Ved detaljeret at undersøge forhold, der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved detaljeret at undersøge forhold, der"

Transkript

1 32 Den historiske udvikling Vesterbro opstod først som egentlig bydel efter at demarkationslinjen 2 i 1852 blev flyttet fra det nuværende Falkoner Allé ind til søerne. Indtil 1850 erne fandtes der kun lidt og spredt bebyggelse på det område, som vi i dag kender som Vesterbro. Indbyggertallet var på under 2000, men op gennem 1860 erne og 70 erne tog udviklingen fart, og i 1880 boede der næsten personer. 3 I første omgang blev der kun bygget langs Vesterbrogade. Her opførtes store lejligheder til de mange erhvervsdrivende og deres familier. Først senere, og i takt med at byens befolkningstal steg, opførte man nede i sidegaderne de små usle lejligheder. Mellem anlagdes Viktoriagade, en del af Istedgade, Vesterbros Torv, Gasværksvej, Badevej (senere Knudsgade, nu Eskildsgade), Absalonsgade og Oehlenschlägersgade. Her var recepten den, at først byggedes der til gaden og siden hen begyndte man, at opføre de mange baghuse. En gennemgang af de Københavnske folketællinger viser, at der i gaderne Gasværksvej og Absalonsgade var en større koncentration af baghuse, end der var i de omkringliggende gader. Da det har været mit mål, at undersøge den ringeste del af boligmassen, har jeg udvalgt netop disse to gader. Det er gjort ud fra en betragtning, om at baghusene, hvad angår belig- ARBEJDER- BOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING 1880 Af Søren Barnak For omkring 100 år siden opførtes en lang række beboelsesbaghuse på indre Vesterbro. Store dele af datidens landbefolkning vandrede på dette tidspunkt mod byerne, og efterspørgselen efter nye boliger var stor. Byggeriet var, som en følge heraf, præget af pengespekulanternes mulighed for en hurtig økonomisk gevinst. Der byggedes hele kvarterer kun bestemt for fattigfolk. Journalsager fra Københavns Sundhedspoliti er blandt de kilder som vidner om de uhyre forhold byens nye arbejderklasse kom til at leve under. I artiklen 1 redegøres der for arbejderklassens boligforhold på Vesterbro. ARBEJDERHISTORIE NR Ved detaljeret at undersøge forhold, der kan siges at være knyttet til en families levevilkår har det været muligt, at frembringe nogle generelle træk der belyser de forhold arbejderfamilier boede under på Vesterbro. I nærværende artikel vil der således blive redegjort for, hvor mange der boede i de enkelte baghuslejligheder, hvor store lejlighederne var og hvad arbejderfamilierne betalte i husleje. Endvidere vil arbejderfamiliernes indbo blive omtalt, og endelig vil de hygiejniske og sanitære forhold i og omkring baggårdsmiljøerne blive dokumenteret ved inddragelsen af en række sager fra Københavns Sundhedspoliti.

2 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING genhed og størrelse, repræsenterede noget af det dårligste byggeri for perioden. Grundspekulationen Dårlige forhold for landbruget er en af de forklaringer der gives på, at et stort antal løstansatte og besiddelsesløse landarbejdere vandrede mod byerne for at søge arbejde ved den voksende industri. Behovet for nye boliger var derfor stort, og byggegrundene blev efterhånden udnyttet maksimalt med både 2. og 3. baghus. Allerede i 1850 erne havde der i forbindelse med koleraepedemien været rettet opmærksom mod, at de mange små og usunde boliger, med det ofte høje beboerantal, i den grad forringede de hygiejniske forhold. 4 Alligevel fik mange allerede opførte huse i perioden påført bag-, og sidebygninger. Ved at lade lejlighederne nærme sig byggelovens minimumsbestemmelser udnyttedes mulighederne optimalt. Ifølge lovgivningens bestemmelser måtte afstanden mellem for- og baghuse ikke være under 1,88 m. Fra flere steder kender man til, at bestemmelsen blev udnyttet på en sådan måde, at beboerne i for- og baghuse kunne trykke hinandens hænder 6 etager over gårdspladsen. I det modbydelige hul, som de tætbeliggende huse efterlod var børnene henvist til at lege. Recepten var: byg højt, byg tæt, byg billigt. Da der blev bygget for den fattige arbejderbefolkning måtte standarden være så ringe, at de kunne betale huslejen. Det var som oftest ensbetydende med dårlige lys- og luftforhold. Der var på trods af disse forhold nok af lejere til boligerne. Transportforholdene gjorde, at arbejderne måtte bosætte sig tæt på arbejdet, og arbejdernes ringe løn gjorde det ofte kun muligt, at bosætte sig i de dårligste lejligheder i de nyopførte brokvarterer. Baghusene blev kaldt for byens skjulte boliger, fordi man ude fra gaden kun kunne se det som oftest pæne forhus, mens de miserable baghuse lå gemt inde bagved. Baghuslejlighederne. Absalonsgade nr. 37 er et godt eksempel på hvordan baghuslejlighederne så ud. Af ejendomsvurderinger, 5 fra henholdsvis 1879 og 1882 fremgår det, at baghuset Absalonsgade nr. 37 var en grundmuret bygning på seks etager indrettet med i alt 48 lejligheder, 6 heraf 20 etværelses og 28 toværelses lejligheder. Der var én hoved- og én køkkentrappe. Bygningens kælder havde jordgulv og var indrettet som brændselsrum. Afstanden mellem baghuset og mellemhuset var 6,2 m. Den tætte afstand imellem de femetagers høje bygninger resulterede i, at lysmængden i de nederste lejligheder og i særdeleshed i gårdrummet, var yderst begrænset. 7 Alle lejlighederne var ensidige, dvs. at der kun fandtes vinduer til den ene side, hvorfor muligheden for ordentlig gennem- og udluftning var ringe. Endvidere havde halvdelen af lejlighederne ingen entre, men alle lejligheder var udstyret med et lille køkken og én kakkelovn. Lejlighederne havde tapetserede vægge, og der var indlagt vand og gas. I gården, der Tabel 1: Oplysninger om baghusene Absalonsgade nr. 25 nr. 30 nr. 33 nr. 37 nr. 38 nr. 39 opførelsesår 1873/ etageantal antal personer antal lejligheder værelsesantal 1/2 v. 1-2 v. 1-2 v. 1-2 v. 2 v. 1-2 v.

3 34 ARBEJDERHISTORIE NR Billede af baghuslejlighed i Saxogade (Københavns boligkommision, årsberetning 1955).

4 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING var brostensbelagt, fandtes en retiradebygning med fire sæder. De fire rum blev benyttet af ejendommens 171 personer, heraf var de 60 børn under ti år. At det var arbejderklassen, som boede i baghusene viser en gennemgang af folketællingslisterne. I 19 af de 38 familier havde manden arbejde som arbejdsmand. Resten af mændene fordelte sig ud over en lang række erhverv som smede, skomagere og cigarmagere. Det var her de ufaglærte arbejdere, de enligstillede kvinder med børn og fattiglemmerne boede. Absalonsgade 37 var et af kvarterets store og tæt befolket ejendomme. I gennemsnit boede der 4,5 personer i hver lejlighed, men i omkring 15 af lejlighederne boede der helt op til 8 personer. I en lang række tilfælde havde familierne fire-fem børn, der alle var under ti år. Ejendommen var en af de såkaldte korridorejendomme. En korridorejendom, der indtil 1880 ernes midte var karakteristisk for store dele af det byggeri, som på Vesterbro var bestemt for arbejderfamilierne, bestod af en lang midtergang med lejligheder på hver side af gangen og med trapper i hver ende. Forklaringen på deres fremkomst er, at man ved denne hustype sparede på de dyre trappeanlæg. Byggeloven af 1856 havde nemlig påbudt, at lejligheder i nybyggerier skulle have adgang til to trapper. Da de to toværelseslejligheder ofte lå med ét værelse på hver side af gangen, måtte beboerne for at komme fra det ene rum til det andet ud på den offentlige gang. De fremmed logerende Grundet arbejderfamiliernes økonomiske livssituation benyttede de familier, som kun havde få børn, ofte muligheden for at udleje et værelse. Hos de omkring 200 familier, som levede i baghusene, boede der 49 logerende. I en del tilfælde var det enlige kvinder (enker eller ugifte), som lejede et værelse ud. Den overvejende del af disse kvinder var beskæftiget med håndarbejde (15), rengøring (9) eller dameskrædderi (4), og supplerede altså deres indtægt ved at udleje det ene værelse til en fremmed. I 1880 havde 10% af samtlige husstande logerende. Et tal der i 1885 var steget til 17%. Herom skriver Københavns Magistrat:..det Fremskridt, der giver sig tilkjende ved den stærkt forøgede Benyttelse (Nybygning) af Toværelserslejligheder istedetfor Etværelseslejligheder, synes unægteligt at betyde adskilligt mindre, naar disse Toværelserslejligheder, ved Udlejning til Logerende, bliver gjorte til Etværelseslejligheder i en dobbelt så stor Maalestok som tidligere. 8 Mange familier kom således til at bo i en etværelses lejlighed, selvom lejligheden reelt bestod af to rum. Med en eller flere logerende boende har det været nødvendigt at klemme sig sammen i de i forvejen små lejligheder. Det er uvist, om den logerende havde eget værelse, men det er rimeligt at antage, at familien i visse tilfælde har levet i det ene rum, for derved at give plads til en eller flere logerende. Det skete sikkert primært i de tilfælde, hvor der var flere logerende, enten i form af en hel familie eller hvis der eksempelvis var to mandlige logerende. Hvis det har forholdt sig sådan, har det betydet, at familien ofte kom til at bo fire til fem personer i et rum. Her skulle de både spise, opholde sig og sove, og hvis kvinden havde hjemmearbejde, fungerede lejligheden også som arbejdsplads. I andre tilfælde, hvor den logerende måske har været en kvinde med små børn, kan man forestille sig, at hun sov på en udtræksseng i f.eks. køkkenet. Hvis den logerende var en ung mand eller kvinde, er det næppe sandsynligt, at vedkommende fik sit eget værelse. Snarere har den logerende sovet blandt familiens børn, og har på den måde nærmest indgået som et medlem af familien. Mange små lejligheder Det vides ikke med sikkerhed hvor store lejlighederne var, men en rimelig antagelse er, at størrelsen ikke afveg væsentligt fra den normale arbejderlejligheds størrelse. Hvad angår lejlighedernes størrelse skal det pointeres, at

5 36 ARBEJDERHISTORIE NR Tabel 2: Den halvårlige husleje nr. 25 nr. 30 nr. 33 nr. 37 nr. 38 nr. 39 Absalonsgade (1890) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Absalonsgade (1885) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Kilde: Boligtællingslisterne (Rigsarkivet) der menes kvadratmeterstørrelsen. En toværelses lejlighed kan som bekendt have mange størrelser, og derfor søges det fastslået, hvor mange kvadratmeter lejlighederne var på. Af tabel 1 fremgår det, at samtlige baghuse på nær ét var opført før 1875, dvs. på et tidspunkt hvor den gældende byggelovgivning utilsigtet var med til at fastsætte en maksimumstørrelse på 31,5 kvm. Arealskatteloven der stammede fra 1802 fritog al byggeri, dvs. nyopførelser af lejligheder på under 69 kvadratalen (cirka 27 kvm.), for at skulle betale byggeafgift. 9 Bestemmelsen var tænkt som en måde at få opført flere lejligheder til arbejderklassen, men kom reelt til at sætte et loft for, hvor store lejligheder arbejderne boede i. En konsekvens af skattelettelsespolitikken blev nemlig, at bygherrerne havde en tendens til at indrette de typiske arbejderlejligheder under bestemmelsernes arealnorm. 10 Henning Bro (1980) skriver i sit historiespeciale, at flere forskere har dokumenteret, at helt op imod af de, i 1880, kendte et- og toværelses lejligheder var på under 30 kvadratmeter. 11 I to ejendomsbeskrivelser af henholdsvis Absalonsgade nr. 37 & 39, foretaget af Københavns Boligkommission ( ), 12 fremgår det, at flere af baghuslejlighederne var på omkring 24 kvm. To toværelses lejligheder fra nr. 37 havde eksempelvis følgende størrelse: Køkken (3,7 kvm.), Værelse (10,3 kvm.), Værelse (9,4 kvm.) = 23,4 kvm. Den anden lejlighed havde et areal på 24,4 kvm. En etværelses lejlighed samme sted havde et areal på: Køkken (4,8 kvm.) og værelse (13 kvm.) = 17,8 kvm. En lignende opgørelse fra nr. 39 viste, at en ét-værelses her var på 18,2 kvm. Til trods for at ejendomsbeskrivelserne er foretaget omkring 75 år efter den behandlede periode, er der god grund til at tro, at lejlighedernes størrelse ikke var blevet mindre, end de havde været i perioden omkring Stort set alle de lejligheder, som indgår i min undersøgelse var på to værelser, hvilket altså taler for, at lejlighederne var af en størrelse, som i hvert fald ikke lå over 27-31,5 kvm. Huslejens størrelse Oplysninger om huslejens størrelse er ikke kendt for samtlige baghuslejligheder. Derfor bygger nedenstående oplysninger, for visse af lejlighederne, på et estimeret huslejeniveau for året Huslejen svingede fra 27 kr. halvårligt helt op til 96 kr. De store forskelle, som huslejen udviste, kan skyldes flere forhold. Vi ved, at de billigste huslejer blev betalt for de lejligheder der var placeret enten i stueetagen eller oppe under taget (5.sal eller kvisten). Stuelejlighederne havde mindst lys og har sikkert været de mest fugtige lejligheder, da ejendommene i flere tilfælde ikke havde støbt fundament i kælderen, men blot havde jordgulve. 14 Dermed har fugten kunne trænge op i ejendommen og forårsage fugtproblemer i stuelej-

6 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Absalonsgade 30.

7 38 ARBEJDERHISTORIE NR lighederne. I en enkelt ejendom, Absalonsgade nr. 33, var der sågar jordgulve i selve stuelejlighederne. På samme måde var kvistlejlighederne dårligt isoleret og varmen, kulde og fugt kan have haft nemt ved at trænge ind i lejlighederne. Ud over sådanne forhold har der generelt været tale om, at lejlighederne har været af forskellig størrelse. Endelig kan der have været forskel på lejlighedernes fysiske udformning. Eksempelvis ved vi, at nogle af lejligheder i Absalonsgade nr. 33 ikke havde noget køkken, men kun havde en kogekakkelovn. Men også forhold omkring antallet af vinduer, entré o.lign. må have spillet ind på de differentierede huslejer. Arbejderfamiliernes indbo En arbejdsmand tjente typisk omkring kr. om året. Hertil skal så lægges nogle hundrede kroner for kvinder og børns arbejde, men sjældent nåede den samlede årsindtjening op over 1200 kr. Store dele af dette beløb gik til enten husleje eller mad, så det var yderst begrænset, hvad der var tilbage til eksempelvis at møblere en lejlighed. Som en naturlig følge heraf var arbejderlejlighederne yderst sparsomt indrettet. En nærmere undersøgelse af 20 udvalgte familiers indbo viste, at der ikke var den store forskel på, hvordan lejlighederne var indrettet. Hos en cigarmager bestod indboet af et bord, to stole, et klædeskab og en gyngestol. Der må vel også have været en seng, men den er ikke medtaget i opgørelsen. En arbejdsmand havde en sofa, et bord, fire stole, et klædeskab, en gyngestol, et spejl og en seng. Andre steder fandtes tillige en kommode og lidt køkkentøj, oftest til en samlet værdi der ikke oversteg 20 kr. Klædeskabe fandtes kun sjældent. På grund af de trange forhold var der næppe plads til et sådant møbel. Mange ejede slet ikke deres indbo, men havde derimod lejet det og betalte så en fast månedlig leje. Indboets sparsomme karakter kan altså delvis forklares ved, at der boede mange fattigfolk i baghusene. Samtidig har der også været en grænse for, hvor meget der var plads til i en toværelses lejlighed når, der huskes på, at der måske boede seks til syv personer sammen. Endelig må beboernes alder have spillet en rolle. Det kan enten have været unge mennesker, som endnu ikke havde fået etableret sig ordentligt i egen lejlighed og fået anskaffet sig alle de møbler, som en familie anskaffer sig gennem et helt liv. Det kan også have været ældre personer, og når flere af de undersøgte var enkemænd tyder noget på, at de havde været oppe i årene og måske ikke længere havde arbejde. Det har måske været nødvendigt, at pantsætte eller sælge indboet for at kunne overleve, og det er så forklaringen på det manglende indbo. Der findes ingen oplysninger om hvordan arbejderes garderobe må have set ud, men Richard Willerslev (1980) skriver om arbejderfamilierne i København, at med hensyn til klæder var det ret udbredt, at arbejderen havde to sæt klæder. Et til arbejde og et til søndagsbrug. Det har dog næppe været tilfældet for de familier, som boede i baghusene, da en yderst ringe økonomi nok snarere har medført, at der var tale om et sæt tøj, som kun blev vasket når lejligheden bød sig. På baggrund af skifteprotokoller fra Hofog Stadsretten fremgår det ydermere, at flere arbejdere døde på Almindelig Hospital, hvor de som oftest kun efterlod sig beskedne kontant beløb. De få personlige effekter der fandtes, blev udleveret til fattigvæsenet, som kom til at stå for begravelsen. En del arbejdere tilhørte en begravelseskasse, da det både for den døende selv, men også for de pårørende, var forbundet med stor skam at skulle begraves på fattigvæsenets regning. At flere af de her omtalte blev begravet på fattigvæsenets regning fortæller os lidt om, hvor fattig den afdøde må have været. Københavns Sundhedspoliti At forholdene i mange tilfælde har været ganske forfærdelige, får man endvidere en god fornemmelse af, ved at studere journalerne fra Københavns Sundhedspolitiet. Københavns

8 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Skitseplan over baggårdene i Absalonsgade 35, 37 og 39. (Journalsag, Københavns Boligkommision 1953).

9 40 ARBEJDERHISTORIE NR Kort over København Hother Waagensen, Strandbergs Forlag. Udsnit af kvarteret omkring Gasværksvej og Absalonsgade.

10 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Sundhedspoliti var den offentlige instans, som borgerne kunne rette henvendelse til, hvis de havde klager vedrørende de sanitære forhold. Sagerne spænder vidt og omhandlede eksempelvis svineri i baggårdene, fugt i nyopførte bygninger eller klager over snegle og råd i kvistlejligheder. Af et brev stilet til det højtærede Sundhedspoliti den 23. marts 1883 fremgår det, at der i gården, Absalonsgade nr. 37 angiveligt skulle have været menneskeekskrementer og andet snavs, ligesom trappen i det stærkt beboede baghus ikke var blevet vasket i lange tider. Beboerne frygtede, at når varmen kom, ville især den manglende renholdelse af gården udgøre en fare for beboernes sundhed. Ligeledes blev der klaget over, at der ikke fandtes nogen døre til retiraderne og pissoir i mellemgården til baghuset, hvilket var til stor gene for beboerne. Endelig boede der en mand ved navn Petersen på 1. sal i baghuset, som opkøbte klude og ben, som han opbevarede en hel uge i lejligheden, hvilket forårsagede en ilde lugt. Fire dage efter, den 27. marts 1883 fulgte så Sundhedspolitiets rapport. Politiet konstaterede ved inspektion af ejendommen, at der, som i skrivelsen anført, manglede en dør foran et af retiraderne. Med hensyn til den manglende rengøring i gården og ved rendestenene var der, ifølge politiet, ingen grund til at klage over renligheden. Trapperne var ikke propert vasket, men de var dog heller ikke mere urene end trapper i almindelighed var i sådanne ejendomme. I sagen om manden på 1. sal i baghuset skrev politiet følgende: En paa 1ste sal i baghuset boende arbejdsmand O. Petersen blev i Juli 1881 givet tilladelse til at drive handel med klude og ben, og på grund af, at handelen skulde drives i et meget ringe omfang, idet han ikke agtede at forhandle mere, end hvad hans kone gik omkring i huse og kjøbte, blev det mundtlig tilladt at lade sorteringen af kludene foretage i sin beboelseslejlighed efterhaanden, som de bleve bragte hjem, dog saaledes, at de straks derefter skulde nedbringes og opbevares i et dertil bestemt kjælderrum, hvor ogsaa de opkjøbte ben skulde opbevares. Denne betingelse er ikke bleven overholdt. I dag fandtes der paa gulvet i det ene af hans værelser liggende omtrent en hel sæk klude, iblandet med gammel brød og ben, hvilket afgav en ubehagelig lugt i lejligheden som kun bestaar af 2 værelser og i det hele taget var meget malproper. Da der tidligere havde været klaget over et lignende forhold, var politiet af den opfattelse, at der burde gives ham et pålæg om ikke at have klude og ikke at lade sorteringen foregå i beboelseslejligheden, men kun i ovenanførte kælderrum. Pålægget blev givet den 28. marts. Endvidere lovede viceværten at få opsat en dør foran retiraden indenfor 8 dage. Den 5. april inspicerede politiet så igen ejendommen og konstaterede, at forholdet med døren var bragt i orden, samt at der ikke længere fandtes klude og ben i lejligheden hos arbejdsmand O. Petersen. Vi ved fra folketællingslisterne, at arbejdsmand O. Petersen i 1885 boede med sin kone og 4 børn i den heromtalte toværelses lejlighed. Antallet af børn kan godt have været mindre i 1883, men faktum er dog, at familien boede i en toværelses lejlighed, der ud over at blive benyttet til beboelse også blev brugt til at opbevare gamle ben og klude. Adskillelsen mellem lejlighederne bestod sikkert kun af helt tynde vægge, så der må især i sommermåneder have bredt sig en forfærdelig stank, ikke kun i O. Petersens egen lejlighed, men også ind i de tilstødende lejligheder, ligesom korridorgangen, der sikkert var uden ordentlige udluftningsmuligheder, må have været ulidelig at bevæge sig på. I lignende sager blev der på samme vis klaget over svineri og mangler i baghusene. Flere steder var der tale om, at der antageligt har været fyldt med rottereder, mens det andre steder var kældrene der mest af alt mindede om en åben sump. Nogle steder blev der klaget over, at rendestenene ikke var blevet rengjort i ugevis, og der derfor flød med snavs og urenligheder. Retiradetønderne til potter flød over og dannede en ubehagelig pyt på gulvet. Andre steder lå der væmmelige bunker af går-

11 42 drenovation, hvorpå indholdet fra beboernes natpotter blev kastet. I en sag fra Absalonsgade nr. 27 blev der klaget over en lejlighed, hvor køkkenet skulle have været befængt med snegle. Ved politiets eftersyn blev det konstateret, at der fandtes råd og fugt, og tillige med var der spor af snegle både over og under vasken. Viceværten forklarede imidlertid, at råddenskaben stammede fra klagerens malproperhed, og oplyste endvidere, at familien stod til restance af huslejen, og derfor skulle flytte førstkommende torsdag. Viceværten lovede at få køkkenet fuldstændig istandsat førend lejligheden igen blev udlejet, og politiet konkluderede, at netop det forhold, at familien nu skulle flytte, nok var den egentlige grund til, at der blev klaget. Endelig blev der i en sag klaget over at der i både forgårds og baggårds latrinhus intet potterum fandtes. Derimod var der i et af rummene, i hvert latrinhus, på trægulvet udenfor sædet hensat en tønde. Der var imidlertid intet afløb tilknyttet, og der kunne derfor ingen udskylning finde sted. I en lang række tilfælde klagede beboerne til Københavns Sundhedspoliti over de dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Som regel undersøgte politiet sagerne og fandt som oftest, at forholdene slet ikke var så slemme, som klagerne antydede. Det forhold, at flere uafhængige beboere over en femårig periode klagede over de samme forhold, tyder dog på, at der kan have været problemer med de sanitære og hygiejniske forhold. Påfaldende ofte viste politiets undersøgelse dog, at ejendommens stand, modsat klagerens opfattelse, var så god, at klagerne blev anset som værende uberettigede. Den divergens der var mellem beboerklager og politiets vurdering af de enkelte sager kunne tyde på, at politiet ikke tog klagerne alvorligt. Arbejderfamilierne skulle ikke stille krav om bedre forhold og skulle derfor heller ikke forvente at få deres klager taget alvorligt. Beboerne i de mange baghuse befandt sig på samfundets bund, og har sikkert alene af den grund haft svært ved, at få deres klager behandlet på en lovmæssig korrekt måde. ARBEJDERHISTORIE NR Natrenovationen At der generelt var problemer med lugtgener i baggårdene giver ovenstående beskrivelse en god fornemmelse af. Husholdningsaffald, hestemøddinger samt overfyldte og urensede lokummer har specielt om sommeren skabt ulidelige forhold i de snævre baggårde. Meget tyder på, at afhentning og udtømning af retiraderummenes tønder var et stort hygiejnisk problem. Retiraderummene i de mange baggårde indeholdt trætønder, som én gang om ugen blev borttaget og ombyttet med tomme tønder. Tønderne blev kørt bort, tømt og blev herefter betragtet som udskyllet, selv om en sådan ikke havde fundet sted. Herefter blev tønderne blot kørt tilbage til en ny baggård, godt smudsige og tilsølede med rester af indholdet fra latrinerne. På den måde blev tønderne nemt smittebærere af forskellige smitsomme sygdomme. K. Carøe (1892) skriver i Københavns Natrenovation , at til trods for, at de gældende paragraffer foreskrev, at tønderne, i forbindelse med udkørsel og tømning, skulle holdes velrensede, var det langt mere udbredt, at de blot blev tømt på stedet og sat tilbage i retiraderummet. Tønderne skulle ellers efter forskrifterne køres bort, tømmes udenfor byen, skylles med vand og skrubbes både udvendig og indvendig med en stiv kost og først derefter være klar til at blive brugt ved næste tømning. Natrenovationsområdet var imidlertid præget af selskaber, som udførte renovationsarbejdet uden at have den fornødne bevilling, og derfor blev reglerne ikke altid overholdt. Flere af de vognmænd, der ingen bevilling havde, var samtidig også udenfor kontrol, hvad angik rengøringen af tønderne. Det samme gjaldt de private ejere, som selv stod for tømningen af gårdenes retiraderum. Der blev derfor hyppigt klaget over, dels den mangelfulde rensning af tønderne, og dels omhældningen af tønder, som fandt sted i gårdene. Udskylningen skete når den skete med koldt vand og var ofte ufuldkommen. Ikke sjældent skete det, at der på siderne af de rensende tønder sad store fækalmasser. 15 Samtidig var der normalt også kun ét sæde for hver

12 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Absalonsgade 37.

13 44 ARBEJDERHISTORIE NR personer i gårdretiraderne, hvilket resulterede i, at tønderne ofte var overfyldte sidst på ugen. Af en tilladelse til at drive natrenovation, givet i 1872 til Københavns Renovationskompagni, fremgår det af 3: At overhældning fra en Beholder til en anden maa under Udførslen ikke finde sted paa Byens Grund. 16 Faktisk var denne paragraf, ifølge Carøe, aldrig blevet overholdt, og der var aldrig blevet skredet ind overfor lovovertræderne. Ofte skete der det, at de tønder, der kun var halvt fyldte blev hældt sammen med andre tønder og den tomme tønde blot stillet tilbage. Det kunne ske op til flere gange i træk, og på den måde kunne der gå lang tid mellem, at tønderne blev rengjort. Det siger sig selv, at en bedre kontrol med renovationsarbejderne til en vis grad kunne have afhjulpet problemerne med de mange lugtgener, der var forbundet med baggårdenes retiraderum. Men også større baggårde med mere rum og bedre luftgennemstrømning ville have haft en positiv virkning på ubehagelighederne. I 1887/88 blev der i Rigsdagen fremsat forslag om, at det ubebyggede grundareal skulle udvides fra en 1/4 til en 1/3. Forslaget blev på dette tidspunkt nedstemt, men et af argumenterne for en udvidelse af gårdrummet illustrerer på bedste vis under hvilke forhold, arbejderfamilierne i de mange baggårde levede. Citatet stammer her fra bogen Fra Bispetid til Borgertid, udgivet af Stadsingeniørens direktorat (1947). Man gør jo stundom og man burde vist gøre det oftere, vi, der leve paa Solsiden og til Gaden Afstikkere ind mellem Bag- og Sidegaarde, og have De saa ikke set, at i Bygningerne ja, De have set det mangfoldige Gange i Bagbygningerne, hvor det er bebygget lige fra Kjælder til Kvist, der er en 6-7 Alen til den nærmeste Bygning paa den anden Grund. I den Slugt ligger Retirade, Pissoir og Skarnsbøtteopsamlinger lige umiddelbart op til Vinduerne i de beboede Lejligheder. 17 Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må have været at leve i disse indesluttede, mørke og fugtige gårdrum med stillestående usund luft. Stadslægens beretninger Ovenstående eksempler på de dårlige sundhedsforhold er langtfra enestående. Således fremgår det af Stadslægens årsberetning for 1880, at Vesterbro i efteråret 1880 var ramt af en feberepidemi. 314 tilfælde af feber blev anmeldt i tidsrummet august til november. Det svarede officielt til at cirka 1,27% af bydelens befolkning var ramt af epidemien. Lægerne har dog næppe besøgt alle som var syge, og det er derfor sandsynligt, at langt flere blev ramt af epidemien end ovenstående tal afslører. For de fleste af de andre bydeles vedkommende lå tallet kun på omkring 0,5 %. Alene i Absalonsgade blev der anmeldt 39 tilfælde, mens der på Gasværksvej blev anmeldt 14. Det relativt store antal tilfælde havde naturligvis en årsag. Stadslægen var af den overbevisning, at feberepidemien skyldtes et omlægningsarbejde ved Rosenaaen. 18 Åen havde i løbet af sommeren været udsat for en del omlægninger, hvorfor vandet var blevet ledt gennem bydelen i en åben og interimistisk trærende. Vandet var bl.a. spildevand fra Blaagaardskvarteret og området omkring Assistens kirkegaard. Arbejdet havde været forbundet med en del lugtmæssige ulemper, og da kloakstrækningen blev færdig i september måned, blev den tidligere kloakføring øjeblikkeligt tørlagt. Resultatet blev, at bundfaldet på den gamle strækning udsendte en betydelig stank. Ejendommen Vesterbrogade 54 havde direkte afløb til Rosenaaen, og her fandtes der både kostald og mælkeudsalg. I denne ejendom opstod der i perioden september til november 19 tilfælde af feber. Stadslægen, og i lighed med ham flere læger fra Vesterbro, så derfor en forbindelse mellem omlægningen af Rosenaaen og tilfældene af feber. Rosenaaens bundfald formodedes af have indeholdt bakterier, som havde forplantet sig til mælken. Mælkeudsalget var bydelens største, og man-

14 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Billede af korridorgang. Ejendom ukendt. (Københavns boligkommission, årsberetning 1948).

15 46 ARBEJDERHISTORIE NR ge mennesker fik således deres mælk herfra. Det fremgår desuden af Stadslægens årsberetning for 1880, at Vesterbro var præget af et langt højere antal af sygdomstilfælde, end det var tilfældet for resten af byen. I alt 4825 anmeldte sygdomstilfælde var der i løbet af året. Til sammenligning var der på Christianshavn kun 2879 tilfælde, mens der i Blågårdskvarteret på Nørrebro var 4288 anmeldte tilfælde. En gennemgang af årsberetninger for perioden viser tilmed, at 1880 ikke var et tilfældigt år, men at Vesterbro, hvad angår sygdomstilfælde, lå højest hvert år. Således også i 1885 hvor en mæslingeepidemi hærgede byen, og hvor den største intensitet fandtes på netop Vesterbro. I lighed hermed blev 15% af alle byens koldfebertilfælde konstateret på Vesterbro. 19 Opsamling Resultatet af den samlede undersøgelse viser, at beboeren i baghusene på Gasværksvej og Absalonsgade i halvdelen af tilfældene var arbejdsmand indvandret fra landet. De øvrige mænd fordelte sig på en lang række forskellige erhverv, hvor de to største grupper var smede og skomagere. Langt den overvejende del af de gifte kvinder oplyste ikke noget erhverv, men det er sandsynligt, at de kan have haft beskæftigelse som hjemmesyersker eller rengøringskoner. De fleste lejligheder havde selvstændigt køkken, men ingen af lejlighederne havde hverken toilet eller bad. 20 Blandt de baghuse hvor der fandtes oplysninger om opvarmningsforholdene, ses det, at der ofte kun var én kakkelovn pr. lejlighed, uanset om lejligheden bestod af ét eller to rum. 21 Da lejlighederne i disse arbejderkvarterer generelt var af ringe standard, er det rimeligt at forestille sig, at én kakkelovn, især om vinteren, kan have haft svært ved at varme lejligheden op, når man tænker, sig at der har hængt fugtigt vasketøj i det ene rum. Arbejderfamilierne boede typisk i ensidige lejligheder med et fåtal af vinduer, hvilket har været med til at reducere mængden af det sollys, som fandt vej til de små lejligheder. Det har især gået ud over de lavest beliggende lejligheder, da de tæt placerede for- og baghuse ikke levnede sollyset mange chancer for at nå ned i bunden af de smalle baggårde. Mange lejligheder, heraf en del etværelses, havde ikke nogen entré. Det betød at beboerne måtte gå direkte fra gangen ind i lejlighedens eneste rum, hvor man både skulle spise, sove, tørre tøj og i det hele taget opholde sig. Om der var tale om overbefolkning i de små lejligheder afhænger af hvordan dette defineres. Richard Willerslev (1979) skriver, at der i datiden var nogen usikkerhed om, hvornår man kunne anse en lejlighed for at være overbefolket. I bearbejdelsen af 1885-folketællingen, skrev magistraten således at et samliv af måske en halv snes mennesker i en og samme lejlighed må siges at være såre uheldigt. 22 Med folketællingen i 1890 havde magistraten ændret ordlyden, så det nu var et krast udtryk for overbefolkning, hvis der i en toværelses lejlighed boede otte personer eller flere. 23 Min undersøgelse har vist, at mange familier havde både tre, fire eller fem børn, 24 og som oftest var børnene helt små. I langt de fleste lejligheder boede både fem, seks og syv personer og dermed nærmede det sig forhold, hvor der var tale om overbefolkede lejligheder. Sagerne fra Københavns Sundhedspoliti vidner både om det dårlige byggeri, som blev opført i perioden og om de til tider umenneskelige hygiejniske forhold, som fandtes i disse kvarterer. Vel nok især den manglende renholdelse af gårdarealer, trapper o.lign. fremstår tydeligst blandt sagerne. Uhumske forhold i og omkring latrinhusene prægede de mange baggårde, og beboerne havde en ikke ubegrundet frygt for, at de dårlige hygiejniske forhold skulle udgøre en sundhedsfare. Ikke mindst i sommermånederne må mange baggårde have været et ulideligt sted at opholde sig, og lugten må have været lige så slem inde i lejlighederne, da baggårdene sjældent gav mulighed for at få tilført frisk luft. Om disse forhold skriver også D. Cold (1884) 25 : Ofte manglede den påbudte vandlås på køkken-

16 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING håndvasken sådan at luften fra kloakkerne sivede ud i køkkenrummet. Selvom en stor del af urinen fra folks retiradebesøg endte i tønderne, røg en lige så stor del ned i kloakken, og det siger sig selv, at lugten i de små køkkener, især om sommeren må have været ulidelig. Godt nok var det ved lov af 1871 påbudt med vandlås på køkkenhåndvaske, men loven gjaldt kun for alle nye køkkener. 26 Flere af de udvalgte baghuse er opført før end 1871, og håndvaskene kan derfor sagtens have været uden vandlås, og stanken fra baggårdene dermed været kommet via kloakrøret lige op i lejlighederne. Efter at have undersøgt baghuslejlighederne kan det konkluderes, at de fleste familier som var søgt til byen i håbet om at få et bedre liv højst sandsynlig aldrig fik indfriet deres forventninger. De kom til at bo under trange kår stuvet sammen i små lejligheder. Lejligheder der var i en ringe stand og som mest af alt må tages som et udtryk for, at den gældende boliglovgivning på en række punkter var utilstrækkelig. Beboerne i de mange baghuslejligheder befandt sig på samfundets bund, og levede en ussel tilværelse i byens skjulte huse. Noter 1. Artiklen bygger på resultaterne af min specialeafhandling, der i efteråret 2000 blev færdiggjort under titlen Byens skjulte huse. Arbejderboliger på Vesterbro Roskilde Universitetscenter. 2. Damarkationslinjen var en linje der fritlagde et areal udenfor Københavns volde. Af militære hensyn var stort set al byggeri forbudt da skudfeltet i tilfælde af fjendtlige angreb skulle ligge frit. Forordningen som stammede fra 1672 var i 1852 forældet og derfor blev linjen i første omgang flyttet ind til søerne for så i 1867 helt at forsvinde 3. Af tal, der bl.a. kan ses hos Axel Holm og Kjeld Johansen (1941), fremgår det, at Københavns befolkning voksede fra i 1850 til i Ved en nærmere gennemgang af befolkningstilvæksten for de enkelte årtier ses det, at byens indbyggertal voksede med i tiåret Heraf var de vandringer fra land til by. I årene steg befolkningstallet med , heraf var de vandringer. I 1880 var byens befolkning vokset til , hvilket var en tilvækst på fra 1870 til Af tilvæksten faldt på vandringer. 4. Emil Hornemann sammenlignede København med bl.a. Paris og London og beskrev, hvordan man i disse byer ryddede store områder udenfor byerne for her at opføre særskilte boliger til den arbejdende klasse. Hornemann tilføjede dog også, at man i de disse byer endnu ikke havde kunnet forhindre, at der af spekulanter blev rejst en mængde usle barakker, der var opbygget af materialer fra de mange ældre nedrevne huse. I København sås en lignende tendens, hvor størstedelen af nyopførte bygninger udmærkede sig ved små lejligheder ved slet bygning af slette materialer, den såkaldte spekulationsbygning. (Hygiejniske meddelser, :8). 5. journalnr. 20 & journalnr På det tidspunkt hvor oplysningerne stammer fra var det kun 38 af de i alt 48 lejligheder som var beboet. 7. I en sag fra Boligkommissionen (LB.nr.9, 1961) bliver der bl.a. skrevet om en lejlighed på 4.sal, at på grund af den smalle gård mellem baghus og mellemhus er adgangen for dagslys mindre god en stor del af året. Selvom der er tale om en forskydning i tid ændrer det ikke ved forholdet om, hvor lidt lys der så må have været i de nederste lejligheder. 8. Tabelværk for Kjøbenhavns Statistik Nr. 9. (Tabellarisk fremstilling af beboelsesforholdene i Staden Kjøbenhavn paa Grundlag af Folketællingen den 1ste Februar 1885, side 12). 9. Loven blev ophævet i 1857, men genindført i I 1873 blev friarealet sat op til 80 kvadratalen (31,5 kvm.). 10. Henning Bro (1980:23). 11. I 1979 undersøgte Richard Willerslev disse forhold og fandt frem til, at der i 1880 fandtes ét- og toværelses lejligheder i København, og heraf var mindst de af dem på mellem 64 og 80 kvadratalen. 12. Journalsager vedrørende kondemnable ejendomme. Lb.nr. 9 (1961) Lb.nr. 7.2 (1960) Lb.nr. 5.2 (1959) Lb.nr. 1.2 (1956). 13. Der henvises til specialet Byens skjulte huse RUC, 2000, for en nærmere redegørelse for beregningerne af huslejen. Her vil der endvidere også findes tilsvarende tal for Gasværksvej. 14. Sådanne forhold er kendte i ejendommene, Gasværksvej nr. 19 og Absalonsgade nr. 30, 33 og Rester af afføring ekskrementer. 16. K. Carøe, (1892:13). 17. Fra Bispetid til Borgertid (1947:281). 18. Åen løb på tværs af Vesterbrogade mellem den nuværende Hovedbanegård og Vesterbros torv. 19. For at kunne sammenligne frekvensen af sygdomstilfælde i de enkelte bydele, er det nødvendigt at kende det nøjagtige indbyggertal for henholdsvis Vesterbro, Christianshavn og for Blaagaardskvarteret. Disse tal er imidlertid svære at finde. Det første pro-

17 48 ARBEJDERHISTORIE NR blem melder sig når det ønskes fastslået, hvilke gader de ovennævnte områder dækker over. En nærmere undersøgelse viser nemlig, at byen var opdelt i en række lægedistrikter, og at der godt kunne være flere lægedistrikter indenfor samme bydel. Jeg har imidlertid valgt at holde mig til de oplysninger, som fremgår dels af magistratens bearbejdede udgave af folketællingen for 1880, 1885 og 1890 samt Trap-Danmark 2. udgave I disse fremgår det, at Vesterbro i 1880 havde et indbyggertal på , mens indbyggertallet på Christianshavn var på I Trap-Danmark er det muligt at finde de geografiske afgrænsninger af de enkelte roder. Her fremgår det, at Blaagaardskvarteret bestod af Blaagaards rode samt af Kirkegaards rode. I de opsummerede resultater af 1885-folketællingen ses det, at indbyggertallet her var Hvad indbyggertallet var samme sted i 1880 vides imidlertid ikke. I 1890-folketællingen er indbyggertallet sammentalt, så de udgør de enkelte lægedistrikter, og her fremgår det ligeledes, at Blaagaardskvateret bestod af de to ovennævnte roder, der udgjorde 11. lægedistrikt med et samlet indbyggertal på Disse tal skal så ses i sammenhæng med antallet af registrerede sygdomstilfælde i de enkelte kvarterer, hvilket jeg uden yderligere kommentarer overlader til læseren. 20. Omkring 1880 eksisterede der en række badeanstalter rundt om i byen. Bad i de mange arbejderlejligheder eksisterede ikke, og derfor var der hårdt brug for badeanstalterne. I slutningen af 1880 erne ansloges det årlige antal bade i de københavnske badeanstalter til , heraf var de karbade, hvilket svarede til ét karbad årligt pr. indbygger. Axel Holm & Kjeld Johansen (1941:136). 21. Dette var tilfældet i fem ejendomme, nemlig Gasværksvej nr. 29 og Absalonsgade nr. 25, 33, 38 og Richard Willerslev (1979:37). 23. Op.cit. 24. Tabel 3 viser kun antallet af familier, hvor der var 3,4 eller 5 børn under 10 år. Langt flere end de anførte familier havde både 4 og 5 børn blot med den forskel, at nogle af børnene var over 10 år. 25. Ugeskrift for læger: Nogle Bemærkninger om hygiejniske Forhold i Kjøbenhavn (1884:488). 26. Richard Willerslev, (1979:89). Arkiver Boligtællingslisterne 1885 & 1890 Danmarks statistik (Rigsarkivet). DSB s personalakter. Personsager for Børresen & Jensen. (Rigsarkivet). Ejendomsvurderinger, matnr. 132:journalnr.172/1884. matnr. 70A4i:128/1871 & 251/1880. matnr. 62G:249/1889. matnr.262:256/1878. matnr. 271:20/1879 & 22/1882. matnr. 274:70/1879. matnr. 275:273/1884. (Københavns Stadsarkiv). Folketællingslisterne for Staden Kjøbenhavn 1880 & (Rigsarkivet). Københavns Skiftekommissions Forseglingsprotokoller. (Landsarkivet). Københavns Boligkommission journalsager. Bl.a. sager over nedrevne ejendomme, (Københavns Stadsarkiv). Politiets journaler. Sundhedspolitiets journaler. 3. inspektorat. Journalsager vedr. slette overbefolkede boliger og andre sanitære mangler. Journalsager Litra K (Landsarkivet for Sjælland). Litteratur Bondebjerg, Ulla: En analyse af den københavnske slum bd. 1&2. Speciale KU (1973). Bro, Henning: Socialdemokratiet og arbejdernes boligforhold i København Historiespeciale KU (1980). Carøe, K.: Københavns Natrenovation , i Tidsskrift for Sundhedspleje. 3 bd. s Udgivet af Selskabet for Sundhedsplejen. København (1892). Cold, D: Nogle Bemærkninger om Hygiejniske Forhold i Kjøbenhavn. Ugeskrift for læger. bd. 9 (1884). Erichsen, John og Jensen, Sigurd: Rammerne sprænges (1982). Fisker, Kay (red.): Københavnske boligtyper fra , side , i Arkitektens Maanedshæfte. (1936). Hansen, Enrico: Boligbyggeriets vilkaar siden 1856, side , i Arkitekten bd. 38 (1936). Holm, Axel og Johansen, Kjeld: København Bebyggelse og byplanlægning samt bolig og byggeforhold. (1941). Hornemann, Emil: Om Sundhedstilstanden i Boligerne paa Østerfælled, i Hygieiniske Meddelelser 1 bd. 1. hefte, ( ). Hornemann, Emil: Den Nuværende Husvildhed og Mangel paa Sunde Boliger, (1857), side 1-30, i Hygieiniske Meddelelser 1 bd. 3. hefte, ( ). Hornemann, Emil: Om folkerige Byers Udvidelse; nærmest med Hensyn til Kjøbenhavn, i Hygieiniske Meddelelser 2. hefte, 2 bd. ( ). Hyldtoft, Ole: Arbejderboliger og bymiljøer, side 72-97, i Mennesket og Maskinen. P. Strømstad (red.) Nationalmuseet. København (1980). Hyldtoft, Ole: Det industrielle Danmark Systime, 2. oplag (1981). Høgsbro, Kirsten-Elisabeth: Byens boliger, side , i Dagligliv i Danmark i det 19. og 20. århundrede. bd. 1 Axel Steensberg (red.) (1963).

18 ARBEJDERBOLIGER PÅ VESTERBRO OMKRING Jensen, Toft Hannelene: Det Københavnske spekulationsbyggeri , i Årbog for Arbejderbevægelsens historie, SFAH, København (1984). Nissen, Nis: 100 års etagehuse for ubemidlede, i Arkitekten årg. 81 nr. 19, side (1979). Nørregaard, Georg: Vesterbros Historie, i København Før og Nu, Alfred G. Hassings Forlag, København Stadingeniørens Direktorat: Fra Bispetid til borgertid, København (1947). Tabelværk til Kjøbenhavns statistik Nr. 6, 7,8, 9 & 10. ( ), (Københavns Rådhus-bibliotek). Willerslev, Rich.: Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring 1880, Akademisk Forlag, København (1979). Willerslev, Rich.: Den glemte indvandring, i Den svenske indvandring til Danmark , Gyldendal (1983). Abstract Søren Barnak: The hidden housing homes of the Copenhagen poor in the 1880s, Arbejderhistorie, 3/2001, s About a hundred years ago a long row of back buildings for residential purposes were erected in the inner Vesterbro. The demand for cheap housing was great and a large part of the buildings was consequently of very poor quality. Many families, who in these years streamed into the towns from the agricultural districts, moved into the back buildings in Vesterbro. The records of the Copenhagen health officials ( Copenhagen Health Police`) give witness to the extremely bad conditions that the city s new working class came to live under. Residents were crammed together in small flats and the dark and confined backyards were a dangerous health hazard. On warm summer days there was an appalling stench from chamber pots, horse manure and kitchen waste. The courtyard was often a swamp and rats and other vermin were a part of daily life. Today virtually all the back buildings are gone and as a result a part of the history of Copenhagen has also disappeared. It is therefore important to tell that part of history which sets focus on the worst housing of the past. Søren Barnak, historiker fra Roskilde Universitetscenter Kongshøjgade nr. 5, 2. tv Kbh. V. Telefon

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling og husorden. AFDELING 14 CHRISTANSMINDE Ejendommen på Barfredsvej 46 48 er et miniaturesamfund, der

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod Varde Kommune Plan og Byg Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax 79947478 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 29.04.2013 Lars Aabling Direkte tlf. 7994 7489 Byggesags nr. 12-1057 Dok. nr. Sags nr.

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868 Fortegnelse over beboerne Fortegnelse over Antallet af beboerne i den. november Udarbejdet af overbetjent H. Christensen, hovedstationen,. afdeling. Nr. Bygning Etage Beboere Alder Bemærkninger Forhus

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Oplysning om Afdeling:

Oplysning om Afdeling: Oplysning om Afdeling: Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen vælges af og blandt beboerne på beboermødet. Det er afdelingsbestyrelsens opgave mellem beboermøderne at varetage det løbende samarbejde

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 SoftSuitCase ApS Baggrund I forbindelse med et udvidet samarbejde mellem SoftSuitCase ApS på den ene side og Brandstrup Travel

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013 Sjællandsgade 22 Husk informationsmøde d. 7. november kl. 19-20 i fælleslokale på 1. sal. Sjællandsgade 22 Det skal du vide om renoveringen i din bolig November 2013 Københavns Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 Hvad består projektet af? Hvad skal der skiftes/renoveres i de enkelte opgange? Udskiftning af vandforsyningsrør (stigstrenge) og afløbsrør (faldstammer) i ejendommen.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Journal nr.3/1120-0304-0001/service/vis Rådsmødet den 25. september 2002 Resumé 1. Næstved Kommune har med brev af 27. december 2000

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S Søborg Hovedgade 87 2860 Søborg Nævnet har modtaget klagen den 21. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

Husorden. For. Afdeling Betty Nansens Allé. Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune

Husorden. For. Afdeling Betty Nansens Allé. Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune Husorden For Afdeling Betty Nansens Allé Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711 Købmagergade 44-46 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Købmagergade 44-46 Dato: 01.02.2013

Læs mere

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26 Region Midtjylland Proces for etablering af Skive Sundhedshus Bilag til Regionsrådets møde den 17. december 2008 Punkt nr. 26 Regionshospitalet Skive. - Placering af Myndighedsafdelingen, Skive Kommune

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2013/0041 afsagt den 18. december 2013 ****************************** KLAGER MA (2 voksne/1 barn) SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S Spies A/S REJSEMÅL Maspalomas,

Læs mere

Lejeaftale Fælleshus Jungehøj Andelsboligforeningen Kyndby Huse

Lejeaftale Fælleshus Jungehøj Andelsboligforeningen Kyndby Huse Huset udlejes kun til beboere i Kyndby Huse samt medlemmer af Kyndbyværkets Personaleforening (KPF) Udlejning aftales på ejendomskontoret enten med den administrative medarbejder i træffetiden eller med

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Husorden og reglement for. Andelsboligforeningen. Torvebo

Husorden og reglement for. Andelsboligforeningen. Torvebo Husorden og reglement for Andelsboligforeningen Torvebo Installationer: Andelshaverne skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller uorden ved de i lejligheden værende installationer til afløb og til

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft.

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft. 1 København, den 7. juli 2011 DELKENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mette Lykken v/ advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58, Ganløse 3660 Stenløse Nævnet har modtaget klagen den 5. november

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 HERSTEDHUS er fælles ejendom for beboerne i Grundejer Foreningen Herstedlund (GFH), og huset er til fælles benyttelse og dermed et fælles

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Husorden afdeling 88 - Skæphøj

Husorden afdeling 88 - Skæphøj Nærværende husorden er udarbejdet af afdelingsbestyrelsen og vedtaget på det årlige afdelingsmøde. Denne reviderede udgave er vedtaget på afdelingsmødet den 27. september 2011. Vi lægger i husorden op

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk Andelsboligforeningen, Jagtvej 167 / Teglværksgade 2-12 gør hermed fortsat indsigelse og kommer

Læs mere