2 Generelle forudsætninger 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Generelle forudsætninger 2"

Transkript

1 KØBENHAVNS ENERGI SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Generelle forudsætninger 2 3 Nye forbrugsgrupper 3 4 Supplerende effekter Etageboliger Kontorejendomme Hoteller 6 5 Decentral blødgøring 8 6 Hovedresultater Relation til hidtidige analyser Resultater for central blødgøring Decentral blødgøring 15 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3 UDGIVELSESDATO 8. oktober 2012 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT FDL/MENG LISA/MIKR LISA

2 2/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 1 Baggrund COWI har i udført en samfundsøkonomisk screening af effekterne af at indføre central blødgøring 1 af drikkevand i Danmark. Screeningen blev udført for Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi og omfattede den andel vandforsyningen, der omfatter husholdningerne (65 % af forbruget). Øvrige forudsætninger er beskrevet i rapporten "Central blødgøring af drikkevand" udgivet af Naturstyrelsen. Et andet resultat af dette arbejde var et regneark til beregning af de samfundsøkonomiske effekter på basis af en række prissatte effekter for 3 teknologier og 2 reduktioner i hårdhed. Efterfølgende har COWI for KE modificeret dette regneark til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning, med en hårdhedsreduktion på 10 dh, fra 18 dh til 8 dh. I april 2012 har Københavns Energi bedt COWI om at supplere dette regneark, således at etageboligers særlige forhold inddrages, at vandforsyning af kontorejendomme og hoteller medtages, og at der opstilles en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom. På denne baggrund er regnearket opdateret og nærværende notat giver en kort opsummering af de anvendte forudsætninger og hovedresultaterne af den nye samfundsøkonomiske screening. 2 Generelle forudsætninger Modifikationerne er foretaget med udgangspunkt i KE's version af regnearket modtaget med mail fra Dorthe von Bülow den 27. april Som hidtil foretages screeningen i forhold til 1 m 3 vand leveret til de omfattede forbrugsgrupper. Det er i screeningen forudsat, at der også leveres blødgjort vand til husholdninger i villaejendomme, men at der ikke leveres blødgjort vand til andre typer af erhverv. Installations- og driftsomkostninger ved central blødgøring fordeles ligeligt på alt leveret vand (100 %), mens gevinster (og gener) i analysen kun berører de betragtede forbrugsgrupper 2. Det decentrale anlæg belyses samfundsøkonomisk - helt på linje med de centrale blødgøringsanlæg - med den antagelse, at Københavns Energi foretager installationen og varetager driften. Dette sikrer sammenlignelighed med resultaterne for centrale anlæg. I realiteten vil decentrale blødgøringsanlæg formentligt blive etableret af private, men her skeles ikke til den privatøkonomiske konsekvens. For det decentrale anlæg er alene set på ionbytning, da det ikke er realistisk at anvende pelletmetoden i så lille en skala 3. 1 Dvs. blødgøring på vandforsyningsanlæggene 2 Som i alt udgør ca. 80 % af det samlede forbrug, se kapitel 3.

3 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 3/17 3 Nye forbrugsgrupper I 2011 leverede Københavns Energi 29,3 mio. liter vand til forbrugere i Københavns kommune. Som nævnt er der i den nye screening inddraget forbrugere i kontorejendomme og hoteller, da de udgør en væsentlig andel af Københavns Kommunes erhverv. På basis af oplysninger på enkelt brugerniveau 4 samt vedrørende den samlede leverede mængde til forbrugere i Københavns Kommune er det opgjort, at vandmængden leveret til kontorejendomme udgør 10 % af det samlede forbrug i kommunen, mens mængden leveret til hotellerne 5 udgør 2 % af det samlede forbrug. Husholdningernes forbrug udgør i alt 67 % af det samlede forbrug i Københavns Kommune 6. Ud fra de ovennævnte opgørelser ses det, at vandmængden leveret til etageboliger udgør i størrelsesordenen 58 % af det samlede forbrug 7. Denne andel varierer noget fra år til år, formentligt p.g.a. variationer i de reelle opgørelsestidspunkter. For kontorejendomme og hoteller er der ikke nogen væsentlig variation i andelen af det samlede forbrug. 4 Supplerende effekter Nedenfor gives en oversigt over hvilke supplerende effekter, der nu er medtaget i regnearket og i screeningen samt hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved fastsættelse af omfang og omkostninger knyttet til disse effekter. I enkelte tilfælde er effekterne modificeret i forhold til den tidligere screening, men derudover indeholder regnearket de samme effekter som den tidligere analyse. I regnearket er nye effekter m.m. angivet som grønne celler. 4.1 Etageboliger Vurderingerne udføres på en typisk Københavner ejendom med 6 etager og 3 opgange svarende til i alt 36 lejligheder á 2 værelser med to personer i hver lejlighed - i alt 72 personer. Vandforbruget er ud fra de tidligere anvendte oplysninger sat til 40,8 m 3 /år pr. person eller 2938 m 3 /år for hele ejendommen. Det forudsættes, at ejendommen forsynes med fjernvarme, og at der forefindes en 2000 liter varmtvandsbeholder samt varmeveksler til radiatorvand. 3 Der findes andre teknologier til decentral blødgøring af vand. Nogle af disse er vurderet i Naturstyrelsen (2011): Cantral blødgøring af drikkevand, hvortil der henvises. 4 Baseret på BBR kategorierne for bygningernes anvendelse; data er leveret af Københavns Energi. 5 Her er listen over forbrugere gennemgået og hotellerne sorteret ud, idet BBR kategorien 330 også omfatter restauranter, cafeer m.m. samt vaskerier og renserier. 6 I den hidtidige analyse udgjorde husholdningernes vandforbrug 65,3 pct. af Københavns samlede forbrug, idet det var opgjort ud fra landsgennemsnittet. 7 Forbruget i énfamilieboliger udgør således 9 % af det samlede forbrug i Københavns Kommune.

4 4/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING I ejendommen findes stigstrenge for varmt vand, for koldt vand og for returvand. Endvidere findes afgreninger i kælderen og ved hver lejlighed. COWIs VVSingeniører vurderer rørenes levetid til ca. 30 år, når der anvendes hård vand ( 18 o dh). Levetiden kan formenlig forlænges med 20 år, hvis der anvendes vand med 8 o dh. Udskiftning af rørsystemet koster ca. 800 kr./m svarende til kr. pr. lejlighed eller kr. for hele ejendommen 8. Varmespiralen i varmtvandsbeholderen kalker til, når der anvendes hårdt vand, og en årlig rensning og afkalkning er nødvendig for at opretholde en god udnyttelse af det varme vand fra fjernvarmen. En rensning af varmtvandsbeholderen koster ca kr. Rensningen består af mekanisk fjernelse af kalkbelægning på varmespiralen med en gummihammer samt eventuelt højtryksspuling. Denne nødvendige afkalkning vil formentlig reducere beholderens levetid fra 30 år til ca. 24 år. Anvendes i stedet vand med 8 o dh, vil levetiden kunne øges til ca. 28 år 9. En ny varmtvandsbeholder på 2000 liter koster ca kr. inkl. isolering. Tilkalkningen er temperaturafhængig - jo højere temperatur jo mere kalk udfældes. Normalt ønskes en temperatur på 60 o C af hensyn til legionella 10. Nogle ældre ejendomme med lille varmtvandsbeholder er nødt til at anvende en varmeveksler til foropvarmning af det varme vand for at have tilstrækkelig kapacitet. Disse varmevekslere kalker hurtigt til og skal erfaringsmæssigt syrerenses 1-4 gange pr. år i København. Denne udgift er ikke taget ikke med i screeningen, da det formentlig højst er 10 % af ejendommene, der anvender foropvarmning. Hvis ikke fjernvarmevandet udnyttes (afkøles) godt nok, skal brugeren betale en ekstra afkølingsafgift. Normalt forventes en afkøling af fjernvarmevandet på 35 o C. Hvis afkølingen er mindre end 30 o C opkræves ekstra betaling, og hvis den er større en 40 o C modtager brugeren en bonus. Ifølge KEs fjernvarme betaler ca. halvdelen af brugerne normal pris. Den anden halvdel betaler ekstra eller får bonus, og disse beløb ophæver hinanden Det skal nævnes, at man i de fleste nye ejendomme og ved renoveringer anvender PEX og alu-pex rør. Det er plastrør med en glat indre overflade, hvor der normalt ikke sætter sig et kalklag, og derfor vil levetiden for disse nye rørsystemer næppe påvirkes af vandets hårdhedsgrad. 9 Levetiden for store varmvandbeholdere i ejendomme er typisk 30 år, mens mindre varmtvandsbeholdere i private boliger typisk er 20 år. Derfor er der forskel på levetiden her sammenlignet med den landsdækkende rapport. 10 Som noget nyt er man nogle steder begyndt at dosere lidt klordioxid til det varme vand for at dræbe legionella. Anvendes klordioxid kan varmtvandstemperaturen nedsættes til 50 o C eller endnu lavere, hvilket vil reducere kalkudfældningen betydeligt. Man kan sige, at det er en anden metode til at reducere kalkudfældning i varmtvandsbeholdere. 11 COWI har forstået der således, at de forbruger, der sender vand retur med uacceptabel høj temperatur får en bøde, som udbetales til de bedste forbrugere. Jo færre forbrugere, der har lav temperatur, jo mindre bliver der at udbetale til de bedste. Det er både hårdt vand og dårlig styring, som er årsag til høj temperatur i returvandet.

5 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 5/17 En typisk ekstra betaling kan være på ca. 5 % i forhold til den normale varmeregning. Derfor kan der være god økonomi for den enkelte borger i at udnytte fjernvarmevandet effektivt. Dårlig afkøling kan dog også skyldes dårlig varmeregulering. I den samfundsøkonomiske screening er boden ikke medregnet, da den som det fremgår af ovenstående er samfundsøkonomisk neutral 12. I Tabel 4.1 er givet en oversigt over nøgletal for den valgte "standard" ejendom. Tabel 4.1 Nøgletal for den valgte "standard" ejendom Etagebolig med 72 beboere Ved 18 ⁰dH Ved 8 ⁰dH Vandforbrug, m 3 /år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m 3 2,0 2,0 Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr Kontorejendomme I kontorejendomme er vandforbruget generelt forholdsvis lavt - typisk 3-5 m 3 /år pr. person, hvis der ikke findes kantine. Vandforbruget i en kantine er forholdsvis højt, og der bruges specielt meget vand til opvask (30-40 % af kantinens vandforbrug). Da store kantiner ofte anvender osmosevand til opvask, vil der gå lige så meget vand til spilde (til kloak), som der produceres af osmosevand. Den største driftsudgift til afhjælpning af kalkbelægninger er rensning/afkalkning af perlatorer og toiletter. Normalt renses perlatorer i syre 2-6 gange pr. år, og det er ikke ualmindeligt, at der sættes nye perlatorer i hvert eller hvert andet år. Cisternerne i toiletterne kalker til, og det kræver rensning eller udskiftning. Det kan visse steder være nødvendigt at afkalke toiletindmaden 1 gang årligt. I Tabel 4.2 er givet nogle nøgletal for en "standard" kontorejendom af samme størrelse som den ovenfor omtalte "standard" boligejendom. Tabel 4.2 Nøgletal for en "standard" kontorejendom Kontorejendom, 200 personer + kantine Ved 18 o dh Ved 8 o dh Vandforbrug, m 3 /år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr I den tidligere analyse var den samlede bod til KE fjernvarme sat til 1,5 mio. kr., hvilket gav en gevinst på 0,1 kr./m 3 ved blødgøring. Dette er ikke rettet i regnearket, kun i analysen her i notatet, således at effekten kan sammenlignes.

6 6/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING I Tabel 4.3 er driftsudgifterne beregnet for de væsentligste udgiftsposter for kontorejendomme i forbindelse med tilkalkning af vandinstallationerne. Udgifterne er sammenlignet ved brug af vand med henholdsvis 18 o dh og 8 o dh. Udgifterne er anført i kr./år pr. person og i kr./m 3, idet m 3 gælder for ejendommens totale vandforbrug inklusive kantinedrift. Der er regnet med et vandforbrug på 6 m 3 /år pr. person. Tallene er skønnede værdier ud fra oplysning om ejendomsdrift hos KE og hos COWI. Vandforbruget kan variere en fra store til små kontorejendomme. Tabel 4.3 Driftsudgifter for afkalkning m.m. for en kontorejendom Ved 18 dh Kr./år pr. person Kr./m 3 Ved 8 dh Kr./år pr. person Kr./m 3 Afkalkning af vandhaner (perlator), toiletter 50,00 8,33 25,00 4,17 Afkalkning af varmtvandsbeholder (1500 liter) 6,00 1,00 3,00 0,50 Indkøb af afkalkningsmiddel 2,00 0,33 1,00 0,17 Skift af blødgøringspatroner på kaffemaskiner 25,00 4,17 11,11 1,85 Udgifter til blødt vand til opvask (salt + vand) 4,00 0,67 1,78 0,30 Total ekskl. moms 87,00 14,50 41,89 6, Hoteller Hotellernes vandforbrug ligger på m 3 /år pr. værelse, men forbruget vil afhænge af antal gæstedøgn pr. år pr. værelse (belægningsprocent), og dette tal kan svinge en del fra hotel til hotel. Heraf vil varmtvandsforbruget typisk udgøre %, mens forbruget til opvask og køkken vil være %. Tallene er baseret på samtale med 5-6 større hoteller. Til opvask bruger alle større hoteller afsaltet vand, der fremstilles ved blødgøring efterfulgt af omvendt osmose 13. Blødgøringsanlægget regenereres med salt, og til regenereringen bruges typisk 0,6 kg salt og 100 liter vand pr. fremstillet m 3 blødt vand ud fra vand med 18 o dh. I osmoseanlægget går der ca. 1 m 3 vand tabt pr. produceret m 3 osmosevand 14, og det er en betydelig udgift, da prisen for 1 m 3 vand ligger på kr. (køb og udledning til kloak) 15. Enkelte hoteller benytter kun osmosevand til vask af glas, mens bestik og porcelæn vaske i blødt vand. 13 Der er således i princippet 2 blødgøringsprocesser. Der produceres vand med 8 ⁰dH til forbrug, men til RO-fremstilling skal anvendes vand med 0 ⁰dH. I praksis kunne man nok godt tage vandet til RO fra samme blødgøringsanlæg med en lidt mere avanceret styring. 14 I det landsdækkende projekt drejer det sig om meget store ionbytningsanlæg, der bruger meget lidt vand til regenerering, fordi det bruger et andet princip end de små anlæg, som skal anvendes i etageejendomme eller hoteller. Både de 2% i det landsdækkende projekt og de 10% her er således korrekte. 15 I det landsdækkende projekt bruges flertrins nanofiltrering, hvilket giver en stor udnyttelsesgrad af vandet og kun lidt spild. I dette projekt forudsættes det, at hotellerne anvender et lille enkelt RO-anlæg med 1 filter, og her er udnyttelsesgraden meget dårligere.

7 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 7/17 Til kaffemaskiner anvendes blødt vand enten i form af små blødgøringsfiltre, der leveres med maskinen eller fra eget blødgøringsanlæg. Derfor vil kaffemaskiner ikke indgå i denne undersøgelse, da man kun vil opnå marginale fordele af at anvende vand med 8 o dh, og det vil variere meget afhængig af det nuværende system. COWI vurderer, at den årlige udgift er relativ lav, og den medtages regnearket, da vi ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvordan vandet til kaffemaskinerne blødgøres i gennemsnit. Alle hoteller i København har store problemer med tilkalkning af brusere og vandhaner, og der bruges meget mandskab til at rense og udskifte perlatorer og brusere. De fleste hoteller udskifter og renser perlatorer i syre 2-6 gange pr. år. Perlatorerne udskiftes med nye ca. hver tredje år, men enkelte hoteller skifter hvert år og undlader samtidig syrerensningen. Et mindre antal hoteller (formentlig < 20 %) anvender blødt vand i varmtvandssystemet, og det sparer ca. halvdelen af vedligeholdelsesarbejdet med rensning af brusere og perlatorer. Hotellerne vurderer selv, at man ikke vil spare noget i den generelle rengøring, hvis man går over til at anvende vand med 8 o dh, da alle værelser alligevel bliver gjort rene, når der har været gæster, så der når ikke at dannes kalkbelægninger på fliser og håndvaske. Hovedproblemet er som nævnt tilkalkning af perlatorer og brusere. Derfor er der ingen besparelser af rengøringsmidler, og udgiften til syre er negligeabel sammenlignet med den arbejdskraft, det kræver at rense. Tilkalkning af toiletter er også et stort problem for hotellerne i København. Mange hoteller renser eller skifter indmaden hvert 5. år - enkelte endda lidt hyppigere, hvis der er behov. De store hoteller sender alle det meste vasketøj ud af huset. Enkelte hoteller har dog små vaskemaskiner til at vaske arbejdstøj mv. COWI har ikke nok oplysninger til at vurdere, hvor meget tøj hotellerne selv vasker, men det er tilsyneladende en meget lille del. Derfor vil vaskemaskinerne ikke indgå i denne undersøgelse. I tabellerne er givet en oversigt nøgletal for rørsystem og varmtvandsbeholder samt levetid for priser for installationer for et "standard" hotel med 72 værelser. Hotellet vil have nogenlunde samme størrelse som en "standard" beboelsesejendom. Tabel 4.4 Nøgletal for "standard" hotel Hotel, 72 værelser Ved 18 dh Ved 8 dh Vandforbrug, m3/år Levetid for stigstrenge, år Pris for nyt rørsystem, kr Volumen af varmtvandsbeholder, m3 3,0 3,0 Levetid for varmtvandsbeholder, år Rensning af varmtvandsbeholder, kr./år Pris for ny varmtvandsbeholder, kr

8 8/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 4.5 Flere nøgletal for "standard" hotel Ved 18 dh Ved 8 dh Nypris Toiletter 18 år 25 år 1200 kr Toiletindmad 5 år 8 år 600 kr Vandhaner 22 år 25 år 600 kr Brusere 5 år 8 år 150 kr Kaffemaskiner Bruger allerede blødt vand Opvaskemaskiner Bruger allerede blødt vand Vaskemaskiner Bruges normalt ikke Man kan regne med, at der findes 1 toilet, 2 vandhaner og 1 bruser pr. værelse, og 1 værelse har et årligt vandforbrug på ca. 80 m 3 /år. I Tabel 4.6 er driftsudgifterne beregnet for de poster, hvor der kan opnås væsentlige besparelser for hotellerne, hvis man går fra 18 o dh til 8 o dh i brugsvandet. Udgifterne er anført i kr./m 3, idet m 3 gælder det totale vandforbrug på hotellet, hvor det antages, at 12 % bruges til opvask, og at man allerede i dag har et blødgøringsanlæg efterfulgt af et osmoseanlæg. Der vil ikke blive besparelser på drift af osmoseanlægget ved overgang til 8 o dh. Tabel 4.6 Driftsudgifter til afkalkning m.m. på et "standard" hotel Driftsudgifter, hoteller Ved 18 o dh Ved 8 o dh Kr./m 3 Kr./m 3 Rens/skift af perlatorer + brusere 2,00 0,90 Blødt vand til opvask 0,57 0,25 5 Decentral blødgøring Den opstillede model er baseret på oplysninger og diskussionen med vandbehandlingsfirmaet Silhorko, der fremstiller og monterer blødgøringsanlæg. Ved etablering af et decentralt blødgøringsanlæg, der skal fremstille vand med 8 o dh ud fra vand med 18 o dh, skal kun en del af vandet blødgøres. 10/18 skal blødgøres og 8/18 skal ikke blødgøres. Efter blødgøringen blandes det blødgjorte vand med det ubehandlede vand. Når man skal kunne tappe varierende vandmængder hen over døgnet, kræver det en del styring af dette vandbehandlingsanlæg, og det opnås bedst og simplest ved at etablere en lagertank for det blandede vand med 8 o dh. Princippet er vist i fig.1.

9 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 9/17 Figur 1 Blødgøringsanlæg med tank Selve blødgøringsanlægget består af to parallelle ionbyttersøjler, så søjlerne på skift kan tages ud af drift til regenerering. Der regenereres med salt, og til regenereringen anvendes ca. 0,6 kg/salt og 100 liter vand pr. m 3 behandlet vand. Vand fra regenerering kaldes eluat, og det kan udledes til kloak. Selve regenereringen foregår automatisk, idet regenereringsprocessen aktiveres af et kontaktvandur, som er indstillet til at give signal, når en passende mængde vand er blevet behandlet. Denne mængde fastlægges ved opstart ud fra vandets hårdhedsgrad. Det blandede vand i lagertanken pumpes med en separat pumpe, som kan give konstant tryk i systemet uafhængigt af den aftappede vandmængde hos forbrugerne. Systemet er forsynet med et UV-anlæg på pumpens trykside, idet der ved lavt forbrug skal opretholdes et lille cirkulationsflow ved at vand efter UV-behandling returneres til lagertanken. Anlægget også er forsynet med et UV-anlæg. Silhorko har erfaring for, at der opstår kim i blødgøringsanlægget, når det i længere periode står næsten stille, og det vil være tilfældet om natten. Derfor anvendes et UV-anlæg til desinfektion af vandet for at sikre en god mikrobiologisk vandkvalitet. Lagertanken kan måske godt undværes, men så bliver systemet vanskeligere at styre. Der vil under alle omstændigheder være brug for en trykforøger pumpe for at sikre tilstrækkeligt vandtryk i hele ejendommen, da der formentlig er et tryktab i hele blødgøringsanlægget på et par bar ved en løsning uden lagertank. Denne løsning kræver også UV til desinfektion af det blødgjorte vand, og det korrekte blandingsforhold af ubehandlet vand og blødt vand forudsætter konstant tryk på vandet fra vandværket. Løsningen vil endvidere kræve et større blødgøringsanlæg, så der kan leveres nok vand under spidsbelastning. Alt i alt vil Silhorko og COWI anbefale den skitserede løsning, der er vist i Figur 1. Det er forudsat, at alt vand skal have en hårdhed på 8 o dh, før det bruges enten som koldt vand eller som varmt vand. I virkeligheden vil man nok foretrække, at der kun anvendes blødt vand i varmtvandssystemet, da det er det optimale for at undgå kalkbelægninger. Det vil dog kræve elektrolytisk beskyttelse af såvel varmtvandsbeholder som rørsystem.

10 10/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Økonomi Silhorko har beregnet en budgetpris på et blødgøringsanlæg, som kan levere vand med 8 o dh til den valgte "standard" beboelsesejendom, der har et årligt vandforbrug på m 3 /år. Det forudsættes, at vandet fra vandværket har en hårdhed på 18 o dh, og at alt brugsvand i ejendommen skal have en hårdhed på 8 o dh. Det kræver, at m 3 /år blødgøres og blandes med m 3 /år af ubehandlet vand. Det pågældende anlæg kan ligeledes anvendes til en "standard" kontorejendom. Anlægget kan sagtens levere mere vand, men der er begrænsning med hensyn til den maximale ydelse. Investeringen til dette anlæg fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1 Investering for et decentralt blødgøringsanlæg baseret på ionbytning (3,0 m 3 /h) Investering i blødgøringsanlæg Kr Blødgøringsanlæg type SM42/SE Blandesystem med flowmeter og magnetventiler Lagertank til vand med 8 dh, PE, 1100 liter med cirk. + niveauføler Forsyningsspumpe, Grundfos CRE10-6 med membranhydrofor UV-anlæg, Wedeco Spectron Montage, anslået I alt ekskl. moms Anlægget bør installeres i kælderen i nærheden ad indgangsrør for vand og varmtvandsbeholder. Installationen med to søjler (D=250 mm og H=985 mm), saltbeholder og lagertank vil kunne placeres på et gulvareal på 2-3 m 2. De årlige driftsudgifter for "standard" ejendommen fremgår af Tabel 5.2. Tabel 5.2 Årlige driftsudgifter til et decentralt blødgøringsanlæg (3,0 m 3 /h) Driftsudgifter for blødgøring Kr./år Pumpedrift: 400 kwh á 2,00 kr 800 UV-drift: 1840 kwh á 2,00 kr Salt til 1306 m3 blødt vand = 784 kg á 2 kr Vand til regenerering: 131 m3 á 35 kr Serviceaftale, inkl. kørsel og smådele I alt ekskl. moms Hovedresultater Som nævnt indledningsvist analyseres blødgøring af drikkevand i Københavns Energis forsyningsområde med to formål: Supplere hidtidige analyser med samfundsøkonomiske konsekvenser af central blødgøring 17 for etageejendomme for beboelse, erhverv og hoteller. 16 En serviceaftale vil ikke være påkrævet i alle tilfælde

11 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 11/17 Beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af decentral blødgøring 18 for en typisk københavnsk etageejendom med beboelse. Analysen stiller omkostninger til etablering og drift af blødgøringsanlæg op imod de konsekvenser blødgøringen har for installationer, sundhed mm. Resultatet er den samfundsøkonomiske konsekvens af drikkevandsblødgøring målt i kr./m Relation til hidtidige analyser Analysen bygger videre på fremgangsmåde og resultater fra projektet "Central blødgøring af drikkevand" fra 2011, som COWI udførte for Naturstyrelsen, DANVA, Københavns Energi m.fl. For detaljer om teknologier, forudsætninger og beregningsmetode henvises til denne afrapportering. I forlængelse af det nationale projekt tilpassede COWI beregninger til Københavns Energis forsyningsområde. Dette resulterede i et selvstændigt regneark, som den nærværende analyse bygger videre på. Som perspektiv vises den samfundsøkonomiske konsekvens fra KE-beregningerne fra 2011: Pellet-teknologi; hårdhedsreduktion fra 18 dh til 8 dh: 1,9 kr/m 3 Analysen viste således, at det var samfundsmæssigt rentabelt (positiv konsekvens) at etablere central blødgøring af drikkevandet i København. Med dette resultat som grundlag, inddrages nu flere perspektiver. Det hidtidige arbejde fokuserede på centrale anlæg samt konsekvenser for husholdninger baseret på analyse af enfamilieshuse. Nu udvides analysen med følgende perspektiver: Etageejendomme (beboelse, kontor og hotel) Decentralt anlæg for en etageejendom med beboelse. Teknologi- og konsekvenselementerne i nærværende analyse er vist i oversigtsform i Tabel 6.1. Blødgøring med pellet-teknologien har konsekvens for forbrugernes tandsundhed, men teknologien påvirker ikke omfangen af hjertetilfælde. Sundhedseffekten er indregnet i konsekvenserne for husholdninger, hvorfor den ikke også er medtaget i vandforbruget for de forskellige typer etageejendomme. Det decentrale anlæg er et ionbytningsanlæg, hvor den resulterende vandkvalitet også har betydning for hjertekarsygdomme, og denne effekt er således medtaget der. 17 Ved hjælp af pelletmetoden 18 Ved hjælp af ionbytning, da pelletmetoden ikke er realistisk i lille målestok

12 12/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 6.1 Oversigt over analysens teknologielementer fordelt på forbrugsgruppe Forbrugsgruppe Husholdninger Etageejendomme (beboelse) Kontorejendomme Hoteller Decentralt anlæg Teknologi- og konsekvenselementer - Uændret fra 2011-beregningerne - Levetid for rørsystem og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Levetid for stigrør og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Rengøring - Opvask - Toiletter og toiletindmad samt brusere - Levetid for stigrør og vandvarmer - Vedligehold for vandvarmer - Rengøring - Opvask - Installations- og driftsomkostninger for blødgøringsanlæg i typeejendom 6.2 Resultater for central blødgøring Tabel 6.2 herunder giver de detaljerede konsekvenser af blødgøring fordelt på de analyserede forbrugsgruppers bidrag til de samlede konsekvenser. Resultaterne er set fra forsyningsselskabets perspektiv 19, således at konsekvenserne er vægtede i forhold til den andel af det samlede vandforbrug, en given forbrugsgruppe har. 19 Det totale resultat er således for en "vilkårlig m 3 " anskuet fra vandværkets perspektiv.

13 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 13/17 Tabel 6.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling mad pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Forbrugsgrupper Fælles for alle forbrugstyper Enfamiliehuse Etageejendomme for beboelse Kontorejendom Hotel Totalt Andel af vandforbrug % Vandforbrug mio. m3/år 2,5 17 2,9 0,6 Vandforsyning /ledningsejer Investeringsomkostninger kr/m 3-0,5-0,5 Driftsomkostninger, ekskl. spildevand kr/m 3-0,5 20-0,5 Spildevand kr/m 3-0,2-0,2 I alt kr/m 3-1,3-1,3 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Vedligehold kr/m 3 0,2 2,6 0,4 0,04 3,3 kr/m 3 0,04 0,3 0,0 0,0 0,3 kr/m 3 0,1 0,7 0,0 0,0 0,8 kr/m 3 0,04 0,7 0,8 0,04 1,5 Tid på vedligehold af kr/m 3 husholdningsapparater 0,1 0,7 0,0 0,0 0,8 Rengøring af baderum mm. kr/m 3 0,02 0,2 0,0 0,0 0,2 Forbrug til personlig hygiejne kr/m 3 0,03 0,3 0,0 0,0 0,3 Bod fjernvarme 21 kr/m 3 0, I alt Rensningsanlæg, i alt Eksternaliteter - Hjertekarsygdomme - Tænder - Vandforsyning, miljø - Forbrugere, miljø I alt Skatteforvridning Direkte afgiftsændring Afgiftskorrektion Skattemæssige ændringer, i alt Totalt per forbrugsgruppe og i alt kr/m 3 0,6 5,3 1,2 0,1 7,1 kr/m 3 0, ,1 kr/m 3 0,0 0,0 0,0 kr/m 3-0,2-1,0-1,2 kr/m 3 0,0 0,0 kr/m 3 0,01 0,01 kr/m 3 0,0-0,2-1, ,2 kr/m 3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 kr/m 3-0,1-1,0-0,2-0,01-1,4 kr/m 3 0,07 0,7 0,2 0,01 0,9-0,04-0,4-0,1 0,0-0,6 kr/m 3-1,2 0,4 3,9 1,1 0,1 4,3 20 Driftsomkostninger er revideret af KE efter udgivelsen af den landsdækkende rapport. COWI har ikke verificeret disse revisioner. Dette gælder også for spildevandsomkostningerne 21 Var sat til 0,1 kr/m 3 i den landsdækkende vurdering

14 14/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Resultatet for alle husholdninger (uden inddragelse af de supplerende positive effekter for etageejendomme) er isoleret set 1,8 kr/m 3 og således nedjusteret ift. den hidtidige analyse (1,9 kr/m 3 ), hvilket skyldes levetidsændringen for varmtvandsbeholdere, samt at der ikke længere indregnes effekter på en bod til fjernvarmen 22. Fordelt på vandmængde er værdien af levetidsændringen lavere i etageejendomme end enfamilieshuse. Og da sidstnævnte udgjorde grundlaget for de hidtidige beregninger, medfører det en nedjustering, når perspektivet udvides til at indbefatte etageejendomme. Beregningerne giver således en positiv samfundsøkonomisk konsekvens af central blødgøring på 4,3 kr/m 3. Stigningen fra 1,9 kr/m 3 i den hidtidige beregning for Københavns Energi fra 2011 skyldes overordnet inddragelsen af gevinster opnået i flere forbrugsgrupper - mens niveauet for installation og drift af vandbehandlingsanlægget bibeholdes 23. Kontorejendomme giver betydelig positiv supplerende gevinst på trods af lille andel af det samlede vandforbrug (10 %). Det vurderes, at resultatet er ganske robust, i og med at investerings- og driftsomkostningerne eller sundhedsomkostninger skal stige med ca. en faktor 4 før de opvejer gevinsterne. Som tidligere bemærket er forbruget i kontorejendomme og hoteller ikke tillagt konsekvenser for sundheden, da det er vanskeligt at udrede, hvor stor en del af drikkevandskonsumet per person, der foregår her Centralt anlæg set for typiske ejendomme Resultaterne ovenfor er vægtede i forhold til de forskellige forbrugsgruppers andel af det samlede vandforbrug. Det totale resultat er således for en "vilkårlig m 3 " anskuet fra vandværkets perspektiv. Ses derimod på konsekvenserne for en typisk ejendom under hver forbrugsgruppe, fås resultaterne vist i Tabel 6.3. Tallene her er ikke vægtede i forhold til andel af det samlede vandforbrug. 22 Baseret på supplerende oplysninger fra KEs fjernvarme afdeling. 23 Omkostningerne til drift og spildevandsrensning er nedjusteret med i alt 1,2 kr/m 3 af KE i forhold til den landsdækkende analyse. 24 Samt at en del af hotelgæsterne er udlændinge, hvor sundhedsudgifterne ikke vil indgå i dansk samfundsøkonomisk vurdering.

15 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 15/17 Tabel 6.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser for typiske ejendomme set fra forbrugsgruppernes synsvinkel - centralt anlæg Enfamiliehuse Etageejendomme Kontorejendom Hotel Vandforsyning/ledningsejer Investeringsomkostninger Kr./m 3-0,5-0,5-0,5-0,5 Driftsomkostninger, ekskl. spildevand Kr./m 3-0,5-0,5-0,5-0,5 Spildevand Kr./m 3-0,2-0,2-0,2-0,2 I alt Kr./m 3-1,3-1,3-1,3-1,3 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Kr./m 3 2,6 4,5 4,1 1,9 Energiforbrug, husholdningsapparater Kr./m 3 0,4 0,4 0,0 0,0 Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Kr./m 3 1,1 1,1 0,0 0,0 Vedligehold Kr./m 3 0,5 1,1 7,5 1,8 Tid på vedligehold af husholdningsapparater Kr./m 3 1,2 1,3 0,0 0,0 Rengøring af baderum mm. Kr./m 3 0,2 0,2 0,0 0,0 Forbrug af personlig hygiejne Kr./m 3 0,4 0,4 0,0 0,0 I alt Kr./m 3 6,5 9,1 11,6 3,7 Rensningsanlæg, i alt 0,1 0,1 0,1 0,1 Eksternaliteter Hjertekarsygdomme 0,0 0,0 0,0 0,0 Tænder -1,2-1,2 0,0 0,0 Vandforsyning, miljø 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger, miljø 0,0 0,0 0,0 0,0 Skatteforvridning Kr./m 3 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring Kr./m 3-1,3-1,8-2,3-0,7 Afgiftskorrektion Kr./m 3 0,8 1,1 1,7 0,5 I alt Kr./m 3 3,6 6,8 9,8 2,3 Vandforbrug m 3 /ejd Gevinst per ejendom Kr./år Alle forbrugsgrupper oplever en positiv konsekvens af blødgøringen, hvis størrelse afhænger af de specifikke teknologi-, ejendoms- og forbrugsantagelser for hver type ejendom. 6.3 Decentral blødgøring Installeres et decentralt blødgøringsanlæg (ionbytning) i en typisk københavnerejendom med 36 lejligheder, 72 beboere og et årligt vandforbrug m 3 resulterer det i en samfundsøkonomisk konsekvens som vist i Tabel 6.4.

16 16/17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 6.4 Samfundsøkonomiske konsekvenser for typisk etageejendom til beboelse - decentralt anlæg Omkostning / gevinst Forsyningsselskab Investeringsomkostninger kr/m 3-3,9 Driftsomkostninger 25, ekskl. spildevand kr/m 3-2,3 Spildevand kr/m 3-1,3 I alt kr/m 3-7,6 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer kr/m 3 4,9 Energiforbrug, husholdningsapparater kr/m 3 0,5 Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine kr/m 3 1,2 Vedligehold kr/m 3 1,2 Tid på vedligehold af husholdningsapparater kr/m 3 1,3 Rengøring af baderum mm. kr/m 3 0,2 Forbrug til personlig hygiejne kr/m 3 0,4 Bod fjernvarme kr/m 3 0,0 I alt kr/m 3 9,7 Rensningsanlæg, i alt kr/m 3 0,1 Eksternaliteter - Hjertekarsygdomme kr/m 3-2,0 - Tænder kr/m 3-1,3 - Vandforsyning kr/m 3-0,1 - Husholdninger kr/m 3 0,01 I alt kr/m 3-3,4 Skat og afgifter Skatteforvridning kr/m 3 0,0 Direkte afgiftsændring kr/m 3-1,9 Afgiftskorrektion kr/m 3 1,2 Skattemæssige konsekvenser i alt kr/m 3-0,7 Totalt kr/m 3-1,9 Beregningerne giver en negativ samfundsøkonomisk konsekvens af decentral blødgøring på-1,9 kr/m 3. Resultatet er således mindre robust end for det centrale anlæg over for ændringer i forudsætninger, både hvad angår gevinster og omkostninger Inkl. serviceaftale 26 Det skal bemærkes, at sundhedsudgifterne vægtning på det centrale anlæg tager højde for, at forbruget til husholdningerne kun udgør en del af det samlede forbrug, hvilket ikke er tilfældet for det decentrale anlæg. Hvis sundhedsudgifterne per m 3 blev sat ens, ville resultatet for det decentrale anlæg være 1,3 kr/m 3 bedre og altså samlet ligge omkring -0,6 kr/m 3.

17 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 17/17 Den afgørende forskel i sammenligning med centralt blødgjort vand i en etagebolig er højere installations- og driftsomkostninger per m 3 for det decentrale anlæg, en anden teknologi, hvor sundhedsomkostningerne er større (samt som nævnt højere vægtning af sundhedsomkostningerne).

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk

Læs mere

Blødgøring hvad mener kunderne?

Blødgøring hvad mener kunderne? Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til

Læs mere

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker ved Karsten Jensen Danwatec Oversigt Pille reaktor Hvorfor pellet reaktor? Vores erfaringer

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

Central blødgøring af drikkevand

Central blødgøring af drikkevand Miljøministeriet Naturstyrelsen Central blødgøring af drikkevand Maj 2011 Kolofon Titel: Central blødgøring af drikkevand Emneord: Vandforsyning, drikkevand, blødgøring, blødgøringsteknologier, miljøeffekter,

Læs mere

Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps

Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps Thermwork rådgivende ingeniørfirma aps NOTAT: A/B Ahlefeldt Individuel måling af varmt brugsvand Vurdering af rentabilitet Dato: 19.09.2016 Sagsnr.: 16219 Ejendommens adresse: Nansensgade 41 & Charlotte

Læs mere

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Christian Johansen (Enhedschef, Hvidovre Hospital) Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi d. 4.

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Roskilde 4-5-2017 Blødgøring af drikkevand Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver Kalk i drikkevandet Hvor i landet 60 % af Danmarks vandmængde er hårdt ( + 12 dh o ) Kalk i drikkevandet Gener i husstanden Fordele

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop Kalken Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop kalken med et effektivt og kemikaliefrit vandbehandlingssystem Fjerner kalk, korrosion og beskytter din vandinstallation.

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Spar på vandet - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Bedre investering at spare på energien end at sætte penge i banken I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med et nyt toilet

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015 Indhold 1. Opsummering

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Afrapportering af delopgave 2 18. november 2015 Indhold 1. Opsummering af

Læs mere

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning D. 1. april 2015 Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning Indhold 1. Udrulning af blødgøring på HOFORs vandværker og ansøgning

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lille Voldgade 22 8900 Randers 730-014404-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Prins Christians Gade 15 8900 Randers 730-016533-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Fredensgade 7 8900 Randers 730-010595-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn?

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Vandforbruget er en væsentlig miljøpåvirkning og økonomisk udgift ved campingdrift. Den væsentligste belastning er forbruget i sanitetsbygningerne fra toilet

Læs mere

Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen

Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen Blødt Kalkfrit Vand Direkte Fra Hanen Blødt Vand Grøn Fremtid Teknisk data Blødgørings anlæg Teknisk data Greenline 25 Greenline 40 Tank størrelse til Ion-bytter 9 l 11 l Max. Flow ved hårdhed mindre end

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blåbærsvinget 7 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-033257 Energikonsulent: Ole Strøm Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Kastaniealle 001B 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-004835 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion: Regler for refusion ved vandspild for boliger Erhvervsvirksomheder skal henvende sig til Esbjerg Forsyning for refusion. Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 31 8900 Randers 730-018389-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

RENOVERING AF FALDSTAMMER OG BRUGSVAND. Alvorlighed og nødvendighed Økonomi og husleje Nyt toilet og bad? Planlægning

RENOVERING AF FALDSTAMMER OG BRUGSVAND. Alvorlighed og nødvendighed Økonomi og husleje Nyt toilet og bad? Planlægning RENOVERING AF FALDSTAMMER OG BRUGSVAND Alvorlighed og nødvendighed Økonomi og husleje Nyt toilet og bad? Planlægning ALVOR OG NØDVENDIG BRUGSVAND ALVOR OG NØDVENDIGHED FALDSTAMMER Almen tilstand/restlevetid:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning til lavenergipærer. 2698 kwh el 5400 kr. 1540 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning til lavenergipærer. 2698 kwh el 5400 kr. 1540 kr. 0. SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Peter Bangs Vej 238 Postnr./by: 2500 Valby BBR-nr.: 101-433900 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Danmarksgade 21 8900 Randers 730-009852-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere