National Sårbarhedsrapport 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National Sårbarhedsrapport 2005"

Transkript

1 National Sårbarhedsrapport 2005

2 National Sårbarhedsrapport 2005 Udgivet december Rapporten er kun udgivet elektronisk på Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon Telefax Layout: Identitet & Design as Foto: London, POLFOTO Orkanens øje, POLFOTO Seest, venligst udlånt af Forsvarsministeriet Matrix, Beredskabsstyrelsen ISBN:

3 Forord Velkommen til den første udgave af National Sårbarhedsrapport. Den nationale sårbarhedsudredning fra 2004 gav et omfattende indblik i udfordringerne for den civile sektors beredskab, og den gav anledning til en lang række initiativer, som overordnet skal styrke samfundets robusthed. Men samfundet udvikler sig konstant, og udviklingen påvirker samfundets sårbarhed, både positivt og negativt. Derfor er det vigtigt, at situationen løbende analyseres og vurderes. Denne første årlige Nationale Sårbarhedsrapport er et led i denne proces. National Sårbarhedsrapport 2005 er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen som led i den løbende sårbarhedsvurdering, der blev iværksat i februar Målet med rapporten er at fremme beredskabskulturen i både den offentlige og den private sektor. Større ulykker og katastrofer kan ske i alle sektorer, og uanset om årsagen er naturskabt, teknologisk eller menneskeskabt som f.eks. terrorangreb, skal vi kunne håndtere dem hurtigt og effektivt. En koordineret indsats fra alle parter er forudsætningen for et robust samfund. Rapporten gennemgår de væsentligste hændelser og initiativer, som har præget beredskabet i det forløbne år. Derudover vil vi hvert år vælge nogle temaer, som er væsentlige for et effektivt og tidssvarende beredskab uanset sektor. I år har vi valgt: varsling og alarmering, kommunikationsberedskab samt risiko- og sårbarhedsanalyser. Endelig har vi et kapitel, hvor vi følger op på arbejdet med anbefalingerne fra den nationale sårbarhedsudredning. Det er hensigten, at der også i de kommende års rapporter vil blive fulgt op på udvalgte undersøgelser, fordi en anbefaling skal følges til dørs. Der findes flere informationer om emnerne på vores hjemmeside Det er vores håb, at alle vil tage positivt imod dette bidrag til det løbende arbejde med udvikling af samfundets robusthed og beredskab. God læselyst! Frederik Schydt Direktør Forord 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé 5 Samfundets sårbarheder erfaringer fra det forløbne år 6 Naturskabte hændelser 6 Menneskeskabte hændelser 12 Teknologiske hændelser 14 Udviklingen i beredskabet 15 Hændelser og initiativer efteråret 2004 efteråret Varsling og alarmering starten på myndighedernes krisehåndtering 26 Hvorfor interessere sig for varsling og alarmering? 27 Hvad er god praksis for varsling og alarmering? 28 Varsling og alarmering skal være hurtig i alle faser 28 Informationen skal være tilstrækkelig præcis og detaljeret 29 Varslet eller alarmen skal nå frem til de relevante modtagere 30 Kommunikationsmidlerne skal være pålidelige og egnede til opgaven 31 Varslings- og alarmeringskæder skal afprøves 31 Kommunikation en integreret del af et robust beredskab 33 Hvorfor er kommunikationsberedskabet vigtigt? 34 Hvad bidrager kommunikationsberedskabet med? 35 Hvad kan myndighederne forvente sig af medierne? 37 Hvordan udvikler mediernes interesse sig under krisen? 38 Hvad bør indgå i et kommunikationsberedskab? 40 Risiko- og sårbarhedsanalyse et beslutningsgrundlag for 43 beredskabsplanlægningen Formålet og udbyttet af risiko- og sårbarhedsanalyser 43 Risiko- og sårbarhedsanalyser udbredes i beredskabet 45 Danske eksempler på risiko- og sårbarhedsanalyser 46 Risiko- og sårbarhedsanalysers opbygning og indhold 50 Tilrettelæggelsen indebærer organisering, afgrænsning og valg af metode 51 Udførelsen indebærer identifikation og vurdering af trusler, risici og sårbarheder 52 Opfølgningen indebærer anbefaling, afrapportering og opdatering 54 En generelt anvendelig model for risiko- og sårbarhedsanalyse 55 6 Opfølgningen på National Sårbarhedsudredning Arbejdet i udredningens syv underudvalg har givet anledning til opfølgende arbejde 56 Oversigt over status på underudvalgenes anbefalinger 59 Indholdsfortegnelse 4

5 1Resumé Danmark slap i det forløbne år for hændelser, som truede samfundets evne til at fungere, men større og mindre hændelser i ind- og udland skabte alligevel forstyrrelser. Hændelserne gav anledning til, at beredskabet på konkrete områder blev set efter, og der blev taget initiativer til at forbedre beredskabet. Blandt andet satte tsunamien i Sydøstasien fokus på beredskabet over for danskere i udlandet. Det styrkede beredskab kunne således håndtere servicen til danske borgere i udlandet ved sommerens terrorhandlinger. Orkanen i januar gav kun anledning til mindre justeringer, mens fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding gav anledning til en række initiativer for at forbedre sikkerheden for transport og salg af fyrværkeri i Danmark. Sidst i 2005 voksede frygten for, at fugleinfluenza skulle sprede sig til Danmark og skulle mutere til en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker. Danmark har sammen med andre lande iværksat en række forebyggende initiativer, og foreløbig er det blevet ved frygten. Det forløbne år har vist, at et samfund som det danske fortsat er sårbart. Det danske beredskab fortsætter den prioritering og styrkelse af beredskabet, som blev iværksat med National Sårbarhedsudredning. Arbejdet med National Sårbarhedsudredning og de endelige rapporter har givet anledning til en række initiativer i enkelte sektorer og overordnet i forhold til koordinationen mellem myndighederne. Der er især fokus på at styrke koordinationen, kommunikation og omstillingsevnen over for uforudsete hændelser. National Sårbarhedsrapport 2005 ser på, hvordan myndigheder kan styrke beredskabet indenfor tre områder: Varsling og alarmering: Krisehåndtering starter med et varsel eller en alarm, og derfor er varsling og alarmering væsentlig for, at myndighedernes indsats kan være effektiv på alle områder, hvor krisen kan ramme. Effektiviteten styrkes gennem velkendte rutiner, som inddrager en hensigtsmæssig teknologi, samt ved at afsendere, formidlere og modtagere vurderer informationen korrekt. Kommunikationsberedskab: Myndigheder med ansvar for beredskabet er forpligtet til at kommunikere med medier og borgere før, under og efter en hændelse, også når der opstår et meget stort pres for information. Kommunikationsberedskabet skal forberedes og opbygges, før en hændelse indtræffer, for at være effektivt i forhold til organisation, personale, ressourcer og procedurer. Risiko- og sårbarhedsanalyser: Systematisk identifikation og vurdering af trusler, risici og sårbarheder skaber et konstruktivt overblik og beslutningsgrundlag for tiltag til at styrke beredskabet. Endnu udarbejder kun få danske beredskabsansvarlige myndigheder på centralt niveau risiko- og sårbarhedsanalyser. Beredskabsstyrelsen har derfor udarbejdet en generel model for risiko- og sårbarhedsanalyse, som kan anvendes af de sektoransvarlige myndigheder. Resumé 5

6 2Samfundets sårbarheder erfaringer fra det forløbne år Samfundet udvikler sig konstant. Nye trusler viser sig, og kendte trusler kan få nye, uforudsete konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at beredskabet også løbende udvikler sig og lærer af erfaringerne fra større hændelser. Det kan bidrage til at identificere de områder, som kræver yderligere tiltag for at forhindre, at hændelserne opstår, eller for at begrænse konsekvenserne af hændelserne. Større hændelser er en væsentlig kilde til viden om udviklingen i samfundets sårbarhed, hvad enten de er naturskabte, menneskeskabte eller teknologiske. De større hændelser er særligt interessante, fordi de ofte vil afsløre begrænsninger i forhold til, hvad samfundet og beredskabet er i stand til at håndtere. I denne sammenhæng betragter vi samfundet som sårbart, når der mangler kapacitet til at forhindre, begrænse, afhjælpe eller overleve en realiseret trussel. Trusler kan i denne sammenhæng være hændelser, der kan få alvorlige konsekvenser, f.eks. i form af mange omkomne, kvæstede eller udsatte personer; stort pres på eller nedbrud i dele af den kritiske infrastruktur; omfattende skader på miljøet; massive tab af materielle værdier og/eller udbredt utryghed i befolkningen. Dette afsnit redegør for nogle af erfaringerne fra det forløbne år med fokus på de sårbarheder, der viste sig i forbindelse med udvalgte større hændelser i Danmark og udlandet, samt de tiltag, der er iværksat for at styrke samfundets robusthed. Naturskabte hændelser Naturen stod bag de største hændelser, som beredskabet i Danmark kunne lære af i det forløbne år. De strakte sig fra tsunamien i Sydøstasien til orkaner, fugleinfluenza og fødevareforgiftning. Tsunamien i Sydøstasien afdækkede sårbarheder i Danmark Anden juledag 2004 blev området omkring det Indiske Ocean ramt af en voldsom flodbølge forårsaget af et jordskælv en tsunami. En lang række lande blev ramt, men det gik især ud over Indonesien, Thailand og Sri Lanka. Tsunamien ramte blandt andet et turistområde i Thailand, hvor der befandt sig ca danskere. Tsunamien havde en så usædvanlig karakter og et sådant omfang, at intet beredskab kan være forberedt på til enhver tid at kunne håndtere en tilsvarende situation. Katastrofen afdækkede dog en række sårbarheder i det danske beredskabs Samfundets sårbarheder 6

7 evne til at håndtere hændelser i udlandet, som berører mange danske borgere. Myndighedernes evne til at lede og koordinere den meget omfattende afhjælpende indsats over for danskerne i området blev sat under pres. Det danske beredskab var ikke fra starten tilstrækkeligt udbygget til at kunne håndtere kommunikationsog informationsopgaven i forhold til de mange berørte danskere i et geografisk fjernt område, deres familier i Danmark og medierne. Endvidere var samarbejdet mellem myndighederne og de private aktører mangelfuldt i de første dage efter katastrofen. Udenrigsministeriet offentliggjorde den 24. maj 2005 en evalueringsrapport om tsunamien, som indeholdt en række anbefalinger for styrkelse af det danske beredskab i tilfælde af internationale kriser. Anbefalingerne er efterfølgende blevet gennemført. Beredskabet er blevet styrket med etablering af en international operativ stab. Udenrigsministeriet har blandt andet etableret udrykningshold bestående af erfarne medarbejdere, oprettet en opkaldscentral med en hotline og database til registrering af savnede, samt udviklet ministeriets kommunikationsberedskab, herunder oprettet en katastrofehjemmeside. (Forbedringerne vedrørende kommunikationsberedskabet er beskrevet i kapitel 4, side 33.) Derudover har Udenrigsministeriet styrket beredskabet på ambassaderne og det internationale samarbejde. Det styrkede beredskab i Udenrigsministeriet har allerede været afprøvet i forbindelse med terrorhændelser i Tyrkiet, London, Sharm al-sheikh, Bali og Jordan. Erfaringerne med årets terrorhændelser og de tropiske orkaner i USA har vist, at Udenrigsministeriets styrkede beredskab er i stand til at håndtere sådanne hændelser i udlandet, som involverer mange danske statsborgere Tsunamien viste også, at selvom der ikke er forekommet en bestemt type hændelse i et område tidligere, så er det ingen garanti for, at den ikke kan forekomme. DMI samlede i begyndelsen af 2005 en ekspertgruppe til at vurdere risikoen for en tsunami i danske, færøske og grønlandske farvande. Rapporten viste, at risikoen for en tsunami i Nordatlanten er lav, men at potentielle skadevirkninger stedvis er høj særligt på Færøerne. Ifølge rapporten er Danmark og Grønland rimeligt velbeskyttet. Januarorkanen i Danmark viste mindre og velkendte sårbarheder Den 8. januar 2005 blev nogle dele af Danmark ramt af en orkan, mens andre dele af landet oplevede storm med vindstød af orkanstyrke. Orkanens omfang og geografiske udbredelse betød, at statslige og kommunale myndigheder samt private organisationer i det meste af landet deltog i indsatsen. Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) var i stand til at forudsige orkanens bane, forløb og vindstyrke, og DMI kunne i god tid udsende relativt præcise varsler. Varslingen sikrede, at de fleste beredskabsaktører samt medierne havde tid til at forberede sig. Det voldsomme vejr medførte tab af fire menneskeliv, ligesom der var mange strømafbrydelser og stormskader i hele landet. Forsikringsoplysningen vurderede, at de Samfundets sårbarheder 7

8 samlede skader løb op i ca. fire mia. kr. Trafikken blev påvirket eller afbrudt i store dele af landet. Storebæltsbroen og den ny Lillebæltsbro blev lukket i løbet af dagen, tog-, metro- og bustrafik blev indstillet i visse områder, og al flytrafik blev i nogle timer omdirigeret til Tyskland eller Sverige. Den kraftige vestenvind kombineret med højvande medførte meget høje vandstande og oversvømmelser langs den jyske vestkyst og i Limfjorden. Dele af Skive og Løgstør blev oversvømmet, hvilket bl.a. betød, at flere hundrede personer måtte evakueres. I Thy brød dele af digerne sammen, hvilket også medførte evakueringer. Beredskabsstyrelsen udarbejdede en tværgående erfaringsopsamling om indsatsen i forbindelse med orkanen. Rapporten viste, at beredskabets samlede indsats var effektiv, selvom der var nogle sårbarheder og uhensigtsmæssigheder. Der var dog primært tale om kendte sårbarheder. Vejret betød, at det var svært at komme frem på veje, broer m.v., og at offentlig transport nogle steder blev indstillet. Indstillingen af busdriften medførte bl.a., at cirka mennesker blev efterladt ved stoppesteder, på stationer m.v. Der var ligeledes eksempler på, at personer blev tvunget ud i det farlige vejr, fordi varehuse lukkede, samtidig med at den offentlige trafik holdt op med at køre. Svigtende el-forsyning betød, at ca el-forbrugere i kortere eller længere tid var uden strøm, og at visse telefoncentraler og mobiltelefonnettet var ude af drift i en periode. En række landbrug havde ikke sikret sig med nødstrømsanlæg, hvilket medførte problemer i forhold til dyrevelfærden. Myndighedernes kommunikation med hinanden og i forhold til borgerne var ikke optimal. Mange borgere manglede informationer om, hvornår de kunne forvente at få strøm igen. Flere myndigheder kunne ikke komme igennem til andre myndigheder. Der var ikke alle steder fuldt overblik over skader meldt af borgerne, og i nogle områder blev alarmcentralen (112) overbelastet af opkald. Endelig blev der konstateret vanskeligheder med at få borgerne til at følge myndighedernes råd og anvisninger om, hvordan man bør forholde sig i potentielt farlige situationer. Det gav sig udslag i, at nogle mennesker trodsede myndighedernes advarsler mod at færdes ude og udsatte dermed sig selv for fare og besværliggjorde myndighedernes arbejde. USA s erfaringer med tropiske orkaner viste store sårbarheder USA oplevede i 2005 et rekordår for tropiske storme og orkaner, hvoraf især den tropiske orkan Katrina er interessant set fra Danmark. Den ramte en række sydstater, herunder byen New Orleans, og afdækkede umiddelbart svagheder i det amerikanske beredskab. Da den tropiske orkan Rita kort tid efter ramte andre dele af det sydlige USA, havde man havde lært af erfaringerne fra Katrina. Til gengæld afslørede Rita andre sårbarheder. Amerikanske eksperter havde tidligere advaret om, at New Orleans var sårbar overfor en tropisk orkan af Katrinas dimensioner. Eksperterne havde bl.a. peget på, at digerne omkring byen ikke var dimensioneret til truslen, men myndighederne Samfundets sårbarheder 8

9 havde ikke reageret med forebyggende foranstaltninger, og byen var derfor utilstrækkeligt beskyttet, da orkanen kom. Da Katrina blev varslet, havde myndighederne iværksat en række forebyggende foranstaltninger, herunder en opfordring til befolkningen om at forlade New Orleans. Planlægningen af evakueringen viste sig imidlertid at være mangelfuld, og da Katrina ramte byen, var der stadig mange sårbare og ressourcesvage grupper tilbage i byen. Nogle af disse var ikke blevet varslet, mens andre ikke kunne forlade byen ved egen kraft. Situationen blev forværret, da forholdene blandt de tilbageblevne i dagene efter orkanen kom ud af kontrol. Da den tropiske orkan Rita kort efter truede delstaterne Texas og Louisiana, havde myndighederne lært af Katrina. Texas og Louisiana blev erklæret i undtagelsestilstand, og der blev indsat et talstærkt mandskab på byens gader for at lede en evakuering. Evakueringen skabte imidlertid problemer i form af lange bilkøer ud af Houston, og der manglede centre til opsamling af evakuerede. De måske vigtigste sårbarheder som blev afdækket ved Katrina var, at myndighedernes beredskabsplanlægning for den afhjælpende indsats var ufuldstændig, og at ansvarsfordelingen mellem centrale og decentrale myndigheder skabte vanskeligheder. Procedurerne fungerede ikke optimalt, og de forskellige myndigheder havde svært ved at kommunikere indbyrdes. De to tropiske orkaner forårsagede massive materielle ødelæggelser, og det understregede, at et moderne samfunds kritiske infrastruktur særligt energi, it og telesamt transportområdet er sårbart overfor naturkatastrofer. Det viste også, at det øvrige samfunds funktionsevne i høj grad afhænger af, at disse sektorer kan opretholdes og videreføres under større hændelser. Samtidig viste ødelæggelserne i den amerikanske olieindustri og de efterfølgende stigende oliepriser også, hvordan en sårbarhed i et land hurtigt kan give afledte problemer i andre lande. I et forsøg på at afbøde konsekvenserne af Katrina besluttede en række lande, herunder Danmark, at åbne olieberedskabslagrene efter opfordring fra Det Internationale Energiagentur. Orkanerne ramte på steder, der traditionelt besøges af danske turister, og hvor der er fastboende danskere. Udenrigsministeriets beredskab til hjælp af nødstedte danskere i udlandet blev derfor aktiveret. I forbindelse med orkanen Katrina sendte den danske ambassade i Washington D.C. et udrykningshold til katastrofeområdet for at assistere de danske honorære konsuler med at hjælpe nødstedte danske borgere. De danske repræsentanter samarbejdede med de amerikanske myndigheder samt kollegaer fra de nordiske lande og EU. Samfundets sårbarheder 9

10 Forgiftede fødevarer blev ikke stoppet hurtigt nok I perioden maj september 2005 forekom der mere end tusind sygdomstilfælde i Danmark i forbindelse med mad serveret fra storkøkkener. Efterfølgende undersøgelser viste, at der var tale om Roskildesyge, og at kilden til sygdommene sandsynligvis var inficeret hindbærsmuld importeret fra Polen. Det var en sårbarhed, at de ansvarlige virksomheder ikke udviste rettidig omhu og ikke straks som loven foreskriver fik tilbagekaldt det inficerede hindbærsmuld fra de efterfølgende salgsled, herunder de storkøkkener som hindbærsmuldet var solgt til. I den opfølgende kontrol viste det sig, at der fortsat var hindbærsmuld i enkelte storkøkkener trods flere henvendelser til de ansvarlige virksomheder fra både importøren og Fødevarestyrelsen. På baggrund af forløbet har Fødevarestyrelsen udarbejdet et micro-site om tilbagetrækning på styrelsens hjemmeside sitet indeholder bl.a. skabeloner for tilbagetrækningsbrev samt pressemeddelelse. Ligeledes har Fødevarestyrelsen øget kontrollen med virksomhedernes tilbagetrækning, bl.a. via øget stikprøvekontrol. Fødevarestyrelsen er forpligtet til straks at advare de øvrige EU-lande, hvis styrelsen får kendskab til fødevarer, der kan være helbredstruende for borgere i andre lande. Advarslen blev sendt to dage efter, at myndighederne vurderede, at der var begrundet mistanke til, at smitten skyldtes de polske hindbær. Forløbet satte fokus på virksomhedernes ansvar for sikre sig, at en igangsat tilbagetrækning forløber hurtig, præcist og effektivt. Det er importøren og de efterfølgende salgsled, som skal trække produkter tilbage, men ikke alle levede op til det ansvar. Konsekvensen var, at der var sygdomstilfælde efter, at smittekilden var identificeret og hindbærrene burde være trukket tilbage dette til trods for, at både importøren og myndighederne havde kontaktet de en gros virksomheder, som importøren havde leveret hindbærsmuldet til. Det er efterfølgende besluttet at øge kontrollen af importerede fødevarer. Fugleinfluenza skaber frygt for verdensomspændende epidemi I løbet af andet halvår af 2005 dukkede fugleinfluenza op som en trussel mod Vesteuropa, idet der blev konstateret et stigende antal tilfælde af fugle med fugleinfluenza i Europa. Truslen fra influenzaen er i første omgang rettet mod dyrelivet og fjerkræindustrien, som kan blive påført store økonomiske tab som følge af en fugleinfluenza-epidemi i Danmark. Den bagvedliggende frygt er imidlertid, at fugleinfluenzaen kan mutere, så den kan smitte fra menneske til menneske og udvikler sig til en verdensomspændende epidemi en pandemi. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget, der taler imod, at den nuværende fugleinfluenzaepidemi giver anledning til en alvorlig pandemi blandt mennesker. Hvis fugleinfluenzaen udvikler sig til en egentlig pandemi, kan et meget stort antal danskere blive smittet, og i værste fald kan en pandemi sætte hele samfundet under pres i en periode pga. et stort sygefravær i vitale sektorer. For nogle myndig- Samfundets sårbarheder 10

11 heder betyder det, at de skal løse flere opgaver samtidig med, at der er et stort fravær blandt de ansatte pga. sygdom. Det bedste forebyggende træk over for en pandemi vil være vaccination, men vaccineproducenterne forventer, at det tager op til seks måneder at udvikle en vaccine, efter viruset er identificeret. Derudover kan man anvende antivirale midler som f.eks. Tamiflu, og der har i løbet af efteråret 2005 været tegn på hamstring af Tamiflu, uanset at der ikke er en aktuel trussel for mennesker. Der er indført forhøjet beredskab både fra dansk side og på EU-niveau som følge af tilfælde af fugleinfluenza i Europa. De danske veterinære myndigheder har offentliggjort en handlingsplan, der skal sikre, at fugleinfluenzaen hurtigt kan slås ned, hvis den breder sig til Danmark. Samtidig indeholder handlingsplanen en række yderligere initiativer, som kan iværksættes, hvis trusselsniveauet stiger. Tiltagene skal forhindre, at dansk fjerkræ bliver smittet af vilde trækfugle. Sundhedsmyndighederne har offentliggjort et forslag til et pandemiberedskab, der rummer en aktuel vurdering af influenzapandemisituationen og Sundhedsstyrelsens forslag til en gradvis udbygning af vaccinations- og medicinberedskabet. Sundhedsstyrelsens forslag til et pandemiberedskab blev godkendt ved et bredt politisk forlig den 2. november Inden udgangen af 2005 offentliggøres en detaljeret pandemiplan, der beskriver en række yderligere initiativer, som kan iværksættes, hvis trusselsniveauet stiger. Fugleinfluenza og mere generelt pandemisk influenza stiller også krav til beredskabsplaner hos de danske repræsentationer i udlandet. Spørgsmålet følges derfor tæt af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet. Den internationale operative stab bliver holdt orienteret. Endvidere koordinerer Udenrigsministeriet tæt med nordiske samarbejdspartnere og i EU-regi. Hjælpearbejdet efter jordskælvet i Pakistan blev vanskeliggjort af ødelagte veje og vintertemperaturer Den 8. oktober 2005 blev Pakistan og den indiske Kashmir-provins ramt af et jordskælv, som målte 7,6 på Richter-skalaen. Internationalt Røde Kors anslår, at mennesker omkom, og at 3,5 millioner blev hjemløse. Jordskælvet gik i høj grad ud over afsides bjergområder, hvilket gjorde det vanskeligt at få overblik over situationen og komme ud med den første hjælp til de overlevende. Mange veje blev ødelagt af jordskælvet, hvilket betød, at helikoptere ofte var den eneste mulighed for at få hjælpen frem. Imidlertid havde myndighederne vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig helikopterkapacitet. Jordskælvets epicenter var i Kashmir, som er genstand for en langvarig konflikt mellem Indien og Pakistan, hvilket også vanskeliggjorde hjælpearbejdet. Jordskælvet har efterladt de overlevende i en udsat position, og mange risikerer at omkomme i den kommende vinter. Det har været svært at skaffe nok telte, som kunne beskytte de overlevende mod vintertemperaturerne, som kan nå ned til -20. Derudover er der blandt andet mangel på lægehjælp, tæpper og fødevarer. Der Samfundets sårbarheder 11

12 er derfor risiko for, at det samlede antal omkomne for jordskælvet og dets eftervirkninger vil stige drastisk i løbet af vinteren. Menneskeskabte hændelser Menneskeskabte hændelser var en trussel, som heldigvis ikke blev så alvorlig for Danmark i det forløbne år, men terror i udlandet og en ulykke ved Storebæltsforbindelsen satte fokus på risiciene i Danmark. Terrorismen rykkede tættere på Danmark I 2005 kom truslen om terror tættere på Danmark, både geografisk og i danskernes bevidsthed. Den 7. juli eksploderede fire terrorbomber i London, og to uger senere eksploderede tre terrorbomber i det egyptiske turistmål Sharm al-sheikh, hvor der var mange danske turister. I oktober 2005 sigtede det danske politi syv unge efter terrorloven. Angrebene i London understregede erfaringerne fra tidligere hændelser om, at åbne samfund er sårbare over for terror, særligt når terrorister forsøger at ramme civile, lettilgængelige mål, f.eks. ved angreb rettet mod den kollektive trafik. Og selvom Danmark endnu ikke er blevet ramt af større terrorangreb, så er der risiko for, at Danmark kan blive udsat for terror, der minder om angrebene i London og i Madrid 2004, hvor målene i begge tilfælde var offentlige transportsystemer. De generelle erfaringer fra London peger på forhold, som også kan være relevante i en dansk sammenhæng. Der var tale om flere samtidige selvmordsangreb mod symbolske og lettilgængelige mål med brug af små improviserede bomber. I modsætning til angrebene i USA den 11. september 2001, blev de udført af personer, som er opvokset i landet, og som tilsyneladende opererede uafhængigt af internationale terrorgrupper. Myndighederne i Storbritannien lægger vægt på, at selvmordsbomberne ikke havde særlige ydre kendetegn eller kendte tilhørsforhold til yderliggående grupper tværtimod var det personer fra pæne familier. Kendetegn som genfindes hos de unge, som er sigtede i Danmark efter terrorloven. Disse forhold betyder, at det kan være særdeles vanskeligt at afsløre forberedelserne til et angreb. Samtidig stiller denne form for terror store krav til myndighedernes krisestyring ved et angreb især i forhold til koordination af indsatsen og kommunikation med offentligheden og mellem myndighederne. Angrebene viste derudover, at en større kompleks hændelse ofte vil kræve en langvarig og mandskabskrævende indsats. Angrebene i London betød, at det danske internationale beredskab i Udenrigsministeriet blev aktiveret. Udenrigsministeriets borgerserviceafdeling blev forstærket, og ministeriets katastrofehjemmeside blev aktiveret. Udenrigsministeriet udsendte også udrykningshold til at styrke ambassaden i London. Samfundets sårbarheder 12

13 Angrebene i London påvirkede også det danske nationale beredskab direkte. Der blev bl.a. iværksat en øget politiovervågning af stationer, tog og busser; relevante aktører i den civile sektor blev informeret om situationen af Politiets Efterretningstjeneste, og Regeringens Sikkerhedsudvalg trådte sammen. Erfaringerne viser imidlertid også, at det er væsentligt, at fastlagte rutiner og procedurer for krisestyring bliver overholdt, bl.a. for at sikre at alle relevante aktører er klar over hvilke beslutninger, der er truffet, og hvilke tiltag, der er iværksat, f.eks. vedrørende beredskabsforøgelser. Angrebene har også medført en generel skærpet opmærksomhed om mistænkelige begivenheder i Danmark både hos myndigheder og borgere. Politiet og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste har således været kaldt ud til et antal bombealarmer på grund af mistænkelige efterladte pakker og bagage. Konsekvenserne har været store forsinkelser for de rejsende og store omkostninger både for samfundet og beredskabet. Samtidig har bombealarmene dog givet beredskabet en større rutine i at håndtere bombe- og terrortrusler, og de har vist, hvor der er konkrete sårbarheder. Efter angrebene i London nedsatte Statsministeriet en arbejdsgruppe til at gennemgå og vurdere det danske samfunds indsats og beredskab over for terrorisme. Arbejdsgruppen offentliggjorde den 3. november rapporten: Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Rapporten indeholder 49 forslag, som bagefter behandles politisk. Rapporten vurderede ikke, at det nuværende beredskab er utilstrækkeligt, men at terrorangrebene i Madrid og London har givet anledning til at overveje nye tiltag. Påsejlingen af Storebæltsbroen kunne ikke afværges Storebæltsbroen blev den 3. marts 2005 påsejlet af fragtskibet Karen Danielsen. Der skete store skader på skibet, og overstyrmanden omkom, mens skibsføreren blev såret. Storebæltsbroen blev beskadiget ved sammenstødet og måtte lukkes midlertidigt, mens skibet blev frigjort fra broen, og skaderne blev vurderet. Samtidig strandede mange mennesker på begge sider af bæltet, og myndighederne måtte med kort varsel arrangere indkvartering og bespisning af de mange strandede. Søfartsstyrelsens ulykkesrapport fastslog efterfølgende, at uheldet skyldtes en kombination af især menneskelige forhold både ombord på skibet og hos myndighederne. Søfartsstyrelsen konkluderede dog også, at selv hvis der ikke var sket fejl, og skibet var blevet alarmeret, så var afværgeberedskabet ikke tilrettelagt på en sådan måde, at påsejlingen kunne have været undgået. På den baggrund giver rapporten en række anbefalinger om ændringer. En af de vigtigste overordnede erfaringer, som beredskabet kan drage af påsejlin- Samfundets sårbarheder 13

14 gen er, at mindre sandsynlige hændelser med store konsekvenser kan indtræffe. En anden erfaring er, at de etablerede og afprøvede varslings- og afværgesystemer ikke er tilstrækkelige i alle situationer, og at de tekniske og menneskelige elementer i systemerne jævnligt bør vurderes. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil udarbejde en analyse med anbefalinger omkring beredskabet ved Storebæltsforbindelsen til transport- og energiministeren. Teknologiske hændelser I løbet af perioden oktober 2004 til oktober 2005 har Danmark kun været udsat for én meget alvorlig ulykke, som formentlig havde en teknologisk årsag. Samfundets kompleksitet og teknologiske niveau fik betydning for de naturskabte hændelsers forløb, men selve teknologien var kun årsag til fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding. Fyrværkeriulykken i Seest gav anledning til mange initiativer Den 3. november 2004 blev Seest ved Kolding ramt af en omfattende fyrværkeriulykke, da en brand i en container på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik udviklede sig meget voldsomt. En brandmand omkom, over personer blev evakueret fra området (ifølge politiets registrering), hele fabriksområdet blev totalt ødelagt, 87 huse blev totalskadet, mens 178 huse fik væsentlige skader. Samlet medførte ulykken skader for ca. 750 mio. kr. Fyrværkeriulykkens omfang betød, at der blev indsat store styrker fra de kommunale redningsberedskaber, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, hvilket stillede store krav til bl.a. samarbejde, kommunikation og koordination. I Kolding Politis evaluering blev det konkluderet, at der blev udvist en dynamisk og professionel indsats af alle involverede myndigheder i indsatsen. Ulykken satte konkret fokus på farligheden af fyrværkeri. Endvidere viste ulykken, at samfundet er sårbart, når der indtræffer ulykker med farlige stoffer. Og det blev understreget, at konsekvenserne kan blive særligt store, når der er tale om produktion, transport og opbevaring i områder, hvor der opholder sig mange personer. På baggrund af ulykken var der et akut behov for dels at nedbringe sandsynligheden for, at ulykker med fyrværkeri og andre farlige stoffer kan indtræffe, dels at sikre at konsekvenserne bliver så begrænsede som muligt, hvis en ulykke indtræffer til trods for de forebyggende foranstaltninger. For at forebygge eller begrænse disse former for ulykker tog de sektoransvarlige myndigheder en lang række initiativer, som bl.a. omfattede: Regeringens 10-punkts-plan for forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark (Planens fokus var at fjerne fyrværkeriproduktion og -lagre fra tæt befolkede områder, at bekæmpe det illegale marked samt at øge trygheden for borgerne). Samfundets sårbarheder 14

15 Kolding Politis tværfaglige redegørelse om fyrværkerikatastrofen i Kolding Kolding Politis redegørelse vedrørende efterforskningen af branden den 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Regeringens Kulegravningsudvalg om fyrværkeri (55 anbefalinger vedrørende sikkerheden omkring fyrværkeriprodukter, -virksomheder og -oplag samt om den fremtidige håndtering og placering af anden farlig virksomhed). Politiets og Beredskabsstyrelsens tværfaglige udviklingsseminar vedrørende fyrværkeriulykken i Kolding. Tværgående beredskabsfaglig erfaringsopsamling i regi af Beredskabsstyrelsens Kontaktudvalg for udredning og analyse. Beredskabsstyrelsens Vejledning om håndtering af brand i fyrværkeri. Uvildig ekspertundersøgelse af de berørte myndigheders aktiviteter forud for Seest-ulykken (vurdering af, om de berørte myndigheder vidste eller burde have vidst, at fyrværkeri var så farligt, at man burde have ændret reglerne). Ny fyrværkerilov med skærpede krav til konstruktion af fyrværkeriartikler samt til import, fremstilling og salg af fyrværkeri. Fjernelse af de farligste typer af fyrværkeri fra markedet ved aktioner fra Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Udviklingen i beredskabet Beredskabsområdet fik i det forløbne år øget fokus. National Sårbarhedsudredning medførte omfattende fokus på de faglige områder i 2003, og i er dette faglige fokus blevet mere rodfæstet. Regeringen udgav i juni 2005 sin første politik på beredskabsområdet samt en redegørelse på beredskabsområdet. Anbefalingerne i National Sårbarhedsudredning og dens underudvalg er ved at blive implementeret (se kapitel 6), og der er taget flere initiativer til at styrke koordinationen. Regeringen offentliggjorde sin første politik på beredskabsområdet Forsvarsministeriet offentliggjorde i juni 2005 Et robust og sikkert samfund Regeringens politik på beredskabsområdet, fordi regeringen ønskede at prioritere Samfundets sårbarheder 15

16 det samlede beredskabsarbejde. Det er første gang, at der er blevet udarbejdet en samlet politik for beredskabet i Danmark. Regeringens beredskabspolitik Politikken fastlægger de overordnede retningslinier og principper for det videre arbejde med at forebygge større ulykker og katastrofer og håndtere større hændelser, både i og uden for Danmark. Den lægger vægt på, at overvejelser om beredskab skal inddrages i myndighedernes arbejde på linie med andre vigtige overvejelser, og at myndighederne afsætter ressourcer til tiltag, som kan give beredskabsforbedringer. Endelig fremhæver politikken klarere end tidligere, at sektoransvarsprincippet også indebærer, at myndighederne har et selvstændigt ansvar for at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder. Konkret prioriterer politikken indsatsen på otte områder. Regeringens politik dannede grundlag for en række konkrete initiativer i 2005, både i forhold til at gennemføre de nuværende forlig om beredskab (2002) og forsvar (2004) samt anbefalingerne fra National Sårbarhedsudredning. Regeringen vil: Styrke koordinationen af den operative indsats på alle niveauer såvel nationalt som internationalt. Prioritere forebyggelse højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. Styrke beredskabsplanlægningen med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. Fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. Videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet. Satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse. Mere aktivt inddrage den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde. Udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). Et robust og sikkert samfund Regeringens politik på beredskabsområdet Politikken blev offentliggjort samtidig med den første redegørelse for beredskabsområdet og den anden redegørelse for bekæmpelse af terrorisme. Beredskabsredegørelsen gør status for en række initiativer inden for beredskabet, mens terrorisme-redegørelsen gør rede for regeringens prioriteter i indsatsen mod terror. Faglige koordinationsfora skal styrke koordinationen i sektorerne I efteråret 2004 blev der etableret seks faglige koordinationsfora, som skal styrke koordinationen mellem myndighederne og netværksopbygning inden for følgende områder: Samfundets sårbarheder 16

17 energi, it og tele transport økonomisk sikkerhed indsatsberedskaber kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler (CBRN) koordination af beredskabsplanlægning og krisekommunikation Beredskabsstyrelsens vurderer generelt, at foraene bidrager til at styrke koordinationen og opbygge uformelle netværk blandt deltagerne i foraene. Dette sker bl.a. ved at sikre en løbende, direkte kontakt mellem personer med ekspertviden på tværs af de enkelte sektorer. Foraene skal evaluere deres arbejde, sammensætning og kompetence senest i National Operativ Stab og International Operativ Stab oprettes De tidligere konstaterede sårbarheder og anbefalinger, senest i forbindelse med tsunamien, førte i 2005 til oprettelse af en national operativ stab og en international operativ stab, som begge kan træde sammen i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Den nationale operative stab trådte uformelt sammen, da USA s præsident besøgte Danmark i juli. Den internationale stab blev første gang aktiveret efter terrorbombningerne i London i juli 2005, og den er siden bl.a. trådt sammen i forbindelse med terrorbombesprængningerne i Sharm al-sheikh senere samme måned. Hovedopgaven for den nationale operative stab er koordination i forbindelse med større hændelser og katastrofer herunder terrorhandlinger i Danmark, når opgaverne ikke kan løses med de enkelte regioners ressourcer, eller der er behov for koordinering på nationalt plan pga. flere samtidige hændelser i forskellige dele af landet. Staben skal skabe og opretholde et overblik over situationen for at give de sektoransvarlige myndigheder et relevant beslutningsgrundlag, give et grundlag for koordination og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer samt eventuelt forelægge det for relevante beslutningstagere. Den nationale operative stab består af en række faste medlemmer, og kredsen kan udvides efter behov med andre deltagere. Den internationale operative stab er et forum for samarbejde og koordination, som skal sikre en hurtig og effektiv dansk indsats, der kan bistå danske borgere i udlandet ved katastrofer og større ulykker. Staben består af en række faste medlemmer, som er de mest berørte offentlige myndigheder. Staben udvides efter behov med yderligere offentlige og private medlemmer. Samarbejdet styrkes i EU og på nordisk plan Der arbejdes i EU-regi med flere initiativer vedrørende styrkelse af den europæiske dimension bl.a. inden for områderne beskyttelse af kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse og konsulært samarbejde. Det Europæiske Råd bad efter terrorangrebet i Madrid i 2004 Kommissionen om at Samfundets sårbarheder 17

18 dimension bl.a. inden for områderne beskyttelse af kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse og konsulært samarbejde. Det Europæiske Råd bad efter terrorangrebet i Madrid i 2004 Kommissionen om at forberede et program for beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa European Programme for Critical Infrastructure Protection (EPCIP). Kommissionen afholdt i 2005 to seminarer, hvor medlemsstaterne bl.a. har drøftet de grundlæggende principper for kritisk infrastrukturbeskyttelse i EU og er kommet med input til indholdet i programmet. Kommissionen udsendte i slutningen af 2005 en grønbog, som skal danne grundlag for det egentlige program, som forventes vedtaget i løbet af Inden for civilbeskyttelse gav EU s stats- og regeringschefer i juni 2005 endvidere politisk prioritet til at opbygge en hurtig reaktionskapacitet ved brug af moduler fra medlemsstaterne. Der blev nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af det danske forsvarsministerium, som fremkom med konkrete forslag og anbefalinger til et modulbaseret indsatsberedskab til at håndtere alle typer af ulykker, herunder naturkatastrofer, teknologiske ulykker og terrorhandlinger. Efter tsunamien i Sysøstasien 2004 vedtog EU en handlingsplan, som bl.a. anbefalede, at det konsulære samarbejde styrkes. Blandt de konkrete fremskridt er en øget udveksling af information før og under kriser og afholdelse af fælles øvelser, der indebærer videndeling og styrkelse af beredskabet De nordiske udenrigsministre vedtog i august 2005 en række tiltag, der konkretiserer og effektiviserer det nordiske konsulære samarbejde om krisehåndtering, både mellem hovedstæderne og på ambassaderne. De nordiske ambassader udarbejder fælles kriseberedskabsplaner, hvor det er hensigtsmæssigt, så der på forhånd er etableret en arbejdsdeling mellem de nordiske repræsentationer i tilfælde af en krisesituation. I de lande, hvor ikke alle de nordiske lande er repræsenteret, vil der ligeledes blive indgået aftaler om gensidig repræsentation for at sikre, at alle nordiske borgere er omfattet af et kriseberedskab i de pågældende lande. National Beredskabsplan anvendes under krisestyringsøvelse 2005 Kriseberedskabsgruppen gennemgik i foråret 2002 den nationale beredskabsplanlægning. Der blev bl.a. peget på behovet for en national beredskabsplan, og for at afholde store nationale krisestyringsøvelser. Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet udarbejdede i 2004 den første udgave af den nationale beredskabsplan. Formålet med planen er at skabe overblik over det samlede nationale beredskabs opbygning og ansvar, og den indfører ensartede nationale beredskabsniveauer. Planen skal primært anvendes under større og komplekse hændelser på nationalt niveau, som kræver flere myndigheders koordinerede indsats, og den blev afprøvet i et arbejdseksemplar under en stor national krisestyringsøvelse i 2003 (KRISØV 2003). Beredskabsstyrelsen reviderede planen i efteråret 2005, og anden udgave af planen blev udsendt forud for den nationale krisestyringsøvelse i november 2005 (KRISØV 2005). Samfundets sårbarheder 18

19 Den anden krisestyringsøvelse i november 2005 fokuserede på procedurerne for krisestyring i forbindelse med teknologiske katastrofer og terror-handlinger. Øvelsen anskueliggjorde, at mange katastrofer og terrorhandlinger har internationale aspekter eller oprindelse, som sætter store krav til det internationale beredskab forankret i Udenrigsministeriet. Hovedvægten var lagt på tværgående koordination og samarbejde, og på myndighedernes presse- og informationstjeneste. Deltagerne i øvelsen var Kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet, relevante ministerier, styrelser og operative stabe, m.fl. på centralt niveau. Øvelsesledelsen evaluerer erfaringerne fra øvelsen. Kommunerne indfører risikobaseret dimensionering Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen afsluttede i 2005 arbejdet med en bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering i de kommunale redningsberedskaber. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2005 med en overgangsperiode på to år. Bekendtgørelsen indebærer, at de kommunale redningsberedskaber fremover skal dimensioneres ud fra de lokale risici, der findes i kommunerne. Tidligere blev der overvejende dimensioneret på baggrund af centralt fastsatte regler. Løbende vurdering af samfundets sårbarheder sættes i gang Den løbende sårbarhedsvurdering er en væsentlig fornyelse afledt af National Sårbarhedsudredning. Udredningen anbefaler, at de samfundsmæssige sårbarheder overvåges og vurderes løbende, tværgående og koordineret. Målet er at identificere væsentlige sårbarheder og følge op på dem, så samfundets robusthed øges. Opgaven ligger hos Beredskabsstyrelsen, hvor den er forankret i kontoret Civil Sektors Beredskab. Kontoret arbejder løbende på at udvikle metoderne til at overvåge og vurdere sårbarhederne. Hændelser og initiativer efteråret 2004 efteråret 2005 Tidspunkt Hændelser Initiativer og deres håndtering for at styrke beredskabet 2004 Efterår Faglige koordinationsfora oprettes for: energi, it og tele; transport; CBRN; økonomisk sikkerhed; indsatsberedskabet samt tværgående beredskabsplanlægning og kommunikation. Samfundets sårbarheder 19

20 Tidspunkt Hændelser Initiativer og deres håndtering for at styrke beredskabet 2004 Efterår Politiets Efterretningstjeneste opretter afdeling for forebyggende sikkerhed og beredskab. Oktober EU-kommissionen beslutter at oprette et centralt netværk (ARGUS), som skal samle alle EU s specialiserede varslingsnetværk. 3. november Fyrværkeriulykke i Seest: En brandmand dør, over beboere evakueres, 87 huse totalskades og 178 huse fik væsentlige skader. Forsikringsskaderne løber op i 750 mio. kr. Regeringens 10-punkts-plan for forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark (16/ ). Kolding Politi udgiver 10/ Fyrværkerikatastrofen i Kolding En tværfaglig redegørelse. Kolding Politi udgiver 28/ Politiets efterforskning af branden den 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik, Kløvkærvej, Kolding. Regeringen nedsætter Kulegravningsudvalg om fyrværkeri, som 12/ kommer med 55 anbefalinger. Politiets og Beredskabsstyrelsens afholder 16/ tværfagligt udviklingsseminar vedrørende ulykken. En ekspertgruppe, der skal undersøge de berørte myndigheders aktiviteter forud for Seest-ulykken, nedsættes i september Beredskabsstyrelsens Kontaktudvalg for udredning og analyse iværksætter tværgående beredskabsfaglig erfaringsopsamling. Beredskabsstyrelse udgiver Vejledning om håndtering af brand i fyrværkeri. Samfundets sårbarheder 20

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

4Kommunikation en integreret del

4Kommunikation en integreret del 4Kommunikation en integreret del af et robust beredskab Da en flodbølge ramte Sydøstasien den 26. december 2004 oplevede alle de involverede parter i Danmark en meget stor efterspørgsel efter informationer,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet

Undgå KIDNAPNING. Vejledning for danskere i udlandet Undgå KIDNAPNING Vejledning for danskere i udlandet 1 ! Virksomheder og privatpersoner kan finde råd og vejledning om sikkerhedsmæssige forhold under rejser og ophold i udlandet i Udenrigsministeriets

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner 5 2.1 Borgerserviceindsatsen

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

National Sårbarhedsrapport 2006

National Sårbarhedsrapport 2006 National Sårbarhedsrapport 2006 National Sårbarhedsrapport 2006 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Layout: Bjerg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

National Sårbarhedsrapport 2008

National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 National Sårbarhedsrapport 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk

Læs mere

Evaluering af KRISØV 2011

Evaluering af KRISØV 2011 Evaluering af KRISØV 2011 Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Offentliggjort februar 2011 Forsidefoto: Situationsbillede

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling

Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling Beredskabsstyrelsen Oktober 2005 Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling

Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling Beredskabsstyrelsen September 2005 Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående erfaringsopsamling Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 En tværgående

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk 9. april 2013 Dokumentnr.: CKG Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk Indhold: 1. Organisation...2 2. Serviceydelser...3 3. Teknik...6 4. Gældende regler...9 1/9 1. Organisation

Læs mere

National Sårbarhedsrapport 2007

National Sårbarhedsrapport 2007 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Layout: Bjerg Kommunikation Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S ISSN 1901-4090 B

Læs mere

Regeringens redegørelse om beredskabet

Regeringens redegørelse om beredskabet Regeringens redegørelse om beredskabet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Forord ved forsvarsministeren Sammenfatning Indledning 1. Sektoransvarsprincippet og beredskabets udfordringer 2. Regeringens politik

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB KONFERENCE FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Terroren og det afhjælpende beredskab Konference i Folketinget, den 2. Juni 2015 BAGGRUND FOR KONFERENCEN OM DET AFHJÆLPENDE BEREDSKAB

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Forsvarsministeriet, AG DIMSUN. Rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab

Forsvarsministeriet, AG DIMSUN. Rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab Forsvarsministeriet, AG DIMSUN Rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab Capacent 2. juni 2008 Indhold Summary 1 1. Indledning 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Analysens formål 5 1.3 Metode 7 1.4

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven (Udkast) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Jakob Larsen og Lars Hviid, Aarhus Brandvæsen Mogens Bjørn Nielsen og Lone Mossin, Kontekst: Byens vand er en

Læs mere