Byrum og byudvikling - nogle perspektiver John Pløger, juli 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrum og byudvikling - nogle perspektiver John Pløger, juli 2008"

Transkript

1 Byrum og byudvikling - nogle perspektiver John Pløger, juli 2008 John Pløger er dr. art. og lektor på Roskilde Universitetscenter. Akademisk partner i Byens rum som udviklingsstrategi. Byens rum som udviklingsstrategi er et tværfagligt udviklingsprojekt, der søger at udvikle en ny tilgang til, hvordan byens offentlige rum kan virke som katalysator for udvikling af byens rum ved et fokus på forandring og betydning som strategiske redskaber. Projektet er forankret hos Juul Frost Arkitekter, FORSKNING+KOMMUNIKATION ved Helle Juul med John Pløger fra RUC som akademisk partner. Byens rum som udviklingsstrategi løber indtil efteråret 2009 og er fi nansieret af Realdania. Se for yderligere information.

2 1 Indledning Byrum er i fokus, i særdeleshed i det politiske fokus. Det skyldes ikke mindst bykonkurrencen, men også fremkomsten af urbane fænomener som gentrifi cation og kreative klasse, der formodes at stille høje krav til byrummets kvalitet. Byrummets kvaliteter, og hvad der er byrums-kvaliteter, er også meget debatteret indenfor arkitekturfaget. Byens rum som udviklingsstrategi er opstået gennem den øgede dialog mellem arkitekter og samfundsvidenskab, der er resultatet af den bypolitiske og planfaglige forståelse af, at byrum er mere end rum, funktionalitet, form eller arkitekturværk. Arkitektkonkurrencer beskæftiger sig mere og mere med helheden, miljøet, atmosfæren og andre socio-kulturelt og menneskelige diffuse forhold. Måske er drømmen og begæret mere vigtig end rummets faktiske materialiteter? Måske er det mere vigtigt hvad der foregår, end hvor det foregår? Måske skal vi til at tænke rum som noget foranderligt, frem for noget der holder i 100 år? Et delmål for arbejdet er at få dels et kritisk blik på og forståelse af byens kræfter, dynamikker og strømme, og et andet delmål er at omsætte dette til nogle forslag til, hvordan man kan arbejde med disse forhold. Som en indgang til arbejdet fremstiller vi her den grundlæggende tænkning for dette projekt, der så bliver inspireret og kvalifi ceret gennem vores seminarer, konferencer og antologier. 2 Aktuelle bypolitiske tænkning Ingen by med respekt for sig selv har ikke et arbejde med at udvikle deres byrum, og det sker for alle som en del af en mere eller mindre klar byudviklingstænkning. Sønderborg, Frederikshavn, Svendborg, Esbjerg og Korsør er i startfasen, og Vejle, Horsens, Kolding og Skanderborg har været der et stykke tid, og de store byer har været der længe, men ofte uden egentlig byudviklingsstrategisk tænkning. De har levet af f.eks. at være regionale bycentre eller konference-/turistbyer. Odense har opdaget, at det ikke er nok at være landets 3.største by og være H.C. Andersens by. Der er en række honnør-ord i spil, hver gang politikerne skal sige et ord om byen eller beskriver planer for dens udvikling. Det er: Grønne værdier: Der tales om parker og grønne områder for borgeren, men der tales også mere og mere om den bæredygtige byudvikling, hvor trafi k og CO2 forurening i dag anses som de vigtigste problemer at løse. Det gode byliv Nydelsens by er kommet i centrum. Der skal være kulturelle events, æstetisk attraktive rammer, promenader, uformelle mødepladser, rekreations-tilbud, spændende arkitektur og international arkitektur i byen. Forskellighed-i-fællesskab Byen skal være for alle, den skal kunne rumme byboernes forskellighed og den skal have mødesteder hvor denne forskellighed kan komme til udtryk. Da byerne er mere og mere præget af immigration og internationalisering af erhvervsliv, forskning og undervisning er det også væsentligt, at der bliver skabt rum for denne kosmopolisme. 2/18

3 Spektakulær arkitektur De danske byer er vendt tilbage til en arkitektur-tænkning, der egentlig bystrategisk blev forladt for en del år siden, nemlig at tænke i enkeltværk med stor signalværdi. Det er en fyrtårnsstrategi, som man ellers har kritiseret f.eks. Bilbao for at tage bl.a. på bekostning af andre behov i byen.»det går stærkt«, hævdede Klaus Bondam til et debatmøde om Metropolen og boligbyen. Der er ikke tvivl om, at København som mange andre byer har fået sat et omfattende engagement omkring byens udvikling i gang, også med hensyn til at få aktiveret borgeren i debatten. Byerne vil gerne fremstå som byer, der vil lytte, debattere og kritiseres, i hvert fald ud fra det som Bondam betegnede som det begrundede argument. Der er bare det, at den del af byudviklingsdebatten, der handler om byrum, helt er domineret af arkitekter og deres diskurser og tænkemåder. De har haft magt til at få æsteticismen til at beherske debatten (højden på husene, byggestil og arkitektonisk tradition, byrummets helhed mv.). Det skal være pænt og ordentlig. Alle er for så vidt enige om at, der skal være plads til alle i byen, bare ikke når det gælder arkitektur og byrumsformning. Man gør for lidt ud af at diskutere det meningsfulde byrum. Når man diskuterer byrum ift. byudviklingen er det turistens byrum, dvs. shopping, events, metropolzoner, oplevelser, 24-timers festbyen, celebrity - arkitektur (alle skal have Gehry, Liebeskind, Sjooters, Holl), kunsten i museerne, teater og opera som events i byrummet. Dette er ikke hverdagslivets byrum, og det er primært den kreative øvre middelklasses byrum. Det er som sådan det symbolsk-imaginære byrum der satses på set i relation til behovet for den kreative, innovative og vækstorienterede by. Der satses mange ressourcer på at sikre eller genopfi nde byens arkitektoniske arv og identitet, udvikle byrummenes æstetiske kvalitet, kulturhistoriske referencer og udvikle nye spektakulære boliger og arkitekturværk (BIGs forslag til VEJLE boliger langs havnen er et eksempel på dette). Der er ikke megen fokus på det den engelske forfatter Jonathan Raban for mange år siden kaldet The Soft City (1972), dvs. byen for de bløde værdier. Byerne satser meget på deres centrums- og havneområder (hvis der er nogen), og i dag fokuseres der på kvaliteten i mangfoldigheden af byrum. Bylivet er vaner og rutiner, men også fl ydende og mobilt og mange benytter mange forskellige byrum i løbet af dagen og ugen. Byens offentlige rum stimulerer den æstetiske sans, oplevelsen, nydelsen både positivt og negativt. Byrummenes mangfoldighed af aktiviteter, mennesker og relationer er en stimulans i sig selv, på godt og ondt. Man irriteres og frustreres, man nyder og forestiller, men man kan også frygte visse byrum. Byen er for blikket og alle sanser, og det er den by man forsøger at ramme i den nuværende byrumspolitik. Det er således ikke nok at sige, at byrummet eksisterer som repræsenteret gennem ord, diskurser, arkitektur eller objekter i rum, fordi det at sanse byen ikke kan reduceres til, hvad der kan siges. På den anden side opkommer byens mening og betydning, fordi subjektet er del af intersubjektive betydningsskemaer og har en subjektiv fortolkning af det bymæssige landskab og dets liv. Individer tilskriver byen mening, men henter også inspiration fra deres begær, drømme, erfaringer, levemåder, livsfi losofi er og fra en mængde andre fænomener, som f.eks. hvad der faktisk foregår og hvordan det tolkes. 3/18

4 3 Byrumsteori set socio-rumligt Traditionelt har byteorien set på økonomi og politik som de afgørende faktorer for byudviklingen og rumproduktionen. Det vil sige, at markedskræfterne, kapital og ejerforhold anses for at spille den betydende rolle for byrumsudviklingen. Denne tilgang var og er vigtig i forståelsen af en lang række strukturelle forhold i byen, spændende fra infrastruktur, bolig-planlægning, social politik og udviklingen af fritids- og konsumverdenen. Diskussionen er vendt tilbage i form af debatten om neoliberalismen, hvor argumentet er, at marked og kapital har fået stor indfl ydelse på bypolitik og planlægning gennem satsningen på public-private partnerships. Bygningen af Operaen og Ørestad ses som effekter af denne udvikling. Det byteoretiske felt er, især internationalt, enormt og ethvert forsøg på at påstå, at der kan gives et overblik, må ignoreres. Forsigtigt kan man overordnet sige, at der fi ndes en 3-4 dominerende perspektiver på byen, nemlig det økonomiske, det socio-kulturelle, det arkitektoniske og det tekstlige (Pløger 2001), men som byrum er byen diskuteret som byform, byplanlægningsidéer i et historisk perspektiv, bykonkurrence og byen som et meningsfuldt sted at leve og bo. Inden for hvert af disse felter fi ndes der en myriade af forskellige perspektiver og teorier, men der er næppe tvivl om, at indenfor den kritiske byteori har der været nogle afgørende hovedstrømninger teoretikere og perspektiver hvis vi ser på de sidste år. Det er disse, som bliver fremhævet her. Gridbyen eller kvadraturen er måske det mest kendte eksempel på funktionel byplanlægning (se f.eks. Kjærsdam 1995). Det var et planlægningsideal, der blev formuleret 800 år fvt. (Millet), men grid-byen kendes fra både renæssancen, merkantilismen og den fremvoksende industrialisering i 1600-tallet. Det blev et ideal, der også var en inspiration for fremkomsten af den effektive industriby. Byform handler om at se byen som en rumlig-landskabelig struktur og at se på dens fysiske udtryk i form af pladser, gader og boliger. Der kan f.eks. være tale om at fremhæve Haussmanns boulevardisering af Paris , 1930 ernes Fingerplan for København eller 1950 ernes suburbanisering i Danmark og i det hele taget Skandinavien. Bech-Danielsen (2006:170-71) viser, hvordan man kan følge en line fra ernes karrébebyggelse i København, over 1900 tallets villaer, 1920 ernes muremestervillaer, 1940 ernes rækkehuse, 1950 ernes statslånshuse, 1960 ernes etageboliger, 1970 ernes blokbebyggelse, parcelhuse og gårdhavehuse, 1980 ernes tæt-lav og Høje Tåstrup som en historisk-arkitektonisk linje, hvor byen voksede fra centrum og til forstæderne. Haussmanns boulevardisering af Paris i midten af 1800-tallet er et andet eksempel på ønsket om at effektivisere cirkulationen af varer og mennesker i byen. Også her indgik som tidligere en udstrakt zonering af byerne. Havebyerne er et eksempel på en planlægning, der lagde vægt fællesskabet og hverdagslivets behov frem for trafi kken og cirkulationen, mens den københavnske Fingerplan så at sige ville forene trafi kken og havebyen som ideal. Kevin Lynch udviklede i 1950 erne sin metode til at få lokalbefolkningen til at afl æse stedets fysisk-landskabelige pejlemærker, og han identifi cere distrikter, grænser, landemærker og knudepunkter som det borgerne opfattede som særtrækkene (Kjærsdam 1995:73). Byformningen repræsenterer imidlertid ikke kun idéer om den fysiske formning af byen, men arkitekturteorien udviklede svar på de problemer faget mente, byen stod over for. Funktionalismen er et eksempel på dette. Funktionalismens idé er blevet beskrevet på følgende måde:»den arkitektoniske form var en frihedens stil, den sociale funktion et lighedens udtryk: Også i samfundets ydre form kunne 4/18

5 klasseskellene ophæves, og de tilbagestående befolkningsgruppernes miljøstandard styrkes«(gunnar Asplun, her Bech-Danielsen 2004:10). Funktionalismen handlede om lighed, frihed og sundhed, og Le Corbusiers monumentale forstæder skulle give de mindrebemidlede store, lyse kvalitetsboliger, stimulere til at mødes i det offentlige rum, og have lys og grønt som omgivelser for fællesskabet. 1 I dag ser vi i lyset af den inter-urbane konkurrence en ny interesse for byens former, men nu i form af en kolossal satsning på spektakulær arkitektur, enten i form af sportsarenaer, shopping malls, konferencecentrer, museer eller renovering af de-industrialiserede havneområder og boligbygning langs havnefronten. Vi har fået signalarkitektur i forening med celebrity-arkitektur, hvor der er etableret en arkitektelite, som inviteres til at bygge i byer, der ønsker at styrke sin position i den interurbane konkurrence. Daniel Liebeskinds jødiske museum i Berlin var et af de første arkitekturværker, hvor værket viste sig at være mere interessant end museet. Inden for det økonomiske perspektiv har den marxistiske teori om kapitalakkumulation og dens bymæssige og sociale virkninger været fremherskende (Tonboe 1988). Her bliver byen set som det centrale sted for kapitalens strømme af penge og varer, bl.a. gennem kapitalens cirkulation i ejendomsmarkedet. Et af de nyere eksempler på denne retning er teorien om rent gap førende til en urban gentrifi cation. Gentrifi kationsteorien har faktisk haft stor indfl ydelse på den aktuelle debat om nye byudviklingstendenser langs havnefronterne og mere forventet for analysen og debatten om transformationen af nedslidte bydele som f.eks. Vesterbro i København og Grünerløkka i Oslo (Aspen 2005). Det er mere den socio-kulturelle gentrifi kation, der er fokuseret på, end den politisk-økonomiske forklaring. I de senere år har vækst været et centralt tema med speciel fokus på den kreative by og dens bykonkurrencebetingelser (Cronin & Hetherington 2008). Storbyernes position som produktionssted er forandret til byer for udveksling af varer, konsumtion og kreative erhverv (og en uformel økonomi der er politisk negligeret). Informationsalderen har på trods af andre prognoser ført til en revitalisering af byerne som steder for nærhed, face-to-face møder, netværksdannelser og tillidsbaserede relationer. I den nyere byteori ses byen og bylivet som formet i en socio-spatial rumlighed, hvor pointen er, at byens rum og materialiteter er skabt af sociale væsener og indgår i en dialektisk relation til mennesker, der bruger rummene (Lefebvre 1991, Simonsen 2006). Lefebvre er blevet kendt for hans begrebsliggørelse af dette forhold gennem begreberne rumlig praksis (brug af rum), rummets repræsentationer (eksperternes rum) og repræsentationernes rum (menneskets rum i dets symbolisme og passive brug). Her kommer det meningsfulde byrum ind i billedet, dvs. de repræsentationer omkring byrum, der skabes af menneskers hverdagslige praksis gennem rutinemæssige handlinger, symbolske tilskrivninger, kropslige erfaringer og oplevelser i rum. Mere præcist kan man tillægge (Shields 1999), at dette er kulturelt og refl eksivt tilskrevne betydninger til rumlige forhold, og narrativerne og kronotoperne (Simonsen 2006) er således vigtige for en forståelse af byrummenes mening og betydning. 1 Claus Bech-Danielsens bog (2004) Moderne arkitektur hva er meningen? giver en fremragende indsigt i disse aspekter af dansk/skandinavisk modernisme. 5/18

6 Der fl orerer nye buzz-words i dansk bypolitik og planlægning f.eks. kreative klasse, kreative by, innovative by, byturisme, interurban konkurrence, governance og event-byen. Dette er vigtige, symbolske repræsentationer for den moderne by, der gerne vil vise handling og attraktivitet, og især byrummet er kommet meget i fokus som attraktionsfaktor med æstetiske, event og socio-rumlige kvaliteter. 4 Byers nye udfordringer Amin & Graham (1997) forsøger at beskrive de socio-rumlige forhold som for tiden behersker tænkningen omkring byen og byudviklingen. Det er en tænkning, hvor rummet er i centrum og derfor også hvordan der bedst kan planlægges for disse forhold. Bypolitisk, planfagligt og byudviklingsstrategisk tænkes byen som værende en node i det globale netværk. Byen er et nexus, dvs. hvad den skaber gennem den relationelle nærhed i en verden af hastige strømme. Byen betragtes som den regionale og nationale økonomiske motor, og her er den kreative by i fokus. Den kreative by er centreret omkring urban kultur og turisme (f.eks. også night-time economy ), kreativ virksomhed indenfor medier, underholdning, IT, avanceret service, udøvende kunstnerisk virksomhed (herunder også gallerier, museer, teater mv.). Denne bys borgere kræver mange symbolsk betydningsfulde arenaer ift. livsstil, arbejde og fritid. Nodal byen og den kreative by fordrer stedstæthed og grader af stedsbundethed i form af relationer, agglomerationer og uformelle face-to-face kontakter. Men det er også en multiplex by skabt af en samtidighed af multiple rum, tider og sammenvævninger, hvilket på den anden side også skaber forskellighed og modsætninger pga. forskellighed. Den urbane heterogenitet de multiple socio-rumlige cirkler og den kulturelle hybriditet skaber en kompleks basis for det bypolitiske og byplanlægningsmæssige arbejde, hvor byaktørerne ofte har svært ved at navigere og udpege de relevante kræfter og processer, som de er oppe imod eller burde samarbejde med. Ser man på den helt aktuelle by- og planlægningsteori (Amin & Thrift 2002, Hillier 2007, Hubbard 2006) ser vi en vending mod fi losofi en (især den vitalistiske), fænomenologien (kroppen) og hermeneutikken (perspektiver), i forlængelse af det som engang blev omtalt som post-strukturalismen. Der er ofte tale om en indfl ydelse og udvikling af en tænkning, der ikke refl ekteres i denne sammenhæng, men som en teoretisering og begrebsdannelse der abonnerer epistemologisk, ontologisk og socialteoretisk på disse fi losofi er. Man kunne forsøge at se det som skitseret i modellen. Arkitekturens rum Bylivets fænomenologi Urbanisme Byrum og meningsfulde byliv Grunden til at vi tør påstå, at der fi ndes en mere eller mindre eksplicit reference til denne model er, at det meste af den nyere byteori anvender begreber som kræfter, forbindelser, netværk, relationer, 6/18

7 kompleksitet, diversitet, det imaginære, nodalitet, punkter mv. som del-dimensioner i byens bestemmende konstitueringsrelationer og skabelse af dens særlige konfi gurationer, konstellationer og re-fi gurationer. Arkitekturens rum Der er de seneste år opstået en kolossal politisk bevågenhed ift. den symbolske signalværdi af spektakulær arkitektur, men samtidig har der ikke været den samme politiske forståelse for arkitekturen som også byrums-formning. Der har således været en stærk kritik af byrumsformningen langs havnefronten (Carlberg & Christensen 2005). Den kritik er ikke kun dansk. Hvor kritikken i København bl.a. går på, at arkitekturen er ensartede kontor- og hotel-containere, spærrer byrummet fra kanalen både med hensyn til aktiviteter, promenade og udsyn og alene er udtryk for en kortsigtet økonomisk tænkning, så har man i andre lande kritiseret, at havnefronten blev plastret til med indkøbscentrer og dyre lejligheder. Arkitekturen har ved havnefronten haft en tre-fi re udtryksformer: ensformige, rationalistiske og billige hotel- og kontorbygninger, kæde-hoteller, etableringen af handle-rum i nybyggeri og bevarede deindustrialiserede lager- eller fabriksbygninger og spektakulær arkitektur. Det er anonym arkitektur og den spektakulære arkitektur der vækker modstand og debat, men samtidig er det også politikkens to foretrukne byrum. Dels fordi den anonyme arkitektur er god økonomi (turisme og arbejdspladser) og dels fordi den spektakulære sætter byen på verdenskortet. Carlberg & Christensen (2005:69) omtaler erhvervslivets lokalisering i havneområdet som etableringen af domiciler der for investorerne har den kvalitet, at de skaber rammen - en spatial logik i form af knudepunkter for en række fl ows/strømme som f.eks. kapital, avanceret tjenesteydelser, organisatoriske aktiviteter og skaber samtidig et image af centralitet og betydning. Boligerne langs havne og kanaler er blevet attraktive for post-50 segmentet, DINKs (Double-Income-No-Kids) og SINKs (Single-Income-No-Kids) og disse boligområder udvikler sig i høj grad til at være et værn mod underklassen (ibid:124). Carlberg & Christensen viser disse træk på Christianshavn, og de er udtryk for, at der er tale om indfl ytningen af en økonomisk og kulturel ressourcestærk suburban middelklasse, der fl ytter ind til byen for dels at have byens sociale muligheder og kulturelle tilbud indenfor rækkevidde, men også ønsker at have bylivets andre sider gadeliv, hjemløse, støj og den aldrig sovende by på en armslængdes afstand. Som tidligere by- og boligminister Jytte Andersen selv engang udtrykte det:»vi ønsker forstaden ind i byen«. Claus Bech-Danielsen (2004) spørger, om vi ser en ny mening i arkitekturen? Han mener, der er sket et skift fra modernismens kobling mellem frihed og lighed [der er] erstattet af en begejstring over mangfoldighed og frihed til forskellighed (2004:130). Det skyldes samfundets stadig større fokusering på individualitet, forskellighed og mangfoldighed (2004:149) samtidig med, at det er 7/18

8 blevet mere accepteret, at der altid fi ndes mange-byer-i-byen. Rem Koolhaas berømmes som den, der mest intenst har søgt denne by bl.a. gennem hans begreb om den generiske by, hvor målet var at komme væk fra nostalgien omkring byen og få øje på de nye muligheder, den aktuelle fragmenterede by giver anledning til. Byerne skal undgå junkspace nye shopping malls, industribygninger og parkeringsarealer (2004:154) og i stedet gå i clinch med byen som et kollisionsrum, hvor forskellige kræfter støder sammen, og hvor nye fænomener og nye sammenhænge kan opstå (2004:155). Bech- Danielsen mener, at Koolhaas i hans projekt Euralille formår at fange byens puls (2004:160), hvilket måske ikke er så mærkeligt i og med der er tale om et stationsområde. Det er i hvert fald et symbol, som også Walter Benjamin har fokuseret by som rigtigt byliv. Det danske præmierede BOASE-projekt ses som en ny type arkitektur, hvor man vil frigøre bebyggede områder fra deres etablerede betydning, men samtidig skal ny mening skal udspringe af de oversete områder, der fi ndes inden for grænserne af det velkendte. Bech-Danielsen slutter programmatisk af med at sige, at meningsfuld arkitektur [ ] fi ndes direkte i den eksisterende virkelighed (2004:174). Der er en række problemer som Bech-Danielsen og andre ikke kommer ind på i den forbindelse. Ikke nok med er, at der er mange betydninger om byen i spil; arkitekturens mening er simpelthen relativ. Som vi vender tilbage til, overser arkitekturen og byplanlægningen for mange variabler og kræfter før de kan tillade sig at komme med sådanne udsagn. Bech-Danielsen bør f.eks. problematisere repræsentationerne han sætter frem, fordi reality meanings, relations, values is constituted for us in representations (Shields 1999:244), og her er arkitekturen kun en af mange kilder til repræsentation. Jean Hillier (2007) viser f.eks. Greg Lynn og Peter Eisenman der, inspireret af Gilles Deleuzes begreb folden, tager en anden vej og accepterer forskelligheden i form af at lægge vægt på distortions, foldings and juxtapostions (2007:292) for at komme væk fra den rene repræsentationelle effekt (meningen fremtræder i-sig-selv af formen/arkitekturen). Eisenman vil skabe en arkitektur, der deterritorialise fi xed spatial traditions and forms (2007:293) og skabe en fl ydende arkitektur der skaber multiple forbindelser og transformationer (2007:295) eller excess (Rajchman 1998:20). Så derfor: A concept is never simple (Jean Nouvel, her Rajchman 1998:39), den bør altid ryste det vi tager for givet ( doxa ) og som sådan være en anledning til at tænke anderledes. Omtalte Koolhaas har også sagt, at fremtidens by vil være scraped of architecture (1998:111) fordi det ikke er arkitekturen, der er vigtig, derimod byens infrastruktur (miljø). Dog kunne man med BOASE in mente tilføje vigtigheden af trods Koolhaas at tænke på miljøvenlig arkitektur. Pointen ift. repræsentation, mening og arkitektur er imidlertid at holde fast i at an art of seeing belongs to what it is to think (1998:112) og derfor må arkitekturens mening forstås som afhængig af dette forhold. Efter post-modernismen og dekonstruktionen synes det nu at være Gilles Deleuze, der er i centrum for den eksperimenterende arkitektur, måske især for den som anvender digitale og virtuelle redskaber. Navne kunne være Peter Eisenman og Greg Lynn. Eisenman siger, at i dag ses fl ow as an integral part of matter. It is no longer separate from matter, and the conception of space and time changes what is possible in the built environment (2004:20), og Greg Lynn taler derfor om foldning som en ny indgang til arkitekturen. En le pli [foldning] i arkitekturen bliver pliancy, der implies fi rst an internal fl exibility and second dependence on external forces for self-defi nition (Lynn, her Harris 2005:46). En foldende arkitektur skal deterritorialisere den kendte arkitektur og understrege arkitekturens provisiale karakter afhængig af tid-rum forhold, brug og mennesker der bruger arkitekturen. Og derfor bør arkitekturen, ifølge Lynn, tænkes som a plexus, a multi-linear network of interweavings, intertwinings, 8/18

9 and intrications (her ibid:47). Arkitekturen skal så at sige komme til tilblive - oprinde gennem processen selv, og da bliver der tale om en differentieringsarkitektur, fordi den bliver afhængig af specifi kke måder at tilslutte og mutere med arkitekturen på. Den bliver derfor afhængig af a fl uid logic of connectivity, hvor brugen må formodes at inkludere elementer, den ikke var tænkt i forhold til, dvs. den vigtige egenskab for arkitekturen er at kunne rumme de fl ydende aktualiseringer af mening, brug og symbolisme som afhængig af tid, sted og mennesker bliver den til del. Arkitektur bør derfor blive en dynamisk tærskel mellem det aktuelle/reale og det virtuelle/potentialerne. Deleuze får aktualitet måske fordi som Elizabeth Grosz (2001:14) siger: bodies are absent in architecture, but they remain architecture s unspoken condition. Dvs. kroppen og vil jeg hævde det sociale i det sociale nok er til stede som arkitekturens ultimative mål, men at den ikke er teoretiseret, analyseret eller forstået. Det er næppe et særlig provokerende udsagn, selvom funktionalismen jo i hvert fald indtænkte den rationelle-funktionelle-materialiserede krop i arkitekturen og indretningen af boliger og omgivelser. Men det var den homogeniserede og homologe krop og ikke ud fra, at kroppe er lige så forskellige som mennesker. Grosz (ibid:92-93) pointe er imidlertid, at arkitekturen overser mellemrummet, rummet i-mellem (in-beetween), dvs. det rum der altid er åbent for handling uanset arkitekturens intentionalitet. Der vil altid fi ndes dette space in which things are undone, og dette rum har derfor a certain virtuality, a potential that always threatens to disrupt the operations of the identities that constitute it. Der fi ndes en indeterminacy or undecidability i rum som f.eks. en forkert brug af rummet, et møde der ikke skulle fi nde sted eller en uforudset hændelse. Arkitekturens rum kan derfor kun være en grænsefl ade og en tærskel for potentialer, forskellighed og forhandlinger, og skal dette tages alvorligt, må arkitekturen tænkes som foreløbig, tilblivende og oprindende. Rummet må ses som a multiplicity that brings together the key characteristics of externality, simultaneity, contiguity or juxtapositions, differences of degree, and quantitative differentiations (ibid: 113) og tilhøre hændelsen, bevægelsen og relationerne og rummets assemblages (Hillier 2007). Og hvad med excessen? Deleuze siger, at we are still implicating, explicating, replicating (Rajchman 1998:15), og det er måske arkitekturens vigtigste problemstilling såvel som det er hverdagslivets? Urbanisme Henri Lefebvre har formuleret det sådan, at enhver plan også indeholder en plan for et hverdagsliv (Franzén & Sandstedt 1982). Rob Beauregard (1993:6) formulerer det således, at planlægningens diskurser implicerer how we should live and invest, where, and with whom, and wowen throughout it are reasons for making choices. Valg og tolkninger skal ikke være tilfældige, men skal så at sige styres. 9/18

10 Nu vil ingen vel sige de ønsker at skabe kontrol, undertrykkelse eller normalisere, så i stedet for tales der om den gode by, den lykkelige by, boligkvalitet og æstetisk skønne miljøer (herlighedsværdier er blevet et af nutidens buzzwords). Ikke desto mindre viser arkitektur- og byplanlægningshistorien at den har været moralsk, kontrol-fokuseret og optaget af, hvordan der kan skabes fysiske planer for specifi kke former for hverdagsliv. Men der er ikke mange, der læser denne historie endsige diskuterer den, så derfor må den introduceres her 2. Arkitekter ser rum som skala, volumener og objekter i rum der skaber en helhed, omgivelsesmiljø, og giver nogle æstetiske kvaliteter. Bygeografen ser det som et relationelt rum skabt af de møder og interaktionsformer der formes i rummet. Og den Foucault inspirerede byplanlægnings-analyse ser rum som disciplinære rum. Alle tre tilgange kan genfi ndes i byplanlægningens egen historie, om man ser den tegnet af f.eks. Charles Booth, Patrick Geddes, von Hausmann, Camillo Sitte, Ebenezer Howard eller Jane Jacobs (Osborne & Rose 2004). Hos alle er der en overbevisning om rummets og materielstrukturernes signifi kativitet, social betydningsskabende effekt og udviklingen af intentionelle sociale former (Østerberg 1998). Fra det tidlige 18. århundrede, hvor der begyndte at blive en stærk politisk interesse i at skabe sunde byer for at få en sund og stabil arbejdskraft, så man byen som a moral space (Joyce 2003:145). Byplanlægningen byggede på, at problemerne var et produkt af byen selv, for eksempel i form af dårlige boliger, dårlig hygiejne og koncentrationen af fattige i bykernen, og vitaliseringen af byen inkluderede en moralsk formning af det byggede miljø (ibid.). Mere præcist på den måde, at læsningen af byens materielle tegn og repræsentationer skulle konnotere orden gennem moral legibility (ibid:151). Buildings were above all about meaning; they were symbolic. The outer design should represent the inner meaning of the building an emphasis on authenticity, sincerity and truth, virtues which were now given historical expression (ibid: 152). Kirken, rådhuset, tinghuset og byretten er eksempler på denne tankegang og disse moralsk-autoritative bygninger måtte gerne ligge på en akse, og i hvert fald i perspektiv så borgerne ikke kunne undgå at se dem. At styre byen kom også til at handle om the spatialisation of virtue gennem diagrammet, pladsog gadeudformningen, og målet var at skabe a milieu of liberal government, hvor the city becomes a sort of laboratory of conduct (Osborne & Rose 1999:740). Man havde endog en utopi om en eudaemonic by, dvs. a spatial projection of social happiness (ibid:740). I den lykkelige by havde letheden, renheden, det organiske, sundhed og harmoni en særlig betydning, og rummet var et middel til at skabe denne by. Midlerne var bl.a. at skabe visuelt overblik, lys, grønne områder etc. Eller udtrykt af Burnham (ibid: 748). We fl oat by lawns, where villas, swan like, rest upon their terraces, and where white balustrades and wood-nymphs are just visible in the gloaming. The evening comes, with myriad coloured lights twinkling through air perfumed with water-lilies, and Nature enfolds us, like happy children. 2 En undtagelse er Bech-Danielsen (2004). 10/18

11 Dette noget svulstige, æsteticistiske ordvalg kan synes fremmed i dag, men fænomener som New Urbanism sværger til æstetikken som vejen til lykkelige liv gennem æstetisk og historisk bevidste og detail-designede boliger og boområder. Margo Huxly (2006) identifi cerer tre rumlige rationaliteter i byplanlægningens historie: (a) Dispositional rationalities hvor der trækkes på den disciplinære magt der ligger i en plan der skaber et ordnet, hierarkisk og stratifi ceret byrum. (b) Generative rationalities hvor det handler om at udnytte teknologier herunder rumformningen for at correcting specifi c bio-social processes which will generate positive effects in bodies, behaviours and moral temperaments (ibid:784). (c) Vitalist spatial rationalities mobiliseres gennem et complex amalgams of thought and practice (ibid.), dvs. overbevisningen om at menneskers handlinger bygger på samspillet mellem mind, will and spirit (ibid:781), og hvor der appelleres til det spirituelle, possibilistiske og evolutionært guidende i rum. Dette er også relevante perspektiver på den nuværende tænkning omkring rum i bypolitik, byplanlægning og arkitektur, og der bør derfor være en kamp om repræsentationer, betydninger og læsninger af disse. For uanset om rum og arkitektur tænkes som funktionelle, lykkeskabende, æstetiske, moralske eller overskridende, så kan en dybere analyse hurtigt vise, at disse tre rumlige rationaliteter er i spil. Dette er vigtigt, fordi det viser, at bypolitikken og planlægningen nærmer sig det sociale gennem rummet og ikke omvendt (Pløger 2001). Bylivets fænomenologi Bylivets fænomenologi handler om hverdagslivet og dets hverdagsagtighed (rutiner, gentagelser, tagenfor-givet), men også om byens fodspor, rytmer, mikro-sociale forskydninger og vitalisme (Amin & Thrift 2002). Det handler om de transistive (fl ygtige) oplevelser, situationer, hændelser, udtryk og indtryk, der påvirker fodsporene, rytmerne og samtidig udfordrer byens og bylivets mening og meningsfuldhed, som politikere, borgere og planlæggere ser det (Hillier 2007). At tænke sig byens fænomenologi er i høj et spørgsmål om at tænke byens rum, dvs. hvordan mennesker bruger og forestiller sig disse rum som brugbare. Dette rums virkning afhænger af faktorer som tæthed, strømme, rumlige konfi gurationer, mobiliteter, og er vi efterhånden parat til at acceptere det glokale, dvs. hvordan det globale manifesterer sig i byerne. Ash Amin & Nigel Thrift (2002:27) taler om en ontologi af tilfældige sammenstød (encounters) og væren sammen (togetherness) baseret på principperne om forbindelser, udstrækning og kontinuerlig 11/18

12 forandring som grundlæggende for at forstå byen. I dette henviser de til at byen må forstås som proces og potentiale hvor vi må prøve at forstå de kontinuerlige tilblivelser der bliver skabt gennem møder mellem forskellige kræfter og former for kræfter i byen. Her kan byens rytmer, livsformer, kroppe såvel som økonomi, politik og planlægning spille en rolle, og dette gør byen som struktur porøs og hvad vi mener er bylivets kræfter og essens transivitiv (forbigående). Denne kompleksitet skal ikke forstås som absolut relativisme, men er en understregning af at vi må se på de konkrete byer, steder og kræfter i spil. Vi kan ikke generalisere ved henvisning til nogle bestemte, universelle struktur-kræfter, men må hele tiden fokusere på hvordan de virker konkret i tid og på stedet. Det forbigående og det porøse er måske særligt kendetegnet for bylivet, hvor f.eks. Walter Benjamins fl aneur (Benjamin 1991) er kerne eksemplet den vandrende byboer der søger netop byens tilfældigheder, porøsitet og imaginaritet. Urbanitet kræver at kunne leve i byens kompleksitet gennem både en refl eksiv læsning af dens liv og samtidig også en forsoning med dens porøsitet og forandring. Amin & Thrift (2002:9) taler her om en ontologi af excessens proces, dvs. at i byen møder man hele tiden eksempler på en excessiv overskridelse af det kendte f.eks. i form af avantgarde events eller andre former for brud med den vante orden og forestillingsverden. Det er så at sige bylivets banalitet på linje med det vanemæssige og gentagelige hverdagsliv - at møde den ekstreme forskellighed fra en selv og det man står for, forandringer og tilblivelser som en del af den kompleksitet af kræfter der manifesterer sig i byrummene. Byens rum er for blikket, fl aneringen og nydelsen; alle momenter i den konstante tilblivelse af rumlig situerethed, situationer, betydning og mening. Byens ontologi er en væren-sammen af fremmede, forbindelser, relationer og forhold der dannes, og det giver byrummene en særlig intensitet, hvor det er forskelligheden, hændelsen og blikkets tilegnelse af rummet, der er det centrale. Byens rum præges af enten den serielle handling eller det at se på eller blive set. Det er dette spil der fascinerer, og samtidig er netop foranderligheden i byen både et vilkår og en kvalitet for mange. I mange byrum søger man den uventede hændelse og spontane handling. Byen er en scene hvor image, repræsentationer, tegn og koder sættes i spil, og denne by er især for det æstetiske blik, selvom også det moralske blik ofte blander sig ( det kan man da ikke ). Byens fænomenologi, byens strømme og relationer har potentialer til at skabe generative sociale konfi gurationer udvekslinger, samtaler, refl eksion og det er dette byerne søger at stimulere gennem byrumsorganiseringen, arkitekturen og mødestederne. Eduado Mendieta (2001:9) har en vigtig forståelse af denne bylivets fænomenologi. Han siger at ved fænomenologi må forstås begreber der er kropsliggjorte praksiser, og praksiser som fortolkende eller meningsgivende skemaer der ses som værende en del af en livsform eller et socio-historisk miljø. Der er ingen begreber uden praksis og ingen praksis uden en verden. Byen er i den mening virtuel, dvs. et åbent potentiale der hele skabes og forandres af en kompleksitet og principielt altid forandrende konstellation af kræfter, ressourcer og muligheder hvis effekt afhænger af aktørernes kapaciteter til at læse dem og være i kompleksiteten som handlende og refl ekterende aktører. Brugen af byen, læsningen af byen, kan, mener byerne med rette, stimuleres af kunst, events, pladskvaliteter, atmosfære og æstetik, men byerne er sjældent interesseret i at slippe kræfterne løs. De synes heller ikke parate til at acceptere at tilblivelser og forandring er et vilkår for byerne. I løbet af 5-10 år er attraktive pladser, tilbud og boliger pludselig uinteressante for målgruppen bl.a. på baggrund af vores fænomenologiske forståelse og brug af byen. 12/18

13 Meningsfulde byliv Al ting repræsenterer. Vi kunne tilføje at sansninger, ord og udtryk, diskursers repræsentation på en gang er sociale realiteter (for et subjekt) og relative (afhængig af position og perspektiv). Konnotationer, metaforer og denotationer forstyrrer også tegnenes repræsentation og vores omgang med dem. Vi kan ikke klare os uden repræsentationer, men der er også altid en repræsentationskrise, en tvetydighed. Vi må leve med det, men kan ikke, for vi kan ikke leve i et repræsentativt ingenting, ligegyldighed eller ligegyldighed, fordi vi vil skabe mening, forskel og skaber forståelse. Hvad gør vi så? Det interessante i spørgsmålet om repræsentationer er således ikke at de fi ndes, men hvad der gøres med deres effekter? Der er en sammenhæng mellem repræsentation og diskurs, mellem udtryk og indhold, læsning og mening, forståelse, fortolkning og position 3. Repræsentationer er en art kommunikation tegn med betydningssignalisering - eller i hvert fald mødes de som sådan af individer. Det interessante og den politisk strategiske udfordring er, at den sociale repræsentation i dette rummer en kontingent faktor - tvetydighed, associationer og konnotationsbaseret. Den planpolitiske tendens er en politisk og professionel vilje til at udradere denne usikkerhed frem for at blive stimuleret af den. Repræsentationer 4 er således ustabile bl.a. fordi de sociale og rumlige forhold også har en kontekst uden for politikkens domæne, hvor diskursen, tegnene og symbolerne oversættes. Det er vigtigt at huske på Nietzsches dictum: Der fi ndes ikke sandheder, kun fortolkninger af verden! 5, og det er derfor plandiskursens opgave at organiserer betydning (Krause-Jensen 1978:62). Som Beauregard (1993:279) er inde på, all readings depends upon position og det gælder både politikeren, planlæggeren og borgeren. Man kan derfor med afsæt i Roland Barthes statement om at the city is a text (1994) argumentere for, at i spørgsmålet om byplanlægningens repræsentationer skal vi se dens diskurser og materialitetsformer som midler to shape our attention, provide reasons for how we should act in response (Beauregard 1993:xi). Det er disse spor, der følges her. En kort argumentation kunne derfor være: repræsentation betyder tegn, der betyder sprog, der betyder at se verden som en social konstruktion. Sprog og ord danner også betydning, men betyder det også en hermeneutisk praksis som nødvendig følge, dvs. tolkning/for-tolkning og given mening til alle former for tegn 3 Dette inkluderende både den ovennævnte tematik om det sproglige, men også kunne inkludere problematikker om det ikke-sproglige og det urealiserbare the real (Lacan). Det reale hos Lacan er aldrig blevet udtrykt i ord eller symboler eller fået et navn eller form. Det er noget der tilhører kroppen, behovene, nydelsen mv. (Zizek 1999). 4 Der fi ndes mange former for repræsentationsanalyse. Repræsentationsanalyser holdes f.eks. på symbolanalysens niveau (ex. arkitektur) eller livsstil (gennem konsum, mode, roller) og livsformsanalyser med arbejdet som udgangspunkt. 5 Det er vigtig at forstå, at Foucault ikke siger, at der ikke fi ndes sandheder, for det gør der altid. Mennesket sætter altid sandheder, men det han som Nietzsche siger, er at de er relative. De er relative i forhold til subjektets position, dvs. hvor man taler fra, ud fra hvilke diskursive rammer, politiske ideologier, magtforhold mv., man taler. Sandheden er altid noget som produceres, italesættes og iscenesættes, og derfor eksisterer der kun myriader af lokale og specifi kke sandheder. 13/18

14 vi møder og øjeblikkelig når vi møder dem? Og dette fører vel direkte til Barthes påstand om, at byen er en tekst og Derridas om at der er intet udenfor teksten? Det betyder, som Derrida hævder, everything can be understood through texts (Harvey 1996:80), fordi vi ikke kan forstå eller give mening uden om diskurser og sprog. Det der skal forstås, kan kun forstås inden for diskurser, og deres ord og betydningsskemaer er f.eks. relateret til thoughts, fantasy and desires (ibid.). Forståelse kræver en oversættelse der ikke nødvendigvis er mimetisk til sproget eller ordet, men kan også begrundes f.eks. følelsesmæssigt. Eller som Harvey siger: the discursive moment is a form of power, it is a mode of formation of beliefs and desires, it is itself an institution, a mode of social relating, a material practice, a fundamental moment of experience (1996:83) 6. Repræsentationen er fanget mellem ordet og forestilling (Foucault 1983:38). Dvs. at der altid skabes en relation mellem ordet og forestillingen, men det kan ikke tages for givet, at der er tale om en mimetisk relation ( similitude hos Foucault, ligedannethed, ord og objekt smelter sammen), men i virkeligheden om en vis lighed ( resemblance hos Foucault). Ordet, begrebet, kategorien, udsagnet, udtrykket vil som regel dominere relationen mellem repræsentationens udtryk og mening eller effekt 7, og det må ikke glemmes, at i forestillingen ligger der også ikke-diskursive elementer som kroppen, begær, følelser og sansen. Så vi kan godt efterlyse en større forståelse for det reale i Lacan s forstand, men når der skal samhandles og når der skal bygges og planlægges, må der samtales og der må tænkes ud fra diskurser. Derfor slipper vi ikke uden om sprogets fi losofi ske problematik, som den er præsenteret ovenfor. Dette fordi en repræsentation som et tegn dels kun kan have en potentiel mening som et udtryk, der symboliserer/signaliserer mening, og dels må tegnet læses og udlægges for at få effekt (vi er her ikke interesseret i forskellen eller ligheden mellem kroppens læsning og subjektets meningsdannelse). I situationen og konteksten vil der fi nde en forståelsesorienteret tolkning sted, hvilket også må forudsættes i byformningen og byplanlægningen, da dette er forudsætningen for at brug af rummet rimeligt adækvat i forhold til dets hensigt kan fi nde sted. Byens sociale fysik danner nogle handlingsformende materielle rammer omkring det sociale felt og disse materielle forhold er signifi kative, dvs. danner betydninger der så at sige inviterer til at foretage bestemte handlinger (Østerberg 1998). Et foucaultiansk perspektiv præciserer, at det handler om en materiel iscenesættelse af byens spatiale mikro-magter, en form for biopolitik, en rationel formgivning af byen, samtidig med at disciplinering iværksættes gennem selvregulering gennem rummets signalisering af det normale. Designet af det sociale livs rumlighed og udfoldelse i rum er således en magtteknik, men som også yder en specifi k kodning af feltets brugsværdi og mening (Pløger 2002:66) 8. Lefebvre hævder da også at enhver plan er en plan for et hverdagsliv (Franzén & Sandstedt 1982), 6 Man bliver dog noget forbavset, når Harvey pludselig konstaterer at language has to be understood as a historical-geographical creation (1996:88). Det er selvfølgelig rigtigt at det talte sprog er både historisk og geografi sk situeret (f.eks. som dialekt), men det er hos Harvey et argument der fremføres i forlængelse af Raymond Williams insistering på at det talte sprog er en del af human self-creation, altså et element i selvforståelsen. Dette kan ikke reduceres til historisk eller geografi sk situerethed, fordi det overser f.eks. at folk skifter kontekst og forandrer betydningsskemaer. 7 Selvom der også indenfor kunst- og arkitekturteorien opereres med sublime oplevelser. 8 Det følgende bygger på Pløger (2002). 14/18 14/3

15 og Foucault at space is fundamental in any form of communal life; space is fundamental in any exercise of power (1984:252). Rumorganiseringen producerer et miljø af immanens, en specifi k stilisering og håndtering eller styring af adfærd (Osborne & Rose 1999:737). Dvs. rum skaber en immanent regulering og ordning af brugen i kraft af form, funktion og materielle. Urbanisme, byformning, er netop et redskab i den minutiøse disciplinering, korrigering og ordning af det sociale felt. Sammenvævningen af rummets fysik, organisering og formgivning, og rummets signifi kativitet skal få mennesker til styre sig selv (Osborne & Rose 1999:738) 9. Arkitektur og rum skal kode det sociale felts rumlighed f.eks. ved at foreskrive en form for moral (ibid:149). Det spatiale felt disponerer for bestemte handlinger helst i form af en passiv tilegnelse af [rumlige] færdigheder Raffnsøe 1999:48). Urbanisme, byformning, er således gennem formens dispositiver en orchestrating of the general and the specifi c (Rabinow 1994:402) ud fra en idé om, at formen kan være anvisende på normen (Rabinow 1989). Der skabes rum, der signaliserer orden, dyder, sæder og skikke. Margo Huxley (2006) viser som sagt hvordan (by)planlægningen historisk set kan siges at bygge på dispotionelle rationaliteter, generative rationaliteter og endelig vitalistiske spatiale rationaliteter. Repræsentationer kan begribes indenfor samme dynamik ved at tilføje et par dimensioner. Repræsentationens dispositionelle rationalitet er, som jeg udlægger det, således at skabe orden ift. de hegemoniske betydningsskemaer der er i spil og gøre dem fælles. Dette er formen hver gang, der skal skabes forståelse, normer og konsensus om politikker eller (by)planlægningstiltag. Repræsentationers generative funktion er at bidrage til processer, en retning, i produktionen af en korrekt, acceptabel betydning. Repræsentationers vitalistiske aspekt er at skabe en vilje til handling og samhandling gennem sammensmeltningen af den dispositionelle og generative rationalitet. Repræsentationer og diskursive rationaliteter er således forbundne. Repræsentationer skal på den ene side bevæge, men de skal også sættes i bevægelse, dvs. de er ikke noget i sig selv og samtidig skaber de effekt-i-brug. Man kan sige, at repræsentationer på samme måder som diskurser som de er en del af også er en del af diskursernes rationalitet. Når Københavns kommune italesætter Metropolzonen som et strategisk fokus, iscenesætter de samtidig specifi kke diskurser og deres rationaler. Det er konkurrencebyen der er i fokus og ikke familiebyen. Når kommunen samtidig satser på fællesskabet, særligt i belastede forstæder, så er det ikke bykonkurrence, men de nære relationer og de sociale bånd der er i fokus. I begge tilfælde satses der på at iscenesætte specifi kke betydningsrammer og deres dispositionelle, generative og vitalistiske rationaliteter. 5 Afslutning Byliv antyder en unik måde at være på og leve med. Selvfølgelig fi ndes der rutinemæssige byliv, og det er det der former hverdagslivet for de fl este, men byen forbindes også her som det attraktive modstykke til det serielle liv. Man søger æstetiske oplevelser af alle mulige slags, man søger hændelsen, det hedonistiske, den nydelsesfulde brug af byen og dens rum. I byen lever man midt i det kendte og det fremmede, og fremmedheden og andetheden i det sociale er attraktiv både som oplevelse og 9 De fl este oversætter det franske dispositif med det engelske apparatus. Det forekommer at denne oversættelse mister fl ere pointer hos Foucault: (1) Han taler om relationer og formationer af dispositiver, (2) the said og discourses, (3) at diskursen har en meningsskabende funktion (f.eks. justifying or making a practice eller subjection of madness ). Det er altså mere end et apparatus, det er også dispositioneringen for noget. Et dispositiv er således grundlæggende en vidensformation (Pløger 2002:67) der skal skabe betydning og mening. 15/18 15/3

16 som anledning til moralisme. Bymennesket vil gerne leve både her og et andet sted. Men først og fremmest lærer byen mennesket at leve i nuet og midt i mangfoldet. Bylivets og byrummets betydning og meningsfuldhed skabes midt i mellem de mentale, sociale og rumlige repræsentationer; men det er langtfra altid det giver det resultat, som politikerne og arkitekterne forventede. Desværre, de centrale byrum er ikke for alle. Politikere, planlæggere, arkitekter og forskere møder en ny form for by, og de har samtidig alt for længe ignoreret de virkelige kræfter i byudviklingen. Der tales meget om den globale by, men det er allerede en forældet tankegang der hviler på traditionelle ideer om strukturer, systemer og økonomi. Det, vi omtaler som globale forhold, er fl ows af kræfter, der er bundet op i netværk, tænkemåder, interesser, motiver og følelser, der må tilpasses til den kontekst, hvor de lander og fi nder deres sted. Byrummet tillægges i dag stor politisk betydning i byer, der vil deltage i den interurbane konkurrence, men også her er der en række forhold, som der ikke fokuseres på. Måske skulle vi lægge os John Rajchmans (1998:109) ord på sinde? Future cities may then be said to be those invented, imagined, constructed relations or passageways between this unforeseen future and this indeterminate past in our being, through which we respond to the necessity, in what is happening to us, of some event of some actualization in the present of a virtual future. Fremtidens by er den imaginære by, hvilket sandsynligvis inkluderer at blive mere interesseret i utopien såvel som eksperimentet og det midlertidige. Det betyder også at lade hændelsens mulighed ( actualisation ) blive en vigtigere byrumskvalitet. Men hvordan lægge til rette for en hændelsernes byrum? Hvad er utopiens byrum? John Pløger er lektor, dr. art., ved Center for Byudvikling på Roskilde Universitets Center, samt akademisk partner på det tværfaglige projekt Byens rum som udviklingsstrategi. 16/18

17 Kilder Amin, Ash & Graham, Stephen (1997): The Ordinary City, Durham: Department of Geography, University of Durham, Amin, Ash & Thrift, Nigel (2002): Cities: Reimagining the Urban, Oxford: Polity Press Aspen, Jonny (red): By og byliv i endring. Studier av byrom og handlingsrom i Oslo, Oslo: Spartacus forlag/sap. Barthes, Roland (1994): Mythologies, London: Grant & Cutler Beauregard; Rob (1993): Voices of Decline, Oxford: Blackwell. Bech-Danielsen, Claus (2004): Moderne arkitektur hva er meningen?, København: Systime Benjamin, Walter (1991): Passagenverket, Lund: Symposion Förlag. Carlberg, Nicolai & Christensen, Søren Møller (2005): Byliv og havnefront, København: Museum Tusculanums Forlag. Cronin, Anne M. & Hetherington, Kevin (eds.) (2008): Consuming the Entrepreneurial City. Image, Memory, Spectacle, London: Routledge. Eisenman, Peter (2004): Eisenman inside out: selected writings, , New Haven: Yale University Press. Foucault, Michel (1983): This is not a Pipe, Berkeley: University of California Press. Foucault, Michel (1984): The Foucault Reader (ed. Paul Rabinow), New York: Perigrine. Franzén, Mats & Sandstedt, Eva (1982): Boendets planering og vardagslivets organisering: Kvinnan, familjen och staden, Kvinnotetenskapelig Tidskrift Grosz, Elizabeth (2001): Architecture from the Outside: Essays on Virtual and Real Space, Boston: MIT Press Harvey, David (1989): The Condition of Postmodernity: An Enquiry into the Origins of Cultural Change, Oxford: Blackwell Harvey, David (1996): Justice, Nature and the Geography of Differences, Oxford: Blackwell. Hillier, Jean (2007): Stretching Beyond the Horizon: A Multiplanar Theory of Spatial Planning and Governance, Aldershot: Ashgate Hubbard, Phil (2006): The City, London: Routledge. Huxley, Margo (2006): Spatial Rationalities: Order, Environment, Evolution and Government, Social and Cultural Geography, 7, 5: s Joyce (2003): The Rule of Freedom, London: Verso. Kjærsdam, Finn (1995): Byplanlægningens historie, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Krause-Jensen, Esbern (1978): Viden og magt: studier i Michel Foucaults institutionskritik, København: Rhodos 17/18

18 Lash, Scott (2006): Global Culture Industries: The Mediation of Things, Oxford: Polity Press Lefebvre, Henri (1991): The Production of Space, Oxford: Blackwell. Harris, Paul A. (2005) To See with the Mind and Think through the Eye: Deleuze, Folding Architecture, and Simon Rodia s Watts Towers, in Ian Buchanan & Gregg Lambert (eds.): Deleuze and Space, Edinburgh: Edinburgh University Press, Mendieta, Eduardo (2001): Invisible Cities. A phenomenology of globalization from below, City analysis of urban trends, culture, theory, policy, action, Vol.5, No.1, Pløger, John (2001): Byens språk, Oslo: Spartacus forlag. Pløger, John (2002): Byfællesskab sprængningen af et spatialt dispositiv, Distinktion, Nr , Rajchman, John (1998): The Deleuze Connections, Boston: MIT Press Osborne, Thomas & Rose, Nikolas (1999): Governing cities: notes on the spatialisation of virtue, Environment & Planning D: Society & Space, Vol. 17, Osborne, Thomas & Rose, Nikolas (2004): Spatial phenomenoticnics: making space with Charles Booth and Patrick Geddes, Environment & Planning D: Society & Space, Vol. 22, Raban, Jonathan (1972): The Soft City, London: The Harvill Press. Rabinow, Paul (1989): French Modern. Norms and Forms of the Social Environment, Chicago: The University of Chicago Press. Raffnsøe, Sverre (1999): Michel Foucaults dispositionelle magtanalytik, GRUS nr. 59: s Shields, Rob (1996): A Guide to Urban Representation and What to Do About it: Alternative Traditions of Urban Theory, i: Anthony D. King (ed.): Ethnicity, Capital and Culture in the Twenty-fi rst Century Metropolis, London: Macmillan, Shields, Rob (1999): Lefebvre, Love & Struggle, London: Routledge. Simonsen, Kirsten (2006): Byens mange ansigter konstruktion af byen i praksis og fortælling, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Tonboe, Jens Christian (1985): Colonization of Urban Civil Society, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Tonboe, Jens Christian (1988): Storbyens sociologi, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Zizek, Slavoj (1999): Njutandets förvandlinger. Sex essäer om kvinnan, kulturen och naturen, Stockholm: NOK Pocket. Østerberg, Dag (1998): Arkitektur og sosiologi i Oslo, Oslo: Pax forlag.ydende planlægning 18/18

Byrum og byudvikling nogle perspektiver Af John Pløger

Byrum og byudvikling nogle perspektiver Af John Pløger Byrum og byudvikling nogle perspektiver Af John Pløger (1) Indledning Byrum er i fokus, i særdeleshed i det politiske fokus. Det skyldes ikke mindst bykonkurrencen, men også fremkomsten af urbane fænomener

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Byens dynamik og det umuliges kunst

Byens dynamik og det umuliges kunst Byens dynamik og det umuliges kunst Det bypolitiske paradigme Vækst, velfærd og... Politisk urbanitet Hverdagsliv Reclaiming urbanity:groth/corijn, Doron, Christiaanse Det bypolitiske paradigme - det muliges

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU

STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R U R B A N L A B Hvordan lærer vi af udfordringerne med udvikling af fremtidens planlægning? Hvordan lærer vi af hinandens fejl? Vi vil finde værktøjer til at skabe byrum, de både er interessante for borgerne

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kritisk urban geografi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Geografi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

hits. Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..?

hits. Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..? Instrumentel ambition? Trivialisering.? Kontrol i det stille..? 94.600 hits 1 Instrumentel ambition? 2 Instrumentel ambition? 3 Instrumentel ambition? For hvem giver det her mening????? LEADING WORK MEANINGFULNESS

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE Urban Lab, konference, 1. september 2016, Helligåndshuset, Randers Rune Nielsen, arkitekt MAA, PhD, partner, Kollision vi skaber nye oplevelser arkitektur interaktionsdesign

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune VI VIL SES FRA MÅNEN Innovation og udvikling kræver at man er villig til forandring Vi vil gøre

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB. Kulturens Potentialer. RUC d. 13. september 2007

Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB. Kulturens Potentialer. RUC d. 13. september 2007 Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB Kulturens Potentialer RUC d. 13. september 2007 Det er ikke teaterets formål at bekræfte publikum i det, de ved eller synes i forvejen. Det er

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Provinsbyerne landdistrikternes sikre holdepunkt? Søren Smidt-Jensen Seniorprojektleder, PhD

Provinsbyerne landdistrikternes sikre holdepunkt? Søren Smidt-Jensen Seniorprojektleder, PhD Provinsbyerne landdistrikternes sikre holdepunkt? Søren Smidt-Jensen Seniorprojektleder, PhD ssj@dac.dk Hvad skal provinsbyerne leve af, og hvilken rolle spiller bymidten? Frederikshavn 23.339 Løgstør

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

4 D E n G A M l E B Y

4 D E n G A M l E B Y 4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,

Læs mere

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 1 REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret

Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Den Nationale Cykelkonference Værket, Randers 14-15 maj 2014 Professor Ole B. Jensen Min baggrund Bachelor i Politik & Administration, kandidat i Sociologi

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser

TILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS - EN NY MÅDE AT FORANDRE STEDER PÅ Vi tror stedsans kan bruges til at skabe bedre steder. Også i en digital

Læs mere

Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.

Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Debatoplæg fra Nordic City Network 2018 Demokratisk byudvikling Byplanlægning er lederskab. Politik og

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hverdagsliv i 100 km byen

Hverdagsliv i 100 km byen Hverdagsliv i 100 km byen - om livet i den grænseløse bys mobilitetslandskaber Keynote Byplanmødet 2015 Professor Ole B. Jensen Vejen - en massiv petriskål! The road, more than simply a system of regulations

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne

Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Per Riisom, Bymekaniker Direktør og stifter af Nordic City Network i 2003 Arkitekt, urbanist og erhvervsrådgiver gennem 50 år Arbejdet som konsulent

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere