Ved detaljeret at undersøge forhold, der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved detaljeret at undersøge forhold, der"

Transkript

1 32 Den historiske udvikling Vesterbro opstod først som egentlig bydel efter at demarkationslinjen 2 i 1852 blev flyttet fra det nuværende Falkoner Allé ind til søerne. Indtil 1850 erne fandtes der kun lidt og spredt bebyggelse på det område, som vi i dag kender som Vesterbro. Indbyggertallet var på under 2000, men op gennem 1860 erne og 70 erne tog udviklingen fart, og i 1880 boede der næsten personer. 3 I første omgang blev der kun bygget langs Vesterbrogade. Her opførtes store lejligheder til de mange erhvervsdrivende og deres familier. Først senere, og i takt med at byens befolkningstal steg, opførte man nede i sidegaderne de små usle lejligheder. Mellem anlagdes Viktoriagade, en del af Istedgade, Vesterbros Torv, Gasværksvej, Badevej (senere Knudsgade, nu Eskildsgade), Absalonsgade og Oehlenschlägersgade. Her var recepten den, at først byggedes der til gaden og siden hen begyndte man, at opføre de mange baghuse. En gennemgang af de Københavnske folketællinger viser, at der i gaderne Gasværksvej og Absalonsgade var en større koncentration af baghuse, end der var i de omkringliggende gader. Da det har været mit mål, at undersøge den ringeste del af boligmassen, har jeg udvalgt netop disse to gader. Det er gjort ud fra en betragtning, om at baghusene, hvad angår belig- ARBEJDER- BOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING 1880 Af Søren Barnak For omkring 100 år siden opførtes en lang række beboelsesbaghuse på indre Vesterbro. Store dele af datidens landbefolkning vandrede på dette tidspunkt mod byerne, og efterspørgselen efter nye boliger var stor. Byggeriet var, som en følge heraf, præget af pengespekulanternes mulighed for en hurtig økonomisk gevinst. Der byggedes hele kvarterer kun bestemt for fattigfolk. Journalsager fra Københavns Sundhedspoliti er blandt de kilder som vidner om de uhyre forhold byens nye arbejderklasse kom til at leve under. I artiklen 1 redegøres der for arbejderklassens boligforhold på Vesterbro. ARBEJDERHISTORIE NR Ved detaljeret at undersøge forhold, der kan siges at være knyttet til en families levevilkår har det været muligt, at frembringe nogle generelle træk der belyser de forhold arbejderfamilier boede under på Vesterbro. I nærværende artikel vil der således blive redegjort for, hvor mange der boede i de enkelte baghuslejligheder, hvor store lejlighederne var og hvad arbejderfamilierne betalte i husleje. Endvidere vil arbejderfamiliernes indbo blive omtalt, og endelig vil de hygiejniske og sanitære forhold i og omkring baggårdsmiljøerne blive dokumenteret ved inddragelsen af en række sager fra Københavns Sundhedspoliti.

2 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING genhed og størrelse, repræsenterede noget af det dårligste byggeri for perioden. Grundspekulationen Dårlige forhold for landbruget er en af de forklaringer der gives på, at et stort antal løstansatte og besiddelsesløse landarbejdere vandrede mod byerne for at søge arbejde ved den voksende industri. Behovet for nye boliger var derfor stort, og byggegrundene blev efterhånden udnyttet maksimalt med både 2. og 3. baghus. Allerede i 1850 erne havde der i forbindelse med koleraepedemien været rettet opmærksom mod, at de mange små og usunde boliger, med det ofte høje beboerantal, i den grad forringede de hygiejniske forhold. 4 Alligevel fik mange allerede opførte huse i perioden påført bag-, og sidebygninger. Ved at lade lejlighederne nærme sig byggelovens minimumsbestemmelser udnyttedes mulighederne optimalt. Ifølge lovgivningens bestemmelser måtte afstanden mellem for- og baghuse ikke være under 1,88 m. Fra flere steder kender man til, at bestemmelsen blev udnyttet på en sådan måde, at beboerne i for- og baghuse kunne trykke hinandens hænder 6 etager over gårdspladsen. I det modbydelige hul, som de tætbeliggende huse efterlod var børnene henvist til at lege. Recepten var: byg højt, byg tæt, byg billigt. Da der blev bygget for den fattige arbejderbefolkning måtte standarden være så ringe, at de kunne betale huslejen. Det var som oftest ensbetydende med dårlige lys- og luftforhold. Der var på trods af disse forhold nok af lejere til boligerne. Transportforholdene gjorde, at arbejderne måtte bosætte sig tæt på arbejdet, og arbejdernes ringe løn gjorde det ofte kun muligt, at bosætte sig i de dårligste lejligheder i de nyopførte brokvarterer. Baghusene blev kaldt for byens skjulte boliger, fordi man ude fra gaden kun kunne se det som oftest pæne forhus, mens de miserable baghuse lå gemt inde bagved. Baghuslejlighederne. Absalonsgade nr. 37 er et godt eksempel på hvordan baghuslejlighederne så ud. Af ejendomsvurderinger, 5 fra henholdsvis 1879 og 1882 fremgår det, at baghuset Absalonsgade nr. 37 var en grundmuret bygning på seks etager indrettet med i alt 48 lejligheder, 6 heraf 20 etværelses og 28 toværelses lejligheder. Der var én hoved- og én køkkentrappe. Bygningens kælder havde jordgulv og var indrettet som brændselsrum. Afstanden mellem baghuset og mellemhuset var 6,2 m. Den tætte afstand imellem de femetagers høje bygninger resulterede i, at lysmængden i de nederste lejligheder og i særdeleshed i gårdrummet, var yderst begrænset. 7 Alle lejlighederne var ensidige, dvs. at der kun fandtes vinduer til den ene side, hvorfor muligheden for ordentlig gennem- og udluftning var ringe. Endvidere havde halvdelen af lejlighederne ingen entre, men alle lejligheder var udstyret med et lille køkken og én kakkelovn. Lejlighederne havde tapetserede vægge, og der var indlagt vand og gas. I gården, der Tabel 1: Oplysninger om baghusene Absalonsgade nr. 25 nr. 30 nr. 33 nr. 37 nr. 38 nr. 39 opførelsesår 1873/ etageantal antal personer antal lejligheder værelsesantal 1/2 v. 1-2 v. 1-2 v. 1-2 v. 2 v. 1-2 v.

3 34 ARBEJDERHISTORIE NR Billede af baghuslejlighed i Saxogade (Københavns boligkommision, årsberetning 1955).

4 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING var brostensbelagt, fandtes en retiradebygning med fire sæder. De fire rum blev benyttet af ejendommens 171 personer, heraf var de 60 børn under ti år. At det var arbejderklassen, som boede i baghusene viser en gennemgang af folketællingslisterne. I 19 af de 38 familier havde manden arbejde som arbejdsmand. Resten af mændene fordelte sig ud over en lang række erhverv som smede, skomagere og cigarmagere. Det var her de ufaglærte arbejdere, de enligstillede kvinder med børn og fattiglemmerne boede. Absalonsgade 37 var et af kvarterets store og tæt befolket ejendomme. I gennemsnit boede der 4,5 personer i hver lejlighed, men i omkring 15 af lejlighederne boede der helt op til 8 personer. I en lang række tilfælde havde familierne fire-fem børn, der alle var under ti år. Ejendommen var en af de såkaldte korridorejendomme. En korridorejendom, der indtil 1880 ernes midte var karakteristisk for store dele af det byggeri, som på Vesterbro var bestemt for arbejderfamilierne, bestod af en lang midtergang med lejligheder på hver side af gangen og med trapper i hver ende. Forklaringen på deres fremkomst er, at man ved denne hustype sparede på de dyre trappeanlæg. Byggeloven af 1856 havde nemlig påbudt, at lejligheder i nybyggerier skulle have adgang til to trapper. Da de to toværelseslejligheder ofte lå med ét værelse på hver side af gangen, måtte beboerne for at komme fra det ene rum til det andet ud på den offentlige gang. De fremmed logerende Grundet arbejderfamiliernes økonomiske livssituation benyttede de familier, som kun havde få børn, ofte muligheden for at udleje et værelse. Hos de omkring 200 familier, som levede i baghusene, boede der 49 logerende. I en del tilfælde var det enlige kvinder (enker eller ugifte), som lejede et værelse ud. Den overvejende del af disse kvinder var beskæftiget med håndarbejde (15), rengøring (9) eller dameskrædderi (4), og supplerede altså deres indtægt ved at udleje det ene værelse til en fremmed. I 1880 havde 10% af samtlige husstande logerende. Et tal der i 1885 var steget til 17%. Herom skriver Københavns Magistrat:..det Fremskridt, der giver sig tilkjende ved den stærkt forøgede Benyttelse (Nybygning) af Toværelserslejligheder istedetfor Etværelseslejligheder, synes unægteligt at betyde adskilligt mindre, naar disse Toværelserslejligheder, ved Udlejning til Logerende, bliver gjorte til Etværelseslejligheder i en dobbelt så stor Maalestok som tidligere. 8 Mange familier kom således til at bo i en etværelses lejlighed, selvom lejligheden reelt bestod af to rum. Med en eller flere logerende boende har det været nødvendigt at klemme sig sammen i de i forvejen små lejligheder. Det er uvist, om den logerende havde eget værelse, men det er rimeligt at antage, at familien i visse tilfælde har levet i det ene rum, for derved at give plads til en eller flere logerende. Det skete sikkert primært i de tilfælde, hvor der var flere logerende, enten i form af en hel familie eller hvis der eksempelvis var to mandlige logerende. Hvis det har forholdt sig sådan, har det betydet, at familien ofte kom til at bo fire til fem personer i et rum. Her skulle de både spise, opholde sig og sove, og hvis kvinden havde hjemmearbejde, fungerede lejligheden også som arbejdsplads. I andre tilfælde, hvor den logerende måske har været en kvinde med små børn, kan man forestille sig, at hun sov på en udtræksseng i f.eks. køkkenet. Hvis den logerende var en ung mand eller kvinde, er det næppe sandsynligt, at vedkommende fik sit eget værelse. Snarere har den logerende sovet blandt familiens børn, og har på den måde nærmest indgået som et medlem af familien. Mange små lejligheder Det vides ikke med sikkerhed hvor store lejlighederne var, men en rimelig antagelse er, at størrelsen ikke afveg væsentligt fra den normale arbejderlejligheds størrelse. Hvad angår lejlighedernes størrelse skal det pointeres, at

5 36 ARBEJDERHISTORIE NR Tabel 2: Den halvårlige husleje nr. 25 nr. 30 nr. 33 nr. 37 nr. 38 nr. 39 Absalonsgade (1890) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Absalonsgade (1885) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Kilde: Boligtællingslisterne (Rigsarkivet) der menes kvadratmeterstørrelsen. En toværelses lejlighed kan som bekendt have mange størrelser, og derfor søges det fastslået, hvor mange kvadratmeter lejlighederne var på. Af tabel 1 fremgår det, at samtlige baghuse på nær ét var opført før 1875, dvs. på et tidspunkt hvor den gældende byggelovgivning utilsigtet var med til at fastsætte en maksimumstørrelse på 31,5 kvm. Arealskatteloven der stammede fra 1802 fritog al byggeri, dvs. nyopførelser af lejligheder på under 69 kvadratalen (cirka 27 kvm.), for at skulle betale byggeafgift. 9 Bestemmelsen var tænkt som en måde at få opført flere lejligheder til arbejderklassen, men kom reelt til at sætte et loft for, hvor store lejligheder arbejderne boede i. En konsekvens af skattelettelsespolitikken blev nemlig, at bygherrerne havde en tendens til at indrette de typiske arbejderlejligheder under bestemmelsernes arealnorm. 10 Henning Bro (1980) skriver i sit historiespeciale, at flere forskere har dokumenteret, at helt op imod af de, i 1880, kendte et- og toværelses lejligheder var på under 30 kvadratmeter. 11 I to ejendomsbeskrivelser af henholdsvis Absalonsgade nr. 37 & 39, foretaget af Københavns Boligkommission ( ), 12 fremgår det, at flere af baghuslejlighederne var på omkring 24 kvm. To toværelses lejligheder fra nr. 37 havde eksempelvis følgende størrelse: Køkken (3,7 kvm.), Værelse (10,3 kvm.), Værelse (9,4 kvm.) = 23,4 kvm. Den anden lejlighed havde et areal på 24,4 kvm. En etværelses lejlighed samme sted havde et areal på: Køkken (4,8 kvm.) og værelse (13 kvm.) = 17,8 kvm. En lignende opgørelse fra nr. 39 viste, at en ét-værelses her var på 18,2 kvm. Til trods for at ejendomsbeskrivelserne er foretaget omkring 75 år efter den behandlede periode, er der god grund til at tro, at lejlighedernes størrelse ikke var blevet mindre, end de havde været i perioden omkring Stort set alle de lejligheder, som indgår i min undersøgelse var på to værelser, hvilket altså taler for, at lejlighederne var af en størrelse, som i hvert fald ikke lå over 27-31,5 kvm. Huslejens størrelse Oplysninger om huslejens størrelse er ikke kendt for samtlige baghuslejligheder. Derfor bygger nedenstående oplysninger, for visse af lejlighederne, på et estimeret huslejeniveau for året Huslejen svingede fra 27 kr. halvårligt helt op til 96 kr. De store forskelle, som huslejen udviste, kan skyldes flere forhold. Vi ved, at de billigste huslejer blev betalt for de lejligheder der var placeret enten i stueetagen eller oppe under taget (5.sal eller kvisten). Stuelejlighederne havde mindst lys og har sikkert været de mest fugtige lejligheder, da ejendommene i flere tilfælde ikke havde støbt fundament i kælderen, men blot havde jordgulve. 14 Dermed har fugten kunne trænge op i ejendommen og forårsage fugtproblemer i stuelej-

6 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Absalonsgade 30.

7 38 ARBEJDERHISTORIE NR lighederne. I en enkelt ejendom, Absalonsgade nr. 33, var der sågar jordgulve i selve stuelejlighederne. På samme måde var kvistlejlighederne dårligt isoleret og varmen, kulde og fugt kan have haft nemt ved at trænge ind i lejlighederne. Ud over sådanne forhold har der generelt været tale om, at lejlighederne har været af forskellig størrelse. Endelig kan der have været forskel på lejlighedernes fysiske udformning. Eksempelvis ved vi, at nogle af lejligheder i Absalonsgade nr. 33 ikke havde noget køkken, men kun havde en kogekakkelovn. Men også forhold omkring antallet af vinduer, entré o.lign. må have spillet ind på de differentierede huslejer. Arbejderfamiliernes indbo En arbejdsmand tjente typisk omkring kr. om året. Hertil skal så lægges nogle hundrede kroner for kvinder og børns arbejde, men sjældent nåede den samlede årsindtjening op over 1200 kr. Store dele af dette beløb gik til enten husleje eller mad, så det var yderst begrænset, hvad der var tilbage til eksempelvis at møblere en lejlighed. Som en naturlig følge heraf var arbejderlejlighederne yderst sparsomt indrettet. En nærmere undersøgelse af 20 udvalgte familiers indbo viste, at der ikke var den store forskel på, hvordan lejlighederne var indrettet. Hos en cigarmager bestod indboet af et bord, to stole, et klædeskab og en gyngestol. Der må vel også have været en seng, men den er ikke medtaget i opgørelsen. En arbejdsmand havde en sofa, et bord, fire stole, et klædeskab, en gyngestol, et spejl og en seng. Andre steder fandtes tillige en kommode og lidt køkkentøj, oftest til en samlet værdi der ikke oversteg 20 kr. Klædeskabe fandtes kun sjældent. På grund af de trange forhold var der næppe plads til et sådant møbel. Mange ejede slet ikke deres indbo, men havde derimod lejet det og betalte så en fast månedlig leje. Indboets sparsomme karakter kan altså delvis forklares ved, at der boede mange fattigfolk i baghusene. Samtidig har der også været en grænse for, hvor meget der var plads til i en toværelses lejlighed når, der huskes på, at der måske boede seks til syv personer sammen. Endelig må beboernes alder have spillet en rolle. Det kan enten have været unge mennesker, som endnu ikke havde fået etableret sig ordentligt i egen lejlighed og fået anskaffet sig alle de møbler, som en familie anskaffer sig gennem et helt liv. Det kan også have været ældre personer, og når flere af de undersøgte var enkemænd tyder noget på, at de havde været oppe i årene og måske ikke længere havde arbejde. Det har måske været nødvendigt, at pantsætte eller sælge indboet for at kunne overleve, og det er så forklaringen på det manglende indbo. Der findes ingen oplysninger om hvordan arbejderes garderobe må have set ud, men Richard Willerslev (1980) skriver om arbejderfamilierne i København, at med hensyn til klæder var det ret udbredt, at arbejderen havde to sæt klæder. Et til arbejde og et til søndagsbrug. Det har dog næppe været tilfældet for de familier, som boede i baghusene, da en yderst ringe økonomi nok snarere har medført, at der var tale om et sæt tøj, som kun blev vasket når lejligheden bød sig. På baggrund af skifteprotokoller fra Hofog Stadsretten fremgår det ydermere, at flere arbejdere døde på Almindelig Hospital, hvor de som oftest kun efterlod sig beskedne kontant beløb. De få personlige effekter der fandtes, blev udleveret til fattigvæsenet, som kom til at stå for begravelsen. En del arbejdere tilhørte en begravelseskasse, da det både for den døende selv, men også for de pårørende, var forbundet med stor skam at skulle begraves på fattigvæsenets regning. At flere af de her omtalte blev begravet på fattigvæsenets regning fortæller os lidt om, hvor fattig den afdøde må have været. Københavns Sundhedspoliti At forholdene i mange tilfælde har været ganske forfærdelige, får man endvidere en god fornemmelse af, ved at studere journalerne fra Københavns Sundhedspolitiet. Københavns

8 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Skitseplan over baggårdene i Absalonsgade 35, 37 og 39. (Journalsag, Københavns Boligkommision 1953).

9 40 ARBEJDERHISTORIE NR Kort over København Hother Waagensen, Strandbergs Forlag. Udsnit af kvarteret omkring Gasværksvej og Absalonsgade.

10 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Sundhedspoliti var den offentlige instans, som borgerne kunne rette henvendelse til, hvis de havde klager vedrørende de sanitære forhold. Sagerne spænder vidt og omhandlede eksempelvis svineri i baggårdene, fugt i nyopførte bygninger eller klager over snegle og råd i kvistlejligheder. Af et brev stilet til det højtærede Sundhedspoliti den 23. marts 1883 fremgår det, at der i gården, Absalonsgade nr. 37 angiveligt skulle have været menneskeekskrementer og andet snavs, ligesom trappen i det stærkt beboede baghus ikke var blevet vasket i lange tider. Beboerne frygtede, at når varmen kom, ville især den manglende renholdelse af gården udgøre en fare for beboernes sundhed. Ligeledes blev der klaget over, at der ikke fandtes nogen døre til retiraderne og pissoir i mellemgården til baghuset, hvilket var til stor gene for beboerne. Endelig boede der en mand ved navn Petersen på 1. sal i baghuset, som opkøbte klude og ben, som han opbevarede en hel uge i lejligheden, hvilket forårsagede en ilde lugt. Fire dage efter, den 27. marts 1883 fulgte så Sundhedspolitiets rapport. Politiet konstaterede ved inspektion af ejendommen, at der, som i skrivelsen anført, manglede en dør foran et af retiraderne. Med hensyn til den manglende rengøring i gården og ved rendestenene var der, ifølge politiet, ingen grund til at klage over renligheden. Trapperne var ikke propert vasket, men de var dog heller ikke mere urene end trapper i almindelighed var i sådanne ejendomme. I sagen om manden på 1. sal i baghuset skrev politiet følgende: En paa 1ste sal i baghuset boende arbejdsmand O. Petersen blev i Juli 1881 givet tilladelse til at drive handel med klude og ben, og på grund af, at handelen skulde drives i et meget ringe omfang, idet han ikke agtede at forhandle mere, end hvad hans kone gik omkring i huse og kjøbte, blev det mundtlig tilladt at lade sorteringen af kludene foretage i sin beboelseslejlighed efterhaanden, som de bleve bragte hjem, dog saaledes, at de straks derefter skulde nedbringes og opbevares i et dertil bestemt kjælderrum, hvor ogsaa de opkjøbte ben skulde opbevares. Denne betingelse er ikke bleven overholdt. I dag fandtes der paa gulvet i det ene af hans værelser liggende omtrent en hel sæk klude, iblandet med gammel brød og ben, hvilket afgav en ubehagelig lugt i lejligheden som kun bestaar af 2 værelser og i det hele taget var meget malproper. Da der tidligere havde været klaget over et lignende forhold, var politiet af den opfattelse, at der burde gives ham et pålæg om ikke at have klude og ikke at lade sorteringen foregå i beboelseslejligheden, men kun i ovenanførte kælderrum. Pålægget blev givet den 28. marts. Endvidere lovede viceværten at få opsat en dør foran retiraden indenfor 8 dage. Den 5. april inspicerede politiet så igen ejendommen og konstaterede, at forholdet med døren var bragt i orden, samt at der ikke længere fandtes klude og ben i lejligheden hos arbejdsmand O. Petersen. Vi ved fra folketællingslisterne, at arbejdsmand O. Petersen i 1885 boede med sin kone og 4 børn i den heromtalte toværelses lejlighed. Antallet af børn kan godt have været mindre i 1883, men faktum er dog, at familien boede i en toværelses lejlighed, der ud over at blive benyttet til beboelse også blev brugt til at opbevare gamle ben og klude. Adskillelsen mellem lejlighederne bestod sikkert kun af helt tynde vægge, så der må især i sommermåneder have bredt sig en forfærdelig stank, ikke kun i O. Petersens egen lejlighed, men også ind i de tilstødende lejligheder, ligesom korridorgangen, der sikkert var uden ordentlige udluftningsmuligheder, må have været ulidelig at bevæge sig på. I lignende sager blev der på samme vis klaget over svineri og mangler i baghusene. Flere steder var der tale om, at der antageligt har været fyldt med rottereder, mens det andre steder var kældrene der mest af alt mindede om en åben sump. Nogle steder blev der klaget over, at rendestenene ikke var blevet rengjort i ugevis, og der derfor flød med snavs og urenligheder. Retiradetønderne til potter flød over og dannede en ubehagelig pyt på gulvet. Andre steder lå der væmmelige bunker af går-

11 42 drenovation, hvorpå indholdet fra beboernes natpotter blev kastet. I en sag fra Absalonsgade nr. 27 blev der klaget over en lejlighed, hvor køkkenet skulle have været befængt med snegle. Ved politiets eftersyn blev det konstateret, at der fandtes råd og fugt, og tillige med var der spor af snegle både over og under vasken. Viceværten forklarede imidlertid, at råddenskaben stammede fra klagerens malproperhed, og oplyste endvidere, at familien stod til restance af huslejen, og derfor skulle flytte førstkommende torsdag. Viceværten lovede at få køkkenet fuldstændig istandsat førend lejligheden igen blev udlejet, og politiet konkluderede, at netop det forhold, at familien nu skulle flytte, nok var den egentlige grund til, at der blev klaget. Endelig blev der i en sag klaget over at der i både forgårds og baggårds latrinhus intet potterum fandtes. Derimod var der i et af rummene, i hvert latrinhus, på trægulvet udenfor sædet hensat en tønde. Der var imidlertid intet afløb tilknyttet, og der kunne derfor ingen udskylning finde sted. I en lang række tilfælde klagede beboerne til Københavns Sundhedspoliti over de dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Som regel undersøgte politiet sagerne og fandt som oftest, at forholdene slet ikke var så slemme, som klagerne antydede. Det forhold, at flere uafhængige beboere over en femårig periode klagede over de samme forhold, tyder dog på, at der kan have været problemer med de sanitære og hygiejniske forhold. Påfaldende ofte viste politiets undersøgelse dog, at ejendommens stand, modsat klagerens opfattelse, var så god, at klagerne blev anset som værende uberettigede. Den divergens der var mellem beboerklager og politiets vurdering af de enkelte sager kunne tyde på, at politiet ikke tog klagerne alvorligt. Arbejderfamilierne skulle ikke stille krav om bedre forhold og skulle derfor heller ikke forvente at få deres klager taget alvorligt. Beboerne i de mange baghuse befandt sig på samfundets bund, og har sikkert alene af den grund haft svært ved, at få deres klager behandlet på en lovmæssig korrekt måde. ARBEJDERHISTORIE NR Natrenovationen At der generelt var problemer med lugtgener i baggårdene giver ovenstående beskrivelse en god fornemmelse af. Husholdningsaffald, hestemøddinger samt overfyldte og urensede lokummer har specielt om sommeren skabt ulidelige forhold i de snævre baggårde. Meget tyder på, at afhentning og udtømning af retiraderummenes tønder var et stort hygiejnisk problem. Retiraderummene i de mange baggårde indeholdt trætønder, som én gang om ugen blev borttaget og ombyttet med tomme tønder. Tønderne blev kørt bort, tømt og blev herefter betragtet som udskyllet, selv om en sådan ikke havde fundet sted. Herefter blev tønderne blot kørt tilbage til en ny baggård, godt smudsige og tilsølede med rester af indholdet fra latrinerne. På den måde blev tønderne nemt smittebærere af forskellige smitsomme sygdomme. K. Carøe (1892) skriver i Københavns Natrenovation , at til trods for, at de gældende paragraffer foreskrev, at tønderne, i forbindelse med udkørsel og tømning, skulle holdes velrensede, var det langt mere udbredt, at de blot blev tømt på stedet og sat tilbage i retiraderummet. Tønderne skulle ellers efter forskrifterne køres bort, tømmes udenfor byen, skylles med vand og skrubbes både udvendig og indvendig med en stiv kost og først derefter være klar til at blive brugt ved næste tømning. Natrenovationsområdet var imidlertid præget af selskaber, som udførte renovationsarbejdet uden at have den fornødne bevilling, og derfor blev reglerne ikke altid overholdt. Flere af de vognmænd, der ingen bevilling havde, var samtidig også udenfor kontrol, hvad angik rengøringen af tønderne. Det samme gjaldt de private ejere, som selv stod for tømningen af gårdenes retiraderum. Der blev derfor hyppigt klaget over, dels den mangelfulde rensning af tønderne, og dels omhældningen af tønder, som fandt sted i gårdene. Udskylningen skete når den skete med koldt vand og var ofte ufuldkommen. Ikke sjældent skete det, at der på siderne af de rensende tønder sad store fækalmasser. 15 Samtidig var der normalt også kun ét sæde for hver

12 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Absalonsgade 37.

13 44 ARBEJDERHISTORIE NR personer i gårdretiraderne, hvilket resulterede i, at tønderne ofte var overfyldte sidst på ugen. Af en tilladelse til at drive natrenovation, givet i 1872 til Københavns Renovationskompagni, fremgår det af 3: At overhældning fra en Beholder til en anden maa under Udførslen ikke finde sted paa Byens Grund. 16 Faktisk var denne paragraf, ifølge Carøe, aldrig blevet overholdt, og der var aldrig blevet skredet ind overfor lovovertræderne. Ofte skete der det, at de tønder, der kun var halvt fyldte blev hældt sammen med andre tønder og den tomme tønde blot stillet tilbage. Det kunne ske op til flere gange i træk, og på den måde kunne der gå lang tid mellem, at tønderne blev rengjort. Det siger sig selv, at en bedre kontrol med renovationsarbejderne til en vis grad kunne have afhjulpet problemerne med de mange lugtgener, der var forbundet med baggårdenes retiraderum. Men også større baggårde med mere rum og bedre luftgennemstrømning ville have haft en positiv virkning på ubehagelighederne. I 1887/88 blev der i Rigsdagen fremsat forslag om, at det ubebyggede grundareal skulle udvides fra en 1/4 til en 1/3. Forslaget blev på dette tidspunkt nedstemt, men et af argumenterne for en udvidelse af gårdrummet illustrerer på bedste vis under hvilke forhold, arbejderfamilierne i de mange baggårde levede. Citatet stammer her fra bogen Fra Bispetid til Borgertid, udgivet af Stadsingeniørens direktorat (1947). Man gør jo stundom og man burde vist gøre det oftere, vi, der leve paa Solsiden og til Gaden Afstikkere ind mellem Bag- og Sidegaarde, og have De saa ikke set, at i Bygningerne ja, De have set det mangfoldige Gange i Bagbygningerne, hvor det er bebygget lige fra Kjælder til Kvist, der er en 6-7 Alen til den nærmeste Bygning paa den anden Grund. I den Slugt ligger Retirade, Pissoir og Skarnsbøtteopsamlinger lige umiddelbart op til Vinduerne i de beboede Lejligheder. 17 Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må have været at leve i disse indesluttede, mørke og fugtige gårdrum med stillestående usund luft. Stadslægens beretninger Ovenstående eksempler på de dårlige sundhedsforhold er langtfra enestående. Således fremgår det af Stadslægens årsberetning for 1880, at Vesterbro i efteråret 1880 var ramt af en feberepidemi. 314 tilfælde af feber blev anmeldt i tidsrummet august til november. Det svarede officielt til at cirka 1,27% af bydelens befolkning var ramt af epidemien. Lægerne har dog næppe besøgt alle som var syge, og det er derfor sandsynligt, at langt flere blev ramt af epidemien end ovenstående tal afslører. For de fleste af de andre bydeles vedkommende lå tallet kun på omkring 0,5 %. Alene i Absalonsgade blev der anmeldt 39 tilfælde, mens der på Gasværksvej blev anmeldt 14. Det relativt store antal tilfælde havde naturligvis en årsag. Stadslægen var af den overbevisning, at feberepidemien skyldtes et omlægningsarbejde ved Rosenaaen. 18 Åen havde i løbet af sommeren været udsat for en del omlægninger, hvorfor vandet var blevet ledt gennem bydelen i en åben og interimistisk trærende. Vandet var bl.a. spildevand fra Blaagaardskvarteret og området omkring Assistens kirkegaard. Arbejdet havde været forbundet med en del lugtmæssige ulemper, og da kloakstrækningen blev færdig i september måned, blev den tidligere kloakføring øjeblikkeligt tørlagt. Resultatet blev, at bundfaldet på den gamle strækning udsendte en betydelig stank. Ejendommen Vesterbrogade 54 havde direkte afløb til Rosenaaen, og her fandtes der både kostald og mælkeudsalg. I denne ejendom opstod der i perioden september til november 19 tilfælde af feber. Stadslægen, og i lighed med ham flere læger fra Vesterbro, så derfor en forbindelse mellem omlægningen af Rosenaaen og tilfældene af feber. Rosenaaens bundfald formodedes af have indeholdt bakterier, som havde forplantet sig til mælken. Mælkeudsalget var bydelens største, og man-

14 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Billede af korridorgang. Ejendom ukendt. (Københavns boligkommission, årsberetning 1948).

15 46 ARBEJDERHISTORIE NR ge mennesker fik således deres mælk herfra. Det fremgår desuden af Stadslægens årsberetning for 1880, at Vesterbro var præget af et langt højere antal af sygdomstilfælde, end det var tilfældet for resten af byen. I alt 4825 anmeldte sygdomstilfælde var der i løbet af året. Til sammenligning var der på Christianshavn kun 2879 tilfælde, mens der i Blågårdskvarteret på Nørrebro var 4288 anmeldte tilfælde. En gennemgang af årsberetninger for perioden viser tilmed, at 1880 ikke var et tilfældigt år, men at Vesterbro, hvad angår sygdomstilfælde, lå højest hvert år. Således også i 1885 hvor en mæslingeepidemi hærgede byen, og hvor den største intensitet fandtes på netop Vesterbro. I lighed hermed blev 15% af alle byens koldfebertilfælde konstateret på Vesterbro. 19 Opsamling Resultatet af den samlede undersøgelse viser, at beboeren i baghusene på Gasværksvej og Absalonsgade i halvdelen af tilfældene var arbejdsmand indvandret fra landet. De øvrige mænd fordelte sig på en lang række forskellige erhverv, hvor de to største grupper var smede og skomagere. Langt den overvejende del af de gifte kvinder oplyste ikke noget erhverv, men det er sandsynligt, at de kan have haft beskæftigelse som hjemmesyersker eller rengøringskoner. De fleste lejligheder havde selvstændigt køkken, men ingen af lejlighederne havde hverken toilet eller bad. 20 Blandt de baghuse hvor der fandtes oplysninger om opvarmningsforholdene, ses det, at der ofte kun var én kakkelovn pr. lejlighed, uanset om lejligheden bestod af ét eller to rum. 21 Da lejlighederne i disse arbejderkvarterer generelt var af ringe standard, er det rimeligt at forestille sig, at én kakkelovn, især om vinteren, kan have haft svært ved at varme lejligheden op, når man tænker, sig at der har hængt fugtigt vasketøj i det ene rum. Arbejderfamilierne boede typisk i ensidige lejligheder med et fåtal af vinduer, hvilket har været med til at reducere mængden af det sollys, som fandt vej til de små lejligheder. Det har især gået ud over de lavest beliggende lejligheder, da de tæt placerede for- og baghuse ikke levnede sollyset mange chancer for at nå ned i bunden af de smalle baggårde. Mange lejligheder, heraf en del etværelses, havde ikke nogen entré. Det betød at beboerne måtte gå direkte fra gangen ind i lejlighedens eneste rum, hvor man både skulle spise, sove, tørre tøj og i det hele taget opholde sig. Om der var tale om overbefolkning i de små lejligheder afhænger af hvordan dette defineres. Richard Willerslev (1979) skriver, at der i datiden var nogen usikkerhed om, hvornår man kunne anse en lejlighed for at være overbefolket. I bearbejdelsen af 1885-folketællingen, skrev magistraten således at et samliv af måske en halv snes mennesker i en og samme lejlighed må siges at være såre uheldigt. 22 Med folketællingen i 1890 havde magistraten ændret ordlyden, så det nu var et krast udtryk for overbefolkning, hvis der i en toværelses lejlighed boede otte personer eller flere. 23 Min undersøgelse har vist, at mange familier havde både tre, fire eller fem børn, 24 og som oftest var børnene helt små. I langt de fleste lejligheder boede både fem, seks og syv personer og dermed nærmede det sig forhold, hvor der var tale om overbefolkede lejligheder. Sagerne fra Københavns Sundhedspoliti vidner både om det dårlige byggeri, som blev opført i perioden og om de til tider umenneskelige hygiejniske forhold, som fandtes i disse kvarterer. Vel nok især den manglende renholdelse af gårdarealer, trapper o.lign. fremstår tydeligst blandt sagerne. Uhumske forhold i og omkring latrinhusene prægede de mange baggårde, og beboerne havde en ikke ubegrundet frygt for, at de dårlige hygiejniske forhold skulle udgøre en sundhedsfare. Ikke mindst i sommermånederne må mange baggårde have været et ulideligt sted at opholde sig, og lugten må have været lige så slem inde i lejlighederne, da baggårdene sjældent gav mulighed for at få tilført frisk luft. Om disse forhold skriver også D. Cold (1884) 25 : Ofte manglede den påbudte vandlås på køkken-

16 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING håndvasken sådan at luften fra kloakkerne sivede ud i køkkenrummet. Selvom en stor del af urinen fra folks retiradebesøg endte i tønderne, røg en lige så stor del ned i kloakken, og det siger sig selv, at lugten i de små køkkener, især om sommeren må have været ulidelig. Godt nok var det ved lov af 1871 påbudt med vandlås på køkkenhåndvaske, men loven gjaldt kun for alle nye køkkener. 26 Flere af de udvalgte baghuse er opført før end 1871, og håndvaskene kan derfor sagtens have været uden vandlås, og stanken fra baggårdene dermed været kommet via kloakrøret lige op i lejlighederne. Efter at have undersøgt baghuslejlighederne kan det konkluderes, at de fleste familier som var søgt til byen i håbet om at få et bedre liv højst sandsynlig aldrig fik indfriet deres forventninger. De kom til at bo under trange kår stuvet sammen i små lejligheder. Lejligheder der var i en ringe stand og som mest af alt må tages som et udtryk for, at den gældende boliglovgivning på en række punkter var utilstrækkelig. Beboerne i de mange baghuslejligheder befandt sig på samfundets bund, og levede en ussel tilværelse i byens skjulte huse. Noter 1. Artiklen bygger på resultaterne af min specialeafhandling, der i efteråret 2000 blev færdiggjort under titlen Byens skjulte huse. Arbejderboliger på Vesterbro Roskilde Universitetscenter. 2. Damarkationslinjen var en linje der fritlagde et areal udenfor Københavns volde. Af militære hensyn var stort set al byggeri forbudt da skudfeltet i tilfælde af fjendtlige angreb skulle ligge frit. Forordningen som stammede fra 1672 var i 1852 forældet og derfor blev linjen i første omgang flyttet ind til søerne for så i 1867 helt at forsvinde 3. Af tal, der bl.a. kan ses hos Axel Holm og Kjeld Johansen (1941), fremgår det, at Københavns befolkning voksede fra i 1850 til i Ved en nærmere gennemgang af befolkningstilvæksten for de enkelte årtier ses det, at byens indbyggertal voksede med i tiåret Heraf var de vandringer fra land til by. I årene steg befolkningstallet med , heraf var de vandringer. I 1880 var byens befolkning vokset til , hvilket var en tilvækst på fra 1870 til Af tilvæksten faldt på vandringer. 4. Emil Hornemann sammenlignede København med bl.a. Paris og London og beskrev, hvordan man i disse byer ryddede store områder udenfor byerne for her at opføre særskilte boliger til den arbejdende klasse. Hornemann tilføjede dog også, at man i de disse byer endnu ikke havde kunnet forhindre, at der af spekulanter blev rejst en mængde usle barakker, der var opbygget af materialer fra de mange ældre nedrevne huse. I København sås en lignende tendens, hvor størstedelen af nyopførte bygninger udmærkede sig ved små lejligheder ved slet bygning af slette materialer, den såkaldte spekulationsbygning. (Hygiejniske meddelser, :8). 5. journalnr. 20 & journalnr På det tidspunkt hvor oplysningerne stammer fra var det kun 38 af de i alt 48 lejligheder som var beboet. 7. I en sag fra Boligkommissionen (LB.nr.9, 1961) bliver der bl.a. skrevet om en lejlighed på 4.sal, at på grund af den smalle gård mellem baghus og mellemhus er adgangen for dagslys mindre god en stor del af året. Selvom der er tale om en forskydning i tid ændrer det ikke ved forholdet om, hvor lidt lys der så må have været i de nederste lejligheder. 8. Tabelværk for Kjøbenhavns Statistik Nr. 9. (Tabellarisk fremstilling af beboelsesforholdene i Staden Kjøbenhavn paa Grundlag af Folketællingen den 1ste Februar 1885, side 12). 9. Loven blev ophævet i 1857, men genindført i I 1873 blev friarealet sat op til 80 kvadratalen (31,5 kvm.). 10. Henning Bro (1980:23). 11. I 1979 undersøgte Richard Willerslev disse forhold og fandt frem til, at der i 1880 fandtes ét- og toværelses lejligheder i København, og heraf var mindst de af dem på mellem 64 og 80 kvadratalen. 12. Journalsager vedrørende kondemnable ejendomme. Lb.nr. 9 (1961) Lb.nr. 7.2 (1960) Lb.nr. 5.2 (1959) Lb.nr. 1.2 (1956). 13. Der henvises til specialet Byens skjulte huse RUC, 2000, for en nærmere redegørelse for beregningerne af huslejen. Her vil der endvidere også findes tilsvarende tal for Gasværksvej. 14. Sådanne forhold er kendte i ejendommene, Gasværksvej nr. 19 og Absalonsgade nr. 30, 33 og Rester af afføring ekskrementer. 16. K. Carøe, (1892:13). 17. Fra Bispetid til Borgertid (1947:281). 18. Åen løb på tværs af Vesterbrogade mellem den nuværende Hovedbanegård og Vesterbros torv. 19. For at kunne sammenligne frekvensen af sygdomstilfælde i de enkelte bydele, er det nødvendigt at kende det nøjagtige indbyggertal for henholdsvis Vesterbro, Christianshavn og for Blaagaardskvarteret. Disse tal er imidlertid svære at finde. Det første pro-

17 48 ARBEJDERHISTORIE NR blem melder sig når det ønskes fastslået, hvilke gader de ovennævnte områder dækker over. En nærmere undersøgelse viser nemlig, at byen var opdelt i en række lægedistrikter, og at der godt kunne være flere lægedistrikter indenfor samme bydel. Jeg har imidlertid valgt at holde mig til de oplysninger, som fremgår dels af magistratens bearbejdede udgave af folketællingen for 1880, 1885 og 1890 samt Trap-Danmark 2. udgave I disse fremgår det, at Vesterbro i 1880 havde et indbyggertal på , mens indbyggertallet på Christianshavn var på I Trap-Danmark er det muligt at finde de geografiske afgrænsninger af de enkelte roder. Her fremgår det, at Blaagaardskvarteret bestod af Blaagaards rode samt af Kirkegaards rode. I de opsummerede resultater af 1885-folketællingen ses det, at indbyggertallet her var Hvad indbyggertallet var samme sted i 1880 vides imidlertid ikke. I 1890-folketællingen er indbyggertallet sammentalt, så de udgør de enkelte lægedistrikter, og her fremgår det ligeledes, at Blaagaardskvateret bestod af de to ovennævnte roder, der udgjorde 11. lægedistrikt med et samlet indbyggertal på Disse tal skal så ses i sammenhæng med antallet af registrerede sygdomstilfælde i de enkelte kvarterer, hvilket jeg uden yderligere kommentarer overlader til læseren. 20. Omkring 1880 eksisterede der en række badeanstalter rundt om i byen. Bad i de mange arbejderlejligheder eksisterede ikke, og derfor var der hårdt brug for badeanstalterne. I slutningen af 1880 erne ansloges det årlige antal bade i de københavnske badeanstalter til , heraf var de karbade, hvilket svarede til ét karbad årligt pr. indbygger. Axel Holm & Kjeld Johansen (1941:136). 21. Dette var tilfældet i fem ejendomme, nemlig Gasværksvej nr. 29 og Absalonsgade nr. 25, 33, 38 og Richard Willerslev (1979:37). 23. Op.cit. 24. Tabel 3 viser kun antallet af familier, hvor der var 3,4 eller 5 børn under 10 år. Langt flere end de anførte familier havde både 4 og 5 børn blot med den forskel, at nogle af børnene var over 10 år. 25. Ugeskrift for læger: Nogle Bemærkninger om hygiejniske Forhold i Kjøbenhavn (1884:488). 26. Richard Willerslev, (1979:89). Arkiver Boligtællingslisterne 1885 & 1890 Danmarks statistik (Rigsarkivet). DSB s personalakter. Personsager for Børresen & Jensen. (Rigsarkivet). Ejendomsvurderinger, matnr. 132:journalnr.172/1884. matnr. 70A4i:128/1871 & 251/1880. matnr. 62G:249/1889. matnr.262:256/1878. matnr. 271:20/1879 & 22/1882. matnr. 274:70/1879. matnr. 275:273/1884. (Københavns Stadsarkiv). Folketællingslisterne for Staden Kjøbenhavn 1880 & (Rigsarkivet). Københavns Skiftekommissions Forseglingsprotokoller. (Landsarkivet). Københavns Boligkommission journalsager. Bl.a. sager over nedrevne ejendomme, (Københavns Stadsarkiv). Politiets journaler. Sundhedspolitiets journaler. 3. inspektorat. Journalsager vedr. slette overbefolkede boliger og andre sanitære mangler. Journalsager Litra K (Landsarkivet for Sjælland). Litteratur Bondebjerg, Ulla: En analyse af den københavnske slum bd. 1&2. Speciale KU (1973). Bro, Henning: Socialdemokratiet og arbejdernes boligforhold i København Historiespeciale KU (1980). Carøe, K.: Københavns Natrenovation , i Tidsskrift for Sundhedspleje. 3 bd. s Udgivet af Selskabet for Sundhedsplejen. København (1892). Cold, D: Nogle Bemærkninger om Hygiejniske Forhold i Kjøbenhavn. Ugeskrift for læger. bd. 9 (1884). Erichsen, John og Jensen, Sigurd: Rammerne sprænges (1982). Fisker, Kay (red.): Københavnske boligtyper fra , side , i Arkitektens Maanedshæfte. (1936). Hansen, Enrico: Boligbyggeriets vilkaar siden 1856, side , i Arkitekten bd. 38 (1936). Holm, Axel og Johansen, Kjeld: København Bebyggelse og byplanlægning samt bolig og byggeforhold. (1941). Hornemann, Emil: Om Sundhedstilstanden i Boligerne paa Østerfælled, i Hygieiniske Meddelelser 1 bd. 1. hefte, ( ). Hornemann, Emil: Den Nuværende Husvildhed og Mangel paa Sunde Boliger, (1857), side 1-30, i Hygieiniske Meddelelser 1 bd. 3. hefte, ( ). Hornemann, Emil: Om folkerige Byers Udvidelse; nærmest med Hensyn til Kjøbenhavn, i Hygieiniske Meddelelser 2. hefte, 2 bd. ( ). Hyldtoft, Ole: Arbejderboliger og bymiljøer, side 72-97, i Mennesket og Maskinen. P. Strømstad (red.) Nationalmuseet. København (1980). Hyldtoft, Ole: Det industrielle Danmark Systime, 2. oplag (1981). Høgsbro, Kirsten-Elisabeth: Byens boliger, side , i Dagligliv i Danmark i det 19. og 20. århundrede. bd. 1 Axel Steensberg (red.) (1963).

18 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Jensen, Toft Hannelene: Det Københavnske spekulationsbyggeri , i Årbog for Arbejderbevægelsens historie, SFAH, København (1984). Nissen, Nis: 100 års etagehuse for ubemidlede, i Arkitekten årg. 81 nr. 19, side (1979). Nørregaard, Georg: Vesterbros Historie, i København Før og Nu, Alfred G. Hassings Forlag, København Stadingeniørens Direktorat: Fra Bispetid til borgertid, København (1947). Tabelværk til Kjøbenhavns statistik Nr. 6, 7,8, 9 & 10. ( ), (Københavns Rådhus-bibliotek). Willerslev, Rich.: Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring 1880, Akademisk Forlag, København (1979). Willerslev, Rich.: Den glemte indvandring, i Den svenske indvandring til Danmark , Gyldendal (1983). Abstract Søren Barnak: The hidden housing homes of the Copenhagen poor in the 1880s, Arbejderhistorie, 3/2001, s About a hundred years ago a long row of back buildings for residential purposes were erected in the inner Vesterbro. The demand for cheap housing was great and a large part of the buildings was consequently of very poor quality. Many families, who in these years streamed into the towns from the agricultural districts, moved into the back buildings in Vesterbro. The records of the Copenhagen health officials ( Copenhagen Health Police`) give witness to the extremely bad conditions that the city s new working class came to live under. Residents were crammed together in small flats and the dark and confined backyards were a dangerous health hazard. On warm summer days there was an appalling stench from chamber pots, horse manure and kitchen waste. The courtyard was often a swamp and rats and other vermin were a part of daily life. Today virtually all the back buildings are gone and as a result a part of the history of Copenhagen has also disappeared. It is therefore important to tell that part of history which sets focus on the worst housing of the past. Søren Barnak, historiker fra Roskilde Universitetscenter Kongshøjgade nr. 5, 2. tv Kbh. V. Telefon

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

På påskebesøg i Kairos Skraldeby På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Københavns Fængsler Vigerslev Allé 1 Postboks 701 2450 København SV Dato: J.nr.:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE FORSIKRING AFFALD ANTENNER/PARABOLER FORURENING CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M.

GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE FORSIKRING AFFALD ANTENNER/PARABOLER FORURENING CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FORSIKRING... 3 FORURENING...

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd: Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling og husorden. AFDELING 14 CHRISTANSMINDE Ejendommen på Barfredsvej 46 48 er et miniaturesamfund, der

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Afdeling 1, Møldrupvej - Skørping Boligselskab

Afdeling 1, Møldrupvej - Skørping Boligselskab «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Antenner... 3 Tekniske installationer... 3 Bad - toilet... 3 Vandhaner - cisterner... 4 Vask - tørring... 4 Boremaskine... 4 Musik... 4 Altaner... 4

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Den 26. 02.2012 ses i mail til formanden for H/F Strandparken følgende tekst (bilag 2 side 2):

Den 26. 02.2012 ses i mail til formanden for H/F Strandparken følgende tekst (bilag 2 side 2): 1 Sagen af 16. august 2012 Palle Flebo-Hansen Bilag 1 Til Cc Iben Simone Brinkland Pia Hansen Dato 16. august 2012 Hej Iben! Den 26. 02.2012 ses i mail til formanden for H/F Strandparken følgende tekst

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Klerkegården Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Indhold Hvad bliver nyt i din bolig? Side 4 Arbejdet udføres i to omgange Side 4 Reparationer udføres bedst muligt Side 5 Her kan du stille

Læs mere

Træning og støtte i dit hjem

Træning og støtte i dit hjem Kontakt Visitationen Ring på tlf. 7235 5630 Mandag-fredag kl. 10-12, torsdag kl. 10-13. Mail til: visitationen@furesoe.dk. Center for Social og Sundhed Træning og støtte i dit hjem Få støtte til at bevare

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 SoftSuitCase ApS Baggrund I forbindelse med et udvidet samarbejde mellem SoftSuitCase ApS på den ene side og Brandstrup Travel

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod Varde Kommune Plan og Byg Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax 79947478 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 29.04.2013 Lars Aabling Direkte tlf. 7994 7489 Byggesags nr. 12-1057 Dok. nr. Sags nr.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fasaner Det ringer på, og nede foran døren står en mand, der præsenterer sig som Richard. Hans tøj er vådt, det har regnet i flere timer, en opblødt avis ligger på trappestenen. Han undskylder, at han

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Side 1 af 7 sider Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig Hvad og hvor ofte skal du vedligeholde? Hvordan er boligen når du flytter ind? Hvordan er reglerne ved fraflytning? Side 2 af 7 sider

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Lejeaftale Fælleshus Jungehøj Andelsboligforeningen Kyndby Huse

Lejeaftale Fælleshus Jungehøj Andelsboligforeningen Kyndby Huse Huset udlejes kun til beboere i Kyndby Huse samt medlemmer af Kyndbyværkets Personaleforening (KPF) Udlejning aftales på ejendomskontoret enten med den administrative medarbejder i træffetiden eller med

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev nr. 9/ 2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i september måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Udarbejdet af 8.B 2006 OBS1:Skolens tilføjelser eller kommentarer til elevernes forslag til handleplan vil stå efter hvert punkt i kursiv. Vurderingsskema for den Psykiske arbejdmiljø

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Vi fik sat Mena på en stol tog hendes hånd og bad hende fortælle os sin historie.

Vi fik sat Mena på en stol tog hendes hånd og bad hende fortælle os sin historie. Sagsnummer: 26 Navn: Medesan Mena Alder: 82 Ansøgt om: Hjælp til ALT Ansøgt om beløb Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 2.100 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 Afholdte udgifter herefter pause se forklaring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 Hvad består projektet af? Hvad skal der skiftes/renoveres i de enkelte opgange? Udskiftning af vandforsyningsrør (stigstrenge) og afløbsrør (faldstammer) i ejendommen.

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere