Kontakt H e r l u f s h o l m S k o l e D e c e m b e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontakt H e r l u f s h o l m S k o l e D e c e m b e r 2 0 1 0"

Transkript

1 Kontakt H e r l u f s h o l m S k o l e D e c e m b e r

2 Leder Der sker hele tiden, og heldigvis for det, nye pædagogiske tiltag på skolen. I år er der bl.a. kommet en ny international klasse i grundskolen, og en af de helt store nyheder på skolen derudover, er indførelsen af en mentorordning for alle elever i 1g. Vi har længe ønsket os at kunne støtte den enkelte elev væsentlig mere end vi hidtil har kunnet. Mange af vore kostelever er meget modne, men har alligevel behov for en rigtig voksenkontakt og selvom vores sovesalslærere gør et fantastisk job, så er det mange unge at skulle være reservefar og mor for. En mentor opfattes undertiden som støtte til en svagere elev. Det er slet ikke sådan at vi opfatter det. Vi vil give, såvel den fagligt svage elev som den fagligt stærke elev støtte og udfordringer. Mentorordningen kan således ses som en mulighed for; at hjælpe med at organisere sit arbejdsliv, sine studier, få prioriteret i fritidslivet, få stillet hjælpende spørgsmål, få det skub, der ind imellem skal til og den opmuntring der også skal til, når der er behov for det. Med andre ord en voksenstøtte til eleven både i og udenfor skoletiden. Hver mentor er ansvarlig for 7-8 elever, og det er samtidig den lille gruppe af lærere, der er klassens team. Jeg ønsker alle held og lykke med den store opgave- og håber at både elever og skole får fuld valuta for investeringen. En anden nyskabelse på skolen var sidste års gæsteprofessorprojektet, hvor professor John Donaldsson underviste matematik i masterklasser, m.m. i 4 udvalgte uger i løbet af skoleåret. I år har vi satset på SPROG- og projektet er netop igangsat. Denne gang er det en gruppe af sprogkapaciteter, der besøger skolen: Professor Jørn Lund, professor Per Øhrgaard, forfatteren Thomas Harder, og derudover to personer der udøver sprog i deres metier, og derfor har en særlig flair for det: Journalist Ulla Therkildsen og skuespilleren Vivienne McKee. Jeg glæder mig til at kunne fortælle om elevernes udbytte. Det er nødvendigt at kunne tale sprog, og det er en farlig udvikling vores samfund er kommet i med at nedprioritere det, som bl.a. kunne skabe os fremgang i en globaliseret verden. Klaus Eusebius Jakobsen rektor 2 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

3 Indhold Dimissionen Elevtale Fugleskydningen Artikel om Herluf Trolle SUS og Mie IGCSE Berlin Haupstadt und Metropole Rundt om skolen Round square Hemmeligholdt lejrtur Guldtur Herlufsholm debate Sorø Studievalg sjælland En vigtig sag Status forskerspire Nye kolleger Lektor Nils Aarsø Afgang Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen, herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter. Redaktør: Martin Arvedlund. Billedredaktør: Ingrid Sinding Omslagsbillede: Thomas Kluge: Margrethe II Olie på lærred, 234 x 120 cm. Herlufsholm Kostskole, festsal. Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. Billedet af Margrethe II er et utilsløret og realistisk billede af en kvinde, der i kongemagt og værdighed på ingen måde står i skyggen af sine mandlige forgængere. Samtidig viser Thomas Kluge os en moderne kvinde, der på fremragende vis fylder rollen som monarkiets overhoved ud - i kraft af sig selv, i kraft af egen formåen og intellektuel rækkevidde. Fotografierne i dette nummer er taget af: Nils Aarsø, Martin Arvedlund, Hans Jørn Bentsen, Steen Brogaard, Pierre Rømer Damgaard, Peter Galle, Ann Hansen, Nanna Lønborg Hansen, Christian Hedeager Krag, Karen Pilgaard, Ingrid Sinding og Benedikte Sommer van Steenhoven Design og tryk: npctryk as Herlufsholm Kostskole Kontakt

4 Dimissionen 2010 Dimissionen 2010 Dimissionen udgør kulminationen på tre års arbejde. Endelig kan resultatet gøres op, og udbyttet af arbejdsindsatsen kan høstes. For studenterne og deres lærere er der derfor på mange måder tale om årets festligste dag, om end den også indeholder et stænk af vemod. Man skal nu tage afsked med hinanden, og for dimittendernes vedkommende også med den skole, der for mange har været deres andet hjem igennem en årrække. Traditionen tro blev selve dimissionshøjtideligheden afholdt i kirken, hvor eksamensbeviserne blev overrakt. Men i år bød begivenheden på en fornyelse. For nogle år siden blev det fra politisk hold besluttet at flytte skoleårets afslutning. Som følge heraf kunne dimissionen for første gang i mands minde afholdes på skt. Hans aften. Det blev markeret på festlig vis med skt. Hans bål og midsommervise. I sin tale til studenterne kom rektor netop ind på forholdet mellem tradition og fornyelse. Rektor sagde bla. Det er altid lidt nostalgisk at stå her og holde tale til jer ved dimissionen. Det er som om, alle de mange års samvær med jer hurtigt passerer revy for mine øjne - små daglige rutiner som morgensang, bordet, billedet af et ungt forelsket par i deres blå uniformer, der går hen over Nyhave, blander sig med de voldsomme begivenheder, som de gjaldende herlovianerhurra er ved Fugleskyd ningen, børkampen og pøkampen. Disse banale, infantile men farverige reminiscenser fra den gamle kostskole fanen, der bliver båret ind i kirken og den helt utroligt respektfulde stilhed øjnene, der følger fanebæreren og fanevogteren på deres alvorsfulde langsomme vej op mod alteret. Det er som om det hele lige er startet i 6. klasse, og så er det allerede slut nu igen. Herlufsholm Skole står smukt i dag. Festklædt og vibrerende af forventningens glæde. Og jeg tænker, netop som jeg så Jamie Lee Bæk ofte gør, når jeg vandrer omkring på skolen, hvilket besynderligt og dragende sted, disse bygninger, disse omgivelser er - så smukt placeret i naturen - og hvor mange sjæle og skæbner den har været med til at forme. Og især hvor mange kommende individer, der i fremtiden skal passere gennem skolens historie og sfærer og også de vil blive påvirket af den. Jeg tænker også tit på, om jeg og mine medarbejdere har ret til at justere, at ændre, at forme denne skole anderledes end den, der blev mig overdraget i november 1993 eller om vi netop ikke har både en pligt til og et ansvar for, at denne skole hele tiden ser med kritiske øjne på sig selv og udvikler sig. Selvfølgelig er jeg personlig slet ikke i tvivl, men bliver dog eftertænksom, når der stilles spørgsmål til det, vi skaber, og det, vi nu vil stå for. Formår vi at holde skolen som det særegne, som den er, samtidig med at vi sikrer en moderne skole med mål for det 21. århundrede? Der lyder fra nogle et ønske ja et krav om, at skolens traditioner ikke må ændres selvom vi i grunden aldrig i dybden har gjort os helt klart, hvad traditioner egentlig er, hvem der skaber traditioner og hvem, der kan beslutte, hvad der fortsat skal være af traditioner. På den anden side tror jeg, at vi alle ubevidst præcis ved, hvad der er traditioner og hvad der er dårlige vaner, umodne skadebringende ritualer. I virkeligheden så jeg helst, at vi undgik ordet tradition, fordi det ord så let kan spændes for en vogn, der, for den enkelte eller for en gruppe, bringe os ud af kurs og som har det folkeforførende element i sig, at det uden særlig omtanke og uden nogen for konsekvens, kan blive til noget, der bare forlanges gentaget. Og gentaget og gentaget - ofte i nye og ødelæggende former og uden sammenhæng med skolens værdier og mål. Jeg har tit tænkt på, hvad Herluf Trolle og ikke mindst Birgitte Gøye mon ville sige, hvis de pludselig kom tilbage og vandrede i Nyhave og så de unge diple så fritidslivet, hørte om Round Square, fik forklaret diplenes servicearbejde, deltagelse i overlevelsesture og i konferencer og så Duke of Edinburgh-aktiviteterne hørte de unges gjaldende hurraråb til Fugleskydningen og de sammes unges beruselse og lidt fuldskab til festerne, så de mere eller mindre reglementeret påklædte diple gå til byen OG være en del af byen, og så dem uddanne sig i fag, de (Herluf og Birgitte) aldrig havde hørt om: samfundsfag, naturvidenskabeligt grundforløb, dramatik, biologi, spansk, AT, så diplene have et sandt venskab og kammeratskab sig imellem, så sovesalene og præfekterne og bordet og kirken, osv. Ville de nikke tilfredse og sige: det var lige den skole, vi gerne ville have at den udviklede sig til? Eller de ville være lidt forvirrede, fordi de også så noget andet: så nogle blandt diplene, der brugte skolen til noget helt andet, end det, der var intentionen med den? At der var en gruppe elever, der mere så Herlufsholm som en legeplads, hvor lige netop deres individuelle ønsker og værdier, SKULLE være de herskende, og hvor de dermed fik nedtonet ikke blot for sig selv, men for mange andre - både den faglige standard, men også andre værdier, som et kostskoleliv bør bringe med sig, nemlig et ægte fællesskab på tværs af køn, alder, social baggrund, politisk ståsted? Jeg tror, jeg kender svaret: jeg er sikker på, at Herluf og Birgitte ville nikke anerkendende til det, vi er i dag, selv om der ville 4 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

5 Dimissionen 2010 Stanislav Stanchev & Julie Greve være meget, de ikke kunne forstå eller fatte ligesom de ville støtte alle bestræbelserne for at bearbejde, forklare og se sammenhænge for den elev, der ikke forstod, hvad Herlufsholm kunne give ham eller hende. Jeg vil lade jer selv reflektere over det - selv finde svaret - når I nu forlader skolen og nu, hvor den ikke mere vil spille den afgørende rolle i jeres liv men ordet solidaritet falder mig ind: Den fælles solidaritet over for konceptet, ideen, tankerne og den fælles interesse som skolen bygger på. De udspringer af den fælles historie og de fælles værdier, som forener en gruppe eller en klasse - eller i vores tilfælde Herlufsholm - og bygger på fælles kamp eller bestræbelser. Trollemorgen er for mig et af de tydeligste beviser på denne sammenhæng: fra 6.klasse til 3g underkaster man sig de krav, værdier og interesser, som gælder på skolen vel vidende at et sådant medlemskab betyder en vis underkastelse af samme normer, værdier og interesser og således sætter visse grænser for individets frihed til at handle eller tale helt frit. Jeg har et vågent øje til denne solidaritet: svigter den, svigtes hele skolen. Men som jeg ser det, er det en af de stærkeste strømninger og følelser blandt elever - nuværende som tidligere - som det også er blandt hørere og ansatte i øvrigt. Herlufsholm Skole er først og fremmest (og forstå mig ret: uden politiske undertoner) en dansk skole med en dansk studentereksamen og et tilbud om en international eksamen IB, med sammenhæng i livet over årene, med sammenhæng i det liv, der er i klasselokalet, og det, der udfolder sig udenfor Herlufsholm, er det hjem, som skaber voksne ansvarlige, og den skole, der tager udviklingen af barnet alvorligt sammen med de forældre, der for en periode har måttet sige farvel til det vigtigste i deres liv: deres børn. I en undersøgelse, vi netop har gennemført blandt forældrene, noterer jeg med glæde, at den gode tone og det fine humør vægtes meget højt. Jeg er stolt af at få lov til - sammen med jer og de tidligere diple - at stå i spidsen for den udvikling, som helt nødvendigt er sat i gang. Helt nødvendigt siger jeg, fordi selv en gammel traditionsrig skole, med rødder helt tilbage til 12-hundrede tallet og med udgangspunkt i en fundats fra 1565, SKAL følge med tiden ellers bliver den et relikt i en verden, der hele tiden forandrer sig, og ellers bliver vi ikke den skole i verdensklasse, som vi ønsker at blive. Legatmodtagere Charlotte Reventlow, Nanna Kronborg, Leonora Sisseck, Benedikte Sommer Den store og svære kunst er at balancere den udvikling med en fastholdelse af det, der giver os kant personligt, som gruppe, som skole med andre ord fastholde de måder, vi er sammen på, som helt alene karakteriserer Herlufsholm, og i den balanceakt også at sikre, at de strømninger og Herlufsholm Kostskole Kontakt

6 xx Dimissionen 2010 ritualer, der er overleveret af tidligere tiders løjtnanter ikke får liv og næring til at sætte sit onde ansigt på skolen og på eleverne. Jeg er ganske klar over, at det er her, kampen skal stå og står og i al fremtid vil stå. Lad mig referere til Peter Thielsts bog om Søren Kierkegaard: Livet forstås baglæns - men må leves forlæns - og omskrive de tanker til Herlufsholm: Herlufsholm skal forstås baglæns: Af jer, der nu forlader dette elskede sted ved Sus åen, minderne, kammeratskabet, traditionerne de skrevne og de uskrevne - nostalgien men må leves forlæns: af os, lærere og elever, der har arbejdstøjet på, der har de daglige udfordringer med at få livet til at antage de rigtige former, have det rigtige indhold på sovesale og i klasserum, få fester og ceremonier til at gå op i en større helhed. Baglæns og forlæns hører sammen: uden det baglæns liv ingen forlæns bevægelse. De to begreber støder undertiden sammen ja, det er næsten helt unaturligt, hvis de ikke gør det men sammenstødet er med til at sikre, at livet og indholdet og udviklingen på skolen sker.. Herefter fremsatte rektor nogle overvejelser om kravene til fremtidens studenter og fremtidens arbejdskraft. I forlængelse heraf kom rektor ind på årgangens flotte eksamensresultat og udtalte i denne forbindelse følgende: Det er med tilfredshed, at jeg kan notere, at jeres faglige resultat er blevet meget smukt og noget bedre end de sidste par årgange. Faktisk er gennemsnittet for årgangen 0,6 point højere end sidste år fra 6,7 til 7,3 og glædeligt er især jeres rigtig pæne skriftlige karakterer. Til lykke med det. Der er noget, der tyder på, at I har fået det rigtige ud af denne kombination af udfordringer på både det faglige og på det menneskelig, sociale plan. 3g, danske studenter og IB-studenter, vi har haft vore kampe og der er blevet givet og taget måske skulle dialogen i visse faser have været bedre end den blev - og det er vist ikke mindst min skyld men også en gammel rotte kan lære noget - og det har jeg gjort. Og det håber jeg også, at I har. Mathias Popp afleverer elipsen til standeren og modtager et sæt manchetknapper De to tenorer; Martin Lindbæk og Nikolaj Gugliotta I har været nogle rigtig gode klasser at have her på skolen. Videbegærlige, motiverede og ikke mindst har I spredt højt humør og god stemning omkring jer Herlufsholm berømmes som nævnt ofte for den gode stemning, der er på skolen mellem elever og elever, mellem elever og lærere, værdierne på skolen, som hele tiden udfordres, og at det hele hænger sammen. I en undersøgelse, vi har lavet blandt jer (og tak for de mange svar og kommentarer både de positive og de mindre positive, som dog alle kan være med til at udvikle os) har årgangen givet skolen en karakter på 9 på den nye karakterskala - og det er jeg meget glad for. I var ikke bange for at vise profil ikke bange for at være med - ikke bange for at udnytte jeres kræfter at udfordre os andre. Vi vil komme til at savne jer og I vil komme til at savne os. Men det er det gode, og det også det dårlige ved en skole: man mødes, der sker udfordringer og udvikling, der opstår venskaber og det modsatte. Alting har sin tid og nu skal I herfra. Tak for jeres gode humør, tak for jeres glæde ved 6 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

7 Dimissionen 2010 livet. Til lykke med de fine eksamener og held og lykke i fremtiden. Med disse ord dimitterer jeg årgang Årets forældretaler var Sognepræst ved Holsted Kirke Charlotte Clante. Charlotte Clante betonede i sin tale den dobbelthed, der er forbundet med dimissionen og lagde vægt på det helt særlige tillidsforhold, der på Herlufsholm består mellem forældre, diple og hørere. Charlotte Clante udtalte bla. følgende: I aften fejrer vi jer. På Grønland har man en fest, som man kalder Den første af al tings fest, og det er det i holder i aften. Den første af al tings fest for jer. Egentlig kan man ikke kalde en dimissionsfest for En første af altings fest. Det er jo i virkeligheden Den sidste af altings fest eller i hvert fald Den sidste af nogets fest. For ifølge ordbogen betyder dimission: Afgang med eksamen fra højere skole eller læreanstalt. Så sig til dem: JA, jeg tror på, at lige netop jeg får et job bagefter min uddannelse eller ja, jeg tror, jeg bliver måske ikke første, men så den anden dansker på månen. Charlotte Clante kom dernæst ind på skolens værdier og den stærke samhørighed eleverne imellem. Efter at have takket skolens lærerstab for en engageret indsats og betegnet lærergerningen på skolen som et kald. Afsluttede forældretaleren med følgende ord: Kære studenter, lad så denne her jeres Sidste af altings fest på Herlufsholm Kostskole blive til den Første af altings fest i resten at jeres liv, må I gå en fantastisk fremtid i møde: Hjerteligt tillykke. I skal videre overflyttes til det næste skridt på uddannelsesvejen. Charlotte Clante påpegede herefter at tilværelsen består af en række valg og hun understregede vigtigheden af at vælge med hjertet og forfølge sine drømme. Hun havde i denne forbindelse følgende bemærkninger til studenterne: Signe Vikjær Leth Olsen og Katharina von Plessen modtager De Meyerske eksamenspræmier Hvert år, når jeg som præst, beder min konfirmander skrive en bøn til Gud til deres konfirmation, er der altid mindst én, der skriver: Gid jeg må tjene mindst en fem million om året. Andre skriver: Gid jeg må blive prof. fodboldspiller, og begge ting er forbeholdt så ganske få. Men drømmen er der! Og lad aldrig nogen tage jeres drømme fra jer, tro på dem. Hvis nogen siger til jer, der er ikke job at få efter den eller den uddannelse eller, Tror du virkelig, at du kan astronaut? Camilla Ginnerup Jensen modtager et Litografi; Symbolet på modtagelse af Pilou Asbæks legat Herlufsholm Kostskole Kontakt

8 Dimissionen 2010 vedkommende blot få timer siden, holdt vi op med at være elever på Herlufsholm. Nu er vi tvunget til at vende blikket mod den store vide verden og nakken til Herlufsholm. Elevtalen Efter overrækkelsen af eksamensbeviser dannede Helen Hallen rammen om dimissionsmiddagen. Under middagen afvikles en række faste programpunkter. Hvert år uddeles flere legater og andre udmærkelser. Desuden holdes forskellige taler. På vegne af studenderne talte Benedikte Sommer van Steenhoven. Benedikte sagde følgende: Kære Studenter, Kære forældre, Kære hører... kære eventuelt glemte. Det er ikke blot en stor ære for mig, at stå foran jer i dag, denne opgave har samtidig haft den fordel, at den har tvunget mig til at tænke tilbage min tid på Herlufsholm, førend den var ovre. Jeg har måttet gnaske på og gensmage nogle af de bedste eller mest betydningsfulde minder, for at komme frem til konklusionen: Hvor er jeg heldig - hvor er vi heldige. For få dage siden, for nogles Jeg tror jeg taler på alle studenters vegne, når jeg siger at den sidste tid har været præget af en vis splittelse i ens forhold til fremtiden. På den ene side skulle vi snart stå med huen i hånden, klar til at opleve verdenen udenfor og tage del i det virkelige liv. På den anden side skulle vi forlade dette trygge sted, hvor så lykkelige stunder har udspillet sig. Ordet: sidste har hjemsøgt os. Alt blev pludselig sidste gang. Sidste nat på ens sovesal, sidste morgenbord, sidste skoletime, sidste irettesættelse fra ens sovesalslærer, sidste gang man skulle se sit hummer, sine elskede 3x3 m2 (for en piges vedkommende) der har dannet rammen om ens sjældne alenestunder og hvis vægge har skullet lytte til verdens største, mest saftige hemmeligheder - sidste gang man lukker døren til det tomme værelse, drejer nøglen om og står lidt og tænker: det kan da ikke bare være dét. Men jo, det er svært at bremse den store viser og dagene smuldrer blot hurtigere væk, hvis man prøver at gribe fast. Man ved først hvad man havde, når det er væk. Det er den samme gamle historie. Ligesom de første uger føltes som år, føltes Julie greve, Stanislav Stanchev modtager De Meyerske eksamenspræmier Skt. Hans bål på Røde Plads 8 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

9 Dimissionen 2010 de sidste år som uger så det går vel op på en eller anden ulogisk facon. Studenter her i dag, kan se tilbage på op til 7 år på denne skole år der har strukket sig over den fase i et menneskes liv, hvor personligheden langsomt trylles frem og i hvilken den mest markante, sindsmæssige og menneskelige udvikling finder sted. Vi kom, som formløst og af vores forældre æltet ler, klar til at blive formet... eller omformet. Og af vores nye familie, vores venner, blev vi tilpasset med kærlig hånd. I dag står vi som just færdigbrændte potter og vaser, den ene skævere end den anden, men alle i fast, afstivet form, efter en tur i den hede ovn, ved det grønne bord. Herlufsholm er noget for sig, så har jeg vidst ikke sagt for meget. Det er svært at sætte fingeren på hvad det lige præcis er der gør, at skolen så markant skiller sig ud. Om det er de vanvittige traditioner, såsom pøkamp, nedskydning af boltret træfugle eller gammeldansk-med-mælk, som folk uden for systemet ryster på hovedet af i afsky eller dét at vi lever i en tidslomme, med gulvlange hvide nederdele, stråhat og skjold på brystet som daglige klæder og benediktinerklostre som residens. Alt andet lige er det i hvert fald magisk. Fortryllelsen sker for næsen af os. De små, frygtsomme børn der var så bange for at træde ved siden af, og så bange for aldrig at finde en gren at stå på og som, til trods for umodenhed, blev sat af ved hovedtrappen til Herlufsholm og følte sig som Palle alene i verden, sidder i dag og kan smile med en studentereksamen i tasken, omgivet af et hav af uvorne, men evige venner, med troen på livet og fremtiden og tænke (i al beskedenhed): jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Forrige år prydede nogle elev-kunstværker skolens lygtepæle, bænke og stakitter. Det var små fugleunger, bøjet i farvede ledninger. Meningen med disse var meget enkel, meget sød men var vigtigst af alt, meget rigtig: Fuglene var de mange elever, der som små fugle kommer, sætter sig, putter sig, forsøger at finde fodfæste, for der er så mange frygteligt tynde grene man skal holde sig fast på, og man må passe på ikke at falde ned, man skal finde sin plads i flokken, man bliver som en trækfugl siddende en kort periode i sit liv, og så må man videre på farten. Men trækfugle vender jo som bekendt tilbage... Til slut vil jeg gerne, på årgangens vegne; Takke hørerne, for at insistere på - at der ikke er nogen dumme spørgsmål - selvom gud og hver (sproglig) elev ved, at der er. Og for at have været opmærksomme på, at I ikke blot var lærere, men også forbilleder for især kosteleverne, for hvem voksne var en sjældenhed i hverdagsbilledet. Tak til sovesalslærerne for år efter år at overleve. Og for at have fundet på positive ting at sige om én, for at opveje de obligatoriske skideballer over missede morgenborde, uredte senge og gule sedler - frisk fra kontoret. Tak til SUS, for at taget imod os, når vi var syge, skulle have fysik-prøve eller bibtest. Det hjalp ikke på karakteren men på humøret. Og det er jo det vigtigste... Tak til Rektor, Stubgård, Koefoed og resten af tæskeholdet, for at være villige til at indgå kompromisser, bevare elevdemokratiet og den gode stemning, for at sikre freden. Og til slut: Tak til forældrene, for at have taget den rigtige beslutning, da I sendte os hertil det må I gerne gøre igen en anden gang. Herlufsholm Kostskole Kontakt

10 Fugleskydningen 2010 Fugleskydningen 2010 Regnen dryppede let fra den grå himmel på den store fugleskydningsdag, men det var ikke en regn, der kunne vaske smilene af 3.G s piger og drenge, der nu endelig efter mange års hårdt arbejde kunne stå forrest i den stolte kolonne af herlovianere. Smilene var ikke til at fejl af, heller ikke hos de fremmødte forældre og venner. Det lå i luften, at dette var en speciel og stor dag, ikke blot for den 207. Regering, men lige så vel for de mennesker, der var kommet for at overvære den gamle tradition. Processionen startede på slaget 9, anført af fugleskydningsorkestret. Heis og Mia blev hyldet med et rungende herlovianerhurra, som sikkert kunne høres helt til Sorø. Omsider stod vi alle i Nyhave med en unik fornemmelse i maven og med et smil til sidemanden sang vi i kor fugleskydningens slagsang: Der lyder trut trut trut og tramp foran skolen. Fugleskydningen var nu for alvor begyndt. De første pile fløj fra buerne, og snakken mellem de mange fremmødte begyndte forældre, diple, hørere, Heis, Mia og Forstander fik snakket med mange mennesker den dag, og mange navne fik pludseligt ansigter. Den lette regn fortsatte det meste af dagen, men det havde ingen betydning for de mange mennesker, der stod parat til at høre statsministertalen i Nyhave. Talen indeholdt mange gode pointer og visioner, som blev mødt med sjungende bifald fra den 207. Regering. Dagen føltes alt for kort, da der pludselig stod en yndig pige med bør og hvid nederdel og med buen i hånden en pil blev skudt af sted og en ellers modvillig fugl skudt ned! Overraskelsen varede kort, før Hillevi blev båret over skuldrene og kastet i Susåen. Foran Skygningen blev der råbt hurra for fuglekongerne ved Lille og Store Fugl, og Hillevi forstod nok ikke helt, at hun altid vil blive husket som den første kvindelige fuglekonge i Herlufsholms historie. Dagen blev til aften, hvor fugleskydningsballet også blev et gensyn med mange gammel-herlovianere. Der blev danset og snakket vi nød at være sammen og feste og ballet sluttede med et mægtigt festfyrværkeri, hvor flotte farver, brag og lysenes leg på himlen satte et værdigt punktum for den 207. Regerings fugleskydning. MARC MYLLERUP 10 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

11 Fugleskydningen 2010 Herlufsholm Kostskole Kontakt

12 Den lærde kriger Den lærde kriger I anledning af den danske flådes 500 års jubilæum skriver Lektor Morten Uhrskov Jensen om Herlufsholms egen søhelt Herluf Trolle Den militære revolution er skelsættende i Europas historie. I snæver forstand kan den tidsfæstes til perioden ca , men historikerne strides, og en bred fortolkning taler om de 250 år fra 1450 til Som resultat af revolutionen bliver hær og flåde til permanente statsinstitutioner, således også den danske flåde, der under kong Hans oprettedes i Kongen havde brug for en fast flåde til bl.a. at styrke sit greb om Øresundstolden, men som nævnt var udviklingen med etableringen af flåden en del af en fælles europæisk udvikling. Al centralisering rummer en fare for overdreven styring fra oven, men hvor nødvendigt det har været for Danmark at følge med i opbygningen af blivende institutioner i riget, ses vel bedst af Polens skæbne, landet der forsvandt i mere end 100 år som selvstændig stat, i høj grad, fordi det ikke lykkedes den polske kongemagt at fravriste adelen dens store magt og tilvejebringe det nødvendige forsvar. Et tegn på det nye, der var sket i Europa og således også i Danmark, var det, at Herluf Trolle, der i 1564 af Frederik den anden var blevet udnævnt til øverstbefalende for flåden, indførte regelmæssige øvelser for flådens mandskab. Herunder foretoges mønstringer af skibsmandskabet under våben. I en moderne hær og flåde er der tale om selvfølgeligheder mandskab og udstyr skal gennemgås og plejes som en del af den faste praksis men for datiden har der været tale om en omvæltning, fordi indkaldelsen af skibe til krigsflåden tidligere foregik på ad hoc basis. Herluf Trolle har således indset nødvendigheden af ændrede rutiner under de nye forhold. Den lærde Herluf Trolle var som det tolvte af femten børn af den skånske adelsmand Jakob Trolle ikke umiddelbart bestemt for krigerbanen. Faderen havde tværtimod tidligt sørget for, at Herluf Trolle fik en solid uddannelse efter tidens formåen. Efter den obligatoriske grundskoling i hjemmet i Skåne sendtes han til Vor Frue Skole i København og herfra videre til Wittenberg. At det blev Wittenberg og ikke katolske højborge i f.eks. Frankrig skyldtes naturligvis den reformatoriske bevægelse, som kom til at sætte et stærkt præg på Herluf Trolle tillige med hans hustru Birgitte Gøye. Københavns rektor , Johannes Machabæus, der i 1566 forfattede Herluf Trolles levnedsbeskrivelse, havde nogle bemærkninger at gøre om tiden og om den lærdom, som Herluf Trolle havde taget til sig. Kildekritisk har levnedsbeskrivelser vel været tilbøjelige til at fremhæve den afdødes fortrin, men Machabæus havde noget generelt at sige, som nok kan vække til eftertanke, også fordi de dyder, Machabæus fremhævede som manglende i datiden, kan genkendes også i dag. Der er måske tale om noget næsten universelt, når magtens mænd af tidens intellektuelle får læst og påskrevet. Her følger derfor et lidt længere citat af Johannes Machabæus:»Man kunne ønske, at alle adelsmænd lagde sig efter Hr. Herlufs fromme forældres kloge og heldbringende principper for opdragelse; thi da ville videnskaben (som dengang var digtekunst, veltalenhed, jura og filosofi) ikke i den grad møde foragt hos magtens indehavere; ej heller ville filosofien, når den berøves den den tilkommende belønning, tvinges til at gå med tiggerstaven; og ikke ville denne dyriske råhed bemægtige sig sjælene hos de fornemme, som styrer staternes ror; men ifølge Platons råd ville magten mildnes, når den forbandtes med lærdom, og kongerne ville blive til filosoffer og filosofferne til konger«. Billedet Stockholm er fra 1521 og illustrerer fint tidens store søslag. Det er Christian IIs flåde ud for Stockholm Slot i 1521 og er fra Orlogsmuseets Arkiv. Det er i sandhed vise ord, at magten som uden tøjler er rå og kan være endog modbydelig kan og bør lade sig binde af lærdom og af den sandhed, hvor relativ den end måtte være, der kan udledes af studier af retfærdigheden. Machabæus ord vidner om sans for betydningen af viden og indsigt og fortæller vel egentlig meget godt, at der også i midten af 1500-tallet var en bevidsthed til stede, der meget vel var klar over, at Danmark og Europas mentale velbefindende i høj grad beroede på, at magt ikke kun var ret, men at retten også byggede på en indsigt om at forfølge 12 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

13 Den lærde kriger fornuften og derfor også den lærdom, der kunne bibringe større viden om ret og vrang. At Johannes Machabæus tillagde Herluf Trolle ære ved hans tilegnelse af kundskaber, siger meget godt om dansk og europæisk åndsliv på daværende tidspunkt. Det fortæller eftertiden, at der også i det 16. århundrede et godt stykke tid før det, vi kalder oplysningstiden fandtes oplyste mennesker, der vidste, hvad viden er værd. Herluf Trolle kan altså være godt tjent med Jakob Machabæus levnedsbeskrivelse. Ikke kun i kraft af beskrivelsens almindelige roser, men på grund af dens understregning af betydningen af viden. Krigeren Danmark var på Herluf Trolles tid et standssamfund, hvor adelen havde stor magt. Vi er i tiden før enevælden, og den danske adel udgjorde både økonomisk og politisk en elite, som man ikke kunne komme udenom, selv om Christian den anden havde forsøgt og fejlet. Det kan være svært at forstå i dag, hvilken betydning et begreb som ære spillede dengang. Adelen havde privilegier, men der forventedes også en modydelse. Med rettighederne fulgte pligter. Vi kan ikke granske den enkeltes sjæl, heller ikke Herluf Trolles, men der er ikke grund til at tro andet, end at betydningen af æresbegreber som mod har ligget helt fremme i bevidstheden hos en adelig som Herluf Trolle. Han og alle andre vidste, at adelens status til syvende og sidst beroede på, at den kunne forsvare riget, når det gjaldt. Enevældens indførelse i 1660 skete i høj grad, fordi adelen dér havde vist sig ude af stand til netop det: at forsvare Danmark, hvorved riget havde været tæt på undergang. Herluf Trolle begrundede selv sin og adelens særlige position på med de berømte ord, der vil være velkendt for mange herlovianere:»mister jeg mit liv, jeg får vel liv igen. Ved I, hvorfor vi hedder herremænd, hvi vi bærer guldkæder og har jordegods og vil være ypper mere og højere agtet end andre? Derfor har vi denne ære for andre, at når vor konge og herre, land og rige har det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med magt og al formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være i fred og rolighed: Ja, vil vi have det søde, så må vi og have det sure med«. Et moderne perspektiv på ovenstående vil måske være, at der blot var tale om ord, om noget, Herluf Trolle forventedes at sige. Men det er i virkeligheden ikke afgørende, hvad Herluf Trolle må have tænkt i sit inderste. Det centrale er, at herremændene var herremænd, fordi de, når alt kom til alt, blev målt og vejet på, om de var i stand til så nogenlunde at leve op til det, som Herluf Trolle gav udtryk for. Slaget ved Femern Og Herluf Trolle mistede netop sit liv, fordi landet og riget havde behov for ham. Den 4. juni 1565 mødtes en dansk og en svensk flåde i farvandet mellem Femern og Vismar. Herluf Trolle var ombord på orlogsskibet Jægermester, iklædt et farvestrålende harnisk og med en fjerprydet hat. Han har ikke været noget svært mål for de svenske kugler, og han blev da også såret af skud fra det svenske orlogsskib Troilus. Herluf Trolle skal have frabedt sig hurtig hjælp af bartskæreren og i stedet givet ordre til, at denne skulle se til krigsmænd og bådsmænd først. Ulykken ville, at der gik betændelse i sårene i arm og ben. Herluf Trolle gik i land i Dragør den 7. juni og tog herfra videre til København. Her indtrådte døden den 25. juni efter en altså langvarig og smertefuld dødskamp. Hans hustru Birgitte Gøye var hos ham ligesom Niels Hemmingsen, en af tidens store teologer og professor ved Københavns Universitet. Herluf Trolle fik altså ikke lang tid som øverstbefalende for flåden. Men han satte sig ikke desto mindre som nævnt spor ved sin organisering og træning af flådens faste stab. På linje med Niels Juel og Tordenskiold rangerer han ikke, men han kunne mere end være sin indsats bekendt. Han vidste, hvad tiden krævede af ham og hans standsfæller, og han var ikke bare kriger, men en lærd sådan! Han var en lærd kriger, og det er ikke ringe, når det skal være. Herluf Trolle Frederik d. II Herlufsholm Kostskole Kontakt

14 SUS Herlufsholm Skoles sygehus Overfor biblioteket ligger en smuk gammel bygning, som huser Herlufsholm Skoles sygehus, kaldet SUS. Her bor og arbejder sygeplejerske Anne Marie Sehested og hendes mand, Leif Sehested, der er skolens læge. Sygehuset har plads til 16 sengeliggende og står til rådighed for 280 kostelever og 315 dagelever døgnet rundt. Når forældre hører, at kostskolen har et sygehus, kan jeg se mødrenes skuldre sænke sig, smiler Anne Marie Sehested, som aldrig kaldes andet end Mie. Vi har cirka 700 indlæggelser om året og vi ser elever om dagen, der kommer over til os på SUS. Nogle gange kommer eleverne med så små rifter, at jeg knapt kan få øje på dem, eller med ondt i maven og så ved jeg jo godt, at der ikke er brug for et plaster men lidt omsorg. Jeg bruger nok mindre tid på at behandle og mest tid på at snakke med elever om deres store og små problemer, om hjemve, om konflikter, om bristede hjerter, eller ambitioner der er for høje. Der er selvfølgelig også alvorligere problemer, som vi prøver at løse ved at sætte faste timer af til de elever der har spiseforstyrrelser, lavt selvværd, føler sig mobbet eller udenfor eller måske kommer herned med en dårlig skilsmisse eller dødsfald i bagagen. Det kan også være livet som kostelev, der er svært og her er vi ofte talerøret for de elever, som slet ikke kan trives med den skoleform, forklarer Mie Sehested. Dageleverne bruger SUS ligeså ofte som kosteleverne. De kommer jo også til skade eller er måske kommet lidt skidt hjemmefra en morgen eller skynder sig over på SUS, fordi kammeraterne ikke må se dem græde, siger Mie Sehested, men det er helt klart kosteleverne, der er hendes hjertebørn. Kosteleverne kan ikke tage hjem og snakke med deres mor og far. De har naturligvis hinanden, for der knyttes helt særlige kontakter mellem eleverne, når de er sammen døgnet rundt. Ens sovesalskammerater bliver en slags ekstra familie, nogle ekstra søskende og kosteleverne er meget søde til at hjælpe hinanden og snakke om problemerne, MEN det kan også være stressende at være sammen med andre mennesker altid! Nogen gange har de bare brug for at være alene og så får de en seng på en af stuerne her på SUS. Der kan også være problemer, man helst vil snakke med en voksen og uvildig om og det er ofte mig., siger Mie Sehested. Verden har ændret sig meget på de 24 år der er gået, siden Mie Sehested kom til Herlufsholm Skole. I begyndelsen var det meget besværligt at få fat i de forældre, der boede i udlandet. Vi løb rundt med mønttelefoner til eleverne og der var ekko i røret. Senere fik vi fax, så det blev noget lettere at kommunikere. I dag sender eleverne selv sms eller ringer, mens jeg så efterfølgende enten ringer eller mailer om patientens tilstand og graden af alvor, for det kan jo godt være svært at bedømme på et grædende barn via en mobiltelefon, ler Mie Sehested. Dagen på SUS begynder kl og slutter ved godnat-stuegangen kl Og stuegangen kan godt trække ud, for netop den stund kan især de små kostelever ikke lide altså når de skal sove og hjemveen kommer snigende, forklarer Mie Sehested. Når alle sover trygt og frem til kl næste morgen, har Mie Sehested tilkaldevagt. Sådan forholder det sig alle hverdage samt hver anden weekend. Enten løber man skrigende bort, eller også kommer jobbet ind under huden på èn. For mig er det et vidunderligt job. Jeg har altid villet være sygeplejerske og arbejde med børn, men det har helt klart været hårdt at skulle afgive sit privatliv og stå til rådighed døgnet rundt. Jeg har da også løbet frem og tilbage mellem pligterne, med et at mine egne fem børn på hoften, og tænkt: det her er for meget, indrømmer Mie Sehested. Men jeg er meget glad for mit arbejde. Det er en rummelig arbejdsplads, hvor jeg altid har fået lov til at udvikle mig og til at tage de kurser, jeg har ønsket ingen har spurgt hvorfor eller om det nu var relevant. Jeg får alle de 14 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

15 SUS ressourcer, jeg har brug for. Og jeg har en god opbakning fra ledelsen, siger Mie Sehested og kommer så i tanke om en lille episode: Nå ja, der var dengang, jeg bad om at få TV til patienterne, hvor direktøren sagde: Nej! For så bliver de da liggende alt for længe! Men fakta er, at vi har TV på alle stuer, doneret af en tidligere elev, som godt kunne huske, hvordan det var at ligge her i meget lang tid, ler Mie Sehested. De første 12 år på Herlufsholm Skole var Mie Sehested alene om ansvaret - med en enkelt medhjælper, der holdt huset og sørgede for mad og drikke til patienterne. Siden kom en sygeplejerske til som sidste år blev afløst af Asta der er ansat som sundhedsplejerske to en halv dag om ugen fra kl kl.15. Men travlheden er stadig stor. Jeg har prøvet at lære eleverne, at man ikke skal komme og vise mig en fodvorte kl. 22 om aftenen. Men man bestemmer naturligvis ikke, hvornår man slår sig eller bliver ked af det, så det ringer på døren hele tiden, smiler Mie Sehested. Familien skal være indstillet på, at jeg løber midt i madlavningen eller afbryder en godnathistorie. Det har min mand, Leif Sehested, som nu er skolens læge, været indforstået med, så det har været værst for børnene at acceptere at skulle vente på, det blev deres tur eller at de skulle være stille i det meste af huset. Selvfølgelig er der ulemper. Jeg kan ikke bare gå min vej eller tage i biografen eller være én af de gode forældre, der altid kører med børnene til fodbold, medmindre det er planlagt god tid i forvejen. Men vi har dejlige lange ferier. Og jeg tror, det ville være svært at finde et andet job, hvor der er samme store berøringsflade med unge og samme mængde af TID! til dem. Og selvfølgelig skal man ikke regne med timeløn og ulempetillæg, men arbejdet skal stå mål med glæderne, og det gør det så rigeligt, siger Mie Sehested. Og man er ikke i tvivl om at Mie Sehested mener hvert et ord. Der er ikke antydningen af stress over hende, som hun sidder midt i den gamle sygehusbygning, der emmer af hygge og gode gamle dage. Dengang der altid var tid til at lytte. Et lille fristed, hvor man næsten fristes til at sige, at tiden står stille. Men det gør den ikke for uret tikker ude på gangen og telefonen ringer i baggrunden! Her på SUS kan elever med stress eller hjemve få lov til at være stille, genfinde freden i sig selv og slappe af fra hverdagens krav og skærmydsler, for det psykiske velbefindende tager Mie sig ligeså meget af som halsbetændelser, influenza og fysiske skader. Med 24 år på Herlufsholm Skole har Mie Sehested fået et ganske godt indblik i, hvad det vil sige at være teenager, men også indsigt i hvordan kravene til teenagere har ændret sig gennem årene. Det er hårdt at være ung i dag. Det stilles voldsomme krav til dem. Både til deres udseende, det sociale og til deres faglige kunnen. De er meget ambitiøse og lider faktisk under de krav om gennemsnit der skal til for at komme videre i uddannelsessystemet. Det er et pres. To tredjedele af de elever, der kommer for at snakke, er piger. Drengene kommer ofte med en fysisk smerte, men så kommer problemerne frem senere. Der en langt større åbenhed i samfundet generelt, end da jeg tiltrådte. Tidligere skulle jeg gætte mig frem til, hvad problemerne kunne være, men i dag er de unge meget mere åbne, bedre til at sætte ord på og bedre til at analysere situationen. Da vi er en kostskole, hvor eleverne er sammen 24-timer i døgnet, er der også en stor grad af sammenhold. De passer på hinanden og snakker sammen. Derfor er vi også gode til at fange problemerne som f.eks spiseforstyrrelser, vi er gode til at hjælpe og helbrede. Som om arbejdet på SUS ikke er omfattende nok, så deltager Mie Sehested også i projekt om sundhed. Forløbet omfatter Klasse og har fokus på sundhed fysisk, psykisk og socialt med temauger og sundhedstest. Hver elev får en sundhedsmappe, som skal følge dem gennem forløbet. Vi vil gerne have implementeret en bevidsthed om hvad sundhed er - at sundhed ikke kun handler om kropsvægt. Der laves sundhedstest og konditionstest, hvor der måles lungefunktion og muskelmasse og meget mere. Små skridt for at få dem til at tænke sundt og være i balance med sig selv. De laver også profiler på hinanden som køn, hvilket var sjovt for dem. Pigerne troede, de skulle være åleslanke, men drengene kunne faktisk bedst lide piger med smilende, søde øjne - og det gjorde ikke noget, hvis der var lidt barm, men det var ikke det vigtigste! Pigerne ønskede sig en dreng, de kunne tale og hygge sig med og søde øjne!, ler Mie Sehested. Desuden skal der være tid til seksualundervisning og årlige samtaler med sundhedsplejersken, sorg og støttesamtaler. Vi har også haft besøg af en diætist, af Sex og samfund, en temadag om vold i familien og kærestevold, besøg af en diabetes-sygeplejerske og af en voksen gigtpatient. Så mit job er svævende og flydende og arbejdspladsen rummelig. Jeg synes faktisk, vi har et serviceniveau, vi kan være stolte af, siger Mie Sehested og kigger ned på den sorte labrador Bilbo, der har en vigtig plads på SUS, nemlig som en godmodig ven, der gerne lader sig nusse og aldrig siger nogen imod. Det er ikke alt der kan løses ved at læse i skolehåndbogen, eller ved at gribe i sin erfaring. Bilbo tager gerne imod knus og alle de følelser, man som teenager ikke ved, hvor man ellers skal gøre af - og han kræver ingen forklaring på noget som helst, smiler Mie Sehested. Men hvad så med alle de andre typiske teenageproblemer de fleste forældre slås med, hvordan tackler hun dem? Jeg har ingen følelser i klemme, derfor har jeg ingen konflikter med teenagerne. Jeg er ikke deres mor og SKAL ikke være deres mor. Derfor lytter de. Det virker i alt fald bedre, når jeg siger noget til en teenager på jobbet, end når jeg siger det samme til mine egne børn, ler Mie Sehested og tilføjer med et stort smil: Og hvis der bliver for meget ballade på stuerne mellem piger og drenge og pudekampe eller støj, så sender jeg dem over til deres sovesalslærer, for så er de for raske til at være her! Faktaboks: Sygeplejerske Anne Marie Sehested er 54 år. Hun er gift med praktiserende læge, den 54-årige, Leif Sehested, der også er skolens læge. Sammen har de fem børn: Christian 28 år, Thomas 26 år, Peter 22 år, Sophie 20 år og Frederik på 12 år. Anne Marie Sehested er uddannet sygeplejerske på Bispebjerg og har arbejdet på Rigshospitalets børneafdeling. I de seneste 24 år har hun arbejdet på Herlufsholm Skole. Herlufsholm Kostskole Kontakt

16 IGCSE i Cambridge-regi på Herlufsholm IGCSE i Cambridge-regi på Herlufsholm Som noget nyt har vi i år introduceret international grundskole på Herlufsholm, hvor der undervises på engelsk. Der findes flere forskellige boards, som udbyder IGCSE eksamen (International General Certificate of Secondary Education), svarende til den engelske O-level eller omsat til dansk, Folkeskolens afgangsprøve. Vi har valgt Cambridge som udbyder, da denne er internationalt anerkendt og har ry for at være på et højt fagligt niveau, der imødekommer de ambitioner vi har på Herlufsholm. IGCSE eksamen er adgangsgivende til IB systemet, hvilket gør, vi på sigt håber at kunne levere egne elever til vores IB afdeling. I Pre-IB udbydes også forskellige fag i CIE- regi (Cambridge International Education). De sidste godkendelser fra Cambridge var først på plads i begyndelsen af januar måned, hvilket betød, vi kun havde kort tid til at promovere dette nye tiltag. Det kan godt være Herlufsholm er verdensberømt i Danmark, men internationale elever kommer ikke af sig selv. Rektor mobiliserede derfor alle kræfter i skolens netværk for at få budskabet ud. Blandt andre kan nævnes Mæersk, British Center of Commerce, diverse ambassader og naturligvis også internationale skolekontakter. Vi har bl.a. fået lavet en fin lille folder i samarbejde med Copenhagen International School. Vi har også drøftet muligheden for at etablere en kørselsordning fra København, men dette er endnu ikke aktuelt, da alle elever med en enkelt undtagelse er kostelever. Selv med en privat taxaordning vil vi være konkurrencedygtige på prisen på en dagelevplads sammenlignet med andre internationale skoler, da vi på grund af vores danskundervisning modtager statstilskud. Spændingen var stor, da sommerferien nærmede sig. Vi havde stadig relativt få elever, men blev nødt til at lade som om, elevgrundlaget var i orden og klassen blev oprettet. Lærergruppen var på studietur til Bruxelles, hvor vi besøgte den Britiske skole, som har erfaring med IGCSE og Cambridge. Det var et udbytterigt besøg, som bekræftede os i, at vi havde valgt den rigtige udbyder. Det var deres erfaring, at CIE havde det højeste faglige niveau og var lettest at administrere. Enkelte af lærerne er også blevet efteruddannet i CIE- regi, så de var helt klar til opgaven i august. Det har i øvrigt ikke været nødvendigt at nyansætte i forbindelse med oprettelsen af 8. I som klassen hedder. En kombination af IB lærere og grundskolelærere med særlige engelskforudsætninger, har kunnet dække skemaet år ét. Vi er samtidig så heldige, at vores to nyansatte grundskolelærere, som pt. ikke er inde over CIE klassen, rent sprogligt vil kunne gå ind og varetage undervisning på sigt, da de begge er tosprogede med engelsk. Syv elever blev det til. Fire drenge og tre piger. De kommer fra hele verden og har tilsammen boet på samtlige kontinenter med undtagelse af Australien. Det er en spændende klasse, men det er bestemt også en udfordring at CAMBRIDGE CLASS COMPETITION An Autumn Day at Herlufsholm møde så forskellige elever uden en fælles kulturel referenceramme. Det giver af og til lidt sjove situationer og spørgsmål, som man ikke umiddelbart forventer. En kold efterårsmorgen sidder vi klassen og taler om vejret, da en af eleverne spørger: De der blade, der falder af træerne, hvornår kommer de egentlig igen? Ja, hvor skal man vide det fra, hvis man aldrig har boet i Danmark og til dagligt slår sine folder i en ørken? Det har indtil nu været både meget spændende og krævende at være del af den nye skole i skolen. Lærerne i teamet knokler løs med alt det nye, men også med en stor portion entusiasme og en tro på, at det nok skal lykkes at få en velrenommeret international grundskole op at stå på Herlufsholm. TRINE RØNTORP, CIE KOORDINATOR. Visitors to Herlufsholm cannot but envy those living and working at our school. Beautiful nature and changes of season are part of our daily life. Our Cambridge Class (8i) pupils, most of whom come from far-flung continents, have entered in an English Descriptive Writing competition with the title An Autumn Day. Entries have been judged on content, design and layout and the following three are displayed for your enjoyment. An autumn day at Herlufsholm truly means a lot to someone like me. After five years with no season changes, this special and unique autumn is a miracle. The first moment thefew crisp golden leaves drop off the century old tree, the cold autumn breeze, blowing them over the shining never ending river, the morning dew forming JOCELYN CHAPMAN PEDERSEN over the grass - the momen when you can look around and you can tell for sure, that autumn is there. That moment is a lifetime`s worth. Something I have been longing for... BY SOPHIE CHRISTENSEN, 8i 16 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

17 I G C S E i C a mbr i dg e- reg i H er luf s h o l m Ko s ts ko l e på H er lufsh ol m Ko n ta k t

18 IGCSE i Cambridge-regi på Herlufsholm An autumn day When you stand there, between the seven sisters and look up at the gigantic trees, you can feel how your feet suddenly forget the meaning of gravity. When you are a few inches up in the air, reality pulls you down, making you realize how spectacular the soil under your feet is. The green grass that usually lies there is completely covered by yellow, brown, red and orange leaves. You feel the necessity to touch them. You bend down rapidly and take one, throw it up in the air and you wait till it falls. You raise your hands up to catch it but the cold wind blows it away before it touches your fingers. The wind makes the yellow, orange, red and brown figures dance around you. I believe that it`s truly impossible not to smile when they suddenly fall down and half of them get stuck in your hair. Like the colourful figures, you let the wind make you dance and you let yourself fall down. The soil is cold, but the colourful figures are formed as a bed. Probably the most comfortable bed you ve ever been on. Then you close your eyes to enjoy the birdsong and the sweet melody of the water of the flowing river. BY VERA HESSELHOLT, 8I An Autumn Day at Herlufsholm As I walk along the river I feel the breeze of the autumn air. I look around to see the leaves falling from the trees in a brilliant dance of orange and red, mimicking fire. I listen to hear the sound of birds chirping and singing using their voices before winter is to come. As I walk over the creek I look down to see a mother gathering her ducklings to be prepared for the storm that is to come. Walking into the woods I notice the leaves all over the forest floor in colors that are decorating for the Halloween that is to come. As I walk further, I notice something rushing up and down the trees of the forest searching the ground and the branches of the trees for nuts. I realize that the squirrel is storing nuts for winter so it doesn t starve. As I walk further a fox sprints through the grass complimenting the leaves on the ground. As I hear the voice of people chatting, I stop to smell the delightful scent of apple pie. I hear the sound of thunder and turn my head upwards to see rainclouds forming above. The flame of the dancing leaves is being extinguished as the rain drizzles out of the clouds forming above. I smile to myself now realizing that autumn has come. BY ANDREAS LINDER, 8i 18 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

19 BERLIN HAUPTSTADT UND METROPOLE BERLIN HAUPTSTADT UND METROPOLE eller: Hvem var Klause? Fra den 1. til 4. september var skolens lærerkollegium på pædagogisk weekend i Berlin. I år havde hver faggruppe ansvaret for at tilrettelægge størstedelen af arbejdsprogrammet. Dette indebar blandt meget andet besøg på diverse museer og forskningsinstitutioner samt for biologifaggruppens vedkommende Berlins Zoologiske have. Af fællesarrangementer kan nævnes en VIP-rundvisning i Rigsdagsbygningen, sejltur på Spree samt ikke mindst fredagens festmiddag på restauranten Schinkel Klause. På opfordring af redaktionen causerer Jens Krogh-Madsen her over sine indtryk fra Berlin og stiller det relevante spørgsmål: Hvem var Klause? man kan jo bare købe sig et bykort og vandre rundt med det indre øje opladt (ligesom fader Kierkegaard der efter sigende tog lille Søren ved hånden og gik med ham rundt om spisebordet alt imens han fortalte Søren om Kongens Have). Måske kan man endda nøjes med et kort over Berlins U-Bahn og se på stationernes navne der står det hele jo også Potsdamer Platz, Hackescher Markt, Brandenburger Tor, Tiergarten. Hesteklapren! Hesteklapren Hestesko og hestehov! Denne by er fuld af heste. Jeg skal sove. Hvem der sov! Således indleder Tom Kristensen sit digt Nat i Berlin (1921) fuld fart frem! Stærk støj! Et billigt, halvsnusket hotel i det der dengang var ved at blive en betydningsfuld metropol i Europa. Politisk var Versaillestraktaten underskrevet, Weimar-republikken etableret, og i Europa så man frem til en tid med fred, en tid til genopbygning og udvikling, en tid til oplevelser, engagement og fordybelse. Ikke mindst kulturelt. Nye strømninger inden for teater og film, musik og malerkunst, arkitektur og design fik fodfæste og udvikling. Mennesker strømmede til Berlin for at se, høre og opleve et kaos af nye, modernistiske ind- og udtryk også Tom Kristensen. Endeløse tog af drosker varskoråb og kvindehvin! Denne by er fuld af kvinder. Hvem kan sove i Berlin? Berlin har gader, pladser og parker. Det har man også i London, Paris, Madrid, Rom. Sågar København ja, Næstved (Gud bedre det!) har gader, pladser, parker. Hvad interessant er der i dét? Man behøver jo ikke tage til Berlin for at forvisse sig om at her er en by som alle andre europæiske storbyer, Nej, jeg tror sgu jeg bliver hjemme! Ingen fornuftig grund til at ramle sydpå i en trang skodbus med for lidt benplads, sjaske over Østersøen i timevis på en Storebæltsfærge fra forrige århundrede med en såkaldt toldfri biks og så videre i 3 stive timer og ind på et hotel med det lidt ildevarslende navn Sylter Hof associationskæderne til navnet er lange og modstridende sylte kan være godt ( Velbekomme! ) eller skidt ( Sagen blev syltet ); Hof lyder drikkeligt, så okay. Eller Sylt = Sild (øen hvor det vrimler med Lederhosen, Eisbein med fritter og sololiehørm på hovedgaden). Hva så, Madsen 5 dage på toppen hjemme, var det ikke bedre? Og jeg HAR jo været i Berlin Nein, tænkte jeg, Ich werde es versuchen. Herlufsholm Kostskole Kontakt

20 BERLIN HAUPTSTADT UND METROPOLE Wenn es zuviel wird, kann ich mich immer zurückziehen, vielleicht schlafen. Oder mich mit einem Bier erfrischen. Hesteklapren! Hesteklapren! Klang af jern og klang af sten! Gennem natten, gennem natten haster tusind hesteben. En enkelt Berliner Kindl onsdag aften på en fortovscafé i skjorteærmer gav løfter om gode oplevelser i godt samvær. Det skal nu nok blive meget godt alligevel. Når alt kommer til alt, ser programmet jo også relativt fornuftigt ud. Kollegerne ditto. Der er ingen grund til at mure sig inde. Jeg vil prøve om jeg kan sove. Hvem kan sove i Berlin? Jeg kan sove i Berlin! Det har jeg lige erfaret. Ved hotellets morgenbord ser det ud til at de fleste også har sovet i Berlin, og blå himmel og frisk vejr fejer træthed og støv bort i en håndevending. Af sted på tur. U-Bahn fra Wittenbergplatz, over til Museumsinsel. Af på Potzdamer Platz. Videre til fods. Der er mere at se over jord end under jord. Kik op! Se himlen og skyerne spejle sig i glasfacaderne, mennesker og biler svinger sig i trafikdansen. En bus inklinerer ved fodgængerfeltet vi går over. Som sarkofager står 2711 betonklodser på en svagt bølgende, brolagt grund. Ens i grundplan, forskellige i højde over jorden. Stort tænkt, smukt udført, arkitektur, byplanlægning og historie går i ét, grønne træer indrammer pladsen, himlen ovenover, tanken får flugt. Rædslerne fra Nazi-tiden får konkret fylde, og Rigsdagsbygningen forenes med forestillingen om at udsoning trods alt er mulig. Øjet tvinges fra jord til himmel og tilbage igen, lader sig vel forvirre et øjeblik men finder ro i en erkendelse af at vilje til fordragelighed er det håb vi har som mennesker. Kontrasten er den horrible Siegessäule, for tiden pakket ind så man ikke kan se den, hvilket Deres ærbødige tillader sig at betragte som en vældig gevinst. Den er udvendigt smykket (?) med kanoner som Prøjserne erobrede i krigene mod Danmark, Østrig og Frankrig i 1864, 1866 og og står nu som et truende monument og memento om magtbegær, vilkårlighed og griskhed, ringeagt og chauvinisme. Søjlen fik sin fjerde etage i 1940 efter erobringen af Frankrig. Siden er der ikke kommet flere etager på. Men det tæller til tyskernes fordel at de fjernede den fra sin oprindelige plads foran Rigsdagen. Nogle stænger dynamit ville gøre underværker. Georg Brandes beskriver den således: Siegessäule stiger i Vejret som en Kæmpe- Asparges, hvis tykke Hoved bærer en forgyldt Victoria. Men plump som Søjlen og grim som Sejrsgudinden er, gør hun og den lige fuldt et Indtryk af en dybt rodfæstet Magt, urokkelig på sit brede Grundlag, Min fornuft er som et vindue, der i blæst slår op og i. Bare ikke disse heste evig jog og jog forbi. Charlottenburg vi tager lige Berggruen og Bröhan efter Pergamon-museet. Det er en lille, kvik spadseretur fra frokostrestauranten 12 Apostel, hvor ingen af os kunne tømme tallerkenen. Det gik væsentligt bedre med ølglassene. Tolv danske kunst-apostle ved nok hvordan man gør besked ved et frokostbord. Kunst giver en naturlig tørst, der har det bedst ved at slukkes. Nordpå ad Schlossstrasse med Charlottenburgs barokbygning skimtelig for enden. Jeg ser kolleger og mig selv forvandles til spadserende herrer med sølvknappet stok, jaket og cylinderhat; damerne promenerer med små parasoller (det regnede faktisk lidt) iført smarte hatte, fikse overjakker i forskellige pastelnuancer, lange kjoler og knapsko der titter frem under skørtet. Lette hestevogne passerer hinanden, og passagererne hilser høfligt og en smule formelt på hinanden. Sehen wir uns heute Abend? Gefälligst, gnädige Frau! hatteløft og stokkevift; et kniplingslommetørklæde falder i gruset. Gestatten Sie? Jeg hilser ærbødigt på Humboldt og Gauss, Humboldt med energisk svingende arme, Gauss et halvt skridt bagefter, småvrissende. Jeg sender en tanke til Kant ovre i Königsberg, trykker Schubert og Chopin i hånden. Ovre på den anden side vimser Marlene Dietrich ned ad alleen stolaen flagrer hun må og skal indhente Emil Jannings. En enkelt har taget Herlufsholms regnslag på det forstyrrer måske billedet en smule, men min evne til abstraktion og fortrængning ordner sagen jeg går blot foran regnslaget, så kan jeg igen fantasere om et liv på de bonede gulve på slottet, mens Bach eller Telemann, Beethoven og Brahms stiger fra kammerensemblets sprøde instrumenter. Denne by er fuld af syner. Hvem kan sove i Berlin? Jeg var i USA på studieophold ved University of Wyoming, da muren faldt. Så TV-reportager og læste aviser, men begivenheden kom mig aldrig nær det blev noget underligt fjernt noget. 20 Herlufsholm Kostskole Kontakt 2010

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til.

Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til. Skoleuniform, nye omgivelser, nye kammerater, nye lærere og måske nye fag der er meget, man skal lære at kende og vænne sig til. Skoleåret starter derfor med et introduktionsforløb for alle nye elever,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014

Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014 Dato: 30. juni 2014 Udarbejdet af: MV Bilag nr.: Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Hver sommer har jeg altid været glad for at gå igennem reolen for at finde de nye bøger,

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

I har altid været til at tale med og altid venlige og imødekommende. Derfor har det været en fornøjelse at være jeres rektor.

I har altid været til at tale med og altid venlige og imødekommende. Derfor har det været en fornøjelse at være jeres rektor. Translokationstale 2013 Vi er her for at lære og vi kan li det! Kære Studenter Vi er her for at lære og vi kan li det! Sådan var der én af jer, der udtrykte det på det strategi-seminar, som skolens bestyrelse

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere