Hjemløse med psykiske lidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløse med psykiske lidelser"

Transkript

1 Hjemløse med psykiske lidelser Et gruppeprojekt på modul 4 af: Sally Barreth Hersom Pia Iversen og Anne Kristensen Gruppe 6 IF 12 Vejleder: Helle Antczak Januar

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Metodiske overvejelser 4 Redegørelse og begrundet valg af dataindsamlingsmetode 6 Teoriafklaring 7 Analyse Hvilke årsager kan ligge til grund for at mennesker med psykiske lidelser bliver hjemløse 10 Individuelle forhold 10 Relationelle forhold 13 Strukturelle og institutionelle rammer 14 Hvordan kan livet som hjemløs med en psykisk lidelse forstås 18 Konklusion 21 Litteraturliste 23 2

3 Indledning For at kunne arbejde med emnet har det for os været nødvendigt at definere begrebet hjemløs for at skabe en fælles forståelse for, hvilken gruppe af mennesker vi taler om, når vi bruger begrebet. FEANTSA 1 har udarbejdet ETHOS 2 -klassifikationen i et forsøg på at skabe en fælles europæisk definition. I ETHOS-klassifikationen ser man ikke på sociale situation, men tager udgangspunkt i personens boligsituation. Man ser på tre forskellige dimensioner af boligmæssig eksklusion; den fysiske, juridiske og sociale dimension og ser på fire begrebslige kategorier: Personer uden opholdsted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing). 3 Vi har valgt at arbejde ud fra denne definition. Ifølge Svend Brinkmann er antallet af psykiatriske diagnoser tredoblet indenfor de sidste 50 år og det anslås, at 50 % af beboerne i den vestlige verden vil blive diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose i løbet af deres liv 4. Vi har i samme periode set en stigning af hjemløse med psykiske lidelser 5 og det har for vores vedkommende ført til en nysgerrighed; Er der flere hjemløse med en psykisk lidelse, fordi der generelt i samfundet er en tendens til, at flere bliver diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose? Eller bliver flere og flere mennesker med psykiske lidelser hjemløse som følge af at det psykiatriske system, som måske er blevet belastet af et stigende antal diagnoser og at det derved er sværere at få adgang til behandling i dag? Vi har i årevis gennem medierne fulgt en debat om manglende økonomiske midler indenfor psykiatrien og de konsekvenser det har haft i forhold til lange ventelister til psykiatrisk behandling og manglende hjælp efter udskrivning. Vi finder det interessant at prøve at belyse, hvordan denne forværring kan forstås, om der er tale om nedskæringer på dette felt, eller om det hænger sammen med at flere og flere bliver diagnosticeret og det pres på psykiatrien det må have medført. Er der en sammenhæng mellem de lange ventelister og det stigende antal hjemløse, eller skal grunden til hjemløshed blandt psykisk lidende udelukkende findes økonomisk hos den hjemløse? Vi har i vores opgave fundet det vigtigt at belyse problemstillingerne på både mikro-, meso- og makroniveau. Hvad er samfundets rolle i, at psykisk lidende bliver hjemløse, hvilke grunde spiller relationerne til samfundet og det nære netværk og hvilke grunde kan der være hos personen selv? Lige såvel har vi har forsøgt at belyse, hvordan den hjemløse selv oplever hjemløsheden, hvordan samfundet opfatter den hjemløse og hvordan den hjemløses kontakt til netværket er. 1 European Federation of National Organisations Working with the Homeless 2 European Typology on Homelessness and Housing Exclusion. 3 side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side 18 5 SFI rapport: Hjemløshed i i Danmark 2011 national kortlægning 3

4 Vi finder problemstillingen yderst aktuel, da vi som udgangspunkt ikke kan se, at der er taget initiativer til løsninger indenfor feltet. Vi finder desuden emnet interessant, da det i vores optik kan være problematisk at være dobbelt-stigmatiseret - ikke bare er den hjemløse socialt udsat i form af sin hjemløshed, vedkommende er det også i form af sin psykiske lidelse. Alle disse problemstillinger har ledt os frem til den afgrænsede problemformulering: Hvilke årsager kan ligge til grund for at mennesker med psykiske lidelser bliver hjemløse? Hvordan kan livet som hjemløs med en psykisk lidelse forstås? Med ønske om god læsning. Sally Barreth Hersom, Pia Iversen og Anne Kristensen Metodiske overvejelser Begrundet valg af teori Da vi startede på at skrive projektet, gik det hurtigt op for os, at der var rigtigt meget litteratur om emnet. Vi har måttet begrænse os, men har dog prøvet at inddrage forskellige vinkler, så vi ikke kun har skrevet ud fra en enkelt synsvinkel. Vi har valgt at bruge Svend Brinkmann, både fordi han er uddannet psykolog, og dermed ved en del om menneskers psyke, men også fordi han formår at kæde det samfundsfaglige sammen med psykologien. For os har det være vigtigt at forstå hvordan det enkelte menneske og samfundet påvirker hinanden og hvordan det kan have indvirkning på hvert enkelte menneske, hvad der sker i samfundet. Svend Brinkmann har også inddraget andre teoretikere og sætter sine egne meninger op imod deres og det har dermed været mere overskueligt for os at navigere rundt i forskellige teorier. Svend Brinkmanns bog er desuden udgivet i 2010 og må dermed siges at være en af de nyere bøger om emnet, hvilket gør den mere valid, end meget af det andet litteratur vi fandt frem til om emnet. Vi har dog været opmærksomme på at forholde os kritisk til litteraturen og har blandt andet haft behov for at kunne dokumentere, at der har været belæg for Svend Brinkmanns påstand om utilfredshed med økonomien i psykiatrien og lange ventelister. I den forbindelse har vi fundet debatoplæg om dette emne på hjemmesiderne for Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND og Foreningen det sociale netværk. Vi har valgt netop disse tre, da Bedre Psykiatri er en side for 4

5 pårørende til psykisk syge og dermed må siges at have føling med hvad der sker i psykiatrien, SIND er en forening for psykisk sårbare og pårørende og Det sociale Netværks hjemmeside er en forening som iværksætter diverse initiativer på unge- og psykiatriområdet og dermed også må have en viden og en mening om hvad der sker på dette felt. De debatoplæg vi har fundet på disse sider er af nyere dato (hhv 2009, 2009 og 2012) hvilket har været vigtigt for os i forhold til validitet. I forhold til finansiering af psykiatrien fandt vi, at Sundhedsministeriets hjemmeside var den mest troværdige kilde og har dermed udelukkende brugt den til at belyse dette aspekt. Preben Brandts rapport om yngre hjemløse i København er en kvalitativ undersøgelse udfærdiget i Yderligere har vi også anvendt hans rapport om Posefolket som er udkommet i 1998, dette er også en kvalitativ undersøgelse. Begge rapporter er baseret på interviews og på hans egne erfaringer og oplevelser med psykisk syge hjemløse, som han enten har mødt på gaden eller på institutioner for hjemløse. Preben Brandt forbinder hjemløshed med psykosociale traumer tidligt i livet. Grunden til vi har valgt Preben Brandt er, at han er uddannet dr. Med, har arbejdet mange år på sundholmen og været stor debattør indenfor den psykiatriske verden. Yderligere var han forgænger for det opsøgende gadearbejde med hjemløse og han startede projekt udenfor op i Dernæst har han været formand for Rådet for Socialt Udsatte. Kritikken kan være at begge rapporter er fra henholdsvis 1990 og 98, hvilket betyder at der er sket politiske ændringer siden. Men vi synes stadig, at hans tese er relevant i Vi har fundet ud af, at mennesker med en psykisk lidelse kan blive udsat for stigma. Derfor har vi valgt at benytte os af Erving Goffmans teori om stigma til vores analyse af deres livsbetingelser, da han netop beskæftiger sig med hvordan stigma er med til at nedgøre mennesker og hvordan det har en negativ påvirkning på menneskers selvopfattelse og identitet. Samtidig kan stigma også være med til at udstøde mennesker til hjemløshed, hvilket er relevant i forhold til vores problemstilling i hvilke grunde der ligger bag hjemløsheden. Både Zygmunt Bauman og Thomas Ziehe ser på hvordan samfundets valgmuligheder og individualisering hæmmer udsatte grupper af befolkningen og hvilke konsekvenser den kulturelle frisættelse har for deres identitet, hvilket er relevant i forhold til at få en forståelse af mennesket bag hjemløsheden og hvorfor de oplever hjemløshed. De klinisk dynamiske modeller er med til at belyse nogle af de livsvilkår som hjemløse med en psykisk lidelse kan opleve, nemlig misbrug og afhængighed. Den sociologiske forståelse af normalitet kan være med til at analysere hvilke grunde der ligger bag hjemløsheden og hvilke konsekvenser den har, da den beskriver hvordan mennesker med en social uacceptabel adfærd bliver afvigere, fordi de ikke passer ind i samfundets præskriptive 5

6 normer. Redegørelse og begrundet valg af dataindsamlingsmetode, herunder diskussion af undersøgelsens validitet og reliabilitet Vores primære empiri består af et kvalitativt personinterview med cand.psych. Kalle Birck-Madsen, der i 1996 var med til at grundlægge hjemløseprojektet Gaderummet. Valget af interviewperson grundede dels i at Kalle Birck-Madsen er uddannet psykolog, men i høj grad også, at han har opnået en praktisk viden om arbejdet med vores målgruppe hjemløse med psykiske lidelser. Vi valgte at benytte den kvalitative metode, da vores problemformulering i høj grad ligger op til årsagsforklaringer og dybdegående spørgsmål. Havde vi benyttet den kvantitative metode via f.eks spørgeskemaer eller observation er det vores opfattelse at vi ikke havde fået svar på de bagvedliggende faktorer for hjemløshedssitationen, og vi havde været nødt til at have flere forudtagede svar på spørgsmålene. Det kvalitative interview gav os mulighed for at justere spørgsmålene undervejs, hvilket gav mulighed for opnåelse af en endnu bredere viden. Én af ulemperne ved det kvalitative interview kan være at den viden der opnås udelukkende er personafhængigt, dvs. at interviewpersonens holdninger, værdier og erfaringer uundgåeligt vil farve de svar der gives, så den viden der opnås må vurderes som værende subjektiv. Havde vi benyttet en interviewperson der var i en hjemløshedsituation, havde vi fået et mere valideret svar på f.eks. hvordan hjemløshedssituationen kan forståes. Vi havde dog samtidigt fået en enkeltstående forklaring på netop den persons situation i modsætning til Kalle Birck-Madsens forståelse fra flere års professionelt arbejde med mange forskellige personers oplevelser, livsbetingelser mv. Den optimale dataindsamlingsmetode havde været både at interviewe en professionel og en udsat, for på den måde at se på sammenhængen mellem den viden og forståelse vi har opnået fra begge parter. Af sekundær empiri har vi benyttet SFI's rapport: Hjemløshed i Danmark 2011 national kortlægning. Rapporten er udarbejdet i 2011, hvor sociale tilbud og myndigheder der har haft kontakt eller kendskab til hjemløse har udfyldt et spørgeskema for hver person, der befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6 i Rapporten beskæftiger sig med omfanget og karakteren af hjemløshedssituationen, samtidigt med at den afdækker, hvilke årsager der ligger til grund for hjemløshedssituationen. 6 side 7 6

7 Da rapporten består af en kvantitativ undersøgelse - her en spørgeskemaundersøgelse, har vi brugt rapporten til at opnå en mere statistisk viden, hvor vi især har fokuseret på rapportens tal over hjemløshedens omfang fordelt på forskellige grupper. At rapporten har benyttet sociale tilbud og myndigheder der har kendskab til personer der befinder sig i en hjemløshedssitation, og ikke personer der oplever hjemløshed selv, betyder at de resultater rapporten har opnået ikke nødvendigvis stemmer overens med de svar de personer der oplever hjemløshed ville have givet. Rapportens resultater giver derfor i højere grad et indblik i, hvordan hjemløshedssituations opståen og omfang opfattes ud fra myndighederne og de sociale tilbud og ikke de hjemløse selv. Vores primære og sekundære empiri spiller godt sammen i arbejdet på at få besvaret vores problemformulering, da begge empiri er indsamlet med forskellige metoder. På den måde får vi både kvalitativ og kvantitativ viden. Teoriafklaring Ifølge psykolog Svend Brinkmann er antallet af psykiatriske diagnoser tredoblet indenfor det seneste halve århundrede. Ca. 50% af befolkningen i de vestlige lande anslås at ville udvikle en psykisk lidelse i løbet af deres liv 7, en del af dem en såkaldt lettere diagnose, som angst eller depression 8. En udvikling Svend Brinkmann ikke mener udelukkende skal findes psykologisk, men snarere politisk. Ifølge ham er Danmark som hidtil har været en velfærdsstat, i gang med at udvikle sig til en konkurrencestat som skal konkurrere med andre stater om vidensmæssige, udviklingsmæssige og økonomiske ressourcer. 9 For at opnå dette har man brug for sunde og konkurrencedygtige borgere, hvorfor man i Danmark ser en sundhedsdiskurs, hvor det sunde menneske fysisk såvel som psykisk er idealmennesket, mens det usunde menneske patologiseres sygeliggøres. 10 Det sunde menneske er et aktiv 11 for Danmark og det udriftige og langsomme menneske skal udskilles som behandlingskrævende med henblik på at optimere eller reparere det hurtigst muligt. 12 Dermed har man også indenfor de sidste år set en række tiltag som rygeforbud og lægeordineret motion og desuden en voldsom indsnævring af grænserne for psykisk normalitet. Desuden mener Svend Brinkmann, at medicinalfirmaer har en vis økonomisk interesse i det 7 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side 18 8 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser 9 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side 22 7

8 stigende antal diagnoser. Dette mener han bl.a. ses i det stigende antal af diagnosticerede med ADHD, en sygdom, som hovedsagligt behandles medicinsk. 13 Patologisering af et stigende antal psykiske tilstande kan ifølge Svend Brinkmann have ført til en underprioritering af tunge psykiatriske tilstande, som skizofreni og maniodepressiv psykose, og en overbehandling af de lettere tilstande. 14 Det lægger et betydeligt pres på psykiatrien som i Danmark indtil 2012 har været finansieret igennem SATS-puljer. 15 En SATS-pulje bliver revurderet hvert fjerde år, så indtil nu har det været usikkert for både patienter og ansatte indenfor psykiatrien, hvorvidt igangsatte projekter kunne fortsætte efter hvert fjerde år. 16 I forbindelse med dette har flere ansatte i psykiatrien i de forgangne år skrevet artikler om denne usikkerhed, manglende økonomiske midler indenfor psykiatrien og hvordan dette har ført til manglende sengepladser, lange ventelister og manglende bosteder til de udskrevne psykiatriske patienter. 17 At der mangler bosteder til udskrevne patienter bliver understøttet af SFI's rapport Hjemløshed i Danmark 2011 hvori det fremgår at 76% af de hjemløse med psykisk sygdom er patienter som venter på en forestående udskrivning fra et hospital. Svend Brinkmann skriver at antallet af indlagte psykiatriske patienter er stabilt gennem de seneste 15 år, så at det stigende antal diagnoser de såkaldte epidemier indenfor psykiske lidelser - altså ikke er de alvorlige og indlægningskrævende sygdomme, men snarere lettere stress-, angst- og depressionstilstande. 18 Sociologen Erving Goffmans teori om stigma bygger på at forstå handlinger, tanker og følelser i forbindelse med stigma. Han mener, at afvigelser er konstrueret og at identitet er en social konstruktion. Han beskriver i sin bog Stigma, hvorledes samfundet opstiller måder at inddele mennesker i kategorier på, og det beslutter, hvilke egenskaber der skal opfattes som sædvanlige og naturlige for medlemmerne af hver af disse kategorier. 19 Ud fra disse kategorier bliver vi i stand til at vurdere vedkommendes sociale identitet som Goffmann kalder de egenskaber vi forventer at denne person indeholder. Hvis der ifølge Goffmann er stor uoverensstemmelse mellem den normative forventning til dennes sociale identitet og den faktiske sociale identitet opstår der et stigma. Denne stigma har indflydelse på menneskets selvopfattelse og identitet. Goffman ser på problematikken i, at man igennem stigma kan nedgøre mennesker. Der er tre typer af stigma; den kropslige, den tribale og 13 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Se bl.a. og 18 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Goffmann, Erving, Stigma om afvigernes sociale identitet, side 43 8

9 den karaktermæssige. 20 Psykiater Preben Brandts 1. hypotese handler om at personer, der som voksne bliver hjemløse, tidligt i deres tilværelse har været udsat for psykosociale traumer af en sådan art, at de er blevet invalideret i forhold til at kunne leve op til et komplekst samfunds sociale krav. 21 Sociolog Zygmunt Baumans teori handler om hvordan samfundet i dag stiller høje krav til selvstændighed og ansvar for eget liv og hvordan det er med til at hæmme udsatte grupper af befolkningen, fordi de kan have svært ved at leve op til det. Bauman mener at samfundets værdier vægter individualisering og frihed og at der ligges op til at livet er fyldt af valgmuligheder. Bauman mener dog at valgmulighederne skaber en større polarisering i samfundet, da ikke alle har lige muligheder for at vælge. Samfundsudviklingen har betydet et brud på fællesskabet og den sociale sikkerhed. 22 Sociolog Thomas Ziehes teori omhandler opløsning af de sociale og kulturelle bånd og opløsning af værdier og traditioner. Han bruger begrebet kulturel frisættelse hvilket betyder, at vi ikke længere er styret af traditioner, slægt og religion. Dette betyder at mennesker selv skal skabe deres egen identitet og skabe deres eget liv, dog påpeger Ziehe, at det kan have konsekvenser, da det mindsker sikkerheden ved at være bekendt med tilværelsens forventninger. 23 Livsproces modellerne handler om de psykodynamiske forståelses modeller på mikro niveau som forklarer udvikling af misbrug og afhængighed ud fra social opvækst og livsbetingelser. Der er flere modeller men vi benytter os af de klinisk dynamiske modeller. Deres fokus er på personlighedsforstyrrelser og andre psykiske problemer, konstitueringen af disse forstyrrelser i den tidlige opvækst gennem relationer til nære omsorgspersoner. 24 Sociologisk set forstås normalitet som den adfærd som er socialt accepteret og som passer ind i samfundets præskriptive normer, hvis man ikke overholder disse normer opfattes det som social afvigelse Goffmann, Erving, Stigma - om afvigernes sociale identitet 21 Brandt, Preben, Om yngre hjemløse i København 22 Hansen, Gitte Horskjær & Winnie Søndergård Ravn, Ung og hjemløs Hvorfor: 23 Ibid. 24 Petersen, Mads Uffe, Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler kapitel 4 25 Ejernæs, Morten, Normalitet og sociale afvigelser 9

10 Analyse Hvilke årsager kan ligge til grund for at mennesker med psykiske lidelser bliver hjemløse? Individuelle forhold Ifølge Preben Brandt er en af årsagerne til hjemløshed en kulmination på livslange kriser med sociale og psykiske belastninger. En af de individuelle årsager til at psykisk syge bliver hjemløse kan ifølge Brandt være, at de som børn er blevet følelsesmæssigt svigtet. De er både blevet svigtet af deres forældre og senere af samfundet og derfor føler de sig magtesløse overfor samfundets institutioner og afviser og bliver afvist af dem. Brandt mener, at de ikke er i stand til at leve op til samfundets sociale krav og de bliver derfor nødt til at vælge en særlig livsform, så de slipper for samfundets krav og oplever på den måde hjemløshed. Dette betyder at de samtidig bliver afvist og udstødt af samfundet. Han mener at den omsorg mennesker bliver mødt af har betydning for hvordan man klarer sig i verden. 26 I dagens Danmark fylder sundhedsdiskursen meget i både medierne, den politiske dagsorden og i den helt almindelige borgers hverdag. Vi er optaget af sundhed, velvære og velfærd og det er ved hjælp af dette vi forstår os selv og opnår anerkendelse fra samfundet og andre mennesker. Derudover er der sket en indsnævring af grænserne for psykisk normalitet. 27 Det kan betyde, at den psykiske syge skiller sig ud fra den sociologiske normalitetsopfattelse, da dennes tilstand og adfærd er i strid med samfundets præskriptive normer. Den psykiske syge oplever måske ikke sig selv som sund og fuld af velvære og kan derved have svært ved at forstå sig selv ved hjælp af denne diskurs og kan derfor føle sig marginaliseret af samfundet og andre mennesker. Derved kan den psykiske syge stigmatisere sig selv og samtidig opleve et stigma fra samfundet, som ifølge Goffman kan være med til yderligere at præge den psykisk syge selvopfattelse og identitet. 28 Denne stigmatisering kan være med til at skubbe den psykiske syge ud i hjemløshed. Ifølge Brandt kan den psykiske lidelse lige netop føre til hjemløshed, da personen kan komme i flere og flere konflikter med sine omgivelser pga. lidelsen. De gør dette (lever på gaden)på baggrund af en ganske almindelig fortid og en række konflikter 26 Brandt, Preben, Om yngre hjemløse i København 27 Brinkmann Svend, Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser 28 Goffmann, Erving, Stigma - om afvigernes sociale identitet 10

11 med offentlige eller halvoffentlige myndigheder, udspillet over en periode på nogle måneder eller år, som har ført til manglende tillid og ophør af kontakt til det omgivende samfund. I denne proces spiller selvfølgelig især de offentlige myndigheders svigt en betydelig rolle, idet konflikterne alle har deres baggrund i den psykiatriske lidelse og ikke et egentligt velbegrundet og bevidst ønske om at stå af samfundet. 29 Af andre individuelle årsager til at personer med psykiske lidelser kan blive hjemløse ses det indimellem, hvordan den psykiske lidelse overtager vedkommendes liv, og styrer personens adfærd. John fra midterrabatten: John havde slået sig ned på den brede midterrabat på en af Københavns travle gader. Han tegnede byen, han var især optaget af byens vinkler, både de indvendige og udvendige. Han var, fortalte han, meget bekymret for at hans registrering af vinklerne skulle komme til at påvirke dem, så husene faldt sammen. Derfor ønskede han heller ikke at gå ind i nogen bygning. 30 Denne historie udtrykker meget præcis hvordan en psykiske lidelse kan være så stærk, at den kan invalidere personens dagligdag. Det kan medføre, at personen kan have svært ved at have et job, en lejlighed eller tage sig en uddannelse eller have et socialt liv, da personen liv kan være præget af fx tvangstanker og angst eller have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det kan ende med at den psykiske lidelse er med til at skubbe personen ud i hjemløshed fordi de føler sig magtesløse. Ifølge Ziehe lever vi i dag i en kulturel frisættelse, hvor individualisering er i fokus og ifølge Baumann stilles der flere krav til det enkelte menneskes selvstændighed og ansvarlighed og der er mange valgmuligheder. Hele denne udvikling kan have betydelige konsekvenser for de psykisk syge, da livet bliver usikkert og de selv skal skabe deres egen tilværelse, identitet og selvforståelse. Ifølge Hertz 31 kan den psykiske sygdom gå hen og skabe hele personens identitet, så man ikke er en person som lider af en psykisk sygdom, men man er en psykisk syg. Altså man bygger hele ens identitet op på den psykiske sygdom og ser intet andet af ens egenskaber og derfor bliver ens selvforståelse meget begrænset. Som John Mogensen så fint udtrykker det; Når sygdomserkendelsen går ind, går selverkendelsen ud. 32 Det kan være et stort pres for enhver at leve i et kulturel frisættelses samfund og hvis du samtidig lider af en psykisk lidelse kan det virke helt uoverskueligt. Hvis de ikke kan leve op til alle de krav kan det føre til magtesløshed og 29 Pilely, Torben og Preben Brandt, Posefolket s Pilely, Torben og Preben Brandt, Posefolket s Hertz, Søren, Børne- og ungdomspsykiatri 32 Mogensen, John, Når sygdomserkendelsen går ind, går selverkendelsen ud 11

12 medføre at de lukker sig ude af samfundet og derved bliver hjemløse. De opgiver at prøve fordi det simpelthen kan være kritisk, hvis de oplever nederlag. Mennesker der lider af en psykisk lidelse har ifølge Kalle 33 svært ved at finde et tilbud som kan rumme dem. Efter at Gaderummet ikke eksisterer mere mangler der simpelthen et sted uden en masse regler og krav som har plads til mennesker med andre normer og værdier end majoritetssamfundets. Ifølge Kalle vil samfundet gerne medicinere mennesker med en psykisk lidelse og opstille en masse regler, når de tilbyder behandling. Behandling uden medicinering og tvang var netop grundidéen i Gaderummet, og Gaderummet modtog mange mennesker med psykiske lidelser som havde været medicineret og fundet ud af at det ikke hjalp. Ifølge Kalle har de indlagte på de psykiatriske behandlingssteder ingen medbestemmelse og de har derfor ingen indflydelse på deres hverdag og liv og dette kan ifølge Kalle netop være en af grundene til at mennesker med en psykisk lidelse ikke får det bedre og stopper behandlingen og bliver overladt til sig selv. Oplevelsen af indflydelse over eget liv er afgørende for at udvikle selvværd og selv begynde at definere de næste skridt i bedringsprocessen. Som medarbejder skal man lære at etablere den åbne samtale, skabe relation, der inspirerer til forandring, og så afgive magt i form af indflydelse til brugerne ( ) Selvbestemmelse og medbestemmelse. 34 I Gaderummet kunne brugerne selv være med til at sætte deres præg de kunne sige ja de kunne sige nej, de skulle ikke begrunde hvorfor de kom og de måtte ryge fede og drikke 35 Kalle Birck- Madsen 36 mener at Gaderummet var et frirum som var præget af brugerbestemmelse og at der mangler fristeder af denne slags i samfundet. Ifølge ham er behandlingssteder præget af regler og samfundets præskriptive normer og hvis man opfører sig socialt uacceptabelt bliver man udstødt og socialt marginaliseret. Han mener, at mennesker med psykiske lidelser kan have svært ved at finde en plads i et samfund, hvilket bygger på middelklassens normer og værdier om et rigtigt liv, der indebærer uddannelse, arbejde, bolig og netværk. Mange af disse mennesker er jo super intelligente bare på nogle andre områder, de har bare nogle andre interesser som ikke er accepteret af samfundet. Hvis de bare kunne få lov til at åbne en Coffeeshop ville der ikke være nogen problemer. Hvis nu de havde været vin interesserede havde de tjent kassen siger Kalle 33 Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/ Lihme, Benny, Invitation til socialpsykiatri s Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/ Ibid. 12

13 Relationelle forhold Erving Goffmann skriver i sin bog Stigma 37 : Sociologisk set er det centrale problem for disse grupper deres placering i den sociale struktur; de konsekvenser, som disse personer møder i deres ansigt til ansigt-interaktion med andre, er kun en del af problemer og for øvrigt noget, som ikke kan forstås uden hensyntagen til gruppens historiske baggrund, dens politiske udvikling og dens nuværende politik. Ikke desto mindre må en af årsagerne til at nogle personer med psykiske lidelser bliver hjemløse forstås ud fra et relationelt perspektiv. I dette afsnit benyttes SFI s definition af begrebet relationelle årsager. Dvs. familieforhold, parforhold og omgangskreds. 38 Ifølge SFI s undersøgelse af hjemløshed i Danmark fra , er 15% af de omfattede i undersøgelsen hjemløse fordi de ikke længere kunne bo hos familie/venner. I interviewet med Kalle Birck-Madsen 40 giver han et bud på, hvordan hjemløse situationen opstår ud fra et relationelt perspektiv. Man bliver smidt ud hjemmefra. Det første trin er at blive sofasover, man er ikke lige velkommen hver eneste gang, på et eller andet tidspunkt så har man brændt alle sine broer. Man bliver udstødt lidt af gangen fordi man ikke har noget at bidrage med. Kalle Birck-Madsen mener at, de unge der ikke har noget sted at bo, udnytter deres netværk i så høj en grad i starten af hjemløse situationen, at de til sidst ikke længere er velkomne. Da de ikke har noget arbejde, og derved ingen ressoucer, kræver de for meget i forhold til hvad de giver, og ender på den måde helt uden tage over hovedet. Johanne Bratbo og Jens Hjort Andersen henviser til nyere undersøgelser, der viser at flere personer med psykiske lidelser undgår at søge kontakt til deres netværk, søge arbejde mv. da de forventer en stigmatisering 41, hvilket Kalle Birck-Madsen også beskriver i interviewet 42. Mange af de hjemløse han har arbejdet med, har en næsten identisk livshistorie. Som teenagere med ADHD havde de ofte svært ved at følge normerne i diskussioner og skænderier, hvilket førte til at de slog og råbte. Dette blev efterhånden til et mønster for hvordan de løste konflikter i den tidlige ungdom. Kalle Birck- Madsen mener at dette har medført at de er blevet stigmatiseret og derved marginaliseret. Dette er 37 Goffmann, Erving, Stigma - om afvigernes sociale identitet 38 Lauritzen, Heidi Hesselberg et al., Hjemløshed i Danmark 2011 national kortlægning 39 Ibid. 40 Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/ Lihme, Benny, Invitation til socialpsykiatri s Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/

14 et mønster der ifølge Kalle Birck-Madsen er fortsat igennem hele livet og har betydet at de i dag ikke kan bryde ud af disse roller. Han forklarer endvidere, hvordan disse mennesker i mødet med det sociale og psykiatriske system bliver marginaliseret yderligere da bl.a. socialarbejdere, psykologer og psykiatere føler sig truet af dem. Ud fra Goffmanns teori 43 vil personer der lider af en psykisk sygdom stigmatiseres da de ikke lever op til forventningen om, hvordan normen opfører sig mv. Det vil med andre ord betyde at de af normen betegnes som afvigere. Johanne Bratbo og Jens Hjort Andersen forklarer hvordan stigmatisering af psykisk syge medvirker social eksklusion det gælder oplevelsen af at blive fravalgt af familiemedlemmer, venner, kolleger, at miste sit arbejde, at blive mødt med mistænksomhed i lokalsamfundet, blive afmægtig og i det hele taget gennemleve en social deroute 44. Når mennesker har været indlagt for en sindslidelse og forventer og frygter afvisning, udviser de naturligt nok mindre tillid, indtager en forsvarsposition eller undgår ganske enkelt en potentielt skræmmende kontakt. 45 Følelsen af at være stigmatiseret kan resultere i, at personen med en psykisk lidelse ikke har anden udvej end at blive hjemløs, da vedkommende ikke føler sig velkommen og tryg ved at trække på sit netværk. Strukturelle og institutionelle rammer Svend Brinkmann finder den stigende patologisering af hverdagstilstande bekymrende, da den ifølge ham gør mennesker mere overfølsomme overfor almindelig modgang i hverdagen 46 og belaster psykiatrien, så mennesker med sværere psykiske lidelser må vente længere tid på behandling. 47 Psykolog Kalle Birck-Madsen 48 ser et problem i forhold til medicinering med psykofarmaka, som lykkepiller, som ifølge ham er afhængighedsskabende og ikke virker hensigtsmæssigt. Han siger om samfundets rolle i dette:...at det (lykkepiller) ikke virker og det er ikke er fordi man ikke har vidst det indtil nu i tyve år, men det er fordi der ligger det der pres, den der tvang, til at man skal blive på arbejdsmarkedet, at man skal lave noget, man skal ikke slappe af og dandere den, det passer til vores kulturform som er protestantisk faktisk. Man skal tjene til dit 43 Goffmann, Erving, Stigma - om afvigernes sociale identitet 44Lihme, Benny, Invitation til socialpsykiatri s Lihme, Benny, Invitation til socialpsykiatri side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/

15 brød i dit arbejdes sved og det skal helst være sådan lidt lidelsefuldt og lidt pinefuldt osv. Protestantisk, calvinsk. Det passer meget fint til den form for religion vi har. ( ) Der er sådan nogle mekanismer (...) der gør at man skal blive på arbejdsmarkedet og gøre karriere og det der, man skal være med i tandhjulene. Om dette skriver Svend Brinkmann: Denne baggrund udgøres i Danmark af velfærdsstaten, der er ved at transformere sig til en konkurrencestat (Brinkmann, 2008). Det er en stat, der i egen selvforståelse konkurrerer med andre stater om økonomiske, uddannelsesmæssige og vidensmæssige ressourcer på et globalt plan(...)den sunde, driftige og innovative borger er blevet nationens væsentligste aktiv. 49 Ifølge både Kalle Birck-Madsen og Svend Brinkmann er der altså fra samfundets side en interesse i at holde mennesker på arbejdsmarkedet, og de skal ifølge Svend Brinkmann være sunde, driftige og innovative for at møde samfundets interesser. Han tilføjer: Som følge heraf udvikles en samfundsmæssig hypersensitivitet overfor træk, vaner og egenskaber ved individer, der truer sundheden og driftigheden. 50 Mennesker som gennemgår en livskrise må siges at være mindre driftige og innovative end ellers og ifølge Svend Brinkmann har samfundet altså en interesse i at disse mennesker skal blive raske hurtigst muligt, så de kan komme ud og være et aktiv for Danmark. 51 Ved at udskille disse mennesker som behandlingskrævende kan man ifølge Svend Brinkmann reparere dem hurtigst muligt. Sociolog Anders Petersen mener nærmere at kravene til mennesket er blevet større i dagens samfund her skal vi være omstillingsparate og fleksible og udleve vores helt eget livsprojekt og dette kan være så stressende at det kan føre til depressioner. 52 Når flere bliver diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose, end sundhedsvæsenets ressourcer bliver udvidet, vil der være færre penge til hver patient. Dette kan ses som en forklaring på nedlæggelse af sengepladser på de psykiatriske afdelinger, trods det stabile antal indlagte patienter, som Svend Brinkmann henviser til. De nedlagte sengepladser har betydet længere ventelister for patienter med indlægningskrævende lidelser mennesker som ikke er arbejdsdygtige. 53 Til spørgsmålet om ventelister indenfor psykiatrien kan være en medvirkende årsag til, at nogle psykisk lidende bliver hjemløse siger psykolog Kalle Birck-Madsen 54 : 49 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/

16 Altså det er nok en af grundene til at man kan sige.. Der er ikke rigtigt nogen steder man kan putte folk hen, hvis de er besværlige og så tager man stilling til det i morgen, ik'. En anden er vel man behandler folk... Eh.. Den der medicinske behandling den står efterhånden alene. Det er også derfor at man så at sige ikke prioriterer at udvikle de der botilbud og sådan noget. Det er jo bare en fabrik hvor folk bliver holdt på medicin. (...) Man skal have sådan nogle steder for dem der virkelig er vingeskudte, ik'. Så man tager de mere og mere mest vingeskudte og laver de der store bosteder hvor alle er på medicin ( ) og de andre putter man sådan ud i små lejligheder og så må de klare sig selv, ik'. Skulle man være en af dem som ender i en lejlighed alene, som uarbejdsdygtig, er der faren for at blive socialt isoleret. Om dette siger Kalle: 55 Isolation er en af de største faktorer, kan man sige, for at man får problemer(...)for så får man ikke den næring fra andre og at Det er jo rent faktisk stimuli fra andre man er i samme situation med, men på en anden måde man måske har fået den før. At man åbner sig(...) Dette understøttes af af professor for Institute of Psychiatri i London, Julian Leff, som i filmen Ondt i Sjælen siger: Vi ved at social isolation ( ) for alle grupper, er en risikofaktor i udviklingen af skizofreni. 56 Om årsager til hjemløshed blandt mennesker med psykiske lidelser skriver Robert Olsen, forstander på Mændenes hjem i København, i bogen Invitation til Socialpsykiatri: En del psykisk syge mister deres lejligheder af forskellige årsager. Nogle fordi de ikke betaler husleje, og andre fordi de har paranoide tanker eller hallucinationer, der får dem til at forlade lejligheden 57 Så en del af årsagen til hjemløshed blandt mennesker med psykiske lidelser kan altså findes i ventelister til psykiatrien, som kan føre til en isoleret tilværelse i egen lejlighed for nogen, og for nogle er denne psykiske lidelse i sidste ende grunden til at de må fraflytte lejligheden. Ifølge Robert Olsen er det for nogle dog også økonomiske årsager der er skyld i hjemløshed. Om dette siger Kalle 58 : Og det er også det man ser i dag, at der er flere og flere der mister deres lejligheder. Nu har kommunerne så fået lov til Københavns Kommune i hvert fald har fået lov til at gå ind ligesom og betale deres husleje. Med fare for at det bliver livslangt, ik'. Det er jo faren. Hvis man går ind og hjælper i en tilspidset situation, så kommer man måske aldrig tilbage. Han giver et eksempel på, hvorfor det ikke udelukkende har afhjulpet problemet med hjemløshed at hjælpe økonomisk, da han fortæller om en ven, som fik en lejlighed igennem kommunen til Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 12/ Videncenter for Socialpsykiatri, Ondt i Sjælen, Isolation, 5:09-5:19, vores oversættelse 57 Invitation til socialpsykiatri side Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 16

17 Igennem kommunen fik han udbetalt 4400 kr og havde derved 100 kr til sig selv om måneden. Han havde tilknyttet fem fagfolk bl.a. en psykolog, en beskæftigelsesvejleder og en boligrådgiver. Han måtte leve af Kalles penge og skralde mad. Han fik i sidste ende forhøjet sin kontanthjælp, så han havde 1300 at leve for foruden husleje, men følte sig til grin og endte i frivillig hjemløshed, da han ikke kunne holde sådan et liv ud. Som Kalle siger: Hvis bare de havde taget en af de der professionelle fra, så kunne han have boet på et hotel, han kunne have spist på restaurant hver dag, ik' Han citerer vennen: Hvad fa'en skal jeg bruge alle de der ting til, når jeg ikke kan høre hvad de siger når min mave rumler? I ovenstående er vi gået ud fra, at hjemløse med psykisk sygdom er svært psykisk syge. Men ifølge Svend Brinkmann er der netop i samfundet en diskurs hvor sygeliggørelse af lettere stress-, angst og depressionstilstande bliver mere og mere almindeligt. 59 En udvikling sociologen Frank Furedi finder bekymrende, da han mener at behandlere, videnskabsfolk og bekymrede samfundsforskere overdriver den menneskelige sårbarhed, hvilket mange tager til sig og derved får svært ved at udholde almindelig lidelse og modgang 60 Hvis vi følger denne tankegang, er der ikke hos alle psykisk syge hjemløse nødvendigvis tale om svær psykisk sygdom, men nærmere om en ny klassifikation af lidelser der før blev betegnet som en nødvendig del af livet. At et menneske som før ville have været klassificeret som trist nu oplever sig selv som deprimeret, altså ramt af en sygdom, kan som førnævnt have betydning for dets selvopfattelse, men også for hvordan samfundet opfatter det. Om dette skriver forfatter Benny Lihme Mennesker med en psykisk lidelse oplever også stigmatisering i form af vanskeligheder med at få opfyldt grundlæggende sociale rettigheder, og dermed stilles de dårligere i forhold til muligheder for livsudfoldelse. 61 Dvs. at den stigende patologisering af hverdagstilstande jf. Svend Brinkmann, har ikke kun konsekvenser for det psykiatriske system og de mennesker med sværere psykiske tilstande, som kommer på ventelister. Det har ifølge Benny Lihme også konsekvenser for samfundets måde at se mennesker med lettere psykiske lidelser på, hvilket kan gå ud over disse menneskers livsudfoldelse. Et andet problem ved denne patologiseringstendens mener Svend Brinkmann er det manglende fokus på miljøbetingelser. Hvis et barn eksempelvis bliver omsorgssvigtet kan det reagere adaptivt 62 -altså helt normalt i forhold til de betingelser det lever under, men få stillet en diagnose 59 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser 60 Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side Invitation til socialpsykiatri side Brinkmann, Svend, Det diagnosticerede Liv Sygdom uden grænser side 20 17

18 som depression eller angst og derved blive fejlmedicineret en stor del af sit liv. Denne medicinering vil så mindske symptomerne på, at der er noget galt. Medicineringen vil dermed ikke fjerne problemet, blot dulme symptomerne. Idet at problemet ikke fjernes gør, at barnet i mange år vil leve en problemfyldt hverdag, der til sidst måske vil ende ud i en svær psykisk lidelse som følge af store belastninger. Og med en svær psykisk lidelse har vi de ovennævnte problemstillinger som kan ende ud i hjemløshed. Hvordan kan livet som hjemløs med en psykisk lidelse forstås? Benny Lihme mener, at psykisk syge er en af de mest sårbare grupper blandt hjemløse. og at denne sårbarhed gør det svært for dem at klare sig ikke blot i hjemløsemiljøerne, men også i det øvrige samfund med dets snævre rammer for udfoldelse og opfattelse af normalitet 63 Nogle hjemløse som har en psykisk lidelse har et misbrug simpelthen for at holde hverdagen ud, og for at dæmpe deres tanker. Det er deres måde at håndtere en utilfreds livssituation på. 64 Jeg ryger stadig hash for at holde tankerne ud, og jeg har brug for noget, der kan få mig ned. 65 Deres sociale opvækst og traumatiske livsbetingelser kan også være medvirkende til, at de udvikler et misbrug 66 Samtidig kan misbruget også have en social funktion, det kan skabe fællesskab. 67 Misbrug af lægeordineret medicin kan også være en del af hverdagen for hjemløse med en psykisk lidelse. Mange bliver behandlet med fx sovemedicin og andre medikamenter som hurtigt kan skabe afhængighed og misbrug. Hvis brugeren stopper, kan de få alvorlige symptomer, hvilket gør at det kan være svært at stoppe på medicinen igen. Samtidig skal personen til at omstille sit liv, hvis de stopper med medicinen og det kan have uoverskuelige konsekvenser og det kan skabe mange nye tanker om ens liv. Hvad er mit livs perspektiver hvis jeg slipper pillerne? Så kan jeg godt se jeg ligner en gammel en, det er ligesom en narkoman der bliver clean, så kan man lige pludselig se hvad der er tilbage og det er måske ikke særlig rart. Det kan være sådanne problemstillinger der gør at man ikke har lyst, det er en byrde at skulle trappes ud af medicin og begynde at leve et andet liv, så kan man lige pludselig se sig selv, denne ekstreme byrde det kan være at trappes ud af medicin og begynde at leve 63 Invitation til socialpsykiatri side Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge Petersen, Mads Uffe, Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler 67 Ibid 18

19 et andet liv. Det skide angstprovokerende. 68 Ifølge Kalle Birck-Madsen 69 har de fleste hjemløse med en psykisk lidelse mistro til systemet og afviser det, fordi de forventer en masse regler og medicinering ved at gå i behandling. Samtidig har de ofte negative erfaringer med fagfolk. Han fortæller desuden at de har forskellige måder at reagere på over for samfundet, nogle er passive; Man føler sig som affald, ukrudt, det er også derfor man tit er gal, enten er man sådan helt farveløs, væk nærmest, ik!. grå, grå. Men dét er primært dem der er på medicin, skal jeg sige dig, de er grå grå grå og katatoner. Man kan næsten se det på dem, for deres aura er... Den udstråling du har, den går lige hertil og så går den ind igen...man lever i en lille boble. 70 Andre er aggressive. Kalle fortæller: De unge kan virkelig være ekstremt arrige på dette samfund, alle de processer er ikke kønne at se på, det er slagsmål, det druk og det er tjald ( ) De gider ikke systemet, de hårde drenge har meget den samme historie, da jeg var lille så skulle man argumentere i hoved og i røv og ditten og datten, og det var altid dem som kunne snakke mest som fik ret, så det var nemmere at råbe lidt af den anden og sige jeg slår dig ihjel eller spiser dig 71 Han siger endvidere: Det er helt almindelige mekanismer når man har oplevet mange nederlag, det er ligesom om at psykologer og andre fagfolk bliver bange for dem, man har brug for at give dem en diagnose, for tænk hvis jeg var ligesom den anden. Ekstrem berøringsangst. 72 De er vrede på systemet fordi de ikke føler sig hjulpet og derfor boykotter de det. Hvis man skal i aktivering for at få sin kontanthjælp så holder man sig væk og det går i selvsving og så har de ingen kontakt til systemet. 73 I interviewet med Kalle Birck-Madsen beskriver han hvordan de hjemløse, der hverken har arbejde eller bolig, klarer sig til dagen og vejen. Hvis man er fyr så stjæler man, det er man i hvertfald lidt bedre til end piger. Hvis man er pige så finder man sig en kæreste som man kan bo hos - en form for prostitution, og så går det tit i selvsving fordi hvis man ligesom ikke har nogen kontakt til systemet og hvis man skal ha sin kontanthjælp for at... du ved hvis man skal i aktivering for at få sin kontanthjælp, så holder man sig væk. Også lever man af det, en alternativ måde, og det kan man gøre i 68 Interview med psykolog Kalle Birck-Madsen fra det tidligere Gaderummet et bosted for udsatte unge 69 Ibid. 70 Ibid. 71 Ibid. 72 Ibid, 73 Ibid. 19

20 lang tid, specielt hvis man er en god kriminel 74. Hertil forklarer han at mange pushere har denne historie. Dette skyldes ifølge Kalle Birck-Madsen at de ikke gider beskæftige sig med et socialt system der behandler dem dårligt og snakker grimt til dem. Kalle Birck-Madsen beskriver hvordan mange hjemløse der har en psykisk lidelse ofte bevæger sig meget mellem forskellige opholdssteder. I interviewet beskriver han bl.a. hvordan en hjemløs han har arbejdet med havde en psykisk lidelse, der gjorde at han råbte meget. Dette betød at han sjældent kunne være længere tid af gangen på Gaderummet, da han virkede meget forstyrrende på de andre brugere, når han råbte. En anden havde et problem der gjorde at han spyttede meget. Med tiden lærte han at spytte i hånden, men dette gjorde at han ikke kunne hjælpe til med at lave mad, da andre synes at det var uhygiejnisk, hvilket betød at han flyttede meget mellem forskellige væresteder. På den måde adskiller livet som hjemløs med en psykisk lidelse sig fra livet som hjemløs uden en psykisk lidelse. De forskellige problemer de psykiske lidelser afstedkommer er med til at besværliggøre livet som hjemløs yderligere. Kalle Birck-Madsen fortæller at de fleste hjemløse har jo hjemløse som familie, men at der er mange forskellige trin afhængigt af det problem som gør at de er hjemløse, og man kan på den måde have et større eller mindre netværk. Dem der er oppe i tyverne bruger mere sådan alternative steder, de har ikke længen nogen de kan trække på kan man sige - som kan holde dem ud. Det er mere noget. Det kan være en skurvognsby, Thylejren eller kolonihavehuse eller et andet sted, der hvor der er højt til loftet, bag kiosken et eller andet, de bruger mere sådan nogle steder. 75 Kalle fortæller desuden om en særlig gruppe af hjemløse som han kalder svingdørshjemløse. En gruppe som har kontakt til familien, men er forstødt fra den. Denne gruppe har i perioder en lejlighed og bor i perioder på gaden. Han fortæller, at der for denne gruppe mennesker ofte ligger en familie-hemmelighed bag at ens far eksempelvis ikke er ens rigtige far og at man altid har kunnet fornemme, at der var noget der ikke stemte og så er man blevet familiens sorte får. Han fortæller om en dreng for hvem det skete. Her havde resten af familien vidst det og da han endelig fik det at vide blev han dybt psykotisk det næste stykke tid, da hele hans eksistensgrundlag smuldrede. 76 Ifølge Kalle Birck-Madsen har de unge det sværere hvilket, som han selv udtrykker det, kan skyldes at de har brændt deres broer, men det har også noget at gøre med at de oftest har været hjemløse i 74 Ibid. 75 Ibid. 76 Ibid. 20

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Stigma og Psykisk lidelse

Stigma og Psykisk lidelse Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Executive version BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Indhold Behovsoversigt på tværs af målgrupperne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Præsentation af Helsingung

Præsentation af Helsingung Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere