BLEKINGEGADEBANDEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLEKINGEGADEBANDEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 BLEKINGEGADEBANDEN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: dansk, historie, samfundsfag, film & tv Niveau: klasse og gymnasiet/ungdomsuddannelserne INDHOLD: Til læreren... 2 Baggrund... 5 Filmens handling Bruno de Paoli manden der stod af Den hårde kerne forklarer sig men fortryder ingenting Artiklen i Social Kritik Kolofon Det Danske Filminstitut 2009 Gothersgade 55 / 1123 København K / / FILMENS CREDITS: Blekingegadebanden Danmark 2009 Instruktion: Anders Riis-Hansen Distribution: Sandrew Metronome Film Længde: 104 minutter Medierådets vurdering: tilladt for børn over 15 år

2 BLEKINGEGADEBANDEN / TIL LÆREREN / SIDE 2 TIL LÆREREN Filmen Blekingegadebanden bygger på Peter Øvig Knudsens bøger om banden (Blekingegadebanden 1 Den danske celle (2007) og Blekingegadebanden 2 Den hårde kerne (2007), revideret i den samlede og udvidede etbindsudgave Blekingegadebanden i 2008). Forfatteren har da også været konsulent på filmen, men film og bog adskiller sig på en række punkter fra hinanden (se i øvrigt Peter Øvig Knudsens hjemmeside på Filmen er bygget op som en blanding af autentiske lyd- og billedklip og rekonstruerede dokudramatiske scener omkring et interview med Bo Weymann, et bandemedlem, som først i forbindelse med denne film har valgt at stå frem og reflektere over de aktiviteter, han var med til i årene frem til politidrabet under røveriet mod Købmagergade postkontor i Bemærk i øvrigt, at Bo Weymann nu staver sit efternavn med et y, mens hans storebror, bandemedlemmet Jan Weimann, fortsat staver det med et i. Bo Weymann spiller en forholdsvis underordnet rolle i bogen, hvor til gengæld en figur som Holger Jensen spiller en afgørende rolle (han er slet ikke nævnt i filmen). Den lidt mystiske schweizer Marc Rudin, som arbejdede for PFLP og blev sendt til Danmark udelukkende for at bistå ved røveriet i Købmagergade, spiller heller ingen rolle i filmen. Rudin blev senere arresteret i Tyrkiet og udleveret til Danmark, hvor han i 1993 blev idømt otte års fængsel for sin deltagelse i røveriet. Instruktøren Dokumentarist og journalist Anders Riis-Hansen er både manuskriptforfatter og instruktør på Blekingegadebanden. Han startede i DR s B&U-afdeling, men de sidste mange år er det dokumentarvejen, han er gået. Fra 1997 til 2004 drev han sit eget produktionsselskab, Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn, sammen med kollegaen Malene Flindt Pedersen, og undervejs har han blandt andet fået TV-Oscar og flere andre priser for sine dokumentarprogrammer. I starten af 2004 vendte Anders Riis-Hansen så tilbage til DR nu som dokumentarredaktør i DR 1 s chefredaktion. Anders Riis-Hansen er født i 1963 og kender ligesom bogens forfatter Peter Øvig Knudsen miljøet på den yderste danske venstrefløj fra Blekingegadebandens sidste år i 1980 erne indefra. De to mødtes dog ikke dengang, fordi de tilhørte forskellige fraktioner af venstrefløjen, idet Peter Øvig Knudsen i sine unge dage var medlem af KAP, Kommunistisk Arbejderparti, mens Anders Riis-Hansen var medlem af DKU, Danmarks Kommunistiske Ungdom. De har heller ikke personlige bekendte fra det daværende miljø omkring Blekingegadebanden. Filmografi / instruktør og manuskriptforfatter: Blekingegadebanden (2009, film) Diplomatiets fortrop (2004, tv) Fakse Vandrerhjem (2003, tv-serie) Drengene fra Vollsmose (2002, tv) Fødegangen (2000, tv-serie) Høje historier (1998, tv-serie) Taxa (1995, tv) Krig i klassen (1995, tv) Om filmen I et interview med Michael Bo i Politiken den 7. februar 2009 fortæller Anders Riis- Hansen om sine tanker i forbindelse med filmatiseringen af Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden: Jeg kan jo se, hvad de er rundet af. De er almindelige velfungerende mennesker, og det spørgsmål, jeg stiller i filmen, er: Hvad er det, der gør, at de tager de radikale skridt? Hvem er det, der vælger at gå hele linen ud? Hvad er det for små gradvise skridt, der har virket helt naturlige og forståelige for dem, når du pludselig kigger tilbage fra postkuppet i Købmagergade i 1988 og trækker trådene helt tilbage til bandens begyndelse i 1969?

3 BLEKINGEGADEBANDEN / TIL LÆREREN / SIDE 3 Ved at forstå, hvad der lå bag de skridt, ryger man ind til kernen af, hvornår idealisme bliver til fanatisme. Hvis man beskæftiger sig med ekstreme politiske miljøer, Ungdomshuset Jagtvej 69, Glasvej, Glostrup, Vollsmose, kan man vælge at sige fy for helvede og dæmonisere det, men hvis vi skal forstå det og bekæmpe den form for ekstremisme, der truer vores demokrati, bliver vi nødt til at forstå, hvordan de tænker«. Anders Riis-Hansen ønskede ikke at lave en film om almindelig organiseret kriminalitet, men ønskede at fastholde identifikationsaspektet: Hvis du og jeg havde tilhørt det miljø sidst i 1960 erne og først i 1970 erne, var vi også gået til Vietnamdemonstrationer, og måske havde vi kastet en sten. Om det så var politibetjenten, der var efterforskningsleder på Blekingegadesagen, rendte han selv rundt til de der demonstrationer! Men herfra var der nogle, der gik endnu videre og endte i træningslejr i Jordan ( ) Jeg vil sige, at referencerne til vores tid ligger som en interessant undertekst i filmen, men jeg laver ingen konkrete paralleller. Og de kan være farlige at drage frem. For når du siger Irak og det ekstremistiske miljø omkring Glasvej i Glostrup, så har vi pludselig nogle konflikter og nogle mennesker, som vi sagtens kan holde ud i strakt arm og sige: De er ikke en del af vores verden, dem deler vi ikke værdisæt med. Det, der gør Blekingegadebanden så interessant, er, at de taler samme sprog som dig og mig. Under arbejdet med filmen har Anders Riis-Hansen interviewet alle nøglepersonerne og dertil en række mennesker, der befandt sig i periferien af gruppen, men som kendte til f.eks. PFLP s træningslejre i Mellemøsten. Han har lånt overvågningsvideoer fra PET og fået fat i f.eks. radiokommunikationen mellem postbilerne og politiet under Købmagergade-røveriet. Vi får bandens detaljerede tidsplan for kidnapningen af den svenske milliardærsøn Jörn Rausing at se, og for første gang får vi lov til at høre trusselsbåndet til Rausings far og høre den venezuelanske terrorist Carlos ( Sjakalen ) fortælle om sin opfattelse af Blekingegadebanden. Derudover har Anders Riis-Hansen sammen med sin medforfatter Kenneth Kainz dramatiseret en håndfuld af bandens største kup, fra postkuppet i Lyrskovgade i 1976 over kidnapningsforsøget af Jörn Rausing 1985 og rullestolsrøveriet i Herlev samme år til kuppet på Købmagergade Postkontor i Næsten alt er optaget på de oprindelige locations bortset fra selve overfaldet i Daells Varehus og bandens tilholdssted i Blekingegade nr. 2, 1. sal på Amager. Her kunne filmholdet ikke få adgang til den egentlige lejlighed, men brugte i stedet en identisk lejlighed hos overboen. Om sin intention med det valgte filmsprog siger Anders Riis-Hansen: I vores fortælling bruger vi alle de filmiske elementer, man kender fra kriminalfilm, og selvfølgelig er materialet klippet op, sådan at vi kan veksle i tempo. Men ønsket er at tilstræbe dokumentarisk værdi. Ikke for at gøre Blekingegade-nørderne tilpas, men fordi vi gerne vil adskille os fra et fiktionsprojekt. Se også filmens hjemmeside: Om undervisningsmaterialet Dette materiale omfatter et baggrundsafsnit, der skitserer den verden, Blekingegadebanden opererede i, en oversigt over filmens handling, forskellige tilkendegivelser fra medlemmer af KAK (Kommunistisk Arbejdskreds) og fra den hårde kerne samt reaktioner på disse bandemedlemmers holdninger. Vægten vil ligge på vurderinger af de moralske aspekter af bandens aktiviteter, især problemet om forholdet mellem mål og midler i den politiske kamp. Drabet på politimanden i Købmagergade i 1988 er aldrig blevet opklaret, selv om vi med sikkerhed ved, at det var en af personerne i flugtbilen, der skød. Hovedgrunden til det er, at deltagerne dækker over hinanden og derfor efter dansk lov ikke kan dømmes. Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse bliver spørgsmålet om, hvorvidt banden var en terrorgruppe eller blot en kriminel bande, der udførte forbrydelser på andres vegne. Efter de forskellige afsnit er der arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i forskellige sammenhænge, mundtligt eller skriftligt, individuelt eller i grupper.

4 BLEKINGEGADEBANDEN / TIL LÆREREN / SIDE 4 God arbejdslyst med Blekingegadebanden! Om forfatteren Søren Søgaard er cand.mag., tidligere gymnasielærer, undervisningskonsulent, journalist og anmelder ved Berlingske Tidende, nu freelancejournalist, forfatter og oversætter. Hjemmeside:

5 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 5 BAGGRUND Blekingegadebandens aktiviteter foregik ikke i et tomrum. Stiftelsen af KAK (Kommunistisk Arbejdskreds), bandens ophavsorganisation, faldt sammen med starten på det såkaldte ungdomsoprør i USA og Europa. Et oprør, som var stærkt påvirket af først Vietnam-krigen og derefter konflikten i Mellemøsten, der på venstrefløjen opfattedes som et led i kapitalismens og imperialismens undertrykkelse og udbytning af den tredje verden. I Danmark var venstrefløjen stærkt præget af værdier fra modstandskampen imod tyskerne fra 1940 til 1945, hvor især kommunisterne havde engageret sig, og en del af kernemedlemmerne af KAK kom fra hjem med sådanne traditioner og værdier. I deres optik lod disse værdier sig let overføre til begivenhederne på verdensscenen, hvor marxismen og især Gotfred Appels snylterstatsteori syntes at kunne forklare alting og retfærdiggøre gruppens handlinger. Ude omkring i verden var klimaet stærkt præget af både det antiautoritære oprør og radikaliserede, militante grupper, som ønskede at gennemføre deres mål med vold. Mange af dem havde forbindelser til PFLP, den palæstinensiske folkefront til Palæstinas befrielse, og indgik i et slags løst netværk. De vigtigste grupper var: Rote Armee Fraktion (RAF), en venstreekstremistisk terrororganisation, som var aktiv i Vesttyskland fra 1970 og frem til begyndelsen af 1990 erne. Den udførte bombeattentater, mordbrande, bankrøverier, bortførelser og gidseltagninger og dræbte talrige højtprofilerede tyske politikere, embedsmænd og erhvervsledere (ud over et stort antal politimænd, sikkerhedsvagter og privatchauffører), hvilket førte til en national krise i efteråret 1977 ( det tyske efterår ). RAF ville efter forbillede fra sydamerikanske venstreekstremistiske grupper, som f.eks. Tupamaros i Uruguay, føre væbnet kamp som byguerilla mod systemet, den herskende kapitalistiske stat og den amerikanske imperialisme. De hævdede også, at NATO-landene, især (Vest-)Tyskland, var styret af fascister. Navnet var inspireret af den Japanske Røde Armé, en lignende japansk terrororganisation, mens ordet Fraktion skulle illustrere tilknytningen til en større marxistisk bevægelse. RAF var i den tyske presse også kendt som Baader-Meinhof-banden efter to af gruppens kendteste medlemmer, Andreas Baader og Ulrike Meinhof. RAF s rødder kan spores tilbage til studenteroprøret fra slutningen af 1960 erne. Den første RAF-generation kom i hovedsagen fra de militante fløje af forskellige venstregrupperinger og fra den opløste oppositionelle studenterbevægelse (APO, Außerparlamentarische Opposition). Den 20. april 1998 udsendte gruppen en erklæring, hvori de bekendtgjorde, at RAF var ophørt med at eksistere. Den tyske spillefilm Baader Meinhof Komplekset (2008) fortæller om RAFs tidlige historie med særligt fokus på Ulrike Meinhof og Andreas Baader. Se Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale til filmen på De Røde Brigader (Brigate Rosse), en italiensk venstreekstremistisk terrororganisation, som havde til mål med våbenmagt at oprette en revolutionær stat. I 1978 stod de blandt andet bag kidnapningen af lederen af partiet Kristendemokraterne (Democrazia Cristiana), Aldo Moro, som fem gange havde været ministerpræsident i Italien. Kidnappernes krav om løsladelse af et antal brigademedlemmer blev ikke efterkommet, og Aldo Moro blev efter 55 dage fundet dræbt i Rom. Udløbere af De Røde Brigader er stadig sporadisk aktive i Italien. Den Japanske Røde Armé (Nihon Sekigun), en japansk terrororganisation, som blev grundlagt af Fusako Shigenobu i februar 1971 sammen med udbrydere fra den japanske kommunistliga. Den japanske røde armé havde tætte forbindelser til PFLP og blev tidligt i 1980 erne helt afhængige af PFLP for optræning, våben og finansiering. Gruppen hævdede på sit højdepunkt at have omkring 40 medlemmer og var på et tidspunkt en af de bedst kendte væbnede venstrefløjsgrupper i verden. JRA s mål var at vælte de japanske myndigheder og monarkiet og starte en

6 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 6 verdensrevolution. Shigenobu blev arresteret og dømt og udsendte i april 2001 en erklæring fra fængslet, som bekendtgjorde, at JRA var opløst. Sorte September var en palæstinensisk terrororganisation, som blev stiftet i 1970, efter at Kong Hussein af Jordan den 16. september dette år angreb palæstinenserne i Jordan med sin beduinhær som en reaktion på, hvad han opfattede som palæstinensernes forsøg på at overtage hans land. Aktionen kostede tusindvis af palæstinensere livet og fordrev PFLP fra Jordan. Sorte September, som tog navn efter denne begivenhed, begyndte som en lille celle af palæstinensere, der ønskede at hævne sig på Kong Hussein og den jordanske hær. Medlemmer fra andre grupper som PFLP sluttede sig til. Sorte September er mest kendt for kidnapningen og drabene på 11 atleter fra det israelske OL-hold og en tysk politibetjent under de olympiske lege i München i 1972, også kendt som Münchenmassakren, som er emnet for Spielbergs film München. Arbejdsspørgsmål: Find oplysninger om Gotfred Appels såkaldte snylterstatsteori på biblioteket eller på internettet. Del jer i to grupper, hvor den ene går ind for teorien, den anden er imod. Gennemfør en diskussion af teorien som legitimt grundlag for illegale aktiviteter og af dens relevans for verdens udvikling. Find oplysninger om Sorte September, Rote Armee Fraktion og De røde Brigader på biblioteket eller internettet og diskuter, hvorvidt der her er tale om terrorisme eller modstandskamp. Sammenlign Blekingegadebanden med Sorte September, Rote Armee Fraktion og De røde Brigader og diskuter, om Blekingegadebanden hører til i samme kategori, eller om Jan Weimann og Torkil Lauesen har ret, når de hævder, at de blot var kriminelle med en god sag. Terrorisme før 11. september 2001 Terroristangrebet på World Trade Center i New York i 2001 ændrede verdens opfattelse af terrorisme. For mange kom det næsten til at se ud, som om terrorisme som politisk og militært middel blev opfundet ved den lejlighed og altså er noget, der hører det nye årtusind til. Men selv om angrebene på USA d. 11. september 2001 ganske vist er det største enkelte terroristangreb i historien, er terrorisme langt fra et nyt fænomen. Roden til terrorisme i dens moderne form skal findes i anarkisters og kommunisters angreb på kronede hoveder og deres regimer i specielt Østeuropa i det nittende århundrede. Første verdenskrig blev således udløst af et terroristangreb på den kejserlige østrig-ungarske tronfølger i Sarajevo, udført af den nationalistiske serbiske terrororganisation Den sorte hånd. Efter den anden verdenskrig har forskellige separatistbevægelser og enkelte ideologisk motiverede bevægelser anvendt terror som et systematisk middel i deres kamp for at nå deres mål. Det gælder for eksempel IRA i Nordirland, ETA i Baskerlandet, De Tamilske Tigre i Sri Lanka samt som beskrevet Rote Armee Fraktion i Tyskland og De Røde Brigader i Italien. Efter seksdageskrigen i Mellemøsten i 1967 mellem Israel og dets arabiske naboer har palæstinenserne i stigende grad anvendt terrorisme og især selvmordsbombninger som kampmiddel. Efter etableringen af EU og den kolde krigs ophør er terrorisme efterhånden blevet opgivet som kampmiddel i vores del af verden, f.eks. har IRA og ETA afskrevet det, og bortset fra nogle få undtagelser ser vi nu hovedsagelig terrorisme anvendt af forskellige muslimske grupperinger mod det, de opfatter som trusler imod islam. De vigtigste brudflader har her været konflikten i Palæstina, Sovjetunionens krige i Tjetjenien og Afghanistan, Serbiens krige i Bosnien og Kosovo, Pakistans konflikt med Indien og den amerikanske tilstedeværelse i Mellemøsten og siden 2001 i Afghanistan. Et af de store spørgsmål i forbindelse med Blekingegadebanden er, hvorvidt gruppen blot var simple kriminelle eller en del af et internationalt terrornetværk.

7 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 7 For at give en fornemmelse af det internationale klima, gruppen var aktiv i, følger her en oversigt over gruppens aktiviteter sammen med en liste over større terroristangreb fra seksdageskrigen i 1967 og frem til pågribelsen af Blekingegadebanden i 1989: 1963 Kommunistpartierne i Sovjetunionen og Kina bryder med hinanden. Gotfred Appel stifter Kommunistisk Arbejdskreds, KAK. USA s præsident John F. Kennedy myrdes. Vietnam-krigen optrappes KAK danner den første Vietnam-komité i Danmark. Appel offentliggør snylterstatsteorien, som bliver det teoretiske grundlag for KAK Seksdageskrigen i Mellemøsten. Israel besætter Vestbredden og Gaza. PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) dannes KAK stifter ungdomsorganisationen KUF (Kommunistisk Ungdoms Forbund). PLFP kaprer et El Al-fly i Rom og grundlægger dermed den moderne terrorisme. Tolv mennesker dræbes af en bombe på en markedsplads i Jerusalem To KUF-medlemmer sendes i træningslejr hos PFLP i Jordan. Et El Al-fly i Zürich angribes, andenpiloten dræbes. Et TWA-fly kapres af palæstinensiske terrorister og føres til Damaskus. Et TWA-fly på vej fra Rom til Lodi i Italien kapres og føres til Damaskus. El Als kontor i Athen angribes. Uskyldige forbipasserende dræbes Verdensbanken holder møde i København, hvilket medfører voldsomme optøjer og sammenstød mellem politi og demonstranter. Stifterne af den tyske Rote Armee Fraktion (RAF), terroristen Carlos og to KUFmedlemmer i træningslejr hos PFLP i Jordan. Otte israelske skolebørn dræbes af arabisk terrorist. Et forsøg på at kapre et El Al-fly mislykkes, men PFLP udfører tre andre kapringer, som lykkes. Alle flyene ender i den jordanske ørken, hvor de sprænges i luften. Passagererne frigives. Kong Husseins jordanske beduinhær angriber palæstinenserne og fordriver PFLP fra Jordan Tøj til Afrika under KAK s ledelse sender tøj til Angola. 24 mennesker dræbes i Lod lufthavn i Israel af japanske terrorister fra Den Japanske Røde Arme, som formentlig blev rekrutteret af PFLP. Et antal bomber eksploderer i Belfast og dræber 11 mennesker. IRA står bag. 11 medlemmer af det israelske olympiske hold dræbes af Sorte September, en gren af PLO, som ledes af Yassir Arafat, ved olympiaden i München. Denne hændelse er udgangspunktet for Steven Spielbergs film München (2006). To IRA-bomber eksploderer i London, dræber en person og sårer En libysk terrorist anbringer en bombe om bord på et TWA-fly fra Athen til Rom og dræber alle 85 om bord. En række bomber detoneres af IRA i Birmingham i England og dræber 21 mennesker Uopklaret røveri mod pengebude i København. Carlos dræber fire mennesker, heraf tre politifolk, i Paris og leder en PFLP-aktion mod OPEC i Wien Uopklaret røveri imod posthuset i Lyrskovgade i København. Uopklaret postgirobedrageri til 1,4 mio. i København. 82 mennesker dræbes om bord på et libanesisk fly. PFLP og tyske terrorister kaprer et Air France-fly og fører det til Entebbe-lufthavnen i Uganda. Israel organiserer en dristig redningsaktion og befrier besætning og passagerer, der holdes som gidsler PET er opmærksom på forbindelsen mellem KAK og PFLP. PFLP og RAF kaprer et fly til Mogadishu. Også den kapring slår fejl. RAF bortfører og myrder Hanns-Martin Schleyer, den tyske arbejdsgiverforeningsformand Gotfred Appel afsættes som leder af KAK. PET aflytter PFLP s dæklejlighed i

8 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 8 København. Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA), den egentlige Blekingegadebande, dannes. 37 israelere dræbes om bord på en bus af palæstinensiske terrorister. Den tidligere italienske ministerpræsident Aldo Moro kidnappes og dræbes af De Røde Brigader Gidseltagning af bankdirektørfamilie i Glostrup KA på besøg hos PFLP i Libanon Registrering af jøder og Israel-sympatisører i Danmark, den såkaldte Z-file, oprettes efter ønske fra PFLP. Bo Weymann udfører det meste af arbejdet. Røveri mod pengepostbude i København. Tyveri af våben fra et svensk militærdepot. Israel invaderer Libanon og falangisterne (en kristen, libanesisk milits) begår massakrer imod palæstinenserne i flygtningelejrene Sabra og Shatila ved Beirut, mens israelerne passivt ser til. Bo Weymann optages i inderkredsen i KA Røveri af 8,3 mio. fra pengetransport i Lyngby ved København. To palæstinensere anholdes senere i Paris med 6 mio. kroner i danske sedler på sig. 83 mennesker dræbes ved et bombeangreb på den amerikanske ambassade i Beirut. Anses for at være en af de første selvmordsbombninger. 241 amerikanske marinesoldater og 58 franske faldskærmssoldater dræbes ved to samtidige selvmordsbombeangreb på deres kaserner i Beirut, formentlig udført af Hizbollah, et shiitisk, libansisk parti med egen milits, grundlagt efter Israels invasion af Libanon i 1982 og støttet af det shiitiske Iran Den amerikanske ambassade i Beirut selvmordsbombes 24 mennesker dræbes Kidnapning af milliardærarvingen Jörn Rausing forsøges gennemført, men opgives. Bo Weymann lejer dæklejligheden i Blekingegade. Rullestolsrøveriet i Herlev gennemføres. Fire palæstinensere med tilknytning til Islamisk Jihad udløser en bombe foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orients kontor i Imperialbygningen på Vesterbro i København. 1 bliver dræbt og 25 kvæstet. Kun ti minutter senere eksploderer en ny bombe denne gang ved den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København. Syv personer kommer til skade. En lille halv time senere mislykkes det for terroristerne at placere en bombe ved det israelske luftfartsselskab El Als kontor. Bomben, der viser sig at være langt kraftigere end de to foregående, ender i kanalen i Nyhavn. 345 mennesker dræbes, da en Sikh-terrorist udløser en bombe om bord på et indisk fly Barnevognsrøveriet mod Daells Varehus i København. Sikkerhedschefen slås ned og kvæstes hårdt. Et Pan Am-fly kapres i Karachi i Pakistan af palæstinensiske terrorister. 20 passagerer dræbes Carsten Nielsen optages i KA for at deltage i røveri Bo Weymann forlader gruppen. Røveri mod postkontoret i Købmagergade i København, hvorunder en politimand skydes og dræbes. Pan Am flight 103 sprænges i luften over landsbyen Lockerbie i Skotland af libyske terrorister. Alle 259 om bord dræbes sammen med 11 indbyggere i Lockerbie Fire fra gruppen anholdes. Carsten Nielsen kører galt ved Birkerød, og lejligheden i Blekingegade afsløres. Ved ulykken mister Carsten Nielsen synet på begge øjne og hørelsen på det ene øre. Bo Weymann anholdes Retssagen mod Blekingegadebanden indledes. Anklageskriftet indeholder intet om terrorisme Dom, først i Østre Landsret, derefter i Højesteret. Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen fik fængsel i 10 år. Carsten Nielsen fik 8 år, Bo Weymann 7 år og Karsten Møller Hansen og Peter Døllner henholdsvis 3 og 1 år. Ingen dømmes for drabet på politimanden i Købmagergade.

9 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE Carsten Nielsen og Bo Weymann løslades Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann løslades. Alle de dømte lever i Danmark. Nogle af dem har fået nye navne, men ikke nye personnumre. Niels Jørgensen døde i 2008, 54 år gammel.

10 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 10 FILMENS HANDLING PFLP s flag Filmen Blekingegadebanden starter med, at håndskrevne noter af forskellig art glider over lærredet, mens vi hører et autentisk lydklip fra en radioavis fra morgenen før kuppet. Derefter ser man en rekonstruktion af postrøveriet i Købmagergade i 1988, efterfulgt af dommene over de skyldige. En anonym mandsstemme taler om ansvar og om den lange rejse frem imod den nuværende situation. Stemmen viser sig at tilhøre Bo Weymann, som lidt efter træder frem og sammen med filmens instruktør Anders Riis-Hansen går ind i et ikke nærmere defineret rum, hvor de to mænd sætter sig og indleder en samtale. Filmen bliver på den måde sat i en journalistisk ramme, accentueret af det håndholdte reportagekamera, hvor filmens instruktør interviewer en af de centrale aktører i den gruppe af politiske aktivister, der skulle blive kendt som Blekingegadebanden. Bo Weymann er også den, der får lov til at afslutte filmen med sin følelsesladede reaktion på spørgsmålet om skylden for politidrabet i Købmagergade og sine refleksioner over, hvad Blekingegadebanden egentlig har udrettet, sådan at hele den mellemliggende film i en vis forstand kommer til at fremstå som hans beretning. I en blanding af dokudramatiske rekonstruktioner og autentiske lyd- og billedklip udfolder filmen derefter historien om Blekingegadebanden med Bo Weymanns fortælling som den bærende tråd, men også med en anden fortæller, nemlig instruktøren Anders Riis-Hansen, som styrer rekonstruktionerne, udvælgelsen af vidner og citater og sammenklipningen af det hele. Vores opfattelse af Bo Weymann bliver således stærkt styret af fortæller nr. 2. Bo Weymanns beretning starter med fortællingen om hans opvækst i en almindelig middelklassefamilie i Gladsaxe, en forstad til København. I 1963, et år, der på mange måder blev begyndelsesåret på det såkaldte ungdomsoprør og den politiske aktivisme i 1960 erne og 70 erne, var Bo syv år og tilskuer til begivenhederne i sin familie og i den større verden udenfor, især krigen i Vietnam. Bo Weymanns familie havde rødder tilbage i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig og følte en stærk indignation over den amerikanske krigsførelse i Vietnam, som netop i disse år optrappedes voldsomt. En anden front var Palæstina, hvor konflikterne mellem Israel og palæstinenserne tog til i styrke og kulminerede med seksdageskrigen i 1967 og den efterfølgende palæstinensiske modstandskamp, som den Weimannske familie også kunne identificere sig med. Bos storebror Jan var politisk aktiv i denne forbindelse og malede bl.a. politiske slagord på broer og andet om natten var også året, hvor den kommunistiske verdensbevægelse splittedes i to, fordi det russiske og det kinesiske kommunistparti brød med hinanden. I Danmark stiftede Gotfred Appel KAK, Kommunistisk Arbejdskreds, som en støtte for den kinesiske linje i en tid, hvor radikaliseringen af Vietnam-krigen tog til. Appel udformede den såkaldte snylterstatsteori, som blev grundlaget for KAK og skulle begrunde en tilbagetrækning fra den almindelige venstrefløj og en koncentration om at støtte modstandsbevægelser i den tredje verden, som ifølge teorien blev udbyttet af den vestlige, industrialiserede og imperialistiske verden. Jan Weimann blev medlem af KAK og det samme gjorde bl.a. Xander og Gert Rasmussen, som vi nu møder i filmen.

11 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 11 I 1969 bryder KAK samarbejdet med den kinesiske ambassade i Danmark, og KAK s nye indsats- og interesseområde bliver Palæstina, hvor PFLP, den palæstinensiske befrielsesfront, har indledt en guerilla-/terrorkampagne imod Israel, bl.a. med flykapringer som metode. Xander og Gert Rasmussen sendes til PFLP s træningslejre ved fronten i de libanesiske bjerge, hvor de møder en af PLFP s førende skikkelser, Abu Sharif, og modtager træning i våbenbrug og anvendelse af sprængstoffer. Gert Rasmussen får en mistanke om, at de skal involveres i flykapringer og står af her. Han forlader Xander og er derefter udelukket fra KAK. I 1970 følger PFLP s sprængning af tre kaprede fly i den jordanske ørken, efterfulgt af den jordanske kong Husseins angreb på palæstinenserne, og Xander fortæller om sit forhold til Palæstina frem til massakren i flygtningelejrene i Libanon i I Danmark var den store begivenhed i 1970 Verdensbankens møde i København, som blev mødt med de voldsomste demonstrationer og optøjer siden anden verdenskrig. Vi møder for første gang Per Larsen, som dengang var operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, PET. Per Larsen fortæller om PET s interesse for KAK og for PET s besøg i KAK s hovedkvarter på Svanevej. Han fortæller, at PET tager derud, kigger sig lidt omkring og møder nogle af medlemmerne på adressen, hvor der bl.a. er et trykkeri og nogle mødelokaler. Herefter trækker Xander sig, og nye personer introduceres. Den ene er den internationale terrorist Carlos, som perifert har været i berøring med KAK-folkene. Den anden er Bruno de Paoli (der trods navnet er pæredansk), som fortæller om sin optagelse i KAK, hvilket indebar forskellige prøveopgaver, bl.a. de såkaldte nummerpladeture, hvor han sammen med andre i gruppen stjal nummerplader fra parkerede biler, som skulle bruges til ulovlige aktioner. Herefter fortæller en anonym stemme, et tidligere medlem af KAK, om et kup mod et posthus i Lyrskovgade. Stemmen lægger vægt på, at der ikke blev anvendt våben, og at pengene gik til de fattige i verden for at hjælpe dem med deres kamp imod imperialisme og udbytning. Bo Weymann fortæller om en side af gruppens selvforståelse, som efterhånden havde udviklet sig, nemlig at de følte sig rigtig gode, bedre end andre. Han fortæller også om sit arbejde med det legale ben i KAK s arbejde, nemlig indsamlingen af tøj til Afrika. En stemme fortæller videre om kup på kup og om et større postbedrageri med forfalskede postanvisninger. Ved en enkelt lejlighed afleveres pengene i Rom til en palæstinensisk kontakt, som til gengæld leverer revolvere til gruppen. Gotfred Appels diktatoriske lederstil og ideologiske magtfuldkommenhed bliver efterhånden for meget for medlemmerne af KAK, som gør oprør og smider Appel ud. Ved den lejlighed sendes Bruno de Paoli til USA som en sikkerhedsrisiko, og han forlader derefter KAK. Appel forsøger at true sig tilbage i KAK ved at afsløre deres ulovlige aktiviteter, men sættes effektivt på plads af en repræsentant for PFLP. Her skilles vejene. Appel beholder retten til navnet KAK. Udbryderne danner KA, Kommunistisk Arbejdsgruppe, den egentlige Blekingegadebande. Bo Weymann søger ind i gruppen efter massakrerne i flygtningelejrene i Beirut i Hans storebror Jan Weimann, som er med i inderkredsen, er tøvende, men accepterer, og Bo bliver sat til at afdække israelske agenter i Danmark. Hans dobbeltliv bliver mere og mere ekstremt. Han stjæler post og udfører overvågning af forskellig art og samler sine resultater i den såkaldte Z-file, et kartotek over jøder og israelske sympatisører. Jagten på penge til PFLP fortsætter, og gruppen beslutter at kidnappe milliardærarvingen til det svenske industriforetagende Tetra-Pak, Jörn Rausing, og forlange en løsesum på 300 mio. kroner. Forberedelserne og planlægningen føres helt frem til selve aktionen, hvor Bo Weymann efter eget udsagn falder ud. Han hverken kan eller vil være med og får nærmest et nervesammenbrud. Bo er bevæget ved minderne og fortæller, at han i lang tid drømte om Rausing. Gruppen har fået støtte fra PLFP til at udføre aktionen og får nu dårlig samvittighed over, at de ikke kan levere de lovede penge. De beslutter at gå over til mere overskuelige aktioner, som kan gennemføres hurtigt og med en begrænset planlægning. Bo er med til at planlægge det såkaldte rullestolsrøveri i Herlev og er helt lettet over blot at udføre røverier.

12 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 12 Niels Jørgensen bliver taget for et banalt biltyveri, og gruppen sættes under overvågning af PET, hvilket dog ikke fører til noget. Bo fortæller om den stadigt stigende hybris blandt medlemmerne: Politiet er simpelthen for dumme! Kort efter følger det såkaldte barnevognsrøveri mod Daells Varehus i København, hvor sikkerhedschefen, som forsøger at forhindre det, slås ned med en pistol og kommer alvorligt til skade. Bo fortæller, at gruppen efterhånden var så langt ude, at denne mand ikke blev set som et offer for deres aktiviteter, men blot som et fjols, der kom i vejen. Bo fortæller herefter om et møde i gruppens hemmelige dæklejlighed i Blekingegade på Amager (som han havde lejet), hvor han sidder og planlægger kriminelle aktioner midt imellem våben og granater med sin lille datter på skødet. Det absurde i situationen overvælder ham, og han meddeler, at han vil ud og forlader gruppen. Herefter følger det famøse kup i Købmagergade, som også indleder filmen, i en blanding af rekonstruktioner og autentiske lydoptagelser fra politiets radiokommunikation. Bo går i panik det er noget lort! Per Larsen, dengang operativ chef i PET, fortæller, at han dengang tænkte: Det kan godt være dem! Herefter overvåges alle de kendte medlemmer, men det giver ingenting. PET holder ved for i det mindste at afkræfte, at det kan være dem. Man noterer, at de i hvert fald ikke tager af pengene selv, for aflytningen viser, at familien Lauesen er bekymret for en tandlægeregning på kroner. Under overvågningen dukker en ny person op, nemlig Carsten Nielsen. Hvem er han? Det besluttes at anholde hele gruppen og foretage ransagninger af deres hjem. Bo Weymann fortæller om sin forargelse: Kan man nu ikke tillade sig at være venstreorienteret i det her land? Ransagningerne giver intet, men hos Jan Weimann finder politiet en liste med numre på PET-biler, som har været brugt ved overvågningen, samt tre nøgler, som er interessante derved, at man finder de samme tre nøgler hos de andre anholdte. Et andet interessant forhold er, at både Jan Weimann og Bo Weymann er ansat på Regnecentralen og har arbejdet som itkonsulenter for bl.a. Rigspolitiet! (Det er i øvrigt interessant, at PET ikke ønskede at medvirke i filmen, som derfor overhovedet ikke beskæftiger sig med den konflikt mellem PET og kriminalpolitiet vedrørende efterforskningen af Blekingegadebandens forbrydelser, som Peter Øvig Knudsen beskriver i sin bog!). Det står klart for politiet, at der må findes en hemmelig dæklejlighed et eller andet sted, og nøglerne afprøves af politiet i tusindvis af lejligheder uden held. Det er nu en kamp med tiden, fordi fængslingsfristen over de arresterede bandemedlemmer er ved at udløbe. Bo Weymann er stadig på fri fod og klar over risikoen. Han beslutter sig for at finde Carsten Nielsen og få ryddet op i lejligheden i Blekingegade. Bo og en person, han ikke vil oplyse navnet på, tager ud i Blekingegade. Gennem brevsprækken kan han se, at der står en person på den anden side af døren inde i lejligheden. Det er formentlig Carsten Nielsen, men ingen af parterne tør give sig til kende, og den medbragte nøgle virker ikke! Dagen før den sandsynlige løsladelse af bandemedlemmerne kører Carsten Nielsen galt i en soloulykke ved Birkerød med effekter fra Blekingegade i bilen, bl.a. de velkendte tre nøgler, men mest afslørende er et girokort med lejlighedens adresse på. Det tager ikke politiet lang tid at komme derind, og som en efterforsker siger: Det var som at komme i Paradis! I lejligheden finder politiet alt, hvad de kan ønske sig, og mere til: Våben, sprængstoffer, planer og meget andet. Per Larsen troede næppe sit eget held, for uden lejligheden var der ingen sag. Han takker højere magter for hjælpen. Herefter overvåges Bo Weymann intenst. Han ved, det kun er et spørgsmål om tid, før han bliver anholdt og begynder at tage afsked med sin tilværelse. Ifølge ham selv ved han ingenting om drabet på politimanden i Købmagergade, og ingen er nogen sinde blevet dømt for det. På spørgsmålet om det kunne være hans storebror Jan, der skød, bliver han dybt berørt og nægter at svare. Spørgsmålet om ansvar og om alle de små skridt, der umærkeligt fører til uacceptable holdninger og handlinger, optager ham meget. Palæstinensernes sag

13 BLEKINGEGADEBANDEN / BAGGRUND / SIDE 13 giver stadig mening for ham, men i tilbageblik kommer han til den konklusion, at de måske gjorde mere gavn ved at samle klude ind! Arbejdsspørgsmål: Giv en karakteristik af Bo Weymann, som han fremtræder i filmen. Bliver han fremstillet som sympatisk/usympatisk, stærk/svag osv.? Gennemgår han en udvikling i løbet af filmens hændelsesforløb? Har filmens fortællemåde noget med vores opfattelse af Bo Weymann at gøre? Bo Weymann siger, at han ikke ved, hvem der skød politimanden. Er det troværdigt/utroværdigt? Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste episoder plottes ind. Diskuter, hvilke episoder der er de vigtigste for handlingen i filmen. Hvordan bliver de enkelte figurer introduceret? Hvad får vi at vide om dem? Er Blekingegadebanden en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke? Er Blekingegadebanden en politisk film. Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilket kamerasprog anvendes i filmens forskellige episoder? Hvordan påvirker det fortællingen? Hvordan ville plottet kunne beskrives, hvis stoffet i Blekingegadebanden skulle bruges til en spillefilm? Er det muligt at lægge aktantmodeller og forløbsmodeller ind i filmen? Har filmen, fx et vendepunkt, som vi kender det fra spillefilm? Find anmeldelser af filmen i dagbladene eller på Infomedia. Sammenlign forskellige anmeldelser. Hvad lægger anmelderne størst vægt på? Hvordan begrunder de deres værdidomme? Hvem synes I bedst om? Sammenlign modtagelsen af filmen med jeres egen oplevelse af den og diskuter, hvilken opfattelse I er mest enige i. Skriv selv en anmeldelse af filmen, hvor I både tager hensyn til dens kvaliteter som film og til dens ideologiske og politiske budskab. I kan finde en vejledning til at skrive filmanmeldelser i Filminstituttets undervisningsmateriale til filmen "Bedre end Beckham" på

14 BLEKINGEGADEBANDEN / BRUNO DE PAOLI MANDEN DER STOD AF / SIDE 14 BRUNO DE PAOLI MANDEN DER STOD AF Bruno de Paoli er journalist og var medlem af KAK frem til 1978 I en kronik i dagbladet Politiken d. 28. januar 2009 med titlen Vi var ikke terrorister i 1970 erne tænker det tidligere KAK-medlem Bruno de Paoli, som spiller en vis rolle i filmen, tilbage på sin deltagelse i KAK, som han forlod i 1978 efter oprøret imod Gotfred Appel og stiftelsen af Kommunistisk Arbejdskreds, KA, der blev til den egentlige Blekingegadebande. Kronikken indledes med en manchet, der lyder: Vi var antiimperialister, og jeg kunne vel have været med i Blekingegadebanden men sagde nej. Bandens metode kan ikke anbefales, heller ikke i dag. Derefter fortæller han om sin egen tilknytning til KAK og hans irritation over at se medierne karakterisere KAK som en terrorcelle. Han mener, at begrebet terror efter 11. september 2001 er blevet ekstremt politiseret og bliver brugt til at stemple næsten hvem som helst, som ikke passer ind i den vestlige optik. Han siger: Det er efter min mening helt ude af proportioner og ahistorisk, når nogle i dag prøver at presse en sådan nutidig (islamistisk) terrormodel ned over KAK. Der er tydeligvis gået George W. Bushs krig mod terror i vurderingerne ( ) Selv forstår jeg terror som en strategi om at bruge rædselsspredende vold eller trusler om vold mod uskyldige civile for en politisk sag. Der hersker således både privat og gruppebaseret terror og statsterror, og historisk set er langt flere mennesker blevet dræbt som følge af statsterror. Bruno de Paoli mener, at han og hans kammerater allerede var radikaliserede før mødet med KAK som følge af uretfærdighederne i den tredje verden og især Vietnam-krigen og med en vis ret kunne kaldes fanatikere, som desværre også på nogle områder lod sig forblinde. I den situation havde KAK noget at byde på, nemlig en marxistisk ideologi, en antiimperialistisk teori, en leninistisk organisation og en benhård disciplin, som passede Bruno de Paoli godt midt i det flippede 68- miljø. Den antiimperialistiske teori bestod af Gotfred Appels såkaldte snylterstatsteori, som kort fortalt gik ud på, at arbejderklassen i Danmark og Vesten var bestukket af de enorme profitter fra udbytningen af den tredje verden og derfor midlertidigt var ude af stand til at deltage i en socialistisk revolution. Som følge heraf bestod det eneste revolutionære perspektiv i at støtte den tredje verdens befrielses- og antiimperialistiske kampe. Det var helt unikt at blive optaget i KAK, og deri lå en del af KAK s forførende fascination. Medlemmerne følte sig som en af de særligt udvalgte. De unge medlemmer, som i starten var ret uskolede, både politisk og teoretisk, anerkendte den retorisk begavede Gotfred Appels autoritet som leder og teoretiker uden kritiske spørgsmål, og mentaliteten kunne godt minde om mentaliteten i religiøse sekter, hvor enhver kritik eller tvivl førte til isolation eller udsmidning. Især snylterstatsteorien var grundlaget for KAK s verdensbillede og aktiviteter og isolerede organisationen fra både venstrefløjen og samfundet. Denne isolation blev yderligere forstærket af samarbejdet med PFLP (Folkefronten for Palæstinas Befrielse), som formentlig inkluderede aftaler om at skaffe penge til deres befrielseskamp gennem røverier. Bruno de Paoli siger: Jeg tror, at den ulovlige praksis i organisationen tog til fra midten af 70 erne. Organisationen blev i praksis opdelt i cirkler: Dem, der lavede forskellige ulovligheder, og dem, der var medlem af KAK og ikke vidste noget om ulovlighederne. Det kan være farligt at leve i miljøer/organisationer, hvor man udelukker kritik og andres meninger og isolerer sig fra omverdenen. Det fører dog ikke i sig selv til vold eller terror, men kan være gode vækstbetingelser for vold under de rette konkrete forhold. Så længe KAK bestod, var vi ikke en celle af PFLP. Bruno de Paoli mener dog, at KAK-medlemmerne allerede dengang burde have været mere kritiske og analytiske i stedet for at kaste sig ud i et engagement, som

15 BLEKINGEGADEBANDEN / BRUNO DE PAOLI MANDEN DER STOD AF / SIDE 15 grænsede til det naive i dets idealisme. KAK blev opløst i 1978 efter den såkaldte kvindesagskampagne, hvor KAK s kvinder under ledelse af Gotfred Appels samlever Ulla Hauton gik til angreb på den påståede mandschauvinisme i gruppen. Kampagnen udartede til ydmygelser og endda vold imod flere af de mandlige medlemmer og endte med gruppens sammenbrud. Under opgøret kom Bruno de Paoli til at tilhøre en gruppe, som ønskede hele grundlaget for organisationen taget op til diskussion, og som var bange for, at en fortsættelse af de ulovlige aktiviteter måske kunne føre til metoder som i Rote Armee Fraktion i Tyskland og De Røde Brigader i Italien. En gruppe blandt medlemmerne ønskede ikke at diskutere mere og dannede så det, der i dag kaldes Blekingegadebanden, mens Bruno de Paoli efter eget udsagn forlod organisationen. Han siger: I dag har jeg fået et mere kritisk syn på brugen af politisk voldelige metoder. Det er ikke, fordi militante kampformer og voldelige metoder under alle omstændigheder er forkastelige, men de skal bl.a. ses i sammenhæng med ret bestemte, konkrete situationer (...) Dog er brugen af vold som aktionsform altid en farlig vej at begive sig ud på, især hvis man ikke er klar over de risici, det kan medføre. Ikke bare i KAK, men i dele af venstrefløjen, herskede dengang, i hvert tilfælde på det ideologiske plan, en vis voldsromantik. Guerillasoldater og væbnet kamp spillede en vigtig rolle i vores radikalisering. Jeg er ikke i tvivl om, at når man bevæger sig ind på aktiviteter som politisk kriminalitet og vold, kommer man meget nemt ud på en moralsk og politisk glidebane. En tankegang, der deler verden i sort/hvid og dem og os, understøtter denne udvikling ( ) Denne moralske glidebane er dog ikke kun forbeholdt det væbnede oprør. Stater anvender i stor målestok vold og terror mod civilbefolkningen i deres krige. Her forekommer det mig, at det moralske skred er ude på et helt andet plan og har nogle helt andre dimensioner (...) Var støtten til PFLP, der bl.a. byggede på røverier i Danmark, en slags Robin Hood-aktioner og en god ide? ( ) Da Blekingegadefolkene blev arresteret i 1989, blev der sat et endeligt punktum for det forsøg. Det kunne ikke lade sig gøre. Hvis nogle kritiske unge på venstrefløjen i dag flirter med ideen om at lave samme ulovlige aktiviteter som KAK og Blekingegadefolkene, så er der kun en ting at sige: Projektet er endnu mere dødsdømt i dag end dengang. Myndighederne som politi og efterretningstjeneste er langt bedre rustet, ikke bare erfaringsmæssigt, men også ressourcemæssigt. Et redskab som antiterrorlovgivningen gør næsten blot tanken om at støtte grupper, der gør oprør mod undertrykkelse, kriminel. Arbejdsspørgsmål: Diskuter, om Bruno de Paolis opfattelse af terror og statsterror holder. Er Blekingegadebandens voldelige angreb på andre mennesker i forbindelse med deres røverier og den planlagte bortførelse af Jörn Rausing terror eller blot kriminalitet? Diskuter, om Bruno de Paolis holdning til politisk vold er moralsk klar, eller om den er betinget af mere praktiske forhold. Diskuter, hvad der kan få mennesker til at tilslutte sig grupper som KAK og KA. Del jer eventuelt i to hold, sådan at det ene opstiller en plusliste og det andet en minusliste, og gennemfør derefter en debat om spørgsmålet. Skriv et debatindlæg til en avis, som forsvarer Blekingegadebanden og lignende grupper. Skriv et debatindlæg til en avis, som tager afstand fra Blekingegadebanden og lignende grupper. Læs hele Bruno de Paolis kronik på Du kan også finde den på Infomedia.

16 BLEKINGEGADEBANDEN / DEN HÅRDE KERNE FORKLARER SIG MEN FORTRYDER INGENTING / SIDE 16 DEN HÅRDE KERNE FORKLARER SIG MEN FORTRYDER INGENTING Jan Weimann og Torkil Lauesen har efter deres løsladelse i 1995 fortsat deres engagement på den yderste venstrefløj i dansk politik. Den 19. februar 2009 gav de deres første interview i 15 år til internettidsskriftet Modkraft.dk under overskriften: Blekingegadegruppen: Vi var politiske røvere, ikke terrorister. Internettidsskriftet Modkraft.dk, beskriver sig selv som et dansk internetmedium, der blev startet i januar 2000 med følgende formål: Modkraft.dk har en ambition om at være venstrefløjens og de progressive bevægelsers uafhængige internet-portal. (...) Målsætningen har fra starten været at skabe et sted på nettet, der kan fungere som hoveddør til det progressive internet. Modkraft.dk har en fælles portalredaktion med onlinemagasinet Kontradoxa og onlinebiblioteket Tidsskriftcentret.dk og produceres og drives af Mediesyndikatet Monsun. Året før havde de to kammerater den 15. september, også i Modkraft.dk, under overskriften Nekrolog: En anti-imperialist er død, offentliggjort en nekrolog over Niels Jørgensen, som døde den 9. september Interviewet og nekrologen er udtryk for de to bandemedlemmers holdning til Blekingegadebanden og dens aktiviteter, 14 år efter deres løsladelse. Interviewet i Modkraft.dk præsenteres under manchetten: I det første interview i 15 år afviser Blekingegadegruppen nutidens terroranklage: Når vi røvede penge, handlede det ikke om at lægge pres på den danske stat, men om at skaffe penge til befrielseskamp i den 3. verden. Det er rigtigt, at vi har stjålet våben og røvet penge for at støtte PFLP i deres kamp, men når alt kommer til alt, drejer Blekingegade-sagen sig om politik og ikke terrorisme, siger Torkil Lauesen i interviewet, som ifølge ham selv og Jan Weimann bliver givet i forbindelse med den artikel, de har skrevet til tidsskriftet Social Kritik. Denne artikel er igen affødt af den massive omtale, som Blekingegade-sagen, især som en følge af Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden, har fået i de seneste år. Bøgerne har fået status af den historiske sandhed om gruppen, og den ønsker de to kammerater at rokke ved med artiklen til Social Kritik, som udkom den 25. februar under titlen Det handler om politik. Da teksten i grove træk var færdig, før Niels Jørgensens død i sensommeren 2008, står alle tre medlemmer som forfattere til den 60 sider lange artikel, som de mener giver en mere sandfærdig version af deres historie og ikke mindst vil sætte dem ind i den politiske kontekst, som de mener er altafgørende for forståelsen af både deres legale og deres illegale aktiviteter fra slutningen af 60 erne og frem til anholdelsen i april Ikke mindst giver de i artiklen en udførlig redegørelse for den såkaldte snylterstatsteori, som var det ideologiske grundlag for gruppens aktiviteter. De mener, at Peter Øvig Knudsen udelukkende behandler deres historie som en kriminalsag og ikke sætter den i sammenhæng med datidens opgør med imperialisme og kolonisering, men i stedet fejlagtigt forsøger at gøre dem til terrorister, der i virkeligheden var en celle i et internationalt terrornetværk, som omfattende RAF i Tyskland, de Røde Brigader i Italien samt freelanceterroristen Carlos ( Sjakalen ), der blev ledet fra Mellemøsten af PFLP. Peter Øvig Knudsen antyder endvidere, at når Torkil Lauesen, Jan Weimann, Niels Jørgensen og de øvrige tiltalte i sagen ikke blev anklaget og dømt efter terrorparagraffen, men kun for mere normale kriminelle forhold, skyldtes det, at højtstående personer i justitsministeriet frygtede gengældelsesaktioner fra PFLP.

17 BLEKINGEGADEBANDEN / DEN HÅRDE KERNE FORKLARER SIG MEN FORTRYDER INGENTING / SIDE 17 De står dog ved at have samarbejdet med PFLP, men hævder, at de hverken har samarbejdet med Rote Armee Fraktion eller Sjakalen Carlos, Wadi Haddads Special Forces eller lignende væbnede grupper, ligesom de også benægter, at de skulle have været på træningslejre i Mellemøsten. Specielt var de politiske og strategiske forskelle på RAF i Tyskland og den danske gruppe ifølge Jan Weimann og Torkil Lauesen afgrundsdybe. Torkil Lauesen siger: Allerede i 1975 publicerer vi en artikel, hvor vi kritiserer RAF. De ville skabe en front i Vesteuropa, det troede vi slet ikke på ( ) Vores illegale aktiviteter handlede om at indsamle penge til PFLP og andre grupper til brug for deres befrielseskamp i den tredje verden, ikke om at slå til mod eller lægge pres på den danske stat. Man lægger ikke pres på nogen ved at røve en pengetransport i Købmagergade, det er kriminalitet, ikke terror. Det blev ikke engang opfattet som politisk, før vi blev anholdt i Jan Weimann og Torkil Lauesen afviser også, at deres leverancer af våben og penge til PFLP, der bredt anses for at være en terrororganisation, gør dem til terrorstøtter, fordi det efter deres mening simpelthen ikke er rigtigt, at PFLP er terrorister. Torkil Lauesen siger som afslutning på interviewet: Vi så den tredje verden som brændpunktet. Her var der åbenlys kamp i form af massebevægelser, eksempelvis PFLP, der tog våben i hånd for at gøre op med lokale magteliter og vestlig udbytning. Vi så det som vores hovedopgave at støtte de progressive befrielsesbevægelser, der var aktive i kampen mod de rige, imperialistiske lande. Vi ønskede brændende at være med til at give disse mennesker et værdigt liv. For os er det det, historien om vores gruppe dybest set handler om.. I nekrologen over Niels Jørgensen siger de to forfattere om deres aktiviteter: Når Niels og vi brugte vold i en dansk sammenhæng, var det naturligvis dybt problematisk. Men vi så ikke kun vores praksis i en dansk sammenhæng, men i en global kontekst. Vi handlede i en verden, der var opdelt i rige og fattige lande, en verden hvor der ikke er noget globalt demokrati, men som regeres af den stærkes ret. Med vores politiske briller var der en vis retfærdighed i at flytte værdier fra de rige lande til de fattige landes befrielsesbevægelser. Det kan naturligvis problematiseres at handle udemokratisk i et demokratisk land, for at fremme demokrati og retfærdighed i en udemokratisk verden. Dette dilemma, mellem nationalt demokrati og en udemokratisk verden, er ikke blevet mindre i en stadig mere globaliseret verden. I en dansk sammenhæng var vores praksis kriminel. Vi nærede ingen forhåbning eller ønske om at retfærdiggøre den i en dansk politisk sammenhæng. Arbejdsspørgsmål: Hvornår er noget terror og terrorisme? Hvad er forskellen på israelernes militære operationer i Gaza, amerikanernes operationer i Irak, Hamas raketbeskydninger af israelske beboelsesområder og Blekingegadebandens aktiviteter i Danmark? Er den amerikanske stats brug af Guantanamo også en form for terrorisme, eller er det en legitim anvendelse af statsmagt over for fjendtlige kombattanter? Hvornår bliver legitim modstandskamp til terrorisme? Sæt synspunkterne i filmen over for Jan Weimanns og Torkil Lauesens synspunkter i Modkraft.dk og Social Kritik og diskuter, hvem der har ret.

18 BLEKINGEGADEBANDEN / DEN HÅRDE KERNE FORKLARER SIG MEN FORTRYDER INGENTING / SIDE 18 Undersøg den danske modstandsbevægelses handlinger under besættelsen og diskuter, om sabotager og stikkerlikvideringer var legitim modstandskamp eller terrorisme. Diskuter, om terroristers og antiterroristers handlinger er moralsk ligeværdige. Læs hele interviewet med Jan Weimann og Torkil Lauesen på - og hele nekrologen over Niels Jørgensen på

19 BLEKINGEGADEBANDEN / ARTIKLEN I SOCIAL KRITIK / SIDE 19 ARTIKLEN I SOCIAL KRITIK Den 25. februar 2009 udkom som omtalt ovenfor et temanummer af tidsskriftet Social Kritik med en 60 sider lang artikel af Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann med overskriften Det handler om politik. Artiklen er delt op i tre afsnit med overskrifterne Vores teori, praksis og samarbejdspartnere, De kriminelle aktiviteter og retssagen samt Moral og politik. Forfatterne beskriver grundigt det politiske udgangspunkt for gruppens aktiviteter og de samfundsmæssige forhold fra 1960 erne og frem; forholdet til bl.a. RAF og PFLP; de kriminelle forhold, herunder våbenlageret og drabet på en politibetjent; samt en diskussion om mål og midler, og vold som politisk middel. De tre forfattere fastholder i artiklen deres politiske synspunkter fra dengang og fortryder ikke deres kriminelle handlinger. De angriber Peter Øvig Knudsens bog, dels for at være fuld af fejl, dels for at udråbe dem som terrorister. Om drabet på politimanden i Købmagergade, som ingen er blevet dømt for, fordi bandemedlemmerne aldrig har afsløret, hvem der affyrede det dræbende skud, skriver de: Hvorfor ikke? Fordi vi simpelthen ikke stolede på en retfærdig dom på dette punkt ( ) Det var tydeligt, at alle midler ville blive taget i brug både fra anklagemyndighed og presse for at få en domfældelse på dette punkt. Ydermere måtte vi forvente, at hvis der blev en domfældelse på dette punkt, ville maksimalstraffen blive udløst på livstidsstraf. Men vi ved samtidig, at der ikke var tale om et skud, der skulle ramme politiet ( ) At melde sig selv eller angive en kammerat var utænkeligt for os alle. De tre forfattere nærmer sig aldrig en undskyldning til den dræbte politimands familie. Det tætteste, de kommer på det, står på side 46: Det indebærer naturligvis en risiko at medbringe et våben under et røveri og at have skræmmeskud med i planlægningen. Men ingen af os har haft til hensigt at dræbe personer under udførelsen af røveriet. Vi beklager dybt, at det kom så vidt. Vi kan ikke ændre, hvad der er sket, hvor meget vi end vil. Med hensyn til beskyldninger om, at Blekingegadebanden var fuldstændig kynisk og amoralsk og villige til at bruge ethvert middel til fremme af deres sag, skriver de: Ikke alle mål helliger ethvert middel, men nogle mål helliger nogle midler under nogle omstændigheder og henviser bl.a. til staters adfærd i krigssituationer og til den danske modstandsbevægelses handlinger under den tyske besættelse. Når vi i Blekingegadegruppen brugte vold i en dansk sammenhæng var det naturligvis dybt problematisk ( ) Men det var en kriminalitet, som var begrundet i globale politiske forhold. Vi befandt os i et dilemma og tog en beslutning og følgerne. Reaktioner på artiklen i Social Kritik Som et svar på artiklen i Social Kritik siger Peter Øvig Knudsen den 26. februar 2009 i et interview med Keld Hybel i dagbladet Politiken bl.a.: Jeg synes, de bruger det retoriske kneb at sige: Peter Øvig påstår, at vi samarbejdede med Rote Armee Fraktion (RAF). Det passer ikke. Jeg siger, at Blekingegadebanden var en del af et netværk under PFLP s ledelse, hvori også RAF, Carlos, De Røde Brigader, Den Røde Hær i Japan og et par stykker mere indgik. Men jeg har ikke påstået, at Blekingegadebanden havde et direkte samarbejde med RAF ( ) De siger bare, at det er en fantasi inde i mit hoved. Men så nemt slipper de altså ikke, hvis man kan dokumentere, at det netværk har eksisteret Og de benægter jo ikke, at de har arbejdet for PFLP.

20 BLEKINGEGADEBANDEN / ARTIKLEN I SOCIAL KRITIK / SIDE 20 Torkil Lauesens, Jan Weimanns og Niels Jørgensens argumenter om, at PFLP ikke var en terrororganisation på det tidspunkt, hvor de begyndte at samarbejde med den, afviser Peter Øvig Knudsen blankt: Og jeg synes ikke, de på nogen måde imødegår det med fakta Gotfred Appel er nede og lave samarbejdsaftalen med PFLP i september 1970, midt under deres tredobbelte flykapring. Appel er ude og besøge flyene og synes, det er alle tiders aktionsform Så det forekommer mig, at det lidt er at pudse fjerene, når man siger, at det ikke var en terrororganisation, man samarbejdede med. Som en kommentar til artiklen i Social Kritik skriver Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden den 26. februar 2009 en ledende artikel på forsiden af avisen, som især lægger vægt på den moralske side af Blekingegadebandens verdensbillede og aktiviteter. Han skriver bl.a.: Provokeret af den store interesse for bogen om deres forbrydelser har tre af hovedmændene i Blekingegadebanden begået en bortforklaring på 50 sider, hvor de forsømmer endnu en mulighed for selvindsigt og anger og i stedet fastholder deres selvretfærdige og dybt forløjede verdensbillede. Blekingegadebanden lider under en alvorlig vrangforestilling, som de i sin tid desværre ikke var alene om, og som den dag i dag overlever hist og her i debatten: Vrangforestillingen går ud på, at det er en formildende omstændighed, når man begår alvorlig kriminalitet i et demokratisk samfund, at det sker med politiske motiver. Det burde ellers være indlysende, at det modsatte er tilfældet ( ) De tre gruppemedlemmers dybt usympatiske selvbedrag kommer mest skamløst til udtryk, når de begrunder deres ansvarsforflygtigende og selvforkælede tavshed om, hvem af dem der skød en politimand, med deres mistillid til det danske retsvæsen. Sandheden er, at Østre Landsret gav dem en yderst mild behandling, lod enhver tvivl komme dem til gode og endda på kritisabel vis undlod at sætte deres forbrydelser ind i den internationale terroristiske sammenhæng, hvori de så åbenlyst hører hjemme. Arbejdsspørgsmål: Diskuter det moralsk rigtige eller forkerte i at begå kriminelle handlinger af politiske eller idealistiske grunde. Del jer eventuelt i to grupper, sådan at den ene gruppe finder argumenterne for Blekingegadebandens handlinger, den anden gruppe finder argumenterne imod. Var Blekingegadebandens projekt overhovedet realistisk? Diskuter, om store tilførsler af røvede penge ville have haft nogen virkning på palæstinensernes forhold og for udfaldet af konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Ved retssagen imod Blekingegadebanden blev ingen dømt for drabet på politimanden i Købmagergade, selv om det var fuldt opklaret, hvem der var med i bilen. Gerningsmændene dækkede over hinanden. Diskuter om det er rimeligt, eller om vi måske burde have en sammensværgelsesparagraf som i USA, sådan at hvis alle tier, er alle lige skyldige i drabet. Diskuter værdien af Bo Weymanns bedre tanker, når han ikke vil fortælle, hvem der skød i Købmagergade. Er det i orden, eller kræver en fuld tilbagevenden til samfundet, at han tager ansvar og opklarer forbrydelsen?

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

En dokumentarfilm af Nasib Farah & Søren Steen Jespersen

En dokumentarfilm af Nasib Farah & Søren Steen Jespersen PRESSEMATERIALE En dokumentarfilm af Nasib Farah & Søren Steen Jespersen TV-premiere på DR1 den 12. Oktober 2014, kl. 22.00 Forpremiere den 8. Oktober i Den Sorte Diamant kl. 17-19, Film & Debat: I panelet:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen

Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen - Deres Højhed Prinsesse Alexandra - Formand for Menighedernes Daginstitutioner Anne Reiter, - Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere