National Sårbarhedsrapport 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National Sårbarhedsrapport 2005"

Transkript

1 National Sårbarhedsrapport 2005

2 National Sårbarhedsrapport 2005 Udgivet december Rapporten er kun udgivet elektronisk på Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon Telefax Layout: Identitet & Design as Foto: London, POLFOTO Orkanens øje, POLFOTO Seest, venligst udlånt af Forsvarsministeriet Matrix, Beredskabsstyrelsen ISBN:

3 Forord Velkommen til den første udgave af National Sårbarhedsrapport. Den nationale sårbarhedsudredning fra 2004 gav et omfattende indblik i udfordringerne for den civile sektors beredskab, og den gav anledning til en lang række initiativer, som overordnet skal styrke samfundets robusthed. Men samfundet udvikler sig konstant, og udviklingen påvirker samfundets sårbarhed, både positivt og negativt. Derfor er det vigtigt, at situationen løbende analyseres og vurderes. Denne første årlige Nationale Sårbarhedsrapport er et led i denne proces. National Sårbarhedsrapport 2005 er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen som led i den løbende sårbarhedsvurdering, der blev iværksat i februar Målet med rapporten er at fremme beredskabskulturen i både den offentlige og den private sektor. Større ulykker og katastrofer kan ske i alle sektorer, og uanset om årsagen er naturskabt, teknologisk eller menneskeskabt som f.eks. terrorangreb, skal vi kunne håndtere dem hurtigt og effektivt. En koordineret indsats fra alle parter er forudsætningen for et robust samfund. Rapporten gennemgår de væsentligste hændelser og initiativer, som har præget beredskabet i det forløbne år. Derudover vil vi hvert år vælge nogle temaer, som er væsentlige for et effektivt og tidssvarende beredskab uanset sektor. I år har vi valgt: varsling og alarmering, kommunikationsberedskab samt risiko- og sårbarhedsanalyser. Endelig har vi et kapitel, hvor vi følger op på arbejdet med anbefalingerne fra den nationale sårbarhedsudredning. Det er hensigten, at der også i de kommende års rapporter vil blive fulgt op på udvalgte undersøgelser, fordi en anbefaling skal følges til dørs. Der findes flere informationer om emnerne på vores hjemmeside Det er vores håb, at alle vil tage positivt imod dette bidrag til det løbende arbejde med udvikling af samfundets robusthed og beredskab. God læselyst! Frederik Schydt Direktør Forord 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé 5 Samfundets sårbarheder erfaringer fra det forløbne år 6 Naturskabte hændelser 6 Menneskeskabte hændelser 12 Teknologiske hændelser 14 Udviklingen i beredskabet 15 Hændelser og initiativer efteråret 2004 efteråret Varsling og alarmering starten på myndighedernes krisehåndtering 26 Hvorfor interessere sig for varsling og alarmering? 27 Hvad er god praksis for varsling og alarmering? 28 Varsling og alarmering skal være hurtig i alle faser 28 Informationen skal være tilstrækkelig præcis og detaljeret 29 Varslet eller alarmen skal nå frem til de relevante modtagere 30 Kommunikationsmidlerne skal være pålidelige og egnede til opgaven 31 Varslings- og alarmeringskæder skal afprøves 31 Kommunikation en integreret del af et robust beredskab 33 Hvorfor er kommunikationsberedskabet vigtigt? 34 Hvad bidrager kommunikationsberedskabet med? 35 Hvad kan myndighederne forvente sig af medierne? 37 Hvordan udvikler mediernes interesse sig under krisen? 38 Hvad bør indgå i et kommunikationsberedskab? 40 Risiko- og sårbarhedsanalyse et beslutningsgrundlag for 43 beredskabsplanlægningen Formålet og udbyttet af risiko- og sårbarhedsanalyser 43 Risiko- og sårbarhedsanalyser udbredes i beredskabet 45 Danske eksempler på risiko- og sårbarhedsanalyser 46 Risiko- og sårbarhedsanalysers opbygning og indhold 50 Tilrettelæggelsen indebærer organisering, afgrænsning og valg af metode 51 Udførelsen indebærer identifikation og vurdering af trusler, risici og sårbarheder 52 Opfølgningen indebærer anbefaling, afrapportering og opdatering 54 En generelt anvendelig model for risiko- og sårbarhedsanalyse 55 6 Opfølgningen på National Sårbarhedsudredning Arbejdet i udredningens syv underudvalg har givet anledning til opfølgende arbejde 56 Oversigt over status på underudvalgenes anbefalinger 59 Indholdsfortegnelse 4

5 1Resumé Danmark slap i det forløbne år for hændelser, som truede samfundets evne til at fungere, men større og mindre hændelser i ind- og udland skabte alligevel forstyrrelser. Hændelserne gav anledning til, at beredskabet på konkrete områder blev set efter, og der blev taget initiativer til at forbedre beredskabet. Blandt andet satte tsunamien i Sydøstasien fokus på beredskabet over for danskere i udlandet. Det styrkede beredskab kunne således håndtere servicen til danske borgere i udlandet ved sommerens terrorhandlinger. Orkanen i januar gav kun anledning til mindre justeringer, mens fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding gav anledning til en række initiativer for at forbedre sikkerheden for transport og salg af fyrværkeri i Danmark. Sidst i 2005 voksede frygten for, at fugleinfluenza skulle sprede sig til Danmark og skulle mutere til en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker. Danmark har sammen med andre lande iværksat en række forebyggende initiativer, og foreløbig er det blevet ved frygten. Det forløbne år har vist, at et samfund som det danske fortsat er sårbart. Det danske beredskab fortsætter den prioritering og styrkelse af beredskabet, som blev iværksat med National Sårbarhedsudredning. Arbejdet med National Sårbarhedsudredning og de endelige rapporter har givet anledning til en række initiativer i enkelte sektorer og overordnet i forhold til koordinationen mellem myndighederne. Der er især fokus på at styrke koordinationen, kommunikation og omstillingsevnen over for uforudsete hændelser. National Sårbarhedsrapport 2005 ser på, hvordan myndigheder kan styrke beredskabet indenfor tre områder: Varsling og alarmering: Krisehåndtering starter med et varsel eller en alarm, og derfor er varsling og alarmering væsentlig for, at myndighedernes indsats kan være effektiv på alle områder, hvor krisen kan ramme. Effektiviteten styrkes gennem velkendte rutiner, som inddrager en hensigtsmæssig teknologi, samt ved at afsendere, formidlere og modtagere vurderer informationen korrekt. Kommunikationsberedskab: Myndigheder med ansvar for beredskabet er forpligtet til at kommunikere med medier og borgere før, under og efter en hændelse, også når der opstår et meget stort pres for information. Kommunikationsberedskabet skal forberedes og opbygges, før en hændelse indtræffer, for at være effektivt i forhold til organisation, personale, ressourcer og procedurer. Risiko- og sårbarhedsanalyser: Systematisk identifikation og vurdering af trusler, risici og sårbarheder skaber et konstruktivt overblik og beslutningsgrundlag for tiltag til at styrke beredskabet. Endnu udarbejder kun få danske beredskabsansvarlige myndigheder på centralt niveau risiko- og sårbarhedsanalyser. Beredskabsstyrelsen har derfor udarbejdet en generel model for risiko- og sårbarhedsanalyse, som kan anvendes af de sektoransvarlige myndigheder. Resumé 5

6 2Samfundets sårbarheder erfaringer fra det forløbne år Samfundet udvikler sig konstant. Nye trusler viser sig, og kendte trusler kan få nye, uforudsete konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at beredskabet også løbende udvikler sig og lærer af erfaringerne fra større hændelser. Det kan bidrage til at identificere de områder, som kræver yderligere tiltag for at forhindre, at hændelserne opstår, eller for at begrænse konsekvenserne af hændelserne. Større hændelser er en væsentlig kilde til viden om udviklingen i samfundets sårbarhed, hvad enten de er naturskabte, menneskeskabte eller teknologiske. De større hændelser er særligt interessante, fordi de ofte vil afsløre begrænsninger i forhold til, hvad samfundet og beredskabet er i stand til at håndtere. I denne sammenhæng betragter vi samfundet som sårbart, når der mangler kapacitet til at forhindre, begrænse, afhjælpe eller overleve en realiseret trussel. Trusler kan i denne sammenhæng være hændelser, der kan få alvorlige konsekvenser, f.eks. i form af mange omkomne, kvæstede eller udsatte personer; stort pres på eller nedbrud i dele af den kritiske infrastruktur; omfattende skader på miljøet; massive tab af materielle værdier og/eller udbredt utryghed i befolkningen. Dette afsnit redegør for nogle af erfaringerne fra det forløbne år med fokus på de sårbarheder, der viste sig i forbindelse med udvalgte større hændelser i Danmark og udlandet, samt de tiltag, der er iværksat for at styrke samfundets robusthed. Naturskabte hændelser Naturen stod bag de største hændelser, som beredskabet i Danmark kunne lære af i det forløbne år. De strakte sig fra tsunamien i Sydøstasien til orkaner, fugleinfluenza og fødevareforgiftning. Tsunamien i Sydøstasien afdækkede sårbarheder i Danmark Anden juledag 2004 blev området omkring det Indiske Ocean ramt af en voldsom flodbølge forårsaget af et jordskælv en tsunami. En lang række lande blev ramt, men det gik især ud over Indonesien, Thailand og Sri Lanka. Tsunamien ramte blandt andet et turistområde i Thailand, hvor der befandt sig ca danskere. Tsunamien havde en så usædvanlig karakter og et sådant omfang, at intet beredskab kan være forberedt på til enhver tid at kunne håndtere en tilsvarende situation. Katastrofen afdækkede dog en række sårbarheder i det danske beredskabs Samfundets sårbarheder 6

7 evne til at håndtere hændelser i udlandet, som berører mange danske borgere. Myndighedernes evne til at lede og koordinere den meget omfattende afhjælpende indsats over for danskerne i området blev sat under pres. Det danske beredskab var ikke fra starten tilstrækkeligt udbygget til at kunne håndtere kommunikationsog informationsopgaven i forhold til de mange berørte danskere i et geografisk fjernt område, deres familier i Danmark og medierne. Endvidere var samarbejdet mellem myndighederne og de private aktører mangelfuldt i de første dage efter katastrofen. Udenrigsministeriet offentliggjorde den 24. maj 2005 en evalueringsrapport om tsunamien, som indeholdt en række anbefalinger for styrkelse af det danske beredskab i tilfælde af internationale kriser. Anbefalingerne er efterfølgende blevet gennemført. Beredskabet er blevet styrket med etablering af en international operativ stab. Udenrigsministeriet har blandt andet etableret udrykningshold bestående af erfarne medarbejdere, oprettet en opkaldscentral med en hotline og database til registrering af savnede, samt udviklet ministeriets kommunikationsberedskab, herunder oprettet en katastrofehjemmeside. (Forbedringerne vedrørende kommunikationsberedskabet er beskrevet i kapitel 4, side 33.) Derudover har Udenrigsministeriet styrket beredskabet på ambassaderne og det internationale samarbejde. Det styrkede beredskab i Udenrigsministeriet har allerede været afprøvet i forbindelse med terrorhændelser i Tyrkiet, London, Sharm al-sheikh, Bali og Jordan. Erfaringerne med årets terrorhændelser og de tropiske orkaner i USA har vist, at Udenrigsministeriets styrkede beredskab er i stand til at håndtere sådanne hændelser i udlandet, som involverer mange danske statsborgere Tsunamien viste også, at selvom der ikke er forekommet en bestemt type hændelse i et område tidligere, så er det ingen garanti for, at den ikke kan forekomme. DMI samlede i begyndelsen af 2005 en ekspertgruppe til at vurdere risikoen for en tsunami i danske, færøske og grønlandske farvande. Rapporten viste, at risikoen for en tsunami i Nordatlanten er lav, men at potentielle skadevirkninger stedvis er høj særligt på Færøerne. Ifølge rapporten er Danmark og Grønland rimeligt velbeskyttet. Januarorkanen i Danmark viste mindre og velkendte sårbarheder Den 8. januar 2005 blev nogle dele af Danmark ramt af en orkan, mens andre dele af landet oplevede storm med vindstød af orkanstyrke. Orkanens omfang og geografiske udbredelse betød, at statslige og kommunale myndigheder samt private organisationer i det meste af landet deltog i indsatsen. Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) var i stand til at forudsige orkanens bane, forløb og vindstyrke, og DMI kunne i god tid udsende relativt præcise varsler. Varslingen sikrede, at de fleste beredskabsaktører samt medierne havde tid til at forberede sig. Det voldsomme vejr medførte tab af fire menneskeliv, ligesom der var mange strømafbrydelser og stormskader i hele landet. Forsikringsoplysningen vurderede, at de Samfundets sårbarheder 7

8 samlede skader løb op i ca. fire mia. kr. Trafikken blev påvirket eller afbrudt i store dele af landet. Storebæltsbroen og den ny Lillebæltsbro blev lukket i løbet af dagen, tog-, metro- og bustrafik blev indstillet i visse områder, og al flytrafik blev i nogle timer omdirigeret til Tyskland eller Sverige. Den kraftige vestenvind kombineret med højvande medførte meget høje vandstande og oversvømmelser langs den jyske vestkyst og i Limfjorden. Dele af Skive og Løgstør blev oversvømmet, hvilket bl.a. betød, at flere hundrede personer måtte evakueres. I Thy brød dele af digerne sammen, hvilket også medførte evakueringer. Beredskabsstyrelsen udarbejdede en tværgående erfaringsopsamling om indsatsen i forbindelse med orkanen. Rapporten viste, at beredskabets samlede indsats var effektiv, selvom der var nogle sårbarheder og uhensigtsmæssigheder. Der var dog primært tale om kendte sårbarheder. Vejret betød, at det var svært at komme frem på veje, broer m.v., og at offentlig transport nogle steder blev indstillet. Indstillingen af busdriften medførte bl.a., at cirka mennesker blev efterladt ved stoppesteder, på stationer m.v. Der var ligeledes eksempler på, at personer blev tvunget ud i det farlige vejr, fordi varehuse lukkede, samtidig med at den offentlige trafik holdt op med at køre. Svigtende el-forsyning betød, at ca el-forbrugere i kortere eller længere tid var uden strøm, og at visse telefoncentraler og mobiltelefonnettet var ude af drift i en periode. En række landbrug havde ikke sikret sig med nødstrømsanlæg, hvilket medførte problemer i forhold til dyrevelfærden. Myndighedernes kommunikation med hinanden og i forhold til borgerne var ikke optimal. Mange borgere manglede informationer om, hvornår de kunne forvente at få strøm igen. Flere myndigheder kunne ikke komme igennem til andre myndigheder. Der var ikke alle steder fuldt overblik over skader meldt af borgerne, og i nogle områder blev alarmcentralen (112) overbelastet af opkald. Endelig blev der konstateret vanskeligheder med at få borgerne til at følge myndighedernes råd og anvisninger om, hvordan man bør forholde sig i potentielt farlige situationer. Det gav sig udslag i, at nogle mennesker trodsede myndighedernes advarsler mod at færdes ude og udsatte dermed sig selv for fare og besværliggjorde myndighedernes arbejde. USA s erfaringer med tropiske orkaner viste store sårbarheder USA oplevede i 2005 et rekordår for tropiske storme og orkaner, hvoraf især den tropiske orkan Katrina er interessant set fra Danmark. Den ramte en række sydstater, herunder byen New Orleans, og afdækkede umiddelbart svagheder i det amerikanske beredskab. Da den tropiske orkan Rita kort tid efter ramte andre dele af det sydlige USA, havde man havde lært af erfaringerne fra Katrina. Til gengæld afslørede Rita andre sårbarheder. Amerikanske eksperter havde tidligere advaret om, at New Orleans var sårbar overfor en tropisk orkan af Katrinas dimensioner. Eksperterne havde bl.a. peget på, at digerne omkring byen ikke var dimensioneret til truslen, men myndighederne Samfundets sårbarheder 8

9 havde ikke reageret med forebyggende foranstaltninger, og byen var derfor utilstrækkeligt beskyttet, da orkanen kom. Da Katrina blev varslet, havde myndighederne iværksat en række forebyggende foranstaltninger, herunder en opfordring til befolkningen om at forlade New Orleans. Planlægningen af evakueringen viste sig imidlertid at være mangelfuld, og da Katrina ramte byen, var der stadig mange sårbare og ressourcesvage grupper tilbage i byen. Nogle af disse var ikke blevet varslet, mens andre ikke kunne forlade byen ved egen kraft. Situationen blev forværret, da forholdene blandt de tilbageblevne i dagene efter orkanen kom ud af kontrol. Da den tropiske orkan Rita kort efter truede delstaterne Texas og Louisiana, havde myndighederne lært af Katrina. Texas og Louisiana blev erklæret i undtagelsestilstand, og der blev indsat et talstærkt mandskab på byens gader for at lede en evakuering. Evakueringen skabte imidlertid problemer i form af lange bilkøer ud af Houston, og der manglede centre til opsamling af evakuerede. De måske vigtigste sårbarheder som blev afdækket ved Katrina var, at myndighedernes beredskabsplanlægning for den afhjælpende indsats var ufuldstændig, og at ansvarsfordelingen mellem centrale og decentrale myndigheder skabte vanskeligheder. Procedurerne fungerede ikke optimalt, og de forskellige myndigheder havde svært ved at kommunikere indbyrdes. De to tropiske orkaner forårsagede massive materielle ødelæggelser, og det understregede, at et moderne samfunds kritiske infrastruktur særligt energi, it og telesamt transportområdet er sårbart overfor naturkatastrofer. Det viste også, at det øvrige samfunds funktionsevne i høj grad afhænger af, at disse sektorer kan opretholdes og videreføres under større hændelser. Samtidig viste ødelæggelserne i den amerikanske olieindustri og de efterfølgende stigende oliepriser også, hvordan en sårbarhed i et land hurtigt kan give afledte problemer i andre lande. I et forsøg på at afbøde konsekvenserne af Katrina besluttede en række lande, herunder Danmark, at åbne olieberedskabslagrene efter opfordring fra Det Internationale Energiagentur. Orkanerne ramte på steder, der traditionelt besøges af danske turister, og hvor der er fastboende danskere. Udenrigsministeriets beredskab til hjælp af nødstedte danskere i udlandet blev derfor aktiveret. I forbindelse med orkanen Katrina sendte den danske ambassade i Washington D.C. et udrykningshold til katastrofeområdet for at assistere de danske honorære konsuler med at hjælpe nødstedte danske borgere. De danske repræsentanter samarbejdede med de amerikanske myndigheder samt kollegaer fra de nordiske lande og EU. Samfundets sårbarheder 9

10 Forgiftede fødevarer blev ikke stoppet hurtigt nok I perioden maj september 2005 forekom der mere end tusind sygdomstilfælde i Danmark i forbindelse med mad serveret fra storkøkkener. Efterfølgende undersøgelser viste, at der var tale om Roskildesyge, og at kilden til sygdommene sandsynligvis var inficeret hindbærsmuld importeret fra Polen. Det var en sårbarhed, at de ansvarlige virksomheder ikke udviste rettidig omhu og ikke straks som loven foreskriver fik tilbagekaldt det inficerede hindbærsmuld fra de efterfølgende salgsled, herunder de storkøkkener som hindbærsmuldet var solgt til. I den opfølgende kontrol viste det sig, at der fortsat var hindbærsmuld i enkelte storkøkkener trods flere henvendelser til de ansvarlige virksomheder fra både importøren og Fødevarestyrelsen. På baggrund af forløbet har Fødevarestyrelsen udarbejdet et micro-site om tilbagetrækning på styrelsens hjemmeside sitet indeholder bl.a. skabeloner for tilbagetrækningsbrev samt pressemeddelelse. Ligeledes har Fødevarestyrelsen øget kontrollen med virksomhedernes tilbagetrækning, bl.a. via øget stikprøvekontrol. Fødevarestyrelsen er forpligtet til straks at advare de øvrige EU-lande, hvis styrelsen får kendskab til fødevarer, der kan være helbredstruende for borgere i andre lande. Advarslen blev sendt to dage efter, at myndighederne vurderede, at der var begrundet mistanke til, at smitten skyldtes de polske hindbær. Forløbet satte fokus på virksomhedernes ansvar for sikre sig, at en igangsat tilbagetrækning forløber hurtig, præcist og effektivt. Det er importøren og de efterfølgende salgsled, som skal trække produkter tilbage, men ikke alle levede op til det ansvar. Konsekvensen var, at der var sygdomstilfælde efter, at smittekilden var identificeret og hindbærrene burde være trukket tilbage dette til trods for, at både importøren og myndighederne havde kontaktet de en gros virksomheder, som importøren havde leveret hindbærsmuldet til. Det er efterfølgende besluttet at øge kontrollen af importerede fødevarer. Fugleinfluenza skaber frygt for verdensomspændende epidemi I løbet af andet halvår af 2005 dukkede fugleinfluenza op som en trussel mod Vesteuropa, idet der blev konstateret et stigende antal tilfælde af fugle med fugleinfluenza i Europa. Truslen fra influenzaen er i første omgang rettet mod dyrelivet og fjerkræindustrien, som kan blive påført store økonomiske tab som følge af en fugleinfluenza-epidemi i Danmark. Den bagvedliggende frygt er imidlertid, at fugleinfluenzaen kan mutere, så den kan smitte fra menneske til menneske og udvikler sig til en verdensomspændende epidemi en pandemi. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget, der taler imod, at den nuværende fugleinfluenzaepidemi giver anledning til en alvorlig pandemi blandt mennesker. Hvis fugleinfluenzaen udvikler sig til en egentlig pandemi, kan et meget stort antal danskere blive smittet, og i værste fald kan en pandemi sætte hele samfundet under pres i en periode pga. et stort sygefravær i vitale sektorer. For nogle myndig- Samfundets sårbarheder 10

11 heder betyder det, at de skal løse flere opgaver samtidig med, at der er et stort fravær blandt de ansatte pga. sygdom. Det bedste forebyggende træk over for en pandemi vil være vaccination, men vaccineproducenterne forventer, at det tager op til seks måneder at udvikle en vaccine, efter viruset er identificeret. Derudover kan man anvende antivirale midler som f.eks. Tamiflu, og der har i løbet af efteråret 2005 været tegn på hamstring af Tamiflu, uanset at der ikke er en aktuel trussel for mennesker. Der er indført forhøjet beredskab både fra dansk side og på EU-niveau som følge af tilfælde af fugleinfluenza i Europa. De danske veterinære myndigheder har offentliggjort en handlingsplan, der skal sikre, at fugleinfluenzaen hurtigt kan slås ned, hvis den breder sig til Danmark. Samtidig indeholder handlingsplanen en række yderligere initiativer, som kan iværksættes, hvis trusselsniveauet stiger. Tiltagene skal forhindre, at dansk fjerkræ bliver smittet af vilde trækfugle. Sundhedsmyndighederne har offentliggjort et forslag til et pandemiberedskab, der rummer en aktuel vurdering af influenzapandemisituationen og Sundhedsstyrelsens forslag til en gradvis udbygning af vaccinations- og medicinberedskabet. Sundhedsstyrelsens forslag til et pandemiberedskab blev godkendt ved et bredt politisk forlig den 2. november Inden udgangen af 2005 offentliggøres en detaljeret pandemiplan, der beskriver en række yderligere initiativer, som kan iværksættes, hvis trusselsniveauet stiger. Fugleinfluenza og mere generelt pandemisk influenza stiller også krav til beredskabsplaner hos de danske repræsentationer i udlandet. Spørgsmålet følges derfor tæt af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet. Den internationale operative stab bliver holdt orienteret. Endvidere koordinerer Udenrigsministeriet tæt med nordiske samarbejdspartnere og i EU-regi. Hjælpearbejdet efter jordskælvet i Pakistan blev vanskeliggjort af ødelagte veje og vintertemperaturer Den 8. oktober 2005 blev Pakistan og den indiske Kashmir-provins ramt af et jordskælv, som målte 7,6 på Richter-skalaen. Internationalt Røde Kors anslår, at mennesker omkom, og at 3,5 millioner blev hjemløse. Jordskælvet gik i høj grad ud over afsides bjergområder, hvilket gjorde det vanskeligt at få overblik over situationen og komme ud med den første hjælp til de overlevende. Mange veje blev ødelagt af jordskælvet, hvilket betød, at helikoptere ofte var den eneste mulighed for at få hjælpen frem. Imidlertid havde myndighederne vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig helikopterkapacitet. Jordskælvets epicenter var i Kashmir, som er genstand for en langvarig konflikt mellem Indien og Pakistan, hvilket også vanskeliggjorde hjælpearbejdet. Jordskælvet har efterladt de overlevende i en udsat position, og mange risikerer at omkomme i den kommende vinter. Det har været svært at skaffe nok telte, som kunne beskytte de overlevende mod vintertemperaturerne, som kan nå ned til -20. Derudover er der blandt andet mangel på lægehjælp, tæpper og fødevarer. Der Samfundets sårbarheder 11

12 er derfor risiko for, at det samlede antal omkomne for jordskælvet og dets eftervirkninger vil stige drastisk i løbet af vinteren. Menneskeskabte hændelser Menneskeskabte hændelser var en trussel, som heldigvis ikke blev så alvorlig for Danmark i det forløbne år, men terror i udlandet og en ulykke ved Storebæltsforbindelsen satte fokus på risiciene i Danmark. Terrorismen rykkede tættere på Danmark I 2005 kom truslen om terror tættere på Danmark, både geografisk og i danskernes bevidsthed. Den 7. juli eksploderede fire terrorbomber i London, og to uger senere eksploderede tre terrorbomber i det egyptiske turistmål Sharm al-sheikh, hvor der var mange danske turister. I oktober 2005 sigtede det danske politi syv unge efter terrorloven. Angrebene i London understregede erfaringerne fra tidligere hændelser om, at åbne samfund er sårbare over for terror, særligt når terrorister forsøger at ramme civile, lettilgængelige mål, f.eks. ved angreb rettet mod den kollektive trafik. Og selvom Danmark endnu ikke er blevet ramt af større terrorangreb, så er der risiko for, at Danmark kan blive udsat for terror, der minder om angrebene i London og i Madrid 2004, hvor målene i begge tilfælde var offentlige transportsystemer. De generelle erfaringer fra London peger på forhold, som også kan være relevante i en dansk sammenhæng. Der var tale om flere samtidige selvmordsangreb mod symbolske og lettilgængelige mål med brug af små improviserede bomber. I modsætning til angrebene i USA den 11. september 2001, blev de udført af personer, som er opvokset i landet, og som tilsyneladende opererede uafhængigt af internationale terrorgrupper. Myndighederne i Storbritannien lægger vægt på, at selvmordsbomberne ikke havde særlige ydre kendetegn eller kendte tilhørsforhold til yderliggående grupper tværtimod var det personer fra pæne familier. Kendetegn som genfindes hos de unge, som er sigtede i Danmark efter terrorloven. Disse forhold betyder, at det kan være særdeles vanskeligt at afsløre forberedelserne til et angreb. Samtidig stiller denne form for terror store krav til myndighedernes krisestyring ved et angreb især i forhold til koordination af indsatsen og kommunikation med offentligheden og mellem myndighederne. Angrebene viste derudover, at en større kompleks hændelse ofte vil kræve en langvarig og mandskabskrævende indsats. Angrebene i London betød, at det danske internationale beredskab i Udenrigsministeriet blev aktiveret. Udenrigsministeriets borgerserviceafdeling blev forstærket, og ministeriets katastrofehjemmeside blev aktiveret. Udenrigsministeriet udsendte også udrykningshold til at styrke ambassaden i London. Samfundets sårbarheder 12

13 Angrebene i London påvirkede også det danske nationale beredskab direkte. Der blev bl.a. iværksat en øget politiovervågning af stationer, tog og busser; relevante aktører i den civile sektor blev informeret om situationen af Politiets Efterretningstjeneste, og Regeringens Sikkerhedsudvalg trådte sammen. Erfaringerne viser imidlertid også, at det er væsentligt, at fastlagte rutiner og procedurer for krisestyring bliver overholdt, bl.a. for at sikre at alle relevante aktører er klar over hvilke beslutninger, der er truffet, og hvilke tiltag, der er iværksat, f.eks. vedrørende beredskabsforøgelser. Angrebene har også medført en generel skærpet opmærksomhed om mistænkelige begivenheder i Danmark både hos myndigheder og borgere. Politiet og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste har således været kaldt ud til et antal bombealarmer på grund af mistænkelige efterladte pakker og bagage. Konsekvenserne har været store forsinkelser for de rejsende og store omkostninger både for samfundet og beredskabet. Samtidig har bombealarmene dog givet beredskabet en større rutine i at håndtere bombe- og terrortrusler, og de har vist, hvor der er konkrete sårbarheder. Efter angrebene i London nedsatte Statsministeriet en arbejdsgruppe til at gennemgå og vurdere det danske samfunds indsats og beredskab over for terrorisme. Arbejdsgruppen offentliggjorde den 3. november rapporten: Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Rapporten indeholder 49 forslag, som bagefter behandles politisk. Rapporten vurderede ikke, at det nuværende beredskab er utilstrækkeligt, men at terrorangrebene i Madrid og London har givet anledning til at overveje nye tiltag. Påsejlingen af Storebæltsbroen kunne ikke afværges Storebæltsbroen blev den 3. marts 2005 påsejlet af fragtskibet Karen Danielsen. Der skete store skader på skibet, og overstyrmanden omkom, mens skibsføreren blev såret. Storebæltsbroen blev beskadiget ved sammenstødet og måtte lukkes midlertidigt, mens skibet blev frigjort fra broen, og skaderne blev vurderet. Samtidig strandede mange mennesker på begge sider af bæltet, og myndighederne måtte med kort varsel arrangere indkvartering og bespisning af de mange strandede. Søfartsstyrelsens ulykkesrapport fastslog efterfølgende, at uheldet skyldtes en kombination af især menneskelige forhold både ombord på skibet og hos myndighederne. Søfartsstyrelsen konkluderede dog også, at selv hvis der ikke var sket fejl, og skibet var blevet alarmeret, så var afværgeberedskabet ikke tilrettelagt på en sådan måde, at påsejlingen kunne have været undgået. På den baggrund giver rapporten en række anbefalinger om ændringer. En af de vigtigste overordnede erfaringer, som beredskabet kan drage af påsejlin- Samfundets sårbarheder 13

14 gen er, at mindre sandsynlige hændelser med store konsekvenser kan indtræffe. En anden erfaring er, at de etablerede og afprøvede varslings- og afværgesystemer ikke er tilstrækkelige i alle situationer, og at de tekniske og menneskelige elementer i systemerne jævnligt bør vurderes. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil udarbejde en analyse med anbefalinger omkring beredskabet ved Storebæltsforbindelsen til transport- og energiministeren. Teknologiske hændelser I løbet af perioden oktober 2004 til oktober 2005 har Danmark kun været udsat for én meget alvorlig ulykke, som formentlig havde en teknologisk årsag. Samfundets kompleksitet og teknologiske niveau fik betydning for de naturskabte hændelsers forløb, men selve teknologien var kun årsag til fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding. Fyrværkeriulykken i Seest gav anledning til mange initiativer Den 3. november 2004 blev Seest ved Kolding ramt af en omfattende fyrværkeriulykke, da en brand i en container på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik udviklede sig meget voldsomt. En brandmand omkom, over personer blev evakueret fra området (ifølge politiets registrering), hele fabriksområdet blev totalt ødelagt, 87 huse blev totalskadet, mens 178 huse fik væsentlige skader. Samlet medførte ulykken skader for ca. 750 mio. kr. Fyrværkeriulykkens omfang betød, at der blev indsat store styrker fra de kommunale redningsberedskaber, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, hvilket stillede store krav til bl.a. samarbejde, kommunikation og koordination. I Kolding Politis evaluering blev det konkluderet, at der blev udvist en dynamisk og professionel indsats af alle involverede myndigheder i indsatsen. Ulykken satte konkret fokus på farligheden af fyrværkeri. Endvidere viste ulykken, at samfundet er sårbart, når der indtræffer ulykker med farlige stoffer. Og det blev understreget, at konsekvenserne kan blive særligt store, når der er tale om produktion, transport og opbevaring i områder, hvor der opholder sig mange personer. På baggrund af ulykken var der et akut behov for dels at nedbringe sandsynligheden for, at ulykker med fyrværkeri og andre farlige stoffer kan indtræffe, dels at sikre at konsekvenserne bliver så begrænsede som muligt, hvis en ulykke indtræffer til trods for de forebyggende foranstaltninger. For at forebygge eller begrænse disse former for ulykker tog de sektoransvarlige myndigheder en lang række initiativer, som bl.a. omfattede: Regeringens 10-punkts-plan for forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark (Planens fokus var at fjerne fyrværkeriproduktion og -lagre fra tæt befolkede områder, at bekæmpe det illegale marked samt at øge trygheden for borgerne). Samfundets sårbarheder 14

15 Kolding Politis tværfaglige redegørelse om fyrværkerikatastrofen i Kolding Kolding Politis redegørelse vedrørende efterforskningen af branden den 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Regeringens Kulegravningsudvalg om fyrværkeri (55 anbefalinger vedrørende sikkerheden omkring fyrværkeriprodukter, -virksomheder og -oplag samt om den fremtidige håndtering og placering af anden farlig virksomhed). Politiets og Beredskabsstyrelsens tværfaglige udviklingsseminar vedrørende fyrværkeriulykken i Kolding. Tværgående beredskabsfaglig erfaringsopsamling i regi af Beredskabsstyrelsens Kontaktudvalg for udredning og analyse. Beredskabsstyrelsens Vejledning om håndtering af brand i fyrværkeri. Uvildig ekspertundersøgelse af de berørte myndigheders aktiviteter forud for Seest-ulykken (vurdering af, om de berørte myndigheder vidste eller burde have vidst, at fyrværkeri var så farligt, at man burde have ændret reglerne). Ny fyrværkerilov med skærpede krav til konstruktion af fyrværkeriartikler samt til import, fremstilling og salg af fyrværkeri. Fjernelse af de farligste typer af fyrværkeri fra markedet ved aktioner fra Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Udviklingen i beredskabet Beredskabsområdet fik i det forløbne år øget fokus. National Sårbarhedsudredning medførte omfattende fokus på de faglige områder i 2003, og i er dette faglige fokus blevet mere rodfæstet. Regeringen udgav i juni 2005 sin første politik på beredskabsområdet samt en redegørelse på beredskabsområdet. Anbefalingerne i National Sårbarhedsudredning og dens underudvalg er ved at blive implementeret (se kapitel 6), og der er taget flere initiativer til at styrke koordinationen. Regeringen offentliggjorde sin første politik på beredskabsområdet Forsvarsministeriet offentliggjorde i juni 2005 Et robust og sikkert samfund Regeringens politik på beredskabsområdet, fordi regeringen ønskede at prioritere Samfundets sårbarheder 15

16 det samlede beredskabsarbejde. Det er første gang, at der er blevet udarbejdet en samlet politik for beredskabet i Danmark. Regeringens beredskabspolitik Politikken fastlægger de overordnede retningslinier og principper for det videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer og håndtere større hændelser, både i og uden for Danmark. Den lægger vægt på, at overvejelser om beredskab skal inddrages i myndighedernes arbejde på linie med andre vigtige overvejelser, og at myndighederne afsætter ressourcer til tiltag, som kan give beredskabsforbedringer. Endelig fremhæver politikken klarere end tidligere, at sektoransvarsprincippet også indebærer, at myndighederne har et selvstændigt ansvar for at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder. Konkret prioriterer politikken indsatsen på otte områder. Regeringens politik dannede grundlag for en række konkrete initiativer i 2005, både i forhold til at gennemføre de nuværende forlig om beredskab (2002) og forsvar (2004) samt anbefalingerne fra National Sårbarhedsudredning. Regeringen vil: Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som internationalt. Prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. Fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet. Satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse. Mere aktivt inddrage den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde. Udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). Et robust og sikkert samfund Regeringens politik på beredskabsområdet Politikken blev offentliggjort samtidig med den første redegørelse for beredskabsområdet og den anden redegørelse for bekæmpelse af terrorisme. Beredskabsredegørelsen gør status for en række initiativer inden for beredskabet, mens terrorisme-redegørelsen gør rede for regeringens prioriteter i indsatsen mod terror. Faglige koordinationsfora skal styrke koordinationen i sektorerne I efteråret 2004 blev der etableret seks faglige koordinationsfora, som skal styrke koordinationen mellem myndighederne og netværksopbygning inden for følgende områder: Samfundets sårbarheder 16

17 energi, it og tele transport økonomisk sikkerhed indsatsberedskaber kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler (CBRN) koordination af beredskabsplanlægning og krisekommunikation Beredskabsstyrelsens vurderer generelt, at foraene bidrager til at styrke koordinationen og opbygge uformelle netværk blandt deltagerne i foraene. Dette sker bl.a. ved at sikre en løbende, direkte kontakt mellem personer med ekspertviden på tværs af de enkelte sektorer. Foraene skal evaluere deres arbejde, sammensætning og kompetence senest i National Operativ Stab og International Operativ Stab oprettes De tidligere konstaterede sårbarheder og anbefalinger, senest i forbindelse med tsunamien, førte i 2005 til oprettelse af en national operativ stab og en international operativ stab, som begge kan træde sammen i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Den nationale operative stab trådte uformelt sammen, da USA s præsident besøgte Danmark i juli. Den internationale stab blev første gang aktiveret efter terrorbombningerne i London i juli 2005, og den er siden bl.a. trådt sammen i forbindelse med terrorbombesprængningerne i Sharm al-sheikh senere samme måned. Hovedopgaven for den nationale operative stab er koordination i forbindelse med større hændelser og katastrofer herunder terrorhandlinger i Danmark, når opgaverne ikke kan løses med de enkelte regioners ressourcer, eller der er behov for koordinering på nationalt plan pga. flere samtidige hændelser i forskellige dele af landet. Staben skal skabe og opretholde et overblik over situationen for at give de sektoransvarlige myndigheder et relevant beslutningsgrundlag, give et grundlag for koordination og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer samt eventuelt forelægge det for relevante beslutningstagere. Den nationale operative stab består af en række faste medlemmer, og kredsen kan udvides efter behov med andre deltagere. Den internationale operative stab er et forum for samarbejde og koordination, som skal sikre en hurtig og effektiv dansk indsats, der kan bistå danske borgere i udlandet ved katastrofer og større ulykker. Staben består af en række faste medlemmer, som er de mest berørte offentlige myndigheder. Staben udvides efter behov med yderligere offentlige og private medlemmer. Samarbejdet styrkes i EU og på nordisk plan Der arbejdes i EU-regi med flere initiativer vedrørende styrkelse af den europæiske dimension bl.a. inden for områderne beskyttelse af kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse og konsulært samarbejde. Det Europæiske Råd bad efter terrorangrebet i Madrid i 2004 Kommissionen om at Samfundets sårbarheder 17

18 dimension bl.a. inden for områderne beskyttelse af kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse og konsulært samarbejde. Det Europæiske Råd bad efter terrorangrebet i Madrid i 2004 Kommissionen om at forberede et program for beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa European Programme for Critical Infrastructure Protection (EPCIP). Kommissionen afholdt i 2005 to seminarer, hvor medlemsstaterne bl.a. har drøftet de grundlæggende principper for kritisk infrastrukturbeskyttelse i EU og er kommet med input til indholdet i programmet. Kommissionen udsendte i slutningen af 2005 en grønbog, som skal danne grundlag for det egentlige program, som forventes vedtaget i løbet af Inden for civilbeskyttelse gav EU s stats- og regeringschefer i juni 2005 endvidere politisk prioritet til at opbygge en hurtig reaktionskapacitet ved brug af moduler fra medlemsstaterne. Der blev nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af det danske forsvarsministerium, som fremkom med konkrete forslag og anbefalinger til et modulbaseret indsatsberedskab til at håndtere alle typer af ulykker, herunder naturkatastrofer, teknologiske ulykker og terrorhandlinger. Efter tsunamien i Sysøstasien 2004 vedtog EU en handlingsplan, som bl.a. anbefalede, at det konsulære samarbejde styrkes. Blandt de konkrete fremskridt er en øget udveksling af information før og under kriser og afholdelse af fælles øvelser, der indebærer videndeling og styrkelse af beredskabet De nordiske udenrigsministre vedtog i august 2005 en række tiltag, der konkretiserer og effektiviserer det nordiske konsulære samarbejde om krisehåndtering, både mellem hovedstæderne og på ambassaderne. De nordiske ambassader udarbejder fælles kriseberedskabsplaner, hvor det er hensigtsmæssigt, så der på forhånd er etableret en arbejdsdeling mellem de nordiske repræsentationer i tilfælde af en krisesituation. I de lande, hvor ikke alle de nordiske lande er repræsenteret, vil der ligeledes blive indgået aftaler om gensidig repræsentation for at sikre, at alle nordiske borgere er omfattet af et kriseberedskab i de pågældende lande. National Beredskabsplan anvendes under krisestyringsøvelse 2005 Kriseberedskabsgruppen gennemgik i foråret 2002 den nationale beredskabsplanlægning. Der blev bl.a. peget på behovet for en national beredskabsplan, og for at afholde store nationale krisestyringsøvelser. Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet udarbejdede i 2004 den første udgave af den nationale beredskabsplan. Formålet med planen er at skabe overblik over det samlede nationale beredskabs opbygning og ansvar, og den indfører ensartede nationale beredskabsniveauer. Planen skal primært anvendes under større og komplekse hændelser på nationalt niveau, som kræver flere myndigheders koordinerede indsats, og den blev afprøvet i et arbejdseksemplar under en stor national krisestyringsøvelse i 2003 (KRISØV 2003). Beredskabsstyrelsen reviderede planen i efteråret 2005, og anden udgave af planen blev udsendt forud for den nationale krisestyringsøvelse i november 2005 (KRISØV 2005). Samfundets sårbarheder 18

19 Den anden krisestyringsøvelse i november 2005 fokuserede på procedurerne for krisestyring i forbindelse med teknologiske katastrofer og terror-handlinger. Øvelsen anskueliggjorde, at mange katastrofer og terrorhandlinger har internationale aspekter eller oprindelse, som sætter store krav til det internationale beredskab forankret i Udenrigsministeriet. Hovedvægten var lagt på tværgående koordination og samarbejde, og på myndighedernes presse- og informationstjeneste. Deltagerne i øvelsen var Kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet, relevante ministerier, styrelser og operative stabe, m.fl. på centralt niveau. Øvelsesledelsen evaluerer erfaringerne fra øvelsen. Kommunerne indfører risikobaseret dimensionering Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen afsluttede i 2005 arbejdet med en bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering i de kommunale redningsberedskaber. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2005 med en overgangsperiode på to år. Bekendtgørelsen indebærer, at de kommunale redningsberedskaber fremover skal dimensioneres ud fra de lokale risici, der findes i kommunerne. Tidligere blev der overvejende dimensioneret på baggrund af centralt fastsatte regler. Løbende vurdering af samfundets sårbarheder sættes i gang Den løbende sårbarhedsvurdering er en væsentlig fornyelse afledt af National Sårbarhedsudredning. Udredningen anbefaler, at de samfundsmæssige sårbarheder overvåges og vurderes løbende, tværgående og koordineret. Målet er at identificere væsentlige sårbarheder og følge op på dem, så samfundets robusthed øges. Opgaven ligger hos Beredskabsstyrelsen, hvor den er forankret i kontoret Civil Sektors Beredskab. Kontoret arbejder løbende på at udvikle metoderne til at overvåge og vurdere sårbarhederne. Hændelser og initiativer efteråret 2004 efteråret 2005 Tidspunkt Hændelser Initiativer og deres håndtering for at styrke beredskabet 2004 Efterår Faglige koordinationsfora oprettes for: energi, it og tele; transport; CBRN; økonomisk sikkerhed; indsatsberedskabet samt tværgående beredskabsplanlægning og kommunikation. Samfundets sårbarheder 19

20 Tidspunkt Hændelser Initiativer og deres håndtering for at styrke beredskabet 2004 Efterår Politiets Efterretningstjeneste opretter afdeling for forebyggende sikkerhed og beredskab. Oktober EU-kommissionen beslutter at oprette et centralt netværk (ARGUS), som skal samle alle EU s specialiserede varslingsnetværk. 3. november Fyrværkeriulykke i Seest: En brandmand dør, over beboere evakueres, 87 huse totalskades og 178 huse fik væsentlige skader. Forsikringsskaderne løber op i 750 mio. kr. Regeringens 10-punkts-plan for forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark (16/ ). Kolding Politi udgiver 10/ Fyrværkerikatastrofen i Kolding En tværfaglig redegørelse. Kolding Politi udgiver 28/ Politiets efterforskning af branden den 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik, Kløvkærvej, Kolding. Regeringen nedsætter Kulegravningsudvalg om fyrværkeri, som 12/ kommer med 55 anbefalinger. Politiets og Beredskabsstyrelsens afholder 16/ tværfagligt udviklingsseminar vedrørende ulykken. En ekspertgruppe, der skal undersøge de berørte myndigheders aktiviteter forud for Seest-ulykken, nedsættes i september Beredskabsstyrelsens Kontaktudvalg for udredning og analyse iværksætter tværgående beredskabsfaglig erfaringsopsamling. Beredskabsstyrelse udgiver Vejledning om håndtering af brand i fyrværkeri. Samfundets sårbarheder 20

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Beredskab i el- og gassektoren

Beredskab i el- og gassektoren Beredskab i el- og gassektoren Dansk Gasteknisk Forenings årsmøde 17.-18. november 2005 Ernst Hagge/Energinet.dk Beredskab generelt Stor interesse for beredskab fra samfundets side Beredskab i dag rettet

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper) HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED SIKKERHED? Diskuter med sidemanden Diskuter kort med din sidemand, hvorfor sikkerhed er vigtig for DIT arrangement

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer April 2014 BERETNING OM STATENS PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF BEREDSKABET FOR STØRRE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Evalueringsrapport. National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005)

Evalueringsrapport. National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005) Øvelsesledelsen Marts 2006 Evalueringsrapport National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005) 7. - 11. november 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Øvelsestagernes erfaringer

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskab og øvelser i elsystemet

Beredskab og øvelser i elsystemet Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Beredskab og øvelser i elsystemet Beredskab er rettet mod alle former for krisesituationer i freds- og krigstid, forårsaget

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI

Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 TERRORSTRATEGI Indhold Introduktion...4 FØR hændelsen identifikation, samarbejde og bevidsthed...6 Anbefalinger før hændelsen...7 UNDER hændelsen

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005 Regeringens redegørelse om beredskabet Juni 2005 Sammenfatning Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning har regeringen i dag offentliggjort sin overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften:

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering KRISØV2011 Planlægning, gennemførelse og evaluering Indhold Om KRISØV 2011 Øvelsestekniske observationer og overvejelser Planlægning Gennemførelse Evaluering Side 2 Om KRISØV 2011 Formål og fokus KRISØV

Læs mere

4Kommunikation en integreret del

4Kommunikation en integreret del 4Kommunikation en integreret del af et robust beredskab Da en flodbølge ramte Sydøstasien den 26. december 2004 oplevede alle de involverede parter i Danmark en meget stor efterspørgsel efter informationer,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen Assistance fra En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Beredskab i en uforudsigelig verden

Beredskab i en uforudsigelig verden Beredskab i en uforudsigelig verden Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsplaner Evalueringer Planlægningsgrundlag Ledelse

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts

Læs mere

16/2013. Beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer

16/2013. Beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer 16/2013 Beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer 16/2013 Beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer

Læs mere

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede.

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 272 Offentligt Fødevarestyrelsen Dato: 28.08.2005 J.nr.: 433-42 Samrådsdrøftelse 6. september 2005 Ad FLF alm.

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Samlet evalueringsrapport. Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003

Samlet evalueringsrapport. Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003 Øvelsesledelsen Samlet evalueringsrapport Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) 3. 7. november 2003 Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 1. Planlægning...4 2. Gennemførelse...5

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet

UDKAST. Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet UDKAST Bekendtgørelse om beredskabsarbejde på jernbane- og luftfartsområdet I medfør af 147 a, 149, stk. 10 og 152 a, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 29. august 2013, og 8 d, stk.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 673 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Anledning: Samråd om

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B]

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Erhvervsudvalget (2. samling) B 34 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt [Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004 viste mod

Læs mere

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet Undgå KIDNAPNING Vejledning for danskere i udlandet 1 ! Virksomheder og privatpersoner kan finde råd og vejledning om sikkerhedsmæssige forhold under rejser og ophold i udlandet i Udenrigsministeriets

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Beredskab i en uforudsigelig verden

Beredskab i en uforudsigelig verden Beredskab i en uforudsigelig verden Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Don t be the turkey Fornemmelse af sikkerhed 1000 Dage Side 2 Fremtiden er vigtig Udviklingen af

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Lars Høg Schou Kolonnechef Souschef Nationalt Beredskab Beredskabsstyrelsen

Læs mere