Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad"

Transkript

1 Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad Åndslivet op mod Revolutionstiden var præget såvel af mysticisme i forskellige retninger som af en ivrig stræben efter»oplysning«. Man tænkte blot på kredsene omkring A. P. Bernstorff og Hertug Frederik Christian af Augustenborg, der samtidigt hengav sig til åndemanerier og arbejdede energisk på samfundsreformer. Der dannedes hemmelige foreninger med bestemte forskningsformål, ikke sjældent guldmageri, og samtidigt idealiserede man høje etiske bestræbelser. At visse sammenslutningers form og usikkerheden om deres legendariske baggrund ofte trods redelig stræben kunne føre til fejlgreb er klart, og det kan ikke undre, at der her blev et rigt arbejdsfelt for sværmere og til tider svindlere. Dog har det naturligvis aldrig i disse kredse manglet på klart og nøgternt tænkende personligheder. Af det 18. årh.s danske foreninger og selskaber virker en del filantropiske og videnskabelige endnu. Og litteraturen om dem er omfangsrig. Men om det største af de da grundlagte samfund, frimurernes, som i dag omfatter ca brødre, er litteraturen kun sparsom. Det vil derfor være naturligt inden beskrivelsen af den danske ordens biblioteker og arkiver at meddele lidt oplysninger om frimureriets historie og organisation. Den stadigt bedste introduktion på dansk er skrevet 1920 til Salmonsens Konversationsleksikon af orientalisten, professor Vald. Schmidt, Ny Carlsberg Glyptotekets faglige skaber. Den for tiden lettest tilgængelige beskrivelse af det internationale brodersamfund er Bernard E. Jones: Freemasons Guide and Compendium. London Litteraturens mængde på hovedsprogene er enorm. Kender man blot lidt til dansk frimurerhistorie, vil man dog se, hvor utilstrækkeligt omfattende selv de største bibliografier er: August Wolfstieg: Bibliographie der Freimaurerischen Literatur Leipzig , Heinrich Neu: Bibliographie des Templer-Ordens. Bonn 1977 og Paul Fesch: Bibliographie de la Franc-Ma<jonnerie et des Sociétés Secrétes. Bruxelles Tilsvarende har de store leksika kun nødtørftige og delvist forkerte oplysninger om danske forhold: Eugen Lennhoff & Oskar Posner: Internationales Freimaurerlexikon. Wien 1932, Mackey s Revised Encyclopedia of Freemasonry Chicago 1953 og Daniel Ligou: Dictionnaire Universel de la Franc-Magonnerie Paris De vigtigste internationale, historiske tidsskrifter er Ars Quatuor Coronatorum. London , I ransactions. The American Lodge of Research. New \ ork 1963 og Quatuor Coronati Jahrbuch. Bayreuth Blandt de mange årsager til og inspirationer for frimureriets opståen og udvikling skal her blot nævnes nogle få. Indtil 1948 f.eks. havde graduerede fra de gamle universiteter i Storbritannien og medlemmer af the Guilds i City of London flerstemmeret ved valgene til Underhuset, dels i deres bopælskreds, dels som akademikere eller som medlemmer af City s koncessionerede handels- og håndværkerlaug. Disse middelalderlige privilegier medførte, at mange ikke-erhvervsaktive gentlemen i det 17. og 18. årh. blev»admitted and accepted«i the Worshipful Companay of Masons af 1356 og i andre londonske gilder, der vel fortsatte som erhvervskorporationer, men samtidigt blev socialt statusgivende selskaber. Efter Londons store brand 1666 vandt arkitekter, stenhuggere, murere og andre bygningshåndværkere en position, som kunne knyttes til traditioner fra middelalderens»byggehytter«. Europas store katedraler havde ikke kunnet rejses af lokale håndværkere, men var omrejsende speciali Jørgen Tvevad, f. 1920, cand. mag., lektor v. Historisk Institut, Kbh. Universitet.

2 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek sters arbejde. Disse»Bauhiitten«eller»Lodges«havde udviklet ceremonier og ritualer for deres i årevis samarbejdende mestre, svende og lærlinge. Tilsat især skotske traditioner opstod det»symbolske«fri-mureri, den»spekulative«byggekunst, hvis formål er åndeligt og moralsk at opbygge brødrenes karakter,»at genrejse Salomons tempel«. M an arbejdede med allegorier og prætenderede at nedstamme fra urgamle orientalske, sluttede samfund. Men, som Vald. Schmidt udtrykte det, ville»et Samfund som Frimureriet med sin Broderkærligheds Aand... være helt utænkeligt i den førkristelige Tid, hvor egenkærligt Nationalhad og Slaveriets Aand var eneraadende overalt«. Fra 1717 begyndte en udadvendt organisering ved oprettelsen af en storloge i London. Meget hurtigt spredtes frimureriets tanker om dyder, og udbredtes bl.a. de idealer, som skulle blive normgivende i de amerikanske og franske revolutioner. I New England ved Atlantens vestbred lagde man vægt på»frihed«, mod det britiske skattetryk. På det europæiske kontinent sluttede reformerte og andre religiøse minoriteter op om»lighed«. Og især i Frankrig og Tyskland ønskede bourgeoisiet ved»broderskab«at blive lige privilegeret med adelen. Også rent storpolitisk kom frimureriet ind i billedet. Efter Cromwells henrettelse af Charles I 1649 og the Glorious Revolution 1688 havde Frankrig støttet Stuarterne, og under Jacobitisk ledelse udvikledes et katolsk inspireret højgrads-frimureri ud over de oprindelige tre Johannes-grader.»Skotteloger«og»Kapitler«opbyggede en historisk tradition bagud til de gejstlige ridderordener. Ordenen i Danmark Allerede 1735 var frimureriet kommet fra Paris til Stockholm, hvor det særlige»svenske System«senere skulle udvikle sig. Først 1743 kom logebevægelsen fra Ham burg til København. Her blev den praktiske leder hofembedsmanden Georg Nielsen, der som pagehovmester kom til at forestå den senere Kong Christian VIIs og Prins Carl af Hessens opdragelse optoges Kronprins Frederik V, og 1749 udnævnte storlogen i London hans slægtning, Grev C. C. Danneskiold-Laurvig til provinsialstormester for Danmark-Norge gav de danske loger sig ind under den i Tyskland»genoplivede«Tempelherreorden kaldet den»stricte Observans«. Denne frimureriske afdeling, som kom i et mindre godt forhold til London og til Friedrich Ils preussiske loger, lededes af Rigsfriherre von Hund, hvis patent som»heermeister«skulle være foranlediget af den Stuartske tronprætendent. Efter von Hunds død 1776 opstod der uenigheder i forbindelse med valget af hans efterfølger, Hertug Carl af Sodermanland, Gustaf IIIs broder. I København ønskede den Guldbergske regering ikke en svensk prins som øverste leder af de dansk-norsk-holstenske loger udstedtes derfor en kabinets-ordre, som gav den danske Frimurer-Orden et kgl. protektorat og anerkendte Enkedronning Juliane Maries broder, Hertug Ferdinand af Braunschweig, som generalstormester. Det bemærkes, at der samme år udstedtes en meget restriktiv kabinets-ordre mod klubber og lignende ikke-koncessioneret foreningsliv døde Hertug Ferdinand, og nu lod Bernstorffs regering ved et kancelli-reskript protektoriet fornye og udvide samt udnævnte statholderen for Slesvig-Holstein, Prins Carl af Hessen, kronprinsregentens svigerfader, til generalstormester. Som konge påtog Frederik VI sig den allerhøjeste beskyttelse og lod 1836 gennem Danske Kancelli tronfølgeren Prins Christian Frederik udnævne til leder af det danske frimureri. Såvel Christian V III til 1848 som Frederik V II førte den stormesterlige hammer og lod udgive beskyttelsesbreve. Christian IX var ikke»arbejdende«medlem af ordenen, men udstedte 1864 et kabinets-reskript som dens protektor lededes frimurerlogerne af overpræsident, justitsminister Cosmus Bræstrup og kabinetssekretær J. P. Trap, den topografiske forfatter. Kronprins, senere Kong Frederik V III var stormester og fulgtes af Kong Christian X samt Prins H a rald Siden har den Danske Frimurer Ordens ledere hverken været fyrstelige eller som embedsmænd stået hoffet nær var overkirurg Frode Rydgaard stormester, 69

3 Jørgen Tvevad siden da er direktør, cand. jur. Erik Kay-Hansen højeste styrer. Da Frederik V II arvede Kronen, var den Danske Frimurer Orden så tæt forbundet med tronen, at den nye konge uden videre anerkendtes som ordenens generalstormester. I 1855 gik man, i høj grad på kammerherre Berlings initiativ, læremæssigt over til det»svenske System«. Ved Frederik VIIs»Declaratio«, d.d. Frederiksberg Slot den 16. november 1858, indførtes højgrader efter svensk-norsk og tysk forbillede, og ridderne i Den Danske Store Landsloge kom til at forestå ledelsen af Ordenen. Grundloven af 1866 fastsatte for det samlede Danmark retten til i lovligt øjemed at forene og forsamle sig i ukrænkelige boliger. For frimurerne kom således også at gælde den retsfortolkning, som Justitsministeriet 1878 udtrykte over for den nyetablerede Odd-Fellow-Orden, at en sammenslutning kan have»visse, efter dens Love alene for Medlemmerne tilgængelige H em meligheder«. Trods snævre kontakter til de øvrige nordiske ordensafdelinger og broderlige forbindelser til storloger bl.a. i Vesteuropa, det Britiske Statssamfund og Nordamerika er det danske frimureri fuldstændig uafhængig af nogen fremmed overhøjhed og i enhver henseende selvstyrende. En hierakisk opbygget orden har styrelsesprincipper, som adskiller sig fra de for en forening sædvanlige. Den historiske udvikling har bevaret visse ældre præg i organisationen, medens tidernes skiftende krav og medlemmernes ideelle ønsker stadigt har skabt og bidrager med nye former og synspunkter, som kan forme udviklingen under stadig hensyntagen til de nedarvede traditioner. Kun mænd, der er fyldt 21 år, kan optages. Brødrene er fordelt på 25 St. Johannesloger med 18 St. Joh. Instruktionsloger, tilsammen 5 i København, 11 i byerne øst for Storebælt iøvrigt, 5 på Fyn, 7 i det sydlige og 15 i det nordlige Jylland. I løbet afen årrække er der mulighed for fra optagelsens 1 at blive forfremmet op til X. Fra IV indtræder brødrene i St. Andreaslogerne, men ordenens fundament og frimurernes faste hjemsted er altid St. Johanneslogerne. Med V I1 optages man i den egentlige ridderorden med dens kapitel loger. Samtlige loger med underafdelinger er fordelt på provinsialdirektoriet i Odense for Fyn og Sydjylland, det i Århus for Nordjylland samt Den Danske Store Landsloge i København generelt for hele riget og specielt for Østdanmark. Hver loge har en ordførende mester direkte under den højeste styrelse samt en række lokalt valgte embedsmænd. Ordenens centrale administration i Stamhuset på Blegdamsvej i København forestås af Stormesteren bistået af Det Højeste Råd samt en række brødre med sæde i forvaltende direktorier og rådgivende udvalg. I snævreste forbund med den egentlige orden virker på Blegdamsvej en lille»humanitær«loge, De Gamle Pligter, hvis historie er omtalt hos C. N. Starcke: Frimureriet. 2. Udg. 1923, iøvrigt den i danske folkebiblioteker hidtil videst udbredte fremstilling af frimureriet. Frimurerlauget af Gamle, Frie og Antagne Murere, der har hovedsæde i Smallegade på Frederiksberg og derudover omfatter en række mindre provinsloger, er ved en overenskomst af 1960 tilsluttet den egentlige orden bl.a. ved den fælles stormester. Litteratur og biblioteker Den lokale litteratur om de enkelte loger er ret omfattende. Naturligvis er en del af disse hefter og bøger af typisk festskriftkarakter. Men der findes også dyberegående arbejder som f.eks. N. C. Zethner-Møller: St. Joh. Logen Sanct Clemens. Aarhus 1921, H. St. Holbeck: St. Johannes Logen Maria til de tre Hjærter. Odense 1941 og Erik Langer: St. Jo hannes Logen Kosmos. Helsingør Inden for den landsomfattende historie kan der peges på Edgar Collin: Fremragende Danske Frimurere , K. L. Bugge m.fl.: Det danske Frimureries Historie , Victor Madsen: Den danske Store Landsloge og Victor Hermansen: Den danske Store Landsloge Med sine 440 giver Den Danske Frimurerordens Fundamentalkonstitution Ordenens formål, organisation og virkemåde fra 1972 offentligt tilgængelig redigerede H. Lind ved Kongens Haandbibliotek Nordisk Frimurer- 70

4 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek Tidende, som giver et velorienterende billede af den periode, hvor kammerherre Carl Berling energisk styrede og omformede det danske frimureri. Siden er såvel i København som i Norge blevet udgivet forskellige tidsskrifter, hvis forbindelser til den officielle danske orden dog har været løsere. I 1950 påbegyndte lederen af Stamhusets museum, næst Londons Europas største, Mogens Miillertz udgivelsen af Meddelelser fra Den Danske Frimurerorden. Med sine nu 30 årgange giver dette rigt illustrerede tidsskrift den bedste indføring i såvel ældre logehistorie som i nutidig -praksis. Hvad medlemsfortegnelser angår, kan nævnes, at der 1779 i byen Slesvig udarbejdedes en trykt matrikel over brødrene i hertugdømmerne, i Nørrejylland og på Fyn. For mange af de ældre lokalloger, f.eks. i København og i Helsingør, foreligger adskillige trykte lister ud over de i arkiverne forvarede skriftlige. Fra 1872 centraliseredes en regelmæssigt og snart årligt udkommende matrikel over samtlige brødre, loger, filantropiske institutioner m.v. Matrikel for Den danske Frimurerorden er således på 363 tættrykte sider og rummer navne og adresser på alle loger, et halvt hundrede velgørende legater og stiftelser og næsten brødre. En retrospektiv matrikel over københavnske frimurere findes hos E. N. Ritzau: St. Joh. Logen Zorobabel og Frederik til det kronede H aab I ældre som i nyere broderiister ligger et meget stort materiale til socialhistoriske undersøgelser. Mange af de nævnte bøger er betegnet som»manuskript for Brødre«eller lignende. Men det må erindres, at siden slutningen af det 17. årh. har bogtrykkerne haft afleveringspligt til Det kgl. Bibliotek. I den septentrionale afdeling, den ældre dansk-norske, har katalog 16, samfundsvidenskab, et stort afsnit»de Ordine liberorum Cæmentariorum«, lige som der er mange titler i de topografiske kataloger. Også de udenlandske samlinger på biblioteket rummer en mængde vedrørende de»frie stenhuggere«, således i de gamle teologiske kataloger no. 3, 28 og 91. På alle større biblioteker vil man kunne orientere sig gennem Bibliotheca Danica, Dansk Historisk Bibliografi, Københavns Bibliografi, samt i tidsskrifts- og aviskronik-indekserne. Frimureriet er jo traditionelt et»hemmeligt«selskab, hvor de indviede gradvist bliver»oplyst«. I tidligere tid har man ofte taget denne lukkethed ret så bogstaveligt selv i sager af ganske normal forenings- og administrationskarakter. Da de forskellige ritualer med deres ceremonier, symboler og allegorier indtil ind i dette århundrede var håndskrevne, kom man ikke i kollision med pligtafleveringsbestemmelserne. Men med udvidelsen af loge- og brodertallet måtte man overveje at tage den dengang billige bogtrykning i brug. I 1918 sendte ordenen derfor til Undervisningsministeriet et andragende om»tilladelse til at undlade at lade aflevere til de offentlige Bibliotheker m.v. Friexemplarer af sådanne Tryksager, der alene vedrører Ordensanliggender og udelukkende er bestemte til Brug under O r denens indre, for Almenheden utilgængelige Virksomhed«. Man kunne forsikre at være»forsynet med et forsvarligt Jernskab til O p bevaring af alle vigtige Dokumenter, derunder Exemplarer af Lovbøger og Ritualer, saa at der maa siges at være absolut fyldestgørende Garanti for de ommeldte Tryksagers Tilstedeværelse til enhver Tid«. Efter anbefaling fra Det kgl. Bibliotek meddelte ministeriet den 31. maj 1918 den ansøgte - stadigt gældende dispensation fra pligtafleveringsloven. Efter at stencileringsteknikken på mangfoldige områder har afløst det i vore dage så dyre bogtryk, sluttedes mellem Rigsbibliotekarembedet og ordenens Forskningsråd en aftale om frivillig aflevering af offentligt tilgængelige skrifter samt om betryggende klausulering af»lukkede«. Allerede fra de tidligste år, i København fra 1744, er der vidnesbyrd om biblioteker og arkiver ved de enkelte loger. Og stadigt forvalter man rundt i landet sine egne bog- og kunstsamlinger samt lokale arkivalier, hvor der vil kunne findes meget af interesse også for andre end brødre. Skaberen af den institution, som skulle blive til det nuværende ordensbibliotek og -arkiv, var den førnævnte Georg Nielsen, i mange år chef for Kongens Haandbibliotek. Blandt overarkivarerne finder man i 1780erne det danske sprogs forkæmper, kaptajn Werner Abrahamson, i 71

5 Jørgen Tvevad 1870erne Tempelherreordenens historiker, biskop Fr. Munter, i Berlings reformperiode politikeren, pastor C. H. Visby, ved århundredskiftet professor Vald. Schmidt og i det nye Stamhus efter 1927 bibliotekar Victor Madsen. Arkiv og bibliotek bestyres udelukkende ved frivillig arbejdskraft, for tiden en overarkivar, to arkivarer og otte amanuenser. Det centrale bibliotek og arkiv fandt fra 1807 plads i Ordenshuset i Kronprinsensgade indrømmedes det plads på Christiansborg Slot, men takket være overflytningen 1868 til det nye, store Ordenshus i Klerkegade kom det ikke som Kongens Haandbibliotek og det kgl. Ordens Kapitels Arkiv til at lide tab ved slotsbranden Der blev tidligt udarbejdet trykte fortegnelser over biblioteket. Det for samlingens systematik stadigt normgivende er Katalog over den Logerne i Kjøbenhavn Zorobabel til Nordstjernen og Frederik til det kronede Haab, tilhørende mureriske Bogsamling Bibliotekets inddeling giver et tidstypisk billede af det 18. og begyndende 19. årh.s interesser:»i. Om gamle Mysterier, samt derhenhørende antiquariske Undersøgelser. II. Geistlige og verdslige Ordener: a. Korstogene, b. Tem pelherrer. c. Johannitter, tydske og andre Riddere, c. Munkeordeners og Jesuiternes Historie. III. Alchymie, Magie og Mystik. IV. Rosenkreutzere, V. Sværmere og navnkundige Mystagoger. VI. Livsmagnetismus. V IL Hemmelige Ordens-Forbindelser: a. Martinister. b. Brødre indviede fra Asien. c. Illuminater. d. Tydske Union. e. Ma^onnerie des Dames. f. Andre Ordener. V III. Om det egentlige Frimurerie. IX. Ordenens Angreb og Forsvar. X. Biographier. XI. M urer-taler. X II. Murer-Sange og Digte. X III. Skrifter, som have Hensyn til Frimureriet. XIV. Skrifter, som ikke have Hensyn til Frimureriet«. Det er naturligvis herudover blevet ført og føres stadigt systematiske og alfabetiske forfatter- og titel-kartoteker. Den senest trykte bibliografi er Den danske Frimurerordens bibliotek i Stamhuset. Fortegnelse i uddrag over bibliotekets bogbestand under gruppe VIII: Det egentlige frimureri Langt de fleste bøger vedrører udenlandske forhold, og hertil kommer lange rækker af tidsskrifter, årsberetninger og matrikler fra europæiske og nordamerikanske frimurerorganisationer. Håndskrifter og arkiver Medens Det kgl. Bibliotek altså rummer en mængde udenlandsk og næsten al dansk frimurerlitteratur, er Rigsarkivets samlinger vedrørende ordenen mindre og skal navnligt søges i registraturerne for kongehuset, D anske Kancelli og privatarkiver. I Københavns Stadsarkiv og landsarkiverne ligger kun lidt. Arkivet og håndskriftsamlingen i Stamhuset på Blegdamsvej er derimod særdeles omfattende, og dertil kommer sagsmapper, fortegnelser o.s.v. ude i de enkelte loger og administrationsgrene samt papirer i de filantropiske institutioner. Det egentlige arkiv rummer foruden et halvt hundrede meter af protokoller og regnskabspakker fra landslogen og de forvaltende direktorier ca svære kassetter, af Rigsarkivets type i A 4- og folio-formater. Heri er nedlagt ca. 645 voll., sværere og tyndere, fra det såkaldte»historiske Archiv«og ca. 120 sager, ofte i flere pakker, fra det såkaldte»forretnings-archiv«. Det er ikke blot danske frimuriania, der findes her, men tusindvis af akter og håndskrifter fra andre europæiske lande. Som foran nævnt virkede i 1760erne, 70erne og begyndelsen af 80erne den»stricte Observans«i de tyske, vestfranske, norditalienske og nordiske områder. Systemets hovedstyrelse og dets»vii. Provins«, hvortil Danmark hørte sammen med Nordtyskland, samlede et omfangsrigt arkiv, som fra Braunschweig efter Hertug Ferdinands død overførtes til den nye generalstormester, Prins Carl af Hessen på Gottorp Slot og Louisenlund. Her i Slesvig suppleredes disse ældre arkivalier med landgrevens egne, meget rige samlinger og hans papirer som hærmester for den»viii. Provins«, Mellemtyskland. Christian V III lod disse fonds overføre til København og forene med de lokale styrelsesog logeakter. Under tilsyn af Berling, Visby og 1 rap ordnedes nu alle papirerne - intet væsentligt synes kasseret -, og i 1876 kunne man afslutte to store registranter for»h.a.«og»f.a.«. I det forløbne århundrede er ad 72

6 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek skillelsen ikke blevet overholdt, idet nye voll. er blevet oprettet inden for»h.a.«, og papirer af stadigt praktisk interesse er blevet overført til»f.a.«. Registranten over»h.a.«- akterne er systematisk opbygget, medens den over»f.a.«-sagerne er alfabetisk. Begge har indbyrdes og interne henvisninger. I hver af registrantprotokollerne er ikke blot anført voll. og sager, men disse er atter underdelt med numre og bogstaver for læg og vigtigere enkeltdokumenter. En gennemgang af registranternes hovedafdelinger vil vise Stamhusarkivets værdi for europæisk kulturhistorie og dansk frimurerhistorie.»h.a.«med anførsel af antal voll.: A. Den hellige Skrift (1). B. Theosophiske og spiritualistiske Skrifter (3). C. Kabbalistik Theurgi, Magi, Alchymi og hermetisk K undskab (13). D. Historie og mathematiske Afhandlinger (2). E. Ordenshistorie (8). IL Franske Acter (12). III. Rosenkreuzer (2). IV. Illuminater (1). V. Clermont-Rosaisk System (1). VI. Salomonisk Videnskab (2). VIL Asiatiske Brødre (26). V III. Det Evige Lys es Udvalgte (15). IX. Amicitiæ Ordenen (1). X. Den hellige Synode i Norden (M unter) (1). XI. Afrikanerne, X II. Abelit-Ordenen, X III. Araber-Ordenen, XIV. Briider und Kinder der Wittwe, XV. L ordre des inconnus, XVI. Concordia-Ordenen, XV II. Dioscur-Ordenen og Oculist-Ordenen (1). X V III. Det eklectiske Forbund, X IX. Schroders System, XX. Royal York zur Freundschaft, X X I. Zu den drei Reisbrettern (1). X X II. Ubenævnte Systemer (1). X III. Adoptions Mureri (1). X X IV. Klericale Acter (1). XXV. Enkelte Loger: Brunsvigske (7), Frankfurter & Mainzer (3), Ceylon (1), Grosse Landesloge der Freimaurer von Deutschland (1). X X V I. Den stricte Observants: Protocoller, Acter og Correspondance (99), Matrikler (2), Ritualer. Wilhelmsbad (12). X X V II. Det rectificerede System (9). X X V III. Danske Ritualer (15). X X IX. Landgrev Carl af Hessens System (1). 33 (1). G. Frimureriet i Danmark indtil I. Styrelsen i Kjøbenhavn (17). II. Styrelsen i Slesvig (4). III. Skotte-Logerne i Kjøbenhavn (8). IV. Skotte-Logerne i Slesvig og Holsteen (2). V. St. Joh. Logerne i Kjøbenhavn (27). VI. St. Joh. Logerne i Provindserne, incl. Slesvig, Holsteen, Norge og Vestindien (32). VII. Vinkel-Loger (1). V III. Overgangs- Ritualer til svensk System (7). H. Svensk Frimureri. I. Ældste Acter (10). II. Den IXde Provinds s Acter (26). III. Den V ilde P. A. (12). IV. Den V llld e P.A. (42). V. Den Xde P.A. Norge (1). VI. Island (1). VIL Frimurerlauget (1). J. Acter, tilbageleverede fra VI Ide Provinds s Loger. Frederik, Flensborg (7). Aabenraa (1). Carl zum Felsen, Altona (2). Concordia, Altona (2). Andre Materialier (112). K. Taler og Instructioner (1). L. Efterladenskaber. Landgrev Carl af Hessen (9). Hertug Ferdinand af Brunsvig (1). Biskop Munter (2). Kong Christian V III (1). Prins Hans af Gliicksborg (1). Kong Frederik V III (1). Blandede (25). M. Diplomer og Certificater (2). N. Fremragende Brødres Optagelse (1). O. Samling af Chifre (1). P. Matrikler, Meddelelser og Protokoller. I. Danske (4). II. Udenlandske, her repræsenterede Stor-Loger. a. IXde Provinds, Stockholm (2). b. V II Provins, Tyskland (6). c. Zu den drei Weltkugeln, Berlin (4). d. Royal York zur Freundschaft, Berlin (2). e. Zur Eintracht i Darmstadt (1). f. Stor-Logen i London (1). g. Stor-Logen i Skotland (1). h. El Grando Orientale Lusitano unido (1). i. Stor-Logen for Ungarn (1). k. Grande Oriente Nazionale d Egiziano (1). 1. Eklektischer Freimaurberbund in Frankfurt (1). III. Andre udenlandske Loger. a. Tyske Loger (2). b. Franske Loger (1). c. Nederlandske Loger (1). d. Spanske og Italienske Loger (1). e. Græske Storloge (1). f. Amerikanske Loger (1). Q. Ældre Fortegnelser (3). R. Blandede Sager og ældre Loge-Stempler (4). S. Ældre Beklædninger (1). T. Independent Order of Odd Fellows (1). U. Ritualer (1). Fra»F.A.«skal anføres antallet af sager under hvert bogstav samt som eksemplifierende illustration betegnelsen for den første sag under hvert bogstav: A (6) AfFiliation. B (6) Ballotation. C (11) Certifikater. D (6) Dagmar, Nykøbing Falster. E (4) Efterladenskaber. F (13) Festsalen. G (3) Grændse for Arbeidsdistrikt. H (2) Henlagte Sager. I (7) Ikke-Christne. K (5) Kancelliet. L (7) Lands-Loge. M (8) Maria, Odense. N (2) 73

7 Jørgen Tvevad Nordstjernen, Kjøbenhavn. O (2) Ordenshus. P (7) Pensionskasse. R (4) Reeommendation. S (9) Storloge. T (2) Tjenende Brødre. U (3) Udelukkelse. V (5) Viseste Salomos Vicarius. Z (2) Zorobabel, Kjøbenhavn. Æ (2) Æresbevisning. 0(1) Øconomi. Forskningens mål og midler Uden hensyn til køns- og aldersfordelinger androg i 1875 de frimurerbrødre 1,4 promille af den samlede danske befolkning på 1,8 mill. I 1975 var med af 5,1 mill. promillen vokset til 2,1. En kommune som Gentofte f.eks. har i perioder kunnet tælle op over procenten, og stikprøver inden for visse sociale klasser kan også give ret så høje tal, men meget skiftende til forskellige tider. Her spiller bl.a. usikkerheden ved stillingsbetegnelser ind, idet f.eks. officerer af 1780 svarer til såvel officerer som ingeniører, arkitekter, landmålere, dyrlæger m.m.fl. i Yderligere lurer naturligvis den generelle fare, at man ved engagerede studier af et enkelt samfundsfænomen nemt kommer til at overvurdere dets betydning. Specielt gælder for frimureriet, at det er et lukket samfund. Tal og navne på loger og brødre har vel altid været offentligt tilgængelige, men det er meget vanskeligt at konstatere, hvor effektivt samarbejdet har været, og det er meget tidkrævende, ofte umuligt at optælle, i hvilket omfang medlemmerne har været aktive i logearbejdet. Måske har den Danske Frimurerorden i perioder haft politisk indflydelse. Hvis det måtte være tilfældet, er det dog sket så diskret, at de færreste historikere har været opmærksomme herpå. Niels Neergaard: U n der Junigrundloven er i forbindelse med forholdet til Sverige i 1850erne og 60erne inde på tanken. Men Robert Neiiendam: Grevinde Danner nævner kun i en bisætning Berlings»fremragende stilling inden for frimurerne«og slet ikke Frederik VIIs stormesterskab, og det endskønt mere end en femtedel af de over 400 i bogens register anførte personer havde tilknytning til ordenen. Hvis frimureriet i Danmark gennem snart 240 år har levet godt, og det tyder de skiftende tiders mange udadvendte velgørenhedsforanstaltninger på, har det dog også levet ret så skjult. Derfor kræver beskæftigelsen med dets historie et grundigt arbejde med kilderne og en stadig sammenligning med de klarere belyste sider af det øvrige samfundsliv. Som nævnt ovenfor er visse dele af den Danske Frimurerordens Arkiv og Bibliotek kun tilgængelige for brødre, som måtte være blevet forfremmet til forskellige grader, som åbner adgang til klassificerede bøger og akter. Det samme gælder for de enkelte logers samlinger. For at en ikke-frimurer skal kunne få adgang til den store læsesal i Stamhuset på Blegdamsvej i København eller til et logehus i provinsen og få lejlighed til at læse speciallitteratur, håndskrifter og arkivalier, må der kræves visse forudsætninger. I en skriftlig ansøgtning til Den Danske Frimurerordens Informationsdirektorium må der gøres nøje rede for undersøgelsens seriøse karakter og videnskabelige formål samt helst vedlægges anbefaling fra en forskningsinstitution. Der vil ikke uden videre kunne gives adgang til bibliotekets kartoteker og håndbogssamling og til arkivets registranter, endsige til depoternes hylder. Men det er ordenens klare standpunkt, at kun visse afgrænsede dele af dens indre virksomhed er utilgængelig for offentligheden, og at man med åbenhed vil være behjælpelig ved studier inden for kultur- og samfundsvidenskaberne i bred forstand. 74

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV 1. Organisation Stk. 1. Rudersdal Stadsarkiv er en del af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, og henhører under Rudersdal Kommunes Kulturområde samt det statsanerkendte

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

FRIMURERI og det gamle Egypten

FRIMURERI og det gamle Egypten 1 FRIMURERI og det gamle Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI og det gamle Egypten Af Erik Ansvang Frimureriet stammer fra Egypten Nogle frimurere afviser, at frimureriets ritualer og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

FRIMURERI - hvad er det?

FRIMURERI - hvad er det? 1 FRIMURERI - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI - hvad er det? Hvad er hemmeligt? Hvorfor er det hemmeligt? Af Erik Ansvang Hemmelig viden Der er ingen tvivl om, at frimurerne

Læs mere

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.

Læs mere

Foredrag om Den Danske Frimurerorden i Holstebro Y-mens Club den 13.05.09.18.00 i Sognehuset.

Foredrag om Den Danske Frimurerorden i Holstebro Y-mens Club den 13.05.09.18.00 i Sognehuset. [1] Foredrag om Den Danske Frimurerorden i Holstebro Y-mens Club den 13.05.09.18.00 i Sognehuset. Jeg vil gerne sige tak for velkomsten og fordi I har lyst til at høre lidt om DDFO, som jeg har været medlem

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Private personarkiver Folder nr.

Private personarkiver Folder nr. Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger,

Læs mere

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen Odd Fellow Ordenen er en verdensomspændende organisation med en gammelhistorie. Ordenen i Danmark har sit udspring i Amerika,

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse Byarkivet i Horsens Arkiver og deres anvendelse Arkiverne Rigsarkivet Valdemar 4. Atterdag (1300-tallet): 1. egentlige regeringsarkiv (Vordingborg slot) Midt 1400-tallet: nyere materiale blev samlet på

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

J.P. Jacobsen og kunsten

J.P. Jacobsen og kunsten J.P. Jacobsen og kunsten Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag J.P. Jacobsen og kunsten Tak for støtte til bogen og udstillingen J.P. Jacobsen og kunsten: 15. Juni Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Frimurerlogen Folke Bernadotte til Caritas Nr. 822, Herning

VEDTÆGTER. for. Frimurerlogen Folke Bernadotte til Caritas Nr. 822, Herning VEDTÆGTER for Frimurerlogen Folke Bernadotte til Caritas Nr. 822, Herning 1 Logens navn. Logens navn er Folke Bernadotte til Caritas. Stiftet den 12. februar 1949 og indført i Laugets bøger med nr. 822.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997.

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Vedtægter Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Gladsaxe Byarkiv er i henhold til Arkivloven, Lov nr. 1050 af 17. december 2002 7, samt

Læs mere

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Vedtægter. for SONNING-FONDEN

Vedtægter. for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Vedtægt for Odense Stadsarkiv

Vedtægt for Odense Stadsarkiv Vedtægt for Odense Stadsarkiv 1. Stadsarkivet henhører under. Dets arbejdsområde er Odense Kommune. 2. Stadsarkivets opgave er at indsamle, registrere og bevare kommunale arkivalier fra Odense Kommune

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING

KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING 1797-1807 BIDRAG TIL DANMARK-NORGES INDEN- OG UDENRIGSKE HISTORIE OMKRING BEGYNDELSEN AF DET 19. AARHUNDREDE AF AXEL LINVALD I. BIND STYRELSEN OG DENS MÆND ØKONOMISK

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

En konsangvinitetsbetegnelse II

En konsangvinitetsbetegnelse II Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv

Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv Byrådssekretariatet Sagsbehandler: Gitte Hedemark Sagsnr. 85.08.00-A26-1-15 Dato:21.10.2015 Forslag til Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv 1 Formål Horsens Kommunes Stadsarkiv har til formål 1.

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen Apókryferne 22.80 Bibelen Atlas, geografi og arkeologi 22.08 Bibelen Bibelske personer Jesu Liv 22.90 Bibelen

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere