Sct. Georg. 75 år og still going strong 40 år i Großarl, Østrig Gildebevægelsens fyrtårn NUMMER. April ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER 75 år og still going strong 40 år i Großarl, Østrig Gildebevægelsens fyrtårn MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg April ÅRGANG 2

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Hanne Borgstrøm Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre Tlf Landsgildekansler Søren Silving Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød Tlf Landsgildeskatmester Margit Toxværd Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg Tlf International sekretær Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf.: lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf lgpr@sct-georg.dk Øvrige landsgildeadresser på side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax: redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid man.-tors Kontorleder Kirsten Christensen Arrangementer på landsplan: 25. april 2008 Jubilæumsreception på Københavns Rådhus kl juni 2008 Landsgildets stævne og jubilæumsfest, Houens Odde og Trinity, Fredericia september 2008 Gildemesterstævne på Vingsted 9. november 2008 Dansk Flygtningehjælps landsindsamling juli 2009 Blå Sommer, Stevningshus Internationale arrangementer: august 2008 ISGF Verdenskonference i Wien, Østrig juni 2009 Nordisk-Baltisk træf på Åland Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Læs om What s on internationalt... 4 Kursusudvalget... 7 Rodbjerggaard... 8 Gilderne og de andre... 9 Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Meditationspladsen, Houens Odde Foto: Niels Rosenbom Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 75 år og still going strong Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester Mange af os kender uden tvivl et menneske, som i en alder af 75 år er helt utroligt aktiv og fyldt med energi til at få det bedste ud af hver eneste dag. Engang imellem tager de næsten pusten fra os, når vi tænker på, at de er aktive familiemennesker. De er stort set aldrig til at få fat i, fordi de har travlt med at fortsætte deres personlige udvikling ved at deltage i diverse kurser på højskoler, Folkeuniversitetet eller et af de mange kommunale kursustilbud. De dyrker sport eller yder en aktiv indsats i forskellige hjælpeorganisationer. Eller de rejser rundt i verden og bliver undervejs klogere på både sig selv og andre kulturers levevis. Disse mennesker har forstået vigtigheden af hele tiden at leve i nuet og fokusere på fremtiden - de lever ikke på minderne, men tænker med glæde tilbage på, hvad de har lært undervejs. Gildebevægelsen fejrer i denne måned 75 års jubilæum, fordi tre fremsynede spejderledere i 1933 så behovet for at danne et fællesskab, hvor de voksne spejdere fortsat kunne udvikle sig personligt samtidig med, at de kunne yde en indsats for spejderne og aktivt som samfundsbevidste borgere tage del i de opgaver, der skulle løses i det danske samfund. I alle disse år har engagerede ildsjæle i Gildebevægelsen - lokalt, på landsplan og i de seneste mange år også internationalt - lagt tid og energi for dagen for at kunne være noget for andre. Det forunderlige er, at mens disse ildsjæle har løst et utal af opgaver, har de samtidig formået at opfylde vores formålsparagrafs ord om at leve efter spejder- og gildeidealerne, de har udviklet sig personligt - og de har støttet spejderarbejdet og løst humanitære og andre samfundsopgaver. Vi tager nu hul på de næste 25 år frem mod Gildebevægelsens 100 års jubilæum - og det skal nok lykkes os at opnå de 100 år, når vi gør, som de aktive 75-årige, jeg beskrev i første afsnit af denne leder. Det handler blot om, at vi hver især giver rum og plads til alle de engagerede ildsjæle, som vi har i Gildebevægelsen lige nu - og til de mange nye gildebrødre, som finder vej til gilderne overalt i Danmark. Lad os derfor være enige om at lade nye tanker få fodfæste, lade nye ideer blive til realiteter og lade nye gildebrødre lave gildearbejde på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig. Det kan sagtens lade sig gøre at forene nyt og gammelt, når begge parter viser respekt for forskelligheden. Ingen af os - hverken os, der har været med i 25 år eller mere, eller nye gildebrødre, der kommer til, har patent på, hvad der er det rigtige gildeliv. Vi gamle må derfor have tillid til, at de nye vil det bedste for Gildebevægelsen - og vi kunne begynde med at træde bare et halvt skridt tilbage og lade Tordenskjolds Soldater melde sig sidst, når der er opgaver, der skal løses - det kan jo vise sig, at en ny måde at løse en årligt tilbagevendende opgave på, kunne betyde, at disse opgaver blev løst med et bedre resultat til følge. Og så kunne vi give hinanden lov til tilbyde nye og gammeldags gildearrangementer i tillid til, at vi på den måde får endnu flere gode oplevelser sammen. Lad os satse mindre på organisation og administration og langt mere på aktivitet og udvikling af bevægelsen. Gildebevægelsen er 75 år og helt utrolig aktiv og fyldt med energi. Lad os i de næste 25 år tage pusten fra dem, der kigger på os, ved at vi i fællesskab sætter endnu mere fokus på personlig udvikling, ved at støtte spejderbevægelsen, ved at tage medansvar i familie og samfund og ved at virke for international forståelse. Gildebevægelsen er mangfoldighedens bevægelse og still going strong - her oplever vi: Kammeratskab - Udfordringer - Rummelighed - Ansvar - Friluftsliv 3

4 What s on international Nyt fra Internationalt Udvalg Verdenskonferencen Invitation og tilmeldingsblanketter er fordelt via DIS i begyndelsen af februar. Bemærk at tilmeldingsfristen er 30. april. Det er måske muligt at tilmelde sig efter denne dato, men så mister du rabatten på 30. Skulle du mangle blanketterne, så skynd dig at rette henvendelse til kontoret eller LGIS. Alle, der tilmelder sig, bedes også meddele deres deltagelse til LGIS (for at kunne modtage informationer i tiden op til konferencen). På konferencen er det planen, at deltagerne i workshops (cafémøder) skal udstikke retningslinierne for de kommende års handlingsplan. Vi vil gerne give alle gildebrødre mulighed for at bidrage til processen. DISkredsen har modtaget et oplæg til støtte for alle interesserede. ISGF ISGF s hjemmeside er under rekonstruktion, men siden november har der været en rigtig god midlertidig side, som opdateres løbende. Den findes også på den faste adresse under new internet site. Man kan også gå direkte ind på htpp:// isgf.wordpress.com ISGFs verdenskontor er beliggende i Bruxelles, hvor vi bor sammen med spejdernes europaregion. Gildeting Gildetingene er nu bag os, og det har betydet udskiftning på flere poster. Fra IU s side skal der lyde en tak for indsatsen til GIM er, der er stoppet. Samtidig byder vi nye GIM er velkomne i det internationale netværk. Vi håber, at I hurtigt vil falde til i GIM-kredsen, og at I også må få gode oplevelser med det internationale arbejde. Også et velkommen til nye gildeledelsesmedlemmer, som nu skal til at arbejde sammen med GIM og GU om at fremme gildets trivsel og aktivitet. Spejdernes fredsgave I 2007 gik danske spejdere jo sammen om at samle penge ind til skoler i Angola som 100 års gaven. Flere steder har gilderne været særdeles aktive hjælpere i denne indsamling og har dermed bidraget til at gøre livet gladere og lysere for Angolas befolkning. Målet var ganske ambitiøst: 1 skole pr. kommune eller 100 skoler. Da indsamlingen stoppede den 1/3, havde vi nået kr., eller 25 skoler. Det er tankevækkende, at gilderne har været aktive i de fleste top-kommuner. En stor tak til de mange gildebrødre, der har medvirket til dette flotte resultat. Klimatopmødet 2009 Klimakonferencen er jo en politisk affære, men det er i høj grad politik, som vi i gilderne kan forholde os til. At værne naturen er jo både en lokal og en global udfordring, som vi i allerhøjeste grad forholder os til. I spejderkorpsene overvejes netop nu, hvordan spejderne kan vise flaget i forbindelse med konferencen. Sct. Georgs Gilderne kunne jo også vise flaget ved den lejlighed. Klima- og miljøpolitik er et anliggende for hele gildet og dermed også for dets internationale medarbejder. 4

5 Nye muligheder I de lokale gildeblade har vi fundet følgende projekter, som pt. er under overvejelse eller i støbeskeen: Venskabsstævne med spejdere og gildemedlemmer fra kommunens venskabsbyer. Som en sidebemærkning skal det anføres, at mange kommuner faktisk har afsat midler i budgettet til sådanne arrangementer på foreningsplan, (og det behøver jo ikke udelukkende at gå til folkedansere, skoleorkestre eller bold-klubber). 40 år i Großarl, Østrig Af Ingvar Frier, Værløse Gildet og Hanni Frier, 2. Næstved Gilde Café i samarbejde med Røde Kors. Caféen skal være stedet, hvor indvandrere kan komme og møde andre danskere, få en snak i dansk øjenhøjde og måske hjælp til lektielæsning. Spejderaktiviteter på asylcentre var beskrevet i Sct. Georg 1/08, men tåler nok at blive nævnt igen. Ideerne er til fri afbenyttelse! LGIS kan uddybe eller skabe kontakt til de gilder, der står fadder til projekterne. Alle gilder er mere end velkomne til at sende indlæg til Nye muligheder, som forhåbentlig kan blive en fast del af What s on. I uge 3 hvert år siden 1969 har medlemmerne af Sct. Georgs Gilderne fra specielt Europa haft glæden af at mødes til Forum Großarl. På sit højeste for nogle år siden deltog over 400 gamle spejdere i dette træf. Danske gildemedlemmer har gennem alle årene været mellem de 3 største deltagende grupper sammen med vore tyske og østrigske venner. Således også i år, hvor vi var 53 danske deltagere af de ialt omkring 300 fra 21 forskellige nationer, der havde en pragtfuld uge sammen. fastholdes, hvilket er en forudsætning for, at det høje niveau for programmet kan fastholdes. Vi talte om, at det måske var en idé igen at fortælle alle om programmet og mulighederne, om sprog, priser, samkvem, skiløb, traveture, konkurrencer, og hvad vi ellers laver i ugens løb. Großarl ligger smukt i sin dal Et af emnerne i år var en diskussion om fremtiden for Großarler-træffet hvordan de kommende år skal gribes an hvordan vi sikrer, at deltagerantal mellem 300 og 400 Dansk travetur til et af vandremålene Her har du derfor en forkortet udgave af de tekniske oplysning samt af vore oplevelser i år: Großarlerlauget i Danmark styres af Kiss Messmann, der også leder den danske gruppe, messmann@stofanet.dk, tlf Lauget holder 2 danske træf om året. Prisen for opholdet i billigste kategori indkvartering inkl. al mad og hele programmet 5

6 ligger under 3000 kr. pr. person. Hertil kommer transporten, oftest med bus eller privat. Internet: hvor program for næste år kan rekvireres via mail. Sprogene er naturligvis primært tysk og engelsk, men da det er en stor dansk gruppe, kan også svage i fremmede sprog deltage - alle oversætter gerne. Middagene spises i 4 store restauranter med samme menu alle steder - der veksles en aften spisesteder, så man blandes. Fysiske aktiviteter i snelandskabet udover de direkte programpunkter: 16 forskellige overskuelige vandremål af varierende længder og indhold, hvor man danner private grupper og møder befolkningen under hyggelige forhold og nyder husets frokost. Fantastisk skiløb som bl.a. dyrkes af en varierende gruppe danskere på de ca. 80 km alpine pister med 20 topmoderne lifte samt direkte forbindelse til Gasteinerdalens skiområde på den anden side af bjergene. Ceremoni ved»himmelsknoten«programmet i år indeholdt bl.a.: Lørdag startede med den flotte åbningsceremoni i den smukke barokkirke med åbningstaler, præsentation af delegationerne, nationernes lys tændtes af repræsentanter i nationaldragter, og i år var underholdning med Wiltener drengekoret fra Innsbruck. Søndag startede med en festgudstjeneste med lokalbefolkningen, herefter stor velkomst på markedspladsen med taler af politikere samt deltagelse af skytteforening, musikkorps og lokale artister. Det danske Großarlerlaug overrakte borgmesteren en 40-års jubilæumsgave i form af et våbenskjold med inskription som tak for de mange års glæder og oplevelser, vi danske har haft i Großarl. Vi mødtes bagefter til nationale informationsmøder, og dagen rundedes af med konkurrencer i salonriffel-skydning. Om aftenen mødte vi i ca. 20 selvvalgte grupper lokalbefolkningen til oplysende og hyggeligt samvær. Mandag formiddag holdtes en ceremoni ved Himmelsknoten - et af de 3 specielle gilde mindesmærker i området. Om eftermiddagen workshops og om aftenen det store großarlerbal med 3-mands orkester. Tirsdag den berømte Eisstockschiessen - en elsket lokal curling-konkurrence. ISGF informerede og diskuterede om eftermiddagen med Forum-deltagerne. Gilwell-reunion for gamle Gilwell-spejdere og om aftenen Showtime med præsentation af workshops, taler og æresbevisninger samt optræden af lokal citergruppe og sangere (jodlere). Onsdag var udflugtsdag med guidede ture til Salzburg, vinterhiking op i dalen, fælles skitur og badeudflugt til Badhofgasteins helsebade. Torsdag han-hun konkurrencer med bl.a. hestetrukne slæder, snesko-vandring. Fredsbøn på alle sprog med musik af Weisenbläser og om aftenen idé-shop for fremtiden. Fredag med bøndermarked, afslutningskonference og afslutningskoncert med et pragtfuldt 24 mand stort kvinde-violin-orkester fra Wien. Om aftenen stor galamiddag på alle restauranter efterfulgt af den sædvanlige tårevædede afsked med alle vore nye og gamle internationale venner i barerne. Lørdag spredtes vi så igen med forsikringer om, at vi ses igen i 2009 her i Großarl. og så har vi slet ikke fortalt om de mange timers hygge, snakke og kammeratligt samvær alle steder, hvor gildemedlemmer fra hele Europa mødes. Lyder det overvældende, så se det som gode, sjove tilbud og det forventes ikke, at du deltager i alt men kom, se og oplev. Mødes vi i 2009?? 6

7 Højskoleudvalget Højskoleudvalget er nu klar med næste tema for højskolens femte højskolesæson. Nu er det ved at være tid for Gildernes højskole En verden, der hænger sammen Oplægget til temaet blev givet i Rødding i 2007, hvor den senegalesiske bondeleder Demba Mansaré talte om det, der for ham har sat vort land på verdenskortet, nemlig folkeoplysning. For os er demokrati altså folkestyre noget helt naturligt. Sådan er det ikke overalt. Kigger vi på den store globus, er lande uden folkevalgt styre langt i overtal. Demokratidebatten dør aldrig og vil altid kunne angribes fra nye vinkler. Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre breve med oplæg, gruppedebat og en afsluttende weekend på Rødding Højskole. Der kan max. deltage 165. Debatoplæg sendes til deltagerne i oktober og december 2008 og i marts måned Debatoplæggene bearbejdes i grupper, som er koblet med partnergrupper på den anden side af Bæltet. Grupperne udveksler synspunkter i brevform, ligesom der kan lægges kommentarer ind i et debatforum på højskolens hjemmeside. Tilmelding behøver ikke at finde sted gruppevis, idet Højskoleudvalget vil danne grupper af de tilmeldte. Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er velkomne til at deltage. Vi mødes i weekenden april 2009 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager. Weekenden starter fredag ved aftenstid, hvor man møder sin partnergruppe. Lørdagen er mættet med debat og foredrag - og slutter med festmiddag og underholdning. Afslutningsdagen søndag har formiddagsforedrag og afsluttes med frokost. I juniudgaven af Sct. Georg vil vi præsentere oplægs- og foredragsholderne sammen med nøjere oplysninger om deltagerpris. I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon. Der er tale om først til mølle princippet, som forvaltes sådan, at der først modtages tilmeldinger i august måned efter bladets udgivelse. Vel mødt til temaet En verden, der hænger sammen Højskoleudvalget, Margrethe Gybel og Sten Frost Gildernes Højskole den rette højskole med de skæve vinkler 7

8 8 Gildecenter Rodbjerggaard Ny ildsjæl søges til Rodbjerggaard Efter næsten 10 års kærlig og engageret indsats på Rodbjerggaard ønsker Hartvig at blive afløst i løbet af den kommende sommer. Hartvig har i hele perioden stået til rådighed for brugerne af Rodbjerggaard, når der skulle åbnes og lukkes i forbindelse med lejemål. Derudover har opgaverne bl.a. omfattet: tilsyn med hele Rodbjerggaard, såvel område som alle bygninger, tilsyn med rengøringsselskabets arbejde, tilsyn med eksterne håndværkeres arbejde på Rodbjerggaard små og store reparationer stor indsats omkring alle de praktiske forhold på Rodbjerggaard i forbindelse med Træf og ikke mindst varetagelse af det gode naboskab med vores naboer samt en engageret indsats i bestyrelsen for Gildecenter Rodbjerggaard Der er tale om et lønnet deltidsjob - og arbejdstiden leveres i høj grad i forbindelse med udlejningerne. I bestyrelsen forestiller vi os, at jobbet kan løses af en gildebror med bopæl nær Rodbjerggaard - eller evt. to gildebrødre i forening. Hartvig har lovet at svare på eventuelle spørgsmål om jobbets indhold - ring til eller mobil eller send mail til Hartvig på con3549@vip.cybercity.dk Ansøgning sendes til Kirsten på Landsgildekontoret inden 1. maj 2008 Mange hilsner, Bestyrelsen for Gildecenter Rodbjerggaard Velkommen Velkommenn Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og til alle jer, der kender vores dejlige sted. Åbent hus Lørdag den 26. juli 2008 kl Program følger i næste nr. af Sct. Georg Vi ses Rodbjerggaards Venner Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og alle jer, der kender vort dejlige sted.

9 Gilderne og de andre At være spejder i Afrika Af Christine Strøm, Danske Baptisters Spejderkorps Hvem er vi? Global Team er et rejse- og oplysningsprojekt i samarbejde med Baptistkirken i Danmark (BiD), Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU), og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS). Vi er 7 rejselystne unge, der er på tur rundt i verden for at være sammen med ovennævnte organisationers samarbejdspartnere. Vi vinkede farvel til familie, venner, og kærester i starten af januar, og er således halvvejs i programmet, der de første 2 måneder er foregået i Burundi og Rwanda. også i læsning og skrivning. Sidstnævnte vil selvsagt høre til sjældenhederne i en dansk spejderkreds. En anden yndet spejderaktivitet på det afrikanske kontinent er animation (en smule fordansket udtales det animasjong ). Animation er en meget livlig form for sang og dans med brug af både trommer og en klassisk dommerfløjte. Flere hundrede meter inden ankomst til spejdercentrene kan vi høre den glade sang og høje fløjten, en fantastisk velkomst. I deres sang fortæller spejderne historier om f.eks. vores besøg, udseende, hvem de selv er eller andet, de har på hjerte. Sangene er iblandet klassiske spejderråb som f.eks. Obra vobra vo, sjovt at man kan bevæge sig ned på den anden side af ækvator og alligevel kunne råbe og klappe med på de gode gamle kendinge! Besøg på Spejdercentre Spejder i Afrika er meget forskelligt fra det spejderarbejde, vi kender fra Danmark. Rundt om i både Burundi og Rwanda findes der spejdercentre. Her mødes spejderne et par gange om ugen og lærer bl.a. nogle praktiske færdigheder, der kan hjælpe dem i hverdagen. For eksempel lærer nogle af drengene tømrerarbejde, mens nogle af pigerne lærer en række nyttige syfærdigheder. Spejderne bliver således bedre udrustet til at kunne få et job, der på længere sigt kan brødføde familien. Dertil kommer, at der stadig er mange analfabeter i både Rwanda og Burundi. Mange af spejdercentrene underviser derfor Spejderlejr i Rubura, Burundi Under vores ophold i Afrika har vi været så heldige at deltage i en hel uges ledertræningslejr for lokale spejdere i Rubura i det nordlige Burundi. Det var en ledertræning for 30 unge spejdere fra lokalområdet, hvor vi var med til at undervise i emner som spejderhistorie, HIV/Aids, kønsroller og demokrati. Sådanne emner fylder mere hernede end de ville gøre på en dansk ledertræning. Derudover fik spejderne undervisning i bl.a. knob, førstehjælp, og spejdermetode. 9

10 Det var tydeligt, at spejderne var meget interesserede i at lære nyt; de stillede spørgsmål og var meget videnssøgende. Det er bemærkelsesværdigt, at vi uden andet end vores almene viden kan undervise spejderne i emner, som de ellers ikke lærer noget om. Så selvom lejren for os til tider virkede kedelig, hersker der ingen tvivl om, at spejderne har fået mere ud af det, end vi nogensinde vil kunne forstå. Allerede på andendagen blev det også tydeligt for os, hvor stor manglen er på lærebøger. Store stykker papir blev fyldt med tætskrevne referater af undervisningen, som spejderne livligt griflede ned i deres udleverede kladdehæfter - velvidende, at dette ville være deres lærebog i mange år fremover. Én af de sjove oplevelser ved ledertræningslejren var, da vi oplevede, hvordan en regnbyge kan sætte en stopper for al aktivitet. Når undervisningslokalet har bliktag og regnen siler ned, er det noget nær umuligt at høre hvad underviseren siger. Så vi sang og dansede i et par timer i stedet. Selvom spejderne var meget interesserede i at nå alle punkter på programmet, generede det dem ikke synderligt med en lille afbrydelse tværtimod gik de op i deres sang og dans med liv og sjæl! Spejdermetode Det er dejligt at opleve, at trods den forskellige tilgangsvinkel er der mange fællesnævnere på spejderarbejde i Afrika og i Danmark. Begge steder arbejder vi ud fra metoden Learning by Doing, vi opererer med spejderlov og -løfte, og vi arbejder med de 3 dutys altså duty to self, duty to others and duty to God. På tværs af landegrænser arbejder vi på at give den enkelte spejder personligt udviklende udfordringer samt give det enkelte individ redskaber til at være Aktiviteter nyttig for sig - Daasering selv og for andre. Efter de sidste 2 måneders gode spejderoplevelser glæder jeg mig nu til at komme hjem og dele det hele med mine spejderkammerater. Samtidig glæder jeg mig over, at jeg på denne tur har fået en masse nye spejderbekendt-odskaber så fjernt fra mine vante omgivelser i Danmark. Dåseringe fup eller fakta Af Ulla Foged Lund, 4. Sct. Georgs Gilde i Odense Det er fakta i ugebladet Hjemmet nr. 3, 2008 var der en artikel om Kirsten, dåseringenes herskerinde. Det er i årenes løb blevet til ca. 20 mill. dåseringe, hvoraf Kirsten selv havde de første 17 kilo med i bagagen til Thailand, for selv at aflevere dem på hospitalet og derved forvisse sig om, at det var rigtigt. Efterfølgende er ringene blevet stoppet i containere, som det firma Kirsten og hendes mand ejede, sendte til Thailand. Omkring personer har, siden projektet blev søsat, fået en protese. Det er nu blevet udvidet til bevægelige dele som ankelled, albueled og knæled. Nu har ægteparret imidlertid solgt firmaet, og gode råd var dyre, der skulle tænkes i andre baner. Man har fået en aftager af ringene, og der er netop gået kr ind på kontoen, projekt Thailand sejt. 10 Men - vor modtager i det nordjyske har en stor bøn til os. Saml kun ringe fra øl- og sodavand, og de må absolut ikke være magnetiske. Lav en magnet-test inden I afleverer dåseringene. Pigerne i det nordjyske har brugt oceaner af tid på at pille de magnetiske ringe fra, inden de kunne sælge ringene videre. Kirsten Egelund var i Aftenshowet den 6. marts og selv har jeg været kontaktet af en reporter fra radioen (P4 fyraften), der ville høre mere om dåseringene. Det nytter altså, I kan roligt fortsætte I kan levere dåseringe på adressen Hadstenvej 27, Lerbjerg, 8370 Hadsten Ringe der b selv h miner slang Min k Mang ringe. Det e skrue Kirste mege

11 Blå Sommer 2009 Med spejderhilsen fra Lejrcheferne Inger Christensen & Frederik Karmdal Planlægningen af DDS kommende korpslejr Blå Sommer 2009 er i fuld gang og visionerne er store. Lejren afholdes, som vanligt, på Stevninghus ved Hostrup Sø og Kliplev i dagene fra den 15. juli til den 23. juli Lejren er naturligvis for hele Det Danske Spejderkorps samt vores gæster fra nær og fjern, hvilket også betyder, at vi inviterer spejdere fra de andre spejderkorps i Danmark til at opleve suset. Vi forventer omkring deltagere, heraf 2000 udenlandske. Visionen for Blå Sommer 2009 er, at både spejdere og ledere oplever, at Blå Sommer giver dem en øget forståelse for og indsigt i korpsets formål og spejderideen/metoder og aktiviteter, udvikler børn og unge til at tage del i og ansvar for sig selv og det omgivende samfund, giver udvikling, træning og spejderuddannelse, som den enkelte kan bruge til at forbedre kvaliteten i sit daglige spejderarbejde. Vi vil også gerne opnå, at omverdenen oplever, at DDS spejderarbejde er at udvikle børn og unge til at tage ansvar i samfundet, et værdifuldt (nyttigt), nutidigt og fremadrettet bidrag til vores samfund, et vigtigt, værdifuldt og samfundsrelevant bidrag til verden af i dag, For at kunne opnå så store visioner arbejder korpslejrudvalget, og måske især aktivitetsudvalget, i øjeblikket ihærdigt med at skabe grundlaget for, at aktiviteter og træning kan gå op i en højere enhed. Målet er at give både spejdere og ledere en personlig udvikling, så tror vi også på, at spejderarbejdet vil udvikle sig til fremtiden. Tænk hvis - vi, over for omverdenen, kan promovere en fornyet spejderidentitet. Et af de mere konkrete områder, som lejren gerne vil have specielt fokus på, er miljøhensyn. Det betyder, at vi nu kikker meget på, hvordan vi kan reducere vores udledning af CO 2. Vi vil gerne sikre os, at alle deltagere forstår, hvilke klimaproblemer verden oplever. Og frem for alt: Vi vil gerne lære spejdere og ledere, hvad vi hver især kan gøre for at reducere den negative proces med udledning af CO 2. På tidligere lejre blandede vi deltagerne på tværs af hele landet, når vi organiserede underlejrene. Denne gang har vi valgt kun at blande deltagerne inden for regionerne. Det betyder, at underlejrledelserne kommer til at bestå af folk fra de respektive regioner. De er allerede nu godt involveret i planlægningen og formidlingen af lejrens vision. Forhåbentligt vil regionens samarbejde om at skabe Blå Sommer sætte sine spor efter lejren, således at de lokale divisioner og netværk får lyst til at samarbejde om nye projekter. Alt sammen noget som kan være med til at styrke det bedste af godt spejderarbejde. Dette har allerede udløst megen positiv respons fra grupperne. Måden hvorpå vi sammensætter underlejrene kan også have betydning for de Sct. Georgs Gilder, som ønsker at deltage. Det bliver f.eks. lettere for både gilderne og underlejrene at skabe naturlige kontakter inden for sin egen landsdel og at kunne holde dem vedlige efter lejren. Der er en lang og god tradition for, at mange gildebrødre deltager som hjælpere på Blå Sommer og er med til at løfte de mange opgaver på lejren. Det håber vi meget på, at I vil gøre igen og dermed være med til både at bevare den naturlige forbindelse mellem de unge og gamle spejdere og ikke mindst, at Sct. Georgs Gilderne også vil være med til at udvikle det fremtidige spejderarbejde og vores samarbejde. Vi glæder os til at se jer på Blå Sommer Hvis I har lyst til at være med, kan I allerede nu rette henvendelse til Korpslejrudvalget på Blå Sommers hjemmeside under Blå Sommer søger folk til planlægningen Læs mere på 11

12 Spejdermuseet på Holmen Af Albert Lykking/Milli, DDS Spejdermuseet Spejdermuseet blev oprettet i forbindelse med sammenslutningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps i I forbindelse med sammenlægningen opstod der et behov for at prøve at samle de historiske effekter, som korpsene gennem årene havde placeret i korpskontorerne og i forskellige arkiver og spejderhytter. 12 Spejdermuseet holder ekstraordinært åbent lørdag den 26. april kl , fordi det formodes, mange gildebrødre opholder sig Københavnsområdet i anledning Sct. Georgs Gildernes 75 års jubi um dem 25. april Spejderbevægelsen havde nu nået en alder, hvor det var nødvendigt at få samlet historier og baggrundsmateriale fra bevægelsens start og tidlige udvikling, før det blev for sent. I de første år herefter lejede museet nogle kælderlokaler i Nørre Farimagsgade i København, og nogle år senere blev der så mulighed for at flytte ind på 1. sal i korpsets ejendom i Lundsgade på Østerbro. Der er en række gode anekdoter om forløbet af de første år på disse to adresser men dem kan jeg fortælle en anden gang. I slutningen af 90 erne flyttede museet så til Holmen, hvor korpset havde erhvervet en stor grund på Arsenalvej. Her bor Spejdermuseet i dag - i sin egen bygning med museumsudstilling i stueetagen og arkiv på 1. sal. Museet har åbent for besøgende 3 dage om ugen, onsdag, torsdag og søndag, og kan efter ønske arrangere særåbning uden for de normale tider - se Museet ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, som alle har været spejdere i ganske mange år - tilsammen bliver det omkring 400 år! Til hjælp har vi nogle arbejdsgrupper, som er beskæftiget med at sortere og registrere museets effekter. Arbejdsgrupperne mødes én gang om måneden og er så i gang i næsten 6 timer. De er virkelig ihærdige! Derudover har vi et større antal kustoder eller omvisere, der har vagt i 3-4 timer én gang om måneden, hvor de viser besøgende rundt og fortæller om spejderbevægelsens baggrund. På årsbasis har vi omkring gæster. Museet registrerer tingene på edb i et system, der hedder REGIN. Systemansvaret ligger i Kulturarvsstyrelsen. Spejdermuseet har valgt at bruge det samme system, som de store kulturmuseer benytter, bl.a. Nationalmuseet. Vi samarbejder med de andre spejdermuseer i Danmark og har etableret en egentlig sammenslutning, som mødes én gang om året. Med i samarbejdet er alle spejderkorps, Gildesamlingen i Aalborg samt FDF. Hvert andet år udvider vi deltagerkredsen med museerne i Norge, Sverige, Finland og Sydslesvig. Hvis du som gildebror har lyst til at besøge museet, så skal du være meget velkommen. Det kunne jo også godt være, at du kunne tænke dig at deltage mere aktivt i museet vi har brug for flere hænder til både at registrere og til at være omvisere. Du skal ikke være nervøs for, om du kan klare at være med. Vi har noget let tilgængeligt instruktionsmateriale, og ellers foretrækker vi at benytte os af det talte ord. Hvis du vil vide mere, så kontakt mig på tlf om aftenen eller send en mail til albert@kff.kk.dk spejdermuseet

13 at i af læ- Og for dem, der har mod på mere... 13

14 Fredsgaven Af Leif Brejndal, Sct. Georgs Gildet i Rudkøbing Indledning På distriktsgildemødet i Odense den 29. august 2006 var Jesper Beck Madsen fra DDS til stede, og han gav en meget fin orientering om aktiviteterne vedr. spejdernes 100 års jubilæum. Gilderne blev opfordret til at følge op på aktiviteterne sammen med spejderne. Efterfølgende havde Sct. Georgs Gildet i Rudkøbing et udvidet ledelsesmøde, hvor vi drøftede mulighederne for at deltage i aktiviteterne, som gilderne var blevet opfordret til. Sct. Georgsgildet valgte at indkalde til et stort fælles ledelsesmøde med spejderlederne på Langeland. Vi ville høre, hvilke tanker spejderne havde gjort sig i forbindelse med 100 års jubilæet. Vi fik en positiv og god drøftelse, hvor Fredsgaven fik mest opmærksomhed, og det blev besluttet, at det var Fredsgaven, vi skulle styre efter. Vi var enige om at fordele opgaverne mellem os således, at spejderne tog sig af det praktiske udadvendte, og gildet tog sig af logistikken og var tovholder på opgaven. Målsætning Målsætningen var at samle kr. ind til en ½ skole i Angola. Langeland er en lille kommune i den fattigste del af Danmark, men det skulle ikke hindre os i at forsøge. Vi besluttede, at vi ville overrække beløbet til UNICEF den 21. juni 2007 på Gildets 60 år jubilæumsdag. Der blev valgt følgende tre temaer: Lotteri, annoncesalg og pengeyngel. Lotteri Kuvert-lotteri med kuverter med 5 lodder i hver - pris 10 kr. pr. kuvert. Gevinster og gevinstnr. er trykt på kuverten. Vinderne kunne straks se, når der var gevinst, hvad det var, og hvor den kunne hentes. Mål kr., realiseret kr. efter omkostninger. Gildet skulle være tovholder. Alle grupper i Gildet fik et byområde for at indsamle tilsagn om gevinster. Det resulterede i ca. 120 gevinster og en hovedgevinst på kr. Endvidere skulle kuverterne med lodder pakkes og aftales priser for trykning m.m. Spejderne skulle sælge lodsedlerne. Annoncesalg Der blev indgået aftale med den lokale ugeavis Øboen om et indlæg i avisen, hvor salget af annoncer skulle tilfalde spejderne. Mål kr., realiseret kr. Gildet skulle være tovholder, samt kontakte en journalist, der vederlagsfrit ville skrive om formål og spejder/gildesamarbejdet og få avisens deltagelse. Avisen udarbejdede et smukt layout i fire farver, med annonceopstilling i forskellig størrelser og med priser. Layoutet blev udleveret til samtlige 4 spejdergrupper på Langeland. Spejderne skulle sælge annoncerne. Pengeyngel Mål kr., realiseret kr. Gildet skulle være tovholder samt kontakte byens 3 pengeinstitutter og få hver til at sponsere kr., svarende til kr. til hver af 9 pengeynglere, 3 fra Syd Langeland, 3 fra Nord Langeland og 3 fra Rudkøbing. Endvidere skulle afholdes pressemøde, når vi startede og igen til slut for at synliggøre samarbejdet med pengeinstitutterne. Spejderne skulle finde og kontakte 3 pengeynglere i hver sit lokale område. Diverse gaver Gildet skrev en invitation til gilderne på Fyn i forbindelse med vores 60 års jubilæum og gjorde heri opmærksom på, at såfremt nogen ville betænke os med en gave, måtte den helst være i kontanter til fordel for Fredsgaven. Gildet skrev også til Rotary, Inner Wheel, div. loger osv. Indsamlingens resultat var kr. inkl. gaver i løbet af 6 måneder. 14

15 Fra gildebror til gildebror Tivoli i Nuuk Af Bodil Christensen, Næstved Gilde Når jeg læser Vagn og Ullas indlæg i sidste nummer af Sct. Georg, tænker jeg: er det det samme Rejsehold, jeg har været på? De beklager, at de ikke var på ture og udflugter, det var jeg og flere sammen med Vagn og Ulla. Den første søndag var der museumsbesøg og tur gennem byen. Mandag var vi til 1. skoledag, hvor de fleste børn og flere forældre var klædt i nationaldragter, meget flot. Jeg var til musik i det nye Kulturhuset, og en anden dag var vi i Kulturhuset til eftermiddagskaffe og se forskellige traditionelle danse, sange, trommedans m.m. Besøg på mikrobryggeri med smagsprøver på øl - bl.a. deres Moskusøl Rundvisning i det nye posthus. Udsigten ud over Nuuk fra et advokatkontor på 5 sal. Besøg i en børnehave. Sejltur ind i Buksefjorden og på besøg på Buksefjordsværket, hvilket var meget spændende. To andre ture gik ind i Godthåbsfjorden. Tur til en lille hytte og vandretur rundt om lille Malene. Βesøg i byens meget flotte svømmehal, Malik (bølge). Rundvisning på Rådhuset, hvor de flotte gobeliner af Hans Lynge blev vist frem. Besøg på produktionsværksteder for grønlandsk kunst. Mulighed for at få syet en sælskindsvest på et værksted. Besøg på et gartneri med fly-friske blomster. Nattelivet så jeg ikke (men det var der andre, der gjorde). Helikoptertur ind på indlandsisen (som vi selv betalte). Mulighed for tilkøb af andre ture, bl.a. hvalsafari. Så jeg synes nok, der var meget rundvisning samtidig med, at vi arbejdede hårdt med at få sat Tivoliet op, så det stod klar til de 3 tivolidage, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste side med højt flot solskin. At se alle de glade Grønlandske børn med favnen fuld af bamser eller i løb hen til en af karrusellerne, for bagefter at komme ind til mig at købe saftevand og æbleskiver - det er al sliddet værd. At gildebrødrene i Nuuk ikke er meget på pladsen i dagtimerne, er jo fordi de passer deres almindelige arbejde, ikke 37 timer, men 40 timer. Samtidig skal de have gang i Tivoliet. Der er meget planlægning, som rejseholdet selvfølgelig ikke deltager i. Om det bliver en god eller dårlig oplevelse, kommer meget an på Rejseholdsdeltagerne selv. Jeg har haft to pragtfulde Rejseholdsoplevelser og mødt megen gæstfrihed fra dem, der i 3 uger åbnede deres hjem for os, og jeg er klar til at tage en tredje tur på Rejseholdet. 15

16 Gildebevægelsens fyrtårn Af Ingrid Danstrup, redaktør Den 18. januar stævnede Distriktsgildemestre fra nær og fjern sammen til Distriktsforum på Trinity i Fredericia for at være med til at bygge Gildebevægelsens fyrtårn - det signal, der skal lede os fremad og sikre vores fortsatte beståen. Fredag aften blev snakket om de udfordringer, det enkelte distrikt ser i 2008 præget af styrker og svagheder. Fælles blandt andet accept af åbne gildehaller nye, yngre gildebrødre ind i gilderne godt fællesskab gennem arrangementer samarbejde med andre organisationer samarbejde gilderne imellem i distriktet Der er stor forskel på, om planlagte tiltag lykkes. Nogle kan samle masser af gildebrødre til arrangementerne, mens andre har svært ved at vække dem. Det var tydeligt at høre, at der med stort udbytte ville kunne udveksles erfaringer. Generelt var alle dog tynget af en alt for høj gennemsnitsalder. Foto: Ole Rafn, 1. Hillerød Gilde Lørdag blev vi mødt af tidligere korpskonsulent i DDS, Glenn Ullerup, aktiv spejder i Kolding, gruppeleder i en gruppe, som har formået at samle rigtig mange spejdere i alle aldre. Glenn indledte med at fortælle, hvordan han - udefra og som aktiv spejder - betragtede gildebevægelsen. Det blev til noget med smoking og småkager til plejehjemmene. Noget med fredslys, en masse snak og et væld af møder. En organisation, der fokuserer 16 mest på afgange, mens spejderbevægelsen fokuserer på dem, der er kommet til i årets løb. Set udefra finder han det vanskeligt at relatere til, hvad vort formål og indhold egentlig er, hvorfor han umiddelbart ikke kan se, hvad han skal bruge gildebevægelsen til. Med henblik på at finde frem til værdierne gik vi i grupper i gang med at sætte ord på den allerbedste gildeoplevelse den gode leder gilderne i fremtiden I større grupper blev værdierne debatteret videre og afslutningsvis prioriteredes de 5 vigtigste værdier. Top 5 i prioriteret orden blev til kammeratskab udfordring rummelighed ansvar friluftsliv Det var ikke morsomt at skulle skrotte de resterende, som også var vigtige at have med i billedet. Næste spørgsmål var så, hvordan disse værdier kommunikeres ud til alle gildebrødre, så vi kan formidle budskabet til omverdenen, når nogen spørger: Jamen, hvad er det da egentlig, I laver der i gilderne? En øvelse, der ifølge røster allerede var gennemført år tilbage: Det har vi prøvet. Det virkede ikke. Dengang formåede det tilsyneladende ikke at vende medlemsafgangen. Så lad os håbe på, at der denne gang samles op på øvelsen, så alle kommer til at kende disse værdier, så vi hver især bliver i stand til at formidle budskabet, hvis nogen spørger, hvad det egentlig er, vi går og foretager os. Afslutningsvis var Glenn stadig ikke overbevist om, at gildebevægelsen var noget for ham. Trods det, at han - da han på et tidspunkt tabte tråden - blev tilbudt omgående etablering af en gildehal med henblik på optagelse - for nu var han da vist moden til det. Hele dagen tittede den nysgerrige sol ind til os - lad os tage det som et godt tegn for fremtiden.

17 5. minutter Sct.Georg Af Kjeld Folmer Christensen, Fiskebæk Gilde Jeg bryder mig ikke om den niveaudeling, der er i gildebevægelsen, hvor man bliver finere og finere og avancerer fra grad til grad. Det ligner slet ikke mit idealsamfund med frihed, lighed og broderskab. Vi er alle lige blev der svaret fra et vikingeskib på Seinen for mere end år siden, da pariserne spurgte, hvem der var skibets høvding. Mit idealsamfund er det demokratiske samfund, hvor alle kan stemme, og alle kan stille op. Sådan et samfund er gildet ikke. Ud over, at jeg ikke bryder mig om gildets niveaudeling af medlemmerne, så bryder jeg mig meget lidt om gildeløfte og væbnerløfte. Gildeløftet siger stræbe efter, medens væbnerløftet siger af al min evne. Af al min evne, det er jo alvorligt. Stræbe efter kan jeg jo gøre mere eller mindre effektivt. Så jeg har stræbt efter at snige mig udenom væbnerløftet i mange år. Jeg har gået til væbnerforberedelse. Jeg har holdt en meget lav profil. Ikke gjort opmærksom på mig selv, sat mit lys helt ind under skæppen. Det har I bemærket, ikke? Eller rettere, I har ikke bemærket mig, vel? Jeg er landets ældste, fungerende svend. Jeg har været svend i mange år. Men hvad er så slemt ved Gildeløftet: at føre et Sct.Georgssværd mod det onde i mig selv. For det første kunne det blive et rigtigt blodbad. Jeg kan jo ikke sige mig fri for, at der nok er en del ondt inde i mig. Og hvor sidder det onde så? I hjertet? Det bliver rigtigt svært med et stort korsriddersværd (Jan Guillous Arn, hans sværd er ca. 1½ m), hvis man skal holde på skaftet, så kan man ikke nå sit eget hjerte. Det onde kan måske også være andre steder i mig selv? Jeg lider af og til af podagra nede i storetåen. Det gør helvedes ondt. Så det onde kunne godt sidde dér. Så er det bare at tage sit sværd og hakke ned. Næste led i Gildeløftet: føre et Sct.Georgssværd for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt. Der er altså for meget kampretorik og for lidt opfordring til samarbejde, samtale, venlighed, hjælpsomhed og tålmodighed i gildeløftet. Den store danske Encyklopædi har intet om Sct. Georg, men Den lille Salmonsen fra 1938 har: Befriede prinsesse Cleolinde fra dragen. Sct. Georg blev en krigerhelgen, der påkaldtes i krig. Teksten var måske rimelig i 1938 men ikke i dag. Gildet blev skabt i 1930 erne, men skal vi så udskifte Sct. Georg? Næh en katolsk helgen har ofte mange sider. Da Georg kom til Danmark i en eller anden latiniseret form, så kunne danskerne ikke udtale det. Så kirken kaldte ham så Sct. Jørgen. Det kunne enhver dansker sige, og Sct. Jørgensgårde var der uden for byerne i middelalderen. De tog sig af samfundets virkelig udstødte som for eksempel de spedalske. Krigerhelgen, der blev de udstødtes helgen og hjælper. Fint, men lad os ændre retorikken. Jeg har i mange år sagt, at ingen af mine unge ledere i Peter Lassen ville blive medlemmer i gildet, så længe vi opererede med svende, væbnere, riddere, gildemestre, gildekanslere, gildeskatmestre, gildehal, vandrehal, flagherold. De ville dø af grin. Men det har jeg måttet tage i mig igen. Nu strømmer de unge ledere fra Peter Lassen ind i gildet. De unge på 50-60! men jeg mener stadig, at de rigtigt unge ville dø af grin. Jeg mener dog fortsat, at vi har ret og pligt til at læse og ændre tekster og traditioner, så det er overens med samtidens sprog og samtidens opfattelse af acceptable traditioner. At fastholde traditioner, til de bliver besynderlige eller ligefrem latterlige, er uklogt. Det samme gælder sprog, hvis man vil lave en levende bevægelse. Der er intet i vejen med gildeloven. Ej heller med idegrundlag og formål. Gildeloven har et moderne og mundret sprog, som jeg fint kan stå inde for. Jeg holder også rigtigt meget af at være sammen med jer som nu i dag. Jeg finder, at vort roterende gruppesystem er fint. Vi får set steder, eller får diskuteret emner, som vi ikke havde beskæftiget os med som enkeltpersoner. Tak. 17

18 Opslagstavlen Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 4,00 Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf Gildeflag til 8 m stang kr. Gildeflag til 14 m stang kr. Bøllehuer, hvide eller blå 25 kr. Kasketter, hvide/blå/grønne 25 kr. Gildetørklæder, hvide 40 kr. Bagtæppe til gildehal kr. Julemærker pr. ark 25 kr. Henvendelse: Anne-Marie Pedersen, Gildeskatmester, 12. Aalborg Gilde, tlf Gl. Skagen Dejligt 6 personers sommerhus nær strand, med 3 soveværelser, udlejes hele året. Fra kr./uge For yderligere information tlf Udsendt fra landsgildekontoret til : mail/post til alle ledelsesmedlemmer Infobrev 2, Til pigerne Halssmykke med gildeemblem påsat hvid roset kr porto Bestilles hos 2. Sct. Georgs Gilde i Ballerup Frode Grydelund, Dr. Margrethes Vej 124, 3650 Ølstykke, tlf eller Erik Sparrebro, tlf Sommerhuse på Bornholm Dueodde, nær strand og golf oplysninger tlf Se husene Gildestævne på Nordborg Slot Torsdag den 10. til søndag den 13. juli 2008 Skynd dig at reservere plads! Tilmeldingsblanket med uddybende beskrivelse af aktiviteter, valgmuligheder og priser sender vi til dig, hvis du ringer på eller sender en mail til tkhg@mail.tele.dk Vi gælder os til at møde jer Sct. Georg Gildet i Nordborg mail til alle DGM Referat fra DF mail/post til DGM og GM Gilde- og Distriktsgildeledelseserklæring mail til DGM og GM Gildets budget, deltagerpris for GM i GMstævnet

19 3. Sct. Georgs Gilde i Slagelse fejrer 40-års jubilæum torsdag den 5. juni 2008 Vi indbyder hermed til jubilæumsgildehal og -fest for gildebrødre og ledsagere. PROGRAM: Vandrehal Åben festgildehal efterfulgt af reception i Gildelokalerne, Schweizerplads 8, Slagelse Festmiddag med underholdning på Slagelse Pædagogseminarium, Ingemannsvej 17, Slagelse. Påklædning: Festtøj. Deltagelse i jubilæumsmiddagen koster ekskl. drikkevarer 250 kr. pr. person. Tilmelding sker ved indbetaling til 3. Sct. Georgs Gildes konto i Danske Bank: senest 5. maj 2008 med tydelig angivelse af navn/navne Hold ferie på Fanø I den gamle skipperby Nordby på Fanø kan du leje vores gildehus. Huset er beliggende midt i byen i rolige omgivelser, med en dejlig lukket have. Huset indeholder soveværelse, kammer, stor stue med åbent køkken. Badeværelse med brus. ( i alt 5 sovepladser), radio og Tv forefindes. Pris pr. uge: I skoleferierne kr el. Udenfor skoleferierne kr el. Ønskes slutrengøring koster det kr. 2oo,oo. Henvendelse til: Elsie Dall, Hovedgaden 11, Nordby, 6720 Fanø Tlf Mobil eller jutta@krogjensen.dk Sønderjyllands Distriktsgilde afholder distriktsgildehal med Ridderoptagelse tirsdag den 29. april 2008 kl i Høje Kolstrup Kirke Lergård 4, 6200 Aabenraa med optagelse af Henrik Ladefoged Ole Holm-Nielsen begge 1. Sct. Georgsgilde Haderslev Vandrehal fra kl Efter gildehallen et let traktement på Folkehjem i Aabenraa. Pris kr. 100 pr. person Tilmelding til DGK Birgitte Mouritsen, tlf dgk@sonderjyllands-distrikt.dk Senest tirsdag den 22. april Gildehallen er åben for alle gildebrødre. Costa Blanca kysten i Spanien Feriebolig i 3 etager stue, køkken, værelse og toilet med bruser (i stueplan), soveværelse, værelse, badeværelse og sydvendt terrasse (1. sal), solterrasse. Der er 6 sovepladser. Beliggende i Torrevieja (60 km syd for Alicante). Tæt på golfbaner og Middelhavet. Udlejes juni, juli og august, kr/uge. Ring og hør nærmere hos Hanne Thusgaard Hansen på telefon eller mobil

20 Dragsholm Distrikt fejrer Sct. Georgs Gildernes 75 års jubilæum søndag den 15. juni kl med festgildehal i Stefanskirken i Andelslandsbyen Nyvang Oldvejen 25, 4300 Holbæk. Middagen foregår i hovedbygningen. Pris 195 kr. Entre 40 kr. betales ved indgangen. Adgang til Nyvang hele dagen. Beløbet indbetales ved tilmelding til Danske Bank konto nr Tilmelding til Birte Lundby tlf eller mail lundby@nyka.dk senest Sommerhus på Fur! Træskomandens Hus Lille, hyggeligt og charmerende vinkelhus på ca. 65m 2. Ikke luksus, men til dem der sætter pris på den flotte natur, vi har her på Fur fossiljagt kystfiskeri, og ikke mindst vort gode øl. Huset er restaureret i 02, pænt og rent og indeholder: Stue med køkken, opholds- og spiseplads. TV, DVD, radio, video, el-komfur m/ ovn, mikroovn, kaffemaskine, kogekedel, køkkengrej mm til 12 Sovevær. med dobbeltseng og indb. skabe Lille kammer med 1 seng Hems 1 med 2 enkeltsenge Hems 2 med kurvemøbler + 2 løse madrasser Baggang med vaskemask. Lille toilet med brus. Havemøbler, grill, bålplads, brænde. Højsæson : 3000 kr. Derudover taler vi om prisen. Henv.: Lars Nyborg, Stenøre Fur, tlf Mail: lnyborg@post8.tele.dk SPEJDERBEVÆGELSEN I DANMARK ÅR Sct. Georgs Gilderne i Danmark Berlin/ Dresden august 2008 Den populære tur til Berlin med en dag i Dresden. Ud over vor byrundtur med dansktalende guide og alle de kendte steder i Berlin tager vi i år også til Wannsee og ser bl.a. museet (Wannseekonferencen). Det nye levende DDR museum ved Berliner Dom. På Potsdamer Platz Theater skal vi se den populære musical MAMMA MIA med ABBA-musik. I Dresden har vi byrundtur, besøg i Frauenkirche og på Zwinger (Raffaels Engle bl.a.), tid til at nyde den smukke by på egen hånd. Vi bor i Berlin på vort hotel med den lækre mad og den hyggelige og hjemlige atmosfære Gästehaus der Polizei med den store terrasse, hvor vi i godt vejr indtager vore måltider. Værten har selv været spejder og nyder vort besøg. Han laver gerne lejrbål for os. Familie og venner er naturligvis velkomne til at deltage i turen. Pris i dobbeltværelse kr ,- (tillæg enkeltværelse kr. 350,-). Det lyder da hyggeligt!! Prisen indbefatter helpension (minus 2 x frokost), aftenkaffe, velkomstdrink, rejse i 4-stjernet bus, alle udflugter, entreer og guide i Dresden og Berlin samt teaterbilletter til Mamma Mia Tilmelding og oplysninger: Birthe Mikkelsen Odder Gildet tlf birthe.riis@mikkelsen.mail.dk 20