Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad"

Transkript

1 Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek Af Jørgen Tvevad Åndslivet op mod Revolutionstiden var præget såvel af mysticisme i forskellige retninger som af en ivrig stræben efter»oplysning«. Man tænkte blot på kredsene omkring A. P. Bernstorff og Hertug Frederik Christian af Augustenborg, der samtidigt hengav sig til åndemanerier og arbejdede energisk på samfundsreformer. Der dannedes hemmelige foreninger med bestemte forskningsformål, ikke sjældent guldmageri, og samtidigt idealiserede man høje etiske bestræbelser. At visse sammenslutningers form og usikkerheden om deres legendariske baggrund ofte trods redelig stræben kunne føre til fejlgreb er klart, og det kan ikke undre, at der her blev et rigt arbejdsfelt for sværmere og til tider svindlere. Dog har det naturligvis aldrig i disse kredse manglet på klart og nøgternt tænkende personligheder. Af det 18. årh.s danske foreninger og selskaber virker en del filantropiske og videnskabelige endnu. Og litteraturen om dem er omfangsrig. Men om det største af de da grundlagte samfund, frimurernes, som i dag omfatter ca brødre, er litteraturen kun sparsom. Det vil derfor være naturligt inden beskrivelsen af den danske ordens biblioteker og arkiver at meddele lidt oplysninger om frimureriets historie og organisation. Den stadigt bedste introduktion på dansk er skrevet 1920 til Salmonsens Konversationsleksikon af orientalisten, professor Vald. Schmidt, Ny Carlsberg Glyptotekets faglige skaber. Den for tiden lettest tilgængelige beskrivelse af det internationale brodersamfund er Bernard E. Jones: Freemasons Guide and Compendium. London Litteraturens mængde på hovedsprogene er enorm. Kender man blot lidt til dansk frimurerhistorie, vil man dog se, hvor utilstrækkeligt omfattende selv de største bibliografier er: August Wolfstieg: Bibliographie der Freimaurerischen Literatur Leipzig , Heinrich Neu: Bibliographie des Templer-Ordens. Bonn 1977 og Paul Fesch: Bibliographie de la Franc-Ma<jonnerie et des Sociétés Secrétes. Bruxelles Tilsvarende har de store leksika kun nødtørftige og delvist forkerte oplysninger om danske forhold: Eugen Lennhoff & Oskar Posner: Internationales Freimaurerlexikon. Wien 1932, Mackey s Revised Encyclopedia of Freemasonry Chicago 1953 og Daniel Ligou: Dictionnaire Universel de la Franc-Magonnerie Paris De vigtigste internationale, historiske tidsskrifter er Ars Quatuor Coronatorum. London , I ransactions. The American Lodge of Research. New \ ork 1963 og Quatuor Coronati Jahrbuch. Bayreuth Blandt de mange årsager til og inspirationer for frimureriets opståen og udvikling skal her blot nævnes nogle få. Indtil 1948 f.eks. havde graduerede fra de gamle universiteter i Storbritannien og medlemmer af the Guilds i City of London flerstemmeret ved valgene til Underhuset, dels i deres bopælskreds, dels som akademikere eller som medlemmer af City s koncessionerede handels- og håndværkerlaug. Disse middelalderlige privilegier medførte, at mange ikke-erhvervsaktive gentlemen i det 17. og 18. årh. blev»admitted and accepted«i the Worshipful Companay of Masons af 1356 og i andre londonske gilder, der vel fortsatte som erhvervskorporationer, men samtidigt blev socialt statusgivende selskaber. Efter Londons store brand 1666 vandt arkitekter, stenhuggere, murere og andre bygningshåndværkere en position, som kunne knyttes til traditioner fra middelalderens»byggehytter«. Europas store katedraler havde ikke kunnet rejses af lokale håndværkere, men var omrejsende speciali Jørgen Tvevad, f. 1920, cand. mag., lektor v. Historisk Institut, Kbh. Universitet.

2 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek sters arbejde. Disse»Bauhiitten«eller»Lodges«havde udviklet ceremonier og ritualer for deres i årevis samarbejdende mestre, svende og lærlinge. Tilsat især skotske traditioner opstod det»symbolske«fri-mureri, den»spekulative«byggekunst, hvis formål er åndeligt og moralsk at opbygge brødrenes karakter,»at genrejse Salomons tempel«. M an arbejdede med allegorier og prætenderede at nedstamme fra urgamle orientalske, sluttede samfund. Men, som Vald. Schmidt udtrykte det, ville»et Samfund som Frimureriet med sin Broderkærligheds Aand... være helt utænkeligt i den førkristelige Tid, hvor egenkærligt Nationalhad og Slaveriets Aand var eneraadende overalt«. Fra 1717 begyndte en udadvendt organisering ved oprettelsen af en storloge i London. Meget hurtigt spredtes frimureriets tanker om dyder, og udbredtes bl.a. de idealer, som skulle blive normgivende i de amerikanske og franske revolutioner. I New England ved Atlantens vestbred lagde man vægt på»frihed«, mod det britiske skattetryk. På det europæiske kontinent sluttede reformerte og andre religiøse minoriteter op om»lighed«. Og især i Frankrig og Tyskland ønskede bourgeoisiet ved»broderskab«at blive lige privilegeret med adelen. Også rent storpolitisk kom frimureriet ind i billedet. Efter Cromwells henrettelse af Charles I 1649 og the Glorious Revolution 1688 havde Frankrig støttet Stuarterne, og under Jacobitisk ledelse udvikledes et katolsk inspireret højgrads-frimureri ud over de oprindelige tre Johannes-grader.»Skotteloger«og»Kapitler«opbyggede en historisk tradition bagud til de gejstlige ridderordener. Ordenen i Danmark Allerede 1735 var frimureriet kommet fra Paris til Stockholm, hvor det særlige»svenske System«senere skulle udvikle sig. Først 1743 kom logebevægelsen fra Ham burg til København. Her blev den praktiske leder hofembedsmanden Georg Nielsen, der som pagehovmester kom til at forestå den senere Kong Christian VIIs og Prins Carl af Hessens opdragelse optoges Kronprins Frederik V, og 1749 udnævnte storlogen i London hans slægtning, Grev C. C. Danneskiold-Laurvig til provinsialstormester for Danmark-Norge gav de danske loger sig ind under den i Tyskland»genoplivede«Tempelherreorden kaldet den»stricte Observans«. Denne frimureriske afdeling, som kom i et mindre godt forhold til London og til Friedrich Ils preussiske loger, lededes af Rigsfriherre von Hund, hvis patent som»heermeister«skulle være foranlediget af den Stuartske tronprætendent. Efter von Hunds død 1776 opstod der uenigheder i forbindelse med valget af hans efterfølger, Hertug Carl af Sodermanland, Gustaf IIIs broder. I København ønskede den Guldbergske regering ikke en svensk prins som øverste leder af de dansk-norsk-holstenske loger udstedtes derfor en kabinets-ordre, som gav den danske Frimurer-Orden et kgl. protektorat og anerkendte Enkedronning Juliane Maries broder, Hertug Ferdinand af Braunschweig, som generalstormester. Det bemærkes, at der samme år udstedtes en meget restriktiv kabinets-ordre mod klubber og lignende ikke-koncessioneret foreningsliv døde Hertug Ferdinand, og nu lod Bernstorffs regering ved et kancelli-reskript protektoriet fornye og udvide samt udnævnte statholderen for Slesvig-Holstein, Prins Carl af Hessen, kronprinsregentens svigerfader, til generalstormester. Som konge påtog Frederik VI sig den allerhøjeste beskyttelse og lod 1836 gennem Danske Kancelli tronfølgeren Prins Christian Frederik udnævne til leder af det danske frimureri. Såvel Christian V III til 1848 som Frederik V II førte den stormesterlige hammer og lod udgive beskyttelsesbreve. Christian IX var ikke»arbejdende«medlem af ordenen, men udstedte 1864 et kabinets-reskript som dens protektor lededes frimurerlogerne af overpræsident, justitsminister Cosmus Bræstrup og kabinetssekretær J. P. Trap, den topografiske forfatter. Kronprins, senere Kong Frederik V III var stormester og fulgtes af Kong Christian X samt Prins H a rald Siden har den Danske Frimurer Ordens ledere hverken været fyrstelige eller som embedsmænd stået hoffet nær var overkirurg Frode Rydgaard stormester, 69

3 Jørgen Tvevad siden da er direktør, cand. jur. Erik Kay-Hansen højeste styrer. Da Frederik V II arvede Kronen, var den Danske Frimurer Orden så tæt forbundet med tronen, at den nye konge uden videre anerkendtes som ordenens generalstormester. I 1855 gik man, i høj grad på kammerherre Berlings initiativ, læremæssigt over til det»svenske System«. Ved Frederik VIIs»Declaratio«, d.d. Frederiksberg Slot den 16. november 1858, indførtes højgrader efter svensk-norsk og tysk forbillede, og ridderne i Den Danske Store Landsloge kom til at forestå ledelsen af Ordenen. Grundloven af 1866 fastsatte for det samlede Danmark retten til i lovligt øjemed at forene og forsamle sig i ukrænkelige boliger. For frimurerne kom således også at gælde den retsfortolkning, som Justitsministeriet 1878 udtrykte over for den nyetablerede Odd-Fellow-Orden, at en sammenslutning kan have»visse, efter dens Love alene for Medlemmerne tilgængelige H em meligheder«. Trods snævre kontakter til de øvrige nordiske ordensafdelinger og broderlige forbindelser til storloger bl.a. i Vesteuropa, det Britiske Statssamfund og Nordamerika er det danske frimureri fuldstændig uafhængig af nogen fremmed overhøjhed og i enhver henseende selvstyrende. En hierakisk opbygget orden har styrelsesprincipper, som adskiller sig fra de for en forening sædvanlige. Den historiske udvikling har bevaret visse ældre præg i organisationen, medens tidernes skiftende krav og medlemmernes ideelle ønsker stadigt har skabt og bidrager med nye former og synspunkter, som kan forme udviklingen under stadig hensyntagen til de nedarvede traditioner. Kun mænd, der er fyldt 21 år, kan optages. Brødrene er fordelt på 25 St. Johannesloger med 18 St. Joh. Instruktionsloger, tilsammen 5 i København, 11 i byerne øst for Storebælt iøvrigt, 5 på Fyn, 7 i det sydlige og 15 i det nordlige Jylland. I løbet afen årrække er der mulighed for fra optagelsens 1 at blive forfremmet op til X. Fra IV indtræder brødrene i St. Andreaslogerne, men ordenens fundament og frimurernes faste hjemsted er altid St. Johanneslogerne. Med V I1 optages man i den egentlige ridderorden med dens kapitel loger. Samtlige loger med underafdelinger er fordelt på provinsialdirektoriet i Odense for Fyn og Sydjylland, det i Århus for Nordjylland samt Den Danske Store Landsloge i København generelt for hele riget og specielt for Østdanmark. Hver loge har en ordførende mester direkte under den højeste styrelse samt en række lokalt valgte embedsmænd. Ordenens centrale administration i Stamhuset på Blegdamsvej i København forestås af Stormesteren bistået af Det Højeste Råd samt en række brødre med sæde i forvaltende direktorier og rådgivende udvalg. I snævreste forbund med den egentlige orden virker på Blegdamsvej en lille»humanitær«loge, De Gamle Pligter, hvis historie er omtalt hos C. N. Starcke: Frimureriet. 2. Udg. 1923, iøvrigt den i danske folkebiblioteker hidtil videst udbredte fremstilling af frimureriet. Frimurerlauget af Gamle, Frie og Antagne Murere, der har hovedsæde i Smallegade på Frederiksberg og derudover omfatter en række mindre provinsloger, er ved en overenskomst af 1960 tilsluttet den egentlige orden bl.a. ved den fælles stormester. Litteratur og biblioteker Den lokale litteratur om de enkelte loger er ret omfattende. Naturligvis er en del af disse hefter og bøger af typisk festskriftkarakter. Men der findes også dyberegående arbejder som f.eks. N. C. Zethner-Møller: St. Joh. Logen Sanct Clemens. Aarhus 1921, H. St. Holbeck: St. Johannes Logen Maria til de tre Hjærter. Odense 1941 og Erik Langer: St. Jo hannes Logen Kosmos. Helsingør Inden for den landsomfattende historie kan der peges på Edgar Collin: Fremragende Danske Frimurere , K. L. Bugge m.fl.: Det danske Frimureries Historie , Victor Madsen: Den danske Store Landsloge og Victor Hermansen: Den danske Store Landsloge Med sine 440 giver Den Danske Frimurerordens Fundamentalkonstitution Ordenens formål, organisation og virkemåde fra 1972 offentligt tilgængelig redigerede H. Lind ved Kongens Haandbibliotek Nordisk Frimurer- 70

4 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek Tidende, som giver et velorienterende billede af den periode, hvor kammerherre Carl Berling energisk styrede og omformede det danske frimureri. Siden er såvel i København som i Norge blevet udgivet forskellige tidsskrifter, hvis forbindelser til den officielle danske orden dog har været løsere. I 1950 påbegyndte lederen af Stamhusets museum, næst Londons Europas største, Mogens Miillertz udgivelsen af Meddelelser fra Den Danske Frimurerorden. Med sine nu 30 årgange giver dette rigt illustrerede tidsskrift den bedste indføring i såvel ældre logehistorie som i nutidig -praksis. Hvad medlemsfortegnelser angår, kan nævnes, at der 1779 i byen Slesvig udarbejdedes en trykt matrikel over brødrene i hertugdømmerne, i Nørrejylland og på Fyn. For mange af de ældre lokalloger, f.eks. i København og i Helsingør, foreligger adskillige trykte lister ud over de i arkiverne forvarede skriftlige. Fra 1872 centraliseredes en regelmæssigt og snart årligt udkommende matrikel over samtlige brødre, loger, filantropiske institutioner m.v. Matrikel for Den danske Frimurerorden er således på 363 tættrykte sider og rummer navne og adresser på alle loger, et halvt hundrede velgørende legater og stiftelser og næsten brødre. En retrospektiv matrikel over københavnske frimurere findes hos E. N. Ritzau: St. Joh. Logen Zorobabel og Frederik til det kronede H aab I ældre som i nyere broderiister ligger et meget stort materiale til socialhistoriske undersøgelser. Mange af de nævnte bøger er betegnet som»manuskript for Brødre«eller lignende. Men det må erindres, at siden slutningen af det 17. årh. har bogtrykkerne haft afleveringspligt til Det kgl. Bibliotek. I den septentrionale afdeling, den ældre dansk-norske, har katalog 16, samfundsvidenskab, et stort afsnit»de Ordine liberorum Cæmentariorum«, lige som der er mange titler i de topografiske kataloger. Også de udenlandske samlinger på biblioteket rummer en mængde vedrørende de»frie stenhuggere«, således i de gamle teologiske kataloger no. 3, 28 og 91. På alle større biblioteker vil man kunne orientere sig gennem Bibliotheca Danica, Dansk Historisk Bibliografi, Københavns Bibliografi, samt i tidsskrifts- og aviskronik-indekserne. Frimureriet er jo traditionelt et»hemmeligt«selskab, hvor de indviede gradvist bliver»oplyst«. I tidligere tid har man ofte taget denne lukkethed ret så bogstaveligt selv i sager af ganske normal forenings- og administrationskarakter. Da de forskellige ritualer med deres ceremonier, symboler og allegorier indtil ind i dette århundrede var håndskrevne, kom man ikke i kollision med pligtafleveringsbestemmelserne. Men med udvidelsen af loge- og brodertallet måtte man overveje at tage den dengang billige bogtrykning i brug. I 1918 sendte ordenen derfor til Undervisningsministeriet et andragende om»tilladelse til at undlade at lade aflevere til de offentlige Bibliotheker m.v. Friexemplarer af sådanne Tryksager, der alene vedrører Ordensanliggender og udelukkende er bestemte til Brug under O r denens indre, for Almenheden utilgængelige Virksomhed«. Man kunne forsikre at være»forsynet med et forsvarligt Jernskab til O p bevaring af alle vigtige Dokumenter, derunder Exemplarer af Lovbøger og Ritualer, saa at der maa siges at være absolut fyldestgørende Garanti for de ommeldte Tryksagers Tilstedeværelse til enhver Tid«. Efter anbefaling fra Det kgl. Bibliotek meddelte ministeriet den 31. maj 1918 den ansøgte - stadigt gældende dispensation fra pligtafleveringsloven. Efter at stencileringsteknikken på mangfoldige områder har afløst det i vore dage så dyre bogtryk, sluttedes mellem Rigsbibliotekarembedet og ordenens Forskningsråd en aftale om frivillig aflevering af offentligt tilgængelige skrifter samt om betryggende klausulering af»lukkede«. Allerede fra de tidligste år, i København fra 1744, er der vidnesbyrd om biblioteker og arkiver ved de enkelte loger. Og stadigt forvalter man rundt i landet sine egne bog- og kunstsamlinger samt lokale arkivalier, hvor der vil kunne findes meget af interesse også for andre end brødre. Skaberen af den institution, som skulle blive til det nuværende ordensbibliotek og -arkiv, var den førnævnte Georg Nielsen, i mange år chef for Kongens Haandbibliotek. Blandt overarkivarerne finder man i 1780erne det danske sprogs forkæmper, kaptajn Werner Abrahamson, i 71

5 Jørgen Tvevad 1870erne Tempelherreordenens historiker, biskop Fr. Munter, i Berlings reformperiode politikeren, pastor C. H. Visby, ved århundredskiftet professor Vald. Schmidt og i det nye Stamhus efter 1927 bibliotekar Victor Madsen. Arkiv og bibliotek bestyres udelukkende ved frivillig arbejdskraft, for tiden en overarkivar, to arkivarer og otte amanuenser. Det centrale bibliotek og arkiv fandt fra 1807 plads i Ordenshuset i Kronprinsensgade indrømmedes det plads på Christiansborg Slot, men takket være overflytningen 1868 til det nye, store Ordenshus i Klerkegade kom det ikke som Kongens Haandbibliotek og det kgl. Ordens Kapitels Arkiv til at lide tab ved slotsbranden Der blev tidligt udarbejdet trykte fortegnelser over biblioteket. Det for samlingens systematik stadigt normgivende er Katalog over den Logerne i Kjøbenhavn Zorobabel til Nordstjernen og Frederik til det kronede Haab, tilhørende mureriske Bogsamling Bibliotekets inddeling giver et tidstypisk billede af det 18. og begyndende 19. årh.s interesser:»i. Om gamle Mysterier, samt derhenhørende antiquariske Undersøgelser. II. Geistlige og verdslige Ordener: a. Korstogene, b. Tem pelherrer. c. Johannitter, tydske og andre Riddere, c. Munkeordeners og Jesuiternes Historie. III. Alchymie, Magie og Mystik. IV. Rosenkreutzere, V. Sværmere og navnkundige Mystagoger. VI. Livsmagnetismus. V IL Hemmelige Ordens-Forbindelser: a. Martinister. b. Brødre indviede fra Asien. c. Illuminater. d. Tydske Union. e. Ma^onnerie des Dames. f. Andre Ordener. V III. Om det egentlige Frimurerie. IX. Ordenens Angreb og Forsvar. X. Biographier. XI. M urer-taler. X II. Murer-Sange og Digte. X III. Skrifter, som have Hensyn til Frimureriet. XIV. Skrifter, som ikke have Hensyn til Frimureriet«. Det er naturligvis herudover blevet ført og føres stadigt systematiske og alfabetiske forfatter- og titel-kartoteker. Den senest trykte bibliografi er Den danske Frimurerordens bibliotek i Stamhuset. Fortegnelse i uddrag over bibliotekets bogbestand under gruppe VIII: Det egentlige frimureri Langt de fleste bøger vedrører udenlandske forhold, og hertil kommer lange rækker af tidsskrifter, årsberetninger og matrikler fra europæiske og nordamerikanske frimurerorganisationer. Håndskrifter og arkiver Medens Det kgl. Bibliotek altså rummer en mængde udenlandsk og næsten al dansk frimurerlitteratur, er Rigsarkivets samlinger vedrørende ordenen mindre og skal navnligt søges i registraturerne for kongehuset, D anske Kancelli og privatarkiver. I Københavns Stadsarkiv og landsarkiverne ligger kun lidt. Arkivet og håndskriftsamlingen i Stamhuset på Blegdamsvej er derimod særdeles omfattende, og dertil kommer sagsmapper, fortegnelser o.s.v. ude i de enkelte loger og administrationsgrene samt papirer i de filantropiske institutioner. Det egentlige arkiv rummer foruden et halvt hundrede meter af protokoller og regnskabspakker fra landslogen og de forvaltende direktorier ca svære kassetter, af Rigsarkivets type i A 4- og folio-formater. Heri er nedlagt ca. 645 voll., sværere og tyndere, fra det såkaldte»historiske Archiv«og ca. 120 sager, ofte i flere pakker, fra det såkaldte»forretnings-archiv«. Det er ikke blot danske frimuriania, der findes her, men tusindvis af akter og håndskrifter fra andre europæiske lande. Som foran nævnt virkede i 1760erne, 70erne og begyndelsen af 80erne den»stricte Observans«i de tyske, vestfranske, norditalienske og nordiske områder. Systemets hovedstyrelse og dets»vii. Provins«, hvortil Danmark hørte sammen med Nordtyskland, samlede et omfangsrigt arkiv, som fra Braunschweig efter Hertug Ferdinands død overførtes til den nye generalstormester, Prins Carl af Hessen på Gottorp Slot og Louisenlund. Her i Slesvig suppleredes disse ældre arkivalier med landgrevens egne, meget rige samlinger og hans papirer som hærmester for den»viii. Provins«, Mellemtyskland. Christian V III lod disse fonds overføre til København og forene med de lokale styrelsesog logeakter. Under tilsyn af Berling, Visby og 1 rap ordnedes nu alle papirerne - intet væsentligt synes kasseret -, og i 1876 kunne man afslutte to store registranter for»h.a.«og»f.a.«. I det forløbne århundrede er ad 72

6 Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek skillelsen ikke blevet overholdt, idet nye voll. er blevet oprettet inden for»h.a.«, og papirer af stadigt praktisk interesse er blevet overført til»f.a.«. Registranten over»h.a.«- akterne er systematisk opbygget, medens den over»f.a.«-sagerne er alfabetisk. Begge har indbyrdes og interne henvisninger. I hver af registrantprotokollerne er ikke blot anført voll. og sager, men disse er atter underdelt med numre og bogstaver for læg og vigtigere enkeltdokumenter. En gennemgang af registranternes hovedafdelinger vil vise Stamhusarkivets værdi for europæisk kulturhistorie og dansk frimurerhistorie.»h.a.«med anførsel af antal voll.: A. Den hellige Skrift (1). B. Theosophiske og spiritualistiske Skrifter (3). C. Kabbalistik Theurgi, Magi, Alchymi og hermetisk K undskab (13). D. Historie og mathematiske Afhandlinger (2). E. Ordenshistorie (8). IL Franske Acter (12). III. Rosenkreuzer (2). IV. Illuminater (1). V. Clermont-Rosaisk System (1). VI. Salomonisk Videnskab (2). VIL Asiatiske Brødre (26). V III. Det Evige Lys es Udvalgte (15). IX. Amicitiæ Ordenen (1). X. Den hellige Synode i Norden (M unter) (1). XI. Afrikanerne, X II. Abelit-Ordenen, X III. Araber-Ordenen, XIV. Briider und Kinder der Wittwe, XV. L ordre des inconnus, XVI. Concordia-Ordenen, XV II. Dioscur-Ordenen og Oculist-Ordenen (1). X V III. Det eklectiske Forbund, X IX. Schroders System, XX. Royal York zur Freundschaft, X X I. Zu den drei Reisbrettern (1). X X II. Ubenævnte Systemer (1). X III. Adoptions Mureri (1). X X IV. Klericale Acter (1). XXV. Enkelte Loger: Brunsvigske (7), Frankfurter & Mainzer (3), Ceylon (1), Grosse Landesloge der Freimaurer von Deutschland (1). X X V I. Den stricte Observants: Protocoller, Acter og Correspondance (99), Matrikler (2), Ritualer. Wilhelmsbad (12). X X V II. Det rectificerede System (9). X X V III. Danske Ritualer (15). X X IX. Landgrev Carl af Hessens System (1). 33 (1). G. Frimureriet i Danmark indtil I. Styrelsen i Kjøbenhavn (17). II. Styrelsen i Slesvig (4). III. Skotte-Logerne i Kjøbenhavn (8). IV. Skotte-Logerne i Slesvig og Holsteen (2). V. St. Joh. Logerne i Kjøbenhavn (27). VI. St. Joh. Logerne i Provindserne, incl. Slesvig, Holsteen, Norge og Vestindien (32). VII. Vinkel-Loger (1). V III. Overgangs- Ritualer til svensk System (7). H. Svensk Frimureri. I. Ældste Acter (10). II. Den IXde Provinds s Acter (26). III. Den V ilde P. A. (12). IV. Den V llld e P.A. (42). V. Den Xde P.A. Norge (1). VI. Island (1). VIL Frimurerlauget (1). J. Acter, tilbageleverede fra VI Ide Provinds s Loger. Frederik, Flensborg (7). Aabenraa (1). Carl zum Felsen, Altona (2). Concordia, Altona (2). Andre Materialier (112). K. Taler og Instructioner (1). L. Efterladenskaber. Landgrev Carl af Hessen (9). Hertug Ferdinand af Brunsvig (1). Biskop Munter (2). Kong Christian V III (1). Prins Hans af Gliicksborg (1). Kong Frederik V III (1). Blandede (25). M. Diplomer og Certificater (2). N. Fremragende Brødres Optagelse (1). O. Samling af Chifre (1). P. Matrikler, Meddelelser og Protokoller. I. Danske (4). II. Udenlandske, her repræsenterede Stor-Loger. a. IXde Provinds, Stockholm (2). b. V II Provins, Tyskland (6). c. Zu den drei Weltkugeln, Berlin (4). d. Royal York zur Freundschaft, Berlin (2). e. Zur Eintracht i Darmstadt (1). f. Stor-Logen i London (1). g. Stor-Logen i Skotland (1). h. El Grando Orientale Lusitano unido (1). i. Stor-Logen for Ungarn (1). k. Grande Oriente Nazionale d Egiziano (1). 1. Eklektischer Freimaurberbund in Frankfurt (1). III. Andre udenlandske Loger. a. Tyske Loger (2). b. Franske Loger (1). c. Nederlandske Loger (1). d. Spanske og Italienske Loger (1). e. Græske Storloge (1). f. Amerikanske Loger (1). Q. Ældre Fortegnelser (3). R. Blandede Sager og ældre Loge-Stempler (4). S. Ældre Beklædninger (1). T. Independent Order of Odd Fellows (1). U. Ritualer (1). Fra»F.A.«skal anføres antallet af sager under hvert bogstav samt som eksemplifierende illustration betegnelsen for den første sag under hvert bogstav: A (6) AfFiliation. B (6) Ballotation. C (11) Certifikater. D (6) Dagmar, Nykøbing Falster. E (4) Efterladenskaber. F (13) Festsalen. G (3) Grændse for Arbeidsdistrikt. H (2) Henlagte Sager. I (7) Ikke-Christne. K (5) Kancelliet. L (7) Lands-Loge. M (8) Maria, Odense. N (2) 73

7 Jørgen Tvevad Nordstjernen, Kjøbenhavn. O (2) Ordenshus. P (7) Pensionskasse. R (4) Reeommendation. S (9) Storloge. T (2) Tjenende Brødre. U (3) Udelukkelse. V (5) Viseste Salomos Vicarius. Z (2) Zorobabel, Kjøbenhavn. Æ (2) Æresbevisning. 0(1) Øconomi. Forskningens mål og midler Uden hensyn til køns- og aldersfordelinger androg i 1875 de frimurerbrødre 1,4 promille af den samlede danske befolkning på 1,8 mill. I 1975 var med af 5,1 mill. promillen vokset til 2,1. En kommune som Gentofte f.eks. har i perioder kunnet tælle op over procenten, og stikprøver inden for visse sociale klasser kan også give ret så høje tal, men meget skiftende til forskellige tider. Her spiller bl.a. usikkerheden ved stillingsbetegnelser ind, idet f.eks. officerer af 1780 svarer til såvel officerer som ingeniører, arkitekter, landmålere, dyrlæger m.m.fl. i Yderligere lurer naturligvis den generelle fare, at man ved engagerede studier af et enkelt samfundsfænomen nemt kommer til at overvurdere dets betydning. Specielt gælder for frimureriet, at det er et lukket samfund. Tal og navne på loger og brødre har vel altid været offentligt tilgængelige, men det er meget vanskeligt at konstatere, hvor effektivt samarbejdet har været, og det er meget tidkrævende, ofte umuligt at optælle, i hvilket omfang medlemmerne har været aktive i logearbejdet. Måske har den Danske Frimurerorden i perioder haft politisk indflydelse. Hvis det måtte være tilfældet, er det dog sket så diskret, at de færreste historikere har været opmærksomme herpå. Niels Neergaard: U n der Junigrundloven er i forbindelse med forholdet til Sverige i 1850erne og 60erne inde på tanken. Men Robert Neiiendam: Grevinde Danner nævner kun i en bisætning Berlings»fremragende stilling inden for frimurerne«og slet ikke Frederik VIIs stormesterskab, og det endskønt mere end en femtedel af de over 400 i bogens register anførte personer havde tilknytning til ordenen. Hvis frimureriet i Danmark gennem snart 240 år har levet godt, og det tyder de skiftende tiders mange udadvendte velgørenhedsforanstaltninger på, har det dog også levet ret så skjult. Derfor kræver beskæftigelsen med dets historie et grundigt arbejde med kilderne og en stadig sammenligning med de klarere belyste sider af det øvrige samfundsliv. Som nævnt ovenfor er visse dele af den Danske Frimurerordens Arkiv og Bibliotek kun tilgængelige for brødre, som måtte være blevet forfremmet til forskellige grader, som åbner adgang til klassificerede bøger og akter. Det samme gælder for de enkelte logers samlinger. For at en ikke-frimurer skal kunne få adgang til den store læsesal i Stamhuset på Blegdamsvej i København eller til et logehus i provinsen og få lejlighed til at læse speciallitteratur, håndskrifter og arkivalier, må der kræves visse forudsætninger. I en skriftlig ansøgtning til Den Danske Frimurerordens Informationsdirektorium må der gøres nøje rede for undersøgelsens seriøse karakter og videnskabelige formål samt helst vedlægges anbefaling fra en forskningsinstitution. Der vil ikke uden videre kunne gives adgang til bibliotekets kartoteker og håndbogssamling og til arkivets registranter, endsige til depoternes hylder. Men det er ordenens klare standpunkt, at kun visse afgrænsede dele af dens indre virksomhed er utilgængelig for offentligheden, og at man med åbenhed vil være behjælpelig ved studier inden for kultur- og samfundsvidenskaberne i bred forstand. 74

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

FRIMURERI - hvad er det?

FRIMURERI - hvad er det? 1 FRIMURERI - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI - hvad er det? Hvad er hemmeligt? Hvorfor er det hemmeligt? Af Erik Ansvang Hemmelig viden Der er ingen tvivl om, at frimurerne

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen Odd Fellow Ordenen er en verdensomspændende organisation med en gammelhistorie. Ordenen i Danmark har sit udspring i Amerika,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Dansk bulletin no.11 Juni 2005. Dansk bulletin no.11. Juni 2005 ev.

Dansk bulletin no.11 Juni 2005. Dansk bulletin no.11. Juni 2005 ev. Dansk bulletin no.11 Juni 2005 ev. Udgivet med tilladelse fra H:.R:.R, S:.S:., H:.L:.S. Annelise Just, 33gr. Dansk bulletin udkommer kvartalsvis til andet meddeles logerne. Dette nummer er udgivet 1. Juni

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Legater til unge kræftramte

Legater til unge kræftramte Legater til unge kræftramte Alfred og Nicoline Øbergs legat Velfærdsdirektoratet Den danske frimurerorden Blegdamsvej 23, Postboks 2563 2100 Kbh. Ø 2300 kr. Støtter værdig trængende og pludselig økonomiske

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYE VINDAFJORD AFGØRELSE SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 4, SEPTEMBER 2005 WWW.HERALDIK.ORG Som det vil være de fleste læsere af dette nyhedsbrev bekendt, har Heraldisk Selskabs hjemmeside

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Logen Excalibur af Danmark. De Frie Druider. Matrikel

Logen Excalibur af Danmark. De Frie Druider. Matrikel Logen Excalibur af Danmark De Frie Druider Matrikel August 2014 Ordenens Loge hus. Haveselskabsvej 3 A 1823 Frederiksberg C DE FRIE DRUIDER. LOGEN EXCALIBUR Logens Embedsmænd for perioden 2014-2016 Tjensg.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Aalborg Stadsgilde. Vejledning for gilder og laug.

Aalborg Stadsgilde. Vejledning for gilder og laug. Aalborg Stadsgilde Vejledning for gilder og laug. Elektronisk udgave 0.0 01.02.2012 Forord: Målet med denne elektroniske udgave af regnbuebogen, er at give alle gildebrødre en håndbog, hvori man kan søge

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på INVITATION GENERALFORSAMLING & ÅRSFEST DANMARKS FARVE- OG LIMINDUSTRI FREDAG DEN 10. APRIL 2015 Generelforsamlingen afholdes på Carlsberg Museum & Business Centre Valby Langgade 1, 1799 København V Festmiddagen

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE FRIE OG ANTAGNE MURERE TILSLUTTET DEN DANSKE FRIMURERORDEN KONSTITUTION VEDTÆGTER 2014-1

DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE FRIE OG ANTAGNE MURERE TILSLUTTET DEN DANSKE FRIMURERORDEN KONSTITUTION VEDTÆGTER 2014-1 DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE FRIE OG ANTAGNE MURERE TILSLUTTET DEN DANSKE FRIMURERORDEN KONSTITUTION VEDTÆGTER 2014-1 DET DANSKE FRIMURERLAUGS VÅBEN Hjelmtegnet. En fremstilling af Pagtens Ark vogtet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14 Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris 1 P A R I S ANDRE SEVÆRDIGHEDER Inspiration Gensynsglæde 2 Metroen En af de ældste nedgange til en

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

26.02 23/2007 Side 1. Administrationsgrundlag for pension

26.02 23/2007 Side 1. Administrationsgrundlag for pension Side 1 Administrationsgrundlag for pension KL Side 2 Indholdsfortegnelse Side I. Indledende bemærkninger... 3 II. Pensionsbestemmelser... 3 1) Opsamlingsordning:...3 a) Månedslønnet personale:... 3 b)

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com 1 Opdateret 04012014 Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie Gothersgade 161, 2. th t: 29 88 00 03 e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com websider: http://lrskjr.dk/og http://nyhederforbørn.nu/ Kvalifikationer

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere