Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne i Ballerup Kommune. Fra 2016 er den økonomiske ramme for den økologiske frugtordning på 1 mio.kr. årligt. Fra den 5. januar 2015 og frem til den 1. august 2015 blev der leveret ikke-økologisk frugt. Fra den 1. august 2015 er der leveret økologisk frugt. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. Frugten leveres to gange ugentligt, hhv. mandag og onsdag. Frugten leveres i frugtkasser og der leveres blandet frugt, bl.a. bananer, æbler, pærer, klementiner mv. Denne korte evaluering omfatter alene levering af økologisk frugt. Evalueringen er foretaget i perioden fra den 18. til den 29. januar 2016 med udgangspunkt i alle skoler i Ballerup Kommune. I evalueringen indgår dels en konkret opgørelse på skolerne over, hvor meget frugt der er smidt ud i perioden, dels et kvalificeret skøn over, hvor mange og hvilke børn, som spiser frugt dagligt i det nævnte tidsrum. Endvidere i der i uge 4 foretaget et mindre forsøg på Hedegårdsskolen, hvor ca. 10 pct. af frugten har været erstattet med tørret frugt (fx rosiner). Evalueringen samler også kort op på erfaringerne med anvendelse af tørret frugt. Side 1

2 Frugtordningens økonomi Der blev oprindeligt afsat 1,5 mio.kr. til levering af økologisk frugt. I forbindelse med anden budgetopfølgning i 2015 er der foretaget en besparelse på 0,3 mio.kr. i 2015 og 0,5 mio.kr. årligt i årene i forhold til det først afsatte beløb. Den økologiske frugtordning har herefter i 2016 en samlet økonomi på 1 mio.kr., heraf anvendes kr. i forbindelse med leverance af frugt. Den resterende del går til skolerne til administration af frugtordningen lokalt. Anvendelse af økologisk frugt Der har i ugerne 3 og 4 i 2016 været foretaget en optælling af den overskydende frugt på skolerne. Optællingen er gennemført ved kassevis vurdering af den overskydende frugt. Samlet set er det skolernes vurdering, at mellem 25 og 40 pct. af den modtagne frugt smides ud. Det er ligeledes skolernes vurdering, at antallet af frugt som smides ud er steget efter frugtordningen er overgået til økologisk frugt. Der er dog meget store forskelle mellem, hvor meget frugt der smides ud - både over tid og mellem skoler, jf. tabel 1. Endvidere er det vurderingen, at der er store forskelle i anvendelsen af frugtordningen også på tværs af klassetrin. I ugerne, hvor frugten blev opgjort blev mellem 17 og 25 pct. af frugten smidt ud. Heri indgår ikke den frugt som smides i diverse skraldespande eller havner andre steder på skolen. Tabel 1: Oversigt over frugt, som fra den økologiske frugtordning, smides ud. Fordelt på skoler. Opgjort i uge 3 og 4, Distriktsskole Uge Antal leveret frugt pr. skole pr. uge Mængde (antal frugt) der smides ud pr. uge, skøn Andel af leveret frugt som spises, i pct. Hedegårdsskolen Uge ca. 80 Hedegårdsskolen Uge ca. 77,5 Skovlunde Skole Uge Skovlunde Skole Uge Baltorpskolen Uge Baltorpskolen Uge Note: Der er foretaget en optælling pr. frugtkasse og en kvalificeret vurdering af antal ikke spist frugt i hver enkelt kasse. Andelen af leveret frugt er baseret på et gennemsnitligt antal leverede frugter. Der foreligger ikke konkrete skøn fra Skovvejens og Måløvhøj skoler. Skolerne skønner generelt, at der er meget store forskelle i, hvad det er for typer af frugt som smides ud. Der kan derfor ikke konkluderes på baggrund heraf. Frugten håndteres forskelligt på skolerne. Nogle har delt frugten op mellem klassetrin og frugten stilles frem, hvor eleverne (klassetrinene) naturligt færdes. Andre har frugten stillet frem i kantinen og nogle tager frugten med ind i de enkelte klasser via frugtordninger, hvor klasser får betaling (til klassekassen) for fordeling af frugten. Der er ikke i denne undersøgelse foretaget en vurdering af om det har betydning for, hvor meget frugt som spises. Det kan dog være en medvirkende faktor. Side 2

3 Skøn over hvem der anvender frugtordningen Skolerne er i undersøgelsen blevet bedt om, at komme med kvalificerede skøn over, hvilke elever som spiser den økologiske frugt. Skolernes tilbagemeldinger viser at der er meget store forskelle mellem, hvem der spiser frugt hver dag og hvilken frugt. Det er således vanskeligt, indenfor rammerne af denne evaluering, at give et meget præcist billede af, hvem der fravælger frugtordningen og af hvilke grunde, jf. også nedenstående citater fra lærerne. Det vurderes, at nedenstående eksempler generelt er repræsentative i forhold til tilbagemeldingerne, idet det dog nævnes flere gange, at den økologiske frugts kvalitet (friskhed) er noget varierende og derfor kan have indflydelse på elevernes lyst til at spise frugten. Dette har særligt være et problem sidst på ugen, når frugten har stået 1-2 dage på skolerne. En mellemskolelærer bemærker, at: Der er 2-3 elever, der fravælger frugten stort set altid, men det skyldes ikke at frugten er dårlig. De har bare ikke lyst og har måske andre ting med hjemmefra. Når de øvrige elever fravælger frugten er det især pærer, det skyldes, at de hurtigt bliver bløde. En udskolingslærer siger, at: Frugten er frisk og lækker og langt de fleste uger bliver det spist. De røde æbler, bananer og hårde pærer er favoritterne. Jeg tror de fleste spiser frugten, men ca elever, spiser hver dag, de andre vælger det til, når det er mest frisk. Og en indskolingslærer supplerer med at nævne, at: Ca. 80 pct. af frugten spises af eleverne i skolen. Hvor meget der spises er afhængigt af udbuddet. En anden indskolingslærer bemærker dog modsat, at: Halvdelen eller flere af eleverne fravælger dagligt frugten, det er forskelligt hvilke elever, nogle dage bliver alt frugt fravalgt, det er nogle gange pga dårlig kvalitet/eller at de ikke kan lide det. Nogle fravælger det fordi de selv har med og hellere vil have det. Endelig kan der være praktiske udfordringer med håndteringen af frugten. En skole nævner: Flere elever i de små klasser går med kasserne på hovedet (altså hovedet inde i kassen), og de store elever synes så, det er ulækkert, at kasserne bliver genbrugt. Side 3

4 Nogle skoler har også haft problemer med rotter, som følge af den mængde frugt som smides ud. Blandt andet er det ikke al frugten, som bliver liggende i frugtkasserne, men som smides i andre skraldespande eller i buskadser m.v. Forsøg med tørret frugt på Hedegårdsskolen Der har i perioden fra 11. januar 2016 og frem været foretaget forsøg på Hedegårdsskolen med dels, at skære antallet af den leverede frugt ned med 10 pct. samt med, at erstatte ca. 10 pct. af frugten med tørret frugt, først og fremmest rosiner. Den tørrede frugt har til en start været en succes blandt eleverne og har kunnet erstatte frugten de dage, hvor frugten har skullet være holdbar i længst tid (fredag). Den tørrede frugt er også blevet anvendt, når der har været særlige behov, f.eks. ved en manglende kasse frugt eller lignende. Erfaringerne viser dog også, at antallet af frugt der smides ud ikke er mindsket i de opgjorte uger (uge 3 og 4) på Hedegårdsskolen, selv om der leveres 10 pct. mindre frugt. Hedegårdsskolen skiller sig således ikke ud fra de andre skoler, jf. tabel 1, til trods for at der er leveret mindre frugt. Det kan være tilfældigt, variationerne i anvendelsen af frugten in mente, men indikere dog, at mængden af frugt kan nedsættes generelt, samtidig med at alle elever som ønsker frugt, overordnet får muligheden herfor. Forslag til muligheder for at justere frugtordningen Der kan være flere muligheder for at mindske spildet i frugtordningen. Dels kan der foretages en indsats med henblik på at mere frugt spises, dels kan mængden af frugt, som sendes til skolerne, nedbringes. For at sikre at mere frugt bliver spist kan der f.eks.: Foretages en pædagogisk indsats i hver enkelt klasse, hvor der systematisk fortælles om forskellen på almindelig frugt og økologisk frugt, herunder hvordan frugten ser ud. Leverandøren af frugt har udarbejdet en powerpoint præsentation herom, som evt. kan tilpasses. Der kan veksles mellem alm. frugt og økologisk frugt, således at alm. frugt gives i de dage, hvor der ikke leveres frugt (tirsdag, torsdag og fredag eller kun fredag). Der kan også overvejes en kombination af økologisk/ikke økologisk frugt afhængig af årstiden. Der kan indgås aftale om levering af frugt hver dag, hvilket dog vil betyde en øget pris. Dette vil dog samtidig afhjælpe problemet omkring opbevaring af frugten om sommeren (i sommer månederne bliver frugten hurtigere dårlig). Det kan besluttes, at erstatte noget af frugten med tørret frugt (f.eks. rosiner) til de dage, hvor der ikke leveres frugt. Der kan foretages forsøg med anvendelse af grøntsager, herunder økologiske grøntsager, f.eks. snackgulerødder, små tomater og/eller snackagurker Side 4

5 m.v., som kan holde sig bedre. Dette kan have betydning for omkostningerne til ordningen. Der kan evt. indgås aftale om, at antallet af f.eks. pærer nedsættes i leveringen, og at særlige frugttyper opprioriteres (bl.a. bananer, æbler og lignende), jf. tilbagemeldingerne. De forskellige forslag kan evt. anvendes i forskellige kombinationer og afprøves ved forsøg. Det skal dog bemærkes, at afhængig hvad der politisk ønskes af nye tiltag vil det muligvis kræve et nyt udbud. Endvidere kan det overvejes i en forsøgsperiode, at skære mængden af den leverede frugt ned med 20 pct. Eventuelt i kombination med nogle af de ovenstående forslag. Det bemærkes, at en reduktion i den leverede frugt, evt. kan betyde, at nogle elever ikke kan være sikre på altid at have adgang til et stykke frugt, herunder at der kan opstå forsøg på at sikre sig frugt først. Sidstnævnte afhænger dog af, hvilken model for distribution skolerne vælger, jf. ovenstående beskrivelse af modeller for distribution på skolerne. Side 5