Bygherrevejledning. kloak OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER

Transkript

1 Bygherrevejledning kloak OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER

2 Orientering RetningslinJer FOR UDARBEJDELSE AF KLOAK- OG VANDPROJEKTER Denne vejledning er tænkt som en hjælp for bygherre og dennes rådgier i byggemodningsprojekter. Den beskriver proceduren og hvem der forestår de enkelte aktiviteter. Aarhus Vand A/S er selskab for kloakforsyning i Aarhus Kommune og vandforsyning i en stor del af kommunen. Aarhus Vand har forsyningspligt til matrikelgrænse. I nye lokalplanområder skal bygherre eller dennes rådgiver rette henvendelse til Aarhus Vand inden projekteringsfasen går i gang. Aarhus Vand udarbejder og projekterer kloak- og vandprojekter i forbindelse med byggemodninger. Dette indebærer, at bygherre eller dennes rådgiver fremsender relevante projekttegninger herunder projekt for vejanlæg til Aarhus Vand. Aarhus Vand står ligeledes for opmåling af det udførte kloak- og brugsvandsanlæg. Aarhus Vand udarbejder efter modtagelse af projekttegninger herunder vejprojekt, et komplet kloak- og/eller vandprojekt. Bygherren eller dennes rådgiver skal afklare med Aarhus Brandvæsen, om der skal opsættes brandstandere i byggemodningsområdet. Det komplette kloak- og/eller vandprojekt overdrages til bygherres entreprenør eller rådgiver. Projektet gennemgås med entreprenøren på et overdragelsesmøde, inden opstart på udførsel af ledningerne. Brugsvand: Aarhus Vand leverer og svejser selv vandledninger herunder etablering af komponenter og fittings. Opmåling foretages i åben grav inden jorddækning. Efter udførelse kloak: Aarhus Vand overtager kloakanlægget frem til skel efter udførelsen. Opmåling af det udførte anlæg foretages efterfølgende.

3 2/3 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER Om bygherrevejledningen tre typer af udstykninger Krav til udførelse og dokumentation for udført anlæg fremgår af denne Bygherrevejledning. Dette gælder for kloakanlæg, der skal overtages af Aarhus Vand. Der skelnes mellem følgende tre typer af udstykninger: - Storparcel én fremtidig matrikel Byggemodning udføres for udlejningsbyggeri, som eksempelvis andelsboligforening, boligforening eller lignende på en lokalplanlagt storparcel. Brugsvand: Aarhus Vand etablerer, ejer og vedligeholder vandledningerne frem til det matrikelskel, der er gældende på udførelsestidspunktet. Enkeltstik, kloak: Er det et lille område (en enkelt parcel), der ligger i byzone, kan det sandsynligvis kloakeres ved udførelse af nye stikledninger med tilslutning til det eksisterende kloakanlæg. Nye stikledninger rekvireres hos Aarhus Vand mindst fire uger før etableringen af kloakanlægget på parcellen påbegyndes. - Storparcel udstykkes i flere parceller Byggemodning udføres for ejerboliger, eksempelvis villaparceller, tæt/lav boligbebyggelse med lodrette lejlighedsskel på egen matrikel. Desuden er erhvervsbyggeri også omfattet. - Nyt lokalplanområde Udstykning i flere matrikler.

4 AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Afklaring Bygherre eller dennes rådgiver retter henvendelse til Aarhus Vand inden projektets opstart, således at Aarhus Vand kan igangsætte projektering af kloakanlægget og/eller brugsvandsanlægget. Bygherre eller dennes rådgiver skal fremsende nødvendigt projektmateriale herunder vejprojekt, en udstykningsplan samt en koordinerende ledningsplan. Krav til vejprojekt: - Koter på færdig vej skal anføres. - Placering af vejvandsledninger inklusive stikledninger. Krav til koordinerede ledningsplan: - Som udgangspunkt følges Aarhus Kommunes principskitse for placering af ledninger. - Kloakledningerne skal som udgangspunkt placeres midt i kørebanen. - Vandledninger skal som udgangspunkt placeres i fortov. Stophaner placeres ca. 0,5 m uden for skel i offentligt areal. Byggemodningsområder udlagt til spildevandskloakering Kloak: I Spildevandsplanen er der udpeget byudviklingsområder, hvor der alene skal spildevandskloakeres. Her skal regnvandet håndteres lokalt, det vil sige inden for lokalplanområdet. Aarhus Vand har som udgangspunkt ingen pligt til at modtage og håndtere regnvand i disse områder. Bygherre og Aarhus Vand afklarer allerede i lokalplanfasen sammen mulighederne for, hvorledes håndteringen af regnvand skal finde sted i disse områder. Aarhus Vand ønsker at fremme lokal håndtering af regnvand inden for byggemodningsområdet, i stedet for etablering af traditionel regnvandskloak. Der er store perspektiver ved lokal håndtering af regnvand og rigtig mange muligheder for hvorledes lokal håndtering af regnvand kan finde sted.

5 4/5 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER Bygherre får foretaget en undersøgelse af nedsivningsmulighederne via geoteknisk firma. Konkluderes det, at regnvand ikke kan nedsive, kan der etableres et regnvandsanlæg. Regnvand fra huse og veje kan også afledes via traditionel regnvandskloakering til regnvandsbassin. Regnvand kan også afledes i åbne render. Herefter har bygherre to muligheder: 1. Designe og etablere et regnvandsanlæg og etablere et spildevandslaug, f.eks. i grundejerforeningen, der efterfølgende driver anlægget. Bygherre søger Center for Miljø og Energi om udledningstilladelse. Der betales ikke tilslutningsbidrag for regnvand. 2. Bede Aarhus Vand om, at designe det regnvandsanlæg, som på forhånd er aftalt mellem bygherre og Aarhus Vand. Når bygherre har byggemodnet et område betaler bygherre fuldt tilslutningsbidrag og Aarhus Vand overtager efter forudgående indgået aftale kloakanlægget. Anlægget overtages og betales af Aarhus Vand såfremt anlægget er udført efter Aarhus Vands retningslinjer og såfremt det kan godkendes af Aarhus Vand. Ved f.eks. bassiner eller render og LAR-løsninger, der ønskes udført ud over de sædvanlige retningslinjer, betaler Aarhus Vand et beløb, svarende til hvad anlægget, udført efter Aarhus Vands normale krav, ville have kostet. Det vil sige, at Aarhus Vand betaler for ind- og udløbsbygværker, traditionelle rørføringer, render og bassiner, som består af en fordybning regnet fra bar mark Aarhus Vand overtager og betaler ikke anlæg beliggende på privat grund. Efter overtagelse af regn-

6 AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE OVERTAGELSE Afklaring (fortsat) vandsbassiner, render og LAR løsninger udfyldes og tinglyses en deklaration som den vedlagte. Brugsvand: Aarhus Vand er ikke forpligtet til at levere vand til direkte sprinkling. Som udgangspunkt må det forventes at bygherre skal betale, etablere og vedligeholde et reservoir. Byomdannelsesområder: Byomdannelsesområder er typisk erhvervsområder, der omdannes til boligområder. Området er ofte allerede kloakforsynet og forsynet med brugsvandstik. Dette har indflydelse på fastsættelse af kloaktilslutningsbidraget og anlægsbidraget for brugsvand. For afklaring af forholdene vedrørende kloaktilslutningsbidrag og anlægsbidraget for brugsvand skal bygherre rette henvendelse til Aarhus Vand. I den forbindelse skal håndteringen af regnvand afklares, i forhold til kravene i spildevandsplanen. Bygherre kontakter Aarhus Vand inden bebyggelsesplanen ligger fast for afklaring af placering af spildevands- og regnvandsstik og areal til regnvandsbassin. Såfremt der er andre bindinger, f.eks. parkeringskælder, skal disse oplyses.

7 6/7 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Projektering Aarhus Vand forestår projektering af kloak- og brugsvandsanlægget. Aarhus Vands projektering baserer sig på gældende lokalplan, spildevandsplan og forsyningsdirektiv. Såfremt naboarealer til den aktuelle byggemodning kan forventes udstykket, inddrages disse arealer i design af det nye kloakanlæg og drikkevandssystem. Aarhus Vand starter herefter projektering af kloakanlægget og drikkevandssystemet. Aarhus Vand og bygherre koordinerer arbejdet i projekteringsfasen. Kloak- og vejprojektet skal koordineres, herunder hvordan vejafvandingen skal foretages. I kloakprojektet angives tracé, ledningsdimensioner, materialer, brønd/ bygværksplacering, stikplacering, regnvandsbassinets placering, størrelse m.m. og en tilbudsliste, som skal anvendes hvis projektet sendes i udbud. I drikkevandsprojektet angives tracé, ledningsdimensioner, materialer, ventiler, stik- og stophaneplacering, udførselsmetode og eventuelle brønde og brandstandere. Brugsvand: Aarhus Vand indhenter tilbud hos jordentreprenøren der er på pladsen for en pris på at grave renden til vandledninger, komprimere omkring ledningerne og dække til, samt for at være behjælpelig med løftehjælp af rørmaterialer. Tilbuddet gives på baggrund af projekttegning fremsendt af Aarhus Vand samt Fagbeskrivelse for jordarbejder ved Aarhus Vand (SAB). Aarhus Vand indhenter tilladelse til krydsning af jernbaner og åer ved de respektive myndigheder. Kloak: Aarhus Vand fastlægger det topografiske opland ud fra terrænkurver i området. Områdets udstrækning skal sikre at opstrøms arealer kan afvandes (drænafstrømning). Aarhus Vand markerer kendte dræn/ hoveddræn på projekttegning. Aarhus Vand har ingen ansvar over

8 AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Projektering (fortsat) for drænledninger, men i det omfang dræn krydser planlagte regnvandsledninger, skal bygherre reetablere dem. Det færdige kloakprojekt inklusiv en tilbudsliste overdrages til bygherres rådgiver. Derefter indhenter bygherre priser på udførelse af byggemodningsprojektet herunder kloakanlægget. konkurrenceudsat ved indhentning af minimum tre tilbud. Sker dette ikke, fastsætter Aarhus Vand værdien af kloakanlægget. Aarhus Vand indhenter ligeledes udledningstilladelse for regn- og spildevand ved miljømyndigheden, samt vurderer, om der er eventuel behov for en pumpestation. Denne leveres og etableres af Aarhus Vand. Priserne på udførelse af kloakanlægget skal være

9 8/9 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Opstart Bygherre skal forestå indhentning af alle nødvendige myndighedsgodkendelser eksempelvis approbation, gravetilladelse, skilteplan, arkæologiske undersøgelser m.m. Opstart i marken kan først finde sted når værdien af kloakanlægget er fastsat og godkendt af Aarhus Vand samt når projektet er approberet af Aarhus Kommune. Opstart i marken med drikkevandsystemet kan finde sted når bygherren har betalt anlægsbidrag for vand, og når projekttegning fra Aarhus Vand med brugsvandsledninger er godkendt af bygherren eller dennes rådgiver. Anlægsarbejdet skal udføres under kontroltilsyn fra Aarhus Vand. Navn og telefonnummer for kontroltilsynet på kloak vil fremgå af approbationen. Kontroltilsynet skal orienteres om tidspunkter for arbejdets start, afslutning samt midlertidige afbrydelser under udførelsen. Bygherren har ansvaret for indkaldelse til sikkerhedsmøder, hvor Aarhus Vand ønsker deltagelse. Bygherren har endvidere ansvaret for at Aarhus Vand modtager referat fra sikkerhedsmøderne.

10 AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Gennemførelse Af Teknisk Vejledning fremgår øvrige krav til udførelse af kloakanlægget. Af Fagbeskrivelse for jordarbejder ved Aarhus Vand (SAB) og Fagbeskrivelse NO-Dig ved Aarhus Vand (SAB) fremgår øvrige krav til udførelse af drikkevandssystemet. Disse beskrivelser udleveres i forbindelse med byggemodningsprojekter til bygherren og/eller entreprenøren. Projektændringer og eventuelle ekstraarbejder skal godkendes af Aarhus Vand/kontroltilsynet. Ø 600 mm støbejernsdæksler inklusive karme samt asfaltstop er en bygherreleverance.

11 10/11 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER AFKLARING PROJEKTERING OPSTART GENNEMFØRELSE AFSLUTNING Afslutning Materialer og komprimeringskontrol Bygherre afleverer dokumentation for de indbyggede materialer og komprimeringskontroller til Aarhus Vand. TV-inspektion og opmåling Aarhus Vand forestår TV-inspektion og opmåling af det udførte anlæg samt tæthedsprøvning af drikkevandssystemet og idriftsættelsesprocedure. Aflevering Aflevering af det udførte kloakanlæg kan finde sted, når: - al dokumentation, herunder TVinspektion og opmåling, er godkendt af Aarhus Vand. - bygherre sammen med Aarhus Vand har foretaget en besigtigelse af kloakanlægget. Deklaration Bygherren forestår at følgende anlæg deklareres inden for lokalplanområdet: - Ledninger på private arealer og i fællesarealer. Ledninger uden for vejareal - Regnvandsbassiner - Eventuelle driftsveje - Pumpestationer. Overtagelse Aarhus Vand fremsender bekræftelse på overtagelse når al dokumentation og sikkerhedsstillelse er modtaget og godkendt.

12 Teknisk Vejledning KLOAK Teknisk Vejledning er en vejledning til Standardbeskrivelse kloakering af byggemodninger af nov Tilslutningspunkter Bygherre skal kontrollere kote og placering på tilslutningspunkterne til det eksisterende kloakanlæg. Projekt Der udføres projekt omfattende: - Oplandsplan med alle oplysninger for dimensioneringen af kloakanlægget. - Afløbsplan med oplysning om: Ledninger: Længde, dimension og fald. Brønde: Nummer, dimension, bundkote og dækselkote. - Stikledninger: kote på stikledning ved skel. - Stikledninger udføres, så vidt det er muligt, vinkelret på vejanlæg. - Vinkeldrejninger, materialeskift og dimensionsskift skal ske i brønde. Ingen bøjninger eller reduktioner på ledninger. - Detaljer for eventuelle bygværker og regnvandsbassiner. Dimensioner Følgende dimensioner udføres: - Hovedledninger: Min. ø 200 mm. - Stilkedninger: Min. ø 160 mm, lægges med 20 fald. (Aarhus Vand sætter ikke skelbrønde). - Stikledninger til storparceller: Min. ø 200 mm (tilsluttes i brønd). - Brønde på hovedledning: Min. ø 600 mm. Materialer Der anvendes følgende materialer for ledninger og brønde: - Ledninger udføres i glat pvc til og med ø 500 mm (DS 1401, klasse SN 8 og mærket Nordic Polymark). - Tilslutninger til PVC-ledninger udføres med grenrør til og med ø 315 mm og der kan anvendes sadelgrenrør fra ø 315 mm og større dimension. - Tilslutning kan udføres ved på-

13 12/13 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER boring på ledninger og brønde over ø 315 mm og betonbrønde. - Brønde udføres i min. ø 600 mm. Bundløb skal være tilpasset de tilsluttede ledninger med hensyn til retning og dimension, som Tegrabrønd fra Wavin - Topringe ved betonbrønde udføres i plast. - Brønde i terræn forsynes med topkegle og støbejernsdæksel. - Samlemuffer som VA koblinger (Fernco) fra Lauridsen. Der kan anvendes andre materialer efter forudgående godkendelse hos Aarhus Vand. Ø 600 mm støbejernskarme-/dæksler samt asfaltstop for brønde er normalt bygherreleverance, rekvireres ved Aarhus Vands projektleder. Approbation Approbatioan indhentes ved Center for Byudvikling og Mobilitet. Det vil fremgå af godkendelsen, hvilke ledningsstrækninger, der kan overtages af Aarhus Vand. Følgende overtages ikke: - Fælles private stikledninger - Vejafvandingsledninger - Vejbrønde med stikledninger - Regnvandsbassiner inkl. driftsveje. - Drænledninger Krav til vedligeholdelse af regnvandsbassiner m.m. vil fremgå af deklaration. Denne tekniske vejledning erstatter ikke den særlige arbejdsbeskrivelse for jordarbejder. I tilfælde af tvister er standardbeskrivelsen gældende. Standardbeskrivelsen kan findes på Aarhus Vands hjemmeside.

14 Tilslutningsbidrag Takstblad Tilslutningsbidrag på kloak og anlægsbidrag for brugsvand fremgår af takstbladet på Aarhus Vands hjemmeside. Kloak Storparceller: Tilslutningsbidragets størrelse beregnes ud fra antal boligenheder. Villaparceller: Tilslutningsbidragets størrelse beregnes ud fra antallet af villaparceller (anlæggets værdi modregnes ved overtagelse). Erhverv: Tilslutningsbidragets størrelse beregnes ud fra arealet af matriklen. Brugsvand Anlægsbidraget på brugsvand beregnes efter kravene i det enkelte byggemodningsprojekt og skal være betalt før anlægsarbejdets udførelse.

15 14/15 bygherrevejledning KLOAK OG BRUGSVAND I BYGGEMODNINGER Kontakt Aarhus Vand Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Tlf pop@aarhusvand.dk Moesgård Museum Moesgård Museum Moesgård Allé Højbjerg Tlf moesgaard@hum.au.dk Byggemodningsmedarbejdere Aarhus Vand Henrik Bech Haagaard Tlf hbh@aarhusvand.dk Lisbet Ringgaard Davidsen Tlf lrd@aarhusvand.dk Morten Østergaard Tlf mon@aarhusvand.dk Helle Matthiesen Tlf / hma@aarhusvand.dk Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse (Gravetilladelser) Kalkværksvej Aarhus C Tlf.: byensanvendelse@aarhus.dk Center for Byudvikling og Mobilitet (Planafdelingen approbationer) Kalkværksvej Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Center for Miljø og Energi (Byggesagsafdelingen) Grøndalsvej 1C 8260 Viby J Tlf.: byggesag@mtm.aarhus.dk

16 Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Tel aarhusvand@aarhusvand.dk Design: Grafisk Plus April 2016