedsrevalidering, eller tilbud om skåneeller fleksjob (Arbejdsministeriet juli 2001, s. 1ff). Formålet med Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik er at bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod beskæftigede og arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere. Loven er i flere omgange blevet styrket, herunder med fremrykning af ret og pligt til aktivering. Det betyder, at f.eks. ledige medlemmer af en arbejdsløskasse mellem 60 og 65 år har ret til at modtage et tilbud om vejledningsforløb, jobtræning, arbejdspraktik mv. seneste efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For de 25 til 60-årige er det først tilfældet

19 efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Indsatsen overfor de 60 til 65-årige synes derfor særligt opprioriteret (Beskæftigelsesministeriet december 2002, s. 1ff). Førtidspension dækker over alle sociale pensioner, der tildeles personer under 67 år (fra år), som følge af nedsat erhvervsevne. Ordningen er senest blevet ændret i 2001 med virkning fra Den seneste reform fokuserer på aktiv frem for passiv forsørgelse. Udgangspunktet er, at den enkeltes persons arbejdsevne så vidt muligt skal anvendes, f.eks. i et skåne- eller fleksjob. Fra 2003 er det således kun personer med meget begrænset arbejdsevne, der kan førtidspensioneres. For dermed at være berettiget til førtidspension skal alle aktiverings- og revalideringsmuligheder være udtømte (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 24). Et centralt punkt i reformen, der bygger videre på værdiskiftet fra problem- til ressourcefokus i aktivindsatsen, er vurderingen og udviklingen af borgernes arbejdsevne. Frem for at se på begrænsninger i forhold til hidtidig beskæftigelse, helbred mv., skal der i stedet ses på borgernes ressourcer i bred forstand. Det er idéen, at alle de parametre der har betydning for arbejdsevnen afdækkes metodisk. Metoden til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen indeholder følgende parametre: Faglige og praktiske kompetencer, personlige kompetencer til at indgå i sociale og jobmæssige relationer, materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet, helbredsmæssige forhold samt borgernes eget arbejdsmarkedsperspektiv. Det vurderes at førtidspensionsreformen frem mod 2010 vil bidrage til en reduktion i antallet af førtidspensionister (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 25). Førtidspensionsreformen er derfor endnu et led i regeringens bestræbelsers på at øge erhvervsdeltagelsen og herunder indsatsen for, at ældre borgere ikke falder ud af arbejdsmarkedet (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 55). Særreglen om forlænget dagpengeret blev indført i Reglen betød at de 50 til 59- årige kunne bevare dagpengeretten efter udløb af aktivperioden, indtil de fyldte 60 år. Hvis de altså opfyldte betingelserne for retten til efterløn. For de 50 til 54-årige betød ophævelsen af særreglen, at de der er fyldt 50 år efter 31. august 1998 ikke kan forblive i dagpengesystemet efter udløb af aktivperioden. Dem der

20 er fyldt 50 år før denne dato kan derimod stadigvæk forblive i dagpengesystemet. Særreglen vedrørende forlænget dagpengeret gælder fortsat for de 55 til 59-årige. Ophævelsen af reglen om forlænget dagpengeret for de 50 til 54-årige skulle sikre, at flere ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det skyldes at motivationen til at søge job, for dem der kan miste deres dagpengeret, dybest set er blevet forøget (Beskæftigelsesministeriet maj 2002, s. 43). For at sikre større frihed og fleksibilitet for den enkelte har regeringen fremsat et forslag, der giver arbejdsgiverne og ansatte fri mulighed for at aftale deltidsansættelse. Deltidsansættelse kan, for den ældre del af arbejdsstyrken, være et alternativ til fuldstændig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forslaget giver altså mulighed for, at de ældre, der ønsker at bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, får chancen herfor (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 43). Den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet og Det radikale Venstre indførte en seniorpulje, der skulle sætte fokus på seniorpolitik. Ordningen har ligget underdrejet i hele 2002, men er nu genoplivet (pengene fra 2002 er blevet overført til 2003). For den nuværende regering er seniorpolitik et betydningsfuldt redskab i bestræbelserne på at øge erhvervsdeltagelsen. For regeringen er det derfor væsentligt, at virksomhederne forholder sig aktivt til seniorpolitik. Seniorpolitikken skal sikre, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, og at ledige ældre kommer tilbage på arbejdsmarkedet. For at fremme seniorpolitikkens målsætninger er tre ordninger blevet (gen)etableret: 1) Fra seniorpuljen ydes der tilskud til initiativer, som fremmer integrationen af ledige seniorer på arbejdsmarkedet. 2) Der ydes støtte til selvaktiveringsgrupper (seniornetværk), der aktivt kan hjælpe hinanden med jobsøgningen. 3) For det tredje er den seniorpolitiske konsulentordning er et tilbud til interesserede virksomheder om gratis rådgivning fra en række erfarne konsulentfirmaer (Beskæftigelsesministeriet juli 2002, s. 43)

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område 1. udgave - Juni 2009 Forord Er du omfattet af en overenskomst med tilknytning til en af de kompetenceudviklingsfonde, der er etableret indenfor det maritime

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere