Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen. anerkendelse inklusion - læring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen. anerkendelse inklusion - læring"

Transkript

1 Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen anerkendelse inklusion - læring Svanens pædagogiske fundament hviler på den anerkendende tilgang og Howard Gardners teori om De Mange Intelligenser. Svanen er et lære- og værested for børn. Børnene er i centrum. Det vil altid være ud fra vores barne- og læringssyn og barnets oplevelse af en kvalificeret rejse i og med Svanen, at vi definerer vores mål, handlinger og samvær. Trivsel er fundamentet for at man kan lære og deltage i fællesskaber. Anerkendelse Inklusion Læring Børnehuset er drevet af Fonden Frie Børnehaver Børn og service Klerkegade 10 B 1308 Kbh. K Tlf Fax DK-SE-NR

2 Indholdsfortegnelse: Svanens overordnede læringsforståelse s. 2 Forord s. 3 Anerkendelse Teori s. 4 Fortællinger s. 5 Inklusion Teori s. 6 Fortællinger s. 7 Læring Teori s. 8 Fortællinger s. 9 Betingelser for læring er altid forskellige s. 10 Baggrund, litteratur m.m. s. 11 Oplæg til og opsamling af dialog om Inklusion for ALLE børn s. 12 Svanens overordnede læringsforståelse: Det lille barns læring sker i samspil med andre - dig og mig om noget. En stor del foregår gennem legen og fantasien, hvor barnet eksperimenterer og udforsker muligheder og begrænsninger i forhold til sig selv og sine omgivelser, er aktiv og bruger sine sanser. Det enkelte menneske er unikt og har sin personlige læringsstil. Barnet tilegner sig erfaringer, færdigheder og kompetencer. Barnet oplever, sanser, undersøger og reflekterer. Barnet bruger tidligere erfaringer og viden til at lære nyt. Barnets relationer til voksne og børn har stor betydning i læreprocesserne. De voksne tager udgangspunkt i børnenes udviklingstrin, interesse og den enkeltes formåen for at sikre nye udfordringer og kompetencer og for at fremme lysten til aktivitet. Forord 2

3 Forord Det skal være betydningsfuldt og sjovt at være barn. Barndommen skal grundlæggende udgøre en tryg opvækst for den enkelte. Nærværende, lydhøre voksne, der giver oplevelse af AHA UHA - JUBII skal krydre opvæksten med gode oplevelser. Forskningen viser, at uanset hvad vi gør, lærer børnene noget alligevel. Alt giver næring til læring. Personale og forældre skal i samspil og dialog vise vejen. Med baggrund i de seneste års småbørnsforskning er vi i Svanen optaget af samspillet mellem de tre begreber anerkendelse - inklusion - læring. Vi vil arbejde med disse begreber for fremadrettet at søge nye forståelser samtidig med at vi implementerer en fælles forståelse og et fælles sprog i Svanen netværket Frie Børnehaver Lyngby Taarbæk kommune. De 3 begreber er ikke nye, men en ny forståelse gør, at vi kan videreudvikle den praksis vi har i dag til gavn for alle børn. På personalets pædagogiske temadag i september 2013 arbejdede vi, på baggrund af teorioplæg med anerkendelse, inklusion og læring gennem praksisfortællinger. De 3 begreber griber ofte ind i hinanden i fortællingerne. Vi har forsøgt at holde fokus på et af begreberne i fortællingerne vel vidende at: Anerkendelse kan optimeres i et inkluderende og lærende miljø. Inklusion kan optimeres i et lærende og anerkendende miljø. Læring kan optimeres i et anerkendende og inkluderende miljø. Denne pjece giver en kort teoretisk indføring i de tre temaer, der understøttes af eksempler fra dagligdagen i de 3 teams. Personalet har taget udgangspunkt i og været inspireret af: Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Frie Børnehavers formål Sammenhængende Børne- og ungepolitik , Lyngby-Taarbæk kommune. Inklusionsstrategi Børne- og ungeområdet, Lyngby-Taarbæk kommune. Center for Uddannelse og Pædagogiks hovedindsatsområde i Lyngby-Taarbæk kommune: Danmarks bedste læringsmiljøer. Inklusion i PuljeSelvejenetværket: Status maj PuljeSelvejenetværkets Kontrakt Svanens vision Svanens Virksomhedsplan 2013 og oplæg på personalemøder samme år. Pædagogisk temadag i Svanen september Foredrag jan for alle ansatte og forældrebestyrelser i Lyngby-Taarbæk kommune Jørn Nielsen, psykolog: Inklusion Foredrag sept i PuljeSelvejenetværket: Chalotte Ringsmose, professor mso, psykolog og læringsforsker: Danmarks bedste læringsmiljø, med fokus på småbørnsforskningens resultater og indretning af daginstitutioner. Foredrag okt på Svanens forældremøde: Bent Madsen fra Inklusionsakademiet med efterfølgende bud på, hvordan forældre kan gøre en forskel i Inklusion for ALLE børn. Kurser, konferencer og teorier se litteraturlisten. 3

4 Anerkendelse Anerkendelsestanken er forankret i et menneskesyn om gensidig ligeværdighed. Man skal behandle mennesker ulige, for at sætte dem på lige fod. Lige muligheder betyder ikke ensretning, men lige muligheder for uddannelse og udvikling. Altså lige muligheder for at være forskellig. Teori Personalet i Svanen har en grundlæggende baggrundsviden om anerkendelse, som der er bygget videre på og justeret siden Svanens opstart i Målet er at støtte det enkelte barns selvudvikling. Personalet vægter, at alle børn oplever sig set, hørt og forstået. Berit Bae er pædagog og forsker i relationen mellem barn og voksen. Hendes grundlæggende tese er: Jeg accepterer, at andre eksisterer ved siden af mig med en forskellighed fra mig. Dvs. at kunne møde barnet og dets oplevelser, vise barnet, at man har forstået og ved, hvad det føler og oplever, gerne vil og ikke vil osv., fordi vi er forskellige individer, med forskellige ønsker og behov. At danne anerkendende relationer kræver en vis grad af selvindsigt eller selvafgrænsning forstået på den måde, at det betragtes som en kvalitet at kunne skelne sin egen oplevelse fra barnets. I praksis fortællingerne, og generelt i dagligdagen, er det den voksnes udspil, der lægger op til gensidig definition eller forståelse af relationen. Det enkelte barn har fortsat mulighed for at have sit eget perspektiv, også selv om det evt. er forskelligt fra den voksnes. Den voksne har tillid til barnets mening og perspektiv og lægger således ikke op til, at der kun er én rigtig måde at se tingene på. Dette understøtter barnets mulighed for at udvikle tillid til sit eget perspektiv, også selv om det er forskelligt fra andres. Den voksne tjekker at han/hun har forstået barnet. Anerkendelse kan godt forenes med et nej. Barnet mødes f.eks. med: Jeg kan se, at du gerne vil - Jeg bestemmer/vil gerne have at du. Ingen læring og dannelse uden opdragelse. Personalet i Svanen er opmærksomme på, bevidste om og tager ansvar i forhold til hvad og hvorfor vi anerkender. Nancy Fraser, professor og filosof, ser anerkendelse som en status, hvor respekt, prestige og agtelse er de vigtige markører. Vi kender alle til børn, der er nemme at anerkende. Vi skal være opmærksomme på, at vi kan møde børn, vi oplever svære at anerkende. Mennesker er tilbøjelige til at anerkende det, vi selv ser som god social og personlig adfærd. Vi anerkender det, vi kan lide at se og mindre det, vi ser barnet har med sig. Når barnet mødes med kun én mulighed for deltagelse, er vejen til anerkendelse forringet. Vi kan med en forudindtaget tilgang til andre personer komme til at tolke uheldigt og tro, at vi kender til personens opvækst, værdier og samspil. 4

5 Anerkendelse Om de udvalgte fortællinger på denne side: Opdragelse og dannelse spiller ind, når barnet anerkendes. Personalet vægter samspillet med barnet og at det foregår i rolige, forudsigelige rammer. Barnet mødes med omsorg og bevidstheden om relationens betydning. Vi har opmærksomhed på, hvor vi kan hjælpe hinanden. På legepladsen med Hulen Pige 4 år har før haft lidt svært ved at komme i gang med leg på legepladsen. Jeg foreslår, hjælper, viser venner og lege, men hun fortsætter med at tulle rundt selv. Jeg sætter mig på bænken. Vi har øjenkontakt, så jeg vinker hende hen til mig, tager hende på skødet og holder om hende, mens vi får snakket lidt om, at hun savner mor. Pludselig hopper hun ned og siger: Nu vil jeg gerne lege! Når børn anerkender i Krattet Vi sidder og spiser. En pige, 3 år, ser pludselig lidt trykket ud. Jeg spørger hende hvad der er sket. Hun fortæller med bævende stemme, at nogen har taget hendes agurk. Ved siden af hende sidder en dreng på 2.6 år. Jeg spørger ham, om han har taget agurken. Det siger han ja til, og oplyser samtidigt om, at han har spist den. En pige, der sidder for bordenden ser bekymret på pigen. Hun siger: "Det var strengt, at drengen spiste din agurk. Når min mor kommer, så siger jeg til hende, at vi skal købe en agurk til dig, så kan du få den". Henvendt til drengen siger hun: "Du må ikke spise pigens agurk... så bliver hun ked af det". Drengen siger at han også vil have en agurk. Hvortil hun svarer: "Så siger jeg til min mor, at hun også skal købe en til dig". 5

6 Inklusion 6 Vi er i kraft af hinanden. Evnen til inklusion er ikke en egenskab ved barnet, det er en egenskab ved miljøet. En af grundene til, at eksklusionen er steget voldsomt i de seneste år skyldes, at vi har været optaget af individet. Inklusionsforskningen vender sig de seneste år fra jeg til vi et fælles anliggende. Teori Forældre kender barnet, som det agerer hjemme sammen med familie og venner. Vi kender barnet, som det agerer i Svanen. Kun sammen kan vi se barnets styrker og potentialer. Politisk har inklusion været på dagsordenen de seneste år men en dagsorden, der mest handler om inklusion af børn med specielle behov. Personalet er optaget af, hvordan vi kan arbejde med inklusion for ALLE børn. Udvikling sker i gensidig påvirkning mellem individer, en fælles opgave, som vi kun kan løse med viden om det udviklingssyn, der er vendt fra jeg til vi ved handling og inddragelse af og i samarbejde med forældrene. Daniel Stern, professor i psykologi: Børn er født med evnen til at indgå i relation med omverdenen, og det er i de situationer, de lærer, hvordan de selv, andre og verden fungerer. Deltagelse i sociale fællesskaber er en forudsætning for en sund udvikling af både personlighed og det sociale liv. Personalet er opmærksomt på den tilknytning, barnet oplever i Svanen. Gennem relationer til andre børn og voksne lærer barnet egne behov at kende og udvikler evnen til at indgå i fællesskaber og skabe venskaber. I praksis fortællingerne og generelt i dagligdagen, skal der være opmærksomhed på, at vi som voksne skal turde stille krav og opdrage til det fælles ansvar. Flere danske forskere har interesseret sig for miljøets betydning for rummelighed og er enige om, at jo tidligere vi kan gøre børn til en del af fællesskabet og give dem en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. Bent Madsen, Inklusionskademiet: Forebyggelse er lige nøjagtig at have adgang til mange muligheder for at deltage og være med i fællesskaber, og derfor har inklusion sin begrundelse. Jørn Nielsen, psykolog, taler om, at vi sammen skal definere, hvor grænsen går for inklusion. Den finder vi ikke ved at se på barnet, men ved at se på praksis omkring barnet, både den pædagogiske og forældrenes praksis. Ved at de voksne ændrer praksis, kan de børn, der er udenfor, komme indenfor. I Svanen ønsker vi ud fra dette teoretiske oplæg at sikre målet for alle børn om, at inklusion giver mening for den enkelte når der er: Fysisk tilstedeværelse - Interaktion - Gensidig berigelse. Jens Andersen, psykolog: Børn kan ikke være et problem i sig selv, men kan være i vanskeligheder. Når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret og Ved at have fokus på sprogets betydning, kan vi få fokus på, hvordan vi forstår det sagte, og hvordan vi beskriver og italesætter egenskaber ved et barn. SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode, der bl.a. med disse teorier kan afdække og give fremadrettede handlemuligheder. Metoden er implementeret i Svanen.

7 Inklusion Om de udvalgte fortællinger på denne side: Personalet har øje for at guide børnene i sociale spilleregler og derved fremme inklusion. I strukturerede forløb skabes mulighed for at støtte op og åbne muligheder for barnet i det sociale fællesskab. Byggeri på legepladsen i Vandhullet Dreng på 2 år og 4 mdr. går i gang med at bygge med mælkekasser. Han fortæller undervejs, at det er et hus. Han vogter over mælkekasserne - ingen må flytte dem! Da en jævnaldrende pige nærmer sig vælger jeg at tale højt: Se, der kommer C. Hun vil gerne besøge dig i dit nye hus. Du kan åbne døren, når hun kommer! C sig: Vil du lege, må jeg komme ind i dit hus? C gentager. Drengen tøver - kigger på mig. Jeg nikker. Han flytter en mælkekasse Ja, du må godt. Se, nu er der to i huset siger jeg, og de griner. Drengen flytter kasser rundt igen. Pigen leger med de sandforme hun havde med ind i legen. Dreng 2 år og 5 mdr. nærmer sig. Står på afstand og kigger. Da han beslutter sig for at gå hen til legen taler jeg højt igen: Se, nu kommer W. Han kan også komme ind i huset. W sig: Må jeg være med? W gentager. De to børn i huset tøver ikke - siger 'ja' med det samme og drengen åbner. Det er lidt trangt med plads, men alle tre er inde og døren lukkes. Hold da op, I kunne godt være der - det ser sjovt ud! - de griner højt alle tre. De leger en rum tid. Drengene skal ind til frugt. De forlader trygt legen. Pigen passer på huset imens. Pige på 2 år og 2 mdr. nærmer sig... At være en del af fællesskabet i Hulen På ture eller ved aktiviteter oplevede vi en dreng, der med sit kropssprog og verbalt gav udtryk for, at han havde været det pågældende sted, at han havde oplevet noget der var større, voldsommere og mere spændende, at det var kedeligt og hvornår skal vi hjem? Hans udsagn og kropssprog smittede af på både børn og voksne og skabte en kedelig stemning, indtil vi fratog han retten dertil. Vi fortalte ham, at det var nyt for os alle, at ingen havde været der før, og hvis vi havde, så kunne vi godt sammen - opleve det en gang til. Nu slappede han af, ture/aktiviteter var ok, der var ikke "noget han skulle leve op til", men kunne nyde, at være en del af fællesskabet. 7

8 Læring Læring har sin egen videnskab, der indebærer trivsel, som forudsætning for læring, omsorg, opdragelse, undervisning og uddannelse. Dvs. personlighedens dannelse i vid forstand. Læring skal ses som en proces til at få ny erkendelse og viden. Læring sker gennem deltagelse, samspil, dialog og imitation. Teori Dannelsen af neurale netværk har betydning for vores læring. Hjernen gemmer kompetencer ud fra de erfaringer, vi gør os, i det miljø, vi vokser op i. Hjernen lærer hele livet, men aldrig så intenst som i barneårene. I Svanen har vi i arbejdet med Svanens overordnede læringsforståelse (s. 2) på baggrund af den teoretiske viden, vi har samlet omkring læring hos små børn. Vi har siden opstart arbejdet med og reflekteret over Barnets rejse i og med Svanen gennem de 3 teams. De aldersopdelte teams er en struktur, der betyder, at udfordringer og nærmeste udviklingszone kan tilgodeses for børn på samme alders-og udviklingstrin. Hertil kommer, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklings zone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. Barnet har nogle ressourcer, vi kan bygge videre på. Vi skal ikke finde fejl, men kende ressourcerne og vide, at det aldrig er for sent at bygge på dem og lære barnet det, som det ikke har lært tidligere. Howard Gardner, psykolog og forsker, har beskrevet teorien om De Mange Intelligenser. Mennesket er unikt og har forskellige måder at optage ny viden på. Intelligensbegrebet udvides til andre tilgange og mulige måder at lære på. I Svanen bruger vi denne teori i tilrettelæggelse af det daglige arbejde og søger at tilgodese alle børn gennem den personlige-, sociale-, naturalistiske-, kropslige-, musiske-, kropslige-, rumlige-, matematiske- og sproglige intelligens. I tråd med at CUP (Lyngby-Taarbæk kommunes Center for Uddannelse og Pædagogik) har angivet, at det overordnede tema for skole og dagtilbud de kommende år er Danmarks bedste læringsmiljø, har vi i Svanen været inspireret af og arbejdet med læringsmiljøet. Charlotte Ringsmose, professor mso, psykolog og læringsforsker, har sammen med Susanne Ringsmose Staffeldt, designer, beskrevet betydningen heraf i Rum og Læring i daginstitutioner. Opmærksomhed kommer ikke af sig selv i en dagligdag med mange børn og voksne under samme tag. Vi skal tænke i rum, der fremmer den koncentrerede leg, hvor børn og voksne mødes og fremmer fundamentet for læring, at du og jeg har fælles opmærksomhed på noget og forstår hinandens intentioner. Opmærksomhed, relationer og sproget er vigtige pejlemærker i læringsmiljøet, derfor skal rummene indrettes, så det understøtter det pædagogiske grundlag og fordrer leg og læring i samspil med børn og voksne. Opdeling i tydelige legezoner der signalerer det, man gerne vil, og udtrykker det, der kan foregå. 8

9 Læring Om de udvalgte fortællinger på denne side: Gentagelser har betydning for dannelsen af de neurale netværk. Hjernen husker hvilke kompetencer, der er behov for i en given situation. Vi har øje på barnets alders- og udviklingstrin. Vi arbejder med begrebet legitim perifer deltagelse, der betyder, at det er ok at et barn trækker sig for en stund for at kunne betragte den igangværende aktivitet, der umiddelbart kan synes uoverskuelig. Cirkus i Krattet: Vi leger cirkus i naturværkstedet, og linedanserne øver sig i at gå på line. Pige 3 år tør ikke at gå på linen, men sidder stille og kigger på. Selvom hun får at vide, at den voksne vil hjælpe hende, så der ikke sker noget, har hun ikke lyst. Senere får børnene lov til at lege frit, og der er færre børn i naturværkstedet. Mens der kun er få, der kigger på hende, prøver hun uden hjælp fra en voksen. Hun klarer det uden problemer. Jeg roser hende, og klapper. Næste gang vi er i naturværkstedet og skal gå på line, tør hun godt at gøre det foran alle de andre i rundkredsen. Når rutiner bliver god læring i Vandhullet Dreng 1år og 2 mdr. har været i Svanen i 5 måneder. Han skal ud og sove. Det er lang tid siden jeg har puttet ham, men vi har været sammen hele formiddagen. Kom, du skal ud og sove. Han går ud til sin garderobeplads og kigger op. Jeg ta'r selen ned, siger Du skal ha sele på. Hvor er din pude? Han vender rundt og går hen til skabet. Ta'r puden på nederste hylde - som er hans plads. Lader dynen være - ved, at det er den voksne, der klarer den... Han vender rundt, går ud i Krybberummet, snubler, rejser sig hurtigt og går målrettet til højre ind i Krybberummet. Stiller sig foran sin egen krybbe. Hvor er stigen? Han kigger efter den og peger, hjælper mig med at flytte den hen til krybben, klatrer op, vender sig rundt og lægger sig ned. Han har styr på hele processen - har lært kompetencerne til at kunne og ville selv og er langt hen ad vejen uafhængig af, hvilken voksen han er sammen med. 9

10 10

11 Personalets teoretiske baggrund: Egne pjecer og dokumenter: Velkommen til Svanen værdier og principper. Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen - Omsorg og anerkendelse Svanens Pædagogiske Læreplaner revideres hvert 2. år. Svanens Mad- og måltidspolitik. Søvnpolitik i Svanen. Inklusion i PuljeSelvejenetværket: Status maj Litteratur m.m.: Fremtidens dagtilbud - Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud. Inklusion og læring i praksis - Fortællinger fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud. Sammenhængende børne- og ungepolitik , Lyngby-Taarbæk Kommune. Inklusionsstrategi Børne- og ungeområdet, Lyngby-Taarbæk Kommune. Frie Børnehavers formål Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt: Rum og Læring, Dafolo Udpluk fra pædagogfagets grundlæggende psykologiske og pædagogiske teorier v/ Jens Andersen, Berit Bae, Jerome Bruner, Nancy Fraser, Howard Gardner, Bent Madsen, Jørn Nielsen, Jean Piaget, Charlotte Ringsmose, Daniel Stern, Ole Thyssen, Lev S. Vygotsky. Kurser: Ledelsen bestræber sig på at kunne sende flere pædagoger af sted på samme kursus, konference eller foredrag. Dette sikrer den kollegiale sparring, opsamling og videreformidling af læringspointer til det øvrige personale: SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer) - Lokalpolitisk er det besluttet at både skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune skal have et fælles fundament. Personalet har deltaget i 5 aftenkurser fordelt over 1½ år og Svanen har tre uddannede SAL-tovholdere. En kontinuerlig proces : Analyse af en problematik eller udfordring Fælles refleksion over egen praksis i et systemisk perspektiv Fælles fokus på og fælles indsats for ændrings- og udviklingsmuligheder. Aktionslæringsforløbet, der er en naturlig fortsættelse af SAL, er netop igangsat ved et formelt uddannelsesforløb af leder og pædagog, samt fælles oplæg for alle personaler. 2-dages kursus i Dunn & Dunn s Læringsstile v/ Alice Darville Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt: Læringsmiljø om børnehavens Rum og læring, der finder sted. okt. og dec Konferencer: Konference sept. 2012: Læringsmiljøer i daginstitutioner Ludvi-projektet. Dansk pæd. Forums efterårskonference nov. 2012: Inklusion og fællesskaber i Dagtilbud Minikonference om inklusion i Lyngby-Taarbæk Kommune nov Pædagoger fra Svanen holdt et af flere oplæg for forældrebestyrelser i LTK. DPU-konference juni 2013: Små børns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog. VIDA konference dec En vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner rettet imod udsatte børns trivsel og læring. 11

12 Inklusion for ALLE børn: Ved det årlige forældremøde i Svanen den 9. oktober 2013, var temaet Inklusion for ALLE børn. Oplægsholder denne aften var Bent Madsen fra Inklusionsakademiet. Der var fokus på, at også forældrene er en vigtig aktør i forhold til inklusion. Forældrene diskuterede inklusion og forældrenes mulighed for at støtte op om fællesskaber i dagtilbuddet ud fra oplægget: Hvordan kan forældre støtte op om børns fællesskaber i dagtilbud? Daginstitutionsforsker Dorte Kousholt. I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Forældre og pædagoger ser ikke det samme barn Ansvar for eget barn og medansvar for andres Forældres relationer til hinanden har betydning for børnenes indbyrdes relationer Forældre mangler viden om, hvilken betydning deres ønsker og krav har for de andre børn og institutionen som helhed Forældre har brug for viden om det sociale liv i hele børnegruppen Åbenhed i hverdagen om forskellige børns vanskeligheder og behov for støtte Hvordan tales om andre børn og andre forældre derhjemme? Forældre kan være tilbageholdende med kritik - de tror det får negative konsekvenser Det forældre gør for at støtte deres barn kan af pædagoger opleves som indblanding Hvad kan forældre gøre for at støtte op om børns fællesskaber i og uden for institutionen? Hvordan vil I gerne inddrages? Hvad vil I gerne bidrage med? Bent Madsen Her følger opsamlingen på hvor Svaneforældre kan gøre en forskel: At alle hilser på hinanden når man mødes. Bringe hjemmet ind i institutionen eks.: at have fotobøger med familien med i Vandhullet. Bringe institutionen med ind i hjemmet tale om Svanen hjemme. Barnets venner, leg og aktiviteter. Vær nysgerrig på børnerelationer udvid kendskabet til andre børn end de nærmeste venner. Lave legeaftaler også med andre end de vante. Legegrupper pædagogen kan bidrage til at give forslag til legekammerater. Kan mit barn ha brug for at udvikle legekompetencer? Hvad ser pædagogerne? Ved at netværke på sine børns vegne børnene ser og lærer, hvad forældrene gør. Som forældre aftale månedlige legeaftaler for en børnegruppe Hvem vil mødes på en legeplads el. lign. og spise medbragt madpakke sammen? Kan BørneLynet anvendes? Som forældre gi plads og se de andre børn. Hvad er mit barn en del af? Udvide dialogen hjem/svanen kunne se børnene gennem pædagogernes øjne. Forældremøder forældre får viden og kan støtte op. Støtte op om Bag for en sag som fandt sted dagen efter forældremødet. Arbejdssøndagen at være med i et uforpligtende arbejdsfællesskab og lært andre forældre at kende. At få en temperaturmåling på børnegrupperne via dagbogsskrivning Hvad rør sig lige nu. Opmærksomhed på, at når man søger inklusion, kan vi bidrage til eksklusion. Overgangsfaser Det er svært at følge med for alle lige nu, i overgangen til BørneLynet være ekstra opmærksom på om man overser noget information. 12

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Børnehaven Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen

Læs mere

Børnehøjen. At lege er at leve...

Børnehøjen. At lege er at leve... Børnehøjen At lege er at leve... Præsentation af Stavtrup Dagtilbud STAVTRUP DAGTILBUD BESTÅR AF 7 AFDELINGER: 1 DAGPLEJEAFDELING OG 6 INSTITUTIONSAFDELINGER, DER TILSAMMEN PASSER CA. 285 BØRN I ALDEREN

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere