HAM 5390 Lembckesvej 1. Haderslev sogn. Sb 167.

Transkript

1 HAM 5390 Lembckesvej 1. Haderslev sogn. Sb 167. I forbindelse med udskiftning af kloak, etablering af vandseparering samt ny cykelsti i Laurids Skaus Gade og Lembckesvej, blev der fortaget en arkæologisk overvågning. Ved Lembckesvej, øst for den gamle tekniske skole, blev en nord-syd gående stenrække erkendt. Stenrækken kunne følges over ca. 20 meter og bestod af tildannede granitkvadre. Fig.1. Kort over Haderslev, med lilla er kulturarvsarealet markeret. Med rød er forløbet af Laurids Skaus gade og Lembckesvej markeret.

2 2013 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger lavet af Anders Hartvig og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 5390 Lokalitet Lembckesvej 1 Sogn Haderslev Sb nummer 167 Stednummer Herred Amt Haderslev Haderslev Kortnummer Haderslev Museums sagsnummer 13/ senere HAM5390 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes.

3 Resultat Ved overvågningen blev gravearbejdet fulgt fra Bredgade til Gammelting. Der blev ikke registreret anlæg af arkæologisk interesse. Generelt var traceet meget forstyrret af tidligere nedlagte rør og ledninger. Mandag den blev museet kontaktet af Arkil A/S der ved Lembckesvej havde påtruffet nogle store sten. Den følgende dag blev gravearbejdet fulgt. Når gravemaskinen stødte på stenene blev den stoppet, stenen blev herefter fritlagt med håndskovl. De store sten vidste sig, at være resten af et fundament til en mur eller et stendige. Muren/diget bestod af op til tre store kløvede sten lagt ovenpå hinanden og med mindre sten kilet imellem. Toppen af diget/fundamentet var ca. 90 cm under den nuværende vejbelægning. Fig.2. Profil af stengærdet med tre granitsten og mindre sten kilet imellem. Foto Anders Hartvig Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Det var ikke muligt, at se hvorvidt stenen var gravet ned i en grøft eller ej. Den flade kløvede side vendte ved alle sten mod øst, hvilket indikerer, at stene har været synlige. Om der er tale om et stendiget eller et fundament for østvæggen til en bygning, er vanskelig at udlede. Da stenrækken kunne følges over 20 meter er det nærliggende, at tolke det som fundament til en bygning. Men der kunne ikke erkendes rester efter gavle mod nord eller syd, hvilket igen gør tolkningen som fundament for en bygning vanskelig. I fylden, (stenrækken) blev der fundet dyreknogler, jernsøm, fragment af en hestesko, nogle Hertug Hans teglsten, stykker af kridtpibe og keramik. Genstandsmaterialet dateres til perioden 1500 til 1700-tallet. Denne datering gælder også fundamentet/gærdet. Området nord for Laurids Skaus Gade har fra middelalderen og frem til 1781 været delt mellem Byens jorde og Mariegård, vest for Lembckesvej, mens ladegården til Hansborg slot ejede området øst for vejen. Stendiget/fundamentet har sandsynligvis fungeret som adskilles imellem disse ejerforhold.

4 Undersøgelsens forhistorie. Forud for etablering af vandseparering, udskiftning af kloak og etablering af cykelsti i Laurids Skaus gade, blev Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev forespurgt angående risiko for fortidsminde. Museet kunne meddele, at Laurids Skaus gade ligger nord for kulturarvsarealet og den middelalderlige bykerne. Første gang gaden omtales er på et kort i 1649, her ses området ved Bredgade bebygget. Det er dog uvist hvornår byen vokser så langt mod nord, at det er nødvendigt at etablere en real vej. En skriftlig kilde i 1400-tallet taler om en ny og en gammel vej nord for byen. Sandsynligvis er Gåskærgade den gamle vej, men om Laurids Skaus gade er den nye vej er uvist. De tilsendte boreprøveresultater indikerede, at der kunne være op til 1,75 meter kulturlag på strækningen mellem Bredgade og Lembecksvej. På baggrund af overnævnte blev det besluttet at fortaget en arkæologisk overvågning. Udgifterne til overvågningen blev afholdt af bygherrer. Administrative data Dato for overvågningen. 5/8 17/ Med deltagelse af. Cand. Mag. Anders Hartvig Cand. Mag. Mette Sørensen Cand. Mag. Hans Chr. Andersen Cand. Phil. Mette Nissen Bygherre. Udgifter afholdt af. Ingeniør. Entreprenør. Provas/Haderslev Kommune. Provas/Haderslev Kommune. Tjalfe Helgesen Grontmij A/S Arkil A/S. Metode Gravearbejdet blev udført ved, at en gravemaskine gravede en ca. fem meter lang og op til tre meter bred grøft. Når bunden var nået blev en gravekasse sænket ned. Undervejs blev jorden kørt bort og en arkæolog fulgt arbejdet. Terræn og undergrund Terrænet er gennem tiden planeret ud, men oprindeligt er området beliggende nord for byens mose og syd for de nævnte marker. Undergrunden består af gulligt let grusset sand. På Lembckesvej kunne det iagttages, at der over den oprindelige muldfalde var påkørt sand og herpå var lag af muld. Sandsynligvis er der forud for områdets bebyggelse i starten af 1900-tallet sket en planering. Plan over udgravningen se bilag 1.

5 Fig.3. Profil ved Lembckesvej. Nederst undergrund herover oprindelig muldflade der grænsede op til stendiget/fundamentet. Herover påfyldte lag. Foto Anders Hartvig Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Konklusion I forbindelse med overvågningen blev der kun ved Lembckesvej registreret anlæg af arkæologisk interesse. Anlægget blev løbende med gravearbejdet undersøgt, hvorfor der ikke blev fortaget ydereligere arkæologisk arbejde. Haderslev 17. december 2013 Anders Hartvig Museumsinspektør Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

6 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Kulturlag Kulturlag Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) A2 Afgrænsning Afgrænsning Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) A3 Lag Undergrund Udateret-Udateret A4 Kulturlag Kulturlag Nyere tid ( ) A5 Kulturlag Kulturlag Nyere tid ( ) Anlægsbeskrivelse Kulturlag, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Kulturlag/oprindelig muldflade hvor der i det øverste var teglbrokker og genstande. laget ligger op til stendiget A2 Foto: 328/1,328/2,328/3,328/4,328/6,328/7 Fund: X1: Tegl, andet format (ikke munkesten), Efterreformatorisk tid ( )-Efterreformatorisk tid ( ); X2: Tegl, andet format (ikke munkesten), Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ); X3: Tand, Efterreformatorisk tid ( ); X4: Keramik diverse, Efterreformatorisk tid ( ); X5: Kridtpibe, Efterreformatorisk tid ( ); X6: div, Efterreformatorisk tid ( ); X7: Bearbejdet: bygningssten, Efterreformatorisk tid ( ); X8: Dyreknogler, Efterreformatorisk tid ( ) A2 Afgrænsning, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Stendige eller fundament N-S orienteret. bestod af store kløvede granitsten der var lagt i op til tre skifter med mindre sten kilet ind imellem. Stenrækken kunne følges over 20 meter og toppen af stenen var 90 cm under nuværende gadeplan. Det kunne ikke ses hvorvidt stenene var gravet ned i en grøft. Der er sandsynligvis tale om et stendige der har adskilt Byens Jorde og Mariegården mod vest fra Ladegårdens jord mod øst. Foto: 328/1,328/2,328/3,328/4,328/6 A3 Undergrund Undergrund Gulligt let grusset sand Foto: 328/7

7 A4 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid ( ) Påfyldt sand ligger over. Sandsynligvis påkørt da området bliver bebygget i starten af 1900-tallet. Foto: 328/7 A5 Kulturlag, Nyere tid ( ) Påkørt muld over A4 og underlag for ældre vejbelægninger Foto: 328/7 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Bygningskeramik Tegl, andet format (ikke munkesten) Efterreformatorisk tid ( )- X2 Bygningskeramik Tegl, andet format (ikke munkesten) Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) X3 Zoologisk materiale Tand Efterreformatorisk tid ( ) X4 Keramik Keramik diverse Efterreformatorisk tid ( ) X5 Keramik/historisk tid Kridtpibe Efterreformatorisk tid ( ) X6 Jern div Efterreformatorisk tid ( ) X7 Sten Bearbejdet: bygningssten Efterreformatorisk tid ( ) X8 Zoologisk materiale Dyreknogler Efterreformatorisk tid ( )

8 Fotoliste Profil af A2, stendiget, set fra syd Stendiget A2, delvist frit gravet, det fra Syd Arbejdesfoto ved A2. Set fra Øst Stendiget A2, med den "pæne" side mod øst. Set fra sydøst Stendiget A2, med den "pæne" side mod øst. Set fra nordøst Stendiget A2, med gravekassen i baggrunden. Set fra nord Profil mod øst med de forskellige lag. Set fra vest AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1 AH 5390 Lembckesvej 1

9 Bilag 1

10

11 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau.

12 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.

13 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.

14 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling.