Sendt: 24. oktober :02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet"

Transkript

1 Sendt: 24. oktober :02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig hilsen Jakob Mathiassen

2 Nuuk, den 24. Oktober 2012 Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Nuuk Sendt via Svar vedr. offentlig høring om rapporterne: Vurdering af Virkninger på Miljøet og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, som er udarbejdet i forbindelse med London Mining Greenland A/S ansøgning om udnyttelsestilladelse til et jernmineprojekt ved Nuuk Dette høringssvar drejer sig primært om vandkraftdelen af projektet og er delt op i to hovedafsnit: 1. Uklarheder, udeladelser og mulige direkte fejl i VVM en og VSB en i forhold til Råstofdirektoratets retningslinier fra november 2009, herunder manglende opfyl delse af principperne for BAT og BEP (Best Available Technique og Best Environmental Practice). 2. Projektets manglende opfyldelse af målsætningerne i Naalakkersuisuts koalitions aftale, herunder nødvendigheden af at se vandkraftressourcer til ISUA og alumi niumsprojektet i en større og langsigtet sammenhæng. Jeg er som udgangspunkt positiv overfor udnyttelsen af jernforekomsten samt overfor aluminiumsprojektet men jeg mener, der er alvorlige mangler i projektdesignet.. Under alle omstændigheder bør projektet gennemføres ud fra principper om bæredygtighed. Det nuværende projektdesign med to dieselværker på tilsammen 160 MW indbærer, at Grønlands nuværende udledning af drivhusgasser fordobles, hvilket er uacceptabelt, når der er tilgængelige vandkraftressourcer i området. Med anvendelse af diesel er hverken BAT eller BEP principperne overfyldt. Det er Naallakkersuisuts ansvar, at projektet gennemføres på den for Grønland mest hensigtsmæssige måde. Det er ikke Naalakkersuisuts ansvar, at mineselskabet får størst muligt overskud på kortest mulig tid. Lige som projektet skal overholde miljøbestemmelser mm., bør Naalakkersuisut sikre, at projektet også opfylder Grønlands legitime interesser om reduktion af udledningen af drivhusgasser fx ved anvendelse af tilgængelige vandkraftressourcer

3 Min hovedkonklusion er derfor Der bør ikke gives udnyttelsestilladelse til London Mining, før der er fundet en tilfredsstillinde løsning på forsyning af i det mindste minen, men ideelt set også til havnen med vandkraftbaseret elektricitet. 1. Uklarheder, udeladelser og mulige direkte fejl i VVM en og VSB en i forhold til Råstofdirektoratets retningslinier fra november 2009, herunder manglende opfyldelse af principperne for BAT og BEP. Et af de vigtigste formål med en VVM er udover at opliste projekters forskellige påvirkninger på miljø etc. at påpege, hvordan disse påvirkninger kan mindskes eller helt undgås. Dette er ikke gjort tilfredsstillende om overhovedet fsv. angår vandkraftpotentiale og de økonomiske sammenligninger mellem dieselløsningen og en hel eller delvis vandkraftbaseret energi forsyning. I VVM en pkt om energiforsyning, står der bl.a. Den 160 MW store energiforsyning er 100 % baseret på fossilt brændstof med dieseldrevne generatorer. Der er også overvejet vandkraft samt kombinationer af vandkraft og dieselkraft. Mulighederne for vandkraft fra området er blevet undersøgt i årevis. Ud fra de undersøgelser, der er foretaget (refereret i Annex 9), er det vurderingen, at et anlæg baseret på søen Imarssuaq vil kunne levere vandkraft på ca. 120 MW. Vandkraft baseret på søen Taserssuaq vil kunne levere ca. 80 MW. I begge tilfælde vil det kræve dieselgeneratorer for at opfylde det fulde behov. Alternativerne synes attraktive i forhold til at minimere CO2 udledning, men undersøgelserne har også vist, at vandkraftværker vil indebære, at Isua projektet ikke er økonomisk attraktiv. Vandkraftressourcerne bliver desuden også undersøgt med henblik på andre formål, og vil derfor ikke nødvendigvis være tilgængelige i forhold til Isua projektet. Samlet set er vandkraft ikke gennemførlig i forhold til tidsplanen for Isua projektet med start af drift i Dieselgeneratorer kan etableres i løbet af et år. 1.1 Forkert opgørelse af vandkraftpotentiale: Vandkraftpotentialet baseret på Imarsuaq og omkringsliggende vandopland er ikke kun 120 MW, men MW, hvilket er påvist i forbindelse med Alcoas undersøgelser af potentialet 1 London Minings behov for 160 MW kan altså dækkes af dette potentiale. Nukiisiorfiit benævner det 06.g og på baggrund af målinger er det beregnet til 154 MW, men som det ses for alle vandkraftpotentialer, der er undersøgt senere, vurderes også dette til at være større i dag ( %). 1 Se Belsutningsggrundlag for etablering af en aluminiumssmelter i Grønland, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Februar potentialer i projektet/tarsartuup tasersua Tasertuup Tasersua er det samme potentiale, der kaldes Imarssuaq Planen

4 Udover det andet potentiale, som nævnes i VVM en, Tasersuaq (06.h) bedømt til 65 MW pba. tidligere målinger, men nu bedømt til 80 MW (altså 23 % større), er der et potentiale Søndre Isortuup Isua (07.d), der pba. af målinger i var bedømt til 125 MW, men som i dag også kan formodes at være betydeligt større 2. Det bør i øvrigt tages i betragtning, at Annex 9 kun er...indledende evaluerende undersøgelse af alternative vandkraftplaner.... Der bør derfor ikke drages endelige konklusioner for projektet på baggrund for at de studier, London Mining har fået udført. Min konklusion: Det er ikke korrekt, at der ikke findes vandkraftløsninger, der kan opfylde det fulde behov uden, at der kræves supplerende dieselgeneratorer. I øvrigt er der intet til hinder for en kombinationsløsning af vandkraft og diesel, hvis der er et uomgængeligt behov for at supplere disponibel vandkraftressource. Behovet ved havnen der igennem det sidste år er forøget fra 15 til 35 MW, uden at uden at dette i øvrigt ses forklaret kunne i givet fald dækkes med diesel, hvis anden løsning ikke er mulig. Endelig er der den mulighed for at løse et eventuelt vandkraftunderskud, at projektet dimensioneres efter de tilgængelige vandkraftressourcer. Feasibilystudiet ved 10 mty var mig bekendt også særdeles lønsomt. Det er korrekt, at potentialet er/har været reserveret til aluminiumsprojektet, men som det vil blive nærmere beskrevet i afsnit 2, bør de samlede vandkraftpotentialer på i alt ca 400 MW i området ses i sammenhæng med aluminiumsprojektet og Grønlands målsætning om at udnytte landets vandkraftresoourcer til at producere grøn strøm. Så sent som ved forelæggelsen af beslutningsforslag EM2012/113 understregede Naalakkersuisut i beggrundelsen, at Etablering af en række storskalaerhvervsprojekter miner og industriprojekter baseret på udnyttelse af vore vandkraftressourcer anses af Naalakkersuisut for at være vigtige bidrag til udvikling af vort land i retning af at blive økonomisk selvbærende.[min fremhævning]. 2 Tasersiaq potentialet, der indgår i aluminiumsprojektet var således vurderet til 300 MW pba målinger fra 1975, men vurderes i dag til 500 MW, altså 67 % større..

5 1.2 Økonomisk sammenligning af diesel og vandkraftløsning samt CO 2 udslip: De økonomiske og andre sammenligninger, der er vist i Tebel 4.9, side 93 forekommer at være delvis fejlagtige og ufuldstændige for ikke at bruge stærkere ord. De modsiger ovenikøbet klart konklusioner på samme side 93: Studierne af vandkraft som er indeholdt i Annex 9 viser at ISUA projektet med en vandkraftoption ikke er økonomisk bæredygtigt. Hvis vi her nøjes med at se på dieselløsningen (fossil) sammenlignet med Imarssuaq (vandkraft), så er investeringer og driftsomkostninger opgjort således (for 125 MW): Mio US$ Diesel Imarssuaq (vandkraft) Forskel Investeringer (Capex) Driftsomkostninger (Opex) Merinvesteringen for vandkraft er 456 mio US$. Besparelsen i driftsomkostninger ved vandkraft er 257 mio US$. Det vil sige, at på mindre end to års drift er hele merinvesteringen tjent ind. (Der er negativit cashflow i anlægsfasen osv., men det påvirker ikke det overordnede billede. Hvis vi ser på det samlede energibehov svarende til effekten på 160 MW vil dieselforbruget ved 24syv drift samt 85 % belastning være 250 mio liter om året. Importudgiften ved de nuværende 5,85 kr/liter vil være mio kr. Uanset hvordan regnestykkerne stilles op, kan der for en besparelse på over 1,4 mia kr. forrentes og afdrages selv meget store og investeringstunge vandkraftværker over en meget kort årrække. London Minings konklusion om manglende økonomisk bæredygtighed er altså helt forkert. Tallene for CO 2 udslip stemmer ikke overens med de opgørelser Grønlands Statistik laver. På baggrund af GS s tal, kan udslippet af CO 2 pr. tons gasolie beregnes til ca. 3,15 tons. London Minings forventede forbrug på 250 mio liter ~ tons vil give et udslip på tons. Grønlands udslip fra gasolie var i 2010 på tons ved et forbrug på ca 176 mio tons gasolie. I Annex 9, afsnit 4.4 er der en finansiel analyse med opgørelse af projektets interne forrentning, egenkapital intern forretning samt nutidsværdi efter skat. Forudsætningerne er ikke nærmere beskrevet, men det ser

6 ud som om, at værdien af vandkraftværket efter 15 år sættes til 0. Det kan modsvarende ikke ses, om oprydningsomkostninger i diesel scenariet er indregnet. Bedømt på London Minings tal, er projektet under alle omstrændigheder så ekstraordinært rentabelt, at tilbagebetalingstiden af investeringen kun er 3,5 år og stiger til 4,3 år, hvis der bygges vandkraftværk. Stigningen fra 3,5 til 4,3 år kan formentlig forklares med det negative cashflow under anlæggelse af vandkraftværket. Som påvist ovenfor vil der i de efterfølgende år være en besparelse i driftsudgifter på over 1,4 mia kr., hvorefter regnestykkerne vil se helt anderledes ud. Der kan kun være to grunde til, at London Mining afviser vandkraftløsningen. Den ene må være, at man har så travlt med at komme i gang, at man ikke vil bruge tid på nærmere undersøgelser og bygning af vandkraftværk. Den anden er den beklagelige at ISUA projektet ikke umiddelbart kan få rådighed over det for projektet mest naturlige vandkraftpotentiale, nemlig Imarssuaq. Denne problematik vil blive taget op i afsnit 2 nedenfor. Den foreløbige konklusion vedr. valg og energiforsyning og konsekvenser for CO 2 udslip o.l kan derfor kun være: London Mining drager forkerte beslutninger på et foreløbigt, ugennemarbejdet grundlag med ufuldstændige og til en vis grad direkte forkerte tal. VVM en bør korrigeres og udbygges mht. de økonomiske beregninger og for udsætningerne for disse. Opgørelsen af CO 2 udslip bør rettes og også omfatte udslip fra den øvrige virksomhed, herunder søtransport, evt. udslip af drivhusgasser fra sprægstoffer etc. I relevant omfang bør resultater herfra indgå i VSB en (fx værdien af vandkraftværket til anden brug efter ophør af minevirksomhed), sparede udgifter til evt. køb af CO 2 kvoter etc.) VVM en bør endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af, om mineprojektets udledning til søerne kan få betydning for samme søsystems vandkraftpotentiale set i forhold til eventuelle ændringer i fordelingen af afstrømning over året, ændringer i vandkvalilteten og den eventuelle betydning for slid på turbiner etc. (Tranportvandet på ca. 8 mio m3/året fragår naturligis i det potentiale, søerne har. Men det må betragtes som marginalt.) VSB en bør indeholde oplysninger om, hvornår de stipulerede selskabsskatter forventes at tilgå i Landslassen.

7 1.3 Tailings Det fremgår, at Sø 750 i løbet af 15 år vil blive fyldt op med 232 mio. m3 tailings, dvs. ca. 15 mio m3/år. Efter 15 års drift vil det resterende rumfang være 32 mio m3 eller til højst to års yderligere drift. Der tales om mulighed for betydelig længere driftstid (30+ år). Uanset, at der i første omgang kun planlægges for 15 års drift, bør et så essentielt forhold som sikker og mindst mulig forurenende deponering af tailings ved udvinding efter år behandles i VVM en. Konklusion London Mining må redegøre for, hvordan tailings forventes deponeret, når Sø 750 er fyldt op. 1.4 Sø 792 Der er nævnt mange forskellige tal for tilløb og udløb af vand fra Sø 792. Spørgsmålet ligger egentlig udenfor det, der er centrale i dette høringssvar om, men til orientering blot nogle eksempler fra Annex 7: 1) Side 64 nævnes, at 3% af outflow svarende til 8,1 mio m 3 skal bruges til transport af malmkoncentratet via pipelinen til havnen. De resterende 97%, der også er omtalt på side 63, må følgelig udgøre 262 mio m 3. 2) Af Figur 2 4 på side 14 fremgår, at det årlige tilløb er 91 mio m 3 og, at der skal bruges 30,1 til process and flush. (Måske er de 91 en trykjfejl. Hvis der står 191 kommer vandbalancen i Figur 2 4 til at passe nogenlunde). 3) I Table 4 2 er Annual discharge (som jeg går ud fra betyder udledning) fra søen angivet som 133/138 mio m 3 /år i 2010/ ) I Table 5 1 på side 68 er existing outflow from Lake 792 substracted process water angivet til 111 mio m 3. Hvis procesvand er 31, er det samlede udløb i denne beregning altså 141. Det kan undre, at der ved en sø i 800 meters højde tæt på indlandsisen med meget lave temperaturer kan være tilløb året rundt. Med et normalt vandforbrug i 6 7 måneder, vil der opstå et underskud i sø 792 på op mod mio m3. Set i forhold til søens beskedne volumen på 41 mio m3, må der på dette essentielle

8 punkt være en betydelig risiko for, at minen ikke kan køre på fuld kraft hele året. 2. Projektets manglende opfyldelse af målsætningerne i Naalakkersuisuts koalistionsaftale, herunder nødvendigheden af at se vankraftressourcer til jernmine og aluminiumsprojektet i en større og langsigtet sammenhæng. London Mining har både ved uformelle samtaler og senest på borgermødet den 8. oktober givet udtryk for, at man helst vil basere energiforsyningen på vandkraft, men at man ikke selv har den finansielle styrke til at bygge vandkraftværk. Hvis et andet selskab vil bygge vandkraftværk med mulighed for at levere energi til jernminen, vil man hellere end gerne købe energien. (Disse udsagn er fremsat til trods for den summariske og forkert begrundede afvisning i VVM en af en vandkraftløsning.) London Mining har endvidere givet udtryk for, at selskabet pga. interessen for at komme hurtigst muligt igang med minedriften, også kunne forestille sig en midlertidig dieselløsning, der afløses af vandkraft, når vandkraftværket(erne) står bygget. Konklusion London Mining bør i forbindelse med sin ansøgning give klart udtryk for de muligheder, selskabet ser for en langsigtet, miljøvenlig løsning på energiområdet, jf de udsagn, der er fremsat mindtligt ved mere eller mindre officielle lejligheder. Naalakkersuisuts målsætninger på energi og miljøområdet som de er udtrykt i koalitionsaftalen fra juni 2009 er klare og ambitiøse: Klimaområdet:...Ved at sætte klare mål på klimaområdet for industrien og for det øvrige samfund vil vi sikre, at Grønland også om 50 år er kendt som et naturskønt land med en befolkning, der sætter handling bag ordene, når det kommer til en bæredygtig udnyttelse af naturen. Energi Indenfor energiområdet skal der fortsat satses på udvikling af miljøvenlige energikilder, såsom vandkraft. Et Grønland, der primært henter sit energiforbrug fra grøn energi, er den bærende vision... Minedrift, storindustri og olie

9 Udsigten til globalt stigende priser på mineraler og fossile brændstoffer har sat fornyet fokus på mulighederne for at udnytte vores ikke levende resurser, hvis økonomiske rækkevidde kan blive meget stor. Derfor er det vigtigt, at Naalakkersuisuts mineralefterforskningspolitik koordineres tæt med erhvervspolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, miljøpolitikken... Udnyttelse af de ikke levende resurser acceptere vi som et vigtigt potentiale dog ikke på bekostning af miljøet. Når selvstyret er en realitet og Grønland har overtaget kompetencen for de ikke levende resurser, er det vigtigt, at der ved lovgivning sikres befolkningens direkte medindflydelse og inddragelse i beslutningsprocesserne. London Mining bør selvfølgelig føle sig forpligtet af disse målsætninger og derfor gøre sit yderste for at opfylde dem. Det er i endnu højere grad Naalakkersuisuts forpligtelse at søge målsætningerne opfyldt ved bl.a. at se energiforsyningen til jernmine og aluminiumsprojektet i en større sammenhæng, der indbefatter størst mulig udnyttelse af de tilgængelige vandkraftressourser på omkring 400 MW i området. Det er ikke Naalakkersuisuts forpligtelse at sikre selskaberne størst muligt overskud, men sikre, at tilladelser til udnyttelse og etablering gives i respekt for egne politiske målsætninger. På aluminiumsområdet udvikles procesteknologien hastigt. Alcoa har allerede hævet den forventede produktion fra de oprindelige tons/år til tons/år efter, hvad jeg har fået oplyst, på basis af en teknologi, der anvender ca 390 kamp. Der produceres allerede andre steder i verden på basis af 440 teknologi og der testes for tiden både 500 og 600 kamp teknologier. Stigningen i produktionen er næppe proportional, men det kan forventes, at Alcoa i løbet af få år vil kunne producere tons/år med en strømkapacitet, der er mindre end de nuværende 650 MW. Der kan derfor tænkes følgende langsigtede løsning, der efter år endda vil give Alcoa mulighed for en langt større produktion end de tons/år. Alcoa har ved borgermøder og andre lejligheder ofte udtrykt (citat): Alcoa wants to be part of the Greenlandic society Alcoa bryster sig af en meget høj miljøprofil og det burde det derfor ikke være svært at få Alcoa til at medvirke til en samfunds og miljømæssig forsvarlig løsning, der samtidig tilgodeser selskabernes kommercielle interesser. Hvis de(t) sydlige vandkraftværk byggesd af et andet selskab, vil det ovenokøbet

10 formindske Alcoa s finansieringsbyrde. En vision kunne derfor være nedenstående: Alcoa at VISION ønskede forsyning med Naalakkersuisut formidler eventuelt i samarbejde med London Mining og der dannes et selvstændigt selskab, der står for bygning af vandkraftværker i området, således at både London Mining og Alcoa kan få den energi fra 2 3 vandkraftværker i området. kunne også være et Der er allerede meget store aktører på område,t som kunne tænkes at være interesseret, fx Statkraft, Vattenfall og Landsvirkjun.DONG relevant. jernminen vandkraft strømmen vil Vandkraftværkerne forbindes i et samlet net, der foreløbig rækker til ved ISUA og til aluminiumssmelteren ved Maniitsoq. Det vil give større forsyningssikkerhed for både Alcoa og for jernminen og allerede være ført ud til kysten. energikrævende talt om brintteknologi, På længere sigt, når jernminen er tømt, vil Alcoa få mulighed for endnu større forsyningend i alt MW eller der kan oprettes andre industrier ude ved kysten. Der har allerede været serverparker, zinkraffinaderi m.m I håb om, at Naalakkersuisut og Inatsisartut og London Mining og Alcoa vil se energiforsyningen til storskalaprojekterne i en større sammenhæng, med venlig hilsen Jakob Mathiassen

11

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

26. februar 2008 FM 2008/83

26. februar 2008 FM 2008/83 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq Sendt: 19. oktober 2012 19:19 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Cc: Goverment of Greenland Emne: Høringssvar vedrørende London Mining Greenland's mineprojekt i Isua Til Råstofdirektoratet,

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal for London Minings ISUA projekt Udarbejdet af London Mining Version 13 marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Hans Jørgen Løvstrøm... 4 2. Tom Pele Olsen... 6 3. NAPP

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Januar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

Januar Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter 10. november 2012 EM 2012/110 Ændringsforslag til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. 1.

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? , sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012 Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2014 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I forbindelse med udarbejdelse af en modeltilladelse for tilladelse med eneret til forundersøgelse og udnyttelse

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil 2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere