Noget om terror og indfødsret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noget om terror og indfødsret"

Transkript

1 Noget om terror og indfødsret Af Marianne Wagner For nylig kunne man på»statsradiofoniens«program 1 høre en udsendelsesrække, hvor man interviewede herboende unge muslimer om deres liv, tro og tanker om dette og hint. Formålet med udsendelserne var på baggrund af den stadigt negative omtale af muslimer og islam, ikke mindst efter terrorangrebene i London vistnok at give et beroligende billede af, hvordan unge muslimer forsøgte at finde deres egen identitet mellem den danske og den islamiske kultur. Portræt af en»dansk«muslim Et af portrætterne var af en ung mand af marokkansk oprindelse, der længe havde været splittet mellem sin muslimske baggrund og sine danske omgivelser, men som nu havde fundet sig selv ved et indgående studium af Koranen; han havde fra sit 7. til sit 15. år gået i skole i Marokko, hvor han havde lært klassisk arabisk, og det gjorde ham i stand til selv at læse koranen og dermed forholde sig kritisk til flere ting. Han mente, at det var et dansk træk, det at forholde sig kritisk, men det pudsige var, at det ikke var indholdet af Koranen, der skulle ses kritisk på; det var derimod forældrenes opdragelse, der ikke altid fulgte den hellige skrift, og det var den unge mands danske kæreste, som han hidtil gerne havde villet gå i seng med, men som han nu så sig nødsaget til at slå op med, fordi forholdet heller ikke passede til Koranens forskrifter. Kæresten fik han igen, efter at hun var konverteret til islam, og de var nu gift og havde to børn. Adspurgt om sin identitet, om han var dansk eller marokkansk, svarede den unge mand, at han først og fremmest var muslim! Indfødsretten en trojansk hest Personligt fandt jeg programmet lidet betryggende; de frygtelige terrorangreb i London havde netop fundet sted, og gerningsmændene var tilsyneladende velfungerende, britiske statsborgere. Året forinden var den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blevet brutalt myrdet af en»hellig kriger«med hollandsk indfødsret, og nu forsøgte Danmarks Radio at berolige sine lyttere hvem man vel ikke kan bebrejde en vis skepsis overfor herboende statsborgere tilhørende den islamiske religion med et portræt af en mand, hvis loyalitet netop ligger hos profeten Muhammeds forskrifter og ikke hos Danmark. I 2004 tildelte folketinget indfødsret til personer. Hvor mange af dem, der er muslimer, vides ikke, men for det første må man undre sig over, at det er nødvendigt at uddele statsborgerskab til så mange, og for det andet er det et problem, at man ikke må diskriminere ved tildelingen. For når vi nu i mange år og ikke mindst siden 11. september 2001 har vidst, at det ikke er buddhister, hinduer, katolikker o.l., der udfører terrorangreb og slår folk ihjel, som angiveligt har krænket deres religion, men netop muslimer, hvorfor er det så ganske, ganske inhumant at sige, at så må vi i de vestlige demokratier beskytte os selv, ved at holde på, at muslimer ikke kan opnå statsborgerskab, så længe der er et så stort antal krigeriske elementer blandt dem? -1-

2 Det omtalte portræt af den unge mand er jo et fremragende eksempel: Hans forældre er sikkert fredelige, rare mennesker, der har opnået statsborgerskab, hvorfor deres børn også fik det. Hvorefter børnene vokser op og bliver religionsudøvere uden troskab mod det land, de er vokset op i. Den unge mand er muligvis også rar og velfungerende, men spørgsmålet er, om ikke netop han kan betegnes en latent bombe eller måske snarere en trojansk hest. Terroren i London kom fra en sådan trojansk hest, og det bør alle vestlige demokratier tage ved lære af. Denne lære må netop være, at internationale konventioner bygget på abstrakte rettigheder trænger til et grundigt eftersyn. Den vestlige verdens overlevelse afhænger af det. Om dette emne vil Nyt fra Dansk Samling i næste nummer bringe en principiel artikel. Sydslesvig en dansk fremtid? Af Erik Dyring-Olsen Det var en stor skuffelse for dansksindede og danskorienterede sydslesvigere at Sydslesvig ikke kom hjem til Danmark efter 2. verdenskrig. Der var forståeligt nok stor bitterhed over, at Danmark ikke ville gå ind for sydslesvigernes selvbestemmelsesret. Mens det officielle Danmark holdt sig til grænsen-liggerfast-politikken fra 1945, arbejdede et stort antal danske nord og syd for grænsen fortsat ihærdigt for sagen. Det var især Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945, der gik i spidsen. Det lykkedes at indsamle underskrifter for at Danmarks sydslesvigpolitik skulle ændres, så sydslesvigerne kunne få lejlighed til at stemme sig hjem til Danmark nu eller senere. Men det blev afvist af et flertal af danske politikere. De ville eller turde ikke. Spørgsmålet døde ud i den politiske debat omkring Det brændende spørgsmål blev til et mindretalsspørgsmål. Der blev kun tale om at støtte sydslesvigerne kulturelt og økonomisk. Der blev ikke givet tilsagn om politisk støtte til sydslesvigernes ønske om genforening, hverken nu eller»ad åre«. Men danskheden levede Selv om den politiske debat om Sydslesvig således døde ud fortsatte private organisationer med at give støtte, især hvor den officielle støtte ikke nåede til. Det var således Sydslesvigsk Udvalg, der sørgede for, at området fra Sli-Dannevirke og til Ejderen blev forsynet med danske skoler. Og det bar frugt. Det viste sig hurtigt at der stik imod det officielle Danmarks opfattelse var og er grobund for danskheden også i det sydligste Sydslesvig. For nylig har vi set, at Sydslesvig nu får et nyt dansk gymnasium beliggende i Slesvig by. Det lover godt for fremtiden. I tiden op til Vesttysklands indtræden i NATO var der blandt Sydslesvigs unge danske en heftig debat imod at unge dansksindede sydslesvigere nu for 3. gang skulle aftjene deres værnepligt for et Tyskland, der ikke var deres. Det var især den unge lærer Karl Otto Meyer, der ivrigt og dygtigt arbejdede imod. Der var forslag om, at unge dansksindede sydslesvigere kunne aftjene deres værnepligt i Danmark. Det mislykkedes dog. -2-

3 og den lever fortsat Det danske parti SSV gik fra 50 erne kraftigt tilbage i stemmetal. Det var tydeligt, at når håbet om genforening steg (som i de første efterkrigsår) så steg de danske stemmetal. Når håbet svandt, så faldt de danske stemmetal. Fra officiel dansk og tysk side gik man ud fra at SSV ville dø ud i løbet af få år. Men sådan gik det ikke. Stemmetallene blev ikke blot stabiliserede, de steg igen, således at der i de seneste år er registreret op til ca stemmer på SSV ved valgene. Hvad er grunden til det? I løbet af de seneste årtier har stadig flere mennesker i Sydslesvig bekendt sig som»slesvigere«. Det vil sige mennesker, der nok er opdraget tyske og taler tysk, men som erkender, at de har mere tilfælles med skandinaverne end med tyskere i f.eks. Bayern og Østtyskland. Nogle kalder sig tysktalende skandinaver. De er vel ikke dansksindede, men de er danskorienterede. I 80erne udkom tidsskriftet»slesvigland«med historiske artikler på dansk og på tysk. Dette flot udstyrede blad blev omdelt i Sydslesvig og var med til at understrege en slesvigsk identitet med dansk fortegn. Jeg har siden mødt mennesker så langt mod syd som Itzehoe, der med stolthed fortalte, at de betragter den danske dronning som deres dronning! Frode Kristoffersen beretter i sin TV-serie om grænselandet om en ældre dame, født i Østtyskland, nu bosat i Flensborg, som ved dronningens afrejse fra besøget i Sydslesvig udbrød:»farvel min dronning!«hertil bemærkede Frode Kristoffersen tørt, at det da ikke var hendes dronning. Hun svarede, at han aldeles ikke skulle bestemme, hvem hendes dronning er! Grænselandets veje er uransalige, var Frode Kristoffersens rigtige konklusion. Hvad med fremtiden? Det står i hvert fald fast, at vi ikke ved, hvad den næste generation af sydslesvigere tænker, føler og ønsker. Der er i disse år en søgning mod nord, som set med danske øjne er interessant og positiv. Frygten for det tyske er i Danmark ikke af samme art eller styrke som tidligere. Befolkningen i Sydslesvig er ikke»fremmede«som dem, vi har modtaget som indvandrere i Danmark gennem de sidste 20 år. Den vigtigste opgave for os i Danmark er nu at forstå, hvad der sker i disse år i Sydslesvig og blive fortrolige med tanken om, at hvis befolkningen i Sydslesvig en gang ønsker grænsen flyttet mod syd, så må vi i Danmark denne gang være klar til og villige til at støtte sydslesvigerne politisk. Vi må lære, at det»rigtige«tyskland først begynder ved Ejderen, og at tyskerne ikke mere er vore fjender. Vi skal ikke stille krav om, at sydslesvigerne skal tale dansk til daglig, eller at de skal bevise et dansk tilhørsforhold. Vi skal tage imod sydslesvigerne, som de er. Det fortjener de. Grænsen-ligger-fast-politikken fra 1945 er ikke nødvendigvis gældende for al fremtid. Det er de kommende generationers ret til at afgøre, hvor grænsen skal gå. I mellemtiden må vi sørge for, at der er et selvstændigt Danmark at komme tilbage til. Det er kampens mål. -3-

4 Grundlovstale 2005 Af Adam Wagner I år kan grundlovsdag fejres med mere oprigtighed end i de foregående år. Jeg tænker naturligvis på det franske og det hollandske nej til den planlagte EUforfatning. De foregående år har vi måttet fejre grundlovsdag vel vidende, at grundloven i virkeligheden var udhulet af EU, at Danmark i virkeligheden ikke længere var et rigtigt selvstændigt rige, men blot en af EU's medlemsstater. EUforfatningen ville yderligere have styrket denne tilstand, ville yderligere have ophævet grundlovens ord og bogstav, gjort den til intet. Men efter at både Frankrig og Holland så tydeligt har sagt nej til forfatningen, tegner tingene lidt lysere. I bedste fald bliver der intet af denne EU-forfatning og selv i værste fald at de europæiske ledere alligevel på længere sigt vil forsøge at få denne eller en ændret forfatning vedtaget har det nu vist sig, at unionsideologerne er oppe mod stærke og voksende folkelige kræfter. Når vi mødes for at fejre grundloven år efter år på trods af, at grundloven reelt ikke længere danner lovgrundlaget for, hvordan Danmark skal styres, og for hvordan lovene bliver til, så er det i trods. I trods mod en såkaldt udvikling i Europa, som er en afvikling af de enkelte riger og en svækkelse af de enkelte folks mulighed for at bestemme over eget land og egen skæbne. Det er en stædig markering af, at vi ønsker grundloven genindført, at vi ønsker denne danske grundlov som grundlaget for landets styring; kort sagt at vi ønsker, at Danmark atter skal være selvrådende, at vi danske atter selv skal blive herrer i eget hus. Og at netop det en dag skal blive muligt, forjætter det franske og det hollandske nej. Men endnu er det for tidligt at hvile på laurbærrene, for Den Europæiske Union er jo allerede gjort til virkelighed, og Danmark er reelt en delstat i denne union, selvom det i officiel EU-sammenhæng ikke hedder en delstat, men blot en medlemsstat. Og endnu er det en mulighed, at den foreliggende EU-forfatning kan komme til at gælde i nogle af medlemsstaterne, og endnu er det en mulighed, at vi skal stemme om den her i Danmark. Derfor må vi endnu beskæftige os med denne EU-forfatning her på grundlovsdag. Unionen effektiviseres EU-forfatningen er en udbygning af Unionen. Forfatningen gør, som statsministeren ganske rigtigt siger, Unionen mere effektiv af den simple grund, at der med forfatningen kan træffes flere beslutninger i Rådet med kvalificeret flertal, hvor de før skulle træffes ved enstemmighed. Rådet er det, der tidligere kaldtes Ministerrådet, og er altså det sted, hvor hvert enkelt land er repræsenteret ved en af sine ministre, der er tildelt en stemmevægt efter landets størrelse. Enstemmighed i Rådet er naturligvis ikke lige så effektivt som kvalificerede flertalsafgørelser, men sikrer jo altså, at ingen stat kan tvinges. I øvrigt ændres fra 2009 med forfatningen reglerne for, hvad kvalificeret flertal er. Udover at mere end 55% af Rådets medlemmer skal være for, førend et forslag kan vedtages, skal disse lande også repræsentere mere end 65% af EU-borgerne. De folkerige medlemsstater bliver dermed lettere tungen på vægtskålen. Alene af den grund er det sandt, at spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i Unionen har noget med denne forfatning at gøre. Tyrkiet vil efter optagelse være Unionens -4-

5 folkerigeste medlemsstat efter Tyskland og altså få stor indflydelse på disse sager, hvor enstemmigheden er afskaffet. EU-retten får forrang Med EU-forfatningen bindes medlemsstaterne også traktatligt til det princip, at EU-retten har forrang for al national lovgivning og altså også for de nationale grundlove. Dette princip er allerede gældende efter dom ved EF-domstolen, der jo med sin såkaldte dynamiske retstolkning i virkeligheden selv er med til at skabe EU-ret. Ikke desto mindre er det endnu mere alvorligt at dette i sig selv grundlovsstridige princip indskrives i EU-forfatningen, og spørgsmålet er, om vi overhovedet har myndighed til ved folkeafstemning at vedtage noget sådant. Det er reelt at omstyrte grundloven, idet den jo i sig selv burde være grundlag for al lovgivning gældende i Danmark og derfor naturligvis ikke kan underkendes af anden lovgivning; ligesom det heller ikke er lovligt i Danmark at indføre love, der strider mod grundloven, har hverken regeringen, folketinget eller folket ret til at vedtage, at en grundlovsstridig lovgivning skulle stå over grundloven. I stedet må grundloven jo så ændres. Og grundlovsstridig lovgivning vil det jo være, hvis EUretten og grundloven engang skulle komme i konflikt. Flere flertalsbeslutninger Af andre vigtige punkter i forfatningen kan nævnes, at Det Europæiske Råd, hvori medlemsstaternes statsministre sidder, ved enstemmighed kan beslutte, at endnu flere områder i Rådet i fremtiden skal afgøres ved kvalificeret flertal i stedet for ved enstemmighed (art. IV-444 stk. 1). Fx skal EU jo også i højere grad have en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Beslutningerne træffes her ved enstemmighed. Men med forfatningen i hånden kan medlemsstaternes regeringsledere beslutte, at dette i fremtiden blot kan ske ved kvalificeret flertal. De nationale parlamenter skal høres ved en sådan beslutning, men det skal medlemsstaternes borgere ikke. Stemmer vi ja til forfatningen har vi dermed afskrevet os retten til i fremtiden at have direkte indflydelse på, om Danmark skal gå med til sådanne yderligere suverænitetsafgivelser. Det har vi så alene overladt til regering og folketing, hvor flertallet jo mildest talt ikke er i tråd med befolkningens holdninger, når det gælder netop spørgsmål om afgivelse af suverænitet til EU. Regeringen er jo blot glad for, at EU bliver mere»effektiv«med flere flertalsafgørelser. I øvrigt er det værd at nævne, at EU-forfatningen faktisk, som vor statsminister ønskede, klargør hvilke områder, der hører under Unionens kompetence og hvilke, der hører under medlemsstaternes; det såkaldte»kompetencekatalog«. Pudsigt nok hører man ikke så meget om dette såkaldte katalog mere, hvilket kunne have sin forklaring deri, at det i virkeligheden tydeliggør, hvor lidt medlemsstaterne selv råder over; nemlig industripolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik, sport, kulturpolitik og civilbeskyttelse. Alt det øvrige er i princippet enten områder, hvor Union har enekompetence, eller hvor den er delt mellem Unionen og den enkelte medlemsstat.»grundlæggende rettigheder«ifølge EU Endelig er der hele den bunke af bestemmelser, der er indeholdt i»unionens charter for grundlæggende rettigheder«, der nu skrives ind i forfatningen og altså hæves over dansk lov. Hvad Danmark selv har valgt at tilslutte sig, nemlig Genève-konventionens asylbestemmelser, skal nu ikke bare være en vedtagelse -5-

6 truffet af de danske myndigheder, som står til at ændre, hvis det skulle være i Danmarks interesse; nej, nu er det en forfatningsbestemmelse (art. II-78). Og ikke nok med det: Forfatningen slår fast, at ingen af charterets rettigheder herunder altså valgret til Europa-Parlamentsvalg og ytringsfrihed må bruges til at»indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter«(art. II-114). Man må altså end ikke arbejde for at ændre denne forfatningssikrede asylret, og man har dermed en forfatning, hvor enkelte bestemmelser simpelthen ikke må ændres! Endvidere forbyder charteret, hvad der kaldes»kollektiv udvisning«, dvs. at hvis det danske folketing en dag fandt flertal for at hjemsende de mange herboende udlændinge uden dansk indfødsret hvilket i dag naturligvis ville være en helt lovlig beslutning ja, så ville det være ulovligt ifølge EU-forfatningen. Retten til at bestemme hvilke grupper af udlændinge, der må opholde sig her i landet, fratages altså folketinget. Og denne frihed for»kollektiv udvisning«må man altså heller ikke engang indlade sig på at»tilintetgøre«. Desuden findes her bestemmelser om, at»enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.«(art. II-81 stk. 1). Ren galimatias. Man kan altså ikke engang afvise en jobansøger på baggrund af, at han ikke taler landets sprog. Og forskelsbehandling pga. religion? Grosbøll-sagen vil blegne, når man engang efter EU-forfatningens vedtagelse ikke kan afvise Abdul-Wahid Pedersen som ansøger til en stilling som præst et eller andet sted i landet. Og:»ethvert andet forhold«? Tja, kun fantasien sætter grænser for alle de urimeligheder, forfatningen vil gøre til lov; lov der er hævet over dansk ret. Folkeligt fællesskab kan ikke skabes Men nok om forfatningens artikler og ordlyd, som jo i den grad adskiller sig fra vor egen grundlovs. Også af væsen er de to forskellige. Hvor man med EU forsøger at gennemtvinge sammenhæng og fællesskab ved vedtægter og forordninger, er grundloven fremvokset ud af allerede gældende lov i et allerede levende folkeligt fællesskab. I virkeligheden kan ret kun vokse ud af en levende folkelig kultur. Hvor der intet folkeligt fællesskab er, er der ingen fælles retsfølelse. Godt nok hedder det meget rammende i fortalen til Jyske Lov og i andre landskabslove fra samme tid»med lov skal land bygges«, men loven kan kun vokse frem, hvor der allerede er en folkelig retsopfattelse. Således bygger Jyske Lov også selv på den forudgående sædvaneret, der netop var groet frem igennem århundreders ja, måske årtusinders folkelige samfærdsel; de samme slægters handlen og omgængen med hinanden i det samme land århundrede efter århundrede. Sådan opstår ret; på ret kan man bygge lov. Lov er den organiserede ret; den bygger på retsopfattelsens allerede vedtagne normer, men sætter dem i system og håndhæver den med en kraft, der netop bygger landet op. Ret og lov vokser frem af folkeligt fællesskab og bygger derefter selv dette fællesskab fastere sammen. Ønsker man derimod at skabe fællesskab ved lov, hvor der intet folkeligt fællesskab er i forvejen, er det om ikke umuligt, så i hvert fald noget der kræver lang tids nedbrydning af de bestående fællesskaber. Efterfølgende kan man muligvis over lang tid bygge et nyt op; men det er bestemt ikke sikkert. Vil man virkelig et samfund med»frihed, sikkerhed og retfærdighed«, som EU hævder at ville, gør man nok klogest i at respektere de i forvejen eksisterende fællesskaber, -6-

7 de europæiske nationalstater, hvor der allerede er frihed, sikkerhed og retfærdighed til; i hvert fald i en grad der både historisk og samtidigt betragtet er enestående. Eller i hvert fald har været det i vor nærmeste fortid. Danmarks Riges Grundlov har 89 paragraffer. EU-forfatningen har til sammenligning 448 artikler og den forudgående og stadigt gældende Nicetraktat har 314 artikler. Grundloven fungerer og kan samtidigt både overskues og gennemskues af almindelige danske. EU fungerer kun med svind og korruption, og hverken dens nugældende traktatgrundlag eller EU-forfatningen er sådan lige at gå til eller umiddelbart til at læse. Dertil kommer, at danske i almindelighed har tillid til den lovgivende magt, der bygger på grundloven, mens kun få EUborgere har tillid til Unionens bureaukrati og system i det hele taget. Forskellen skyldes i høj grad, at vores grundlov gælder i et land med en ensartet kultur. Den er vokset ud af et levende folkeligt fællesskab. EU-forfatningen og de forudgående traktater er derimod et forsøg på at skabe både en stat og et europæisk samfund ved hjælp af traktater og lovgivning. Landene nedbrydes Unionens toppolitikere, vor egen regering og folketingets flertal tror, at det, at de skaber en europæisk stat, også vil skabe et europæisk samfund. Og selv de af dem, der ikke tror på dette, mener dog, at de europæiske folk selvom de måske ikke skal afløses af ét europæisk folk dog skal leve i en fælles stat. Men de overser, at al lov må være national, eftersom loven er virkeliggørelsen af et folks forestilling om ret og vrangt, og eftersom folk kun af sig selv vil efterleve loven, hvis de enten opfatter den som et udtryk for deres egen forestilling om ret og rimelighed, eller hvis de anser lovgiveren for at være et retmæssigt udtryk for folkets fælles vilje; hvis de opfatter lovgiveren som deres egen. Noget, der kun falder naturligt hos et folk med fælles rødder og fælles kultur. Eftersom der ikke er en fælleseuropæisk retsopfattelse (der er større forskelle land og land imellem, end mange går og tror), og eftersom der ikke er en europæisk fællesfølelse på linie med de enkelte nationalfølelser, vil det ikke være muligt at skabe europæiske love; i hvert fald ikke love, som folk føler det er naturligt at efterleve. Vil man alligevel, også efter det franske og det hollandske nej, forsøge at gå videre ad denne vej og fortsætte opbyggelsen af Den Europæiske Union, vil man i virkeligheden blot opnå det, at de europæiske samfund nedbrydes: Folk mister respekten for loven, fordi den ikke er deres. Med EU-lov vil landene nedbrydes. Europæiske myter Europa har ingen myter og ingen sagn. Europa er ganske vist fyldt med myter og sagn, men de er ikke Europas; ikke som sådan. For der er intet europæisk folk; det man kunne kalde europæiske myter og sagn, er det kun i kraft af, at de i Europa hjemmehørende folkeslag naturligvis har en rig skat af myter og sagn. Men egentlige europæiske myter findes ikke, for der er ikke noget der i sig selv er europæisk. Det europæiske er altid nationalt, er altid forankret i en bestemt folkelighed. Det er en åbenlys svaghed ved det såkaldte»europæiske projekt«. Hvor der ikke er fælles myter og sagn, er der intet samfund. Hvad man til nød kan kalde et europæisk samfund består kun af den samhandel og samfærdsel, der er imellem de enkelte folk. Svært er det også at appellere til de»europæiske borgere«, når man ikke har et fælles sprog. Sprog forstået både som ordene selv og som det, der ligger bag ordene; eksempelvis myter og sagn. I erkendelse af dette griber -7-

8 unionsideologerne efter alt, hvad der viser sig. Fx myten om Europa. For nok er der ingen sagn, der i sig selv er europæiske, men der er jo det græske sagn om den fønikiske prinsesse Europa. Dette sagn bruges så i tide og utide ikke til noget bestemt, men blot til at signalere, at unionsprojektet kan trække på den klassiske arv, og så til at vise, at Europa er en gammel størrelse; og en mytisk størrelse! Zeus og Europa Hvordan er det nu sagnet om Europa er? Jo, den øverste af de græske guder, Zeus, der var meget kvindekær, blev forgabt i denne fønikiske kongedatter, Europa. Fønikerne havde jo hjemme i Asien, så egentlig er mytens Europa slet ikke fra verdensdelen Europa. Nå, men en dag da Europa opholdt sig ved stranden, kom Zeus i skikkelse af en tyr svømmende til hende og teede sig kælent og lokkede derved Europa til at sætte sig op på sin ryg. Da svømmede han ud i vandet, bort fra land, lige til Kreta, hvor han fik sin vilje med hende. Den søn hun siden fødte, blev efter sigende kong Minos på Kreta. Således kom Europa til Europa, og hendes afkom grundlagde altså den ældste europæiske civilisation. Sagn indeholder ofte sandhed. Ikke så meget en bogstavelig sandhed som en billedlig. Civilisationen kom jo vitterlig til Europa fra bl.a. Asien og bed sig ganske rigtigt først fast på Kreta. Og det er nok dette billede på den europæiske civilisation, man fra unionsideologernes side gerne vil indprente folk, når der så ofte i EU-regi berettes om dette græske oldsagn. Men sagn kommer hele tiden med nye sandheder. Således kan man jo også se sagnet som et sagn om noget andet. Europa blev voldtaget af en egenrådig og hensynsløs gud, der blot ville sin egen viljes sejr. Ved kælent at lokke Europa, lykkedes det. Således har også Unionen forført vort kontinent, og gør det til stadighed. Europa er lokket op på ryggen af denne lunefulde og hensynsløse tyr, der vil voldtage sit intetanende offer. Håbet er måske, at der skal komme noget kongeligt ud af affæren. At ugerningen skal retfærdiggøres ved en lys fremtid. Men ugerninger hævner sig og vender straffende tilbage. Således må det ses som en skæbnens groteske straf over Zeus ugerning, at netop kong Minos egen kone, dronningen Pasifae, blev forelsket i en tyr, og lod sig besvangre af den. Afkommet blev uhyret Minotauros, med menneskekrop og tyrehoved, som holdt til i en labyrint og hvert år krævede et offer af syv unge mænd og lige så mange piger. Det kan godt være, at EU ligesom Zeus med sin voldførsel af Europa håber at kunne fremavle en Minos; en blomstrende civilisation, Den Europæisk Union. Men netop en sådan voldførsel vil få utilsigtede konsekvenser, hvis den gennemføres; en minotaur vil fremstå; civilisationens modstykke. For knuses de levende, europæiske folkelige samfund, og tvinges de europæiske folkeslag ind i en union, vil det give bagslag. De europæiske folk er noget i sig selv, og kan også have gavn af hinanden, men sammentvungne er de intet, og intet»europæisk«vil opstå deraf. Den europæiske fred er virkelig, fordi de enkelte folk ved, at de hjemme er trygge, men ophæves disse folkehjem med en union, vil fordrageligheden også forsvinde. Voldføres Europa og virkelighedens Europa er folkeslag med megen fortid og nationalstater med dybe rødder opstår en vanskabt minotaur i stedet. Nej, lad os bede til at EU-forfatningen vitterlig er død; og er den det ikke endnu, så lad os være med til at slå den ihjel til september. (Interne meddelelser, kortere læserindlæg, nekrologer og mindeord er udeladt) -8-

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere