Ferie til Tyskland og Tjekkiet 3.september til 22. september 2010

Transkript

1 Ferie til Tyskland og Tjekkiet 3.september til 22. september 2010 Feriestart: fredag den 3. september klokken Kilometertæller hjemmefra Det var fint vejr med solskin og frisk vind. Vi var ved færgen klokken og kom med allerede og da klokken var 15 havde vi købt ind hos Fleggaard i Heiligenhafen og kunne fortsætte mod Lübeck. Der var heldigvis ikke meget trafik, så vi kunne fortsætte på den vestgående vej mod Berlin. Vi drejede fra af afkørsel 6 mod Swerin og videre ned til Neustadt-Glewe, hvor vi vidste der var en stor campingplads, den var der heldigvis stadig, den er lidt primitiv, men der mangler intet. Vi fik en fin plads og i solnedgangen sad vi og nød en reje/laksemad. Vi kørte i dag 376 kilometer. Lørdag den 4. september Da vi var gået tidligt i seng vågnede vi klokken 7, stod op og efter morgenmaden kørte vi af sted klokken Havde lige et Lidl stop i byen og fortsatte nu mod Berlin. Vi var heldige med trafikken. Det var jo lørdag, så der var næsten ingen lastbiler og vi mødte ingen kø i vor retning. Vi holdt et frokoststop og fortsatte så ellers vest om Berlin på den yderste motorvej og videre til Dresden og frem til Pirnes og videre til Königstein, hvor vi ville bo nede ved Elben. Campingpladsen så lidt overfyldt ud, så Peter vendte kareten, atter op ad bakken forbi Schloss Königstein og hen til en anden plads, vi havde set skilte til. Vi fandt frem til den i Nikolsdorf, som havde en skøn beliggenhed tæt på skoven. Efter vor kaffe/te pause trængte vi til at strække benene, så vi ville gå en tur i den nærliggende skov. Den blev nok lidt mere spændende end vi havde troet. Først kom vi til et flot udsigtspunkt mod Festung Königstein og ud over det kønne landskab. Vi fulgte en klippekant med store sten. Det var en rigtig køn tur gennem skoven, som havde mange store klipper og flotte bregner. Vi havde fulgt et skilt mod Labyrinten uden at vide, hvad det var, men pludselig befandt vi os midt i en imponerende samling klipper og store sten i fantastiske former, vi var sandelig kommet til Elbens sandstensklipper. Her var meget spændende, nu var ferien allerede begyndt med spændende oplevelser. Vi gik selvfølgeligt rundt her i lang tid. Vi fandt den lige vej tilbage til campingpladsen og klokken var vi tilbage, så nu kunne vi nyde forretten laks og rejer og derefter store bøffer hjemmefra og frugt til dessert. Vejret i dag har været en blanding

2 af sol og regn, men vi havde fint vejr til vandreturen. Efter badet kunne vi nu nyde aftenen med kaffe og cognac. Kørte i dag 454 kilometer og gik en tur på 7 kilometer. Søndag den 5. september Vi vågnede lidt sent, men til gengæld kunne vi spise morgenmad udenfor. Vi fik lavet frokost, pakkede rygsække og begav os ud på vandretur. Vi ville først vandre til Festung Königstein og straks udenfor campingpladsen gik stien først ned til landevejen, og nu gik vi op gennem den dejlige skov. Den var flot varieret, den lille å løb rislende af sted og efter 45 minutter var vi oppe ved borgen. Det er et fantastisk bygningsværk beliggende på en bjergtop, slottets vægge er bygget sammen og ind i klipperne og det gav en fantastisk virkning. Oppe på slottet var der forskellige bygninger, en gammel kaserne, en kirke og forskellige museer, et hus indeholdt det gamle brøndspil, hvor man hentede vand op fra 152 meters dybde. Rundt om hele fæstningen går en mur med skydeskår og kanoner, og samtidigt var der en formidabel udsigt over landet og Elben. Vi gik fra borgen ned til Elben, hvor vi sad og spiste vor frokost, mens vi fulgte trafikken på floden. Derefter gik vi op gennem byen Königsstein til Pfaffendorf, hvor stien gik langs markerne hen mod bjergknolden Pfaffenstein. Det var et af de fantastiske bjergområder, der er her i Elbens sandstensområder. En meget smal vej var lagt op mellem klipperne, der var lavet trin og sat trapper og trappestiger op, der havde aldrig været en naturlig vej op, det var bare for stejlt og meget flot. Vi besøgte de meget spændende klipper bl.a. Barbarine en fritstående klippe af en historisk betydning. Da vi var mætte af klipperne gik vi ned igen, fulgte delvis den grønne rute, fandt genvej gennem skoven og måtte ned ad en stejl skråning, før vi, heldigvis, nåede landevejen i god behold. Der var ingen trafik

3 på landevejen og det viste sig senere at vejen var totalt spærret, da man var ved at bygge en ny bro over floden, det var heldigvis søndag, så vi kunne godt komme forbi. Nu er det bare op - op - op gennem skoven og Peter fandt let den sidste del af turen op over en køn mark med udsigt til Königstein. På samme mark lå campingpladsen og snart efter var vi fremme ved campingpladsen i Nikolsdorf. Det var blevet til en vandretur på 21 kilometer på 7 timer og 30 minutter inkl. frokostpause og vandreturen på slottet og rundturen på Pfaffenstein Mandag den 6. september Vi havde bestemt at forlade denne dejlige campingplads, vi ville jo videre til Tjekkiet. Først kørte vi langs Elben til Bad Schandau, hvor fyldte op hos Lidl, derfra fulgte vi atter Elben til Hransko som er grænsebyen til Tjekkiet og ad den meget øde landevej kom vi til Decin. Herfra kørte vi op gennem et meget flot landskab med store udsigter mod Tyskland og senere Polen og ad den store hovedvej kom vi hurtigt til Liberec, her var der stor motorvej gennem byen, og ved en afkørsel så Peter et stort center, hvor vi kunne hæve tjekkiske kroner i en bankomat. Der lykkedes, centreret var meget nyt og meget flot, men vi syntes desværre ikke vi havde tid til en rundtur i det store nye center, men måske kommer vi forbi senere. Vi ville nu følge GPSen til vort bestemmelsessted. Vi kom fint igennem, men sikke nogle veje. GPSen førte os gennem små, ja meget små veje med hårnålesving. Førte os over først en smal bro over jernbanen og lige efter over en lang træbro beregnet til højst 2 tons. Vi er nok 3 tons, men broen holdt og vi kom op gennem vandrevejen og videre af andre små veje, men nåede da i god beholdt frem til hovedvej 169 og senere til vej 14 igen, og så var vi i Vrchlabi, hvor vi har tænkt os at bo nogle dage. Byen er nok større end jeg havde forestillet mig, men vi fandt en Acsi plads lige udenfor byen. Her er dejligt frit og vi fandt en god plads, satte forteltet op med det samme og da klokken var blevet 17 gik vi straks i gang med aftensmaden. Schnitzel på 1000 måder, man kan vist kun købe svinekød både i Tyskland og Tjekkiet, men man kan købe det dejligste brød også i Lidl. Campingpladsen er nok lidt primitiv, men pæn. Kilometertæller 158 Tirsdag den 7. september Vågnede op til skønt, men koldt vejr. Hurtigt blev der varmt i vort fortelt og vi

4 sad nogle timer og slappede af, læste og Peter brugte det trådløse netværk på pladsen, og da det er gratis hørte vi også radioavisen og morgenmusikken hjemmefra. Jeg har altid drømt om dage til afslapning på ferie, men allerede klokken fik jeg Peter overtalt til en lille vandretur for at se omegnen. Vi havde købt et kort på campingpladsen 1:25.000, så alt var på den sikre side. Vi fandt hurtigt den lille sidevej, som var en genvej mod Vrchlabi. Den gik fint ind over markerne forbi en stor indhegning med hjorte og hurtigt var vi i byen. Vi gik gennem hovedgaden, hen til kirken hvor skilte viste videre ad den med blåt skiltede sti. Først kom vi over Labe, den første start af Elben og allerede her er den ret bred. Vi fik en fin vandretur op gennem en park og snart efter var vi ude på store engområder med udsigt over Böhmens vidder. Her var meget kønt og vi fik en fin tur. Stien førte os frem til Male Labe og den fulgte vi tilbage til landevejen. Snart efter var vi tilbage på campingpladsen efter ca. 3 timers tur og 10 kilometer, men så havde det da også kun været en lille afslapningstur inden den sene frokost. Nu kunne vi så gå i gang med bøgerne og godt, at vi har forteltet for det er ikke ret varmt udenfor. Onsdag den 8. september Vi havde bestemt os for at bruge dagen på en vandretur i bjergene mod Polen og vi vågnede til et skønt vejr. Så vi fik morgenmad, smurte madpakker, pakkede rygsækkene og kørte med bilen op til Spindlereruv Mlyn, hvor en vandretur kunne starte. Starten gik fra parkeringspladsen ved en stolelift, der førte fra 742 meter op til 1238 meters højde og da turen kun kostede 70 cz kroner pr. mand tog vi den op og sparede mindst 2 timers vandretur.

5 i naturparken. Vi kom op til et flot udsigtspunkt over de endnu klare dale, og så gik vi ud gennem en skov, der var meget ødelagt af syreregnen, granerne var meget visne, men man var begyndt at plante nye grantræer. Vandreturen var meget flot og gik gennem moser, hvor stien var lagt på gangbroer. Efter et par kilometer kom vi til en kørevej, kun for rutebusser eller biler med tilladelse. Vi fulgte landevejen op til bussens holdeplads. Her var mange skolebørn, som også skulle ud Nu blev turen endnu flottede. Vi gik langs en kam, hvor vandfald væltede ud over kanten og udsigterne blev flottere og flottere. Vi fulgte turen hen til Pramen Labe, sådan kalder man her kilden til Elben, som herfra løber ad snørklede veje til Hamburg. Selve kilden var et overreklameret turiststed. Kilden lå i en betonbrønd, med hvad vi havde set den. Jeg fik nu en kraftig opfordring på at gå videre til sydpolen og så var det jo bare om at komme i gang. En fin sti førte op over det flade bjergområde og vi kom op til det der hedder Den Polsk/Tjekkiske venskabsrute som løber langs den nordlige grænse. Rigtig mange mennesker var ude at nyde det skønne vejr og vi fulgte ruten nu gennem Polen op til Violik som ligger i 1472 meters højde, kiggede ned til Polen gennem nogle dale med fantastiske slugter. Vi er nu i de gamle Riesengebirke, som nu har et polsk navn. KRKONOSSKY. Så gik turen ned til det store skihotel ad en flot gammel brolagt sti, her rislede det med kilder og vandløb fra alle sider og der var lavet en masse stenbroer. Vi nåede ned til hotellet og nu begyndte den ca. 9 kilometer lange nedtur. Vi fulgte sådan cirka Labes løb ned gennem slugten. Her var mange vandfald, skønne slugter, flotte udsigter og hele tiden var det en lidt anstrengende tur ad de brostenslagte stier, men flot var her. Endelig nåede vi så cykelvejen og manglede kun endnu 5 kilometer før vi var tilbage på parkeringspladsen efter i alt 19 kilometer. Nu manglede kun 20 kilometers biltur plus et stop i Lidl, før vi var tilbage på campingpladsen.

6 Torsdag den 9. september I dag regnede fra morgenstunden, så vi satte os til at læse i forteltet. Efter frokost klarede det op og vi gik ind til byen ad en lille vej over markerne, det er en behagelig måde at komme ind til byen på. Vi gik over de to dele af floden Labe og var inde på hovedgaden. Det er nu ikke en særlig spændende by, men vi gik da lidt rundt, så det lille slot i en pæn park, gik til et kloster med museum, lukket, videre til et egnsmuseum, lukket, nå men så kunne vi da se lidt på forretningerne på torvet, men de havde også lukket klokken 17. Vi forlod byen gik ned til Lidl, her er åbent til klokken 20, 7 dage om ugen. Derfra gik det af cykelstien tilbage til campingpladsen. Fredag den 10. september Morgenen var meget tåget, jorden dampede, men det klarede op og klokken 10, cyklede vi en dejlig tur op i skoven i de små bjerge. Vi fulgte dalen med Male Labe floden og det var de fleste steder temmelig let at cykle. Først da vi kom helt op i skoven, måtte jeg trække nogle gange, da blev det for stejlt. Det var en køn tur op langs floden og fra alle sider strømmede små vandløb til. Vi kom op til nogle græsområder, hvor der var et utal af skilifte, men det ser da også ud til at være gode bakker at stå på sti på. Vi fulgte toppen lidt og så gik det ellers ned ad den store vej til Vrchlabi og efter 25 kilometer på 2 timer og 30 minutter var vi til-bage på campingpladsen. Resten af dagen var hygge og afslapning. Lørdag den 11. september I dag skulle vi så ud den på den helt store tur. Vi ville cykle over bjergene til det store bjerg Snezkou, det højeste i Tjekkiet. Vi startede ud ad landevejen forbi lufthavnen til Lanov, der ligger i 486 højde. Så kørte vi op gennem byen og lige efter en campingplads, kørte vi ind til et bjergværk. Det skulle vi nu ikke have gjort, så vi måtte lidt tilbage og fandt cykelvejen. Den gik først meget stejlt op ad en grusvej og her måtte vi trække indtil vi kom op først gennem skov. Her var der mange mennesker var på svampejagt, så kørte vi op over markerne, hvor der var vældigt kønt og der var også nogle krusfixer langs vejen, så var vi oppe i 894 meters højde. Men så gik vejen derefter ned til næste dal og vi nu måtte udenom et stort stenbrud og cykelvejen blev til en

7 stejl stenet vej ned, ja, nu gik det ned og så turde jeg ikke køre. Vi nåede ned til 598 m før vi var på torvet i Cerny Dul, det var også en vintersportsby og i udkanten af byen startede så næste optur. Det var ad en køn fin skovvej og vi fulgte flere vandløb, alle steder pibler vand frem. Men det var en meget voldsom stigning, nogle steder kunne der cykles, men det sidste stykke op til 1124 meters højde til hotellerne på toppen, var så stejlt at vi næsten ikke kunne skubbe cyklerne. Der var utroligt flot her oppe med en skøn udsigt over hele området. Det var en velbesøgt top og mange familier var vandret helt derop. Så var der atter en meget stejl nedkørsel, så stejl at jeg atter måtte trække, men vi nåede ned til 769 m i Pec pod Snezkou i god behold. Så fortsatte vi cykelturen ud til det sted, hvor svævebanen startede i 832 meters højde. Svævebanen var delt i to etaper, den første op til 1356 meter. Det var en imponerende bane, vi sad i sidevendte stole, banen var gammel men flot. Næste svævebane kørte op til 1590 meters højde og vi gik rundt blandt rigtig mange mennesker tjekker og polakker, som var draget ud for at nyde det skønne vejr på Snezkou som er det højeste bjerg i området 1605 meter høj. Vi havde flot udsigt til bjergene og til nogle små byer i Polen. Vi fulgte en meget stejl sti ned til en stor restaurant, som vistnok lå i Polen. Derfra fulgte vi nu en køn bjergsti ned, vejen var lidt svær at gå på, da der var mange løse sten og store trin, men flot var der. Også her kunne man se at mange træer var gået ud af syreregnen, en helikopter havde travlt med at fjerne de visne grantræer. Vejen førte lige direkte ned til der, hvor vore cykler holdt. Nu ville vi tage landevejen uden om bjergene og jeg bildte mig ind at det så var nedaf hele vejen. Men Peter opdagede, heldigvis i tide, at vi skulle dreje fra den hurtige vej og i 500 meters højde drejede vi fra og måtte

8 atter op over endnu et bjerg til 794 meters højde i byen Janske Lazne. Derfra gik det så endelig hurtigt ned ad landevejen til 478 meters højde i byen Cerny Dul, hvor vi havde været for mange timer siden. Nu kørte vi ned i lang tid gennem byen, før vi kom til vej 14 som førte til Lanov og til det sidste lille stykke cykelsti, som gik til campingpladsen. Nu var det blevet helt mørkt, klokken var 20 før vi var hjemme igen. Kilometer 62, tid 9 timer og 48 min, højdeforskel 1967 meter i alt inklusiv svævebanen, fordi der var 3 gange op og ned. Søndag den 12. september Det var rigtig skønt vejr hele dagen, så vi nød formiddagen, bortset fra at jeg fik et hvepsestik på benet, i solen på pladsen. Nu var der kun er en anden campist tilbage foruden os. Vi tog bilen ind til Lidl og fik suppleret op og hos slagteren i Pennymarked købte vi en oksemørbrad, det første oksekød vi har set i Tjekkiet. Så nu kørte vi tilbage til campingpladsen og lavede grillmad med det samme og det blev et rigtigt lækkert måltid. Da vi tager videre i morgen tog vi forteltet ned, da solen gik væk fra campingvognen ved ca. 17 tiden. Nu var alt tørt, bortset fra vores flaskeposer, som der var løbet noget hvidvin ud på. Vi fik dem dog nogenlunde rene. Vi betalte for 7 nætter i alt 1848 Kc. Det var en billig plads. Ca. 80 danske kroner pr. nat. Nu er vi så nået til aftensmaden klokken 20. Det bliver te/kaffe og smurte madder samt lidt frugt og kage. Mandag den 13. september I dag kørte vi så videre, vejret pænt med sol. Vi fulgte vej 14 til Trytnov, en pæn stor by. GPSen førte os fint i gennem ud til den lille vej der førte ud til Andrsprach, hvor der i skov/bjergområdet skulle være rigtig mange af de spændende sandstensbjerge. Vi parkerede ved siden af Molslinjens busser, den var vist på afveje og så havde den polske nummerplader på. Vi vandrede så ind i området, priserne for indgang og parkering er små i forhold til derhjemme. Det blev en spændende vandretur gennem de høje tårnlignende bjerge, gennem lange gange op og ned, forbi vandfald og efter et flot udsigtspunkt, gik turen ned gennem musehullet, som kun var 50 cm bredt ud til Ekkodalen og en spændende tur gennem området var slut.

9 Vi spiste vor frokost på parkeringspladsen, studerede kortet for at finde ruten til Jesenik. Vi valgte nu at prøve at køre ind gennem Polen, for det var absolut den korteste vej, og så var det udenom bjergene. Vi kørte så til Teplice og ad små bumbede veje mod Mezimesti, men der var omkørsel og i stedet kom vi til Broumow og det var helt fint. I Otovie kørte vi ind i Polen og fortsatte mod Klodzko, det var en stor pæn by med store butikker, vi genkendte LeClerk, Carrefour og Jydsk, men desværre var det ikke Frankrig og da vi ingen polske penge havde, fortsatte vi ad vej 46 mod Tjekkiet. Der var rigtig mange stop på vejen, da der var vejarbejdere mange steder på ruten. Det skal nok blive godt engang, det er nok en meget brugt genvej mellem Polen og Tjekkiet. Vi kom igennem og hurtigt var vi grænsen til Tjekkiet i Billy Potok. Videre gennem Javornik, Zulova til Jesenik, hvor vi let fandt en stor tom campingplads med dejlige omgivelser, men kedelige baderum og vi havde det hele for os selv. Hvorfor mon mange pladser lukker 15. september. Vi kørte i dag 160 kilometer. Tirsdag den 14. september Vi tog vore cykler og kørte ind til Jesenik, som viste sig at være en pæn lille by, med mange butikker og et kønt torv, museum og et turistbureau, hvor vi fik en dejlig snak med den unge mand der arbejdede på bureauet. Efter en tur rundt i byen besøgte vi Kaufland et stort supermarked med alle de varer man kunne ønske sig, vi ønskede nu kun mad. Vi kørte tilbage til campingpladsen og spiste frokost i solen og planlagde eftermiddagens tur. Fra campingpladsen kunne vi gå lige over hovedvejen op i bjergene. Vi fandt hurtigt stien og var straks ude i naturen, vi endte på en stor mark med mange får, og herfra var der allerede nu flot udsigt. Vi vandrede op ad stierne og nød det, at gå i en dejlig skov, der var stigninger men ikke så voldsomme. Den mærkede sti førte op til et klippeparti, hvorfra vi havde flot udsigt. Langs markerne kom vi ned til Lipova Lazne, en lille kedelig by og langs floden gik vi tilbage til campingpladen uden at komme ud på hovedvejen. Vi gik ca. 11 kilometer på 3 timer. Onsdag 15. september

10 Pænt vejr fra morgenstunden, men lidt koldt, så vi spiste indenfor. Vi smurte madpakker og kørte så ud i bjergene. Vi kørte op over et kønt bjergparti ad nogle meget stejle veje, så høje at vi kørte gennem tågen på toppen. Vi kom frem til den lillegrænseby Zlate Hory, få kilometer fra Polens grænse, gik en lille tur, besøgte turistbureauet og fik forklaret om vandringer i mineområderne. Efter en lille rundtur i byen, der var ikke meget at se, kørte vi til Open air museum, Golden Ore Mills, her kom vi forbi en lille guldgraver by og stien førte os ud til nogle flotte vandmøller. To flotte vandmøller var genopbygget i stil med de der var brugt af guldgraverne. Når de havde brudt noget malm i bjergene, blev malmen knust til grus i Hammermøllen, derefter skulle så guldet males til sand i den næste mølle, og derefter kunne det udvaskes i vandet ved hjælp af guldvaskefade. En tjekkisk guide forklarede alt på let forståeligt tysk. Vi gik en rundtur langs kanalen tilbage til startstedet og kørte så videre til næste oplevelse. Vi kørte forbi det højeste punkt i Precny Vrchogle og fulgte små veje gennem lave bjerge til klosteret P.M.Ponocene (The Shrine of Mary the Helper). Her parkerede vi bilen og gik endnu en vandretur. Vi fulgte en sjov bakket sti op i bjergene, vejen gik op og ned ad åsen uden at fylde niveauet mellem bakkerne. Turen gik flot gennem terrænet, ad små stier som krydsede sig mellem vejene, her var meget kønt. Stierne var dækket med sten og grusmalm fra bjergene og indeholdt mangefarvede mineraler og måske også guld. Vi kom nu til mineområderne og stierne viste os på denne måde, hvor gruberne havde været og vi så de dybe huler. Vi kom nu til det højeste punkt i området Pteni Kostel 974,7 meter over havet, her var mod nord en flot udsigt over sydpolen. Vejen fortsatte til Edelstein, en stor borgruin, men der var ikke meget tilbage, så besøgett var hurtigt overstået og vi kom tilbage til klosteret efter en tur på

11 3 timer og ca 10 kilometer. Dagen havde ikke været våd, men heller ikke tør og først da vi var tilbage i byen begyndte regnen. Så vi havde haft en fin dag. Vi kørte 60 kilometer i dag Torsdag den 16. september Da campingværten ville holde fridag i dag, betalte vi i går aftes og da vejret var noget blandet, sol, regn og kraftig blæst, bestemte vi os for at køre videre. Vi forlod denne store plads, hvor vi havde været de eneste gæster, pladsen var køn, men baderummene var bare så tjekkiske. Vi kørte af vej 398 i en floddal og det gik raskt fremad, men pludselig sagde GPSen, at vi skulle dreje fra ad en lille vej op i bjergene. Den har det med at finde specielle genveje. Denne var smal men af nogenlunde god kvalitet, men til gengæld blev det en fantastisk flot tur på en højderyg med udsigt til store marker og kønne bjerge. Så kom vi atter til at følge en floddal og kom gennem Zabreh og videre til Mohelnice. Her havde vi fået fortalt, at der skulle være en spændende by og en stor campingplads. Pladsen var der også, men der boede ikke en sjæl og WC erne var aflåst. Vi mødte en mand, der sagde at pladsen var åben, men alle sov tilsyneladende. Vi kørte så i stedet videre ad hovedvej E 422, en meget stærkt trafikeret vej med både lastbiler og andet trafik. Et sted var der vejarbejde, vi skulle over nogle meget store huller og trafikken kørte kun i en vejbane, så der blev kø, mod os talte jeg 150 lastbiler og andre biler før køen var slut. Ad vej 17 kørte vi videre til Chirudum, en travl handelsby og i Hermanuv Mestec skulle vi dreje fra til Konopec campingplads. Den vej vi skulle dreje af var spærret af vejarbejde, men vi nåede frem til den i brochuren flot omtalte campingplads. Vi var de eneste campister, der står en tom campingvogn, baderummene er fra den russiske tid, og bare så forfærdelige. Vi bliver her kun i nat, der er så meget trafik på pladsen, at vi føler at vi sidder midt på Rådhuspladsen, så vi går ikke tur i dag, det plejer vi at gøre på nye steder. Vi kørte 182 kilometer i dag og var fremme klokken 16 til en sen frokost Fredag den 17. september Vi sov fint i nat, som sædvanligt, vågende klokken 8, spiste morgenmad og klokken 10 var vi klar til at køre. Første skridt på vejen, var en sti udenom byen, så lynhurtigt var vi ude på landevejen, der førte os op til motorvejen mod Prag. Her var ikke meget trafik og allerede klokken 12 var vi tæt på Prag

12 og trafikken gik i stå, det så ud til at lastbilerne ikke kunne komme væk fra motorvejen og der er kun få broer over Labe og derfor er der mange problemer. Ved hjælp af GPSen kom vi fint frem til Campingpladsen Sunny, som ligger i et stort højhusbyggeri, men ellers i et lille fredeligt område. Klokken 12,30 var vi fremme efter 140 kilometer, fik stillet vognen op, spiste frokost og gjorde os klar til Pragtur. Vi gik den lille tur på 15 minutter ned til Metroen og efter 20 minutter med toget, var vi inde i byen. Vi gik og gik gennem metrostationen og efter mange rulletrapper var vi oppe på gaden. Vi troede vi var på hovedgaden, men det var en anden boulevard, der førte ud til folkets hus, et teater og et af de spændende bytårne. Her var også et stort butikscenter, Paladium, på torvet. Vi kiggede derind, det var meget flot og vi så en guldsmed, med de bøhmiske smykker med granat. Jeg fik et kønt armbånd, der passer fuldstændigt til min halskæde. Vi betalte 5900 cz. kroner. Så gik vi videre ud i byen og kom til Staromestske Namesti, byens mest berømte torv med rådhuset med det berømte klokkespil. Vi hørte klokkerne og ville så gerne op i tårnet og se udsigten, da det var fantastisk flot vejr. Her var ikke meget kø, så snart var vi oppe i tårnet, en flot ny elevator førte helt op. Herfra var fantastisk udsigt over byen helt ud til nybyggerier i forstæderne, men især den gamle bydel var fascinerende at se på. Vi købte billetter for også at se selve rådhuset. Her var mange flotte sale med malerier og andre udsmykninger. Fra kapellet kunne vi se de figurer, så viser sig på tårnet hver time, inde fra. Det allermest spændende var, at vi kunne sig kældrene under rådhuset. Det viste sig at der faktisk var fundet en by med 70 huse nede i jorden. Vi kunne gå rundt i de gamle gader, se huse og brønde, alt var flot restaureret. Det var meget spændende, vi kom til at tænke på tilsvarende gader, som vi har set i Perugia. Vi gik gennem de smalle gader ned til Karlsbroen, med det sædvanlige mylder af mennesker. Efter en mindre fjumretur gennem de dejlige gader, kom vi til Tesco, hvor vi faldt for en stor, meget stor kop kakao. Vi var nu lige ved metroen og den gule bane, så vi hoppede på og kørte mod Luziny, bare for at prøve en anden station og uden besvær fandt vi gennem et

13 Brøndybyggeri til hovedvejen hvor Lidl ligger, fik købt ind og gik tilbage til campingpladsen, hvor vi var klokken 20 efter en spændende dag. Lørdag den 18. september Vi gik hen til metrostation Luziny og efter 20 minutter var vi inde i centrum. Vi gik gennem de små gader, jeg troede, der måske var marked, men nej man var ved at spule gaderne. Vi gik ned over Karlsbroen, kæmpede os gennem menneskemængden hen til sporvogn 22 og kørte op på den store bakke bag byen, hvor bl.a. Kongeslottet ligger. Vi vandrede gennem de kønne gader, så skønne udsigter over Prag. Vi var ind at se National Galleriet, her var mange flotte billeder Rembrandt, Breugel, Rubens, indtrykket var lidt kedeligt især da der var meget gammel kirkekunst. Gik hen til slottet, hvor vi kunne vandre i slotsgårdene, kirken havde vi set for år tilbage. Vores plan var nu at vandre gennem den flotte park, der ligger med den skønneste udsigt over Prag. Vi faldt ned på en bænk med øl og sad i solen og nød det. Derfra fulgte vi floden til centrum og gik så ned til det kønne torv med de mange boder for at finde noget til de 3 mindste børnebørn. Derefter var vi endelig på Vaclavske Namesti også her var der lidt madboder. Vi kom nu alligevel ikke til at vandre på hovedgaden, vi blev distraheret af mange mennesker på sidegaden, men her kunne man ikke få lov til at gå, da der var ved at blive optaget en film. Vi gik atter ind i Paladium for at se på restauranterne der, men selvom der var meget at vælge mellem gik vi nu alligevel videre. Lige i nærheden så vi Sfinx, en lidt arabiskpræget restaurant, men der var meget hyggeligt. Vi fik hønsekødssuppe og Buffalowsteak med bådkartofler, det smagte rigtigt dejligt alt dette inklusiv 2 halve liter øl blev det 1000 tjekkiske kroner. Lige i nærheden lå metroen med den gule linie og vi var tilbage på campingpladsen klokken 20. Søndag den 19. september Vi tog nu hul på endnu en dag i Prag, det var stadig dejligt sensommervejr. Vi tog Metroen ind til Arnel stationen hvor vi kiggede ind i et storcenter, det ligger i en flot bydel med mange store etageejendomme fra måske tyverne og

14 tredverne, bydelen ligger sydvest for centrum og egentligt ikke langt derfra. Vi tog sporvognen ind gennem centrum og op nordøst for byen. Her lå de flotte villaer, men også en lang række campingpladser. De lå faktisk bedre end vi kunne huske fra tidligere. Men vi er nu godt tilfreds med vor campingplads Sunny vest for centrum. Vi var taget herop for at se slottet Troja. Det blev en rigtig spændende oplevelse. Der var dog kun rundvisning på tjekkisk, men der var plancher på engelsk. Slottet havde mange kønne sale, med malerier og mange flotte loftsmalerier, men mest imponerende var en stor sal i hele slottets bredde. Loftet var let hvælvet, men ved hjælp samme teknik som Michelangelo havde brugt i det sixtinske kapel virkede loftet meget højt, alle siderne og loftet var fantastisk malet, så det så meget højere ud end det var, det var meget imponerende. Rundturen varede en time og slottet var meget kønt. Vi fortsatte gennem slotshaven med til Vatla, her var lavet en fodgænger / cykelbro over til en ø. Her fandt vi en sportsklub, hvor vi fik en tiltrængt øl og Peter fik en portion gullasch og en pose chips for 155 tjekkiske kroner. Vi fortsatte over flodens anden del, kom til en meget stor park, nærmest skov, over til en bydel, hvorfra vi tog en sporvogn til centrum. Vi kiggede lige ind i folkets hus gik op og ned ad Vaslayske Namski for at tage afsted med byen. Vi var tilbage på campingpladsen klokken 19. I morgen kører vi videre mod nord. Mandag den 20. september Vi stod op klokken 7 og forlod Prag klokken 9 og da vi havde boet vest for byen, var vi hurtig forbi lufthavnen og ude på landet. Snart efter begyndte bjergene mod nord at dukke op og inden vi så os om var vi inde i Tyskland. Nu var der straks mange flere byer, men vi kørte uden Chemnits og Magdeburg uden trafikproblemer. Vi passerede Leipzig og fulgte motorvejen mod Braumschweig til nær Hannover, hvor en motorvejs forbindelse førte os til Allertal og den campingplads, vi før har boet på. Vi var fremme klokken

15 18 efter 595 kilometer, så det havde været hård tur for Peter, men vi havde altså ingen trafikalproblemer overhoved. Inden aftensmaden gik vi en hurtig tur i Leine Allertal, vi trængte til at røre kroppen efter den lange køretur. Tirsdag den 21. september Vi kørte videre og heller ikke nu mødte vi særlig meget trafik, så vi nåede tidligt frem til Bramsee camping, samme sted som vi boede på hjemturen I foråret. Vi spiste frokost i dejlig sol og gik en lang tur på landevejen og forbi Bramsee inden aftensmaden. Kilometertæller 195 Onsdag den 22. september Stadig skønt vejr og efter morgenmaden fortsatte vi til grænsebutikkerne i Padborg, hvor vi købte diverse vine og slik til vinterens fornøjelser. Så fortsatte vi til Kolding, hvor vi endnu engang flyttede ind på campingpladsen. Efter frokost kørte vi hen til Sarah, lånte hendes bil da vi havde fået lov til at hente David. Sammen med Simon kørte vi derhen, David blev heldigvis glad for at se os. Vi havde en hyggelig dag sammen med Jørgen, Sarah og børnene Vi kørte i dag 164 kilometer fra Bramsee til Kolding. Dagen efter kørte vi hjem til Værløse, hvor alt stor som det skulle. Kilometertælleren stod på da vi var hjemme. Vi kørte i alt på turen 2823