Noget om terror og indfødsret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noget om terror og indfødsret"

Transkript

1 Noget om terror og indfødsret Af Marianne Wagner For nylig kunne man på»statsradiofoniens«program 1 høre en udsendelsesrække, hvor man interviewede herboende unge muslimer om deres liv, tro og tanker om dette og hint. Formålet med udsendelserne var på baggrund af den stadigt negative omtale af muslimer og islam, ikke mindst efter terrorangrebene i London vistnok at give et beroligende billede af, hvordan unge muslimer forsøgte at finde deres egen identitet mellem den danske og den islamiske kultur. Portræt af en»dansk«muslim Et af portrætterne var af en ung mand af marokkansk oprindelse, der længe havde været splittet mellem sin muslimske baggrund og sine danske omgivelser, men som nu havde fundet sig selv ved et indgående studium af Koranen; han havde fra sit 7. til sit 15. år gået i skole i Marokko, hvor han havde lært klassisk arabisk, og det gjorde ham i stand til selv at læse koranen og dermed forholde sig kritisk til flere ting. Han mente, at det var et dansk træk, det at forholde sig kritisk, men det pudsige var, at det ikke var indholdet af Koranen, der skulle ses kritisk på; det var derimod forældrenes opdragelse, der ikke altid fulgte den hellige skrift, og det var den unge mands danske kæreste, som han hidtil gerne havde villet gå i seng med, men som han nu så sig nødsaget til at slå op med, fordi forholdet heller ikke passede til Koranens forskrifter. Kæresten fik han igen, efter at hun var konverteret til islam, og de var nu gift og havde to børn. Adspurgt om sin identitet, om han var dansk eller marokkansk, svarede den unge mand, at han først og fremmest var muslim! Indfødsretten en trojansk hest Personligt fandt jeg programmet lidet betryggende; de frygtelige terrorangreb i London havde netop fundet sted, og gerningsmændene var tilsyneladende velfungerende, britiske statsborgere. Året forinden var den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blevet brutalt myrdet af en»hellig kriger«med hollandsk indfødsret, og nu forsøgte Danmarks Radio at berolige sine lyttere hvem man vel ikke kan bebrejde en vis skepsis overfor herboende statsborgere tilhørende den islamiske religion med et portræt af en mand, hvis loyalitet netop ligger hos profeten Muhammeds forskrifter og ikke hos Danmark. I 2004 tildelte folketinget indfødsret til personer. Hvor mange af dem, der er muslimer, vides ikke, men for det første må man undre sig over, at det er nødvendigt at uddele statsborgerskab til så mange, og for det andet er det et problem, at man ikke må diskriminere ved tildelingen. For når vi nu i mange år og ikke mindst siden 11. september 2001 har vidst, at det ikke er buddhister, hinduer, katolikker o.l., der udfører terrorangreb og slår folk ihjel, som angiveligt har krænket deres religion, men netop muslimer, hvorfor er det så ganske, ganske inhumant at sige, at så må vi i de vestlige demokratier beskytte os selv, ved at holde på, at muslimer ikke kan opnå statsborgerskab, så længe der er et så stort antal krigeriske elementer blandt dem? -1-

2 Det omtalte portræt af den unge mand er jo et fremragende eksempel: Hans forældre er sikkert fredelige, rare mennesker, der har opnået statsborgerskab, hvorfor deres børn også fik det. Hvorefter børnene vokser op og bliver religionsudøvere uden troskab mod det land, de er vokset op i. Den unge mand er muligvis også rar og velfungerende, men spørgsmålet er, om ikke netop han kan betegnes en latent bombe eller måske snarere en trojansk hest. Terroren i London kom fra en sådan trojansk hest, og det bør alle vestlige demokratier tage ved lære af. Denne lære må netop være, at internationale konventioner bygget på abstrakte rettigheder trænger til et grundigt eftersyn. Den vestlige verdens overlevelse afhænger af det. Om dette emne vil Nyt fra Dansk Samling i næste nummer bringe en principiel artikel. Sydslesvig en dansk fremtid? Af Erik Dyring-Olsen Det var en stor skuffelse for dansksindede og danskorienterede sydslesvigere at Sydslesvig ikke kom hjem til Danmark efter 2. verdenskrig. Der var forståeligt nok stor bitterhed over, at Danmark ikke ville gå ind for sydslesvigernes selvbestemmelsesret. Mens det officielle Danmark holdt sig til grænsen-liggerfast-politikken fra 1945, arbejdede et stort antal danske nord og syd for grænsen fortsat ihærdigt for sagen. Det var især Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945, der gik i spidsen. Det lykkedes at indsamle underskrifter for at Danmarks sydslesvigpolitik skulle ændres, så sydslesvigerne kunne få lejlighed til at stemme sig hjem til Danmark nu eller senere. Men det blev afvist af et flertal af danske politikere. De ville eller turde ikke. Spørgsmålet døde ud i den politiske debat omkring Det brændende spørgsmål blev til et mindretalsspørgsmål. Der blev kun tale om at støtte sydslesvigerne kulturelt og økonomisk. Der blev ikke givet tilsagn om politisk støtte til sydslesvigernes ønske om genforening, hverken nu eller»ad åre«. Men danskheden levede Selv om den politiske debat om Sydslesvig således døde ud fortsatte private organisationer med at give støtte, især hvor den officielle støtte ikke nåede til. Det var således Sydslesvigsk Udvalg, der sørgede for, at området fra Sli-Dannevirke og til Ejderen blev forsynet med danske skoler. Og det bar frugt. Det viste sig hurtigt at der stik imod det officielle Danmarks opfattelse var og er grobund for danskheden også i det sydligste Sydslesvig. For nylig har vi set, at Sydslesvig nu får et nyt dansk gymnasium beliggende i Slesvig by. Det lover godt for fremtiden. I tiden op til Vesttysklands indtræden i NATO var der blandt Sydslesvigs unge danske en heftig debat imod at unge dansksindede sydslesvigere nu for 3. gang skulle aftjene deres værnepligt for et Tyskland, der ikke var deres. Det var især den unge lærer Karl Otto Meyer, der ivrigt og dygtigt arbejdede imod. Der var forslag om, at unge dansksindede sydslesvigere kunne aftjene deres værnepligt i Danmark. Det mislykkedes dog. -2-

3 og den lever fortsat Det danske parti SSV gik fra 50 erne kraftigt tilbage i stemmetal. Det var tydeligt, at når håbet om genforening steg (som i de første efterkrigsår) så steg de danske stemmetal. Når håbet svandt, så faldt de danske stemmetal. Fra officiel dansk og tysk side gik man ud fra at SSV ville dø ud i løbet af få år. Men sådan gik det ikke. Stemmetallene blev ikke blot stabiliserede, de steg igen, således at der i de seneste år er registreret op til ca stemmer på SSV ved valgene. Hvad er grunden til det? I løbet af de seneste årtier har stadig flere mennesker i Sydslesvig bekendt sig som»slesvigere«. Det vil sige mennesker, der nok er opdraget tyske og taler tysk, men som erkender, at de har mere tilfælles med skandinaverne end med tyskere i f.eks. Bayern og Østtyskland. Nogle kalder sig tysktalende skandinaver. De er vel ikke dansksindede, men de er danskorienterede. I 80erne udkom tidsskriftet»slesvigland«med historiske artikler på dansk og på tysk. Dette flot udstyrede blad blev omdelt i Sydslesvig og var med til at understrege en slesvigsk identitet med dansk fortegn. Jeg har siden mødt mennesker så langt mod syd som Itzehoe, der med stolthed fortalte, at de betragter den danske dronning som deres dronning! Frode Kristoffersen beretter i sin TV-serie om grænselandet om en ældre dame, født i Østtyskland, nu bosat i Flensborg, som ved dronningens afrejse fra besøget i Sydslesvig udbrød:»farvel min dronning!«hertil bemærkede Frode Kristoffersen tørt, at det da ikke var hendes dronning. Hun svarede, at han aldeles ikke skulle bestemme, hvem hendes dronning er! Grænselandets veje er uransalige, var Frode Kristoffersens rigtige konklusion. Hvad med fremtiden? Det står i hvert fald fast, at vi ikke ved, hvad den næste generation af sydslesvigere tænker, føler og ønsker. Der er i disse år en søgning mod nord, som set med danske øjne er interessant og positiv. Frygten for det tyske er i Danmark ikke af samme art eller styrke som tidligere. Befolkningen i Sydslesvig er ikke»fremmede«som dem, vi har modtaget som indvandrere i Danmark gennem de sidste 20 år. Den vigtigste opgave for os i Danmark er nu at forstå, hvad der sker i disse år i Sydslesvig og blive fortrolige med tanken om, at hvis befolkningen i Sydslesvig en gang ønsker grænsen flyttet mod syd, så må vi i Danmark denne gang være klar til og villige til at støtte sydslesvigerne politisk. Vi må lære, at det»rigtige«tyskland først begynder ved Ejderen, og at tyskerne ikke mere er vore fjender. Vi skal ikke stille krav om, at sydslesvigerne skal tale dansk til daglig, eller at de skal bevise et dansk tilhørsforhold. Vi skal tage imod sydslesvigerne, som de er. Det fortjener de. Grænsen-ligger-fast-politikken fra 1945 er ikke nødvendigvis gældende for al fremtid. Det er de kommende generationers ret til at afgøre, hvor grænsen skal gå. I mellemtiden må vi sørge for, at der er et selvstændigt Danmark at komme tilbage til. Det er kampens mål. -3-

4 Grundlovstale 2005 Af Adam Wagner I år kan grundlovsdag fejres med mere oprigtighed end i de foregående år. Jeg tænker naturligvis på det franske og det hollandske nej til den planlagte EUforfatning. De foregående år har vi måttet fejre grundlovsdag vel vidende, at grundloven i virkeligheden var udhulet af EU, at Danmark i virkeligheden ikke længere var et rigtigt selvstændigt rige, men blot en af EU's medlemsstater. EUforfatningen ville yderligere have styrket denne tilstand, ville yderligere have ophævet grundlovens ord og bogstav, gjort den til intet. Men efter at både Frankrig og Holland så tydeligt har sagt nej til forfatningen, tegner tingene lidt lysere. I bedste fald bliver der intet af denne EU-forfatning og selv i værste fald at de europæiske ledere alligevel på længere sigt vil forsøge at få denne eller en ændret forfatning vedtaget har det nu vist sig, at unionsideologerne er oppe mod stærke og voksende folkelige kræfter. Når vi mødes for at fejre grundloven år efter år på trods af, at grundloven reelt ikke længere danner lovgrundlaget for, hvordan Danmark skal styres, og for hvordan lovene bliver til, så er det i trods. I trods mod en såkaldt udvikling i Europa, som er en afvikling af de enkelte riger og en svækkelse af de enkelte folks mulighed for at bestemme over eget land og egen skæbne. Det er en stædig markering af, at vi ønsker grundloven genindført, at vi ønsker denne danske grundlov som grundlaget for landets styring; kort sagt at vi ønsker, at Danmark atter skal være selvrådende, at vi danske atter selv skal blive herrer i eget hus. Og at netop det en dag skal blive muligt, forjætter det franske og det hollandske nej. Men endnu er det for tidligt at hvile på laurbærrene, for Den Europæiske Union er jo allerede gjort til virkelighed, og Danmark er reelt en delstat i denne union, selvom det i officiel EU-sammenhæng ikke hedder en delstat, men blot en medlemsstat. Og endnu er det en mulighed, at den foreliggende EU-forfatning kan komme til at gælde i nogle af medlemsstaterne, og endnu er det en mulighed, at vi skal stemme om den her i Danmark. Derfor må vi endnu beskæftige os med denne EU-forfatning her på grundlovsdag. Unionen effektiviseres EU-forfatningen er en udbygning af Unionen. Forfatningen gør, som statsministeren ganske rigtigt siger, Unionen mere effektiv af den simple grund, at der med forfatningen kan træffes flere beslutninger i Rådet med kvalificeret flertal, hvor de før skulle træffes ved enstemmighed. Rådet er det, der tidligere kaldtes Ministerrådet, og er altså det sted, hvor hvert enkelt land er repræsenteret ved en af sine ministre, der er tildelt en stemmevægt efter landets størrelse. Enstemmighed i Rådet er naturligvis ikke lige så effektivt som kvalificerede flertalsafgørelser, men sikrer jo altså, at ingen stat kan tvinges. I øvrigt ændres fra 2009 med forfatningen reglerne for, hvad kvalificeret flertal er. Udover at mere end 55% af Rådets medlemmer skal være for, førend et forslag kan vedtages, skal disse lande også repræsentere mere end 65% af EU-borgerne. De folkerige medlemsstater bliver dermed lettere tungen på vægtskålen. Alene af den grund er det sandt, at spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i Unionen har noget med denne forfatning at gøre. Tyrkiet vil efter optagelse være Unionens -4-

5 folkerigeste medlemsstat efter Tyskland og altså få stor indflydelse på disse sager, hvor enstemmigheden er afskaffet. EU-retten får forrang Med EU-forfatningen bindes medlemsstaterne også traktatligt til det princip, at EU-retten har forrang for al national lovgivning og altså også for de nationale grundlove. Dette princip er allerede gældende efter dom ved EF-domstolen, der jo med sin såkaldte dynamiske retstolkning i virkeligheden selv er med til at skabe EU-ret. Ikke desto mindre er det endnu mere alvorligt at dette i sig selv grundlovsstridige princip indskrives i EU-forfatningen, og spørgsmålet er, om vi overhovedet har myndighed til ved folkeafstemning at vedtage noget sådant. Det er reelt at omstyrte grundloven, idet den jo i sig selv burde være grundlag for al lovgivning gældende i Danmark og derfor naturligvis ikke kan underkendes af anden lovgivning; ligesom det heller ikke er lovligt i Danmark at indføre love, der strider mod grundloven, har hverken regeringen, folketinget eller folket ret til at vedtage, at en grundlovsstridig lovgivning skulle stå over grundloven. I stedet må grundloven jo så ændres. Og grundlovsstridig lovgivning vil det jo være, hvis EUretten og grundloven engang skulle komme i konflikt. Flere flertalsbeslutninger Af andre vigtige punkter i forfatningen kan nævnes, at Det Europæiske Råd, hvori medlemsstaternes statsministre sidder, ved enstemmighed kan beslutte, at endnu flere områder i Rådet i fremtiden skal afgøres ved kvalificeret flertal i stedet for ved enstemmighed (art. IV-444 stk. 1). Fx skal EU jo også i højere grad have en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Beslutningerne træffes her ved enstemmighed. Men med forfatningen i hånden kan medlemsstaternes regeringsledere beslutte, at dette i fremtiden blot kan ske ved kvalificeret flertal. De nationale parlamenter skal høres ved en sådan beslutning, men det skal medlemsstaternes borgere ikke. Stemmer vi ja til forfatningen har vi dermed afskrevet os retten til i fremtiden at have direkte indflydelse på, om Danmark skal gå med til sådanne yderligere suverænitetsafgivelser. Det har vi så alene overladt til regering og folketing, hvor flertallet jo mildest talt ikke er i tråd med befolkningens holdninger, når det gælder netop spørgsmål om afgivelse af suverænitet til EU. Regeringen er jo blot glad for, at EU bliver mere»effektiv«med flere flertalsafgørelser. I øvrigt er det værd at nævne, at EU-forfatningen faktisk, som vor statsminister ønskede, klargør hvilke områder, der hører under Unionens kompetence og hvilke, der hører under medlemsstaternes; det såkaldte»kompetencekatalog«. Pudsigt nok hører man ikke så meget om dette såkaldte katalog mere, hvilket kunne have sin forklaring deri, at det i virkeligheden tydeliggør, hvor lidt medlemsstaterne selv råder over; nemlig industripolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik, sport, kulturpolitik og civilbeskyttelse. Alt det øvrige er i princippet enten områder, hvor Union har enekompetence, eller hvor den er delt mellem Unionen og den enkelte medlemsstat.»grundlæggende rettigheder«ifølge EU Endelig er der hele den bunke af bestemmelser, der er indeholdt i»unionens charter for grundlæggende rettigheder«, der nu skrives ind i forfatningen og altså hæves over dansk lov. Hvad Danmark selv har valgt at tilslutte sig, nemlig Genève-konventionens asylbestemmelser, skal nu ikke bare være en vedtagelse -5-

6 truffet af de danske myndigheder, som står til at ændre, hvis det skulle være i Danmarks interesse; nej, nu er det en forfatningsbestemmelse (art. II-78). Og ikke nok med det: Forfatningen slår fast, at ingen af charterets rettigheder herunder altså valgret til Europa-Parlamentsvalg og ytringsfrihed må bruges til at»indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter«(art. II-114). Man må altså end ikke arbejde for at ændre denne forfatningssikrede asylret, og man har dermed en forfatning, hvor enkelte bestemmelser simpelthen ikke må ændres! Endvidere forbyder charteret, hvad der kaldes»kollektiv udvisning«, dvs. at hvis det danske folketing en dag fandt flertal for at hjemsende de mange herboende udlændinge uden dansk indfødsret hvilket i dag naturligvis ville være en helt lovlig beslutning ja, så ville det være ulovligt ifølge EU-forfatningen. Retten til at bestemme hvilke grupper af udlændinge, der må opholde sig her i landet, fratages altså folketinget. Og denne frihed for»kollektiv udvisning«må man altså heller ikke engang indlade sig på at»tilintetgøre«. Desuden findes her bestemmelser om, at»enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.«(art. II-81 stk. 1). Ren galimatias. Man kan altså ikke engang afvise en jobansøger på baggrund af, at han ikke taler landets sprog. Og forskelsbehandling pga. religion? Grosbøll-sagen vil blegne, når man engang efter EU-forfatningens vedtagelse ikke kan afvise Abdul-Wahid Pedersen som ansøger til en stilling som præst et eller andet sted i landet. Og:»ethvert andet forhold«? Tja, kun fantasien sætter grænser for alle de urimeligheder, forfatningen vil gøre til lov; lov der er hævet over dansk ret. Folkeligt fællesskab kan ikke skabes Men nok om forfatningens artikler og ordlyd, som jo i den grad adskiller sig fra vor egen grundlovs. Også af væsen er de to forskellige. Hvor man med EU forsøger at gennemtvinge sammenhæng og fællesskab ved vedtægter og forordninger, er grundloven fremvokset ud af allerede gældende lov i et allerede levende folkeligt fællesskab. I virkeligheden kan ret kun vokse ud af en levende folkelig kultur. Hvor der intet folkeligt fællesskab er, er der ingen fælles retsfølelse. Godt nok hedder det meget rammende i fortalen til Jyske Lov og i andre landskabslove fra samme tid»med lov skal land bygges«, men loven kan kun vokse frem, hvor der allerede er en folkelig retsopfattelse. Således bygger Jyske Lov også selv på den forudgående sædvaneret, der netop var groet frem igennem århundreders ja, måske årtusinders folkelige samfærdsel; de samme slægters handlen og omgængen med hinanden i det samme land århundrede efter århundrede. Sådan opstår ret; på ret kan man bygge lov. Lov er den organiserede ret; den bygger på retsopfattelsens allerede vedtagne normer, men sætter dem i system og håndhæver den med en kraft, der netop bygger landet op. Ret og lov vokser frem af folkeligt fællesskab og bygger derefter selv dette fællesskab fastere sammen. Ønsker man derimod at skabe fællesskab ved lov, hvor der intet folkeligt fællesskab er i forvejen, er det om ikke umuligt, så i hvert fald noget der kræver lang tids nedbrydning af de bestående fællesskaber. Efterfølgende kan man muligvis over lang tid bygge et nyt op; men det er bestemt ikke sikkert. Vil man virkelig et samfund med»frihed, sikkerhed og retfærdighed«, som EU hævder at ville, gør man nok klogest i at respektere de i forvejen eksisterende fællesskaber, -6-

7 de europæiske nationalstater, hvor der allerede er frihed, sikkerhed og retfærdighed til; i hvert fald i en grad der både historisk og samtidigt betragtet er enestående. Eller i hvert fald har været det i vor nærmeste fortid. Danmarks Riges Grundlov har 89 paragraffer. EU-forfatningen har til sammenligning 448 artikler og den forudgående og stadigt gældende Nicetraktat har 314 artikler. Grundloven fungerer og kan samtidigt både overskues og gennemskues af almindelige danske. EU fungerer kun med svind og korruption, og hverken dens nugældende traktatgrundlag eller EU-forfatningen er sådan lige at gå til eller umiddelbart til at læse. Dertil kommer, at danske i almindelighed har tillid til den lovgivende magt, der bygger på grundloven, mens kun få EUborgere har tillid til Unionens bureaukrati og system i det hele taget. Forskellen skyldes i høj grad, at vores grundlov gælder i et land med en ensartet kultur. Den er vokset ud af et levende folkeligt fællesskab. EU-forfatningen og de forudgående traktater er derimod et forsøg på at skabe både en stat og et europæisk samfund ved hjælp af traktater og lovgivning. Landene nedbrydes Unionens toppolitikere, vor egen regering og folketingets flertal tror, at det, at de skaber en europæisk stat, også vil skabe et europæisk samfund. Og selv de af dem, der ikke tror på dette, mener dog, at de europæiske folk selvom de måske ikke skal afløses af ét europæisk folk dog skal leve i en fælles stat. Men de overser, at al lov må være national, eftersom loven er virkeliggørelsen af et folks forestilling om ret og vrangt, og eftersom folk kun af sig selv vil efterleve loven, hvis de enten opfatter den som et udtryk for deres egen forestilling om ret og rimelighed, eller hvis de anser lovgiveren for at være et retmæssigt udtryk for folkets fælles vilje; hvis de opfatter lovgiveren som deres egen. Noget, der kun falder naturligt hos et folk med fælles rødder og fælles kultur. Eftersom der ikke er en fælleseuropæisk retsopfattelse (der er større forskelle land og land imellem, end mange går og tror), og eftersom der ikke er en europæisk fællesfølelse på linie med de enkelte nationalfølelser, vil det ikke være muligt at skabe europæiske love; i hvert fald ikke love, som folk føler det er naturligt at efterleve. Vil man alligevel, også efter det franske og det hollandske nej, forsøge at gå videre ad denne vej og fortsætte opbyggelsen af Den Europæiske Union, vil man i virkeligheden blot opnå det, at de europæiske samfund nedbrydes: Folk mister respekten for loven, fordi den ikke er deres. Med EU-lov vil landene nedbrydes. Europæiske myter Europa har ingen myter og ingen sagn. Europa er ganske vist fyldt med myter og sagn, men de er ikke Europas; ikke som sådan. For der er intet europæisk folk; det man kunne kalde europæiske myter og sagn, er det kun i kraft af, at de i Europa hjemmehørende folkeslag naturligvis har en rig skat af myter og sagn. Men egentlige europæiske myter findes ikke, for der er ikke noget der i sig selv er europæisk. Det europæiske er altid nationalt, er altid forankret i en bestemt folkelighed. Det er en åbenlys svaghed ved det såkaldte»europæiske projekt«. Hvor der ikke er fælles myter og sagn, er der intet samfund. Hvad man til nød kan kalde et europæisk samfund består kun af den samhandel og samfærdsel, der er imellem de enkelte folk. Svært er det også at appellere til de»europæiske borgere«, når man ikke har et fælles sprog. Sprog forstået både som ordene selv og som det, der ligger bag ordene; eksempelvis myter og sagn. I erkendelse af dette griber -7-

8 unionsideologerne efter alt, hvad der viser sig. Fx myten om Europa. For nok er der ingen sagn, der i sig selv er europæiske, men der er jo det græske sagn om den fønikiske prinsesse Europa. Dette sagn bruges så i tide og utide ikke til noget bestemt, men blot til at signalere, at unionsprojektet kan trække på den klassiske arv, og så til at vise, at Europa er en gammel størrelse; og en mytisk størrelse! Zeus og Europa Hvordan er det nu sagnet om Europa er? Jo, den øverste af de græske guder, Zeus, der var meget kvindekær, blev forgabt i denne fønikiske kongedatter, Europa. Fønikerne havde jo hjemme i Asien, så egentlig er mytens Europa slet ikke fra verdensdelen Europa. Nå, men en dag da Europa opholdt sig ved stranden, kom Zeus i skikkelse af en tyr svømmende til hende og teede sig kælent og lokkede derved Europa til at sætte sig op på sin ryg. Da svømmede han ud i vandet, bort fra land, lige til Kreta, hvor han fik sin vilje med hende. Den søn hun siden fødte, blev efter sigende kong Minos på Kreta. Således kom Europa til Europa, og hendes afkom grundlagde altså den ældste europæiske civilisation. Sagn indeholder ofte sandhed. Ikke så meget en bogstavelig sandhed som en billedlig. Civilisationen kom jo vitterlig til Europa fra bl.a. Asien og bed sig ganske rigtigt først fast på Kreta. Og det er nok dette billede på den europæiske civilisation, man fra unionsideologernes side gerne vil indprente folk, når der så ofte i EU-regi berettes om dette græske oldsagn. Men sagn kommer hele tiden med nye sandheder. Således kan man jo også se sagnet som et sagn om noget andet. Europa blev voldtaget af en egenrådig og hensynsløs gud, der blot ville sin egen viljes sejr. Ved kælent at lokke Europa, lykkedes det. Således har også Unionen forført vort kontinent, og gør det til stadighed. Europa er lokket op på ryggen af denne lunefulde og hensynsløse tyr, der vil voldtage sit intetanende offer. Håbet er måske, at der skal komme noget kongeligt ud af affæren. At ugerningen skal retfærdiggøres ved en lys fremtid. Men ugerninger hævner sig og vender straffende tilbage. Således må det ses som en skæbnens groteske straf over Zeus ugerning, at netop kong Minos egen kone, dronningen Pasifae, blev forelsket i en tyr, og lod sig besvangre af den. Afkommet blev uhyret Minotauros, med menneskekrop og tyrehoved, som holdt til i en labyrint og hvert år krævede et offer af syv unge mænd og lige så mange piger. Det kan godt være, at EU ligesom Zeus med sin voldførsel af Europa håber at kunne fremavle en Minos; en blomstrende civilisation, Den Europæisk Union. Men netop en sådan voldførsel vil få utilsigtede konsekvenser, hvis den gennemføres; en minotaur vil fremstå; civilisationens modstykke. For knuses de levende, europæiske folkelige samfund, og tvinges de europæiske folkeslag ind i en union, vil det give bagslag. De europæiske folk er noget i sig selv, og kan også have gavn af hinanden, men sammentvungne er de intet, og intet»europæisk«vil opstå deraf. Den europæiske fred er virkelig, fordi de enkelte folk ved, at de hjemme er trygge, men ophæves disse folkehjem med en union, vil fordrageligheden også forsvinde. Voldføres Europa og virkelighedens Europa er folkeslag med megen fortid og nationalstater med dybe rødder opstår en vanskabt minotaur i stedet. Nej, lad os bede til at EU-forfatningen vitterlig er død; og er den det ikke endnu, så lad os være med til at slå den ihjel til september. (Interne meddelelser, kortere læserindlæg, nekrologer og mindeord er udeladt) -8-

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Om Lissabon-traktaten

Om Lissabon-traktaten Om Lissabon-traktaten Af Adam Wagner Anders Fogh Rasmussen har nu skrevet sig ind i rækken af statsministre, der med fiflerier eller ligefrem med løgne har drevet Danmark endnu længere ind i Unionen, som

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Enhed Valgenheden Sagsbehandler NNM Koordineret med Sagsnr. 2013-07910 Doknr. 197506 Dato 31-01-2014 Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Forberedelse, gennemførelse

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere