Sendt: 24. oktober :02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet"

Transkript

1 Sendt: 24. oktober :02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig hilsen Jakob Mathiassen

2 Nuuk, den 24. Oktober 2012 Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Nuuk Sendt via Svar vedr. offentlig høring om rapporterne: Vurdering af Virkninger på Miljøet og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, som er udarbejdet i forbindelse med London Mining Greenland A/S ansøgning om udnyttelsestilladelse til et jernmineprojekt ved Nuuk Dette høringssvar drejer sig primært om vandkraftdelen af projektet og er delt op i to hovedafsnit: 1. Uklarheder, udeladelser og mulige direkte fejl i VVM en og VSB en i forhold til Råstofdirektoratets retningslinier fra november 2009, herunder manglende opfyl delse af principperne for BAT og BEP (Best Available Technique og Best Environmental Practice). 2. Projektets manglende opfyldelse af målsætningerne i Naalakkersuisuts koalitions aftale, herunder nødvendigheden af at se vandkraftressourcer til ISUA og alumi niumsprojektet i en større og langsigtet sammenhæng. Jeg er som udgangspunkt positiv overfor udnyttelsen af jernforekomsten samt overfor aluminiumsprojektet men jeg mener, der er alvorlige mangler i projektdesignet.. Under alle omstændigheder bør projektet gennemføres ud fra principper om bæredygtighed. Det nuværende projektdesign med to dieselværker på tilsammen 160 MW indbærer, at Grønlands nuværende udledning af drivhusgasser fordobles, hvilket er uacceptabelt, når der er tilgængelige vandkraftressourcer i området. Med anvendelse af diesel er hverken BAT eller BEP principperne overfyldt. Det er Naallakkersuisuts ansvar, at projektet gennemføres på den for Grønland mest hensigtsmæssige måde. Det er ikke Naalakkersuisuts ansvar, at mineselskabet får størst muligt overskud på kortest mulig tid. Lige som projektet skal overholde miljøbestemmelser mm., bør Naalakkersuisut sikre, at projektet også opfylder Grønlands legitime interesser om reduktion af udledningen af drivhusgasser fx ved anvendelse af tilgængelige vandkraftressourcer

3 Min hovedkonklusion er derfor Der bør ikke gives udnyttelsestilladelse til London Mining, før der er fundet en tilfredsstillinde løsning på forsyning af i det mindste minen, men ideelt set også til havnen med vandkraftbaseret elektricitet. 1. Uklarheder, udeladelser og mulige direkte fejl i VVM en og VSB en i forhold til Råstofdirektoratets retningslinier fra november 2009, herunder manglende opfyldelse af principperne for BAT og BEP. Et af de vigtigste formål med en VVM er udover at opliste projekters forskellige påvirkninger på miljø etc. at påpege, hvordan disse påvirkninger kan mindskes eller helt undgås. Dette er ikke gjort tilfredsstillende om overhovedet fsv. angår vandkraftpotentiale og de økonomiske sammenligninger mellem dieselløsningen og en hel eller delvis vandkraftbaseret energi forsyning. I VVM en pkt om energiforsyning, står der bl.a. Den 160 MW store energiforsyning er 100 % baseret på fossilt brændstof med dieseldrevne generatorer. Der er også overvejet vandkraft samt kombinationer af vandkraft og dieselkraft. Mulighederne for vandkraft fra området er blevet undersøgt i årevis. Ud fra de undersøgelser, der er foretaget (refereret i Annex 9), er det vurderingen, at et anlæg baseret på søen Imarssuaq vil kunne levere vandkraft på ca. 120 MW. Vandkraft baseret på søen Taserssuaq vil kunne levere ca. 80 MW. I begge tilfælde vil det kræve dieselgeneratorer for at opfylde det fulde behov. Alternativerne synes attraktive i forhold til at minimere CO2 udledning, men undersøgelserne har også vist, at vandkraftværker vil indebære, at Isua projektet ikke er økonomisk attraktiv. Vandkraftressourcerne bliver desuden også undersøgt med henblik på andre formål, og vil derfor ikke nødvendigvis være tilgængelige i forhold til Isua projektet. Samlet set er vandkraft ikke gennemførlig i forhold til tidsplanen for Isua projektet med start af drift i Dieselgeneratorer kan etableres i løbet af et år. 1.1 Forkert opgørelse af vandkraftpotentiale: Vandkraftpotentialet baseret på Imarsuaq og omkringsliggende vandopland er ikke kun 120 MW, men MW, hvilket er påvist i forbindelse med Alcoas undersøgelser af potentialet 1 London Minings behov for 160 MW kan altså dækkes af dette potentiale. Nukiisiorfiit benævner det 06.g og på baggrund af målinger er det beregnet til 154 MW, men som det ses for alle vandkraftpotentialer, der er undersøgt senere, vurderes også dette til at være større i dag ( %). 1 Se Belsutningsggrundlag for etablering af en aluminiumssmelter i Grønland, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Februar potentialer i projektet/tarsartuup tasersua Tasertuup Tasersua er det samme potentiale, der kaldes Imarssuaq Planen

4 Udover det andet potentiale, som nævnes i VVM en, Tasersuaq (06.h) bedømt til 65 MW pba. tidligere målinger, men nu bedømt til 80 MW (altså 23 % større), er der et potentiale Søndre Isortuup Isua (07.d), der pba. af målinger i var bedømt til 125 MW, men som i dag også kan formodes at være betydeligt større 2. Det bør i øvrigt tages i betragtning, at Annex 9 kun er...indledende evaluerende undersøgelse af alternative vandkraftplaner.... Der bør derfor ikke drages endelige konklusioner for projektet på baggrund for at de studier, London Mining har fået udført. Min konklusion: Det er ikke korrekt, at der ikke findes vandkraftløsninger, der kan opfylde det fulde behov uden, at der kræves supplerende dieselgeneratorer. I øvrigt er der intet til hinder for en kombinationsløsning af vandkraft og diesel, hvis der er et uomgængeligt behov for at supplere disponibel vandkraftressource. Behovet ved havnen der igennem det sidste år er forøget fra 15 til 35 MW, uden at uden at dette i øvrigt ses forklaret kunne i givet fald dækkes med diesel, hvis anden løsning ikke er mulig. Endelig er der den mulighed for at løse et eventuelt vandkraftunderskud, at projektet dimensioneres efter de tilgængelige vandkraftressourcer. Feasibilystudiet ved 10 mty var mig bekendt også særdeles lønsomt. Det er korrekt, at potentialet er/har været reserveret til aluminiumsprojektet, men som det vil blive nærmere beskrevet i afsnit 2, bør de samlede vandkraftpotentialer på i alt ca 400 MW i området ses i sammenhæng med aluminiumsprojektet og Grønlands målsætning om at udnytte landets vandkraftresoourcer til at producere grøn strøm. Så sent som ved forelæggelsen af beslutningsforslag EM2012/113 understregede Naalakkersuisut i beggrundelsen, at Etablering af en række storskalaerhvervsprojekter miner og industriprojekter baseret på udnyttelse af vore vandkraftressourcer anses af Naalakkersuisut for at være vigtige bidrag til udvikling af vort land i retning af at blive økonomisk selvbærende.[min fremhævning]. 2 Tasersiaq potentialet, der indgår i aluminiumsprojektet var således vurderet til 300 MW pba målinger fra 1975, men vurderes i dag til 500 MW, altså 67 % større..

5 1.2 Økonomisk sammenligning af diesel og vandkraftløsning samt CO 2 udslip: De økonomiske og andre sammenligninger, der er vist i Tebel 4.9, side 93 forekommer at være delvis fejlagtige og ufuldstændige for ikke at bruge stærkere ord. De modsiger ovenikøbet klart konklusioner på samme side 93: Studierne af vandkraft som er indeholdt i Annex 9 viser at ISUA projektet med en vandkraftoption ikke er økonomisk bæredygtigt. Hvis vi her nøjes med at se på dieselløsningen (fossil) sammenlignet med Imarssuaq (vandkraft), så er investeringer og driftsomkostninger opgjort således (for 125 MW): Mio US$ Diesel Imarssuaq (vandkraft) Forskel Investeringer (Capex) Driftsomkostninger (Opex) Merinvesteringen for vandkraft er 456 mio US$. Besparelsen i driftsomkostninger ved vandkraft er 257 mio US$. Det vil sige, at på mindre end to års drift er hele merinvesteringen tjent ind. (Der er negativit cashflow i anlægsfasen osv., men det påvirker ikke det overordnede billede. Hvis vi ser på det samlede energibehov svarende til effekten på 160 MW vil dieselforbruget ved 24syv drift samt 85 % belastning være 250 mio liter om året. Importudgiften ved de nuværende 5,85 kr/liter vil være mio kr. Uanset hvordan regnestykkerne stilles op, kan der for en besparelse på over 1,4 mia kr. forrentes og afdrages selv meget store og investeringstunge vandkraftværker over en meget kort årrække. London Minings konklusion om manglende økonomisk bæredygtighed er altså helt forkert. Tallene for CO 2 udslip stemmer ikke overens med de opgørelser Grønlands Statistik laver. På baggrund af GS s tal, kan udslippet af CO 2 pr. tons gasolie beregnes til ca. 3,15 tons. London Minings forventede forbrug på 250 mio liter ~ tons vil give et udslip på tons. Grønlands udslip fra gasolie var i 2010 på tons ved et forbrug på ca 176 mio tons gasolie. I Annex 9, afsnit 4.4 er der en finansiel analyse med opgørelse af projektets interne forrentning, egenkapital intern forretning samt nutidsværdi efter skat. Forudsætningerne er ikke nærmere beskrevet, men det ser

6 ud som om, at værdien af vandkraftværket efter 15 år sættes til 0. Det kan modsvarende ikke ses, om oprydningsomkostninger i diesel scenariet er indregnet. Bedømt på London Minings tal, er projektet under alle omstrændigheder så ekstraordinært rentabelt, at tilbagebetalingstiden af investeringen kun er 3,5 år og stiger til 4,3 år, hvis der bygges vandkraftværk. Stigningen fra 3,5 til 4,3 år kan formentlig forklares med det negative cashflow under anlæggelse af vandkraftværket. Som påvist ovenfor vil der i de efterfølgende år være en besparelse i driftsudgifter på over 1,4 mia kr., hvorefter regnestykkerne vil se helt anderledes ud. Der kan kun være to grunde til, at London Mining afviser vandkraftløsningen. Den ene må være, at man har så travlt med at komme i gang, at man ikke vil bruge tid på nærmere undersøgelser og bygning af vandkraftværk. Den anden er den beklagelige at ISUA projektet ikke umiddelbart kan få rådighed over det for projektet mest naturlige vandkraftpotentiale, nemlig Imarssuaq. Denne problematik vil blive taget op i afsnit 2 nedenfor. Den foreløbige konklusion vedr. valg og energiforsyning og konsekvenser for CO 2 udslip o.l kan derfor kun være: London Mining drager forkerte beslutninger på et foreløbigt, ugennemarbejdet grundlag med ufuldstændige og til en vis grad direkte forkerte tal. VVM en bør korrigeres og udbygges mht. de økonomiske beregninger og for udsætningerne for disse. Opgørelsen af CO 2 udslip bør rettes og også omfatte udslip fra den øvrige virksomhed, herunder søtransport, evt. udslip af drivhusgasser fra sprægstoffer etc. I relevant omfang bør resultater herfra indgå i VSB en (fx værdien af vandkraftværket til anden brug efter ophør af minevirksomhed), sparede udgifter til evt. køb af CO 2 kvoter etc.) VVM en bør endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af, om mineprojektets udledning til søerne kan få betydning for samme søsystems vandkraftpotentiale set i forhold til eventuelle ændringer i fordelingen af afstrømning over året, ændringer i vandkvalilteten og den eventuelle betydning for slid på turbiner etc. (Tranportvandet på ca. 8 mio m3/året fragår naturligis i det potentiale, søerne har. Men det må betragtes som marginalt.) VSB en bør indeholde oplysninger om, hvornår de stipulerede selskabsskatter forventes at tilgå i Landslassen.

7 1.3 Tailings Det fremgår, at Sø 750 i løbet af 15 år vil blive fyldt op med 232 mio. m3 tailings, dvs. ca. 15 mio m3/år. Efter 15 års drift vil det resterende rumfang være 32 mio m3 eller til højst to års yderligere drift. Der tales om mulighed for betydelig længere driftstid (30+ år). Uanset, at der i første omgang kun planlægges for 15 års drift, bør et så essentielt forhold som sikker og mindst mulig forurenende deponering af tailings ved udvinding efter år behandles i VVM en. Konklusion London Mining må redegøre for, hvordan tailings forventes deponeret, når Sø 750 er fyldt op. 1.4 Sø 792 Der er nævnt mange forskellige tal for tilløb og udløb af vand fra Sø 792. Spørgsmålet ligger egentlig udenfor det, der er centrale i dette høringssvar om, men til orientering blot nogle eksempler fra Annex 7: 1) Side 64 nævnes, at 3% af outflow svarende til 8,1 mio m 3 skal bruges til transport af malmkoncentratet via pipelinen til havnen. De resterende 97%, der også er omtalt på side 63, må følgelig udgøre 262 mio m 3. 2) Af Figur 2 4 på side 14 fremgår, at det årlige tilløb er 91 mio m 3 og, at der skal bruges 30,1 til process and flush. (Måske er de 91 en trykjfejl. Hvis der står 191 kommer vandbalancen i Figur 2 4 til at passe nogenlunde). 3) I Table 4 2 er Annual discharge (som jeg går ud fra betyder udledning) fra søen angivet som 133/138 mio m 3 /år i 2010/ ) I Table 5 1 på side 68 er existing outflow from Lake 792 substracted process water angivet til 111 mio m 3. Hvis procesvand er 31, er det samlede udløb i denne beregning altså 141. Det kan undre, at der ved en sø i 800 meters højde tæt på indlandsisen med meget lave temperaturer kan være tilløb året rundt. Med et normalt vandforbrug i 6 7 måneder, vil der opstå et underskud i sø 792 på op mod mio m3. Set i forhold til søens beskedne volumen på 41 mio m3, må der på dette essentielle

8 punkt være en betydelig risiko for, at minen ikke kan køre på fuld kraft hele året. 2. Projektets manglende opfyldelse af målsætningerne i Naalakkersuisuts koalistionsaftale, herunder nødvendigheden af at se vankraftressourcer til jernmine og aluminiumsprojektet i en større og langsigtet sammenhæng. London Mining har både ved uformelle samtaler og senest på borgermødet den 8. oktober givet udtryk for, at man helst vil basere energiforsyningen på vandkraft, men at man ikke selv har den finansielle styrke til at bygge vandkraftværk. Hvis et andet selskab vil bygge vandkraftværk med mulighed for at levere energi til jernminen, vil man hellere end gerne købe energien. (Disse udsagn er fremsat til trods for den summariske og forkert begrundede afvisning i VVM en af en vandkraftløsning.) London Mining har endvidere givet udtryk for, at selskabet pga. interessen for at komme hurtigst muligt igang med minedriften, også kunne forestille sig en midlertidig dieselløsning, der afløses af vandkraft, når vandkraftværket(erne) står bygget. Konklusion London Mining bør i forbindelse med sin ansøgning give klart udtryk for de muligheder, selskabet ser for en langsigtet, miljøvenlig løsning på energiområdet, jf de udsagn, der er fremsat mindtligt ved mere eller mindre officielle lejligheder. Naalakkersuisuts målsætninger på energi og miljøområdet som de er udtrykt i koalitionsaftalen fra juni 2009 er klare og ambitiøse: Klimaområdet:...Ved at sætte klare mål på klimaområdet for industrien og for det øvrige samfund vil vi sikre, at Grønland også om 50 år er kendt som et naturskønt land med en befolkning, der sætter handling bag ordene, når det kommer til en bæredygtig udnyttelse af naturen. Energi Indenfor energiområdet skal der fortsat satses på udvikling af miljøvenlige energikilder, såsom vandkraft. Et Grønland, der primært henter sit energiforbrug fra grøn energi, er den bærende vision... Minedrift, storindustri og olie

9 Udsigten til globalt stigende priser på mineraler og fossile brændstoffer har sat fornyet fokus på mulighederne for at udnytte vores ikke levende resurser, hvis økonomiske rækkevidde kan blive meget stor. Derfor er det vigtigt, at Naalakkersuisuts mineralefterforskningspolitik koordineres tæt med erhvervspolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, miljøpolitikken... Udnyttelse af de ikke levende resurser acceptere vi som et vigtigt potentiale dog ikke på bekostning af miljøet. Når selvstyret er en realitet og Grønland har overtaget kompetencen for de ikke levende resurser, er det vigtigt, at der ved lovgivning sikres befolkningens direkte medindflydelse og inddragelse i beslutningsprocesserne. London Mining bør selvfølgelig føle sig forpligtet af disse målsætninger og derfor gøre sit yderste for at opfylde dem. Det er i endnu højere grad Naalakkersuisuts forpligtelse at søge målsætningerne opfyldt ved bl.a. at se energiforsyningen til jernmine og aluminiumsprojektet i en større sammenhæng, der indbefatter størst mulig udnyttelse af de tilgængelige vandkraftressourser på omkring 400 MW i området. Det er ikke Naalakkersuisuts forpligtelse at sikre selskaberne størst muligt overskud, men sikre, at tilladelser til udnyttelse og etablering gives i respekt for egne politiske målsætninger. På aluminiumsområdet udvikles procesteknologien hastigt. Alcoa har allerede hævet den forventede produktion fra de oprindelige tons/år til tons/år efter, hvad jeg har fået oplyst, på basis af en teknologi, der anvender ca 390 kamp. Der produceres allerede andre steder i verden på basis af 440 teknologi og der testes for tiden både 500 og 600 kamp teknologier. Stigningen i produktionen er næppe proportional, men det kan forventes, at Alcoa i løbet af få år vil kunne producere tons/år med en strømkapacitet, der er mindre end de nuværende 650 MW. Der kan derfor tænkes følgende langsigtede løsning, der efter år endda vil give Alcoa mulighed for en langt større produktion end de tons/år. Alcoa har ved borgermøder og andre lejligheder ofte udtrykt (citat): Alcoa wants to be part of the Greenlandic society Alcoa bryster sig af en meget høj miljøprofil og det burde det derfor ikke være svært at få Alcoa til at medvirke til en samfunds og miljømæssig forsvarlig løsning, der samtidig tilgodeser selskabernes kommercielle interesser. Hvis de(t) sydlige vandkraftværk byggesd af et andet selskab, vil det ovenokøbet

10 formindske Alcoa s finansieringsbyrde. En vision kunne derfor være nedenstående: Alcoa at VISION ønskede forsyning med Naalakkersuisut formidler eventuelt i samarbejde med London Mining og der dannes et selvstændigt selskab, der står for bygning af vandkraftværker i området, således at både London Mining og Alcoa kan få den energi fra 2 3 vandkraftværker i området. kunne også være et Der er allerede meget store aktører på område,t som kunne tænkes at være interesseret, fx Statkraft, Vattenfall og Landsvirkjun.DONG relevant. jernminen vandkraft strømmen vil Vandkraftværkerne forbindes i et samlet net, der foreløbig rækker til ved ISUA og til aluminiumssmelteren ved Maniitsoq. Det vil give større forsyningssikkerhed for både Alcoa og for jernminen og allerede være ført ud til kysten. energikrævende talt om brintteknologi, På længere sigt, når jernminen er tømt, vil Alcoa få mulighed for endnu større forsyningend i alt MW eller der kan oprettes andre industrier ude ved kysten. Der har allerede været serverparker, zinkraffinaderi m.m I håb om, at Naalakkersuisut og Inatsisartut og London Mining og Alcoa vil se energiforsyningen til storskalaprojekterne i en større sammenhæng, med venlig hilsen Jakob Mathiassen

11

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal for London Minings ISUA projekt Udarbejdet af London Mining Version 13 marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Hans Jørgen Løvstrøm... 4 2. Tom Pele Olsen... 6 3. NAPP

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2014 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I forbindelse med udarbejdelse af en modeltilladelse for tilladelse med eneret til forundersøgelse og udnyttelse

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015 EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion 1 24. april 2014 Punkt 1: Valg af dirigent Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af Årsrapport 2013 4. Forslag

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE

Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Energipolitisk perspektivredegørelse

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere