2 Generelle forudsætninger 2

Transkript

1 KØBENHAVNS ENERGI SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Generelle forudsætninger 2 3 Nye forbrugsgrupper 3 4 Supplerende effekter Etageboliger Kontorejendomme Hoteller 6 5 Decentral blødgøring 8 6 Hovedresultater Relation til hidtidige analyser Resultater for central blødgøring Decentral blødgøring 15 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3 UDGIVELSESDATO 8. oktober 2012 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT FDL/MENG LISA/MIKR LISA

2 2/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 1 Baggrund COWI har i udført en samfundsøkonomisk screening af effekterne af at indføre central blødgøring 1 af drikkevand i Danmark. Screeningen blev udført for Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi og omfattede den andel vandforsyningen, der omfatter husholdningerne (65 % af forbruget). Øvrige forudsætninger er beskrevet i rapporten "Central blødgøring af drikkevand" udgivet af Naturstyrelsen. Et andet resultat af dette arbejde var et regneark til beregning af de samfundsøkonomiske effekter på basis af en række prissatte effekter for 3 teknologier og 2 reduktioner i hårdhed. Efterfølgende har COWI for KE modificeret dette regneark til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning, med en hårdhedsreduktion på 10 dh, fra 18 dh til 8 dh. I april 2012 har Københavns Energi bedt COWI om at supplere dette regneark, således at etageboligers særlige forhold inddrages, at vandforsyning af kontorejendomme og hoteller medtages, og at der opstilles en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom. På denne baggrund er regnearket opdateret og nærværende notat giver en kort opsummering af de anvendte forudsætninger og hovedresultaterne af den nye samfundsøkonomiske screening. 2 Generelle forudsætninger Modifikationerne er foretaget med udgangspunkt i KE's version af regnearket modtaget med mail fra Dorthe von Bülow den 27. april Som hidtil foretages screeningen i forhold til 1 m 3 vand leveret til de omfattede forbrugsgrupper. Det er i screeningen forudsat, at der også leveres blødgjort vand til husholdninger i villaejendomme, men at der ikke leveres blødgjort vand til andre typer af erhverv. Installations- og driftsomkostninger ved central blødgøring fordeles ligeligt på alt leveret vand (100 %), mens gevinster (og gener) i analysen kun berører de betragtede forbrugsgrupper 2. Det decentrale anlæg belyses samfundsøkonomisk - helt på linje med de centrale blødgøringsanlæg - med den antagelse, at Københavns Energi foretager installationen og varetager driften. Dette sikrer sammenlignelighed med resultaterne for centrale anlæg. I realiteten vil decentrale blødgøringsanlæg formentligt blive etableret af private, men her skeles ikke til den privatøkonomiske konsekvens. For det decentrale anlæg er alene set på ionbytning, da det ikke er realistisk at anvende pelletmetoden i så lille en skala 3. 1 Dvs. blødgøring på vandforsyningsanlæggene 2 Som i alt udgør ca. 80 % af det samlede forbrug, se kapitel 3.

3 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 3/17 3 Nye forbrugsgrupper I 2011 leverede Københavns Energi 29,3 mio. liter vand til forbrugere i Københavns kommune. Som nævnt er der i den nye screening inddraget forbrugere i kontorejendomme og hoteller, da de udgør en væsentlig andel af Københavns Kommunes erhverv. På basis af oplysninger på enkelt brugerniveau 4 samt vedrørende den samlede leverede mængde til forbrugere i Københavns Kommune er det opgjort, at vandmængden leveret til kontorejendomme udgør 10 % af det samlede forbrug i kommunen, mens mængden leveret til hotellerne 5 udgør 2 % af det samlede forbrug. Husholdningernes forbrug udgør i alt 67 % af det samlede forbrug i Københavns Kommune 6. Ud fra de ovennævnte opgørelser ses det, at vandmængden leveret til etageboliger udgør i størrelsesordenen 58 % af det samlede forbrug 7. Denne andel varierer noget fra år til år, formentligt p.g.a. variationer i de reelle opgørelsestidspunkter. For kontorejendomme og hoteller er der ikke nogen væsentlig variation i andelen af det samlede forbrug. 4 Supplerende effekter Nedenfor gives en oversigt over hvilke supplerende effekter, der nu er medtaget i regnearket og i screeningen samt hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved fastsættelse af omfang og omkostninger knyttet til disse effekter. I enkelte tilfælde er effekterne modificeret i forhold til den tidligere screening, men derudover indeholder regnearket de samme effekter som den tidligere analyse. I regnearket er nye effekter m.m. angivet som grønne celler. 4.1 Etageboliger Vurderingerne udføres på en typisk Københavner ejendom med 6 etager og 3 opgange svarende til i alt 36 lejligheder á 2 værelser med to personer i hver lejlighed - i alt 72 personer. Vandforbruget er ud fra de tidligere anvendte oplysninger sat til 40,8 m 3 /år pr. person eller 2938 m 3 /år for hele ejendommen. Det forudsættes, at ejendommen forsynes med fjernvarme, og at der forefindes en 2000 liter varmtvandsbeholder samt varmeveksler til radiatorvand. 3 Der findes andre teknologier til decentral blødgøring af vand. Nogle af disse er vurderet i Naturstyrelsen (2011): Cantral blødgøring af drikkevand, hvortil der henvises. 4 Baseret på BBR kategorierne for bygningernes anvendelse; data er leveret af Københavns Energi. 5 Her er listen over forbrugere gennemgået og hotellerne sorteret ud, idet BBR kategorien 330 også omfatter restauranter, cafeer m.m. samt vaskerier og renserier. 6 I den hidtidige analyse udgjorde husholdningernes vandforbrug 65,3 pct. af Københavns samlede forbrug, idet det var opgjort ud fra landsgennemsnittet. 7 Forbruget i énfamilieboliger udgør således 9 % af det samlede forbrug i Københavns Kommune.

4 4/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING I ejendommen findes stigstrenge for varmt vand, for koldt vand og for returvand. Endvidere findes afgreninger i kælderen og ved hver lejlighed. COWIs VVSingeniører vurderer rørenes levetid til ca. 30 år, når der anvendes hård vand ( 18 o dh). Levetiden kan formenlig forlænges med 20 år, hvis der anvendes vand med 8 o dh. Udskiftning af rørsystemet koster ca. 800 kr./m svarende til kr. pr. lejlighed eller kr. for hele ejendommen 8. Varmespiralen i varmtvandsbeholderen kalker til, når der anvendes hårdt vand, og en årlig rensning og afkalkning er nødvendig for at opretholde en god udnyttelse af det varme vand fra fjernvarmen. En rensning af varmtvandsbeholderen koster ca kr. Rensningen består af mekanisk fjernelse af kalkbelægning på varmespiralen med en gummihammer samt eventuelt højtryksspuling. Denne nødvendige afkalkning vil formentlig reducere beholderens levetid fra 30 år til ca. 24 år. Anvendes i stedet vand med 8 o dh, vil levetiden kunne øges til ca. 28 år 9. En ny varmtvandsbeholder på 2000 liter koster ca kr. inkl. isolering. Tilkalkningen er temperaturafhængig - jo højere temperatur jo mere kalk udfældes. Normalt ønskes en temperatur på 60 o C af hensyn til legionella 10. Nogle ældre ejendomme med lille varmtvandsbeholder er nødt til at anvende en varmeveksler til foropvarmning af det varme vand for at have tilstrækkelig kapacitet. Disse varmevekslere kalker hurtigt til og skal erfaringsmæssigt syrerenses 1-4 gange pr. år i København. Denne udgift er ikke taget ikke med i screeningen, da det formentlig højst er 10 % af ejendommene, der anvender foropvarmning. Hvis ikke fjernvarmevandet udnyttes (afkøles) godt nok, skal brugeren betale en ekstra afkølingsafgift. Normalt forventes en afkøling af fjernvarmevandet på 35 o C. Hvis afkølingen er mindre end 30 o C opkræves ekstra betaling, og hvis den er større en 40 o C modtager brugeren en bonus. Ifølge KEs fjernvarme betaler ca. halvdelen af brugerne normal pris. Den anden halvdel betaler ekstra eller får bonus, og disse beløb ophæver hinanden Det skal nævnes, at man i de fleste nye ejendomme og ved renoveringer anvender PEX og alu-pex rør. Det er plastrør med en glat indre overflade, hvor der normalt ikke sætter sig et kalklag, og derfor vil levetiden for disse nye rørsystemer næppe påvirkes af vandets hårdhedsgrad. 9 Levetiden for store varmvandbeholdere i ejendomme er typisk 30 år, mens mindre varmtvandsbeholdere i private boliger typisk er 20 år. Derfor er der forskel på levetiden her sammenlignet med den landsdækkende rapport. 10 Som noget nyt er man nogle steder begyndt at dosere lidt klordioxid til det varme vand for at dræbe legionella. Anvendes klordioxid kan varmtvandstemperaturen nedsættes til 50 o C eller endnu lavere, hvilket vil reducere kalkudfældningen betydeligt. Man kan sige, at det er en anden metode til at reducere kalkudfældning i varmtvandsbeholdere. 11 COWI har forstået der således, at de forbruger, der sender vand retur med uacceptabel høj temperatur får en bøde, som udbetales til de bedste forbrugere. Jo færre forbrugere, der har lav temperatur, jo mindre bliver der at udbetale til de bedste. Det er både hårdt vand og dårlig styring, som er årsag til høj temperatur i returvandet.

5 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 5/17 En typisk ekstra betaling kan være på ca. 5 % i forhold til den normale varmeregning. Derfor kan der være god økonomi for den enkelte borger i at udnytte fjernvarmevandet effektivt. Dårlig afkøling kan dog også skyldes dårlig varmeregulering. I den samfundsøkonomiske screening er boden ikke medregnet, da den som det fremgår af ovenstående er samfundsøkonomisk neutral 12. I Tabel 4.1 er givet en oversigt over nøgletal for den valgte "standard" ejendom. Tabel 4.1 Nøgletal for den valgte "standard" ejendom Etagebolig med 72 beboere Ved 18 ⁰dH Ved 8 ⁰dH Vandforbrug, m 3 /år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m 3 2,0 2,0 Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr Kontorejendomme I kontorejendomme er vandforbruget generelt forholdsvis lavt - typisk 3-5 m 3 /år pr. person, hvis der ikke findes kantine. Vandforbruget i en kantine er forholdsvis højt, og der bruges specielt meget vand til opvask (30-40 % af kantinens vandforbrug). Da store kantiner ofte anvender osmosevand til opvask, vil der gå lige så meget vand til spilde (til kloak), som der produceres af osmosevand. Den største driftsudgift til afhjælpning af kalkbelægninger er rensning/afkalkning af perlatorer og toiletter. Normalt renses perlatorer i syre 2-6 gange pr. år, og det er ikke ualmindeligt, at der sættes nye perlatorer i hvert eller hvert andet år. Cisternerne i toiletterne kalker til, og det kræver rensning eller udskiftning. Det kan visse steder være nødvendigt at afkalke toiletindmaden 1 gang årligt. I Tabel 4.2 er givet nogle nøgletal for en "standard" kontorejendom af samme størrelse som den ovenfor omtalte "standard" boligejendom. Tabel 4.2 Nøgletal for en "standard" kontorejendom Kontorejendom, 200 personer + kantine Ved 18 o dh Ved 8 o dh Vandforbrug, m 3 /år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr I den tidligere analyse var den samlede bod til KE fjernvarme sat til 1,5 mio. kr., hvilket gav en gevinst på 0,1 kr./m 3 ved blødgøring. Dette er ikke rettet i regnearket, kun i analysen her i notatet, således at effekten kan sammenlignes.

6 6/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING I Tabel 4.3 er driftsudgifterne beregnet for de væsentligste udgiftsposter for kontorejendomme i forbindelse med tilkalkning af vandinstallationerne. Udgifterne er sammenlignet ved brug af vand med henholdsvis 18 o dh og 8 o dh. Udgifterne er anført i kr./år pr. person og i kr./m 3, idet m 3 gælder for ejendommens totale vandforbrug inklusive kantinedrift. Der er regnet med et vandforbrug på 6 m 3 /år pr. person. Tallene er skønnede værdier ud fra oplysning om ejendomsdrift hos KE og hos COWI. Vandforbruget kan variere en fra store til små kontorejendomme. Tabel 4.3 Driftsudgifter for afkalkning m.m. for en kontorejendom Ved 18 dh Kr./år pr. person Kr./m 3 Ved 8 dh Kr./år pr. person Kr./m 3 Afkalkning af vandhaner (perlator), toiletter 50,00 8,33 25,00 4,17 Afkalkning af varmtvandsbeholder (1500 liter) 6,00 1,00 3,00 0,50 Indkøb af afkalkningsmiddel 2,00 0,33 1,00 0,17 Skift af blødgøringspatroner på kaffemaskiner 25,00 4,17 11,11 1,85 Udgifter til blødt vand til opvask (salt + vand) 4,00 0,67 1,78 0,30 Total ekskl. moms 87,00 14,50 41,89 6, Hoteller Hotellernes vandforbrug ligger på m 3 /år pr. værelse, men forbruget vil afhænge af antal gæstedøgn pr. år pr. værelse (belægningsprocent), og dette tal kan svinge en del fra hotel til hotel. Heraf vil varmtvandsforbruget typisk udgøre %, mens forbruget til opvask og køkken vil være %. Tallene er baseret på samtale med 5-6 større hoteller. Til opvask bruger alle større hoteller afsaltet vand, der fremstilles ved blødgøring efterfulgt af omvendt osmose 13. Blødgøringsanlægget regenereres med salt, og til regenereringen bruges typisk 0,6 kg salt og 100 liter vand pr. fremstillet m 3 blødt vand ud fra vand med 18 o dh. I osmoseanlægget går der ca. 1 m 3 vand tabt pr. produceret m 3 osmosevand 14, og det er en betydelig udgift, da prisen for 1 m 3 vand ligger på kr. (køb og udledning til kloak) 15. Enkelte hoteller benytter kun osmosevand til vask af glas, mens bestik og porcelæn vaske i blødt vand. 13 Der er således i princippet 2 blødgøringsprocesser. Der produceres vand med 8 ⁰dH til forbrug, men til RO-fremstilling skal anvendes vand med 0 ⁰dH. I praksis kunne man nok godt tage vandet til RO fra samme blødgøringsanlæg med en lidt mere avanceret styring. 14 I det landsdækkende projekt drejer det sig om meget store ionbytningsanlæg, der bruger meget lidt vand til regenerering, fordi det bruger et andet princip end de små anlæg, som skal anvendes i etageejendomme eller hoteller. Både de 2% i det landsdækkende projekt og de 10% her er således korrekte. 15 I det landsdækkende projekt bruges flertrins nanofiltrering, hvilket giver en stor udnyttelsesgrad af vandet og kun lidt spild. I dette projekt forudsættes det, at hotellerne anvender et lille enkelt RO-anlæg med 1 filter, og her er udnyttelsesgraden meget dårligere.

7 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 7/17 Til kaffemaskiner anvendes blødt vand enten i form af små blødgøringsfiltre, der leveres med maskinen eller fra eget blødgøringsanlæg. Derfor vil kaffemaskiner ikke indgå i denne undersøgelse, da man kun vil opnå marginale fordele af at anvende vand med 8 o dh, og det vil variere meget afhængig af det nuværende system. COWI vurderer, at den årlige udgift er relativ lav, og den medtages regnearket, da vi ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvordan vandet til kaffemaskinerne blødgøres i gennemsnit. Alle hoteller i København har store problemer med tilkalkning af brusere og vandhaner, og der bruges meget mandskab til at rense og udskifte perlatorer og brusere. De fleste hoteller udskifter og renser perlatorer i syre 2-6 gange pr. år. Perlatorerne udskiftes med nye ca. hver tredje år, men enkelte hoteller skifter hvert år og undlader samtidig syrerensningen. Et mindre antal hoteller (formentlig < 20 %) anvender blødt vand i varmtvandssystemet, og det sparer ca. halvdelen af vedligeholdelsesarbejdet med rensning af brusere og perlatorer. Hotellerne vurderer selv, at man ikke vil spare noget i den generelle rengøring, hvis man går over til at anvende vand med 8 o dh, da alle værelser alligevel bliver gjort rene, når der har været gæster, så der når ikke at dannes kalkbelægninger på fliser og håndvaske. Hovedproblemet er som nævnt tilkalkning af perlatorer og brusere. Derfor er der ingen besparelser af rengøringsmidler, og udgiften til syre er negligeabel sammenlignet med den arbejdskraft, det kræver at rense. Tilkalkning af toiletter er også et stort problem for hotellerne i København. Mange hoteller renser eller skifter indmaden hvert 5. år - enkelte endda lidt hyppigere, hvis der er behov. De store hoteller sender alle det meste vasketøj ud af huset. Enkelte hoteller har dog små vaskemaskiner til at vaske arbejdstøj mv. COWI har ikke nok oplysninger til at vurdere, hvor meget tøj hotellerne selv vasker, men det er tilsyneladende en meget lille del. Derfor vil vaskemaskinerne ikke indgå i denne undersøgelse. I tabellerne er givet en oversigt nøgletal for rørsystem og varmtvandsbeholder samt levetid for priser for installationer for et "standard" hotel med 72 værelser. Hotellet vil have nogenlunde samme størrelse som en "standard" beboelsesejendom. Tabel 4.4 Nøgletal for "standard" hotel Hotel, 72 værelser Ved 18 dh Ved 8 dh Vandforbrug, m3/år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m3 3,0 3,0 Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr

8 8/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 4.5 Flere nøgletal for "standard" hotel Ved 18 dh Ved 8 dh Nypris Toiletter 18 år 25 år 1200 kr Toiletindmad 5 år 8 år 600 kr Vandhaner 22 år 25 år 600 kr Brusere 5 år 8 år 150 kr Kaffemaskiner Bruger allerede blødt vand Opvaskemaskiner Bruger allerede blødt vand Vaskemaskiner Bruges normalt ikke Man kan regne med, at der findes 1 toilet, 2 vandhaner og 1 bruser pr. værelse, og 1 værelse har et årligt vandforbrug på ca. 80 m 3 /år. I Tabel 4.6 er driftsudgifterne beregnet for de poster, hvor der kan opnås væsentlige besparelser for hotellerne, hvis man går fra 18 o dh til 8 o dh i brugsvandet. Udgifterne er anført i kr./m 3, idet m 3 gælder det totale vandforbrug på hotellet, hvor det antages, at 12 % bruges til opvask, og at man allerede i dag har et blødgøringsanlæg efterfulgt af et osmoseanlæg. Der vil ikke blive besparelser på drift af osmoseanlægget ved overgang til 8 o dh. Tabel 4.6 Driftsudgifter til afkalkning m.m. på et "standard" hotel Driftsudgifter, hoteller Ved 18 o dh Ved 8 o dh Kr./m 3 Kr./m 3 Rens/skift af perlatorer + brusere 2,00 0,90 Blødt vand til opvask 0,57 0,25 5 Decentral blødgøring Den opstillede model er baseret på oplysninger og diskussionen med vandbehandlingsfirmaet Silhorko, der fremstiller og monterer blødgøringsanlæg. Ved etablering af et decentralt blødgøringsanlæg, der skal fremstille vand med 8 o dh ud fra vand med 18 o dh, skal kun en del af vandet blødgøres. 10/18 skal blødgøres og 8/18 skal ikke blødgøres. Efter blødgøringen blandes det blødgjorte vand med det ubehandlede vand. Når man skal kunne tappe varierende vandmængder hen over døgnet, kræver det en del styring af dette vandbehandlingsanlæg, og det opnås bedst og simplest ved at etablere en lagertank for det blandede vand med 8 o dh. Princippet er vist i fig.1.

9 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 9/17 Figur 1 Blødgøringsanlæg med tank Selve blødgøringsanlægget består af to parallelle ionbyttersøjler, så søjlerne på skift kan tages ud af drift til regenerering. Der regenereres med salt, og til regenereringen anvendes ca. 0,6 kg/salt og 100 liter vand pr. m 3 behandlet vand. Vand fra regenerering kaldes eluat, og det kan udledes til kloak. Selve regenereringen foregår automatisk, idet regenereringsprocessen aktiveres af et kontaktvandur, som er indstillet til at give signal, når en passende mængde vand er blevet behandlet. Denne mængde fastlægges ved opstart ud fra vandets hårdhedsgrad. Det blandede vand i lagertanken pumpes med en separat pumpe, som kan give konstant tryk i systemet uafhængigt af den aftappede vandmængde hos forbrugerne. Systemet er forsynet med et UV-anlæg på pumpens trykside, idet der ved lavt forbrug skal opretholdes et lille cirkulationsflow ved at vand efter UV-behandling returneres til lagertanken. Anlægget også er forsynet med et UV-anlæg. Silhorko har erfaring for, at der opstår kim i blødgøringsanlægget, når det i længere periode står næsten stille, og det vil være tilfældet om natten. Derfor anvendes et UV-anlæg til desinfektion af vandet for at sikre en god mikrobiologisk vandkvalitet. Lagertanken kan måske godt undværes, men så bliver systemet vanskeligere at styre. Der vil under alle omstændigheder være brug for en trykforøger pumpe for at sikre tilstrækkeligt vandtryk i hele ejendommen, da der formentlig er et tryktab i hele blødgøringsanlægget på et par bar ved en løsning uden lagertank. Denne løsning kræver også UV til desinfektion af det blødgjorte vand, og det korrekte blandingsforhold af ubehandlet vand og blødt vand forudsætter konstant tryk på vandet fra vandværket. Løsningen vil endvidere kræve et større blødgøringsanlæg, så der kan leveres nok vand under spidsbelastning. Alt i alt vil Silhorko og COWI anbefale den skitserede løsning, der er vist i Figur 1. Det er forudsat, at alt vand skal have en hårdhed på 8 o dh, før det bruges enten som koldt vand eller som varmt vand. I virkeligheden vil man nok foretrække, at der kun anvendes blødt vand i varmtvandssystemet, da det er det optimale for at undgå kalkbelægninger. Det vil dog kræve elektrolytisk beskyttelse af såvel varmtvandsbeholder som rørsystem.

10 10/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Økonomi Silhorko har beregnet en budgetpris på et blødgøringsanlæg, som kan levere vand med 8 o dh til den valgte "standard" beboelsesejendom, der har et årligt vandforbrug på m 3 /år. Det forudsættes, at vandet fra vandværket har en hårdhed på 18 o dh, og at alt brugsvand i ejendommen skal have en hårdhed på 8 o dh. Det kræver, at m 3 /år blødgøres og blandes med m 3 /år af ubehandlet vand. Det pågældende anlæg kan ligeledes anvendes til en "standard" kontorejendom. Anlægget kan sagtens levere mere vand, men der er begrænsning med hensyn til den maximale ydelse. Investeringen til dette anlæg fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1 Investering for et decentralt blødgøringsanlæg baseret på ionbytning (3,0 m 3 /h) Investering i blødgøringsanlæg Kr Blødgøringsanlæg type SM42/SE Blandesystem med flowmeter og magnetventiler Lagertank til vand med 8 dh, PE, 1100 liter med cirk. + niveauføler Forsyningsspumpe, Grundfos CRE10-6 med membranhydrofor UV-anlæg, Wedeco Spectron Montage, anslået I alt ekskl. moms Anlægget bør installeres i kælderen i nærheden ad indgangsrør for vand og varmtvandsbeholder. Installationen med to søjler (D=250 mm og H=985 mm), saltbeholder og lagertank vil kunne placeres på et gulvareal på 2-3 m 2. De årlige driftsudgifter for "standard" ejendommen fremgår af Tabel 5.2. Tabel 5.2 Årlige driftsudgifter til et decentralt blødgøringsanlæg (3,0 m 3 /h) Driftsudgifter for blødgøring Kr./år Pumpedrift: 400 kwh á 2,00 kr 800 UV-drift: 1840 kwh á 2,00 kr Salt til 1306 m3 blødt vand = 784 kg á 2 kr Vand til regenerering: 131 m3 á 35 kr Serviceaftale, inkl. kørsel og smådele I alt ekskl. moms Hovedresultater Som nævnt indledningsvist analyseres blødgøring af drikkevand i Københavns Energis forsyningsområde med to formål: Supplere hidtidige analyser med samfundsøkonomiske konsekvenser af central blødgøring 17 for etageejendomme for beboelse, erhverv og hoteller. 16 En serviceaftale vil ikke være påkrævet i alle tilfælde

11 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 11/17 Beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af decentral blødgøring 18 for en typisk københavnsk etageejendom med beboelse. Analysen stiller omkostninger til etablering og drift af blødgøringsanlæg op imod de konsekvenser blødgøringen har for installationer, sundhed mm. Resultatet er den samfundsøkonomiske konsekvens af drikkevandsblødgøring målt i kr./m Relation til hidtidige analyser Analysen bygger videre på fremgangsmåde og resultater fra projektet "Central blødgøring af drikkevand" fra 2011, som COWI udførte for Naturstyrelsen, DANVA, Københavns Energi m.fl. For detaljer om teknologier, forudsætninger og beregningsmetode henvises til denne afrapportering. I forlængelse af det nationale projekt tilpassede COWI beregninger til Københavns Energis forsyningsområde. Dette resulterede i et selvstændigt regneark, som den nærværende analyse bygger videre på. Som perspektiv vises den samfundsøkonomiske konsekvens fra KE-beregningerne fra 2011: Pellet-teknologi; hårdhedsreduktion fra 18 dh til 8 dh: 1,9 kr/m 3 Analysen viste således, at det var samfundsmæssigt rentabelt (positiv konsekvens) at etablere central blødgøring af drikkevandet i København. Med dette resultat som grundlag, inddrages nu flere perspektiver. Det hidtidige arbejde fokuserede på centrale anlæg samt konsekvenser for husholdninger baseret på analyse af enfamilieshuse. Nu udvides analysen med følgende perspektiver: Etageejendomme (beboelse, kontor og hotel) Decentralt anlæg for en etageejendom med beboelse. Teknologi- og konsekvenselementerne i nærværende analyse er vist i oversigtsform i Tabel 6.1. Blødgøring med pellet-teknologien har konsekvens for forbrugernes tandsundhed, men teknologien påvirker ikke omfangen af hjertetilfælde. Sundhedseffekten er indregnet i konsekvenserne for husholdninger, hvorfor den ikke også er medtaget i vandforbruget for de forskellige typer etageejendomme. Det decentrale anlæg er et ionbytningsanlæg, hvor den resulterende vandkvalitet også har betydning for hjertekarsygdomme, og denne effekt er således medtaget der. 17 Ved hjælp af pelletmetoden 18 Ved hjælp af ionbytning, da pelletmetoden ikke er realistisk i lille målestok

12 12/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 6.1 Oversigt over analysens teknologielementer fordelt på forbrugsgruppe Forbrugsgruppe Husholdninger Etageejendomme (beboelse) Kontorejendomme Hoteller Decentralt anlæg Teknologi- og konsekvenselementer - Uændret fra 2011-beregningerne - Levetid for rørsystem og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Levetid for stigrør og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Rengøring - Opvask - Toiletter og toiletindmad samt brusere - Levetid for stigrør og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Rengøring - Opvask - Installations- og driftsomkostninger for blødgøringsanlæg i typeejendom 6.2 Resultater for central blødgøring Tabel 6.2 herunder giver de detaljerede konsekvenser af blødgøring fordelt på de analyserede forbrugsgruppers bidrag til de samlede konsekvenser. Resultaterne er set fra forsyningsselskabets perspektiv 19, således at konsekvenserne er vægtede i forhold til den andel af det samlede vandforbrug, en given forbrugsgruppe har. 19 Det totale resultat er således for en "vilkårlig m 3 " anskuet fra vandværkets perspektiv.

13 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 13/17 Tabel 6.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling mad pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Forbrugsgrupper Fælles for alle forbrugstyper Enfamiliehuse Etageejendomme for beboelse Kontorejendom Hotel Totalt Andel af vandforbrug % Vandforbrug mio. m3/år 2,5 17 2,9 0,6 Vandforsyning /ledningsejer Investeringsomkostninger kr/m 3-0,5-0,5 Driftsomkostninger, ekskl. spildevand kr/m 3-0,5 20-0,5 Spildevand kr/m 3-0,2-0,2 I alt kr/m 3-1,3-1,3 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Vedligehold kr/m 3 0,2 2,6 0,4 0,04 3,3 kr/m 3 0,04 0,3 0,0 0,0 0,3 kr/m 3 0,1 0,7 0,0 0,0 0,8 kr/m 3 0,04 0,7 0,8 0,04 1,5 Tid på vedligehold af kr/m 3 husholdningsapparater 0,1 0,7 0,0 0,0 0,8 Rengøring af baderum mm. kr/m 3 0,02 0,2 0,0 0,0 0,2 Forbrug til personlig hygiejne kr/m 3 0,03 0,3 0,0 0,0 0,3 Bod fjernvarme 21 kr/m 3 0, I alt Rensningsanlæg, i alt Eksternaliteter - Hjertekarsygdomme - Tænder - Vandforsyning, miljø - Forbrugere, miljø I alt Skatteforvridning Direkte afgiftsændring Afgiftskorrektion Skattemæssige ændringer, i alt Totalt per forbrugsgruppe og i alt kr/m 3 0,6 5,3 1,2 0,1 7,1 kr/m 3 0, ,1 kr/m 3 0,0 0,0 0,0 kr/m 3-0,2-1,0-1,2 kr/m 3 0,0 0,0 kr/m 3 0,01 0,01 kr/m 3 0,0-0,2-1, ,2 kr/m 3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 kr/m 3-0,1-1,0-0,2-0,01-1,4 kr/m 3 0,07 0,7 0,2 0,01 0,9-0,04-0,4-0,1 0,0-0,6 kr/m 3-1,2 0,4 3,9 1,1 0,1 4,3 20 Driftsomkostninger er revideret af KE efter udgivelsen af den landsdækkende rapport. COWI har ikke verificeret disse revisioner. Dette gælder også for spildevandsomkostningerne 21 Var sat til 0,1 kr/m 3 i den landsdækkende vurdering

14 14/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Resultatet for alle husholdninger (uden inddragelse af de supplerende positive effekter for etageejendomme) er isoleret set 1,8 kr/m 3 og således nedjusteret ift. den hidtidige analyse (1,9 kr/m 3 ), hvilket skyldes levetidsændringen for varmtvandsbeholdere, samt at der ikke længere indregnes effekter på en bod til fjernvarmen 22. Fordelt på vandmængde er værdien af levetidsændringen lavere i etageejendomme end enfamilieshuse. Og da sidstnævnte udgjorde grundlaget for de hidtidige beregninger, medfører det en nedjustering, når perspektivet udvides til at indbefatte etageejendomme. Beregningerne giver således en positiv samfundsøkonomisk konsekvens af central blødgøring på 4,3 kr/m 3. Stigningen fra 1,9 kr/m 3 i den hidtidige beregning for Københavns Energi fra 2011 skyldes overordnet inddragelsen af gevinster opnået i flere forbrugsgrupper - mens niveauet for installation og drift af vandbehandlingsanlægget bibeholdes 23. Kontorejendomme giver betydelig positiv supplerende gevinst på trods af lille andel af det samlede vandforbrug (10 %). Det vurderes, at resultatet er ganske robust, i og med at investerings- og driftsomkostningerne eller sundhedsomkostninger skal stige med ca. en faktor 4 før de opvejer gevinsterne. Som tidligere bemærket er forbruget i kontorejendomme og hoteller ikke tillagt konsekvenser for sundheden, da det er vanskeligt at udrede, hvor stor en del af drikkevandskonsumet per person, der foregår her Centralt anlæg set for typiske ejendomme Resultaterne ovenfor er vægtede i forhold til de forskellige forbrugsgruppers andel af det samlede vandforbrug. Det totale resultat er således for en "vilkårlig m 3 " anskuet fra vandværkets perspektiv. Ses derimod på konsekvenserne for en typisk ejendom under hver forbrugsgruppe, fås resultaterne vist i Tabel 6.3. Tallene her er ikke vægtede i forhold til andel af det samlede vandforbrug. 22 Baseret på supplerende oplysninger fra KEs fjernvarme afdeling. 23 Omkostningerne til drift og spildevandsrensning er nedjusteret med i alt 1,2 kr/m 3 af KE i forhold til den landsdækkende analyse. 24 Samt at en del af hotelgæsterne er udlændinge, hvor sundhedsudgifterne ikke vil indgå i dansk samfundsøkonomisk vurdering.

15 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 15/17 Tabel 6.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser for typiske ejendomme set fra forbrugsgruppernes synsvinkel - centralt anlæg Enfamiliehuse Etageejendomme Kontorejendom Hotel Vandforsyning/ledningsejer Investeringsomkostninger Kr./m 3-0,5-0,5-0,5-0,5 Driftsomkostninger, ekskl. spildevand Kr./m 3-0,5-0,5-0,5-0,5 Spildevand Kr./m 3-0,2-0,2-0,2-0,2 I alt Kr./m 3-1,3-1,3-1,3-1,3 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Kr./m 3 2,6 4,5 4,1 1,9 Energiforbrug, husholdningsapparater Kr./m 3 0,4 0,4 0,0 0,0 Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Kr./m 3 1,1 1,1 0,0 0,0 Vedligehold Kr./m 3 0,5 1,1 7,5 1,8 Tid på vedligehold af husholdningsapparater Kr./m 3 1,2 1,3 0,0 0,0 Rengøring af baderum mm. Kr./m 3 0,2 0,2 0,0 0,0 Forbrug af personlig hygiejne Kr./m 3 0,4 0,4 0,0 0,0 I alt Kr./m 3 6,5 9,1 11,6 3,7 Rensningsanlæg, i alt 0,1 0,1 0,1 0,1 Eksternaliteter Hjertekarsygdomme 0,0 0,0 0,0 0,0 Tænder -1,2-1,2 0,0 0,0 Vandforsyning, miljø 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger, miljø 0,0 0,0 0,0 0,0 Skatteforvridning Kr./m 3 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring Kr./m 3-1,3-1,8-2,3-0,7 Afgiftskorrektion Kr./m 3 0,8 1,1 1,7 0,5 I alt Kr./m 3 3,6 6,8 9,8 2,3 Vandforbrug m 3 /ejd Gevinst per ejendom Kr./år Alle forbrugsgrupper oplever en positiv konsekvens af blødgøringen, hvis størrelse afhænger af de specifikke teknologi-, ejendoms- og forbrugsantagelser for hver type ejendom. 6.3 Decentral blødgøring Installeres et decentralt blødgøringsanlæg (ionbytning) i en typisk københavnerejendom med 36 lejligheder, 72 beboere og et årligt vandforbrug m 3 resulterer det i en samfundsøkonomisk konsekvens som vist i Tabel 6.4.

16 16/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 6.4 Samfundsøkonomiske konsekvenser for typisk etageejendom til beboelse - decentralt anlæg Omkostning / gevinst Forsyningsselskab Investeringsomkostninger kr/m 3-3,9 Driftsomkostninger 25, ekskl. spildevand kr/m 3-2,3 Spildevand kr/m 3-1,3 I alt kr/m 3-7,6 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr/m 3 4,9 Energiforbrug, husholdningsapparater kr/m 3 0,5 Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine kr/m 3 1,2 Vedligehold kr/m 3 1,2 Tid på vedligehold af husholdningsapparater kr/m 3 1,3 Rengøring af baderum mm. kr/m 3 0,2 Forbrug til personlig hygiejne kr/m 3 0,4 Bod fjernvarme kr/m 3 0,0 I alt kr/m 3 9,7 Rensningsanlæg, i alt kr/m 3 0,1 Eksternaliteter - Hjertekarsygdomme kr/m 3-2,0 - Tænder kr/m 3-1,3 - Vandforsyning kr/m 3-0,1 - Husholdninger kr/m 3 0,01 I alt kr/m 3-3,4 Skat og afgifter Skatteforvridning kr/m 3 0,0 Direkte afgiftsændring kr/m 3-1,9 Afgiftskorrektion kr/m 3 1,2 Skattemæssige konsekvenser i alt kr/m 3-0,7 Totalt kr/m 3-1,9 Beregningerne giver en negativ samfundsøkonomisk konsekvens af decentral blødgøring på-1,9 kr/m 3. Resultatet er således mindre robust end for det centrale anlæg over for ændringer i forudsætninger, både hvad angår gevinster og omkostninger Inkl. serviceaftale 26 Det skal bemærkes, at sundhedsudgifterne vægtning på det centrale anlæg tager højde for, at forbruget til husholdningerne kun udgør en del af det samlede forbrug, hvilket ikke er tilfældet for det decentrale anlæg. Hvis sundhedsudgifterne per m 3 blev sat ens, ville resultatet for det decentrale anlæg være 1,3 kr/m 3 bedre og altså samlet ligge omkring -0,6 kr/m 3.

17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 17/17 Den afgørende forskel i sammenligning med centralt blødgjort vand i en etagebolig er højere installations- og driftsomkostninger per m 3 for det decentrale anlæg, en anden teknologi, hvor sundhedsomkostningerne er større (samt som nævnt højere vægtning af sundhedsomkostningerne).