Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet"

Transkript

1 Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Har man været udsat for et seksuelt overgreb, vil man være bange for kønssygdomme og graviditet. Den første tanke vil ofte være at kontakte sin læge for at få hjælp. Måske fortæller man slet ikke lægen, hvad der er sket. Følgende historie viser betydningen af at være opmærksom på at spørge ind til hændelsen for at sikre, at kvinden hurtigt får den hjælp og støtte, hun har brug for. Lotte var bange for, at hun havde fået en kønssygdom Lotte er 28 år. Hun mødes en fredag aften med en veninde. De spiser sammen og deler en flaske vin. Senere på aftenen beslutter de at gå ud og tage en drink på en bar i nærheden. Der er mange mennesker i baren, og mens de venter på at komme til, er der en mand, der begynder at snakke med dem. De når frem til at bestille drinken, som hurtigt står klar på bardisken. Lotte nipper til sin drink. Manden er der stadig, og de står i baren og snakker. Det eneste, Lotte senere vagt husker, er, at hun kom væk fra sin veninde og fulgtes med en anden mand til en anden bar. Hen på eftermiddagen næste dag vågner hun nøgen i en fremmed lejlighed med svær hovedpine og kvalme. Den fremmede mand, der også er i lejligheden, tilbyder at køre hende hjem. Undervejs spørger hun, om de har haft sex, hvilket manden bekræfter. Da Lotte ringer til veninden, får hun at vide, at veninden heller ikke kan huske store dele af aftenen. De beslutter sig for at underrette politiet, som lytter til historien, men ellers ikke foretager sig noget. Om mandagen går Lotte på arbejde, men føler sig skidt tilpas. Hun prøver at ringe til sin læge, som hver gang er optaget. Først efter nogle dage lykkes det hende at komme igennem, og hun får at vide, at hun kan få en tid om to uger. Det lykkes hende ved at presse på at få en tid sidst på ugen. Hun fortæller lægen, at hun tror, at hun har fået noget i sin drink og har haft sex med en mand, hun ikke kender. Lægen foretager podning for kønssygdomme. Da Lotte i de følgende dage får det tiltagende dårligere psykisk, ringer hun igen til lægen og beder om en henvisning til psykolog. Lægen giver hende en liste over privatpraktiserende psykologer, som har sygesikringsoverenskomst. Da Lotte kontakter nogle af dem, kan hun tidligst få en tid tre måneder senere og opgiver. Ti dage efter har Lotte det så dårligt, at hun ikke tør være alene og heller ikke kan færdes alene ude. Da får hun en opringning fra én, der via fælles bekendte, har hørt om det, der er sket. Denne oplyser, at der på Rigshospitalet findes et Center for Voldtægtsofre, hvor Lotte kan søge hjælp. Lotte ringer straks til centret og får tid hos læge og sygeplejerske samme dag. Lotte får taget prøver til HIV og Hepatitis B undersøgelse. Hun bliver gynækologisk undersøgt og får at vide, at hun ikke har Klamydia eller Gonorré. Graviditetstesten er også negativ. Hun får tid til opfølgning på de prøver, der er taget og får en tid hos centrets psykolog dagen efter. Lotte er interesseret i at gøre noget mere ved politianmeldelsen, og lægen hjælper hende med at kontakte politiet, som indvilliger i at afhøre Lotte. Lotte indser, at hun ikke er i stand til at passe sit arbejde, og lægen udfærdiger en sygemelding. Center for Voldtægtsofre i København åbnede i 2000 Der gik 11 dage, før Lotte fik den hjælp, hun havde brug for. Hverken politi eller hendes egen praktiserende læge havde gjort hende opmærksom på, at der findes et Center for Voldtægtsofre på 1

2 Rigshospitalet, hvor man kan modtage gratis undersøgelse og behandling lige efter et seksuelt overgreb. Centret modtager kun akutte henvendelser, så i virkeligheden havde Lotte overskredet denne tidsgrænse med mange dage. Centret åbnede 1.marts 2000, som et gratis tilbud til kvinder og mænd, der har været udsat fo r voldtægt eller voldtægtsforsøg. Af hensyn til sporsikring og profylaktisk behandling anbefales henvendelse så hurtigt som muligt efter overgrebet, helst indenfor 48 timer. Centret har modtaget over 1100 henvendelser, heraf dog kun 12 mænd. Centret er placeret på en akut gynækologisk afdeling, hvor man kan henvende sig døgnet rundt. Personalet består af sygeplejersker, læger, socialrådgivere og psykologer, og al undersøgelse og behandling foregår samme sted. Ved oprettelsen af Center for Voldtægtsofre blev der lagt stor vægt på, at offeret ikke skulle være opsøgende, men at den tværfaglige ekspertise skulle være tilgængelig på stedet. Der er mulighed for at offer og pårørende kan overnatte på centret, hvis der er brug for det. Henvendelse til Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet er ikke betinget af anmeldelse, og det var et håb med etablering af centret, at flere af de såkaldte skjulte voldtægter, ville komme frem i lyset: At de, der har behov for den hjælp og støtte, som centret kan tilbyde, også vil opsøge den. Det er endog muligt at henvende sig anonymt. Spørgsmålet om anmeldelse kan være en svær beslutning at træffe. Der indgår ofte mange overvejelser og hensyn hos et voldtægtsoffer, før beslutningen træffes, især hvis overgrebet er begået af én, man kender i forvejen (Rust, 2005). Center for Voldtægtsofre råder ikke offeret med hensyn til politianmeldelse, men man kan få hjælp og vejledning, hvis man ønsker det, og skal der foretages sporsikring, vil en retsmediciner blive tilkaldt. De retsmedicinske prøver består af blod- og sekretprøver samt negleskrab. Faggruppernes daglige arbejde i Center for Voldtægtsofre Arbejdet i centret er tværfagligt koordineret med udgangspunkt i den enkeltes behov for undersøgelse og behandling. Tværfagligheden har den store fordel, at der stort set ingen ventetid er i viderevisitering og igen, at ofrene ikke selv skal være opsøgende. Det betyder også, at ofrene ikke belastes unødigt ved at skulle gentage deres historie for flere. Sygeplejerskens arbejde Man kan ringe til en sygeplejerske i Center for Voldtægtsofre på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet for at få hjælp. Sygeplejerskens opgave er her at finde frem til og sikre, at den bedste hjælp kan igangsættes så hurtigt som muligt, f.eks. at motivere et voldtægtsoffer til at tage imod tilbuddet om undersøgelse og behandling på centret. Sygeplejerskens vigtigste opgave, når et voldtægtsoffer kommer til centret, er at yde psykisk førstehjælp. Det kan dreje sig om at sikre tryghed og ro både i forhold til undersøgelse og behandling på centret, men også i forhold til, hvad offeret kan have brug for generelt i den akutte situation. En vigtig funktion er at give let forståelig information både mundtligt og skriftligt i form af pjecer til offeret selv og pårørende. Under den lægelige undersøgelse er sygeplejerskens opgave at støtte offeret og sikre, at undersøgelsen foregår så skånsomt som muligt (Nielsen, 2004). 2

3 Den lægelige undersøgelse og behandling Ofrene bliver undersøgt for fysiske skader, og de kvindelige ofre får tilbudt en gynækologisk undersøgelse med podning for seksuelt overførte sygdomme. Alle får tilbudt relevant forebyggende medicinsk behandling og kan komme til én eller flere opfølgende undersøgelser og behandlinger hos gynækologen (Sidenius, 2004). Socialrådgiverens arbejde Socialrådgiveren i centret kan først og fremmest med sin ekspertise indenfor sociallovgivningen tilbyde hjælp og støtte i forhold til de akutte sociale følger af overgrebet. Det kan dreje sig om økonomiske problemer på grund af indtægtssvigt, f.eks. fordi man i en periode er nødt til at sygemelde sig. Det kan dreje sig om boligforhold: Er overgrebet blevet begået i ens egen bolig, kan det betyde, at man midlertidigt eller permanent må opholde sig et andet sted. Også mere omfattende konsekvenser i forhold til erhverv, uddannelse og familieforhold kan være følger, man har brug for hjælp til at mindske. En væsentlig del af det sociale arbejde foregår i samarbejde med andre offentlige myndigheder, hvoraf offerets hjemkommune er den vigtigste (Haansbæk og Uddin, 2004). Det psykologiske behandlingstilbud Forskningen viser (Hallmann, 1997), at en stor del af ofre for seksuelle overgreb risikerer at få alvorlige og langvarige fysiske og psykiske mén efter overgrebet. Et af de overordnede mål med den tværfaglige behandling i Center for Voldtægtsofre er at undgå disse invaliderende langtidsvirkninger. Derfor anses det for væsentligt at iværksætte et psykologisk behandlingstilbud så hurtigt som muligt efter det seksuelle overgreb. Henvisningen til psykolog fungerer i praksis sådan, at modtageafdelingen, bestående af læge og sygeplejerske, disponerer over akuttider ved nye henvendelser, så kontakten til psykologen kan etableres samme dag eller første hverdag efter en weekend. Med udgangen af 2003 havde ca. 500 kvinder og 10 mænd modtaget psykologisk behandling umiddelbart efter det seksuelle overgreb (Guldberg og Rust, 2004). Det er forskelligt, hvor længe man har brug for psykologkontakt (Rust, 2001). Udgangspunktet er at tilbyde den behandling, den enkelte har behov for, og der lægges vægt på, at man også efter afsluttet behandling kan henvende sig igen, hvis man får brug for det. Det giver tryghed, og en del benytter sig af tilbuddet, hvis der sker noget for dem senere, der kan aktivere reaktioner fra overgrebet. Et menneske i en akut krisesituation har et særligt behov for den tryghed, der ligger i, at hun, når hun først har taget imod tilbuddet om psykolog, så er sikret, at hun kan blive hos denne i tilstrækkelig lang tid til, at overgrebet kan blive bearbejdet. Denne tryghed har meget stor indflydelse på, om hun synes, at det er kræfterne værd at åbne op for, hvordan hun har det. Den psykologiske behandling medfører, som for centrets øvrige medarbejdere, en del koordinering og samarbejde med andre involverede instanser som politi, advokater, social- og sundhedsforvaltning, arbejdsgivere, skoler og andre instanser. Voldtægt forties Erfaringen fra tidligere har været, at kun få voldtægtsofre selv har opsøgt psykologisk behandling (Hallman, 1997; Hazelwood & Burgess, 2001). F.eks. viser en undersøgelse fra 1994 (Mehlbye & Laurents), at ofre for voldtægt kun udgjorde 3 % af dem, der benyttede henvisningsmuligheden til psykolog via den offentlige sygesikringsordning. Egenbetalingen på en tredjedel af honoraret kan 3

4 have en betydning, men som i Lottes tilfælde, hvor det var meget svært i det hele taget at komme igennem til lægen og få en tid til konsultation, ville de fleste opgive. Et voldtægtsoffer har været udsat for en meget voldsom, traumatiserende oplevelse, som oven i købet oftest er forbundet med følelser af skyld og skam. Det betyder, at hun slet ikke er i stand til at opsøge hjælp, slet ikke kan handle, og helst bare vil glemme, hvad der er sket. Den voldtægtsramte vil ofte skjule voldtægten og ikke fortælle om den selv til nære venner og familie (Pitts & Schwartz, 1997).. I 1985 til 1989 blev der på Rigshospitalet etableret et samarbejde mellem Retsmedicinsk Institut og Psykiatrisk afdeling O, hvor der blev tilbudt gratis psykologkontakt i forbindelse med anmeldt voldtægt eller voldtægtsforsøg. En opgørelse lavet af de psykologer, der var tilknyttet ordningen viser for årene , at 20 % af kvinderne tog imod tilbuddet om psykologisk behandling (Echstrøm m.fl., 1993). Kvinderne skulle selv tage kontakt til psykologen. I Center for Voldtægtsofre har mellem 50 og 60 % modtaget psykologisk behandling efter overgrebet. Dette kan tolkes som et udtryk for, at de rutiner, der er udviklet med psykologen som en del af det faste team har været hensigtsmæssige. Af de, som ikke har modtaget hjælp i centret, har nogle allerede inden overgrebet været i et psykiatrisk eller psykologisk forløb andetsteds, eller er blevet henvist til anden eller supplerende behandling uden for centret. Det er få, der har haft kontakt med centret, der ikke er blevet sikret en form for opfølgende behandling. Voldtægt et psykisk traume Frem til midten af 70 erne, da kvindebevægelsen tog fart, betragtede man voldtægt som en seksuel oplevelse, mange kvinder ubevidst ønskede sig (Carstensen et al., 1981). Der blev ikke talt meget om voldtægt. Man havde stereotype opfattelser af, hvilke kvinder, det var, der blev voldtaget. Opfattelsen var, at de ofte selv var skyld i det gennem deres adfærd, påklædning, uforsigtighed, og havde kvinden været beruset, havde hun sandelig selv været ude om det. Det, man tidligere forestillede sig om en voldtægt, var noget, der som regel skete om natten på et øde sted, hvor en sexhungrende vildfremmed mand sprang på det første offer, han spontant stødte på. Pæne piger blev ikke voldtaget. I dag ved vi at de fleste voldtægter sker i ens eget hjem eller hos nogen, man kender (50 % ifølge Center for Voldtægtsofre, 2004), og at de fleste overgribere er nogen, man har en vis relation til på forhånd (75 % ifølge Center for Voldtægtsofre, 2004). Vi ved, at en voldtægt kan ramme alle uanset alder, men at risikoen er størst, hvis man er yngre kvinde. Knap 65 % af henvendelserne i 2004 drejede sig om kvinder under 25 år. (ibid.).centret undersøger børn ned til 12 år. Vi ved også, at en voldtægt ofte er en voldsom hændelse, der griber dybt ind i ens tilværelse, og at eftervirkningerne kan være langvarige og dybtgående. Ud over de fysiske læsioner og eftervirkninger, der kan være af en voldtægt eller et voldtægtsforsøg viser undersøgelser (Dahl, 1993; Herman, 1995), at overgrebet altid er en trussel mod fysisk integritet, og af de fleste opleves som en livstruende situation (iflg. Dahl: 79 %), der udløser angst og frygt, som gør, at ofrene har behov for psykosocial støtte og behandling. Der er tale om en traumatisk oplevelse, hvor næsten alle vil føle sig overvældede og ude af stand til at benytte deres normale beredskab til beskyttelse af sig selv. Dette gælder også, når man udsættes for overfald af anden art eller rammes af andre former for ulykker eller katastrofer, hvor man bliver rystet i sin grundvold (Rust, 2003). For både mænd og kvinder peger flere undersøgelser på, at voldtægt synes 4

5 at være den traumatiske hændelse, hvor sandsynligheden for at udvikle efterfølgende PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) (DSM-IV, 1994; WHO ICD-10,1994) er størst (Gavranidou, 2001). Hvornår bliver en traumatisk hændelse traumatisk? Det gør den, når man mister følelsen af sikkerhed, tryghed, tillid i den omgivende verden, til andre mennesker, til værdier og til sig selv (Rust, 2003). En voldtægt adskiller sig fra de fleste andre traumatiske hændelser ved, at det er ens krop, der bliver invaderet. Voldtægt er en seksuel invasion af kroppen Voldtægt er en trussel mod fysisk integritet. Derfor ser man også et forhøjet fysiologisk aktivitetsniveau som en eftervirkning: Kroppen er enormt anspændt; parat til kamp flugt ; Man farer sammen; åndedrættet er besværet og hektisk. Der ses koncentrationsbesvær, søvnbesvær og ekstrem træthed. Spiseforstyrrelser er hyppigt forekommende. Mange voldtægtsofre har oplevet dødsangst i forbindelse med overgrebet, uanset om deres liv reelt har været i fare. Det er den totale fysiske og psykiske invasion, som en voldtægt er, der giver denne følelse. Når man udsættes for en livstruende situation, vil den almindelige vågne bevidsthed ofte kobles fra og mere instinktive reaktionsmønstre tage over: De basale overlevelsesinstinkter i form af kamp, flugt, fastfrysning bliver vakt (Rotschild, 2000). Der er en analogi mellem menneskers og dyrs forsvar, når man konfronteres med en alvorlig trussel. Dyr, der jages som bytte, prøver at flygte, hvis de ikke kan kæmpe mod forfølgeren. Lykkes flugten ikke, kan de lægge sig døde for derved som en sidste udvej at undgå at blive ædt. Det svarer til den fastfrysning, man ser hos mennesket, og som medfører, at man ikke yder modstand mod overgrebet (Rust, 2005). Det, man også ser hos dyr, der er bytte, er en ændring i spisemønstre (Vanderlinden & Vandereycken, 1997). De holder op med at spise, og ind imellem indtager de hurtigt store mængder føde. Fødeabstinensen tillader dyret at give fuld opmærksomhed til den åbenlyse fare, mens overspisningen ko mpenserer for tab af kropsvægt. Hos de ofre, der har været i behandling på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre, har det været overraskende, hvor hyppigt, der er opstået spiseforstyrrelser i kølvandet af voldtægten. Det har oftest været bulimilignende symptomer: Spiseophør vekslende med at proppe sig med mad, og ikke sjældent efterfulgt at opkastning. Som det vil fremgå, ændrede også Lottes spisemønster sig. Når man udsættes for en meget stressfyldt oplevelse, som en voldtægt, kan man tale om, at der sker en prægning (imprenting) (Lorenz, 1952), der sætter sig direkte i krop og følelser, dybt i organismen. Det indebærer, at man efterfølgende vil opleve, at bestemte triggere eller cues kan genvække traumet. Bare et lille aspekt af det, der var forbundet med det oprindelige traume, kan give personen en oplevelse af at være i situationen igen. Dette fænomen benævnes ofte som flashbacks. Det kan være noget i én selv, der trigger (f.eks. fornyet stress, kropsfornemmelser, følelser af afvisning) eller noget ydre (f.eks. at færdes alene, seksuelle stimuli, sansemæssige stimuli som berøring, lugte, lyde, belysning). En politiafhøring og en lægeundersøgelse efter en voldtægt kan også have en retraumatiserende effekt. Voldtægt er en seksuel ydmygelse Eftervirkningerne er følelser af skyld og skam, som er meget fremtrædende hos voldtægtsofre og en af grundene til, at det ofte forties. Et seksuelt overgreb kan gribe dybt ind i ens selvopfattelse og selvværd. 5

6 Voldtægt medfører følelser af magtesløshed og hjælpeløshed Voldtægten kan give én en følelse af at være som et lille barn igen; et barn, der bliver gjort fortræd og ikke kan tage vare på sig selv. Omverdenen kan opleves som truende, og man har ikke kontrol over sine egne reaktioner. En voldtægt kan gribe dybt ned i personlighedens basale strukturer, så man kan have brug for igen at mærke den oprindelige tryghed og sikkerhed, som man fik som lille barn hos sine forældre. Voldtægt medfører ændringer i bevidsthed Der kan ske et sammenbrud i evnen til at tænke (Christiansen, 1997). Det er følelser og sansemæssige indtryk, der huskes tydeligst efter et traume: Angsten, smerten, dufte, lyde, kropsfornemmelser. Personen kan have svært ved at gengive hændelsesforløbet, fordi det netop ikke huskes som et samlet hele. Oplevelsen kan være så voldsom, at personen har glemt alt eller dele af det, der er sket. Det kan være en beskyttelsesreaktion mod de stærke følelsesmæssige påvirkninger. Det, der er for overvældende, skubbes ud af bevidstheden. (Hilgard, 1977). Et betydningsfuldt element i helingen er at få styr på hændelsesforløbet, så man ved, hvad man skal forholde sig til. Man skal huske for at glemme. Hverdagen forandres En voldtægt kan være et vendepunkt i ens liv, som kan medføre store omvæltninger i hverdagen. Man har brug for hurtigt at komme videre og lægge det bag sig, men oplever stor afhængighed af ventetid i andre systemer, bl.a. retssystemet. Som én sagde: Jeg ville ønske, at jeg kunne samle det hele i én blok og så gå i gang med den fra en ende af. For hende medførte voldtægten, at hun måtte skifte både job og bolig. Det er vigtigt i behandlingen at inddrage både det, der er reaktioner hos offeret på selve overgrebet, men også de følger, overgrebet får. En 16-årig udtrykte det på denne måde: En voldtægt er jo ikke bare det, der skete, men alt det, der sker med én bagefter. Det kan være meget psykisk belastende at skulle ud i sin hverdag igen med voldtægten prentet i ansigtet. Alle velkendte situationer kan opleves anderledes, fordi man nu opfatter mange ting anderledes, og også synet på én selv kan have ændret sig. Det kan være nødvendigt at sygemelde sig i en kortere og længere periode på grund af de psykiske følgevirkninger. Man kan blive nødt til at forlænge sin uddannelse, fordi man ikke kan koncentrere sig om undervisning og eksamenslæsning. Er voldtægten sket i ens eget hjem, kan man være nødt til at flytte til anden bolig. En voldtægt kan også være en ikke ubetydelig økonomisk belastning for ofret. Det sociale netværk Det vigtigste for en helingsproces kan ofte være den støtte, hjælp og forståelse, man får i sin hverdag. For pårørende og andre kan det være meget svært at have med den voldtægtsramte at gøre, dels fordi de selv er dybt chokerede over det, der er sket. Dels fordi de er meget bange for at komme til at gøre noget forkert i forhold til offeret, så hun får det dårligere. Det kan være nødvendigt, at pårørende i den første tid efter voldtægten stiller sig til rådighed 24 timer i døgnet, fordi offeret ikke kan være alene. Den hjælpeløshed og magtesløshed, som offeret har oplevet under overgrebet kan have medført en spontan aldersregression: Man føler sig igen som et lille barn, der ikke kan tage vare på sig selv, ikke kan kontrollere sine reaktioner og følelser, og derfor har brug for, at andre, som man er tryg ved, i en periode, yder beskyttelse mod en omverden, som man oplever som truende. Mange fortæller, at de uanset alder har følt et stort behov for deres forældres omsorg og nærvær igen. Har man ikke eller har man ikke haft foræ ldre, der kunne give denne omsorg og beskyttelse, opleves savnet af dem på ny. 6

7 Overgrebet kan også medføre isolation og stigmatisering: En 67-årig kvinde oplevede omgivelsernes reaktion overfor hende som værre end det voldtægtsforsøg, hun havde været udsat for. Ingen troede på hende, og hun blev udelukket fra de sociale sammenhænge, hun var i. Hun oplevede det som endnu et overgreb, en sekundær viktimisering (Christiansen, 1997). Selv om man har følt stor omsorg og forståelse fra andre efter voldtægten (Dyregrov, 1994), så synes der ofte at være en grænse for, hvor længe man kan tillade sig at have det dårligt. Den psykologiske behandling Psykologens overordnede rolle er at støtte, skabe balance og strukturere. Den psykologiske behandling må tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons behov. Efter en voldtægt føler man sig ydmyget, ude af kontrol, og mange tror, at de er ved at blive sindssyge, fordi de slet ikke kan genkende sig selv. Der spørges ikke ind til overgrebet ved den første kontakt, men nogle fortæller spontant om det. Det er vigtigt, at offeret kan mærke psykologens respekt for hende som medmenneske. Psykologen skal ikke tage over, men appellere til de gode, sunde, stærke dele af hende: Du er stadigvæk den, du er. Det her er sket. Du har mistet balancen og kan ikke genkende dig selv, men du må være tolerant overfor dig selv. Giv dig tid og lov til at sætte alting lidt i stå for at finde fundamentet igen og genvinde kontrol og styring med dig selv og dit liv. Det drejer sig i det første møde om at skabe en tillidsfuld kontakt, så offeret får mod og tro på, at hun kan gennemarbejde de følelsesmæssige aspekter af traumet. Lottes kontakt med psykologen Da Lotte kom til psykologen, var hun meget chokeret over det, hun havde været udsat for, men hun havde været usikker på, hvordan hun skulle forstå sine reaktioner. Hun havde svært ved at se på det, der var sket, som et overgreb og var tilbøjelig til selv at påtage sig skylden. Hun mente, at årsagen til, at læge og politi ikke havde henvist hende til centret var, at hun jo ikke specifikt havde sagt, at hun var blevet voldtaget. Den lange ventetid før hun kom i behandling havde forstærket hendes symptomer, og hun følte sig svigtet af det hjælpesystem, hun hidtil havde haft tillid til. Lo tte opfattede sig selv som en person, der almindeligvis havde meget kontrol og struktur på sin tilværelse. Siden hændelsen havde hun mest været hjemme hos sig selv. Hun havde det bedst, når hun var alene i sin lejlighed og kunne putte sig under dynen. Hun sov meget; var meget træt og var begyndt at overspise: et mønster, hun kendte hos sig selv, når hun var stresset. Lotte havde haft sex med sin kæreste siden hændelsen og havde under akten haft flashbacks til det, hun nu opfattede som et seksuelt overgreb. Registrering af kropslige eftervirkninger og forløsning af disse En person, der er i chok, er i trance. En traumatisk oplevelse er ofte ordløs (Van der Kolk, 2000). Det er følelser som angst og smerte og sansemæssige indtryk, der sætter sig stærkest fast efter en voldtægt. Det er der, overgrebet mærkes, og derfor er det også der, man ofte må tage udgangspunkt i behandlingen (Rossi & Cheek, 1995). Til forløsning af det psykofysiologiske alarmberedskab kan en registrering af dette og en fokusering på fordybelse af åndedræt og afspænding af kropsmuskulaturen være det første skridt mod en heling. Efter en voldtægt kan det være meget ubehageligt og følelsesmæssigt smerteligt for offeret at mærke sin krop igen. Man kan have en følelse af at være i krig med sin egen krop, som man er blevet frataget gennem voldtægten og nu må generobre for at undgå senere forstyrrelser af kropsbilledet. 7

8 Lotte havde svære følelsesmæssige og kropslige reaktioner på at have været udsat for et seksuelt overgreb: Hun følte sig enormt anspændt i hele kroppen og følte, at hun havde en stor knude i brystet. Orientering til offer og pårørende om reaktioner En central del i behandlingsarbejdet er inddragelse af pårørende ud fra erfaringen, at den støtte og omsorg, den voldtægtsramte har i hverdagen er af største betydning for, hvordan hun får det efterfølgende. Ikke blot offeret selv, men også familie, partner, venner og andre i omgangskredsen risikerer traumatisering efter overgrebet. De kan føle sig skræmte, magtesløse og skyldige over, at de ikke har kunnet forhindre voldtægten. Det kan være en stor lettelse for offeret selv, at der bliver taget hånd om de pårørende. Hun har ofte stor skyldfølelse i forhold til den belastning, hun føler, at hun med voldtægten pålægger dem, hun holder af. På den anden side er det vigtigt, at den voldtægtsramte fortæller om voldtægten til de nærtstående, hun har brug for er til rådighed som støtte. Flere pårørende har beskrevet, at de efter voldtægten har haft brug for at tale med andre om de tanker og følelser, voldtægten har vakt i dem, og nogle har haft brug for professionel hjælp for selv at kunne genvinde ligevægten. Det ville være ønskeligt, men er ikke muligt med de nuværende ressourcer i centret at imødekomme de pårørendes behov for støtte og behandling. Pårørende til voldtægtsofre burde i lighed med ofrene selv være omfattet af sygesikringsordningen med mulighed for henvisning til privat praktiserende psykolog via egen læge. En vigtig del er at give både offer og pårørende en generel orientering o m, hvilke reaktioner, der er almindelige under og efter en traumatisk oplevelse, så de får en forståelse af, at reaktionsmønstret er normalt, at andre har det på samme måde, og at de indenfor to-tre måneder vil genfinde en balance. Der kan være store følelsesmæssige svingninger og over-reaktioner af vrede og opfarenhed. Man kan reagere kraftigt på den mindste krænkelse. Lotte tog til sine forældre et par dage efter overgrebet og havde forældrene med til en samtale med psykologen, hvor de fik givet udtryk for deres egne følelser og fik råd og vejledning om, hvordan de kunne støtte deres datter og hinanden bedst. Lotte oplevede, at et par veninder havde svigtet efter overgrebet, og især var det hårdt for hende, at hendes bedste veninde ikke havde levet op til hendes forventninger. En måned efter overgrebet forsøgte Lotte at genoptage sit arbejde, men måtte igen sygemelde sig. Selv om hun syntes, at hun havde fået det bedre og kunne trække vejret lettere, var hun stadig rastløs, ukoncentreret og ked af det. Hun var fortsat meget træt og sårbar. To måneder efter overgrebet kunne hun ikke holde ud at blive ved med at have det så dårligt. Hun var fuldstændig udmattet og følte sig meget sårbar, også i sociale sammenhænge. Hun havde svært ved at koble det, der var i hovedet sammen med de følelser og kropslige reaktioner, hun havde. Lotte var sygemeldt i tre måneder og først efter fire måneder, følte hun, at hun kunne fungere tilfredsstillende igen. Hun oplevede dog sig selv som mere sårbar overfor kritik og tvivle nde i forhold til, om hun var god nok. Psykologisk gruppebehandling til de unge De helt unge voldtægtsofre mellem 13 og 16 år tilbydes behandling i gruppe. Baggrunden for dette er den erfaring, at de unge, der har henvendt sig til Center for Voldtægtsofre, ofte ikke ønskede psykologkontakt, og de, der fik kontakten, følte sig presset til det af forældre eller andre. Når kontakten lykkedes, var psykologens vurdering endvidere, at de unge ikke syntes at profitere i så tilstrækkelig grad af den individuelle behandling som de, der var ældre. Et centralt tema i den 8

9 individuelle psykologbehandling af de unge har været angsten for at blive udelukket fra kammeratgruppen. De unge syntes at have et stort behov for at dele deres oplevelser med andre jævnaldrende og ofte ønskede de, at veninder var med ved psykologsamtalerne. Gruppebehandlingen påbegyndtes oktober 2001 og foreløbig har 40 piger taget imod tilbuddet. Behandlingen indgår som den centrale del af et treårigt forskningsprojekt mellem Center for Voldtægtsofre og Teamet for Seksuelt Misbrugte Børn på Rigshospitalet. Projektet modtager økonomisk støtte fra Velux-fonden, Sygekassernes Helsefond og Det Kriminalpræventive Råd. Unges reaktioner på voldtægt Ungdomsårene, hvor barnet udvikler sig til at blive voksen, er i forvejen en meget udsat og sårbar periode fysisk, psykologisk og socialt (Israelsen, 1983). Den generelle erfaring vedrørende børn og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug eller voldtægt er, at de har en særlig risiko for at udvikle psykiatriske forstyrrelser, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd (Vanderlinden & Vandereycken, 1997; Trowell & Kolvin, 1999). For en del af pigerne er voldtægten den første seksuelle oplevelse med det andet køn, og de har således ikke noget sammenligningsgrundlag. Derfor forstår de måske ikke den fulde betydning af det, de har været udsat for. Der kan være risiko for at overse behandlingsbehovet hos den unge, fordi hun måske hurtigt genoptager sin normale hverdag og udadtil fremstår som forbavsende upåvirket af det seksuelle overgreb (Rust et al., 2003; Rust, 2004). Integration af overgrebet i personligheden. En voldtægt ændrer ens selvopfattelse og opfattelsen af andre. Den medfører forandringer, men ikke nødvendigvis til noget dårligere (Rust, 2001). Selv om en voldtægt er meningsløs, er man nødt til at finde en mening med den, at skabe en ny balance mellem krop og sind; mellem sanser, intellekt og følelser. Der kan være brug for hjælp til at udvikle et nyt mentalt skema til forståelse af det, der er sket. Lotte beskriver det således: Det var som om hele min hverdag blev forandret. Alting trængte sig ind på mig på en anden måde. Jeg var forandret, og derfor oplevede jeg også verden som forandret. Jeg vil vise mig selv, at jeg kan komme igennem det. Jeg er klar over, at jeg ikke vil have, at det skal gøre mig ulykkelig. Det må ikke blive omdrejningspunktet i mit liv. Alligevel ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre med det. Det er som om, der er kommet en ny brik ind i mig, som skal sættes sammen med de andre; men jeg ved ikke, hvilken vej den skal vende, for den må ikke vælte det hele. Det er svært at bygge den del ind i resten af min hverdag. Det er svært at kombinere noget, der er meningsfuldt og noget, der er meningsløst med hinanden. Litteratur: Carstensen, G., Kongstad, A., Larsen, S., Rasmussen, N. (1981). Voldtægt på vej mod en helhedsforståelse. Delta A/S. Christiansen, S. (1997). Traumatiske erindringer. Hans Reitzels Forlag. Dahl, S. (1993). Rape-A Hazard to Health. Universitetsforlaget AS, Oslo. DSM-IV. APA Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Dyregrov, A, (1994) Katastrofepsykologi. Dansk Psykologisk forlag, København. Echstrøm, D., Welner, N., Helweg-Larsen, K. og Theilgaard, A.. En undersøgelse af akutte og sene følger efter voldtægt og voldtægtsforsøg. Rapport til Sundhedsstyrelsens sundhedspulje Gavranidou, M. (2001) Gender specific reactions to trauma. Symposium givet på 1 st World Congress on Women s Mental Health, Berlin Marts

10 Guldberg, A. og Rust, A. (2004) Psykologens arbejde. Status & Årsrapport 2003, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hallmann, H. (1997). Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling? Psykologisk Skriftserie, Aarhus Universitet, vol. 22(1). Hazelwood, R.R. & Burgess, A.W. (eds.) (2001) Practical Aspects of Rape Investigation. A Multidisciplinary Approach. Third Edition. CRC Press. New York. Haansbæk, T. og Uddin, K.M. (2004) Socialrådgiverens arbejde. Status & Årsrapport 2003, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Herman, J. L. (1995) I voldens kølvand. Om psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag, København. Hilgard, Ernest R. (1977) Divided Consciousness: Multiple controls in human thought and action. John Wiley & Sons, New York. Lorenz, K. (1952). King Solomon s ring. Crowell. New York. Mehlbye og Laurents (1994). Forskningsnyt i Dansk Psykolognyt nr. 15, Nielsen, H. (2004) Sygeplejerskens arbejde. Status & Årsrapport 2003, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Pitts, V.L. & Schwartz, M.D. (1997) Self-Blame in Hidden Rape Cases (I Shwartz, M.D. (ed.) (1997) Researching Sexual Violence against Women. Methodological and Personal Perspectives. Sage Publications, Inc. Rossi, E. L. & Cheek, D. B. (1995). Mind Body Therapy. Methods of Ideodynamic Healing in Hypnosis. Norton, New York. Rothschild, B. (2000). The Body Remembers. The Psychophysiology of Trauma and Trauma Treatment. Norton and Co., New York. Rust, A. (2001). Psykologfunktionen ved Center for Voldtægtsofre. Årsrapport 2000, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Rust, A. (2003) Voldtægt et psykisk traume i Dansk Forening for Kvinderet: Retsbeskyttelse for den krænkede retssikkerhed for gerningsmanden. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Rust, A., Jørgensen, B. & Stage, I. (2003) Voldtaget og hvad så? Ungdomsforskning nr.1: Unge og Kriminalitet. Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Rust, A. (2004) Hjælp til at komme videre. i Bryld, T., Haansbæk, T., Madsen, K.S., Rust, A., Sidenius, K., Strange, M. I lyst og vold om unge og voldtægt. Gyldendal. Rust, A. (2005) Voldtægtsofres begrundelser for ikke at politianmelde. Retfærd. Nordisk Juridisk Tidsskrift. Selye, H. (1978). The Stress of Life. McGraw Hill, New York. Sidenius, K. og Hilden, M. (2004) Gynækologens arbejde. Status & Årsrapport 2003, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Trowell, J.A. et al (1999) Behavioural psychopathology of child sexual abuse in schoolgirls referred to a tertiary centre: A North London study. European Child & Adolescent Psychiatry. Vol. 8 pp Van der Kolk, B. A. (2000) The Assessment and Treatment of Complex PTSD. The 2 nd Glostrup Seminar on Trauma: Understanding, Prevention and Healing juni Vanderlinden & Vandereycken (1997). Trauma, Dissociation, and Impulse Dyscontrol in Eating Disorders. Brunner/Mazel, Inc. WHO ICD-10, (1994) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og Diagnostiske kriterier. Munksgaard. 10

11 11

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham?

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Thomas Haansbæk Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet 2005 Indhold Sammenfatning på dansk... 3 Summary in English... 3 Forord... 5 Del I: Formål og gennemførelse...

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Voldtægt undersøgelse og behandling

Voldtægt undersøgelse og behandling Sexologi Voldtægt undersøgelse og behandling Af Mie-Louise J.Ø. Larsen og Malene Hilden Biografi Mie-Louise J.Ø. Larsen er uddannet i 2009 og ansat på Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet, som

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere